Hvorfor inklusion? Hvordan inklusion?

Transkript

1 Hvorfor inklusion? Hvordan inklusion? Skole og forældre 5.oktober 2012 Lone Beyer, skoleleder Frejaskolen

2 Hvad er på programmet Hvorfor er inklusion på dagsordenen Børn med forskellige forudsætninger hvor forskellige i forhold til skolens fællesskab? Hvad forstår vi ved inklusion Dilemmaer Skole-hjem sammen om inklusion

3 Tendenser samfundsmæssigt Fokus på tidlig indsats og overgange Fokus på inklusion reformer i kommunerne Fokus på antallet af diagnosticerede børn Fokus på specialområdets udgiftsbyrde Fokus på evidens/dokumentationskrav

4 Udviklingen i forhold til diagnoser På vej væk fra diagnoser (ICD) adfærd og funktioner (ICF) beskrive Autisme/ADHD i forhold til normal begavelse en udviklingsforstyrrelse aldrig det samme 2 år i træk

5 Udviklingsspektret Svær Moderat Mild Subklinisk Livslang forstyrrelse Livslang risikoprofil PSYKOSOCIALE FAKTORER

6 Fra disability til ability - - hvilket spejl ser vi i? At se barnet som en del af et fællesskab (fra individ-centreret til kontekst-orienteret) Fra fokus på vanskeligheder/ kan-ikke til fokus på ressourcer/potentialer/muligheder Forebyggende foregribende indgribende

7 For at sikre en retfærdig udvælgelse har jeg besluttet at give jer alle den samme opgave - I skal klatre op i træet,

8 Kernekompetencer (WHO)

9 Kernekompetencer (WHO) 1. Selvindsigt 2. Evne til kritisk refleksion (alene/gruppe) 3. Evne til at tage beslutninger (alene/gruppe) 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Evne til at kommunikere effektivt 8. Evne til at håndtere stress 9. Kreativitet 10. Evne til at løse problemer (alene/gruppe)

10 Ændringer i institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af voksne, lokaler, kammerater og skema Krav til selvstændighed: ansvar for egen læring og selvforvaltning Krav til overblik: mangel på overordnet struktur, rutiner, åben plan institutioner, støj, store børnegrupper, Krav til indlevelse og social kompetence: arbejde i grupper, forståelse af usagte forventninger Dorte Damm

11 Hvilke børn har svært ved disse krav? Opmærksomhedsudfordrede elever Elever der ikke forstår det sociale spil Elever der har svært ved at danne overblik og lave strategier Elever der har svært ved uplanlagte aktiviteter og forandringer Elever der ikke før skolestart har lært at være en del af en større gruppe Elever der er pressede psykisk

12 Frustration blokerer udsynet til nye handlemuligheder

13 Vi skal kvalificere omgivelserne i stedet for at diagnosticere barnet

14 Forskellige behov - hvordan kan skolen håndtere dem? Børns almene behov at være accepteret, at være i udvikling, at være værdsat osv. Børns specielle behov karakteristika som særlige grupper har (f.eks. gruppen af læsesvage, autisme, ADHD, særlige etniske grupper osv. Børns individuelle behov karakteristika for det enkelte individ.

15 Inklusion At sikre, at den enkelte trives og udvikler sig fagligt, socialt og følelsesmæssigt som en del af fællesskabet

16 Det er vanskeligt at måle inklusion

17 Eksklusion er mere i øjenfaldende

18 og problematisk

19 Inklusion? Prikken - må blive hjemme Individet og fællesskabet

20 + - Propfuld af energi Initiativrig Nysgerrig og udforskende Kreativ Risikovillig / parat til at tage chancer God til at sidde stille God til at følge med God og opmærksom netværker Vedholdende Kan overskue og bevare fokus i komplekse sammenhænge

21 Pædagogisk udgangspunkt Inklusion - alle børns ret til at udvikle sig som en del af fællesskabet - søge efter elevers, læreres/pædagogers, miljøets ressourcer Høj faglighed (skolefagligt, socialt) Tværfaglig indsats (hvem involveres, hvilket ansvar)

