Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte. Forebyggelse i nærmiljøet. Jesper Eilsø (indtil endelig projektleder ansættes) Marianne Horstmann

Transkript

1 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Forebyggelse i nærmiljøet 1. Projektets titel: En sund hverdag i Hømarken Ansøgerkommune: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Svendborg Kommune Svinget, 5700 Svendborg Jesper Eilsø (indtil endelig projektleder ansættes) Sundhedskonsulent Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: jesper.eilso@svendborg.dk Marianne Horstmann Sundhedschef Tlf.nr.: marianne.horstmann@svendborg.dk Ansøgers personlige underskrift (ikke med sort skrift): På vegne af Sundhedschef Marianne Horstmann underskriver Sekretariatschef Henrik Kjær Kontaktperson: Navn: Jesper Eilsø jesper.eilso@svendborg.dk 3. Projektlederens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: Projektlederen skal have en akademisk baggrund. Vi lægger vægt på, at projektlederen har erfaring med borgerinddragelse og projektledelse samt at projektlederen er god til at netværke og koordinere. Projektlederen skal gerne være en udadvendt person, der ikke er bange for at tage arbejdshandsker på og færdes på gaden og ikke mister modet, men har målet for øje. Nøgleord for projektlederens arbejde er medborgerskab, involvering, tryghed og udvikling. Indtil projektlederen ansættes, vil det være kommunens kontakt- 1

2 person (se herover), der fungerer som projektleder. Gennem projektperioden vil kontaktpersonen fungere som kontakt mellem projektets juridiske ansvarshavende (sundhedschefen) og projektlederen. Desuden vil kontaktpersonen være projektlederens direkte kontakt i forhold angående økonomi, det faglige og det organisatoriske. Kontaktpersonen er ansat som sundhedskonsulent i Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune. Kontaktpersonen har en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed, og er kandidat i Human Ernæring. Som sundhedskonsulent er ansøger vant til at igangsætte projekter og med en uddannelse som projektleder, er ansøger garant for, at projektet får et velplanlagt projektforløb. Kontaktpersonen har netop påbegyndt en uddannelse som innovationskonsulent, en uddannelse der tager udgangspunkt i antropologiske metoder for netop borgerinddragelse og borgerinnovation. En viden, som i høj grad kan anvendes i dette projekt. 4. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat 1 / og afsluttet 31 / Der ansøges for hele projektperioden om: kr. (jævnfør budgetskema) 6. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja Nej _X_ Der ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget X kr. i støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: Hvis svaret er ja til spørgsmål 6 eller spørgsmål 7, hvad er da projektets samlede budget for hele perioden: Ja Nej _X_ 2

3 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Forebyggelse i nærmiljøet 1. Projektets En sund hverdag - i Hømarken titel: 2. Nærmiljø Begrundelse for valg af nærmiljø Som arena for projektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet har vi valgt Hømarken, et alment boligbyggeri i den nordøstlige del af Svendborg. Hømarken består af afdelingerne Byparken og Skovparken. Området ligger i Svendborgs nordøstlige udkant med adgang fra Marslevvej og Ørbækvej, der er med til at afgrænse området geografisk (se bilag A). Der er beboere i Hømarken, hvorved de udgør 2,6 % af indbyggerne i Svendborg Kommune. Vi har valgt dette område, af følgende grunde: Hømarken er ét ud af de ni områder, som er med på listen over udsatte boligområder fra 2009, udgivet af det daværende Velfærdsministerium (se bilag B). Området vil i 2010, 20 og 20 gennemgå en større fysisk renovering. Renoveringen foregår i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og Svendborg Andelsboligforening, støttet af Landsbyggefonden med 500 mio. kr. Fagpersoner i området oplever, at der er behov for flere og langt mere koordinerede sundhedsfremmende indsatser. Byrådet har netop prioriteret Hømarken som det tredjevigtigste indsatsområde i den nuværende byrådsperiode. At Hømarken er at finde på listen over udsatte boligområder, skyldes bl.a., at området er kendetegnet ved, at mange af beboerne er uden for arbejdsmarkedet (55,9 % i Hømarken mod 39,1 % i hele Svendborg Kommune), hvilket medvirker til, at området betegnes som et lavindkomstområde (se figur 3, bilag C). Et andet forhold, der medvirker til, at området betegnes som særligt udsat, er, at 51,6 % af beboerne har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, hvorimod kun 6,2 % af befolkningen i Svendborg Kommune udgøres af personer med flygtninge eller indvandrerbaggrund 1. Blandt de ansatte i Anemonen (se afsnit 4), er det opfattelsen, at de beboere de er i kontakt med, identificerer sig som værende en del af et lokalsamfund, men det er ikke nødvendigvis en positiv identifikation. Samtidig er området fragmenteret i grupperinger, der identificerer sig ud fra forskellige tilhørsforhold, eks. etnicitet, alder eller køn. Udviklingen i området er præget af en nedadgående spiral, hvor de mest ressourcestærke beboere flytter fra området, mens nye tilflyttere er mindre ressourcestærke end dem, der fraflytter. Det er vigtigt at bremse denne udvikling, og sammen med den fysiske renovering, der vil ske i området i de kommende år, vurderer vi, ar der er grobund for at skabe en positiv social- og sundhedsmæssig udvikling i området. Karakteristik af sundhedsproblemer i Hømarken Der forefindes ikke præcise og samlede data, der belyser sundhedstilstanden i Hømarken. Da området er kendetegnet ved lav indkomst, lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og mange udsatte, forventer vi dog, at lokalsamfundsanalysen vil tegne et billede af et område, hvor sundhedstilstanden ligner den, der normalt knytter sig til befolkningsgrupper med lav social status. Dette bekræftes af de ob- 1 KÅS tal for Byparken og Skovparken

