DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

Transkript

1 Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006

2 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder 5 4. Overordnede målsætninger og temaer Etniske iværksættere Samspil med frivillige foreninger og organisationer Forventet deltagerantal Deltagere fordelt på foundations Deltagere blandt ansøgningerne Projekternes varighed Integrationsindsatsens tværgående indikatorer Ildsjæl som projektholderprofil Kønsfordeling og kønsligestilling Geografi

3 1. Indledning Ledelsen for Integrationsindsatsen har 23. juli bedt om en rapport for fremdriften (i store træk) i Socialfondens Integrationsindsats. Opdraget er en sammenskrivning af regionsoversigter fra de fire ansøgningsrunder og statusrapporten fra april 2006 opdateret med oplysninger fra godkendte projekter fra de seneste to ansøgningsrunder. DISCUS har gennemført indledende besøg hos 30 af de 37 godkendte projekter. Supplerende oplysninger herfra og korrektioner til projekternes ansøgninger indgår i denne beskrivelse. Således bygger denne rapport kun på oplysninger fra projekternes ansøgninger samt besøgene i den indledende fase. Projekterne har i forbindelse med deres igangsættelse skullet udfylde et selvevalueringsskema. Resultaterne herfra beskrives i et statusnotat i oktober Projekterne besøges også i den afsluttende fase med henblik på projekternes udarbejdelse af en afsluttende selvevaluering. I den mellemliggende tid følger og støtter PSU-konsulenterne projekterne. Fremdriften i projekterne efter opstart og op til afslutningen kan således aflæses i PSU-konsulenternes afrapporteringer. I denne rapport gives der en beskrivelse af projekternes fordeling på temaer samt en forhåndsvurdering af deltagerantal, projekternes varighed, kønsfordeling og projektholdernes ildsjælsprofil, etnicitet og køn. Administrative og økonomiske forhold beskrives ikke i denne rapport. Der gives et samlet overblik over fremdriften i afsnittet sammenfatning og konklusioner. I det efterfølgende afsnit beskrives fremdriften i de fire ansøgningsrunder, hvorefter de overordnede målsætninger og temaer i Socialfondens Integrationsindsats beskrives i det fjerde afsnit. Der redegøres for, hvordan såvel godkendte ansøgninger som den samlede ansøgermængder fordeler sig på Integrationsindsatsens to hovedtemaer. I det femte afsnit redegøres der for projekternes forventede deltagerantal og hvorvidt det lever op til programmets målsætninger herfor. I sjette afsnit beskrives projekternes varighed. I syvende afsnit gøres der rede for den forventede kønsfordeling blandt deltagerne. Desuden ser evaluator nærmere på projektledernes køn, etnicitet og ildsjælsprofil. I det sidste afsnit belyses det, hvorvidt projekterne relaterer sig til et boligområde, en by eller en region

