Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner"

Transkript

1 Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i akvakultur forudsætter, at der i vandområdeplanerne sikres det nødvendige miljømæssige råderum. Dette er i tråd med EU Kommissionens strategiske retningslinjer for udvikling af EU s akvakultursektor, hvor der bl.a. er fokus på behov for koordineret fysisk planlægning, samt den nationale vækststrategi for akvakultur. Det er derfor helt afgørende, at vandområdeplanerne skaber og ikke modvirker - rammerne for vækst. Vækst i dambrug vil ske dels gennem det kvotebaseret reguleringsregime og dels gennem etablering af nye anlæg på egnede lokaliteter. For marin akvakultur skal vækst ske via etablering af nye opdrætslokaliteter til nye havbrug samt til muslinge- og tanganlæg, og ved etablering af nye landbaserede indpumpningsanlæg. En forudsætning for vækst er, at der afsættes det nødvendige miljømæssige råderum både til eksisterende og nye anlæg. Dansk Akvakultur har bemærkninger til en række forhold, som vi finder er kritiske. De mest kritiske er: Der skal afsættes det nødvendige miljømæssige råderum til vækst og udvikling af akvakultur; t kvælstof til dambrug, 350 t kvælstof til havbrug inden for vandområdeplanerne, samt t kvælstof til nye offshore/offcoast anlæg. Korrekt fastsættelse af kvælstofkvoter til eksisterende dambrug og havbrug. Opkøbsordningen for dambrug skal erstattes af en opkøbsordning for spærringer koblet med reel mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug. Type 1 vandløb skal udtages af vandområdeplanerne, og vandløbsindsatsen bør i første omgang prioriteres til de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege efter Vandrammedirektivet. Kystområder uden for 1 SM fra kysten og inden for 1 SM grænsen fra basislinjen, bør medtages som selvstændige vandområder med mulighed for etablering af havbrug uden yderligere næringsstofreduktion. Bekendtgørelserne bør ikke være mere restriktive end vandrammedirektivet og der bør være klageadgang.

2 Uddybning af ovenstående samt yderligere kritiske forhold: 1. Kvælstofkvoter til dambrug og havbrug herunder mulighed for flytning af foderkvoter Hovedanbefalingen fra akvakulturudvalget er, at akvakultur fremover skal reguleres på output (udledninger) og ikke på input (foder). Dette indebærer bl.a., at der skal tildeles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug. Derfor skal der i vandområdeplanerne afsættes det nødvendige kvælstofmæssige råderum til den forventede og planlagte vækst. Dansk Akvakultur har med interesse bemærket, at der er en del kystområder, hvor der ikke er behov for yderligere indsats for reduktion af kvælstofudledninger, og hvor der er mulighed for en øget belastning på op til t kvælstof pr. år. Der skal afsættes t kvælstof til dambrug, 350 t kvælstof til havbrug inden for vandområdeplanerne, samt t kvælstof til nye offshore/offcoast anlæg. En aktiv strukturudvikling, hvor produktionen samles på færre men større anlæg, er en central forudsætning for vækst i akvakultur. En sådan udvikling er til gavn for både miljøet og erhvervet. Derfor skal det præciseres, at det er muligt at flytte foderkvoter (=kvælstofkvoter) mellem dambrug inden for et hovedvandområde. Bekendtgørelsen for dambrug opstiller en præcis model for beregning af kvælstofkvoter til dambrug. I udkast til vandområdeplaner er udledninger af kvælstof fra dambrug opgjort på baggrund af anvendt foder i et enkelt år. Det betyder, at der er et misforhold mellem de kvælstofkvoter, som kommunerne skal tildele et dambrug i henhold til bekendtgørelsen for dambrug, og de udledninger, der er anført i vandområdeplanerne. Det er selvsagt uacceptabelt. Udledninger af kvælstof fra dambrug i vandområdeplanerne skal opgøres i henhold til den beregningsmodel, der er opstillet i bekendtgørelsen for dambrug. De eksisterende havbrug har i alt tilladelser til at udlede 373 tons kvælstof per år (384 tons i 2015) jf. bilag 1. Her er problemet, at der i udkast til vandområdeplaner fortsat kun er medtaget en mindre udledning, nemlig en samlet udledning på 330 tons kvælstof. Dette på trods af, at havbrugerne i første høringsperiode har indsendt konkrete høringssvar med deres godkendte kvælstoftilladelser, samt at det ved møde med Naturstyrelsen er blevet gjort opmærksom på problematikken. Vandområdeplanerne skal opdateres, så de korrekt angiver de tilladte udledninger fra havbrug jf. bilag 1.

