Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Transkript

1 Nyhedsbrev December 2010 Indeks side 2 Kommuner skeptiske over vandplaner Erstatning eller ej Indeks side 3 Muslinger som vandrensning Indeks side 4 Miljøklagenævnet på tilbagetog Indeks side 5 Muslingeskraberi skader ikke Natura 2000 områder DN klager over afslag på aktindsigt Danmark trækkes i EU retten Indeks side 6 Vinteren og skarven står for døren Mange Storå laks i Skjern Å Færre fiskedage efter torsk Indeks side 7 Gebyrsmæk til de grønne Indeks side millioner ekstra til naturen Nyt medlem til Havfiskesektionen Indeks side 9 DATOER FOR KREDS- OG DANMARKSMESTERSKAB I HAVFISKERI Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

2 Kommuner skeptiske over vandplaner De kommunale tekniske chefers faggruppe for Natur og Overfladevand mener, at det er helt umuligt at vurdere, om de statslige indsatsplaner, som i starten af oktober blev sendt i officiel høring, kan sikre de fastsatte mål for vand- og naturområderne inden Det materiale, som de statslige miljøcentre har sendt ud, mangler reelt indhold. Der er utallige forbehold og masser af uafsluttet arbejde omkring helt centrale rammer og konkrete virkemidler for indsatsen. Det er meget forskelligt, hvordan statens miljøcentre har set på og inddraget de bemærkninger, som kommunerne allerede har givet til planerne. Derfor anbefaler faggruppen alle kommuner at tage kontakt til miljøcentrene for at få en forklaring på, hvordan de kommunale input er behandlet. På grund af de mange udeståender bliver det nødvendigt at overveje, om der foretages så væsentlige ændringer af de udsendte indsatsplaner, at de skal ud i en ny høring, før kommunerne kan lave de konkrete handleplaner. Sker der ikke en udskydelse, er der ingen tvivl om, at kommunerne igen kommer under tidspres. Der er tidligst et sammenhængende materiale at forholde sig til i begyndelsen af 2011, og da de kommunale høringssvar skal politisk behandles inden den 6. april 2011, er der reelt kun få uger til at gennemgå materialet. Den officielle høringsperiode på et halvt år er i realiteten på ca. en måned. Det giver ikke mulighed for den gode dialog, som staten nu omsider har åbnet op for. Udfordringerne er især de uklare rammer for arbejdet og den manglende inddragelse af kommunal faglighed og lokalkendskab. Kommunerne skal lave handleplaner for de konkrete områder Erstatning eller ej Folketinget bliver nødt til politisk at forholde sig til, hvornår ammoniak-krav skal udløse erstatning til landmænd. Sådan lyder det nu fra en af landets førende eksperter i husdyrlovgivningen, professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet. Baggrunden er, at Folketinget i øjeblikket behandler et forslag om ændringer af husdyrloven. Her vil man for at beskytte Natura 2000-områder stille så skrappe ammoniakkrav, at nogle eksisterende landbrug sandsynligvis må lukke - vel at mærke uden at det vil udløse erstatning. Over for dette forslag står de regler i naturbeskyttelsesloven, hvor der er knyttet en erstatningsordning til visse indgreb i eksisterende drift, der er nødvendige for at gennemføre Natura 2000-planerne. Helle Tegner Anker påpeger, at man herved får en situation, hvor nogle krav stillet efter naturbeskyttelsesloven giver ret til erstatning, mens tilsvarende krav stillet efter husdyrloven ikke vil udløse erstatning. Hun peger på, at problemet især opstår, når en landmænd efter otte år skal have revurderet en miljøgodkendelse. Landmanden skal hverken udvide eller ændre sin drift, men i forbindelse med revurderingen kan kommunen stille nye, skrappe ammoniak-krav. Denne situation ligner dermed de»indgreb i eksisterende drift«, som efter naturbeskyttelsesloven i visse tilfælde kan udløse erstatning. Er det nødvendigt at regulere ammoniak-udslippet har kommunen således to forskellige love at regulere med. Kommunen kan lave indgrebet med det samme efter naturbeskyttelsesloven. Det udløser erstatning til landmanden. Men kommunen kan også vente, til landmanden skal have en revurdering. Så gælder husdyrloven, og så sker det uden erstatning. Så kommunerne kan spekulere i, hvornår man implementerer EU-reglerne, og de vil have en klar økonomisk interesse i at vente, til de kan bruge husdyrloven. Selv om der i lovforslaget er lagt op til, at de nye krav ikke vil udløse erstatning, så tvivler Peter Mortensen på, at det altid vil holde i en retssag.

