Elever med særlige udfordringer i forhold til opmærksomhed, socialt samspil og kommunikation. Danmarks Privatskoleforening 9.10.

Transkript

1 . Elever med særlige udfordringer i forhold til opmærksomhed, socialt samspil og kommunikation Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer

2 Børn med social-kommunikative og opmærksomhedsmæssige udfordringer. Hvorfor har vi fokus på disse børnegrupper? Hvad er det de har svært ved i skolen? Hvordan skal vi forstå deres udvikling? Hvad kan vi understøtte deres udvikling og dermed inklusion i skolens faglige og sociale fællesskab.

3 Kernekompetencer (WHO)

4 Kernekompetencer (WHO) 1. Selvindsigt 2. Evne til kritisk refleksion (alene/gruppe) 3. Evne til at tage beslutninger (alene/gruppe) 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Evne til at kommunikere effektivt 8. Evne til at håndtere stress 9. Kreativitet 10. Evne til at løse problemer (alene/gruppe)

5 Institutioner og skoler er indrettet ift. Krav til fleksibilitet: skift af voksne, lokaler, kammerater og skema Krav til selvstændighed: ansvar for egen læring og selvforvaltning Krav til overblik: mangel på overordnet og fast struktur, mangel på rutiner, åben plan institutioner og fleksibel indretning, støj, Krav til indlevelse og social kompetence: Store børnegrupper, arbejde i grupper, forståelse af usagte forventninger, kunne læse spillet

6 Hvilke børn har svært ved disse krav? opmærksomhedsudfordrede børn børn der ikke forstår det sociale spil børn der har svært ved at danne overblik og lave strategier børn der har svært ved uplanlagte aktiviteter og forandringer børn der ikke før skolestart har lært at være en del af en større gruppe børn der er pressede psykisk

7 Lærere efterspørger hjælp til at inkludere børn med ADHD! De fleste danske folkeskolelærere ønsker hjælp til at blive bedre til at have børn med diagnoser som ADHD med i undervisningen. Det viser en undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har udarbejdet for Skolerådets formandskab. Det fremgår af rapporten at: 88 % af de danske folkeskolelærere efterspørger kompetenceudvikling for at kunne inkludere elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (f.eks. ADHD og ADD). 44 % af lærerne vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har kompetencer til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. 49 % af lærerne mener, at der inkluderes for mange elever med særlige behov på deres skole.

8 Børn vil, hvis de kan Jo større misforhold der er mellem det barnet magter og det vi forlanger, jo hurtigere udvikles uhensigtsmæssige adfærdsmønstre Uforudsigelighed er den største stressfaktor (Dorte Damm, 2012)

9 Forklaringsfiltre Udviklings- og personlighedsrelaterede udfordringer i det levede liv Psykologisk Autisme ADHD Depression m.v. Biomedicinsk Ubalance eller defekt i hjernen Sociologisk Fænomen, som kommer til udtryk i samspil med omverdenen

10 Forklaringsfiltre Udvikling Modning Læring Opmærksomhed Eksekutive funktioner Psykologisk Motivation Om-tanke Adfærdsregulering Stress Handicap Knyttet til udvikling og læring Handicap Knyttet til person Autisme ADHD Depression m.v. Handicap Knyttet til relation Biomedicinsk Diagnoser Behandling Medicin Psykoedukation Komorbiditet Sociologisk Inklusion Anerkendelse Medborgerskab Diversitet Netværk

11 Hvad er det, der er særligt svært for mennesker med autisme og ADHD? at aflæse ansigtsudtryk og kropssprog, at forestille sig hvad andre tænker og føler, at forstå uskrevne regler (som at vide, hvor tæt man skal gå til andre), at begynde og afslutte en samtale, at handle socialt passende. at afslutte opgaver før man starter på nyt at fastholde opmærksomheden ved det væsentlige er ofte meget bogstavelig ift. fortolkning af ord. kan virke fjern / grænseoverskridende og detaljefokuseret.

12 Præmisser der knytter sig til ADHD og autisme: Tilstande der optræder som spektre, som dækker forskellige grader af funktionelle vanskeligheder Der er oftest tale om meget komplekse forhold og situationer for det enkelte barn Udfordringerne kan variere betragteligt for den enkelte person (over tid) og i forskellige kontekster.

13 Funktionelle vanskeligheder + beskyttende faktorer + risikofaktorer = risikoprofil Beskyttende faktorer MILD MODERAT SVÆR Sårbarhed Diagnose Psykosociale problemstillinger

14 Sansning Bearbejdning Reaktion Passivitet Lugt og smag Syn Lyd Taktil Autopiloten 90 % Automatiseret Ringe hjernemæssig energi Bevidst / eksekutiv Pres på hjernen Genkendelse Hukommelse Udvælgelse Styring Dæmpning 10 % Feed back Forstærkning Kropsfornemmelse Social afstemning

15 Neuropsykologiske forklaringsmodeller. Kognitiv stil Central Coherence digital / analog

16 Hjernen Hjernens aktivitet er grundlag for al læring Hjernen opfatter, lagrer og danner mening, så sprog og social deltagelse bliver naturlige kompetencer Barnet lærer intuitivt, med lyst og med motivation, gennem kopiering og leg Skolefag og faglig læring er afhængige af, at barnet kan tolke og fortolke verden i søgen efter væsentlige sammenhænge og betydninger