3 2. Opkøbsordning for dambrug skal erstattes med en opkøbsordning for spærringer I vandområdeplanerne er afsat yderligere 50 mil. Kr. til opkøb af dambrug, hvilket forventes at medføre opkøb af virksomheder samt 80 t Kvælstof og 10 t fosfor. Såfremt opkøbsordningen effektueres vil det medføre en yderligere reduktion på godt 12 % af den nuværende kvælstoframme og fosforramme for dambrug samt nedlæggelse af % af alle dambrug. Dette vil medføre et tab af arbejdspladser primært i Udkantsdanmark, samt en væsentligt reduktion af produktionspotentialet og dermed udviklingspotentialet for akvakultur i Danmark. En række dambrugere ønsker at investere i ny opdrætsteknologi. Det øger produktionen og bidrager til vækst og flere arbejdspladser. I de fleste tilfælde er deres anlæg imidlertid for små til at kunne bære de nødvendige investeringer. Derfor bør der være mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug, så de kan opnå en størrelse, der gør det muligt at investere. F.eks. kræver etablering af økonomisk bæredygtige anlæg med en høj grad af recirkulering - de såkaldte modeldambrug - erfaringsmæssigt en produktion på tons fisk pr. år, hvilket traditionelt har krævet sammenlægning af flere dambrug/foderkvoter. Oven på de tidligere opkøbsordninger for dambrug medføre endnu en opkøbsordning for dambrug risiko for at dambrugserhvervet når under en kritisk masse, der vil hindre mulighed for udvikling af erhvervet. Ordningen er således helt i modstrid med EU og regeringens strategi for vækst i akvakultur. Derfor er vi stærkt kritiske over for endnu en opkøbsordning, der er foreslået helt uden forudgående drøftelser med erhvervet. Vækst skal ske gennem modernisering af eksisterende dambrug samt etablering af nye. Grundlaget for dette er Kvælstofkvoter! Opkøbsordningen for dambrug skal erstattes af en opkøbsordning for spærringer koblet med reel mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug. 3. Sikring af kontinuitet i vandløbene Der skal i henhold til udkast til vandområdeplaner ske en indsats for etablering af kontinuitet ved en række dambrug. Der skal forud for beslutninger om konkrete indsatser fastsættes operationelle mål for, hvad der skal til for at opfylde krav om hhv. god og høj økologisk tilstand i vandløb. Ved mange af de udpegede dambrug er der allerede målopfyldelse mht. DVFI og selvreproducerende bestande af ørred mv. Desuden skal afsættes tilstrækkelig erstatning til dambrugerne i forbindelse med fjernelse af stemmeværker og etablering af ændret vandindvinding jf. reglerne i vandløbsloven. Erstatningsfastsættelse bør tage udgangspunkt i Overtaksaktionskommissionen afgørelser vedr. dambrug i Vejle Kommune fra april 2012, og der bør således kunne gives erstatning til både ændret vandindvinding samt nødvendige ændringer på dambruget. Der skal fastsættes operationelle mål for god/høj økologisk kvalitet for fisk og for kontinuitet, inden det besluttes, hvilken indsats der skal ske ved det enkelte dambrug.