22 Hvad er i spil når vi ønsker inklusion Politisk og forvaltningsmæssigt Politisk vilje og forvaltningsmæssig prioritering Den enkelte elev Strategier til at kunne forstå og indgå i fællesskaber INKLUSION Klassen Opbygning og vedligeholdelse af Inkluderende fællesskaber Lærere og pædagoger Faglige forudsætninger: fagligt og trivselsmæssigt

23 Inklusion i spændingsfeltet Faglige mål og værdier Læseplaner og gruppepres Effektivitet og målbarhed Etiske mål og værdier Menneskerettigheder Demokrati og tilgængelighed Fokus på gruppen Kort perspektiv Fokus på den enkelte Langt perspektiv

24 Hvem retter undervisningen sig i mod? forebyggende foregribende - indgribende

25 Børn vil, hvis de kan Jo større misforhold der er mellem det barnet magter og det vi forlanger, jo hurtigere udvikles uhensigtsmæssige adfærdsmønstre Uforudsigelighed er den største stressfaktor (Dorte Damm, 2012)

26 Skolens elever kostpyramiden Fagligt curriculum Indgribende 5% Socialt curriculum Foregribende 10% Forebyggende 85%

27 Indsatsens niveauer Forebyggende aktiviteter rettet mod store grupper med henblik på at sikre inklusion (læsebånd, legepatrulje ) Foregribende aktiviteter rettet mod grupper af elever (bekymringsbørn/gråzonebørn) (læsekursus, særligt gårdvagtsteam, SSP/Tværs) Indgribende aktiviteter rettet mod enkelt-elever i vanskeligheder/særlige behov (inklusionspædagog, specialundervisning, PPR-indstilling, SSP )

28 Indsats Elevcentreret - Træning af social kompetence - Systematisk respons på ønsket og uønsket adfærd - Support/specialundervisning Skolecentreret - Skolen har en trivselspolitik og en formuleret holdning til håndtering af adfærdspro-blemer - Leveregler positivt formuleret - Proaktiv relationsorienteret lærerstyring, træning i samarbejde, interaktiv undervisning - Fokus på højt fagligt niveau Dorte Damm

29 Dødemandsmål Han skal tie stille, når vi arbejder Han skal lade være med at slå Han skal lade være med altid at afbryde Han skal holde op med at pille næse Han skal stoppe sit drilleri Hun skal lade være med at tale så højt Han skal holde op med at pille ved alting Hun skal holde op med at fjolle Han skal lære ikke altid at ville være først Han skal lade være med at afbryde. Dødemandsmål er mål, som en død mand kan nå Dødemandsmål er ikke-mål!

30 Hvad har betydning - det er en kompleks helhed. Kognitivt funktionsniveau Funktionsnedsættelsen Barnets adfærd Familiehistorie og familiesituation Kultur Den pædagogiske ramme, personalets forståelse, klassen, håndtering, metoder..

31 Hvis rammerne er krævende skal indholdet tilpasses Timer med automatiserede rutiner, hvor alle børn ved, hvem der underviser, hvilken bog der skal anvendes og hvorledes timens struktur er, stiller små krav store krav Aktiviteter der kræver valg af aktivitet, forestillingsevne, tidsfornemmelse i forhold til aktivitetens forventede længde, impulsstyring og opmærksomhedsstyring. Projektarbejde, hvor en del børn ikke ved, hvor de skal være, hvilke børn eller hvilken lærer de skal have, hvad de skal lave, hvad der forventes etc. Dorte Damm, 2012

32 Støj påvirker børn - De lærer mindre - De husker dårligere - De har sværere ved at fokusere - De bliver lettere aggressive - De bliver stressede - De oplever læreren som mere stresset og negativ DCUM.dk 2010

33 Principper for gruppearbejde Præcisering af mål, omfang og tid Dannelse af gruppen Principper for brainstorm (f.eks. alle høres, nedskrivning af ideer etc.) Principper for opnåelse af enighed (højest råbende/flertal/den idé læreren bedst kan lide/den der giver mindst arbejde) Nedskrivning af de forskellige arbejdsopgaver og rolle/ansvarsfordeling