4 servationer, som nogle af de af kommunens fagfolk, som færdes i området, har gjort sig: Der bor en række socialt udsatte familier i området. Nogle er flygtningefamilier, hvor et eller flere af familiemedlemmerne lider af traumer. Andre er socialt dårligt stillede familier med sammensatte problemer som fattigdom, misbrug og psykiske vanskeligheder. Endelig bor der også mange socialt marginaliserede personer med en hverdag præget af arbejdsløshed, misbrug og personlige vanskeligheder 2. For de hårdest belastede beboere er det således især misbrugsproblematikker og psykiske lidelser, der fylder. Et andet markant sundhedsproblem i Hømarken er overvægt og deraf følgende livsstilssygdomme såsom diabetes. Udover de udfordringer som livet med kronisk sygdom i forvejen giver, er mange af beboerne ekstra belastede qua deres baggrund. Skal man eks. deltage i diabetesskole på sygehuset, er det en forudsætning, at man forstår dansk. Dette gør, at borgere med sproglige vanskeligheder udelukkes fra at deltage i tilbuddet, hvilket kan være med til at belaste deres situation yderligere. Den sundhedsplejerske, der dækker området, har en opfattelse af, at mange af de familier, hun kommer rundt til, mangler et helt elementært kendskab til kost og ernæring. Dette ses bl.a. ved, at kosten generelt er fed og sukkerholdig. Desuden er der mange af børnene, der ikke får morgenmad inden de kommer i skole, hvilket har en negativ indflydelse på deres indlæring. Mange børn fra området er ikke så aktive og bruger ikke foreningslivet i samme grad som børn fra andre dele af kommunen. Familiernes kost- og motionsvaner afspejles i den høje forekomst af overvægt blandt børn på Hømarkskolen (se figur 4, bilag C). Der er således en opfattelse af, at der er behov for flere indsatser på sundhedsområdet. Det er væsentligt at understrege, at vi ikke ønsker, at dette skal være endnu et integrationsprojekt, men med den beboersammensætning, der er i området, er det umuligt ikke også at fokusere på den betydning, de kulturelle forskelligheder har på beboernes sundhedstilstand og liv generelt. 3. Erfaring Gennem mange år har Svendborg Kommune og andre samarbejdsparter gjort sig en række erfaringer med målgruppen og med området. Disse stammer især fra sociale projekter og i mindre grad fra sundhedsprojekter. I dette afsnit er nævnt en række samarbejdsparter, se afsnit fire for beskrivelse af disse. Ting tager tid tålmodighed og vedholdenhed Fra projektet SMUK er en af erfaringerne, at ting tager tid, når man arbejder med gruppen af mindre ressourcestærke borgere. Derfor er det vigtigt, at projektet ikke sætter for store mål om at skabe forandringer på områdets og beboernes vegne. Beboerne skal selv sætte målene. Rekruttering og fastholdelse Det kræver et stort benarbejde både at rekruttere og fastholde målgruppen. Erfaringerne fra SMUK samt fra Anemonen og de projekter, der er kørt i regi heraf, er, at det for gruppen af personer med anden etnisk baggrund end dansk, er vigtigt at 2 Styrket lokal indsats i Hømarken et samarbejdsprojekt mellem SAB og Svendborg Kommune, støttet af Landsbyggefonden. maj

