Komphash 2015Aabenraa Kommune - hashforebyggelsesindsats

Transkript

1 Komphash 2015Aabenraa Kommune - hashforebyggelsesindsats

2

3 Program for dagen Kl Begrebsafklaring 8 myter om hash Kl Intro til gruppearbejde Kl Gruppearbejde kl Opsamling på gruppearbejde (Frokost) Kl Forslag til kommende strategi. Drøftelse af evt. handleplan

4 Hvor udbredt? Blandt 9. klasser*: PRØVET HASH: Hver 4. dreng i 9. klasse* har prøvet at ryge hash (23%). Hver 10. piger har prøvet at ryge hash (11%). AKTUELT BRUG: Hver 10. dreng i 9. klasse ryger regelmæssigt, røget indenfor den seneste måned (11%). Hver 20. pige ryger regelmæssigt, har røget indenfor den seneste måned (5%). Kilde: SFI, Skolebørnsundersøgelsen 2014 (*15-årige)

5 Betydning for uddannelse 50 %af de tilfælde, hvor en ung bortvises eller falder fra en ungdomsuddannelse, skyldes det problemer, der sammen med evt. andre faktorer relaterer sig til hash. Anslået ryger mellem 5-10 %af de unge på de danske ungdomsuddannelser så meget hash, at det forringer deres indlæring og uddannelsesresultater Kilde: Hash som et pædagogisk problem i ungdomsuddannelserne af Birgitte Simonsen, 2014

6 Myter om cannabis Årsagen til at mange tester hash, er ikke at det er et ufarligt stof, men derimod en farlig fordi den er præget af flertalsmisforståelser retorik

7 Debatten Afsporing af den aktuelle debat sker på baggrund af kulturbåret flertalsmisforståelser, der er overleveret gennem genrationer. Den fælles forståelse omkring rusmidlet hash, lægger ikkeop til at en kritisk granskning af hvordan det i virkelighedenforholder sig. Det vi ved, vedvi. Men er det vi ved rigtigt?

8 8 myter om cannabis Needto know What hashish gives with one hand it takes away with the other: that is to say, it gives you power of imagination and takes away the ability to profit by it (Baudelaire 1860).

9 Der findesen videnskabelig konsensus om hvordan cannabis påvirker kroppen og hjernen

10 8 myter om cannabis 1. Cannabis er et blødt stof 2. Alkohol er farligere 3. Forskel på brug og misbrug 4. Man bliver ikke afhængig 5. Forbuddet fungerer ikke 6. Holland er det gode eksempel 7. Brugen er allerede udbredt (så hvorfor ikke bare legalisere det?) 8. En legalisering vil fjerne de kriminelle banders indtægtsgrundlag

11 1. Cannabis er et blødt stof Vi ved om cannabis og skader at: 1) 2) 3) 4) 5) 6)7) De intellektuelle funktioner bliver dårligere Der er øget risiko for alvorlige psykiske 8) 9) 10) 11) 12) 13) 14) 15) sygdomme 16) 17) Det er afhængighedsskabende 18) 19) 20) Der er visse typer af cancer 21) 22) 23) Der er lungeskader Der er forsterskader ved hashrygning under 24) 25) graviditet 26) 27) 28) 29) Det er indgangsport til andre stoffer Det øger risikoen for trafikulykker 30)

12 2. Alkohol er farligere Vi kan ikke sammenligne farlighed, men cannabis bliver længere i kroppen Fordi cannabis sammenlignes med et skadeligt stof, betyder det ikkeat cannabis er uskadeligt Cannabis anvendes ikkei samme udstrækning som alkohol

13 3. Forskel på brug og misbrug Svært at ryge rekreativt: 1. Cannabis er længe om at udskille sig fra fedtvævet (risiko for ophobning i kroppen) 40) 2. Udvikling af cannabismønster/mistet indre kritisk stemme 40)

