FAGBLADET FOR PROFESSIONELLE MUSIKERE NR. 5 MAJ 2010

Transkript

1 FAGBLADET FOR PROFESSIONELLE MUSIKERE NR. 5 MAJ 2010 Musikere sparker fra sig Karate gør dig til en bedre musiker [REAL] Århus-projekt vil styrke flerkulturelt musikmiljø SPOT 2010 Bliv klogere på din branche + Grejtest af Alicia s Keys piano-software NR. 5 maj 2010 MUSIKEREN 1

2 Hellere lille og vågen... (eller lille og stærk, lille og kvalitetsbevidst, lille og hårdtarbejdende...) DYNACORD D8A D8A er en stor, lille nyhed, og en fuldblods aktiv højttaler i det velkendte, kompakte kabinet og med en kampvægt på kun 8,95 kg. Den er perfekt som monitor, til installationsbrug, som delayenhed, til mindre spillesteder m.m. SPECIFIKATIONER 8 DND 8200 basenhed 1 Driver W / RMS 123 db max. SPL 90x90 graders spredning Line-/mikrofoninput Klar til montering på stativ Vejl. pris kr ,- Spørg din lokale forhandler, eller ring til Ascon og bliv henvist til en: Ascon Trading A/S K. Christensens Vej 2D 9200 Aalborg SV Tlf Mail: ascon@ascon.dk Web:

3 indholdmaj2010 s. 08 Karatemusikerne Dojo, shinden og japanske skrifttegn afløser instrumenter, forstærkere og noder, når musikere mødes på Gl. Kongevej i København for at dyrke deres passion, karate. Parallellen mellem musik og karate er ikke til at komme uden om: man glemmer sig selv og bliver en del af en helhed og lærer at samle energien, når der skal ydes en maksimal præstation. s. 12 Folkemusikkens creme fraiche I Gellerup ved Århus bor Grup2000, der spiller tyrkisk folkemusik. De vælger at moderere akkorderne og taktarterne, så flere danskere kan feste med. s. 14 Den højeste fællesnævner Eva Fock er musiketnolog og forfatter. Hun mener ikke, den traditionelle folkemusik skal tilpasse sig de danske og vestlige musikvaner, da den risikerer at blive middelmådig i begge kulturer. s. 14 Gensidig forståelse Peter Hvalkof har hænderne dybt begravet i verdensmusikken i Danmark. Han mener, at gensidig dialog og erfaringsudveksling er vejen frem, hvis man vil trække danskere til etniske koncerter og omvendt. s. 22 Unge i DMF URU er DMF s landsdækkende ungdomsråd. De fem deltagere er et taskforce, der kommer med nye idéer og konkrete tiltag til at værge nye medlemmer af lidt yngre dato. s. 16 Bliv klogere på musikbranchen SPOT 2010 byder traditionen tro på meget andet end upcoming musik. Både fredag og lørdag kan man med fordel hvile ørerne og lægge vejen forbi et af de mange seminarer om musikbranchen. s. 19 Postkort Med Udsyn Postkort Med Udsyn er et nyt samarbejde mellem URU og MUSIKEREN, hvor musikere, der studerer i udlandet skriver hjem om deres oplevelser, de fede spillesteder og den bedste café i den by, de opholder sig i. Christian Windfeld fra URU skriver hjem fra Stokholm. s. 20 TDC PLAY/IFPI versus KODA TDC PLAY har trods enorm succes i 2009 lavet en aftale med pladeselskaberne om at betale et lavere beløb for brugen af musikken. KODA har sagt nej til tilbuddet, hvilket har skabt konflikt. s. 24 Jazzen på danmarkskortet Det var lidt af et kulturchok, da den første jazz kom til Danmark. Synkoperede rytmer og sorte musikere var ikke comme il faut i datiden underholdningsbranche, fortæller Erik Moseholm. I HVERT NUMMER AF MUSIKEREN Kort Nyt 4 Bøger Debat 32 Artlab 33 Cd-udgivelser 34 Medlemsservice 38 Navne 47 Rubrikannoncer 50 Medlemsannoncer 50 Stillingsannoncer 51 Redaktøren skriver 54 Læs også om cd-udgivelser på s. 30 Alicia s Keys Pianisten Alicia Key har fået samplet sit Yamaha-flygel og i samarbejde med firmaet Native lavet software-piano Alicia s Keys. MUSIKEREN er de første i verden, der tester det. NR. 5 maj

4 kort nyt Mellemøstlige toner på SPOT SPOT Festival 2010 præsenterer i samarbejde med Musikcaféen [REAL] en række kunstnere, der spiller musik med mellemøstlige rødder. Fredag aften d. 21. maj danner SPOT-scenen på Archauz rammen om musikken, der sætter sit særlige præg på festivalen med hele fire navne. Samtlige kunstnere har et anseeligt live-publikum i flerkulturelle kredse i Norden og Tyskland. Nu får publikum på SPOT også lejligheden til at stifte bekendtskab med dem. Det drejer sig om Li Dinê, der med kurdisk baggrund og udgangspunkt i den traditionelle kurdiske musik, har forsøgt at skabe et nyt musikalsk udtryk, hvor kurdiske skalaer og rytmer blandes med lige dele r&b, rap, pop, house og rock. Desuden er der tyrkisk festmusik med GRUP2000 (læs artiklen s. 12), der udover utallige jobs til tyrkiske fester har gjort sig bemærket ved opvarmningsjobs for tyrkiske stjerner som Yusuf Güney og Ismail YK i Danmark (sidstnævnte har solgt tre mio. albums og er i Danmark nok mest kendt for YouTube-undersættelsen, Oldemor ). Den arabiske musik er repræsenteret ved Houssam Zamzam - vel nok festmusiker nr. 1 i arabiske kredse og netop hjemvendt fra Libanon, hvor han har indspillet nyt materiale med den kendte producer Said Almorouk. Den fjerde kunstner er Simona Abdallah, som på verdensplan er én af ganske få kvinder med arabisk baggrund, der spiller darbuka på professionelt niveau. kbx Medina. Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen, Vesterbro Festival til Start! Blot et par uger efter SPOT Festival i Århus kan musikere og musikelskere vende næsen østpå og få endnu mere upcoming-musik på dette års Start! Festival, der for syvende år i træk åbner dørene i Kødbyen på Vesterbro. Sidste år skiftede Vesterbro Festival navn til Start! Festival. Men formålet med festivalen er den samme - at synliggøre nye danske bands og ny dansk musik. Og der er stor interesse fra de danske bands. Over 1200 bands har sendt ansøgninger som links til deres hjemmeside eller Myspace-profil. Og ud af dem er 100 bands udvalgt som indikatorer for, hvad der rører sig i det danske musikliv anno Alle festivalens mere end 1200 ansøgerbands har været igennem ørene på nogle af dansk musiklivs mest interessante gate keepers, og det er også én af de vigtige processer ved Start! Festivalen. Derudover får publikum mulighed for at lytte og få ejerskab til en lang række af de bands, der i løbet af de næste par år vil sætte den musikalske dagsorden på landets spillesteder, musikbutikker og radiostationer, fortæller festivalleder, Jesper Ø. Jensen. Medina og Breum topper det danske dj-miljø I påsken afholdtes hele to arrangementer for det danske klub og dj-miljø. Det foregik i Valby, hvor der var ClubAwards i Club Danmark Hallen påskelørdag og Danish DeeJay Awards i Valby Hallen påskesøndag. For udenforstående er det svært at se, hvorfor der afholdes to arrangementer, og priserne gik i stor grad da også til de samme personer. Den storsælgende sangerinde Medina og dj en Morten Breum blev således topscorer ved begge arrangementer. Som den største blev Danish Deejay Awards afholdt for 10. år i træk, og mere end mennesker var med til festen. Både Medina og Morten Breum var nomineret hele seks gange, og det lykkedes Medina at hive hele tre statuetter hjem som Årets Danske Artist, Årets Danske DeeJay-Favorit, og de danske dj s havde da også stemt hende ind som en klar vinder af prisen for Årets Danske Album med albummet Velkommen til Medina. Chartaktuelle Morten Breum, der i øjeblikket går fra succes til succes som remixer og producer, vandt prisen som Årets Danske DeeJay. Burhan G løb med trofæet for Årets Danske Urban-udgivelse, med Jeg Vil Ha Dig For Mig Selv. Dj og producer, Noir, blev hyldet som vinder af Årets Danske Producer. Den ene halvdel af duoen bag P3-programmet Unga Bunga, Le Gammeltoft, blev hyldet som Årets Danske Upfront DeeJay. Æresprisen Kim Schumachers DeeJaypris gik til Thomas Hinz, bedre kendt som Ezi Cut. Se den fulde vinderliste på nh Kandy Kolored Tangerine skal spille på SPOT, Start! og Roskilde Festival denne sommer, og er samtidig med i Karrier Kanonen Festivalen skydes i gang den 10. juni kl og lukkes den 13. juni kl Det fulde program og festivalsinfo kan hentes på kbx Dansk musik i ny musiktjeneste Navnet er WiMP, Wireless Music Player. Det er Telenors nye musiktjeneste, hvor computeren og mobiltelefonen spiller sammen, og et bud på en tjeneste som konkurrence til TDC Play. I forhold til TDC Play er Telenor WiMP ikke bare et musikunivers på nettet, men en egentlig musikafspiller på computeren. WiMP Playeren giver mulighed for at lave favoritlister, spillelister og opbygge sin egen virtuelle pladesamling. Musikken sendes til brugeren (streames) via internettet, og netop derfor skal der ikke downloades sange på den enkelte computer. Login-oplysningerne til tjenesten kan benyttes fra flere computere i hjemmet, og musikken låses dermed ikke til én bestemt computer. Den musiksamling man har lavet på computeren, inklusive spillelister og favoritter er automatisk tilgængelig på mobiltelefonen, så længe man er Telenor-kunde. WiMP er tilgængelig som en applikation på mobiltelefoner. Selvom konkurrenten TDC PLAY giver deres kunder adgang til gratis musik, har Telenor ikke valgt at gå samme vej. WiMP koster 99 kroner pr. måned, hvis man kun har et mobilabonnement hos Telenor og halv pris, hvis man har flere af Telenor s produkter. WiMPs brede danske musiktilbud vil i høj grad komme via DiGiDi, der i 2009 tjente to millioner kroner hjem til danske musikere. Den nye service er med til at bekæmpe piratkopiering, mener DiGiDis direktør Henrik Leschly. kbx 4 MUSIKEREN