5 involvere de personer, som af målgruppen identificeres som rollemodeller. Lignende erfaringer har man gjort sig i Vollsmose i Odense. I SMUK er der også gjort gode erfaringer med at involvere ressourcepersoner i den pro-aktive rekruttering. Det er således erfaringen, at det er nødvendigt med målrettede, intensive henvendelser til få frem for generelle henvendelser såsom opslag eller annoncer. Fra både SMUK og Multimotion er det erfaringen, at det er nødvendigt at suge sig fast og konstant minde om de aktiviteter, der er. Begge projekter har desuden haft gavn af at hente deltagerne på deres adresser. Dette afspejler, at beboerne har ønsket om at deltage, men mangler den nødvendige handlekraft. Social kapital og handlekompetencer Forud for SMUK igangsatte Erhvervsintegration Nord et lille sundhedsprojekt for kvinder i området. Erfaringer herfra samt fra SMUK viser, at især kvinderne har et udtalt ønske om at forbedre deres sundhed, men også at de mangler viden og handlekompetence. 4. Samarbejdsparter I det følgende har vi listet de samarbejdsparter, som i dag er aktive i Hømarken. Vi anser alle disse for at være potentielle samarbejdsparter i projektet. Samarbejdsparter internt i Svendborg Kommune: Projekt SMUK, et projekt for svært overvægtige kvinder forankret i Forebyggelsessekretariatet Socialafdelingen har en række indsatser, der knytter sig specifikt til Hømarken. Socialafdelingen er meget interesseret i at samarbejde om en mere koordineret indsats koblet til Sundhedsafdelingens arbejde. Støtte kontaktperson, en særlig indsats for alkoholmisbrugere Team udsatte er Socialafdelingens gruppe, der arbejder med særligt udsatte borgere. I Hømarken laver de en særlig indsats med sagsbehandling og en sundhedsindsats, hvor de hjælper beboerne med at komme til tandlæge, sårpleje, lægebesøg etc. Socialpsykiatrien er aktiv i området med hjemmevejledning og støtte til personer med psykiske problemstillinger Forsorgscenteret er aktiv for at hjælpe beboere, der tidligere har været hjemløse Misbrugscenteret for borgere, der har problemer med alkohol og stoffer Familieafdelingen er direktørområdet Børn og Unges afdeling med ansvar for at hjælpe familier, der har problemer, samt for de lovmæssige opgaver omhandlende familier og børn Hømarkskolen, den lokale skole. De sætter i skoleåret 2010/20 specielt fokus på sund kost og fysisk aktivitet og er meget interesserede i at indgå i projektet Børnegården Byparken og Byparken vuggestue Værestedet, et sted for 9-18 årige, lokaliseret på Hømarkskolen Ungdomsklubben Cosmos, en del af Svendborg Ungdomsskole forankret i direktørområdet Kultur, Plan og Erhverv Sundhedsplejen, specifikt de to sundhedsplejersker, der er i området og som også kommer i Anemonen Planafdelingen, en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med den fysiske planlægning af specielt udearealerne under renoveringen af området. Eksterne samarbejdsparter: Svendborg Andelsboligforening (SAB), ejer Byparken og Skovparken (støtter projektet og ser frem til at samarbejde om at løfte sundhedstilstanden i områ- 5

6 det) Anemonen, 3 lejligheder i området, hvor der foregår en række aktiviteter for områdets beboere. Svendborg Kommune tilbyder vejledning fra Jobcenter og sundhedspleje ligesom SMUK er placeret i Anemonen. Der foregår desuden andre aktiviteter som eks. sprogundervisning. Der er ansat en boligkonsulent, som sidder i Anemonen. Anemonen er finansieret af SAB, Svendborg Kommune og landsbyggefonden Nøddeknækkeren, sundhedsplejerske, som fungerer som konsulent, der koordinerer og hjælper de mest trængte familier med problemer f.eks. med at navigere i det offentlige system. Sidder til daglig i Anemonen Tved Gymnastik og Idrætsforening Afdelingsbestyrelser for Byparken og Skovparken. Erhvervsintegration Nord, privat organisation, der arbejder med integration via arbejdsmarkedet Dansk/tyrkisk ungdomskulturnetværk, netværk af ressourcestærke unge i området Diverse små aktiviteter igangsat af frivillige i området Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets Hospital 5. Målgruppe Målgruppen for projektet vil være alle beboere i Hømarken, hvilket er ca personer. På mange måder er det en heterogen gruppe af arbejde med. Det gælder for så vidt alder, køn, etnicitet etc., men også ift. de sundhedsproblemer, der knytter sig til den enkelte beboer og gruppe. Grunden til, at vi har valgt at inkludere hele Hømarken er, at vi vurderer, at det er nødvendigt at give området et løft, og at det bedst lykkes, hvis alle beboere deltager i projektet. Dette vil også være nødvendigt for at øge sammenhængskraften og den sociale kapital i området. Endelig er der også en mere strategisk overvejelse bag valget af målgruppen - nemlig at den yngste generation vil være en god indgang til de ældre generationer, da børn ikke ser de samme grupperinger, som voksne gør. Desuden er de voksne meget interesserede i at lave aktiviteter sammen med deres børn, hvorfor det kan være en god indgangsvinkel. 6. Formål Formålet og de efterfølgende overvejelser er suppleret med et foreløbigt målhieraki, se bilag D. Puljens overordnede formål er at styrke beboernes sundhed og trivsel. Lokalt ønsker vi, at beboerne i Hømarken forbedrer deres handlekompetencer i forhold til at leve et sundere liv. Det skal ske ved, at projektet skaber flere aktiviteter for beboerne og derved øger kapaciteten i området alle aktiviteter skal være relevante og motiverende for beboerne. Aktiviteterne skal baseres på ønsker fra beboerne og skal være relevante og motiverende. Derudover skal projektet have nogle mål, der knytter sig til metoden, idet det er et modelprojekt. Det kan eks. være mål for borgerinddragelsen, den motiverende metode og rekrutteringsmetoden. Desuden vil det være relevant at have mål og succeskriterier for lokalsamfundsanalysen samt for inddragelsen af frivillige og andre samarbejdsparter i området, hvad enten det er kommunale eller private samarbejdsparter. 7. Valgfri risikofaktor Alkohol: Kost: _X_ 6