14 4. Man bliver ikke afhængig Som alle andre stemningsændrende stoffer, er cannabis afhængighedsskabende forestillingen om, at der kun er en psykisk afhængighed er forkert, idet cannabisrygning over længere tid er forbundet med abstinenser, øget tolerance og at mere og mere tid går med misbruget 16) Ca. 10 procent af alle der ryger hash, vil udvikle afhængighed 17)

15 5. Forbuddet fungerer ikke ESPAD-rapporten fra 2011, der kigger på 9. klasses forbrug af alkohol, tobak og stoffer i 35 lande, viser, at i Danmark er forbruget faldetfor cannabis og uændret for øvrige ulovlige narkotika. ESPAD rapporten viser, at forbruget i Portugal for såvel cannabis som øvrige ulovlige narkotika, er steget. 49)

16 6 Holland er det gode eksempel Rapporten Key Figures Addiction Care 2012 fra National Alcohol and Drugs Information System (LADIS), sammenligner data omkring national misbrugsbehandling fra år til år, og konkludere, at over de sidste 10 år, er andelen af cannabisrelateret misbrugsbehandling tredoblet. Dog med et lille fald Sammenlignes 2003 med 2012 er der en stigning i efterspørgslen af behandlingen indenfor alle aldersgrupper.34 % af dem der er behandling for første gang, angiver cannabis som problem. Blandt teenagere, der søger behandling i Holland, er cannabis det mest almindelige problem. 52)

17 7. Brugen er allerede udbredt ( Så hvorfor ikke bare legalisere det? I øvrigt kan man ikke forbyde noget som alle anvender! ) Cannabis års-prævalens* år: 53) Verden: 2,9-4,3% EU: 6,8% USA/Canada: 12-14% Sverige: 2% *røget cannabis mindst en gang det seneste år

18 7. Brugen er allerede udbredt Danmark: Cannabis prævalens år: Nogensinde (levetid) 32,5% Års-prævalens: Når det gælder indtagelse af stoffet den sidste måned eller det sidste år, viser tallene 54) at danskerne ikke kommer ind i top fem - uanset aldersgruppe.

19 8. En legalisering vil fjerne de kriminelle De kriminelle bander tjente godt på illegal handel med alkohol i forbudstidens USA i 20 erne og 30 erne. Men banderne forsvandt ikke, da man legaliserede alkoholen. Kriminelle banders drivkraft er at tjene penge. Hvis vi skal lovliggøre alt det banderne tjener penge på, bliver listen lang: Illegale stoffer, våbenhandel, miljøfarligt affald, organhandel, beskyttelse, menneskehandel, børne-pornografi, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse.

20 Om legalisering Det virker som om, at vi forsøger at løse et problem med en løsning, der i udgangspunktet gør problemet værre, og kun måske afhjælper et andet problem.

21 Intro til gruppearbejde (30 min.) Ud fra den fælles begrebsafklaring de 8 myter om hash, skal gruppen nu overveje følgende: HVAD HAR VI HØRT? HVORDAN ER DET RELEVANT FOR MIT ARBEJDE? HVAD BETYDER DET FOR MIN MÅDE AT ARBEJDE PÅ FREMOVER? Skriv på flipover og tag med tilbage!

22 HashforebyggelsesindsatsBeredskabsplan

23 Paradoks Hvordan forholder vi os på ungdomsuddannelserne til at der er et forbrug af hash? I et debatklima hvor det vi ved, véd vi og hvor retorikken fra Christiania til Christiansborg er, at hash er et harmløst rusmiddel Når vi samtidig tester de unge for deres brug af hash og forventer, at de retter ind ud fra trusler om eksklusion Hvor vi som samfund har sat lærere og pædagoger til at løse en behandlingsopgave, i en kontekst, hvor fokus og opgave er en helt anden og kompetencerne derfor ikke til stede

24 Klassisk dilemma Som organisation havde vi behov for en klar strategi med konkrete trin i forhold til hvad man gør og hvordan man møder de unge der bruger hash. Indsigt i, hvor forskelligt medarbejderne så på fænomenet. Også stor faglig usikkerhed med hensyn på den samfundsmæssige debat om legalisering af hash. Problem ikke problem, stort problem lille problem? Vi manglede en fælles tilgang med dertil knyttet fælles procedure.