5 Læs flere nyheder på enyt.musikeren.dk Århusiansk musiknetværk Promus - Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus har nu slået dørene op for de nye fælleskontorer for byens musikliv. Promus skal samle det århusianske musikliv gennem bl.a. fælleskontorer på Vester Allé, hvor man fysisk kan leje sig ind og via fællesportalen promus.dk. Her kan man finde byens aktører, udvide netværket, oprette en profil, checke kalender, tilmelde sig kurser, booke projektpladser eller produktionsrum, checke diverse støttemuligheder fra både kommune, div. institutioner og relevante organisationer m.m. Er man fra Århus kan man oprette sin profil på promus.dk, hvis man er solist, sangskriver, tekstforfatter, med i et band, manager, arrangør, festival, promoter, pladeselskab, booker, agent, arbejder med publishing eller i et lyd - eller lysfirma, producerer musikudstyr, instrumenter, kører et spillested, er DJ eller VJ, eller andet inden for musikbranchen. Udover web og fælleskontorer, vil Promus også fungere som et sekretariat for musiklivet. Her er alle udøvere og aktører velkomne til at henvende sig for at få hjælp, sparring og gode råd til projekter indenfor deres musikvirksomhed. kbx DR Pigekoret vandt internationale priser. DR Pigekoret fik internationale priser. Faktisk blev det til hele fire, da DR Pigekoret vandt sine kategorier og lidt til ved den internationale korkonkurrence Concorso Corale Internazionale. Den har fundet sted i byen Riva del Garda lige ved Gardasøens bred i Italien, og her har 38 kor fra hele verden brugt den første del af påskeugen på at dyste i korsang. DR Pigekoret sikrede sig førsteprisen i kategorien kirkelig musik og ligeledes guld i kategorien ungdomskor. Derudover blev pigekorets medlemmer publikums darlings, idet de fik publikumsprisen, og endelig blev det til en særpris for outstanding performance, som det hed. Chefdirigenten for DR Pigekoret, Michael Bojesen, udtaler: Herhjemme har pigerne en fornemmelse af, hvor de ligger niveaumæssigt, men det er altid enormt inspirerende at måle sig internationalt med andre kor. Udover priserne blev DR Pigekoret også inviteret til flere internationale optrædener under korkonkurrencen. Både til festivaler i Cincinnati i USA i 2012 og på Sardinien i DR Pigekoret giver årligt omkring 60 koncerter. mk DMF vil igen i år være på Sorte Scene under hele SPOT Festivalen. SPOT 2010 Torsdag d. 20. maj slår SPOT dørene op til hele landets upcoming-festival deluxe. Åbningsaftenen byder på et mini-udtryk for, hvad festivaldagene i øvrigt byder på. Bl.a. svenske Amanda Jenssen, som vandt den svenske udgave af talentprogrammet Idol og siden har udviklet sig til en enestående kunstner med to albums bag sig, inspireret af bl.a. Elvis, Edith Piaf, Tom Waits og Ella Fitzgerald. Den svenske sangerinde er et eksempel på SPOT s nordiske profil og det fortsatte arbejde for et stærkt internordisk samarbejde på musikområdet. Også Slaraffenklang, der består af grupperne Efterklang og Slaraffenland, vil spille på åbningsaftenen. Kæmpeorkestret spiller sange fra begge hovedgruppernes katalog og har tidligere spillet sammen på bl.a. Sono Festivalen i Åbningskoncerten er et særskilt arrangement i Musikhusets store sal og koster 125 kr. SPOT Festivalen byder også på minifestivalen InterSPOT, hvor der i år er besøg af fem amerikanere fra Austin, Texas. De vil optræde på det gamle spillested Vestergade 58 på åbningsaftenen og har i aftenens og InterSPOTs anledning har fået titlen The Austin Five. Fire af de fem musikere, Troy Campbell, Matt The Electrician, Scrappy Jud Newcomb og Danny Malone, giver derudover en hjælpende hånd til Nordic Cowriters, hvor de sammen med otte nordiske sangskrivere vil arbejde hen mod at skrive 20 nye sange. Disse vil blive præsenteret under selve SPOT Festivalen den maj. InterSPOT er åbent for alle, og det koster 20 kroner at komme ind på hvert koncertsted. Ud over Vestergade 58 er spillestederne Studenterhuset, Musikcafeen, Café Hack, Train, Fatter Eskil samt skibet Stubnitz. SPOT har ud over musikken en lang række seminarer om musikbranchen, som er beskrevet på s. 16 her i bladet. Læs om hele programmet på kbx Vandt spade og anerkendelse Johan Jørgensen er guitarist og læser i øjeblikket musik på Fridhems Folkhögskola i Svalöv, Sverige. Før jul tilmeldte han sig en guitarkonkurrence på nettet, som hedder The Yamaha Six String Theory Guitar Competition - en konkurrence som er arrangeret af Lee Ritenour og af sponsorene Yamaha, Concord Records, Monster Cables m.fl. Johan sendte to You- Tube-videoer ind til konkurrencen. Man skulle vælge én ud af seks kategorier, og Johan valgte jazz/fusion. Ud af de mange hundrede guitarister, der havde indsendt videoer, blev 17 udvalgt til at tage til Los Angeles og spille en koncert d. 22. marts på The Broad Stage i Santa Monica. Her skulle dommerne vælge de seks bedste guitarister, der havde mest talent/originalitet. Jeg var med blandt de 17 bedste og rejste til L.A. hvor jeg spillede koncert, fortæller Johan Jørgensen, der også blev valgt ud blandt de seks bedste. Jeg fik 3. pladsen blandt de seks, men blev den bedste i min genre, jazz/fusion. Og så vandt jeg en gratis guitar af Yamaha og fik nogle rigtig fede in-ear-monitor-headphones af Monster Cables. Og jeg fik ros og gode kommentarer af både Lee Ritenour og Steve Lukather, skriver en stolt Johan Jørgensen, der også har fået endorsement hos Yamaha og pt. arbejder på at få sit navn, bio og billede på Yamahas website. Blandt dommerne sad: Lee Ritenour, Larry Baione (Chair of the Berklee College of Music Guitar Department), Steve Lukather (Toto), John Burk (Executive Vice President of Concord Records) Mitch Holder (Artist/World Renown Studio Musician & Teacher), Jude Gold (Director GIT/ Guitar Institute of Technology, Musicians Institute). Se mere om konkurrencen, vinderne, og hør Johans riffs på kbx NR. 5 maj