7 8. Ressourcer og potentialer Den fysiske renovering Et af de store potentialer i dette projekt er den fysiske renovering af området. Det betyder, at beboerne vil opleve en stor forbedring af deres boligområde. Vi forventer, at beboerne derfor er mere åbne overfor forandringer der knytter sig til deres liv. Byrådet har prioriteret Byrådet har netop prioriteret, at Helhedsplanen for Hømarken samarbejdsaftale mellem SAB og Svendborg Kommune er det tredje vigtigste anlægsprojekt i Svendborg Kommune i den nuværende byrådsperiode. I samarbejdsaftalen forpligtiger Svendborg Kommune sig til at lave sociale og sundhedsfremmende indsatser i området. Der ligger et stort potentiale i, at politikerne allerede inden projektet har et stort fokus på området, hvilket kan være med til at skabe forankrede indsatser i Hømarken. Anemonen En væsentlig ressource bliver Anemonen, som i dag fungerer som samlingssted for en del af områdets beboere. Svendborg Kommune og SAB bruger Anemonen som et sted, hvor beboerne kan få hjælp til diverse problemstillinger vedrørende kommunale services. Derfor bliver det vigtig for dette projekt at være en aktiv del af Anemonen. I Anemonen er der ansat en boligkonsulent og en nøddeknækker, som begge hjælper familier og beboere, som har det svært. Begge er meget interesserede i at være inspiratorer til udformningen af projektet og har en stor viden om problematikker i forhold til, hvordan man kommunikerer, rekrutterer og fastholder beboerne i aktiviteter. Ildsjælene, de ressourcestærke og sundhedsambassadørerne Projektet vil samarbejde med de ildsjæle, der har igangsat indsatser i området. Der er etableret mødregrupper på tværs af etnicitet, Multimotion for børn, løbeklub for alle interesserede, og så er der de kommunalt forankrede initiativer og institutioner, som også bæres af ildsjæle. Disse personer besidder en masse ressourcer, og et samarbejde med dem vil være et vigtigt element i dette projekt. Gennem det sidste år har de ansatte i SMUK desuden oparbejdet et kendskab til personer fra området, som i en eller anden udstrækning gerne vil involveres i arbejdet i området på frivillig basis. En del af de tyrkiske unge har etableret dansk/tyrkisk ungdomskulturforening. Medlemmerne er typisk unge med en længere uddannelse og et overskud af ressourcer. Medlemmer fra denne forening ser sig som en naturlig del af dette projekt, og vil kunne bidrage med indsigt i området og som ambassadører og rollemodeller for andre unge. Beboernes ønsker Nøddeknækkeren i området besøger dagligt de familier, der har svært ved at klare sig. Hun vurderer, at mange af beboerne i området har et ønske om et bedre liv, men at de generelt mangler handlekraft. Det tyder således på, at der er et potentiale i at arbejde med beboernes handlekompetence i og med, at ønsket om forandring er til stede. Års erfaring faglighed og kendskab Socialafdelingen har en række indsatser, hvor der er kontakt til beboerne i området. De ansatte i Socialafdelingen besidder således nogle vigtige kompetencer, som kan blive værdifulde i dette projekt. Ligeledes ligger der et potentiale i at forbedre koordinationen og samarbejdet mellem de sociale indsatser og sundhedsindsatserne i området. 7

