På jagt efter verdens skabelse i almanakken.
|
|
- Aage Gunnar Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På jagt efter verdens skabelse i almanakken. Per-Olof Johansson Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos verdens skabelse er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014: Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel Big Bang og udviklingen umiddelbart derefter netop indhentet fra den europæiske satellit Planck. Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878 vi skal bruge det lidt mere unøjagtige omkring 14 milliarder år for at komme på højde med start -tidspunktet. Hvad angår skabelsen var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for skabelsen. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom - at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for 'kreationister'. De vil have Darwins børnelærdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske, officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet. I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men - hvor længe havde det været en kuriositet? Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880'erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: "Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet 'for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig' gennemtvang ministeriet, at dateringen kom ind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911." Altså i 1880'erne siger man, at angivelsen for længst er anerkendt som urigtig. Hvad er 'for længst'? Det lader til at vi faktisk skal ind i 1800-tallet. Det er formentlig først erkendelsen af fossilernes alder som ændret opfattelsen af skabelsestidspunktet. Nu bevæger vi os fra almanakkernes verden til geologiens historie. Og så må vi skelne mellem, hvad der foregik i den snævre kreds af videnskabsmænd, og hvad der var almen viden. Den svenske National Encyklopædi beskriver bevægelsen således: Under 1700-tallet kom bibelsynen att successivt minska i betydelse i takt med at empiriska studier gav nya insikter. Hvad man 1
2 som lægmand får ud af at læse sammendrag af geologiens historie er, at omkring 1850 har videnskabs folk nok ikke haft megen tiltro til en tidsfæstelse af verdens skabelse. Årene fra da til 1912 må da siges at være den tid synspunktet skulle have for at slå totalt igennem. Men som 'kreationisterne' viser, kommer der åbenbart en 'anden runde'. Hvornår begynder man så at interessere sig for tidsfæstelsen af skabelsen? På forhånd kunne man forestille sig, at det er et spørgsmål som man 'altid' har beskæftiget sig med. Foreløbig ser det for mig ud som om, det er et spørgsmål som er knyttet sammen med naturvidenskabens fremvækst. Hvis det forholder sig sådan, er det jo interessant fra mange vinkler. F.eks vil det sige, at de mennesker i fortiden, som har fæstet lid til skabelsesberetningen, har lagt noget andet i denne forståelse end den, som ønsker at se skabelsen tidsfæstet - det er to adskilte forståelsesrammer. Hvis nu tidsfæstelsen i sit udgangspunkt hører naturvidenskaben til - så er det altså på det stadium, hvor mange detaljer mangler. I 1600 tallet har 5000 år repræsenteret et langt større tidsrum, end vi opfatter det som i dag. Den danske astronom Longomontanus begynder at anføre 'aar siden verdens skabelse' i sine almanakker - i 1609 (ifl. Poul Heegaard i Dansk Biografisk Haandleksikon) eller (Mogens Lebech i 'Fra Runestav til Almanak'). Jeg kan på en gengivelse se, at i Helvads almanak fra 1635 er der sådan en angivelse. På engelsk grund siger man åbenbart, at det er den irske biskop James Ussher som i 1650 udarbejder en redegørelse for afstanden til skabelsen. Dette læser jeg først i et interview med Stephen Jay Gould i bogen Eco/ Gould/ Carrière/ Delumeau: Conversations about the end of time (Penguin 2000.) Og ser det bekræftet i, hvad den svenske Nationalencyklopedi skriver om James Ussher. At ville tidsfæste skabelsen er dog næppe opfundet hverken af Longomontanus eller Ussher. Det er klart der kan have været diskussion om, hvor mange år man skulle anføre. At sætte år på skal nok søges tidligere, - det gør jeg så. Som den amatør, jeg er, går jeg på WWW og finder, at iflg. Seidelmann 1992, p. 55 skal en franskmand Julian Scaliger ( ) have angivet 1. januar 4713 før Kristus som dag 1 efter overvejelser, der skal se rationelle ud. Om han derfor var den første til at tidsfæste 'dag 1' siges der intet om. Et par bogtitler omtalt på Encartas websider lader ane, at han tager udgangspunkt i en korrigering af tidligere tiders beregninger af historisk tid, så det er nærliggende at tro, at nogen før har beskæftiget sig med emnet 'dag 1'. En tredje www-side siger at han fastsatte dag 1: Scaliger selbst datierte die Erschaffung der Erde auf das Jahr 3267 v.chr. Den ene siger altså 4713, den anden Har Scaliger sagt begge dele? Når man synes det hele er noget sludder, er det svært at gå videre i den efterforskning, hvis det ikke giver et fingerpeg om hans kilder, så der stopper jeg. 2