4 2. Sammenfatning og konklusioner Efter en træg start med blot tre projektgodkendelser i første runde, arbejder nu i alt 37 projekter i Socialfondens Integrationsindsats. Det har ikke været antallet af ansøgninger, der har manglet, men ansøgninger, der var kvalificerede nok, både indholdsmæssigt og i forhold til formalia. Desuden har projektgodkendelsesudvalgene skullet finde deres rolle/funktion. Der er i alt indkommet 285 ansøgninger. Projekterne forventer samlet set et deltagerantal på 1875 faste deltagere, hvilket langt overstiger målet på 500 faste deltagere. Heraf forventes 60 % at være kvinder, hvilket overstiger målet på 40 %. Det skyldes bl.a., at ni projekter udelukkende har kvindelige deltagere. Erfaringerne fra Mål 3 programmet og andre programmer siger dog, at det kan være svært at leve op til et forventet deltagerantal, og at navnlig nydanske kvinder kan være vanskelige at rekruttere. Der er pt. ikke gjort status over eventuelle rekrutteringsproblemer hos projekterne. Projekterne varer i gennemsnit 14,5 måneder. Jo senere projekterne er blevet godkendt, jo kortere er den gennemsnitlige varighed. Projekterne fra første og anden ansøgningsrunde har gennemsnitligt halvandet år til at gennemføre projektet, mens projekterne fra tredje og fjerde ansøgningsrunde har lidt over et år. Således er projekter fra de to seneste ansøgningsrunder sårbare, navnlig de, der arbejder med længere empowerment perspektiver, f.eks. dannelse af frivillige og etableringer af foreninger. 17 projekter arbejder nu inden for temaet Etniske iværksættere og 23 inden for temaet Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Tre projekter arbejder formelt inden for begge temaer, men langt flere projekter har elementer fra begge temaer. Det gælder særligt iværksætterprojekter, der benytter netværk eller foreningsarbejde i iværksætterarbejdet. De fleste iværksætterprojekter arbejder med potentielle iværksættere, mens halvdelen arbejder med eksisterende iværksættere. De projekter, der arbejder med begge grupper, er kendetegnet ved, at potentielle og eksisterende iværksættere kan supplere hinanden i forskellige former for netværk. Fem projekter har bl.a. til formål at etablere et netværk for iværksættere. Tre af dem har både potentielle og eksisterende iværksættere som målgruppe. forudsætning Blandt projekterne fra det andet tema samspil med frivillige foreninger og organisationer, er der nogle, der har iværksættelse som delmål. I det hele taget har en lang række af projekterne inden for dette tema beskæftigelsesrettede mål, nogle på kort sigt, andre på længere sigt. Nogle tager direkte afsæt i, at projektdeltagerne skal deltage medvirke i organisations- og foreningsliv, mens andre har det som delmål eller middel til iværksættelse eller beskæftigelse. Det vurderes, at projekterne som helhed lever op til Socialfondens Integrationsindsats fokus på, at projektholderne skal være "Ildsjæle", gerne med anden etnisk baggrund. Således vurderes det, at 25 projektholdere (dvs. 78 %) er ildsjæle, hvoraf 12 er helt nye i projektsammenhæng. Det er særligt i region Midt- og Nordjylland, hvor ildsjælene er repræsenteret

5 73 % af projektholderne har en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket lever op til måltallet. 22 ud af 37 projektholdere svarende til 59 % er kvinder. Det er langt flere end måltallet på 40 %. Det er de to første ansøgningsrunder, der har sikret målopfyldelsen om etnicitet, mens det er de to seneste ansøgningsrunder, der har medvirket til, at flertallet af projektholderne er kvinder. Der er ikke mange projekter, der opererer med begrebet kønsligestilling. Til gengæld er der ni projekter, der har særlig fokus på kvinder, hvilket har været medvirkende til den høje kvindeandel blandt deltagerne. Langt de fleste projektholdere er tilknyttet det geografiske område, projektet er i. De projektholdere, som ikke bor i området, er ofte professionelle projektledere, som har været ansat i tidligere projekter i det pågældende område. 21 projekter arbejder i bestemte boligområder eller med udgangspunkt i et boligområde i en hel by eller bydel. 12 projekter opererer i en hel by, mens fire projekter strækker sig over flere byer i en bestemt region. Der er ikke godkendt projekter på tværs af regioner. Det er region Sjælland og Øerne, der forholdsvist har flest projekter, der udelukkende arbejder i boligområder. 3. De fire ansøgningsrunder Stort set alle midler i Socialfondens Integrationsindsats er nu uddelt. Det har fundet sted gennem fire ansøgningsrunder, hvorefter der i alt er 37 projekter i gang ud af i alt 285 indkomne ansøgninger. Ved første ansøgningsrunde kom der 53 ansøgninger, hvoraf blot tre blev godkendt; 1 to i region Sjælland og Øerne og en i region Fyn og Sønderjylland. Ingen af de 26 ansøgere i region Midt- og Nordjylland blev godkendt. Bl.a. var der 16 projekter i region Midt- og Nordjylland, der ikke havde angivet et konkret deltagerantal i ansøgningen. I anden runde kom der i alt 62 ansøgninger, hvoraf 10 blev godkendt; seks i region Sjælland og Øerne, to i region Fyn og Sønderjylland og to i region Midtog Nordjylland. I tredje runde ændredes ansøgningsproceduren, så projekterne blev tildelt en forhåndsgodkendelse, så der efterfølgende kunne foretages de nødvendige justeringer i ansøgningen. Det betød, at flere kunne godkendes. Der indkom i alt 75 ansøgninger, hvoraf 15 projekter blev godkendt; 2 Tre i region Sjælland og Øerne, tre i region Fyn og Sønderjylland og ni i region Midt- og Nordjylland. 1 Et projekt i Rødby blev godkendt, men valgte senere at takke nej til midler fra Socialfondens Integrationsindsats. Det tæller ikke med i opgørelsen. 2 Projekt Kvinder i Østbyen UEM i sikre job fra tredje ansøgningsrunde er blevet lukket og tæller derfor ikke med i opgørelsen