8 Den videndelene arbejdsplads Det er hensigten, at SMUK og dette projekt skal kunne drage nytte af hinanden ved, at de ansatte har samme fysiske arbejdsplads. Desuden er der i Forebyggelsessekretariatet forskellige faggrupper, som med forskellige tilgange kan bidrage til projektet. 9. Forventninger til modellen Vi har store forventninger til den anviste model, da den på mange punkter imødekommer de behov, der er i Hømarken og i kommunen generelt. Overordnet set er sammenhæng mellem projektets mål og målsætningerne i Svendborg Kommunes sundhedspolitik, som er: At vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning. At vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling. At der satses på varige livsstilsændringer. Der er uafhængigt af hinanden gennemført flere mindre projekter med større eller mindre succes i Hømarken. Vi vurderer, at det er nødvendigt med en samlet og koordineret indsats for at skabe forandring. Borgerinddragelse ser vi som en nødvendighed, når der skal skabes forandring. En af de helt store udfordringer i det borgerrettede forebyggelsesarbejde er, at vi som forebyggere let kan komme til at trække nogle ønsker og holdninger ned over hovedet på folk, der måske ikke ønsker et sundere liv. Gennem borgerinddragelse kan vi langt bedre imødekomme de ønsker og behov, som beboerne i Hømarken selv har. Vi forventer derfor også, at den borgercentrerede tilgang vil bidrage til både rekrutteringen og fastholdelsen af beboerne i projektets aktiviteter. Ved at anvende borgerinddragelse forventer vi desuden at øge beboernes handlekompetencer. Ikke kun gennem deltagelse i aktiviteterne, men også gennem eks. planlægning af aktiviteterne. De styrkede handlekompetencer vil i første omgang relatere til sundhed og til at skabe en positiv udvikling i nærmiljøet, men på sigt vil dette også være væsentligt ift eks. at komme ind på arbejdsmarkedet. For at støtte op om den forandring, der vil kræves, vil vi uddanne projektets medarbejdere til at kunne anvende motiverende metoder i deres arbejde, og desuden vil vi gøre brug af metoden små skridt, som vi har god erfaring med fra området. Et led i renoveringen af området vil være at skabe sunde rammer. Men for denne målgruppe handler det ikke kun om at give dem de nødvendige rammer, men også at støtte dem i at anvende disse. En række af de aktiviteter, der igangsættes, skal derfor have fokus på dette, eks. gennem etablering af gåhold og løbehold eller andre aktiviteter, der inddrager Hømarkens grønne områder. En af de risikofaktorer, der kan få en bærende rolle, er fysisk aktivitet. I første omgang er der den åbenlyst gavnlige effekt af fysisk aktivitet på helbredet. Men derudover kan det fungere som et samlingspunkt for beboerne i området, og derved medvirke til at bryde de grupperinger, der er i området. Desuden forventer vi, at et øget aktivitetsniveau vil medføre en gavnlig effekt på den mentale sundhed. Dels i form af fysisk såvel som psykisk velvære, og dels fordi det vil give en følelse af at kunne overkomme mere og skabe forandring. Mulige aktiviteter vil være at sørge for, at flere børn og unge i området motionerer eks. gennem en udbygning af Multimotion, lave morgenmotion i samarbejde med 8

9 Hømarkskolen og mor/barn gymnastik i børnehaven. Blandt deltagerne i SMUK er der fremsat ønske om, at der bliver etableret et motionsrum i området, hvilket desuden vil kunne fungere som et godt udgangspunkt for hvervning til andre aktiviteter, samt give mulighed for at mødes på tværs i området. Mental sundhed er også en væsentlig risikofaktor i Hømarken. De fagfolk fra området, vi har talt med, oplever, at mange beboere lider af depression, angst og posttraumatisk stress. For nogle vil det være, fordi de har traumatiske oplevelser bag sig, mens det for andre er et resultat af den modløse tilværelse, hvor de lever med marginalisering og isolation som karakteristika. Det er diagnoser, der kræver professionel behandling, og med sundhedsprofilen vil det være muligt at danne et mere præcist billede af, hvad der ligger til grund. Med dette projekt kan vi medvirke til at italesætte problematikken og komme i dialog om dette ofte tabubelagte område. Som et led i at forbedre den mentale sundhed i området, vil det også være nødvendigt at nedbryde den isolation, som mange af beboerne oplever. Vi ser det som en nødvendighed, at der tænkes i nye baner, når det gælder rygestoptilbud. Vi oplever, at det vi tilbyder i dag gennem apotekerne ikke rammer denne målgruppe. Som nævnt har vi i forvejen gode erfaringer med at anvende pro-aktiv rekruttering fra SMUK, og ser frem til at arbejde mere med denne metode. Ift. organisering af rygestoptilbuddet afventer vi det udspil, der er på vej fra Sund By netværket og Kræftens Bekæmpelse, som matcher netop de krav, der er opstillet i bilag 4 af puljeopslaget. Selvom både alkohol og kost er relevante risikofaktorer i området, har vi valgt kost. Alkohol og de problemer, den medfører, er meget synlige i området, men det er et fåtal af beboerne, for hvem det er et personligt problem. Vi mener dog, at det er en risikofaktor, der kan være så overskyggende, at vi er nødt til at have fokus på de begrænsninger et misbrugsproblem kan sætte for den enkeltes handlekraft. Derfor er det relevant at kunne skabe kontakt mellem beboere og eks. misbrugscenteret. Kost derimod er en risikofaktor, som går på tværs af køn, alder og etnicitet i området. Både fra Sundhedsplejen og SMUK er det erfaringen, at mange beboere mangler basal viden om sund kost. Udover manglende viden er økonomi en afgørende barriere for, om der bliver lavet sund mad i de enkelte hjem. Det skal derfor ikke kun handle om, hvad sund kost er, men også om hvordan det kan laves billigst muligt. Derfor kan de aktiviteter, der igangsættes være madlavning og sund mad, indkøb af sund og billig mad, madlavning i/med familien, kogebog for enlige mænd, en årlig madfestival, hvor den kulturelle forskellighed i området bliver fejret og meget andet. Andre risikofaktorer udpeges, når resultaterne af lokalsamfundsanalysen foreligger. 10. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringen af beboere til projektet skal ske på flere forskellige plan. I første omgang vil der være fokus på at identificere og rekruttere de mest ressourcestærke i området. Det er projektets tanke, at disse skal fungere som ambassadører for sundheden og for projektet. For at rekruttere og fastholde disse vil vi skele til det arbejde, der gøres i foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde, samt de frivillige foreninger, der allerede agerer i området. Herudover skal der rekrutteres beboere til de enkelte aktiviteter. Vi ved af erfaring, at det er hårdt arbejde både at rekruttere og fastholde denne del af målgruppen. Dog er vi optimistiske, da vi allerede har gjort os en række erfaringer. Disse gør, at vi er bevidste omkring de udfordringer, der venter os. Her ser vi pro-aktiv rekrutte- 9