4 Der skal afsættes den nødvendige erstatning til etablering af kontinuitet ved dambrug. De 50 mil. kr. der er afsat til opkøb af dambrug foreslås anvendt til opkøb af stemmeværker. 4. Vandløb med opland under 10 km 2 skal udgå af vandområdeplanerne I udkast til vandområdeplaner er medtaget type 1, 2 og 3 vandløb. Efter EU kommissionen er der kun krav om at medtage type 2 og 3 vandløb i vandområdeplanerne, og Danmark er således det eneste land, der har medtaget type 1 vandløb (vandløb med et opland under 10 km 2 ). Dette medfører at Danmark har medtaget langt flere vandløb end kravet efter Vandrammedirektivet, samt at naturligvis ikke er foretaget en interkalibrering for kvalitetselementerne i type 1 vandløb (eftersom ingen andre lande har fastsat kvalitetselementer for type 1 vandløb). At Danmark har medtaget langt flere vandløb end direktivet foreskriver, er en overimplementering, der medføre betydelige byrder i forhold til erhverv og samfund. Dansk Akvakultur finder, at der ikke skal medtages flere vandløbsstrækninger end EU kommissionen foreskriver, og at de såkaldte type 1 vandløb bør udgå af vandområdeplanerne i første omgang. Det skal hertil erindres, at type 1 vandløbene fortsat vil være beskyttet af den nationale lovgivning herunder vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, selv om de udtages af vandområdeplanerne. Såfremt type 1 vandløbene bibeholdes i vandområdeplanerne, bør det ske på baggrund at en politisk beslutning inkl. oplysning om hvilke omkostninger der er forbundet med at medtage type 1 vandløb herunder omkostninger til administration, opnåelse af mål, monitering samt udgift/tab for erhvervene. Her henvises desuden til Landbrug & Fødevares høringssvar kapitel 8. Type 1 vandløb skal udtages af vandområdeplanerne, og vandløbsindsatsen bør prioriteres til de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege efter vandrammedirektivet. Når der er opnået en acceptabel målopfyldelse i de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege, bør det revurderes om Danmark vil medtage flere vandløb i vandområdeplanerne. 5. Korrekt fastsættelse af vandløb med høj økologisk kvalitet I første generationsvandplaner blev der i Danmark kun anvendt et kvalitetselement nemlig DVFI. I anden generations vandområdeplaner er medtaget 3 andre vandløbskvalitetselementer, og kravet er at alle kvalitetselementer skal leve op til vandløbets kvalitetsstatus, såfremt der skal være målopfyldelse, det såkaldte one out all out princip. I første generationsvandplaner blev vandløbsstrækninger bl.a. klassificeret efter DVFI, således at mange strækninger blev klassificeret med høj økologisk status såfremt DVFI var 6 eller 7. Da der nu er medtaget en række andre kvalitetselementer kan det medføre at strækningerne nu ikke kan overholde den høje målsætning, ikke fordi der er sket forringelser i vandløbet men fordi der er medtaget flere kvalitetsselementer samt one out all out princippet.