17 At tænke At tale At gå At opføre sig pænt At samarbejde og lege At spise At koncentrere sig At læse

18 Nyfødte er kodet til at søge efter sociale stimuli: bevægelse, øjne, blikkontakt etc. Nyfødte er kodet til at søge efter hensigt og mening

19 Den tidlige udvikling Social kommunikation Social intuition Social interaktion Social forestillingsevne

20 Two early attitudes En fysisk verden En social verden Objekter Manipulere Årsag - virkning Observere Subjekter Kommunikere Intention Spejle og tolke Social interaction

21 Grundtrin ved kommunikation Modul 4 A-guide Gensidig opmærksomhed Spejling Imitation Udveksling Fælles fokus Turskift Samtale Problemløsning Følelsesmæssig afstemning Regler vuy

22 Opmærksomheden Opmærksomheden er den energi som resten af hjernen er afhængig af Hvis man ikke kan fokusere sin opmærksomhed, modtager man ikke informationer systematisk, hvilket igen påvirker indlæringen

23 Central sammenhæng = Sansernes betydning for at danne overblik For at opfatte verden i helheder, skal man have en strategi for udvælgelse af meningsfulde elementer fra en uorganiseret masse af informationer GESTALT D E T A L J E

24 Kommunikation handler om perspektivtagning Kommentarer: 1. Støttekommentarer (verbale - nonverbale) 2. Bidragskomponenter 3. Apopos-kommentarer Spørgsmål: 1. Klassiske sociale hilsespørgsmål 2. Spørgsmål om den anden for at indlede samtalen 3. Opfølgende spørgsmål Perspektivtagning I samtaler udspringer alle kommentarer og spørgsmål af dine tanker om andre og deres tanker om dig Fra Winner, Social tænkning, 2013

25 De uskrevne regler Høflighedsfraser Hvornår må man sige sin mening? Skal man altid være ærlig? Hvad gør man hjemme, hvad gør man ude?

26 Hvide løgne Signe kom i skole. Hun havde fået nye støvler, som hun glædede sig til at vise sin bedste veninde, Emma. Emma synes støvlerne var virkelig grimme, men da Signe spurgte Emma, hvad hun syntes om støvlerne, svarede Emma: De er meget flotte. Hvorfor sagde hun det?

27 Problemløsning Eksekutive funktioner At kunne sætte realistiske mål At kunne planlægge og organisere/udføre så målet kan nås At kunne hæmme/fravælge impulser og handlinger, der vil hindre eller forsinke vejen mod målet At fastholde retningen selv om andre tanker og ideer synes mere tiltrækkende At kunne evaluere sin evne til at nå målet At løse problemer som opstår i forhold til arbejdet hen imod målet At kunne overføre tillært adfærd til andre lignende situationer At kunne tage andres perspektiv i opgaveløsningen

28 SOCIAL LÆRING kommunikation hukommelse sansning Planlægning og handlen opmærksomhed motorik FAGLIG LÆRING

29 Når opmærksomheden svigter. Svært ved at følge undervisningen, svag erfaringsdannelse Svært ved at holde sig fagligt aktiv, færdiggøre opgaver Svært ved at sidde stille, rastløs, letafledelig Svært ved at følge fælles beskeder Svært ved at opfatte situationer rigtigt og tilpasse sin opførsel til situationen, kan virke urealistiske Faglige vanskeligheder Skæld ud Stress konflikter lavt selvværd mistrivsel

30 Inklusion i spændingsfeltet Faglige mål og værdier Læseplaner og gruppepres Effektivitet og målbarhed Etiske mål og værdier Menneskerettigheder Demokrati og tilgængelighed Fokus på gruppen Kort perspektiv Fokus på den enkelte Langt perspektiv

31 Hvem retter undervisningen sig i mod?

32 Indsatsens niveauer Forebyggende aktiviteter rettet mod store grupper med henblik på at sikre inklusion (læsebånd, legepatrulje ) Foregribende aktiviteter rettet mod grupper af elever (bekymringsbørn/gråzonebørn) (læsekursus, særligt gårdvagtsteam, SSP/Tværs) Indgribende aktiviteter rettet mod enkelt-elever i vanskeligheder/særlige behov (specialundervisning, PPR-indstilling, SSP )

33 Skolens ledelse Forebygge læsebånd Læsevejleder trivselsindsats Inklusionspædagog Skolens børn Foregribe sprogstimulering elevmægler læsekursus Sprogvejleder AKT vejleder Ressourcecenter PPR-indstilling Indgribe enkeltintegration Funktions lærer Eksterne samarbejdspartnere psykolog, tale-hørelærer, socialrådgiver, konsulenter

34 Pædagogisk indsats betyder kompleksitetsreducerende strategier Opdele Strukturere give overblik Visualisere Give tid Hvis rammerne er krævende skal indholdet tilpasses