10 . Sammenhæng i sundhedsindsats ring som en vigtig metode, da vores erfaring er, at det netop er én-til-én kontakt, der fungerer ift. målgruppen. Det samme gør sig gældende når det handler om at fastholdelse beboerne i projektets aktiviteter. Den del af målgruppen, der er særligt belastede, kan have problemer med at overskue deres egen hverdag, og de vil have problemer, der langt overstiger det uhensigtsmæssige i eks. usund kost, hvorfor de kan blive svære at få inddraget. Det er her, at metoden pro-aktiv rekruttering vil stå sin prøve. Vi anser opsøgende arbejde som den mest velegnede, hvis ikke den eneste, mulighed for at rekruttere denne del af målgruppen. Da ca. halvdelen af beboerne i området er enten pensionister (heraf en stor andel førtidspensionister) eller uden for erhverv (se figur 5 og figur 6, bilag E) er der et solidt grundlag for at etablere en række aktiviteter for de voksne i dagtimerne. En væsentlig barriere for at fastholde beboerne er, at der er en stor beboerudskiftning i området, og at det særligt er de mest ressourcestærke, der flytter videre. Da området i de kommende år vil få et markant løft, forventer vi dog, at udskiftningen bliver mindre. Ift. rekruttering af fagfolk til projektet har vi i forvejen en række ressourcer til rådighed, da der allerede er ansat rygestoprådgiver, fysioterapeuter, diætist og vægtstoprådgivere i Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune. Dette projekt hænger godt sammen med det man vil opnå i Svendborg Kommune. Det sunde liv er ét af de tre tværgående temaer i kommunens planstrategi for den fremtidige udvikling af kommunen. Planafdelingen, som står bag denne strategi, er samtidig den afdeling i kommunen, der skal stå for den renovering, der skal foregå i Hømarken. Vi mener derfor, at projektet passer godt med planstrategien og kan være med til at skabe sammenhæng på tværs i kommunen. Et projekt af denne størrelse og med dette fokus, kan særligt skabe et styrket samspil ml. Socialafdelingen og Sundhedsafdelingen, men også med andre direktørområder i kommunen. Projektets klare fokus på at forbedre den sociale ulighed i sundhed er et fælles mål for de to afdelinger. Gennem samarbejdet i projektet vil vi opnå større indsigt i afdelingernes arbejde på tværs og dermed få en bedre forståelse for, hvordan vi fremadrettet kan drage nytte af hinanden i det daglige arbejde. Via dette projekt får Forebyggelsessekretariatet desuden en god mulighed for at udbrede sin viden om sundhed og sundhedstankegangen til andre af kommunens afdelinger, fx Socialafdelingen og Planafdelingen. En udfordring, som mange sundhedsafdelinger i de danske kommuner sidder med. Med de store økonomiske udfordringer kommunerne har i disse år, er det vigtigt at imødekomme de problemer, de mindre ressourcestærke borgere lever med, idet det medfører en række kommunale udgifter. Samtidig må vi som kommune også erkende, at vi ikke kan løfte opgaven alene. Vi har brug for de frivillige, og derfor er et projekt som dette vigtigt ift. at få frembragt de ressourcer, der ligger i den frivillige arbejdskraft. Det forventes, at et projekt som dette kan bidrage til at skabe flere partnerskaber mellem Svendborg Kommune og frivillige såsom idrætsorganisationerne i området og private såsom Erhvervsintegration Nord. 10