3 Muslinger som vandrensning Blåmuslinger er så gode til at filtrere og opsamle alger, der har et højt indhold af forurenede næringsstoffer, at muslingeproduktion og -høst kan blive en effektiv måde at fremme et rent havmiljø. Det fremgår af en ny forundersøgelse fra By- og Landskabsstyrelsen, der analyser positive og negative effekter på miljøet på baggrund af bl.a. erfaringer med muslingproduktion i Skive Fjord. Muslingerne kan fx dyrkes på lange liner, hvor muslingerne hæfter sig fast. I løbet af et år vokser de fra få millimeter til cirka tre centimeter, imens de æder løs af skadelige alger, der driver forbi med havstrømmen. Seks til tolv muslingeanlæg kan på den måde producere 8000 tons muslinger om året. Når de høstes, fjernes samtidig ton kvælstof og 4,8 ton fosfor. På den måde kan produktionen bidrage til, at Danmark opfylder kravene i vandrammedirektivet. Når muslingerne er høstet, vil de fx kunne bruges til dyrefoder, da de normalt er for små i forhold til detailhandlens krav. Muslinger til konsum dyrkes i andre typer af anlæg og over længere tid. Der er to fordele ved at høste dyrkede muslingerne frem for vilde blåmuslinger. Dels kan muslinger i anlæg rense større vandmængder end muslinger, der sidder fast nede på havbunden. Dels foregår høst af vilde muslinger med tunge skraberedskaber, der er hårde ved mange dyr og planter på havbunden. Der er dog endnu et stykke vej igen, før der kan tages stilling til, om muslingeopdræt skal bruge målrettet som led i vandmiljøplanlægningen. Der er bl.a. brug for at udvikle en produktionsform, der kræver mindre vedligehold, fremgår det af rapporten. Læs rapporten: Muslinger som virkemiddel et pilotstudie (pdf).

4 Miljøklagenævnet på tilbagetog I en ny afgørelse skifter Miljøklagenævnet kurs og bøjer sig for Miljøstyrelsen. Det sker i en sag om et husdyrbrugs belastning af et sårbart naturområde, hvor klagenævnet først havde afvist, at Miljøstyrelsens vejledning kunne anvendes. Nu accepterer nævnet vejledningen. Sagen er principiel og har været imødeset med dyb bekymring i landbruget, fordi Miljøklagenævnets oprindelige kurs ville havde gjort det umuligt at udvide bedrifter mange steder i landet. Også Miljøstyrelsen har været bekymret - faktisk så bekymret, at nævnet har været indkaldt til møde, hvor sagen var eneste punkt på dagsordenen. Den konkrete sag handler om et landbrug ved Varde, der ønsker at fordoble sin kvægbesætning. Udvidelsen vil påvirke Vadehavet, der er et beskyttet habitatområde. Men sagen er også principiel, fordi den for første gang fastlægger, hvordan konsekvenserne af et landbrugs nitrat-belastning af habitatområder skal vurderes. I Miljøklagenævnets udkast til afgørelsen mente et flertal i nævnet, at Miljøstyrelsens nitrat-vejledning ikke kan benyttes i den slags sager. I stedet opstillede nævnet en alternativ vurderings-model. Udkastet skabte en del debat. Landbrug & Fødevarers miljøchef, Anette Christiansen, kritiserede, at nævnet ikke ville følge styrelsens vejledning. Det er ikke Miljøklagenævnets opgave at sige, at det skal gøres på anden måde. Det er politisering, og det er vi dybt bekymrede over, sagde hun. Også i Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen gav udkastet grund til panderynker, og Miljøklagenævnet blev derfor indkaldt til møde. Her mødte hele ni mand fra styrelserne op for at diskutere sagen. Efterfølgende sendte Miljøstyrelsen et høringssvar til udkastet, hvor styrelsen understregede, at nævnets model ville have en»meget drastisk konsekvens«, idet nogle bedrifter»ikke ville kunne foretage nogen ændring«af driften. I korte træk gik Miljøklagenævnets model ud på, at et husdyrbrugs kvælstofbelastning ikke må overskride den gennemsnitlige belastning