35 Eksempel på turbeskrivelse - igen så der skabers fælles forestilling

36 Organiser, systematiser: tid, rækkefølge, vigtighed (Veje til inklusion)

37 Opret filer i din hjerne til at huske ting om andre Jeg kan huske 3 ting om Jeg kan huske 3 ting om Jeg kan huske 3 ting om

38 Gruppearbejde en særlig udfordring 1. Hvad er opgaven 2. Hvem skal jeg arbejde sammen med 3. Disposition for arbejdet: a) Brainstorm over emnet (mind map) b) Hvem skriver ned (rollefordeling) c) Strukturering af opgaven (tid, overblik, hvem kan spørges, modeller) d) Hvad ved vi om emnet e) Hvad skal vi undersøge f) Hvem gør hvad h) Hvem samler tingene i) Hvordan fremlægges

39 Overvej rutiner i løbet af dagen 1. Hvordan begyndes og afsluttes undervisning/aktiviteter 2. Hvordan får man ordet, når man er fælles 3. Hvordan markerer lærerne, at der ønskes ro og fælles opmærksomhed 4. Hvordan markerer børnene, at de ønsker hjælp 5. Hvordan kommer børnene frem og tilbage fra frikvarter 6. Hvordan tilrettelægges/organiseres frikvarterer 7. Hvordan kommer de fra et lokale til lokale 8. Hvordan hjælper de hinanden 9. Hvordan spises

40 Inklusion af mennesker med autisme og ADHD. De fleste har et ønske om at etablere meningsfulde sociale relationer Hvis vi ønsker, at mennesker med autisme/adhd skal klare sig i det sociale fællesskab, må vi undervise dem i sociale færdigheder/relationer Social succes er afhængig af evnen til at tilpasse sig omgivelserne Færdigheder i socialt samspil kan ikke læres på samme måde som akademiske/skolefærdigheder

41 Forebyggende indsats i frikvarterer: Funktionsopdelt skolegård: Tydelig markering af, hvad man kan fortage sig/forvente sig i de forskellige områder Legekorps store elever lærer de små forskellige lege, og er igangsættere Venskabsklasser

42 Foregribende indsats: Stilleområde i skolegården med særlig gårdvagt Kendskab i personalegruppen til risikoeleverne samt viden om, hvordan de skal mødes. Forskelligt farvede veste til gårdvagterne; farven kan angive, hvilken gårdvagt der har en særlig funktion i forhold til elever, der er i risiko for at komme i vanskeligheder.

43 Indgribende indsatser i frikvartererne: Indeordning i klassen, på biblioteket eller lignende steder. Evt. sammen med en klassekammerat. Sammen med eleven afdække styrkesider, interesser og vanskeligheder; aftale mål og strategier. Lære eleven forskellige lege først 1:1 og derefter i en lille gruppe.

44 Man kan blive overrasket over, hvor mange gange børnene bliver ved med at anvende de samme mislykkede strategier, men hvor mange gange skal der til, før det går op for os, at vi bliver ved med at anvende mislykkede strategier i forhold til dem? (Martin. L. Kutscher, 2008)

45 Analyse af adfærd Trigger Hvad går forud (krav, samspil) Adfærd Konsekvens positiv/negativ TOLKNING Bagvedliggende forklaringer Hvilken indsats vil være relevant at lære barnet så det kan kompensere?

46 ISBJERGMODELLEN pædagogisk handleplan Lærere henvender sig verbalt eller fysisk Hvad ser vi? Sidder altid med overtøj på med hætten trukket over hovedet. Råber og skriger ved enhver henvendelse fra lærerne Eleven undgår krav Lærerne føler sig magtesløse og opgiver efterhånden at henvende sig Erfaret at henvendelserne primært medfører usikkerhed og ubehag. Dårligt selvværd, oplevelse af at blive udstillet. Erfaret at strategien med at råbe og skrige er effektiv Give forvarsel om henvendelse. Tydeliggøre hvad henvendelsen drejer sig om: jeg vil give en besked, jeg vil spørge om, jeg vil rose dig for, jeg vil rette, jeg vil tale med dig om

47 Pædagogisk handleplan Hvad er elevens adfærd udtryk for og hvem er adfærden et problem for? Hvordan skabe mening? Hvad kan motivere? Hvordan arbejde med medansvar, medindflydelse og medinddragelse i hverdagen? Hvordan sikre at elevens selvværd ikke mindskes, men snarere øges? Hvordan skabe størst mulig selvstændighed og holde nye færdigheder ved lige?

48 Konklusion forudsætningen for succesfuld inklusion Forudsætningen for at kunne klare sig, lære og opleve sig inkluderet og i trivsel er, at man - kan begå sig socialt (og kommunikativt) - kan planlægge (opmærksomhed, strategi) Derfor: Fokus på udviklingen og understøttelsen af socialtkommunikative og opmærksomhedsmæssige færdigheder som en del af klassefællesskabets arbejde.

49 Rummelighed, inklusion, chancelighed? At lave en primitiv filosofi med båse som mennesker inddeles i er en fejl hvoraf mange folk lider. Men vi er nogle få, som kun kan forstå én måde at inddele mennesker på man skal dele dem i individer Piet Hein

50