11 . Formidling og kommunikation Kommunikationsopgaven i dette projekt bliver kompleks. En af de store udfordringer bliver at kommunikere uden at stigmatisere og fortælle beboerne, at de er mindre ressourcestærke, hvilket de ofte hører i forskellige sammenhænge. Derfor skal kommunikationen være præcis samtidig med, at den skal nå en heterogen målgruppe. Derfor er det nødvendigt med en god forberedelse af den kommunikationsindsats, der skal være i projektet. Vi mener, at en innovativ tilgang til kommunikationsindsatsen kan bidrage til at skabe en større forståelse for, hvem der skal kommunikeres med. Derfor vil det også være oplagt, at der i kompetenceudviklingsindsatsen for projektlederne fokuseres på anvendelige metoder for både borgerinddragelse, men også borgercentreret innovation. Kommunikation med beboere I opstarten af projektet og hver enkelt aktivitet vil det i høj grad være nødvendigt med opsøgende arbejde for at identificere ressourcestærke og initiativrige beboere, der vil kunne fungere som ambassadører for projektet. Desuden vil beboermøder blive anvendt til at skabe dialog om projektet og mulige aktiviteter. For at få beboerne til at deltage vil vi gøre brug af ambassadørerne. På sigt vil et væsentligt led i kommunikationen til/mellem beboerne blive et ugentligt/månedligt nyhedsbrev med information om, hvad der sker i området. Nyhedsbrevet kan både indeholde informationer om selve projektet, men også om andre aktiviteter og nyheder, herunder den store renovering af området. Nyhedsbrevet omdeles til beboerne på deres adresser. Kommunikation med samarbejdsparter og interessenter I løbet af projektperioden vil der være fokus på at inddrage relevante samarbejdsparter. Kommunikationen vil foregå via mails og jævnlige møder. Et vigtigt element vil være at holde både interessenter og pressen orienteret om, hvad der sker af aktiviteter og udvikling i Hømarken, da det er et væsentligt led i at ændre områdets omdømme.. Projektets forankring Undervejs i projektperioden vil projektet være forankret i Forebyggelsessekretariatet. Både undervejs samt efter projektets ophør vil vi arbejde for, at de aktiviteter, der viser sig at være effektive, bliver forankret i driften i de relevante afdelinger, samt i de institutioner og foreninger, der er i området. I tråd med borgerinddragelsestankegangen forventer vi, at en række af aktiviteterne skal videreføres af beboere og lokale aktører. Derfor vil vi i projektet have fokus på at ruste beboerne til at etablere og videreføre aktiviteter. Et tidligere projekt, som med succes er blevet forankret i den daglige drift, er Forløbspartner, som var et to-årigt kræftrehabiliteringstilbud. Erfaringer og indsatser herfra er nu udbygget og overgået til drift i kommunens samlede rehabiliteringsindsats, som foregår i et samarbejde mellem bl.a. Hjemmeplejen og Sundhedsafdelingen.. Projektets organisering og bemanding Projektets organisering og bemanding kan ses herunder samt i bilag F. Projektets bemanding Der skal ansættes/tilknyttes fire medarbejdere i projektet. 1 projektleder 2 projektmedarbejdere (de skal have forskellige sundhedsfaglige kompetencer, hhv. kost og fysisk aktivitet) 1 rygestoprådgiver

12 Styregruppe: Styregruppen sammensættes af medlemmer bredt i kommunen, således at alle relevante direktørområder er repræsenteret. Styregruppens formand vil være Sundhedschefen idet projektet forankres i Forebyggelsessekretariatet under Sundhedschefen. Projektgruppe: Projektgruppen sammensættes bredt og skal består af: Kommunalt ansatte medlemmer, der har kontakt med beboere fra området i deres daglige arbejde Relevante samarbejdsparter i og omkring området 1-2 repræsentanter fra frivillige-gruppen. Andre jf. den interessentanalyse, der udarbejdes når den endelige projektbeskrivelse udarbejdes ud fra lokalsamfundsanalysen Frivilliggruppe: Der nedsættes en gruppe for de frivillige og de sundhedsambassadører, der samarbejdes med i projektet. Frivilliggruppen er et forum, hvor der kan tales om de udfordringer, der opleves i det daglige. Gruppen kan således være en vigtig kilde til viden om beboernes ønsker i forhold til projektets aktiviteter. Formålet med gruppen er, at projektet kan bruge de frivilliges viden, men også at de frivillige kan bruge hinandens viden og kontakter til at styrke deres arbejde i området. Samtidig giver etablering af gruppen mulighed for at nurse lidt om de frivillige og anerkende det arbejde, de ligger i projektet og i området. 15. Plan for hvert finansår Se de vigtigste milepæle herunder og for nærmere tidsplan se bilag G. Aktiviteter i 2010: Okt. Ansættelse af projektmedarbejdere Nov. Uddannelse af projektmedarbejdere Dec. Styregruppe nedsættes Aktiviteter i 20: Jan. Lokalsamfundsanalyse påbegyndes Feb. Projektgruppe nedsættes Mar. Lokalsamfundsanalyse afsluttes Jul. Revideret projektbeskrivelse godkendes Jul. Sommerferieaktiviteter for børn Aug. Afrapportering til SST for ansættelses, uddannelses og planlægningsfasen Okt. De første aktiviteter startes op Aktiviteter i 20: Maj Afrapportering til SST for fase 1 aktiviteter Nov. Midtvejsevaluering Aktiviteter i 20: Jan. Fase 1 aktiviteter er forankret og kører Feb. Afrapportering til SST for fase 2 aktiviteter Okt. Fase 2 aktiviteter er forankret og kører Nov. Afrapportering til SST for fase 3 aktiviteter Aktiviteter i 20: Maj Lokalsamfundsanalyse påbegyndes Okt. Slutevaluering Okt. Projekt afsluttes