34 Forebyggende indsats i frikvarterer: Funktionsopdelt skolegård: tydelig markering af, hvad man kan fortage sig/forvente sig i de forskellige områder legekorps store elever lærer de små forskellige lege, og er igangsættere venskabsklasser parre 0. med 5. klasses elever, alle får en særlig ven

35 Foregribende indsats: Særligt markeret vil du lege med mig - område, hvor man kan søge hen, hvis man gerne vil lege, men ikke har nogen at lege med. Stilleområde i skolegården med særlig gårdvagt Kendskab i personalegruppen til risikoeleverne samt viden om, hvordan de skal mødes. Forskelligt farvede veste til gårdvagterne; farven kan angive, hvilken gårdvagt der har en særlig funktion i forhold til elever, der er i risiko for at komme i vanskeligheder

36 Indgribende indsatser i frikvartererne: Indeordning i klassen, på biblioteket eller lignende steder. Evt. sammen med en klassekammerat. Sammen med eleven afdække styrkesider, interesser og vanskeligheder; aftale mål og strategier. Lære eleven forskellige lege først 1:1 og derefter i en lille gruppe. (stikbold i 3. klasse)

37 ISBJERGMODELLEN pædagogisk handleplan Hvad går forud for adfærden? (krav, samspil) Hvad ser vi? observeret adfærd Hvad er konsekvensen af adfærden? positivt/negativt Hvad tror vi er årsagen til adfærden tolkning af adfærd Hvilken indsats vil være relevant at lære barnet så det kan kompensere?

38 Pædagogisk handleplan Hvad er barnets adfærd udtryk for og hvem er adfærden et problem for? Hvordan skabe mening for barnet? Hvad kan motivere barnet? Hvordan arbejde med medansvar, medindflydelse og medinddragelse i hverdagen? Hvordan sikre at elevens selvværd ikke mindskes, men snarere øges? Hvordan skabe størst mulig selvstændighed og holde nye færdigheder ved lige? Hvordan inddrages børnegruppen, forældre m.fl?

39 Almenpædagogisk indsats Specialpædagogisk indsats Vision: Inkluderende praksis 97% af alle børn trives og inkluderes i almene tilbud Særlig Indgribende indsats Fokuseret Foregribende indsats Generel Forebyggende indsats Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som del af sociale fællesskaber

40 Tværfaglige vinkler INTERNT PÅ SKOLEN Funktionslærer Specialcentret AKT-vejleder Sprogcentervejleder Læsevejleder SSP-repræsentant Legepladspatrulje Inklusionspædagog Socialrådgiver EKSTERNT I DISTRIKTET Pædagogiske konsulenter Støttepædagogkorps Inklusionskoordinator Talepædagog Psykolog Sundhedsplejerske UU-vejleder EKSTERNT BYDÆKKENDE Kompetencecentre (ADHD, Autisme, familieproblematikker, høreområdet, læsevanskeligheder) Børnecenter (psykologer, talepædagoger, fys/ergoterapeuter) REGION - Hospital

41 Inklusionspolitik Styrke børn og unges selvværd ved at have fokus på deres ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis. Sikre at alle kommunens institutioner og tilbud har fokus på betydningen af venskaber og fællesskaber med plads til forskellighed. Inddrage forældre i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber. Arbejde for, at børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan deltage i både almindelige og særligt tilrettelagte aktiviteter og fællesskaber. Understøtte medarbejdernes kompetencer til at arbejde inkluderende. Arbejde for at barnet og den unge med særlige forudsætninger og talent kan deltage aktivt i fællesskabet. Arbejde for at en større andel af børn og unge modtager deres tilbud indenfor kommunens almentilbud (Greve kommunes inklusionspolitik)

42 At en større andel af børnene trives og udvikler sig i de almene miljøer Understøtte medarbejdernes kompetencer Rammer og ressourcer er til rådighed Børn med særlige behov kan deltage i almene og særligt tilrettelagte aktiviteter PRINCIPPE R FOR INKLUSION Styrke børn og unges selvværd gennem fokus på deres ressourcer og forskellige læringsstil Fokus på venskaber og fællesskaber med plads til forskelligheder Forældre har medansvar for at skabe inkluderende fællesskaber