6 kort nyt Debat om køn og komponister Statens Kunstfond fortsætter med at sætte fokus på manglen på kvinder inden for komponistområdet, hvor mindre end én ud af 10, der søger legater hos Statens Kunstfond er kvinder. I november 2009 afholdt Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg et seminar, Køn og komponist, om emnet, og i efteråret 2010 lancerer udvalget en komponistpris udelukkende for kvinder. Ved seminaret blev det bl.a. konkluderet, at der er behov for flere kvindelige rollemodeller, hvis der skal rettes op på den meget skæve kønsfordeling på komponistområdet. Rollemodellerne er nemlig vigtige, når der skal rekrutteres nye kvindelige komponister. Samtidig skal komponistrollen udvikles, så der kommer mere fokus på de kollektive arbejdsprocesser. Ved seminaret var der enighed om, at den skæve kønsfordeling belyser en generel problematik omkring stimulering af kreativitet i fødekæden, og at den skal tackles langt nede i fødekæden, der hvor børn først møder musik. mk Ældste optagelser digitaliseret Nationaldiskoteket i Århus er i gang med at restaurere og digitalisere udvalgte gamle lydoptagelser for at bevare dem, for at kunne arbejde forskningsmæssigt med dem og for at gøre dem tilgængelige. Som førsteprioriet er de mest forgængelige medier, såsom kassettebånd og de gamle fonografvalser, som gik forud for pladerne, og som var opfundet af Edison. Bl.a. findes her nogle af verdens ældste lydoptagelser helt tilbage fra Samlingen rummer bl.a. skuespil, opera, instrumentalmusik og oplæsninger, og endvidere optagelser med den russiske zar, samt de eneste eksisterende optagelser, hvor man kan høre Carl Nielsen tale og spille. Omkring forskellige lydoptagelser. Det er en skatkiste for alle, der er interesserede i Danmarks historie og kulturhistorie, fortæller Ole Bisbjerg, som er i musiksektionen på Statsbiblioteket. Samlingen udvides løbende af offentlige og private samlinger, som doneres til Nationaldiskoteket. Alle samlinger er tilgængelige, og man kan efter aftale komme til at lytte til det hele på statsbiblioteket. Mere info på eller mk FORMANDEN SKRIVER PLAY-sagen fra en musikervinkel Det er bemærkelsesværdigt, at en leverandør (IFPI/ pladeselskaberne) er enige med aftageren (TDC) om en væsentlig prisnedsættelse. De er så enige, at de i fællesskab nu vil bekæmpe den tredje part i aftalen (KODA). Oven i købet offentligt i pressen. PLAY har mht. brug og udbredelse været en kæmpesucces og større end man forventede, og det gør så, at man ønsker, at betalingen skal falde med 25 %. Forklaringen skulle ifølge den ene part være at tilsvarende aftaler i udlandet er væsentligt billigere. Dette kunne så være forklaringen på IFPI s ønske om, at reducere prisen på den kæmpesucces de har haft. Og at KODA s styrke i forhandlingerne skal stækkes af hensyn til de udenlandske succeser med at presse prisen. Derved opnår IFPI og de danske pladeselskaber, at andre tilsvarende ordninger kan honoreres billigere, og KODAkravet reduceres på andre og nye områder. Hvis det er tilfældet, så er PLAY en prøvesag, der skal bane vej for en ringere betaling for digitalt salg til autorerne i fremtiden. Og dermed er sagen ikke bare en banal sag om betaling her og nu, men langt mere principiel med stor rækkevidde. Hvad kommer det så Dansk Musiker Forbund ved? For det første er mange af KODA s medlemmer også medlem af DMF, de er både skabende og udøvende kunstnere. Det er derfor endnu et greb ned i lommen på vore medlemmer, der efterhånden har haft mange andre nede i lommerne. For det andet er kritikken af PLAY og Spotify og andre tilsvarende ordninger, at musikerne ikke får nogen betaling for selv kraftig eksponering et udsagn, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Det er naturligvis kompliceret at få tilstrækkelig indsigt i, om det er noget, der gælder alle. Derfor er vi i gang med at undersøge, hvordan det forholder sig. For det tredje er fraværet af udøverorganisationer i forhandlingerne om disse ordninger et kæmpeproblem for os, idet vi ikke har mulighed for at påvirke betalingen og måden der betales på. DMF hilste PLAY velkommen, da det blev etableret. DMF var sammen med den øvrige branche med til at udvikle den model, der blev omsat via PLAY-aftalen. Det er, set i lyset af piratkopieringens omfang, helt nødvendigt at finde måder at sælge musik på, så det er muligt for pladeselskaber og kunstnere at få indtægter fra de udgivelser man laver. PLAY er et eksempel på, hvordan dette kan ske i den fremtidige digitale verden. Problemet med denne og andre modeller er imidlertid at IFPI, som altid, forsøger at monopolisere adgangen til betaling. IFPI mener formentlig, at de alene som udgiver af musikken skal have adgang til betalingen og at de så i henhold til deres kontraktlige forpligtigelser skal betale kunstnerne. Det vil sige de bands, der har formået at få kontraktligt krav på betaling og måske endnu vigtigere at få kontrakt på en rimelig betaling. Vi frygter, at kontrakterne der er vanskelige at få, betyder, at kunstnerne ikke får den betaling som vi mener, de bør få. Dertil kommer to andre helt afgørende forhold. Pladeselskaberne har valgt en forretningsmodel på det digitale marked, hvor de opkræver et meget stort beløb hos de, der ønsker at anvende materialet digitalt, således at den meget store betaling sker som et håndteringsfee og ikke som en royalty. Det vil sige at selskaberne kapitaliserer deres musik uden at kunstnerne via deres royalty får en krone. Det andet forhold er, at der gennem ejerskab (Spotify), kan være andre interesser end at tjene royalty, hvilket betyder, at musikernes rettigheder bliver stillet til rådighed uden en sikkerhed for at der rent faktisk betales derfor. Der er altså en lang række problemer, hvoraf kun nogle er nævnt med den forretningsmodel, der anvendes i forhold til at sikre, at kunstnerne får en rimelig betaling, ja, ofte slet ingen. DMF arbejder tæt sammen med DAF for at finde forslag til løsninger på de mange problemer som er opstået med digitaliseringen. Vi håber på, at vi inden længe kan fremlægge fælles forslag til løsninger, der kan sikre at de nye systemer også giver betaling til dem, det hele drejer sig om nemlig kunstnerne. Anders Laursen Vi frygter, at kontrakterne der er vanskelige at få, betyder, at kunstnerne ikke får den betaling som vi mener, de bør få. 6 MUSIKEREN

7 vad laver din ADAT port? Intet? Lad den ikke samle støv.. Få det bedste ud af den! Dit ADAT input kan give dig 8 ekstra indgange i dit system, og giver dig muligheden for bedre pre-amps og convertere helt uden at skifte lydkort. Mackie har i mange år leveret kvalitetsudstyr til det arbejdende musikfolk, og den eneste forskel på i dag og 1969 hvor firmaet startede under navnet TAPCO, er at de nu er blevet meget bedre til det! Med de seneste udvidelser i højttalersortimentet: HD1521 og HD1531 med tilhørende subwoofere, og den nu Pro Tools kompatible ONYXi serie af mixere med indbygget firewire lydkort, behøver ingen mere kigge langt efter en kvalitetsløsning der er lige til at gå til. Mackie har udstyret til dig hvadenten du spiller alene eller sammen med andre, i studie eller live, for sjov eller for penge, for mange eller for få - og helt uden at sprænge budgettet. Nåja - fik vi sagt at alle produkterne er bygget som en tysk kampvogn? Smut ned hos din musikhandler for at pille, rode og rage (du må også godt kigge). Vi introducerer nu OctoPre mk II 8 prisvindende preamps med pads. Indbygget 8 kanals 24bit 96 khz ADAT output. Fantastisk jitter reduktion og JetPL og JetPLL teknologi Word Clock In. kr 3.195,- Kig ind i din nærmeste musikbutik og hør mere! NR. 5 maj Alle priser er vejledende og inkl 25% dansk moms.

8 KARATEMUSIKERNE Musikere på tværs af alder og musikgenrer er i en københavnsk karateklubben fælles om deres store passion, karate. I karate oplever de mange paralleller til deres musikervirke og bliver tilmed bedre musikere af at dyrke karate. Af Morten Fischer Foto: Ulrik Jantzen Det giver pondus, at dyrke karate, oplever musikerne. Bassisten Thomas Fog viser her, hvordan man kan variere Jimi Hendrix måde at smadre en guitar på, mens guitaristen Morten Steen holder fast i resterne af sit instrument. (Guitar venligst udlånt af karatemusikeren og reparatøren Pierre Dubré, 8 MUSIKEREN