5 Derfor bør målfastsættelsen revurderes, så der kun medtages vandløb i klassen høj økologisk tilstand, såfremt alle kvalitetselementer kan overholde kravet til høj økologisk tilstand. De økologiske klasser skal revurderes, så der kun medtages vandløb i tilstandsklassen høj økologisk tilstand, såfremt alle kvalitetselementer lever op til kravet i klassen høj økologisk tilstand. 6. Vandindvinding Vandindvindingsreglerne for indvinding af overfladevand til dambrug er i de seneste år skærpet, således at der bl.a. altid skal være mindst ½ Qmm af vandføringen i vandløbet omkring et dambrug, samt at vandindvindingen ikke må medføre væsentlig negativ påvirkning på vandløbet eller habitatområder. På trods af dette ses på side 76 under akvakultur i udkast til vandområdeplan for Jylland og Fyn ved dambrug med vandindtag fra vandløb kan indvinding af overfladevand udgøre et problem, idet der kan opstå vandløbsstrækninger med meget lidt vand. Dette er forkert og misvisende og skal fjernes. Vendingen om at der kan opstå vandløbsstrækninger ved dambrug med meget lidt vand skal fjernes eller modificeres til strækninger med en reduceret vandføring. 7. Kritik af ensidigt fokus på kvælstof som primære middel til bedre vandmiljø Dansk Akvakultur er uenig i det ensidige fokus på reduktion af kvælstof, som det vigtigste virkemiddel til sikring af god økologisk tilstand. Foreningen mener, at det faglige grundlag er utilstrækkeligt, og henviser til diverse faglige udredninger om problemstillingen. Derudover påpeges at ålegræs som kvalitetselement ikke kun er afhængig af kvælstof med ligeledes af en lang række andre faktorer f.eks. salinitet, temperatur og forstyrrelse, hvilket betyder at det er ukorrekt at anvende ålegræs som generel indikator for alle vandområder. Dansk Akvakultur er enig i Landbrug & Fødevarers synspunkter angående dette, jf. deres høringssvar kapitel Yderligere opdeling i kystvande Ifølge udkast til vandområdeplan f.eks. for Jylland og Fyn s. 13 er definitionen for kystvande ikke i overensstemmelse med vandrammedirektivet: Kystvande I Danmark er kystvandene ud til 1 sømil fra kysten inddelt i to hovedkategorier: åbentvandstyper og fjordtyper. For åbentvandstyperne er typologien bestemt af saltholdighed, tidevandsforskel og bølgeeksponering. Fjordene er overordnet inddelt efter saltholdighed og derefter yderligere inddelt efter

6 lagdelings- og afstrømningsforhold. Hertil kommer sluseregulerede fjorde, der er en særskilt type. Den økologiske tilstand gælder for vandområde indenfor 1-sømilgrænsen, mens kravene til kemisk tilstand både gælder for disse områder samt for vandområder beliggende mellem 1- og 12- sømilegrænsen. Efter Vandrammedirektivet (artikel 2 punkt 7) er definitionen på kystvand: overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse. Vandrammedirektivets definition af kystvande medfører, at store dele af de åbne danske havområder er medtaget i vandrammedirektivets områder, fordi territorialgrænsen strækker sig fra pynt til pynt og uden om de fleste øer. Dvs. at de vandområder, der skal medtages ikke kun er ud til 1 SM fra kysten, men 1 SM fra basislinjen. Basislinjen samt 1 SM fremgår af bilag 2. Det fremgår f.eks. heraf, at hele området fra Sjællands Odde, uden om Hesselø og til Gilleleje havn, er medtaget i vandområdeplanerne. Jf. vandområdeplanerne er kystvande ud til 1 SM fra kysten opdelt i to kategorier hhv. åbentvandstyper og fjordtyper. Dansk Akvakultur foreslår, at områder uden for 1 SM grænsen fra kysten og til 1 SM fra basislinjen (evt. suppleret med et fortyndingspotentiale over se bilag 2) medtages som en selvstændig kategori under kystvande (fx havtyper) i vandområdeplanerne, hvor der efter en konkret vurdering uden krav om næringsstofopsamling kan etableres nye havbrug. Dette vil stemme med hensigten i vandrammedirektivet. Jf. præamplen (forordet) til vandrammedirektivet p. 17 er formålet med vandrammedirektivet mht. kystvande at sikre de kystnære og fra oplandet påvirkede områder i vandrammedirektivet, frem for de mere åbne havområder med god dybde og god vandgennemstrømning. Vandrammedirektivet præampel p. 17: En effektiv og sammenhængende vandpolitik skal tage hensyn til, at vandøkosystemer, der er beliggende nær kysten og i flodmundinger eller i havbugter eller relativt lukkede havområder, er sårbare, da deres balance er stærkt påvirket af kvaliteten af det indland, der løber ud i dem. Kystområder uden for 1 SM fra kysten og til 1 SM fra basislinjen bør medtages som selvstændige vandområder med mulighed for etablering af havbrug uden yderligere næringsstofreduktion. 9. Samfundsøkonomi Akvakultur er en af de mest effektive produktionsformer af animalsk protein, m.h.t. foderudnyttelse og udledning af kvælstof og fosfor. Over halvdelen af de fisk, der anvendes til konsum på verdensplan, stammer fra akvakultur. Samtidigt er bestandene af vilde fisk under stort pres fra konventionelt fiskeri. Efterspørgslen efter fisk vokser. Dette skyldes dels den stigende befolkning i verden, dels den voksende erkendelse af de sundhedsmæssige fordele ved fisk. Akvakultur er derfor den mest bæredygtige måde at imødekomme den øgede efterspørgsel efter fisk.