i oplandet. Kritikerne af nævnets model påpeger, at bedrifter med sandjord tæt på det sårbare naturområde aldrig ville kunne bringe deres belastning ned på gennemsnittet, og derfor aldrig ville kunne få lov at ændre driften. Miljøstyrelsens model baserer sig på, at det samlede dyretryk i hele oplandet ikke må stige. Nu foreligger den endelige afgørelse, og her er Miljøklagenævnet nået frem til, at Miljøstyrelsens vejledning alligevel kan lægges til grund, når kommunerne skal vurdere, om der kan gives en miljøgodkendelse. Nævnet har fået præciseret, at det ikke er forventninger til udviklingen i husdyrtrykket, der skal inddrages, men derimod den faktiske viden om udviklingen. Miljøstyrelsen vil nu præcisere, hvorledes dette nærmere skal ske i kommunerne. Miljøstyrelsens model betyder, at udviklingen i husdyrtrykket i et opland ikke må stige. Men der ud over betyder modellen, at belastningen fra ét husdyrbrug heller ikke må udgøre mere end 5 procent af den samlede udledning, hvis der er tale om ikke-sårbare områder, og ikke mere end 1 procent, hvis der er tale om sårbare områder. Men det er afgørende, at den samlede belastning ikke stiger, hvis godkendelserne skal leve op til kravene i vandrammedirektivet.

5 Muslingeskraberi skader ikke Natura 2000 områder Der er ingen stor konflikt mellem muslingefiskeriet og beskyttelsen af Natura 2000-området i Limfjorden, mener fødevareminister Henrik Høegh (V), som på et samråd i Folketingets Miljøudvalg har lovet, at der bliver taget de nødvendige skridt for at sikre en gunstig bevaringsstatus. Med henvisning til en konsekvensvurdering fra DTU Aqua fastholder oppositionen, at muslingefiskeriet i Limfjorden er en trussel mod naturbeskyttelsesområderne. Oppositionen er også bekymret for muslingebestanden i Limfjorden og mener, at muslingefiskeriet skal omlægges, så det bliver mere bæredygtigt. Diskussionen er tilbagevendende, og det er særligt bundskrabs-metoden, der kritiseres for at gøre skade på naturen. Men den bæredygtige metode - opdræt på line, som oppositionen foreslår som en del af løsningen - er ikke nær så effektiv. Derfor vil fiskerne helst fortsætte med at fiske med skrab. Regeringen er ikke nødvendigvis optaget af for enhver pris at stoppe muslingefiskeriet eller fiskeriet i Limfjorden som sådan, men optaget af at finde kombinationer, så vi uden at skade det, der skal beskyttes, samtidig kan sikre dem, der lever af fiskene i Limfjorden. Der er indført begrænsning på antallet af fartøjer, som må fiske i området ad gangen. Og som det nye, at fiskerne skal genudlægge sten, hvis de får dem i nettet. Der foreligger en åbningsskrivelse fra EU, og det forudses, at Danmark kan se frem til en retssag med EU. Ministeren fastholder, at Fødevareministeriet lever op til Natura forpligtigelserne ved at udarbejde konsekvensanalyser for alle nye fiskeriaktiviteter og lever op til sin pligt til at gribe ind over for igangværende fiskeriaktiviteter, hvis det viser sig, at fiskeriet skader det udpegede område. Desuden har ministeren oprettet et dialogforum med alle interessenter, der vil holde sit første møde i starten af december. I forhold til den åbningsskrivelse, som Danmark har modtaget fra EU vedrørende målsætningerne for gunstig bevaringsstatus i Limfjorden, siger Henrik Høegh: Selvfølgelig er det alvorligt at få en åbningsskrivelse, og vi skal selvfølgelig lægge os i selen. DN klager over afslag på aktindsigt Åbningsskrivelser er ikke åbne. De er tværtimod så lukkede, at Danmarks Naturfredningsforening hele to gange har fået afslag på en anmodning om aktindsigt i Miljøministeriets svar på EU-Kommissionens åbningsskrivelse om den forsinkede implementering af vandrammedirektivet. Nu klager Naturfredningsforeningen