9 Osu! En flok drenge kommer løbende ned ad trappen til dojoen, karateklubbens træningssted. De standser straks op, bukker ærbødigt til de voksne i mellemgangen og siger Osu (udtales med stumt u, red.). Respekt og høflighed er to dyder, der vægtes højt i karateklubben Shindokan Goju Kai Karate Do i København. Templet på Gammel Kongevej Årsagen til mit besøg er en henvendelse fra musikeren Thomas Fog. Det viser sig nemlig, at et stort antal musikere dyrker karate i den københavnske karateklub på Gammel Kongevej. Alle genrer er repræsenteret, og kampkunsten, som han ynder at kalde det, har mange paralleller til musikken. Fog er selv bassist med et sort bælte (2. dan), der vidner om 13 års træning. Mere end 20 professionelle musikere træner i klubben, og jeg sidder nu sammen med halvdelen af dem på det bløde måttegulv i dojoen, hvor træningen normalt foregår. Langs væggen står et alterlignende bord, shinden, med karate-relaterede figurer ovenpå omkranset af levende lys og porcelænsvaser med silkeblomster - alle med et symbolsk budskab. Derudover prydes lokalet af store japanske skrifttegn med etiske og åndelige budskaber. Kontant afregning I dette forum er det ikke svært at få svar på, hvorfor musik og karate går så godt i spænd, og hvorfor Thomas Fog mener, at karate med fordel kunne være en del af pensum på konservatorierne: Begge dele handler om at være i nuet. Hvis man ikke er til stede, er der kontant afregning. Svenn Skipper (pianist, komponist og dirigent) fra seniorholdet supplerer: Parallellen mellem karate og musik er, at man glemmer sig selv, så man kan opleve at helheden fungerer. Man glemmer hinanden og har et fælles åndedrag. Og vejrtrækning spiller en afgørende rolle i karate. Ifølge sensei er det halvdelen, siger Pelle Fridell (saxofonist i bl.a. DR Big Band). Sensei er titlen på grundlæggeren af karateskolen, Harry Shindo Boserup, der i sit civile liv er indehaver af musikforretningen KMC Musik på Frederiksberg. Pelle Fridell oplever, at alle musikere har brug for fokus på åndedrættet, og især som blæser er vejrtrækningen naturligvis af væsentlig betydning. Men også det at kunne samle energien i et spændingsfelt af intensiveret kraftfuldhed, som Svenn Skipper eksempelvis beskriver karateoplevelsen, kan bruges i musikken. Pelle Fridell oplever ofte i rollen som saxofonist at skulle vente. Nogle gange skal du måske kun spille nogle fills eller en solo på fire eller otte takter. Du har ikke spillet en tone i hele nummeret og skal pludselig gå fra nul til hundrede for at spille din solo. Der skal man virkelig fokusere energien. Saxofonkollegaen Nicolai Schultz har samme oplevelse: Karate har helt klart en indvirkning. Det er både et spørgsmål om koncentration og om at kunne styre energien. Og netop koncentration er en evne, som bassisten Morten Mandel, studerende på rytmekons, er blevet bedre til at mestre, efter han har dyrket karate i halvandet år. I både karate og musik er det allervigtigste, at man kan koncentrere sig. Gennem karaten får man opøvet sin koncentration, og det kan jeg bruge som musiker. > Karatemesteren sensei Harry Boserup i dyb koncentration flankeret af musikere. Saxofonisten Pelle Fridell betegner den respekterede herre, der har grundlagt den københavnske karateklub, som en Herbie Hancock i karate. NR. 5 maj

10 Min koncentrationsevne spænder længere, efter jeg er begyndt på karate. Bassist med bare tæer Et andet beslægtet begreb er grounding, som guitarist og sanger Nicolai Schneekloth (Die Dumme Dänen) har arbejdet meget med evnen til at analysere og være til stede i en situation. Det samme gælder Thomas Fog, der før han begyndte på karate forsøgte at opnå jordforbindelse ved at gå på scenen iført store Caterpillar-støvler. Hvis jeg fx skulle spille et afløserjob og ikke havde haft tid til en prøve, var jeg altid skide nervøs. Så tog jeg de her tunge militærstøvler på, for med dem stod jeg fast inde på scenen og havde det godt. I dag stiller jeg mig i kampstilling, og så kører det, lige meget hvad jeg har på fødderne, griner Thomas Fog, som han sidder der på gulvet med bare tæer iført sin hvide gi og sorte bælte. Der er ikke to musikere, der er ens. På samme måde som der ikke er to karatekæmpere, der er ens. Karate-dos vigtigste mål ligger hverken i sejr eller nederlag, men i fuldkommengørelsen af den udøvendes karakter, som et væsentligt karatemotto lyder. Det mener jeg også gælder i musikken, hvor det ligeledes gælder om at være unik i forhold til sig selv, siger Nicolai Schneekloth. Man holder op med at se sig til siden og sammenligne sig med andre. Det gjorde jeg i hvert fald. Der lærte jeg at se tilbage og se frem. Hvor kommer jeg fra, og hvor er jeg på vej hen. På den måde kan jeg meget bedre udvikle mig selv i nuet, afrunder Svenn Skipper. Links Karateklubben Shindokan Goju Kai Karate Do på Gammel Kongevej i København: Nej, det er ikke the The Who eller et punkband, der går amok. Koncentration, selvdisciplin og håndtering af konflikter er nemlig nogle af de fælles dyder, som musikerne finder nødvendige i både karate og musik. Men en god portion humor er heller ikke af vejen. Fra venstre Thomas Fog, Morten Steen, Pelle Fridell og Nicolai Schultz. At undgå den konflikt, jeg var på vej ind i. Det er for mig essensen af karate. Pondus jager angsten væk Henrik Simonsen (bassist, 3. dan og formand for Dansk Traditionel Karate Forbund) ser også disciplin, som et væsentligt fælles træk ved karate og musik: Den disciplin og selvdisciplin, der er til stede i karate, er nødvendig i musikken og i et orkester, hvor man spiller sammen. Det vil sige: årvågenhed og rum til lytten. Men også i stressede situationer eller i forbindelse med sceneskræk og præstationsangst kan karatelæren være nyttig for en musiker og dennes medmusikere, mener Henrik Simonsen: Vi oparbejder en kraftfuld indstilling og lærer at forholde os til konfrontationer, der kan fremkalde angst. I takt med, at man tilegner sig denne kunnen, bliver det nemmere at forholde sig til den angst eller helt få den væk. Fraværet af angst har en evne til Pelle Fridell at være afsmittende på andre. Det giver en pondus. Morten Steen, som er guitarist med sort bælte (3. dan) og har titel af ceremonimester i shihankai, som er klubbens øverste råd, bakker op om det udsagn: Som musikere møder vi jo disse angstsituationer rimeligt tit. Og i kraft af, at vi er sammen om dem (i karateklubben, red.), er det tilladt at arbejde med dem, at komme igennem og forstå dem. Karate med krop og sjæl Man mærker tydeligt, at karate ikke blot er en ugentlig træningstime for de engagerede musikere. Det er en livsstil og en livslang proces, siger de enstemmigt. Foruden det naturlige kammeratskab og netværk, det giver musikere at være sammen i klubben, stikker dette samvær et spadestik dybere og fylder meget i deres liv. Karate var det, jeg manglede i mit liv. Jeg har mødt nogle mennesker, som er gået fra at være instruktører og trænere til at blive meget nære venner. Det her er det eneste sted, jeg har tudet de sidste mange år, forklarer bassisten Peter Paasgaard Schmidt om sine halvandet år i karateklubben. Han oplever, at det åndelige element udgør en stor del af karate. Både hjerne og hjerte. Det hele på samme tid: Det fysiske, det åndelige og intelligens. Musikerne er generelt enige om, at karate gør dem til bedre mennesker og musikere. Med hensyn til det fysiske, føler de også at de i deres arbejde har stor glæde af karate. Thomas Fog oplever ofte at mange musikere begrænser deres fysik til lige netop de funktioner, der er nødvendige for at betjene deres instrument. Det giver kropslige ubalancer og kan på sigt føre til arbejdsskader. Når man derimod ser dig spille, Pelle, kan man se du har hele kroppen med, og det kan man mærke i musikken, siger Fog henvendt til Pelle Fridell. Også i andre situationer end lige på scenen kan musikere have glæde af de tilegnede færdigheder fra karate. Pelle husker en turné, hvor der opstod en ophedet diskussion mellem musikerne og buschaufføren på grund af en placering af en trompet softcase, som chaufføren ville stable andre kasser ovenpå. Karate-do (karatens vej) Karate-do er en kampkunst, og der er et gammelt ordsprog omhandlende kampkunst, som foreskriver: Man bør lære høflighed, før man lærer kunsten og lære etikken, før man lærer færdighederne. Høflighed refererer her til gode manerer: beskedenhed, respekt og hensyntagen til sine medmennesker. I værdigrundlaget indgår: etik, livskvalitet, moral. Citat fra shindokan.dk 10 MUSIKEREN

11 Kendte musikere, der har dyrket kampkunst Thomas Dybdahl Den norske singer/songwriter har sort bælte i karate. Michael Jackson Michael og hans brødre trænede kung fu. Mick Jagger Rolling Stones Mick Jagger trænede judo i 60 erne på Budokwai Club i London. Abdullah Ibrahim Den sydafrikansk jazz-legende har 8. dan sort bælte og japansk menkyo-kaiden-certifikat (officiel undervisningslicens). Madonna The queen of pop blev inspireret til at dyrke karate af sin tidligere mand, filminstruktøren Guy Ritchie, der har det sorte bælte. Kylie Minogue Den australske sangerinde træner taekwondo. Willie Nelson Countrymusikeren har sort bælte i taekwondo. Elvis Presley En af de meste berømte karatemusikere. Han startede med shotokan karate, og fik sit første sorte bælte i chito-ryu. Senere dyrkede han taekwondo. Lou Reed Sangeren og guitaristen fra The Velvet Underground, er berygtet for sit temperament, som han efter eget udsagn har lært at tæmme ved at lave t ai chi i tre timer om dagen. Jimmy Smith Den store jazz-organist Jimmy Smith har sort bælte i karate. Kilde: Skænderiet var ved at tage til mellem musikerne og chaufføren, da én af Pelles musikerkolleger, der har dyrket karate i længere tid, brød ind og sagde: Vi finder en anden løsning! Da går det op for mig bagefter; du har sort bælte, jeg har brunt. Det var karate, du lavede dér. At undgå den konflikt, jeg var på vej ind i. Det er for mig essensen af karate. Karatens Herbie Hancock Én ting er, at musikere tilsyneladende har mange beslægtede færdigheder med karatekæmpere, men hvordan har de fundet ud af det, når det ikke er et fag på konservatoriet? En rundspørge blandt karateklubbens musikermedlemmer viser, at den ene musiker ofte har trukket den næste med sig ind i karateklubben. At KMC musikforretningen på Frederiksberg huser en af karateverdenens betydningsfulde og respekterede personligheder, har også haft betydning. I forbindelse med et instrumentkøb har musikerne stiftet bekendtskab med shindokans grundlægger sensei Harry Boserup og derigennem fået lyst til at prøve karate. For at sætte Harry Boserups position i et relief, som musikere kan forholde sig til, betegner Pelle Fridell sensei Harry Boserup som en Herbie Hancock i karate. At musikere ofte færdes i nattelivet efter et spillejob er også en af årsagerne til de mange musikere i karateklubben. Flere har oplevet situationer, hvor de har følt sig truede eller ligefrem er blevet slået ned. For at kunne forsvare sig og ryste følelsen af afmagt af sig, har karate appelleret til dem. At man samtidig kommer i god fysisk form, er en ekstra bonus, ligesom det for musikere kan være sundt at have en interesse, der ikke er musik. Jeg har følt, at jeg også burde bruge min tid på noget andet ud over musik. I og med der er så mange paralleller mellem karate og musik, har det vist sig at være et godt valg, slutter Nicolai Schultz. n FRA PÅ INGEN TID TIL GUITAR OG VOKAL! DESIGNET TIL GUITARISTER Audio Interface Control surface COSM effekter Indspilnings software 2010 ROLAND SCANDINAVIA AS Skagerrakvej 7 NR. 5 maj