3 Det forekommer morsommere at jagte, hvornår en almanak første gang bringer oplysningen 'siden verdens skabelse'. Nogen kunne jo godt have beskæftiget sig med spørgsmålet før mig og dermed gøre mig opgaven let. Men jeg kom på en ny afledningsmanøvre. For et er dette med selve anførslen i almanakken. En dejlig konkret sag at søge efter. Så er der spørgsmålet om afstanden til verdens skabelse sådan teologisk/naturvidenskabeligt set. Hvad eliten har ment, og hvad der var gængs opfattelse på de givne tidspunkter. Da jeg ikke umiddelbart kunne gå i gang med at lede i tyske og franske almanakker, kastede jeg mig over spørgsmålet: Hvad mente hvem hvornår i Danmark. I 1880'erne er det altså i Danmark 'for længst' fastslået, at man ikke kan sætte årstal på skabelsen. Men det var altså ikke mere fastslået, end at undervisningsministeriet kunne gennemtvinge anførelsen i almanakken. Næppe fordi undervisningsministeret husede tiltro til opgivelsen, men fordi det politisk kunne blive besværligt ude i landdistrikterne at forklare, at det var en oplysning, som ikke havde noget på sig. Det er sikkert en udmærket sammenfatning af situationen, som den formuleres af geologen A.G.Högbom i bogen 'Geologiens udvikling i det nittende Aarhundrede' (1923) om debatten herom i gennem det 17. og 18. århundrede: Henimod tidsrummets afslutning finder man alligevel hos flere naturforskere en tydelig skepsis over for dogmerne om skabelsen og syndfloden. Disse forfattere tog problemet om jordens oprindelse og de første tider op til behandling uden at polemisere med disse dogmer, men med en fuldstændig tilsidesættelse af dem i deres fremstilling eller blot bevidnene dem en ærbødighed, der ikke forpligtede til noget. De skarpe direkte angreb, som fra Voltaire og andre oplysningsfilosoffer blev rettet mod de kirkelige dogmer, havde dog i det store og hele kun ringe indflydelse på den samtidige naturforskning. Buffons 'Épooques de la Nature' fra 1780 danner åbenbart skel - han udmåler jordens eksistens til år, ikke ud fra biblen, men efter rationelle overvejelser iflg. Högbom. I 1787 udgiver danskeren Christian Bastholm sin 'Philosophie for ulærde'. Den er et forsøg på at samle tidens naturvidenskabelige viden og vise, hvor naturligt den hænger sammen med den kristne religion, intet mindre. I det afsnit, som omhandler 'Jordens oprindelse' behandler han spørgsmålet om 'siden skabelsen'. Han er jo ikke naturvidenskabsmand, selvom han i sin ungdom har været rundt om også det studie. Og han bebrejdes åbenbart af samtiden, at han ikke er helt ajour. Så meget desto mere imponerende er måske derfor nogle formule- 3
4 ringer i dette afsnit, som først får deres svar af videnskaben år senere. Jeg bruger to citater: Men vor jord tilligemed den soleverden, til hvilken den hører, når har den da fået sin tilværelse? E r den millioner, eller måske ikkun 5 til 6000 år gammel? Dette spørgsmål lader sig ikke ikke med fuld vished besvare; vi kunne end ikke med noget skin af rimelighed gætte. De, som mener at forstå Moses og ville følge ham, ansætte alderen for hele verdens bygning og altså tillige for vor jordklode til 5 a 6000 år. Men jeg må tilstå, at jeg finder intet herom hos Moses, og den beskrivelse han giver os, viser tydeligt nok, det ikke var hans hensigt, at være hele verdens, men alene jordens historieskriver. Derefter repeterer Bastholm biblens skabelsesberetning og får den til at harmonere med udviklingstanken - alt bliver ikke skabt i et nu, men således at den foregående forandring bliver en årsag til den følgende. Og de seks dage skabelsen foregår afmontere han elegant ved at sige, at hvem ved, hvor længe en dag var dengang. Jordens rotation var en anden, det ville passe godt til processen -. Derfor kan han konkludere: Nu kunne vi og begribe så mange særsyner i naturen, som ikke lader sig forklare, når vor klode ikke skulle være ældre end 5 til 6000 år. Man finder bjerge opdyngede på bjerge, nøgne fjelde, som synes at have været til fra evighed af, og vist ikke i 5 eller 6000 år er blevet, hvad de er. Man finder hele bjerge af forstenede havdyr; hvad tid fordres ikke til at danne dem? Man finder, ved at grave dybt ned i