6 I tredje runde var der mulighed for at søge som landsdækkende projekt. Ingen af de fem ansøgere blev godkendt. Et af dem dækkede to regioner og blev indsnævret til et regionalt projekt i region Midt- og Nordjylland. I fjerde runde kom der i alt 95 ansøgere, hvoraf ni blev godkendt; tre i hver region. Ingen af de seks landsdækkende ansøgninger blev godkendt. Ansøgningernes fordeling på temaer, antal deltagere, kønsfordeling og projektlederens profil samt geografi behandles i selvstændige afsnit

7 4. Overordnede målsætninger og temaer Det overordnede programmål for Socialfondens integrationsindsats er at fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Det skal finde sted inden for to temaer, nemlig Etniske iværksættere og Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det er inden for disse to temaer, at projekterne har kunnet søge om midler. Derudover er der et tværgående tema, som projekterne kan relatere sig til, nemlig Arbejdsmarkedsrettet mobilisering af ressourcesvage, etniske minoriteter (færre på passiv forsørgelse), i denne rapport forkortet til den beskæftigelsesrettede indsats. Projekterne har ikke skullet tage stilling til dette tema i ansøgningsøjemed. I følgende tabel er det opgjort, hvordan projekterne fordeler sig på temaer og foundations. Heraf fremgår det, at der er en overvægt af projekter, der har samspil med frivillige foreninger og organisationer som hovedtema. I region Midt- og Nordjylland samt Sjælland og øerne er der dobbelt så mange projekter inden for temaet samspillet med frivillige foreninger og organisationer. Omvendt er der dobbelt så mange iværksætterprojekter i region Fyn og Sønderjylland. Projekter fordelt på temaer og foundations Foundation Tema 1 Etniske iværksættere Tema 2 Samspil med frivillige foreninger og organisationer Fyn og Sønderjylland (9 projekter) 6 3 Midt- og Nordjylland (14 projekter)* *Der er angivet to temaer ved Turkish Job Delight Jobklub for tyrkiske kvinder Sjælland og Øerne (14 projekter)* *Der er angivet to temaer ved Sammensmeltning af Dansk og Somalisk iværksætterkultur og Etniske Kogekoner Antal projekter inden for området I region Midt- og Nordjylland er der mere end dobbelt så mange ansøgere inden for temaet samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det afspejler sig i fordelingen af godkendte projekter. I de to øvrige regioner er fordelingen mere ligelig blandt ansøgerne. Det gælder dog ikke i fjerde ansøgningsrunde, hvor region Sjælland og Øerne havde fire gange så mange ansøgere inden for temaet Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det samme gælder region Fyn og Sønderjylland i den anden ansøgningsrunde, hvor der var dobbelt så mange inden for dette tema. Samlet set afspejler fordelingen af ansøgere inden for de to temaer fordelingen hos de godkendte projekter. Dog er der i første runde 20 ud af 26 ansøgere i region Midt- og Nordjylland, der dækker begge felter. Det kan tyde på, at ansø- 3 Ungdomsrådet AKP har ligeledes angivet to temaer, men er efter projektbesøget placeret alene under samspil med frivillige foreninger og organisationer