12 Musikgruppen Grup2000 er en gruppe med flerkulturel baggrund, der er bosat omkring Gellerup i Århus. De spiller traditionel tyrkisk folkemusik, men holder sig ikke for fine til at ændre på toner og taktarter, hvis det får musikken til at glide lettere ned for danskerne. Af Jakob Edut edut@rosa.org Foto Morten Schriver Folkemusikkens creme fraiche Det er ligesom, når en dansker bestiller en kebab og gerne vil have cremefraiche på. Sådan laver man dem ikke i Tyrkiet, men det er okay at putte det på, for så glider den nemmere ned. Sådan er det også med vores musik, når vi laver nogle bas-arrangementer og spiller nogle akkorder, som lyder mere hen i retning af vestlig musik, forklarer Orhan, mens de andre griner af hans forklaring. Flot musiktolerance Vi sidder i Global Color Sound Studio i kælderen under Gellerup Bibliotek i Århus. Her er hele Grup2000, på nær sangeren Ahmed, samlet. I dag begynder de indspilningen af en plade med lokal tyrkisk folkemusik. Gruppen har, som navnet antyder, eksisteret siden år I begyndelsen som en form for sammenslutning af flerkulturelle musikere, men de sidste seks til syv år i en fast konstellation, der tæller de fire musikere. Vi spiller cirka et job om måneden, og det passer meget fint, da vi alle sammen har arbejde ved siden af. Orhan arbejder i en vuggestue, Turan er buschauffør og jeg selv går med post, forklarer GRUP2000 har spillet på Musikcafeen i Århus som en del af [REAL]. Koncert-rækken er et initiativ igangsat af Musikcaféen i Århus med støtte fra Statens Kunstråd. I kølvandet på [REAL] har GRUP2000 med Faruk Karabulut i spidsen selv arrangeret koncerter - senest med den London-bosatte tyrkiske popstjerne Yusuf Güney. Der har været stor publikumsinteresse for koncerterne. Faruk, mens han peger rundt på de andre. Gruppens spillejobs har primært været som underholdning ved tyrkiske bryllupper i hele Danmark, hvor Grup2000 har spillet traditionelle numre, som der kan danses til. Her på det sidste har der dog også været flere jobs på århusianske spillesteder i forbindelse med [REAL]-projektet på Musikcafeen i Århus, hvor flerkulturelle musikere bliver inviteret til at spille for et publikum bestående af både danskere og indvandrere. Musikerne i Grup2000 synes, det er spændende at spille for et dansk publikum, og der er stor ros til den danske musiktolerance: Vi synes faktisk, at danskerne er gode til at lytte til musik. Danskerne er jo opvokset med musik, og de fleste kan lige spille 2-3 akkorder på en guitar og ved, hvad der er god og dårlig musik, fortæller Orhan, og Faruk fortsætter: I Tyrkiet er der også musikundervisning i folkeskolen, men det er ikke så udpræget som i Danmark, så der lærer man det mest ved at lytte til musikken for sig selv. Jeg synes, det er godt, at der er musik alle steder i Danmark. Musikcaféen[REAL] ønsker at øge de kulturelle tilbud for det eksisterende koncertpublikum, samt at henvende sig til dem der i mindre grad benytter de offentligt støttede kulturinstitutioner herunder folk med flerkulturel baggrund. 12 MUSIKEREN

13 Pleje af musikken Mens Faruk havde sin musik med sig fra Tyrkiet, har både Turan og Orhan lært at håndtere deres instrumenter lidt hen ad vejen. Instrumenteringen i bandet er valgt efter, hvad der kan fungere til både klassiske kompositioner og moderne tyrkisk popmusik. Hvis Orhan kun havde spillet oud, ville der være nogle kædedanse og noget folkemusik, han ikke kunne spille til, så især keyboardet og baglamaen har vi valgt, fordi de både kan bruges til klassisk og festmusik, forklarer Turan. For at dygtiggøre sig på strengeinstrumentet baglama, tog Orhan et år til Tyrkiet for at studere musik. Det gav ham en teoretisk forståelse af folkemusikken, taktarter og skalaer. En forståelse han brændte for at videreformidle, da han kom tilbage til Danmark. Der var stor interesse for den undervisning, jeg kunne tilbyde, og i to sæsoner underviste jeg helt fyldte hold i ungdomsskolen. Især de unge var meget interesserede i at lære at spille på de traditionelle tyrkiske instrumenter. Men så lukkede ungdomsskolen mit hold. De mente, at de unge hellere ville spille fodbold og basketball, og hvis de ville spille musik, kunne de jo bare gå til guitar på musikskolen inde i byen, fortæller Orhan. Det er svært for ham at skjule skuffelsen i stemmen. Faruk prøver dog stadig at pleje de unges interesse i musikken. Flere gange har han sammen med Anatolsk Kulturforening inviteret undervisere i dans og musik op fra Tyrkiet. I tre til seks måneder har de konservatorieuddannede musikere undervist i hjemlandets toner, og hver gang har antallet af elever ligget omkring 60. Der er ingen tvivl om, at interessen findes. Problemet er, at det koster penge at få privat undervisning. Derfor kunne det være godt, hvis de unge i højere grad kunne få tilbudet om at lære musikken gratis i skolen eller ungdomsskolen, siger han. Et rigtigt spillested Ud over selv at spille til fester og koncerter er Faruk og Grup2000 også selv begyndt at afholde koncerter. For fjerde gang skal han den kommende fredag præsentere en stor tyrkisk stjerne for et flerkulturelt publikum. Det har krævet meget arbejde, og jeg har brugt over kroner af egen lomme på at arrangere koncerterne. Men penge er ikke alt. Da vi holdt den sidste koncert i Århus, sagde jeg til mig selv, at hvis der ikke kom nogle, ville jeg stoppe med det. Der kom 800 mennesker fra hele landet selv nogle fra Aabenraa, fortæller Faruk og smiler. Det gav ham atter blod på tanden, og han glæder sig til at præsentere popsangeren Yusuf Güney på spillestedet VoxHall. Sangeren, der bliver fløjet ind fra London, er nøje udvalgt efter, hvad de unge godt kan lide. Det samme er spillestedet. Det er første gang, vi holder en koncert på VoxHall, og vi glæder os rigtig meget til at have en koncert på et rigtigt spillested med god lyd og lys, og hvor vi ikke selv skal stå for alt det praktiske, som vi ellers er vant til. Det bliver noget helt nyt, forklarer Faruk. Det er dog ikke helt uden problemer at få de tyrkiske familier til at sende deres børn til koncert nede i byen. Mange forbinder spillestedet med alkohol og diskoteksdans, og selvom Faruk har arrangeret, at baren ikke sælger spiritus til koncerten, er han godt klar over, at han piller ved et tabu. For mig er det vigtigste, at de unge får hørt den musik, de gerne vil høre, og at de lærer noget om deres kultur, siger han. Svær at sluge I studiet ved Gellerupparken er en teknikker netop ankommet. Han skal hjælpe Grup2000 med at indspille på det store ProTools-setup, der står midt i rummet. Inden længe vil det trange kælderrum genlyde af kvarttoner, syv-ottendedelsrytmer og sprød strengeleg. Indspilningerne vil Grup2000 bruge til at promovere bandet med fremover, men der er ingen der sætter næsen op efter en decideret albumudgivelse. Selv med en stor fanskare blandt den tyrkiske minoritet i Grup2000 Ahmed Ûnal Alici: Vokal Turan Saleh: Korg PA800, Korg PA1Xpro, trommer, darbuka, oud baglama Orhan Özgur Turan: Baglama(-saz), cümbüs, oud Faruk Karabulut: Elektriske trommer, darbuka, davul, bendir Baglama Baglama/saz er en familie af langhalsede lutter med som regel syv strenge, bestående af to dobbeltstrenge og en trippelstreng. Hver dobbeltstreng består oftest af to ens stemte strenge, trippelgruppen ligeså plus oktaven under. Grupperne er stemt i kvinter i forhold til hinanden. Der findes dog forskellige stemningssystemer. Baglama/saz er meget udbredt i Tyrkiet, det er en instrumentfamilie bestående af fem udgaver: divan er det største instrument, derefter kommer fambura/tambura, så den lang- og korthalsede baglama, og til sidst cura. Danmark, er der ikke noget stort marked i Danmark, mener Orhan. Der er mange danskere, der er mest vant til fire-fjerdedele og akkorder, og det kan være svært pludselig at skulle omstille sig til at høre skæve toner og mærkelige taktarter. Når vi er ude at spille for et delvist dansk publikum, plejer CMS Series vi derfor også at skifte lidt rundt i arrangementet, så vi ændrer lidt på formationen og undgår at spille akkorder på kvarte toner, der ikke findes på guitar og klaver. På den måde bliver musikken alligevel spiselig for alle ligesom en kebab med cremefraiche. n Compact Monitoring Systems 2 vejs bi-ampli ed professionelle nærfelt monitor systemer CMS W 5 + tweeter 55Hz - 28kHz Alu kabinet CMS W 6 + tweeter 45Hz - 28kHz Alu kabinet CMS Sub 300W 11 30Hz - 250Hz 1 MDF kabinet Neutral, dynamisk og detaljeret lyd for optimal lytte-kontrol Stort fyldigt og præcist lydbillede Hør og test FOCAL hos: 4Sound Aage - København, Århus og Odense Cyberfarm - København og Århus 4Sound Eskildsen - Århus og Ålborg Musikhuset Proffshoppen Næstved dansk importør NR. 5 maj Focal_Sub_CMS-50_65_0410.indd :04:29