til Ombudsmanden. Foreningen har både søgt aktindsigt i By- og Landskabsstyrelsen og i Departementet, men har fået afslag begge steder. Blandt andet med den begrundelse, at en offentliggørelse af svaret ville være i modstrid med Danmarks muligheder for at afslutte sagen uden en retssag ved EU-domstolen. En anden begrundelse for afslaget er, at det er «fast praksis», at EU-Kommissionen modsætter sig offentliggørelse. Hvis Kommissionen siger, at der ikke kan være tale om at udlevere dokumenterne, så må vi acceptere det, men det kan også være grebet ud af luften. I hvert fald har man ikke redegjort for, hvor kommissionen i givet fald anlægger denne praksis, siger DN. Danmark trækkes i EU retten Danmark får en EU-sag på halsen som følge af de stærkt forsinkede vandplaner. Det vurderer ekspert i EU-ret Peter Vesterdorf. Danmark modtog i sidste uge en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen på grund af vandplanerne, som skal implementere EU s vandrammedirektivet. Kommissionen opfordrer Danmark til at bringe sagen i orden inden årets udgang, men på det tidspunkt er høringen af planerne end ikke afsluttet. Peter Vesterdorf, der i årevis har fulgt EU-retslige spørgsmål som embedsmand i Udenrigsministeriet, ved EF-Domstolen og i Håndværksrådet, har svært ved at se, at Danmark kan undgå en retssag. Når Kommissionen opstiller den her frist, betyder det, at vi får en sag ved EU-Domstolen, hvis vi ikke opfylder fristen. Det vil med noget nær 100 procent sikkerhed ske, siger han. Miljøminister Karen Ellemann påpeger i en skriftlig kommentar til avisen, at regeringen agter at overholde vandrammedirektivets forpligtelser, men at papirarbejdet er blevet forsinket. Regeringen vil inden årets udgang svare Kommissionen, som ministeren håber vil se på sagens realiteter frem for formalia.

6 Vinteren og skarven står for døren De seneste langtidsprognoser for meteorologerne tyder på, at den forestående vinter vil blive mindst lige så kold som forrige vinter, som jo var en kold vinter med megen frost og isdække både kystnært og på søerne. Dette medført, at skarven i stort omfang søgte ind til vandløbene for at finde føde. I takt med, at frosten lukkede de indre danske farvande, fjorde og søer oplevede mange lystfiskerforeninger en kraftig og tiltagende skarvprædation på især de mindre vandløbs fiskebestande. Og med den appetit, fuglen har på fisk, kan en længerevarende frostperiode blive ret så dramatisk for vandløbenes fiskebestande. Det vil derfor være en god ide for foreningerne allerede nu at kontakte det lokale skovdistrikt med henblik på at opnå en tilladelse til at bortskræmme/skyde efter de plagsomme fugle. Skarvforvaltningsplanen giver også mulighed for at bortskræmme skarv i vandløb, hvor skarvprædationen kan truede skrøbelige vilde bestande af både ørred, laks og stalling. Telefonnumre og kortmateriale for skovdistrikterne kan findes på dk Mange Storå laks i Skjern Å I vinteren , blev der gennemført omfattende elfiskeri efter laks i Skjern Å Systemet, hvor i alt 604 laks blev fanget. Af disse blev 231 PIT mærkede og andre 60 laks ( cm) blev mærket med radiosendere og efterfølgende fulgt gennem gydeperioden. Resultaterne blev brugt til at udregne et estimat for gydebestanden i Skjern Å. Det blev vurderet, at der i 2008 gik laks op i Skjern Å. På grund af ufuldstændig mærkning af tidligere udsatte ½- og 1-årslaks, kan det ikke ses hvor stor en del af opgangen udgøres af vilde laks. Det viste sig overraskende nok, at en relativt stor del af opgangen faktisk er laks, udsat i Storåen. Resultaterne fra de radiomærkede laks viste, at gydningen hovedsageligt foregår i 2. halvdel af december, og at der findes vigtige gydeområder i den nederste