jorden, havbund under jordbund, og jordbund igen under havbund. Ja man finder benrader af dyr, som nu ikke mere findes på denne klode og rimeligen er levninger af den forrige verdens beboere. Endnu 100 år efter Bastholms lille bog, var det altså ikke muligt af få anførslen om - år siden skabelsen - ud af almanakken. Om Bastsholm her udtrykte tanker er originalstof, eller om han har hentet argumentationen et andet sted, kan jeg ikke vide. Det er ikke umuligt, for han refererer ikke til navne. Men han siger så meget, at han vil ikke dynge læseren til med lærde meninger, for den ulærde, han henvender sig til, har jo ikke en chance for at dømme de lærde meninger imellem. Jeg vil hellere sige, hvad jeg tænker, og overlade enhver at antage mine tanker, eller at forkaste dem. Jeg gad nok vidst om geologihistorikere har været opmærksom på disse linjer? Det forekommer mig, at der er momenter i hans tankegang som udstikker retningslinjerne for som sagt de næste års debat om emnet? Men det var altså, hvad en ikke-naturvidenskabsmand kunne tænke om spørgsmålet siden skabelsen i slutningen af 1700-tallet, og som han mente burde gøres til 'almenviden'. Af nævnte citat fra Högbom forstår vi, at han næppe har været alene med dette standpunkt. Men når Buffon i 1780 udmærker sig ved at turde sige år - er det så ikke en præstation af Bastholm få år efter at sige 'millioner'? - selvom det bare er et slag på tasken - det er dog betydeligt nærmere nutidens tankegang - end Så selvom om oplægget til Bastholms tanker måske kan findes hos 4
5 Leibnitz eller andre, så har de næppe udtalt disse 'millioner', uden at Högbom da måtte have nævnt dem. I flere hundrede år måtte der gås frem med en diplomati, som kan sammenlignes med, hvad folk, der levede under sovjetregimet, var udsat for. Man læse f.eks. i 'Læsebog i Naturlæren for Hvermand' af den svenske N.J.Berlin, jeg har 5. udgave på dansk fra Gang på gang henvises der til det skabte og skabelsen. Bogen begynder sågar: Af alle skabte ting er mennesket den vigtigste. Og der afsluttes med citat af Davids 14. salme, en lovsang af skaberen. Men ellers - jamen det er da bare en ganske almindelig naturhistorie, som ikke prøver at tilpasse sig skabelsesberetningen. Men den sætter altså lige et par signaltegn ind hist og her, så man kan forstå, at der ikke skrives i opposition til troen på biblens skalsesberetning. Men så er det også en skolebog. I en popularisering af 'Stjerneverdenen' af J.G. Tuxen 1886 finder han slet ikke anledning til at at anvende ordet skabelsen - så man kan tro, at kampen er slut. I Vilhelm Rasmussens bog fra : Verdensudviklingen er det blevet tiden til at tale klart sprog også i en populærvidenskabelig bog. Den er næppe blevet brugt til skolebog. Udgivet på Det Nordiske forlag i dets skæbneår - før sammenslutningen med Gyldendal. Måske indgik den i Frem? Udvikling er vor tids løsen, og udviklingstanken glimter som en gylden tråd i enhver videnskab og i de mangfoldigste virksomheder i det praktiske liv. Hos fordomsfrie mennesker komme den åbenlyst til orde, og selv hos sine argeste fjender har den listet sig ind og åbenbares i deres skrifter og tale. Man hører heraf, at kampen ikke er slut. Bogen selv er et redskab i denne kamp. Fra indledningens store overblik over udviklingen fortsættes med et tilbageblik til alverdens skabelseslegender, også biblens, og afsnittet slutter, ganske udiplomatisk: En anden lige så stor fejl ved alle de gammeldags sagn er den indbildning, at jorden er noget særligt stort, medens solen og stjernerne i sammenligning med den, er ganske små. Dette kommer for eksempel så tydeligt frem i den mosaiske lære, hvor det fortælles, at Jahve skabte Solen og stjernerne, for at de kunne lyse over jorden og sætte skel mellem dag og nat. Sandheden er, at jorden er et usseligt lille fnug i sammenligning med de andre kloder i universet; og derfor er det ganske urimeligt at mene, at de skulle være blevet til for jordens skyld. Det er ikke bedre end, om en flue mente, at Danmark var bleven til, at at den kunne sætte sig på kongens næse. Bogen slutter med en efterskrift, hvor slutningen lyder: At mine læsere er bleven enige med mig i alle spørgsmål, venter jeg ikke. Min bog er ikke skreven ud fra det synspunkt, at noget bør tros, fordi det anses for sandt af videnskabmænd eller endog 'Videnskaben'. Kun det, der er gjort indlysende ved gyldige grunde, bør man tro på. At forkaste læren om afstamning og udvikling, fordi den kun er en hypotese, som mange gør, er der dog ingen mening i. En hypotese er en formodning, der kan forsvares med erfaringsgrunde; og det er dog altid bedre end formodninger, der trodser alle grund, som for eksempel den sædvanlig antagne mosaiske skabelseslegende. Nu om stunder kan læren om afstamning og udvikling betragtes som en næsten lige så vel begrundet hypo- 5