14 Den højeste fællesnævner Den etniske musik skal ud af medborgerhusene og ind på spillestederne. Så klar er meldingen fra Eva Fock, musiketnolog og forfatter til bl.a. Mon farven har en anden lyd? om unge flerkulturelles forhold til deres oprindelige musikkultur. Den etniske musik har længe været koblet til indvandremiljøet på en uheldig facon. Så snart musik går hen og bliver repræsentativt for noget, bliver det et problem. Så bliver det din musik frem for noget, man deler, forklarer hun. Eva Fock mener, at en af grundene til at danskere har så mange forbehold overfor den ukendte musik, kan findes i, at nationen aldrig har været en kolonimagt på størrelse med Holland, Frankrig og England. Her var der i alle familier nogen, der boede i kolonierne, og på den måde blev der skabt kontakt til anden musik. En form for uforskyldt musikalsk dannelse. Når jeg hører, at musikere tilpasser den traditionelle folkemusik, for at alle kan få glæde af den, Musiketnolog og forfatter Eva Fock er betænkelig ved at musikere tilpasser deres traditionelle folkemusik for at alle kan forstå den. Hun frygter musikken bliver tandløs. bliver en lille del af mig betænkelig. Det kan være nødvendigt, men musikken risikerer at blive tandløs. I stedet efterspørger hun modet til at gå mod strømmen og stå ved sin kulturelle baggrund: Tyrkisk musik har nerve, saft og kraft i mødet med den modale musiks enstemmige karakter. Det er legen med intervallerne, der giver musikken karakter, hvor det i vestlig musik er forholdet mellem akkorder. Min drøm er, at nogle af de musikere der vil det her, endelig skal gøre det. At man ikke sigter mod at please alle, men i stedet vælger at gå efter den højeste fællesnævner. På den måde vil vi fjerne os fra den musikalske tandløshed og risikoen for, at musikken bliver middelmådigt i begge kulturer, forklarer hun I Eva Focks øjne er det vigtigt, at man bliver kastet hovedkulds ud i musik, som man ikke kender. Så kan man sige til sig selv: Nu kender jeg så TO former for musik. Gud ved hvad der findes mere. Der ligger en stor udfordring i at stille spørgsmål til musikken. For Eva Fock er den stigende interesse for eksempelvis balkanog klezmermusik ikke ensbetydende med, at vi mere generelt er ved at få øjnene op for andre musikkulturer herhjemme. Disse energiske danseegnede stilarter har i højere grad fundet en egen niche. Lidt ligesom det, hun betegner som verdensmusik-lagkagen: Hvor man tager en bund af jazzakkorder, tilsætter lidt indisk fløjte og slutter af med nogle balkanrytmer, og så kalder man det verdensmusik. Det er nemt at sample og efterligne med vokale fraseringer, men det udfordrer ikke ens musikforståelse. n Gensidig forståelse baner vejen Peter Hvalkof er grand old man, når det kommer til verdensmusik i Danmark. Som booker på Global og ansvarlig for verdensmusikken på Roskilde Festivalen, samt jurymedlem på WOMEX 2003, 2010 og nu også i 2011 har han fingeren på pulsen, når talen falder på musik fra de sydlige himmelstrøg. I hans øjne er der behov for gensidig dialog og erfaringsudveksling mellem spillestederne og koncertarrangører med anden etnisk baggrund, hvis fælles koncertprojekter skal blive en succes. Jeg kender til eksempler på at etniske danskere har arrangeret koncert på Vega, hvor der kom to ludere og en lommetyv. Et stykke tid efter arrangerede tre filippinere en tilsvarende koncert i et medborgerhus, og der kom 1500 mennesker. Mange gange drejer det sig om, hvem der har fat i netværket, og hvordan arrangementet promoveres. Om der skal en stor annonce i Politiken, eller der skal bruges sms-kæder, forklarer han. For at det overhovedet bliver interessant for alle parter, er det også helt afgørende, at musikken er af en sådan art, at den kan stå for sig selv og fremstå som en spændende oplevelse. Der skal være noget i musikken, som man kan afkode og få noget ud af. Hvis det drejer som om musik, som det er tilfældet med nogle populære kurdiske kunstnere, hvor kvaliteten i oplevelsen i høj grad er baseret på et tekstunivers, som man som bleg dansker overhovedet ikke forstår, bliver det naturligvis en noget decimeret oplevelse. Musikken skal udfordre og kunne bære sig selv. Som booker har Peter Hvalkof selv stået i situationer, hvor han er blevet kontaktet af koncertarrangører, der lige nu-og-her havde kendskab til, at en megastjerne fra hjemlandet spillede i nærheden, og derfor ønskede en koncert med kunstneren i Danmark. Det kræver en vilje og forståelse fra begge sider, hvis det skal virke. Spillestederne har nogle procedurer og forretningsgange, der bare skal fungere, især når de modtager støtte. Det må arrangørerne fra de etniske grupperinger forstå og sætte sig ind i, understreger han. På Global arbejder man i øjeblikket på et dialogkursus henvendt til udlændinge for at formidle arbejdsgangene for afvikling af koncerter. På den måde håber spillestedet, at flere arrangører med tiden kan byde ind med bud på spændende kvalitetskoncerter. n 14 MUSIKEREN

15 Peter Hvalkof mener, gensidig dialog og forståelse er vigtig, hvis fælles koncertprojekter mellem danske og etniske bands skal blive en succes. [REAL] I maj, juni og juli vil MUSIKEREN byde på tre artikler, hvis fællesnævner er, at de tager udgangspunkt i Århus-projektet [REAL]. Projektet præsenteres af Musikcaféen i Århus med støtte fra Statens Kunstråd samt en række samarbejdspartnere, og styres af en baggrundsgruppe sammensat af folk fra musikmiljøet med både dansk og flerkulturel baggrund. [REAL] håber at inspirere musikere og koncertarrangører, dele erfaringer og skabe et tættere samarbejde mellem danske og flerkulturelle aktører i musiklivet. I løbet af præsenterer [REAL] 15 koncerter med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner, og ønsket er at øge tilgængeligheden af musik, der oftest ikke finder vej til de etablerede kulturinstitutioner, og hermed bidrage både som inspirationskilde samt skabe enestående musikoplevelser. En væsentlig målsætning for [REAL] er at øge de kulturelle tilbud for det eksisterende koncertpublikum, samt at henvende sig til dem, der i mindre grad benytter de offentligt støttede kulturinstitutioner. På længere sigt er det hensigten at videreformidle [REAL] konceptet og derved dele erfaringer med andre interesserede spillesteder og kulturinstitutioner. Mere information på real.musikcafeen.dk Importør: Tel.: mail@sc-sound.dk NR. 5 maj