7 EU har igangsat en række initiativer, der skal styrke akvakultur-produktionen i fællesskabet. I foråret 2013 udsendte EU en række strategiske retningslinjer. Det anføres her, at kun 10 % af EU-landenes forbrug af fisk er opdrættet, mens 25 % er fanget inden for EU. Resten må importeres, og kløften er voksende. I 2005 opnåedes i Danmark politisk enighed om publikationen En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur. Der blev her lagt op til en tredobling af produktionsværdien, men med en 40 % reduktion af miljøbelastningen pr. produceret enhed. Det vil sige netto en øget udledning af næringssalte Der blev sidenhen nedsat et akvakulturudvalg, der i maj 2010 udsendte en række anbefalinger. I indledningen anføres: Udvalget vurderer, at akvakulturen herigennem kan få de nødvendige rammebetingelser for at kunne udvikle sig, og at det sikres, at denne udvikling sker i respekt for de miljømål, der fremgår af vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand, og således at producenterne har et incitament til at forfølge disse mål. Regeringen udsendte i januar 2015 en akvakulturstrategi med følgende overskrift Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark I strategien er anført, at der frem til 2020 ønskes en vækst på 25 % i de producerede mængder. Det skulle kunne ske med et fald på 20 % i N-udledningen pr. produceret enhed. Samtidig arbejdes på, at den danske eksport af foder, foderingredienser og teknologi fra akvakultursektoren er tredoblet i Som anført i Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark er akvakultursektoren oftest placeret i det såkaldte Udkantsdanmark. Beskæftigelsen her er vigende, ligesom befolkningstallet falder, mens gennemsnitsalderen stiger. Dansk Akvakultur har derfor med interesse bemærket, at der er plads til en øget udledning af ca tons kvælstof. (750 tons for vandområdedistrikt Sjælland, 380 tons for Jylland-Fyn og 60 tons for Bornholm. Det øgede råderum for kvælstof kunne under henvisning til både EU s og den nationale strategi for akvakultur samt muligheder i bl.a. Udkantsdanmark anvendes til akvakulturvirksomheder. 10. Udkast til miljømålsbekendtgørelse og bekendtgørelse om indsatsprogrammer Fravigelse af miljømål m.m. Mulighederne for fravigelse af miljømål og indsatsprogrammer er beskrevet mere restriktivt end anført i miljømålsloven og vandrammedirektivet. Fravigelserne bør anføres på samme måde som angivet i vandrammedirektivet. Desuden skal det fremgå af bekendtgørelserne at miljømål skal kunne ændres efter en konkret vurdering såfremt de er fastsat forkert eller uhensigtsmæssigt. Bekendtgørelserne skal ikke være mere restriktive end foreskrevet i miljømålsloven og vandrammedirektivet.