del af Karstoft Å, i visse dele af Vorgod Å samt i hovedløbet ved udløbet af Rind Å og mellem Skarrild og Sdr. Felding. Der var også laks, der gydede i Omme Å og langt opstrøms i systemet (opstrøms Rind Å). Det viste sig også, at en relativ stor del af laksene overlevede gydningen og således potentielt kan indgå i kommende års gydebestand. Hele rapporten med kort, der viser de enkelte laks vandring i Skjern Å, kan hentes som pdf på DTU Aquas hjemmeside under publikationer. Hvis man har spørgsmål eller ønsker at få tilsendt en trykt rapport, kan man henvende sig til Niels Jepsen nj@aqua.dtu.dk. Færre fiskedage efter torsk Torsken er under pres i Kattegat og antallet af fiskedage står til at blive nedskrevet med 25 procent om året i de næste tre år som led i EU s torske-genopretningsplan. Men hvis utilsigtede bifangster kan undgås, så kan det influere positivt på bestanden, så der ikke skal skæres i dagene de kommende år. Ved at få jomfruhummerfiskerne til at bruge fangstredskaber som ikke giver bifangster af torsk og ikke får de små fisk i nettene, så skånes den truede Kattegatbestand. Formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen ser frem til en flerårig løsning, der kan skabe mere sikkerhed for de fiskere, der har deres erhverv i Kattegat. Ingen kan leve med, at man kun ved få måneder frem, om man kan fortsætte sit erhverv, og vi forventer, at aftalen med fødevareministeren betyder, at vi får ro omkring havdagene de næste tre år. Erhvervsfiskerne i Kattegat fanger meget få torsk, og derfor er det glædeligt, at fødevareministeren er klar til at sikre tilstrækkeligt med fiskedage til det vigtige fiskeri efter jomfruhummer og tunger. Ved at benytte nyudviklede skånsomme fiskeriredskaber, så kan man næsten helt undgå at fange torsk som utilsigtet bifangst, når man fisker jomfruhummer. Den nye aftale mellem fiskerimyndighederne og Danmarks Fiskeriforening vil derfor effektivt beskytte torskebestanden. Aftalen, som nu er indgået, vil blive sendt til godkendelse i EU-Kommissionen. Det er planen at de nye initiativer kan træde i kraft fra fiskerisæsonen 2011.

7 Gebyrsmæk til de grønne Grønne organisationer får et ordentligt gebyr-smæk med den nye finanslovs-aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har indgået. Partierne har aftalt at mangedoble gebyret for virksomheder og organisationer, der ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Fremover skal de betale kroner i gebyr pr. klage. Gebyret for privatpersoner fastholdes på 500 kroner. Hidtil har det kostet 500 kroner at klage til Naturklagenævnet, mens det ikke har kostet noget at klage til Miljøklagenævnet. Da Folketinget i foråret vedtog at sammenlægge de to nævn, blev det imidlertid også besluttet at indføre et gebyr for at klage til Miljøklagenævnet. I debatten blev der talt om et gebyr på kroner - altså markant mindre end de kroner, som nu er besluttet. Netop klagegebyret var en af årsagerne til, at hele oppositionen i foråret afviste at stemme for lovforslaget om sammenlægning af nævnene. Mindretallet mente, at der er tale om en væsentlig forringelse af klageadgangen, og at det ikke er godtgjort, at et gebyr har en væsentlig indflydelse på antallet af åbenlyst grundløse sager. Der er ingen oplysninger om antallet af grundløse sager og ingen vurdering af, hvor mange sager der vil kunne undgås med opkrævning af gebyr. Regeringen og Dansk Folkeparti derimod mente, at et gebyr ville hindre grundløse klager. Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til gebyrstigningen på bekendtgoerelse-om-gebyr-paa-klager-til-natur-og-miljoeklagenaevnet