16 Bliv klogere på musikbranchen SPOT 2010 sætter fokus på de udfordringer, musikere og branchen står overfor lige nu gennem mere end ti seminarer. Men også andre bruger SPOTs unikke forsamling af musikere og branchefolk til at få en dialog om musiklivet. Af Karen Bendix Rundt om i Århus vil musikken flyde og lyde fra ethvert spillested, når SPOT 2010 åbner dørene i pinsen for et forventningsfuldt publikum. Og musikken er ej at forglemme grundlaget for, at hele den danske musikbranche, og dele af den internationale, mødes år efter år for at lytte til nyt og diskutere musiklivet nu og i fremtiden. Igen i år har SPOT formaliseret branchesnakken i en række seminarer om højaktuelle emner, der skal gøre branchen klogere og dermed hjælpe musikerne. Der vil fx være et seminar om, hvordan det digitale forbrugsmønster har ændret sig, og hvad det betyder for måden at lytte til musik. Et andet vil handle om, hvordan man som dansker slår igennem på verdens sværeste musikmarked i England. Et tredje vil handle om, hvordan musikere skal trænge igennem det digitale marked. Der er i det hele taget noget for enhver smag og sag publishing som en af de vigtigste indtægtskilder, ophavsret i forbindelse med digital download, musik og computerspilsmarkedet og meget mere. Vigtig web-udfordring Conny Jørgensen og Anne-Katrine Bak fra SPOT står for at udvælge temaer og arrangere seminarerne, der hovedsagligt henvender sig til branchefolk, men skal være så brede, at det generelle publikum og musikere vil finde dem interessante. I kraft af vores brede netværk i branchen får vi en masse idéer og inputs til, hvilke seminarer, der er relevante for branchen lige nu. Nogle emner går igen år efter år, da der hele tiden kommer nye musikere og branchefolk til, som skal have viden om fx ophavsret, juridiske spørgsmål og andre almene emner. Mest relevant for hele branchen lige nu Koncert med Are we Brothers på SPOT Foto: Per Lange 16 MUSIKEREN

17 er nok internet-problematikken og den digitale udvikling. Men alle emnerne er vigtige afhængig af, hvor man står. For os som arrangør er det vigtigste, at branchen får et forum til at tage problemerne op og diskutere dem i. Men også at musikere og publikum generelt får indsigt i de problematikker, der kan være, fortæller koordinator Anne-Katrine Bak. Mere end viden Vi bruger meget lang tid på at sammensætte panelet og udvælge de rigtige folk til de forskellige emner, fortæller Anne Katrine Bak, der mener, at også helt unge musikere skal tage sig tid til at komme til seminarerne: De unge musikere kan få utrolig meget ud af at lytte til mange af de danske og udenlandske branchefolk, der har en masse viden og stor erfaring og kan fortælle, hvad man ikke skal gøre og give gode råd til, hvad man kan gøre i musikbranchen. Seminarerne er mere end bare envejskommunikation. For udover paneldiskussioner og spørgsmål fra salen fungerer de også som netværksforum, hvor både musikere og branchefolk mødes, erfarer Anne-Katrine Bak: Vi har de tidligere år fået god respons på vores seminarer, bl.a. pga. netværksmulighederne. Flere har fået samarbejder op at køre, da folk med fælles interesse møder op til de seminarer, der rammer deres interesse. De har siden internt hjulpet hinanden. Og det er netop meningen med seminarerne - at samle og styrke det danske musikliv. Læs mere om seminarerne på SPOT: n SPOT FESTIVAL SEMINAR Fredag 21.maj KL : INNOVATIONSKONKURRENCE: SKAB ET KONCEPT, DER GAVNER DANSK MUSIK KL : FUTUREHIT.DNA THE SECRETS OF HIT SONGS IN THE DIGITAL AGE. Jay Frank (US) KL THE REAL DEAL UK MANAGERS DANISH ARTISTS. Andy Hart (UK), Jonathan Morley (UK), Tim Hole (UK) Moderator: Keith Harris (UK) KL : DO-IT-YOURSELF ELLERS BLIVER DET MÅSKE ALDRIG GJORT. Nis Bøgvad, Noah Rosanes, Rasmus Søby Andersen. Moderator: Carsten Holm KL : FILM & STORYTELLING: RECORDMAN THE LAST AMERICAN COW- BOY, Coon (US) Lørdag 22.maj KL : SURVIVAL OF THE FITTEST A TOM WINDISH INTRODUCTION TO THE US LIVE INDUSTRY. Tom Windish (US), Si Hawkins (UK) KL : GRATIS MUSIKSTREAMING OG DOWNLOAD SMART PROMOTION, SPILDT INDTÆGT ELLER MISBRUG AF OPHAVSRETTIGHED? Eldar Ästthórsson (IS), Martin Gormsen, Martin J. Thörnkvist (SE), Lena Brostrøm, Rasmus Ardahl. Moderator: Carsten Ortmann KL : A CONVERSATION: FOREIGN ARTISTS IN JAPAN Archie Meguro (JP), Steve McClure (CA) KL : MUSIC PUBLISHING: THE NEW HOME OF A&R AND THE ONLY WAY TO MAKE A LIVING? Pelle Lidell (SE), Jens-Markus Wegener (DE), Rémy Peronne (FR) Moderator: Christian Ulf-Hansen (UK) KL ER NETTET BARE VARM LUFT? Arial Hyatt (US), Morten Hjort, Christian Taagehøj, Martin Thörnkvist (SE), Kristian Leth. Moderator: Carsten Holm KL MUSIC AND GAMES LET S PLAY... Eric Friend (US), Thomas Bärtschi, Stephen King (UK) SPOT Festival 2010-seminar finder sted på Radisson Blu (SAS). Film & Storytelling: Recordman The Last American Cowboy finder sted i Musikhusets Lille Sal. Opsang til musikundervisning Musikundervisningen bliver sat under lup på et heldagsseminar under SPOT festivalen, hvor både politikere og kultur- og erhvervsfolk vil debattere kreativitet i uddannelsessystemet. Af Karen Bendix Sideløbende med SPOTs egne seminarer vil et samarbejde mellem ROSA, Region Midtjylland og Musisk Videnscenter sætte fokus på musikundervisningen i Danmark anno 2010 ved heldagsseminaret OPSANG Her vil de musiske fag i undervisningssystemet blive sat under lup af en bred vifte af undervisningsog kulturpolitiske ordførere og et specielt sammensat panel for kultur- og erhvervsfolk. Grunden til, at vi laver OP- SANG, er, at vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor debatten om, hvorfor musikundervisning er vigtig, kan komme frem. Det er vigtigt lige nu, hvor musikundervisningen i højere grad er noget, man skal vælge til og ikke får automatisk. Og da musikundervisningen er et vigtigt led i hele den musikalske fødekæde, er det også relevant at tage debatten op til en festival som SPOT, hvor man viser frugten af de frø, der blandt andet er sået med musikundervisning, fortæller koordinator Hans Christian Bugge fra ROSA og fortsætter: Musikundervisningen på musikskoler, folkeskoler og efterskoler er begyndelsen til det, der siden hen kan blive en vigtig eksportvare for Danmark. Så derfor er det rent samfundsmæs- Fakta Musisk Videnscenter er en gruppe af musikskoleledere, der i fællesskab med undervisere og forskere fra musikskoler, universiteter, konservatorier, vil samarbejde om at opsamle viden og erfaring omkring musikundervisningen i Danmark. Formiddagspanel Signe Lindkvist, børneredaktør på Danmarks Radio, Lars Goldschmidt, direktør for Dansk Industri, Finn Holst, ph.d på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Politikere Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten Troels Christensen fra Venstre Villum Christensen fra Liberal Alliance Pernille Frahm fra SF Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet. NR. 5 maj

18 DMF på SPOT Igen i år vil der være rig mulighed for at møde DMF på SPOT Festival. På Sort Scene kan man bl.a. træffe Gateway, få kontraktslige råd fra Mikael Højris, høre nærmere om nye muligheder som medlem af DMF af Lasse Fischer og komme med gode idéer til historier og artikler til MUSIKEREN hos Morten Fischer og Karen Bendix. Derudover vil DMFs afdelinger fra Århus og København være til stede, ligesom DMFs ungdomsudvalg URU er på pladsen. Vel mødt på Sort Scene. Signe Lindkvist og Lars Goldschmidt vil på formiddagsarrangementet OPSANG 2010 sammen med et panel på fire personer lave et skoleskema, hvor de kreative fag skal indgå på bedste vis. sigt også vigtigt at sætte fokus på dette emne. Visionsdebat og konkret handling Dagen er delt op med en visionsdebat om formiddagen, hvor de fire prominente og erfaringsmættede gæster hver især vil tilrettelægge et skoleskema for, hvordan de synes, man bedst muligt kan skabe en fordeling mellem kreative og boglige fag. Skoleskemaerne vil være grundlag for en debat med politikerne om, hvordan man bedst muligt kan inddrage de kreative fag i undervisningen, hvilken betydning de har, og hvad man vil med de kreative fag. Eftermiddagens debat vil dreje sig om, hvordan man gennem musikundervisningen finder frem til de talenter, der findes rundt om i landet og får dem videre i systemet. Det skulle gerne give musikundervisere inspiration til, hvad de konkret kan gå hjem og arbejde med for at finde frem til talenterne og til de elever, der har noget originalt at byde på, fortæller Hans Christian Bugge. Anden del af eftermiddagen vil omhandle, hvordan man skal håndtere it-udfordringen. Rigtig mange børn og unge får deres musikalske introduktion gennem Guitar Hero, SingStar, YouTube og mobiltelefonen. Flere børn lærer fx at spille et instrument via YouTube. Det kan være en udfordring for musikundervisningen, at meget instrumentalundervisning kan fås via YouTube og et voksende udbud af undervisnings-dvd er. Derfor er en debat om, hvordan musikundervisningen tager denne udfordring op, vigtig. n OPSANG 2010 Marianne Jelved, Johanne Schmidt Nielsen og Troels Christensen er blandt de politikere, der deltager i debatten om musikundervisning ved OPSANG Musikhuset Aarhus, d. 21. maj, kl Billetpris: 695 kr. inkl. éndagsbillet til SPOT festival fredag Yderligere info og program på 18 MUSIKEREN