25 Hvad virker-erfaringer ift. hashmisbrug? Kognitiv manualbaseret terapi! Prognosticering Genkendelighed Kognitiv restitution* *Stop bliver ikke endnu en pause armen i gips

26 Hvad kræver det at afvikle et hashmisbrug? Viden om: Hashens indflydelse på kognitionen Cannabismønstrets indhold og betydning for hverdagshåndtering Afgiftningens faser og betydning Evne til: At fører hashmisbrugeren sikkert og omsorgsfuldt i gennem det terapeutiske rum I relationen at kompensere effektivt for hashmisbrugerens manglende kognition

27 Hvad kræver det At prognosticere afgiftningens forløb At håndtere bagvedliggende diagnoser At kunne gennembryde cannabismønstret på rette tidspunkt og uden at det skader relationen At kunne arbejde tillidsfuldt og loyalt med flere interesser på spil At kunne motivere uden at skubbe At kunne håndtere uventede situationer i et sårbart miljø At kunne give konkrete værktøjer til alle involverede personer

28 Hvad kræver det At kunne arbejde med alt på spil og uden baggrund

29 5grunde (til at gøre noget andet) 1. Vi er ikke klædt på til opgaven 2. De 3 barriere (argumentresistent / det fysisk bevis / egen vilje) 3. Vi jagter noget vi ikke kan fange 4. Vi ender med at gøre de unge der har et problem en bjørnetjeneste 5. Vi svigter vores opgave

30 Derfor skal vi: Gøre det vi er bedst til og dermed hjælpe den unge bedst muligt!

31 Beredskabsplan "En holdning til hash og et beredskab, der muliggør handling i forhold til holdningen". bygger på begrebsafklaring gennem evidens Sikre at vi kan holde fokus på kerneydelsen

32 Beredskabsplan eksempel

33 Hvordan gør vi i praksis? I forlængelse af øget viden og fælles sprog Temadag handler det om at får etableret en Beredskabsplan for hvordan personalegruppen ideelt set, ønsker at håndtere unge med et hashmisbrug. Målet er, at nå frem til en situation, hvor personalegruppen og dermed hver enkelt medarbejder ved: 1) Hvem der reagere 2) hvordan og 3) hvornår

34 Fra individuelle greb til fælles plan Temadag Den nødvendige viden Teammøde Beredskabsplan, indledende arbejde Teammøde Beredskabsplan færdiggøres Præsentation for elever, forældre og samarbejdsparter Synlighed og kommunikation

35 Hvad kan en Beredskabsplan? Den gør kvalificering mulig -hvis man vil udvikleen kompetence til at håndtere unge med misbrug, må man etablere et udgangspunkt hvorfra udvikling kan ske Den giver håndteringen et professionelt udtryk -en Beredskabsplan der er synlig for alle, signalerer at håndteringen sker efter nøje overvejelser Den letter relations-arbejdet -der reageres i tide og aktivt fordi vi allerede har aftalt, at det er sådan vi gør Den synliggør en proaktiv holdning til hash -vi er tydelige omkring hash og står ved vores holdning som en samlet personalegruppe

36 Hvad kan en Beredskabsplan? 1. Sikre kerneydelsen, og 2. håndtere hashrygning blandt unge, herunder 3. arbejde med unge, der ikke har noget problem!

37 Hvorfor virker det? Når en Beredskabsplan fungerer, er det fordi de unge inddrages i en løsning og forpligter sig på et samarbejde, hvor alles rolle lige fra ledelse, lærere, pædagoger, kontaktpersoner, forældre til den unge selv, er defineret på forhånd.