8 143 millioner ekstra til naturen Miljøminister Karen Ellemann (V) har som led i drøftelserne om finansloven for 2011 indgået en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som løfter miljø- og naturbeskyttelsen med 143 millioner kroner i årene Aftalen styrker indsatsen for at forbedre vilkårene for miljøet. Ministeren lægger vægt på, at der med aftalen afsættes midler dels til renere vand ved at forbedre kommunernes og vandværkernes muligheder for reduktion af pesticidrester i drikkevand, dels til udvikling af løsninger der kan begrænse klor i svømmebade, dels til renere luft gennem nedbringelse af partikelbelastningen fra transport og fyring. Med aftalen skabes et bedre grundlag for at gøre det attraktivt for landbruget at inddrage naturplejen i den almindelige drift samt afsættes midler til skovrejsning af hensyn til bl.a. drikkevandsbeskyttelse og friluftsliv. Aftalen bidrager også med en målrettet indsats i forhold til forbedret sortering og genanvendelse af affald, dels til forbedringer af danskernes muligheder for at nyde glæderne ved naturen, fx ved anlæg af bænke og stier, samt til forebyggelse af de skader, som vildt kan forvolde på markafgrøder. Aftalen bidrager endelig til finansiering af oprydning efter igangværende sager vedrørende lækager fra villaolietanke. Fakta om aftalen: Der afsættes i 2011 til 2013: 19 mio. kr. til at styrke borgernes miljørigtige valg, herunder vejledning om kemikalier og sundhed, indkøb og forbrugsvalg samt en indsats til forebyggelse af madspild og forbedret affaldshåndtering. 15 mio. kr. til styrket friluftsliv og bynær skovrejsning 13 mio. kr. til beskyttelse af truede danske arter og til biodiversitet 5 mio. kr. til en indsats for drikkevand med fokus på vandværker 5 mio. kr. til teknologiudvikling i forhold til svømmebade 3 mio. kr. til en pulje til nedbringelse af partikelbelastning 10 mio. kr. til at styrke naturpleje som driftsgren 5 mio. kr. til håndtering af vildtskader 36 mio. kr. til et forbedret grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur 32 mio. kr. til yderligere indsatser vedrørende kemikalier, miljøteknologi og villaolietanke. Aftalen finansieres af Miljømilliard II. Det er derudover tidligere besluttet, at der i 2011 afsættes midler fra miljømilliarden til følgende initiativer: 171 mio. kr. til natur- og miljøbeskyttelse inden for aftalen om Grøn Vækst 31 mio. kr. til kemikalieindsatsen 25 mio. kr. til fremme af miljøteknologi 10 mio. kr. til ekstraordinær sagspukkelafvikling i Natur- og Miljøklagenævnet. Læs hele aftaleteksten her. Nyt medlem til Havfiskesektionen Forbundets havfiskesektion har valgt nyt medlem til styregruppen for sektionen i stedet for Kai Christensen, som efter mange års tro tjeneste har valgt at trække sig fra posten. Valget var nemt, da kun Ejvind Hartmund var opstillet som kandidat til styregruppen. Ejvind er formand for Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening og er en rutineret havfisker, der igennem årene har stået for såvel Kredsmesterskaber som DM arrangementer i havfiskeri.

9 DATOER FOR KREDS- OG DANMARKSMESTERSKAB I HAVFISKERI KREDS ROSKILDE, FREDERIKSBORG OG KØBENHAVN Lørdag den 14. maj 2011, fra Helsingør Havn. Kontaktperson: Ejvind Hartmund, tlf / , mail: ejvind@hartmund.dk KREDS STORSTRØM Søndag den 15. maj 2011, fra Korsør Havn. Kontaktperson: Per Skou Hansen, tlf , mail: susaa-lystfiskerforening@mail.dk KREDS VESTSJÆLLAND Lørdag den 30. april 2011, fra Helsingør Havn. Kontaktperson: Brian Ahlers, tlf , mail: ba @gmail.com KREDS JYLLAND OG FYN Lørdag den 14. maj 2011, fra Middelfart Havn. Kontaktperson: Lars Therkildsen, tlf , mail: larsth@mail.dk DANMARKS-MESTERSKAB I HAVFISKERI Lørdag den 17. september 2011, fra Middelfart Havn, arrangør: Bramming Lystfiskerforening. Kontaktperson: Lars Therkildsen, tlf , mail: larsth@mail.dk