19 Postkort med udsyn! Navn: Christian Windfeld. Alder: 26 år. Hovedinstrument: Trommer. Uddannelsesretning: Rymisk Musiker Kandidat ved DJM i Århus. Udvekslingssted: Kungliga Musikhögskolan (KMH), Stockholm, Sverige. Hvorfor tog du på udveksling? I 2008 deltog jeg som studenterrepræsentant i udviklingen af et nyt fællesnordisk masterprogram kaldet NOMAZZ. NOMAZZ er et såkaldt joint-study-program, som er et samarbejde mellem konservatorierne i Helsinki, Stockholm og Århus. Jeg fik et meget positivt indtryk af både lærere, studerende og ledelsen på KMH i Stockholm og besluttede derfor at søge om et års regulær udveksling der - altså ikke NOMAZZ-uddannelsen. Desuden synes jeg generelt, at standarten blandt svenske musikere er høj, så jeg ville også gerne op og undersøge, hvad det er, de putter i vandet dér, siden folk bliver så gode. Hvad synes du om byen og konservatoriet? Stockholm er en mondæn og smuk gammel by, hvor skov og hav overalt er meget nærværende. Ligesom København er den ikke rigtig nogen storby, men der findes tilpas meget forskellighed til at sikre, at der er godt med spræl i Stockholm. Konservatoriet er stort med godt 800 studerende. Men inden om de forskellige uddannelsesretninger findes mindre og mere intime miljøer. Niveauet er højt sammenlignet med de øvrige europæiske skoler, jeg kender til. Og det faktum, at ca.10 % af de studerende er udlændige, sikrer diversitet og udsyn. Jeg har kunnet vælge frit blandt lærere og kurser, og der er stor opbakning fra skolens side til at udføre egne projekter som fx turnéer, cd-indspilninger o.lign. Man forsøger så vidt muligt at belønne den slags aktiviteter med ECTS-point, så de bliver krediteret som en del af ens uddannelse. Er der nogle kulturelle forskelle, du har bidt særligt mærke i? Det har overrasket mig, at der rent faktisk er så store kulturelle skel mellem Danmark og Sverige. Den svenske grundighed, ordentlighed og regelrethed har både positive og negative sider. Det er fx vidunderligt, at folk rent faktisk kommer til tiden, når man har aftalt en øver og tilmed har forberedt sig hjemmefra. Det kunne jeg godt tænke mig at copy-paste til Danmark! Til gengæld kan jeg godt savne lidt uartighed her i det svenske. Hvad synes du, at du kan tilføre stedet som dansk musiker? Skidt, støv, ups! og hovsa!. En sjov oplevelse? Jeg bor i en studenterghetto, hvor vi er ca studerende fra hele verden samlet på et ganske lille område. Hver tirsdag kl åbner folk deres vinduer, stikker hovedet uden for og skriger af deres lungers fulde kraft frustration over studier, økonomi, kærlighed, vejrforhold osv. ud i natten. Der er godt og vel 40 forskellige sprog repræsenteret i dette hockey-brøl, og det lyder helt fantastisk! Er der noget særligt, du savner fra Danmark? Ja, friheden til at kunne gå ind i en hvilken som helst dagligvarebutik, købe en flaske vin, sætte sig på torvet og dele den med vennerne. Alt det er desværre ulovligt her. Spillestedstip Glenn Miller Cafe er et uhørt inspirerende sted. Her spilles der jazz seks til syv gange om ugen, tre sæt pr. aften. Stedet er mikroskopisk, men stemningen altid helt i top. Mange musikere betragter det mere eller mindre som hjemmebane, og det høres meget positivt. Som musikstuderende i Stockholm har man gratis adgang til koncerter med radiosymfonikerne og Kungliga Filharmonikerna samt til alle forestillinger i Operaen. Orkestertip Paavo spiller sund og frisk musik, der i den grad fortjener mere opmærksomhed! Derudover er jeg blevet overbevidst om, at alt hvad Fredrik Ljungkvist rører ved bliver til guld, så køb trygt noget med ham. Fx Yun Kan 5. Turisttip Gå en tur på Fjällgatan og nyd den enestående udsigt. Derefter kan du passende gå på opdagelse i Södermalms hippe kvarterer, der er fyldt med fede butikker og caféer. Fx Hellstone, musikforretningen der er et must for alle rock n roll ere! NR. 4 april

20 TDC og IFPI beskylder KODA for overpriser TDC og KODA kan ikke blive enige om prisen for musikken på TDC PLAY. Aftalen skal fornys og TDC og pladeselskabernes organisation IFPI er nu gået sammen og kræver en lavere pris fra KODA. Af Morten Fischer TDC PLAY-aftalen, der i to år har sikret TDC s kunder gratis adgang til seks millioner musikdownloads er pr. 1. april løbet ud. Teleselskabet har ikke kunnet nå til enighed med ophavsretsorganisationen KODA om betalingens fremtidige størrelse, hvilket nu har skabt en åbenlys konflikt. Pladeselskabernes organisation IFPI støtter nu TDC i sagen, der er indbragt for Ophavsretslicensnævnet et uvildigt nævn nedsat af kulturministeriet, der typisk har en behandlingstid på op imod et år. Selv om TDC PLAY-aftalen udløb 1. april, fungerer TDC PLAY på de gamle betingelser, indtil parterne når til enighed, eller tjenesten lukkes. Den populære musiktjeneste har indtil videre rundet 200 millioner downlån og streams. IFPI: KODA s krav stopper udviklingen Pladeselskaberne har allerede hver især forhandlet deres del af TDC PLAY-aftalen på plads (angiveligt med en 25 % lavere betaling til følge) og formand for IFPI, Henrik Daldorph, vurderer, at KODA s krav ikke er i trit med lignende udenlandske ordninger: IFPI arbejder ihærdigt på at bane vejen for de nye forretningsmodeller på musikområdet, som musikselskaber og kunstnere skal leve af i fremtiden. I den forbindelse er det helt uholdbart, at andre aktører i musikbranchen sætter den digitale udvikling i stå i Danmark, ved at stille betalingskrav, som langt overstiger det niveau, man kender fra udlandet. Et meget omtalt eksempel er den populære musikabonnementstjeneste Spotify, som er gået i en stor bue uden om Danmark pga. KODA s krav. Men nu ser vi altså også, at KODA s betalingskrav truer med at stoppe en af de to vigtigste musiktjenester, vi har på det danske marked: TDC PLAY. KODA: Rimeligt at ændre aftalen Vi synes, det er vigtigt, at kunsterne får reelle indtægter for brug af deres musik online, og helt grundlæggende synes vi ikke, det er rimeligt, at aftalerne med TDC skal ændres, så hovedparten af pengene går til de multinationale pladeselskaber, lyder meldingen fra KODA s vicedirektør Martin Gormsen. KODA klandres for at være stopklods for digitalt musiksalg i Danmark. Men det afviser Gormsen: Det er også KODA s ønske, at der er så mange onlinemusiktjenester som muligt TDC: Aftalen var for dyr Siden den banebrydende musiktjeneste PLAY skabte international opmærksomhed for to år siden, har TDC efter eget udsagn sonderet terrænet for lignende udenlandske aftaler. Det er blevet klart, at prissætningen i den første aftale var alt for høj, er meldingen derfor nu fra TDC. Ifølge MUSIKERENs oplysninger skulle den hidtidige fordeling af TDC s betaling for PLAY for de første to år være 46 millioner kroner til KODA og i omegnen af 100 millioner kroner til pladeselskaberne. Dette kan dog ikke bekræftes, da beløbet er fortroligt. Hvem kræver for meget? Henrik Daldorph mener imidlertid, at KODA skaber ubalance i indtægtsfordelingen af det digitale musiksalg. For KODA handler dette her tilsyneladende om at skabe helt nye normer for, hvor stor musikforlagenes og sangskrivernes andel af indtægterne skal være i forhold til den andel, som de udøvende kunstnere, producere og pladeselskaber deler i mellem sig. KODA s direktør Niels Bak har naturligvis et andet syn på sagen, idet han ser pladeselskaberne som den første stopklods i udviklingen af nye forretningsområder. Hvis nye online-musiktjenester ikke var nødt til at acceptere de multina- 20 MUSIKEREN