6 tese som det kopernikanske verdensbillede; og dets rigtighed tvivler jo ingen om. Her fik vi altså en beretning fra fronten 1903: Der sidder nogle derude og tager biblens skabelsesberetning for sandheden. Det gør der åbenbart så også i 2014! Jeg vil gerne tro, at en moderne bog med samme emnekreds også vil passere skabelsesberetningen - for historiens og kuriositetens skyld. Men for kreationisterne er dette altså stadig - eller skal vi sige:igen alvor med biblens skabelsesberetning. 6
7 Jeg måtte anskaffe mig Almanakken for 1911 og blev overrrasket over hvordan den ser ud. Indbundet i helbind med guldsnit på alle tre sider med præg i guld og farve. Et smukt forsatspapir i bordeaux. Når jeg slår jeg op genkender jeg den som Universitetsalmanakken for Forklaringen skal nok forstås ud fra bagsidens forklaring. Almanakken blev nemlig forhandlet af Gyldendalske Boghandel til en pris af 18 øre for et uheftet eksemplar og 20 øre for et heftet eksemplar. Ved et partiindkøb på mindst 50 eksemplarer får man 20 % rabat. Så måske har boghandlere eller bogbindere købt et parti uheftede almanakker og indbundet dem og på den måde skabt sig en forretning. Desværre har ejeren ikke brugt de mellem månederne indskudte blad til noteringer, hvilket ellers tit er tilfældet. 7
8 Litteratur: Bastholm, Christian: Philosophie for ulærde Berlin, N.J.: Læsebog i Naturlæren for Hvermand 5. udgave Den svenske National Encyklopædi Gould, Stephen Jay: Eco/ Gould/ Carrière/ Delumeau: Conversations about the end of time. Penguin 2000 Heegaard, Poul: Longomontanus. Dansk Biografisk Haandleksikon bd. 2, s.514 Högbom, A.G.: Geologiens udvikling i det nittende Aarhundrede Lebech, Mogens: Fra Runestav til Almanak Linden-Vørnle, Michael: Big bang set i nyt lys. Universitetsalmanakken 2014 Olesen, Thorkild Damsgaard : 1685-almanakken og de gamle universitetsalmanakker. Universitetsalmanakken 1985 Rasmussen, Vilhelm: Verdensudviklingen Tuxen, J.G.: Stjerneverdenen
Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang
http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereGUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereFastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217
Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,
Læs mereHomoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død
Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereMELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29
Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereFra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet
Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereSmagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen
Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs merePÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10
PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus
Læs merePåskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8
Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereGUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE
Mark 10,13-16 s.1 Prædiken af Morten Munch 1. s.e. Hellig3Konger / 12. jan. 2014 Tekst: Mark 10,13-16 (Salme 8; Kol 1,15-19) GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE Af spædes og diendes mund I dag har vi lyttet til
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs merestillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereEn e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk
En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28
1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereTekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30
Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30 Salmer: Lihme kl 10.30 15 Op al den ting Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds barn 14 Tænk at livet 438 Hellig 477 Som korn (sv. mel.) 29 Spænd over os
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs meredu tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede
Læs mere1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016
Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mere1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.
1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013
1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereKære studenter tillykke med jeres eksamen
Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mere