38 Opsamling og afrunding af dagen Spørgsmål? Hvad tager du med dig fra dagen? Hvad er dit næste skridt?

39 Debatten Desværre er tendensen i debatten, at bruge følgende teknik: Overtalelse og konspirationstænkning Benægtelse af kendte fakta Korrekte påstande som er irrelevante Filosofiske argumenter Anonymitet

40 Debatten Påstande som ikke kan kontrolleres Går efter manden, ikke bolden Massiv aktivitet på nettet (spam) Ukorrekte kilder Korrekte kilderer forskning publiceret i videnskabelige tidsskrifter, forskning som er aktuel, relateret til hash og officiel.

41 Noter og kilder 1. Crane, N.A. et al (2012). Effects of Cannabis on Neurocognitive Functioning: Recent Advances, Neurodevelopmental Influences and Sex Differnces. Neuropsychol Rev. DOI /s Lundqvist, T. (1995). Cognitive dysfunctions seen in chronic cannabis users, observed during treatment, an integrative approach. Almqvist & Wiksell international. 3. Hall, W. et al (1994). The health and psycological consequenses of cannabis use. Canberra: Australian Government Publishing Service. 4. Solowij, N. (1999). Cannabis and cognitive functioning. Cambridge. Cambridge University Press. 5. Ramström, J. (2009). Skador av hasch och marijuana. Statens Folkehälsoinstitut. Side Meier et al. (2012). Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS August 27, Raver, Haugwout, Keller (2013). Adolescent Cannabiniod Exposure Permanently Suppresses Cotical Oscillations in Adult Mice. Neuropsychopharmacology (4 July 2013) I doi: /npp

42 Noter og kilder 8. Blandt andet: Linszen, D.H. et al (1995).Samenhang tussen gebruik van cannabis en redicief/exacerbatie van psychose bij patienten met schizofrenie. Ned Tijdschr Geneeskd 1995; 139: van Os, J. et al (2002). Cannabis use and psychosis: a longitudinal population-based study. Am J Edidemiol 2002; 156(4): Zammit, S. et al (2002). Self reported cannabis use as a risk factor for schizophrenia in swedish conscripts of 1969: historical cohort study. BMJ 2002; 325: Fergusson, D.M. et al (2003). Cannabis dependence and psychotic symptoms in young people. Psychol Med 2003; 33(1): Boydell, J., van Os, J. et al (2006). Trends of cannabis use prior to first presentation with schizophrenia, in south-east London between Psychological Medicine 2006; 36: McGrath, J. et al (2010). Association between cannabis use and psychosis-related outcomes using slibling pair analysis in a cohort of youn adults. Arch Gen Psychiatry 2010; 67(5): Degenhart, L. Hall W. (2006). Is cannabis use a contributive cause to psychosis? Can J Psychiatry 2006; 51: Moore, T.H. et al (2007). Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: a systematic review. Lancet 2007; 370:

43 Noter og kilder 9. Arendt, M. et al (2005). Cannabis-induced psychosis and subsequent schizophreniaspectrum disorders: follow up study of 535 incident cases. British Journal of Psychiatry 2005; 187: I dette senere studie mener Arendt at alle cannabispsykoser kan være et tidligt symptom på skizofreni og altså ikke en selvstændig diagnose. Det modsiger ikke ovensående studie eller at cannabis kan forværre eller udløse skizofreni: Arendt, M. et al (2008). Familial Predisposition for Psychiatry Disorden Comparison of Subjects Treated for Cannabis-Induced Psychosis and Schizophrenia. Arch Gen Psychiatry. 2008;65(11): Angående beviset for at cannabis kan forårsage psykoser/skizofreni: Olsson P. (2010). Marijuana och Frihet. Fri förlag. Side Degenhardt et al (2013). The persistence of the association between adolescent cannabis use and common mental disorder into young adulthood. Addiction. Volume 108, Issue 1, pages , Hayabakhsh, L. et al (2007). Cannabis and Anxiety and Depression in Young Adults. Journal of American Academyof Child and Adolescent Psychiatry. Volume 46, Issue 3, Pages , March Bovasso GB. (2001). Cannabis abuse as a riskfactor for depressive symtoms. Am J Psychiatry 201;158: Patton et al (2002). Cannabis use and a mental health in young people: cohort study. BMJ 2002;vol 325:

44 Noter og kilder 16. Ramström, J. (2009). Skador av hasch och marijuana. Side Ramström, J. (2009). Skador av hasch och marijuana. Side Aldington, S. et al (2008). Cannabis use and the risk of lung cancer: a case control study. Eur Respir J 2008; 31: Tashkin, D.P. et al (2006). Marijuana use and the risk of lung and upper aerodigestive tract cancers: results of a population based case-control study. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention 2006; 15(10): Allebech, P. et al (2013). Marijuana use and the risk of lung cancer: a 40-year cohort study Cancer Causes Control (2013)24: DOI /s Aldington, S. et al (2007). The effects of cannabis on pulmonary structure, function and symptoms. Thorax 2007;62: Tan, WC. Et al (2009). Marijuana and chronic obstructive lung disease: a populationbased study. CMAJ April 14, 2009 vol Tashkin, DP. (1993). Is frequent marijuana smoking harmful to health? The western Journal of Medicine 1993;158: Goldschmidt et al (2008). Prenatal marijuana exsposure and intelligence test performance at age 6. J Am Acad child adolesc Psychiatry. 2008; Fried, PA, Smith AM. (2001). A litterature review of the consequensesog prenatal marijuana exposure. An emerging theme of deficiency in aspects of executive function. Neurotoxicol Teratol 2001;23(1):-1-11.

45 Noter og kilder 26. Lynskey, M.T. et al (2006). Early onset cannabis use and progression to other drug use in a sample og Dutch twins. Behav Genet 2006; 36: Fergusson, D.M. et al (2008). The developmental antecedents of illicit drug use: Evidence form a 25-year longitudinal study. Drug and Alcohol Dependence 2008; 96: Ellgren, M. (2007). Neurobiological effects of early life cannabis exposure in relation to the gateway hypothesis. Avhandling, Karolinska Institutet. Stockholm FHI, Dödsorsaksstatestik Riket, EMCDDA (2009) Årsrapport Situationen på narkotikaområdet i Europa. Europeiska Unionens publikationsbyrå i Luxemborg. Side Gobbi, G. et al (2010). Chronic exposure to cannabinoids during adolescence during adolesence but not during adulthood impairs emotional behaviour and monoaminergic neurotransmission. Neurbiology og Discease 2010; 37(3): Ashtari, M. et al (2009). Diffusion abnormalities in adolescents an young adults with history of heavy cannabis use. Journal of Psychiatric Research 2009; 43: Phan, K.L. et al (2008). Cannabinoid modulation of amygdala reactivity to social signals of treath in humans. The Journal of Neuroscience 2008; 28(10): Mata et al. (2010). Gyrification brain abnormalities associated with adolescence and early-adulthood cannabis use. Brain Research 1317 (2010). Side

46 Noter og kilder 35. ECNN Årsrapport 2012, situationen på narkotikaområdet i Europa. Europeiska Unionens publikationsbyrå i Luxemborg side UNODC, (2011) World Drug Report side Sundhedsstyrelsen (2012) Narkotika-situationen i Danmark Lundqvist, T. Haschguiden (2011) Socialstyrelsens Diagnoseregister (Sverige) og samtaler med forskellige tjenestemænd i januar 2012 (v/ Pelle Olsson) Stiching Informatie Voorziening (2013) Key figures addiction care pdf side Sabet, K. (2013) Refer Sanity. Seven great myths about marijuana. Beaufort books. Side UNODC, (2011) World Drug Report side Newman, R.K. (1995). Opium smoking in late imperial China: a consideration. Modern Asian Studies 29:

47 TAKfordinaktivedeltagelseogbidragtilenlærerigdag! Feedback modtages med stor tak via Tilmeld dig nyhedsbrevet på Sitet og al øvrig materiale produceret af Komphash til foredrag, teammøde, coaching osv. er udviklet af og tilhører Komphash Materialet må ikke gengives/overdrages til andre jf. Lov om ophavsret med mindre andet er aftalt med Komphash.