8 Klageadgangen Dansk Akvakultur finder det kritisabelt, at afgørelser efter de to bekendtgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der kan være tale om afgørelser af ret vidtrækkende karakter for den enkelte, hvorfor afskæringen af klageadgang er uforståelig. Klageadgangen i miljømålsloven er tidligere blevet afskåret, hvilket kan få groteske resultater, hvilket nedenstående aktuelle eksempel viser: Natur- og Miljøklagenævnet afviste d. 11. juni 2015 klager fra hhv. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug over dele af 1. generationsvandplanerne. Baggrunden var, at miljømålsloven ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 ændredes, således at der som hovedregel kun kunne klages over forhold vedr. vandplanernes tilvejebringelse. I det store lovforslag (Grøn Vækst) var flg. lille ændring i miljømålsloven indsat: I 53, stk. 1, nr. 1 og 3 udgår fastsættelse af mål og indsatsprogram Begrundelsen var ønsket om hurtigere behandling. Udsnit af lovbemærkningerne: Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkt om tilpasning af adgangen til at klage over vand- og Natura 2000-planerne for at sikre en hurtigere behandling af disse. Det indebærer, at der for så vidt angår de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer kun kan klages over spørgsmål vedr. tilvejebringelse af planerne, altså om procedurereglerne i forbindelse med planernes tilvejebringelse er overholdt. De to nylige afgørelser fra nævnet viser, at der var tale om en meget uheldig ændring, da en række begrundede indvendinger, således kunne afvises med henvisning til nævnets kompetence i sagen. Efter Dansk Akvakulturs opfattelse er det væsentligt, at der vil være klageadgang som oprindelig fastsat i miljømålsloven, når 2. generations vandområdeplanerne vedtages ultimo Dansk Akvakultur opfordrer til, at den kommende miljøminister vil tage initiativ til, at klageadgangen i miljømålsloven m.v. fastsættes som i den oprindelige lov. Desuden bør der ikke være afskæring af klageadgang i de to bekendtgørelser om hhv. miljømål og indsatsprogrammer. 11. Formen af høringen Bilagene til de to bekendtgørelser. Der er tale om meget store mængder materiale, som det er meget vanskeligt at håndtere for de fleste. Udkastet til bekendtgørelse om miljømål har i bilag 1 en oversigt over miljømål for vandområdedistrikt Jylland-Fyn. Bilaget fylder 912 sider! De store mængder data i bekendtgørelserne samt detaljeringsgraden i arealinfo gør det uoverskueligt for den enkelte lodsejer at gennemskue hvilke miljømål og indsatser der er gældende på ejendomsniveau. Dette finder vi problematisk idet den enkelte lodsejer ikke har mulighed for at klage over indsats eller indsats i forhold til vedkommendes ejendom. Høringsportalen De to bekendtgørelser er ikke optaget på høringsportalen, hvilket alt andet lige medfører at en mindre kreds får mulighed for at kommentere udkastene. Det er efter Dansk Akvakulturs opfattelse kritisabelt. Foreningen er klar over, at der ikke er ubetinget krav om optagelse på høringsportalen, da bekendtgørelserne ikke er udsendt i ekstern høring.

9 Det generelle vs. det specifikke Der er som bekendt fire vandområdedistrikter i Danmark. Der er nødvendigt for mange bl.a. diverse organisationer at gennemlæse mere end et udkast. Det vil derfor være en fordel, hvis alle generelle forhold var beskrevet i et dokument, således at de enkelte planer kun indeholdt specifikt stof vedrørende vandområdedistriktet. Efter Dansk Akvakulturs opfattelse kunne det føre til mindst - en halvering af omfanget af den enkelte vandområdeplan. Det samme gør sig gældende med de fire udkast til miljøvurderinger. Det virker desuden ekstra grelt, at de enkelte udkast indeholder et såkaldt Ikke-teknisk resumé, der kun beskriver generelle forhold og intet om det enkelte vandområde udover at vandområdet er nævnt én gang i resuméet! Dansk Akvakultur opfordrer Miljøministeriet til at benytter ovenstående forslag ved den endelige udgave af vandområdeplanerne, samt ved de følgende generationer af vandområdeplanerne mm. Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen

10 Bilag 1: De tilladte udledninger fra havbrug Havbrug Tilladelse 2015 Årø Havbrug 36,5 Børup Sande Havbrug 7,2 Flækøjet Havbrug 6,5 Nordby Bugt Havbrug 13,0 Havbruget Hunshage 9,0 Alrøsund Havbrug Hjarnø Havbrug 10,4 As Vig Havbrug 6,5 Borre I Havbrug 6,9 Borre II Havbrug 6,9 Asnæs Fiskeopdræt 14 Bisserup Havbrug 8 Musholm Lax A/S Øst 25 Musholm Lax A/S Vest 100 Kongsnæs Havbrug 15,9 Grønsund Havbrug 30,86 Skalø Havbrug 21,96 Rågø Havbrug 19,21 Fejø Havbrug 10,97 Onsevig Havbrug 16,47 Agersø Havbrug 8 Bornholm / Offshore (2015) 11 I alt 384,2

11 Bilag 2: Kort fra Vandområdeplanernes 1 SM grænse og grænse fra kemisk tilstand. Nummerering tidligere forslag til placering af akvakulturanlæg. Kort over fortynding i danske farvande.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

K E N D E L S E Berigtiget udgave

K E N D E L S E Berigtiget udgave K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Lov om Miljømål - Amterne Status

Lov om Miljømål - Amterne Status Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016 Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Nedenstående er uddrag af materialet for havmøller redigeret, så det passer til uddraget. Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Indledning Denne

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - Savhøjvej 2, 9240 Nibe - Tilladelse til indvinding af 10.000 m 3 grundvand pr. år samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Vandforsyningsplanlægning - Savhøjvej 2, 9240 Nibe - Tilladelse til indvinding af 10.000 m 3 grundvand pr. år samt afgørelse om ikke VVM-pligt #BREVFLET# Click here to enter text. Indvindingstilladelse, Ålykkevej 1, 9280 Storvorde Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Svend Åge Antonsen Karlsvej 22, Skovbo 9500 Hobro Vandforsyningsplanlægning

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Til: Ringkøbing Skjern Kommune. Danmarks naturfredningsforening Naturstyrelsen Folketinget.

Til: Ringkøbing Skjern Kommune. Danmarks naturfredningsforening Naturstyrelsen Folketinget. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 3 Offentligt Fra: Kurt Madsen [mailto:kurt.ertboelle.madsen@gmail.com] Sendt: 1. oktober 2013 11:57 Til: Folketingets Oplysning Emne: Møller

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer:

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer: Miljøudvalget 2011-12 L 14 Bilag 1 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. 001-05911 Ref. Lejni / mekba Den 5. oktober 2011 NOTAT vedrørende høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

1. Odense Kommunes afgørelse

1. Odense Kommunes afgørelse STENBOGÅRD ApS Volderslevvej 147 Volderslev 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3-11. februar 2014 1 Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslaget var i offentlig høring fra den 15. oktober 2013

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter Midtjysk Lystfiskercenter v/svend Jøker Hansen Bakkedraget 9 7163 Ejstrupholm Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. november 2014 Sags.ID 2014/24410 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 7. maj 2025.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 7. maj 2025. Frans Tange Kørupvej 18 Kørup 5450 Otterup Teknik og Miljø 7. maj 2015 Sagsnummer 480-2014-37561 Dokument nr. 480-2014-933739 Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. 6223 Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug har søgt om tilladelse til at indtage overfladevand fra mønsted Å ved pumpeløsning. Dambruget

Læs mere

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v.

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Miljøministeriet Naturstyrelsen KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Overordnet set er der to stærkt problematiske

Læs mere

Vandrådsmøde 30. april 2015

Vandrådsmøde 30. april 2015 Vandrådsmøde 30. april 2015 DAGSORDEN: Velkomst og gennemgang af dagsorden Orientering om Naturstyrelsens forslag til vandløbsindsatser i kommende vandområdeplan T&M orienterer om kommunes udkast til høringssvar

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Næste generation af vand- og naturplaner

Næste generation af vand- og naturplaner 02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug

Læs mere