13 Bilag A Figur 1: Luftfoto over Hømarken, bestående af Byparken og Skovparken 1

14 Bilag B Figur 2: Det daværende Velfærdsministeriums liste over udsatte boligområder i

15 Bilag C Figur 3: Andelen af skattepligtige personer pr. 1/ på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomst i 2007 Figur 4: Andelen af overvægtige børn i 0. og 9. klasse i

16 Bilag D Foreløbigt målhieraki 4

17 Bilag E Figur 5: Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1/1/2008 Figur 6: Antal personer over 15 år pr. 1/1/2008 fordelt efter arbejdsstilling 5

18 Bilag F Opgaver og ansvar for i projektets organisation og for de ansatte: Det er projektlederens opgave at: sikre kvalitet gennem struktureret projektstyring planlægge kommunikationsindsatsen arbejde for forankring af projektets aktiviteter koordinere projektets aktiviteter og samarbejdsparters indsatser udfærdige den endelige projektbeskrivelse indsamling af data (bl.a. til lokalsamfundsanalysen) udarbejde afrapporteringer til SST og evaluator finde samarbejdsparter til projektet og projektets aktiviteter deltage i styre- og projektgrupper vejlede og støtte de to projektmedarbejdere og rygestoprådgiveren i deres arbejde være aktiv og synlig i aktiviteter og nærmiljø planlægge borgerinddragelse Der er projektmedarbejdernes opgave at: være opsøgende i lokalområdet, lave den pro-aktive rekruttering og rekruttere frivillige (sundhedsambassadører) undervise sundhedsambassadører og projektdeltagere arrangere og sørge for at projektets aktiviteter fungerer varetage de personlige samtaler med projektets deltagere være aktive og synlige i lokalområdet indsamling af data (bl.a. til lokalsamfundsanalysen) planlægge temamøder deltage i projektets projekt- og frivilliggruppe Det er rygestoprådgiverens opgave at: planlægge rygestoptilbuddet undervise deltagere på rygestoptilbudet deltage i den pro-aktive rekruttering til rygestoptilbudet Det er styregruppens ansvar at: Godkende den endelige projektbeskrivelse og at projektet følger retningen i denne gennem hele projektet Tidsplanen holdes Projektlederen får den sparring og støtte der er nødvendig Projektets økonomiske ramme overholdes Arbejde på at projektets interesser varetages i relation til renoveringsprojektet Det er projektgruppens ansvar at: bistå projektlederen med faglig og organisatorisk viden om området og de aktører, der er bistå med viden om beboerne og de udfordringer beboerne oplever i deres hverdag trække essensen ud af lokalsamfundsanalysen og derudfra at præcisere projektets formål, mål, aktiviteter og succeskriterier, samt udvælge indsatser og timing af disse 6

19 Bilag G Tidsskema Aug 10 Sep 10 Okt 10 Nov 10 Dec 10 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Ansættelse af projektmedarbejdere Kompetenceudvikling Planlægning Lokalsamfundsanalyse Erhvervelse af kendskab til området Udarbejdelse af endelig projektbeskrivelse Kommunikationsplanlægning Lokalsamfundsanalyse Midtvejsevaluering Slutevaluering Rekruttering af frivillige til projektet Rekruttering af frivillige til projektet Rekruttering af frivillige til projektet Sommerferieaktiviteter for børnene Aktiviteter Projektets faser Ansættelses, uddannelses og planlægningsfase Planlægning og opstart af fase 1 aktiviteter Drift og forankring af fase 1 aktiviteter Planlægning og opstart af fase 2 aktiviteter Drift og forankring af fase 2 aktiviteter Planlægning og opstart af fase 3 aktiviteter Drift og forankring af fase 3 aktiviteter Afslutningsfase Milepæle og kommentarer Afrapportering til Sundhedsstyrelsen forud for udbetaling af støtte til efterfølgende fase Milepæle i projektet 7