8 gerne ikke har været konkrete nok i beskrivelsen af arbejdet med de forskellige temaer. Blandt de godkendte projekter er der blot tre projekter, der har angivet, at de arbejder inden for begge felter. Hvis man læser ansøgningerne igennem, er der dog flere iværksætterprojekter, der anvender foreningslivet til at styrke iværksættelsen, jf. følgende afsnit Etniske iværksættere I alt 17 projekter har etniske iværksættere som hovedtema. Projekterne er jævnt fordelt over de tre seneste ansøgningsrunder og der er lige mange i hver region, dvs. de er overrepræsenteret i Region Fyn og Sønderjylland, idet denne region har et mindre antal projekter end de øvrige regioner. 14 arbejder med potentielle iværksættere, mens otte arbejder med eksisterende iværksættere. Fem projekter arbejder med begge grupper, hvor de eksisterende iværksættere skal hjælpe de potentielle i gang. Fem projekter har bl.a. til formål at etablere et netværk for iværksættere. Tre af dem har både potentielle og eksisterende iværksættere som målgruppe. Blandt de 20 projekter, som ikke har angivet etniske iværksættere som hovedtema, er der alligevel to projekter, hvis delmål er, at nogle af deltagerne kan blive i stand til at danne virksomhed. Det er målsætningen, at mindst 100 deltagere skal indgå i konkrete iværksætterprojekter med henblik på etablering af egen virksomhed. Dette mål synes realistisk med det store antal projekter med potentielle iværksættere. Det er også målet, at mindst 40 eksisterende, indvandrerejede virksomheder og iværksættere skal tilføres ny viden, som kan bidrage til ekspansion og konsolidering. Dette mål synes allerede opfyldt, da tre projekter alene har dette som formål. De har tilsammen et forventet deltagerantal på 132 personer. I iværksætterprojekterne forventes det, at projekterne skal bidrage til deltagernes ansættelighed ( employability ) og integration på det øvrige arbejdsmarked. At projekterne arbejder med denne dimension kan bl.a. ses ved, at seks ud af de 14 projekter, der har potentielle iværksættere som deltagere, har beskæftigelse eller uddannelse som delmål Samspil med frivillige foreninger og organisationer I alt 23 projekter er godkendt inden for dette tema. Godkendelserne tog fart i tredje ansøgningsrunde med hele 11 godkendelser. Region Fyn og Sønderjylland adskiller sig ved kun at have godkendt tre projekter inden for dette tema. De to øvrige regioner har dobbelt så mange inden for dette tema end i temaet om etniske iværksættere. Nogle projekter tager direkte afsæt i, at deltagerne skal deltage i organisationsog foreningsliv, mens andre har det som delmål eller middel til iværksættelse - 8 -

9 eller beskæftigelse. I alt 14 ud af de 23 projekter arbejder med frivillighed eller dannelse af en forening. De øvrige er eller samarbejder med frivillige organisationer i arbejdet med deltagerne. Ligeledes har 14 beskæftigelse som delmål, 11 har uddannelse som delmål og fem har iværksættelse som delmål 5. Forventet deltagerantal Samlet set er det målet, at der i alt er 500 deltagere i projektperioden. Det forventede antal på 500 deltagere skal være fast i en eller flere bestemte aktiviteter over en kortere eller længere periode. Ud over de 500 deltagere vil der være et større antal perifere deltagere. Ved hjælp af projektansøgninger og projektbesøg er vi kommet frem til et forventet deltagerantal på i alt For at kunne leve op til den overordnede målsætning, skal under en tredjedel af de forventede deltagere således medvirke i projekterne. I det hele taget må man imødese, at det endelige deltagerantal bliver mindre end forventet, fordi det sandsynligvis ikke alle projekter, der får succes. Enkelte projekter kan måske opveje dette, idet enkelte projektledere har givet udtryk for, at de regner med at få flere deltagere end forventet. Erfaringer fra Mål 3 programmet siger dog, at projekter gennemsnitligt set ikke kan leve op til deres forventede deltagerantal. Ofte er det rekrutteringen, der kan være sværere end forventet. Det er ikke undersøgt, hvorvidt projekterne i Socialfondens Integrationsindsats har haft rekrutteringsproblemerne. Det kan i det hele taget være formålstjenligt, at PSU-konsulenterne indhenter oplysninger om (forventet) deltagerantal hos projekterne midtvejs i projektperioden, for at få et mere retvisende billede af deltagerantallet. Det gælder ligeledes kvindeandelen (se senere). I opgørelsen af deltagerantallet hos de godkendte projekter har det i flere tilfælde været nødvendigt at kontakte projektlederen for at få præciseret deltagerantallet, særligt med hensyn til kønsfordelingen. Det kan i det hele taget være vanskeligt for projektet på forhånd at vurdere, hvor mange deltagere det lykkes at få tilknyttet projektet. Justeringer kan være nødvendige undervejs, hvilket PSUkonsulenterne må være opmærksomme på. 5.1 Deltagere fordelt på foundations Der skal mindst være 100 deltagere i hver foundation. Deltagerantallet fordeler sig således på de tre regioner: 741 på Sjælland og øerne 233 på Fyn og i Sønderjylland 901 i Midt- og Nordjylland At Fyn og Sønderjylland ligger så langt under de øvrige regioner, skyldes ikke blot det mindre antal projekter, men også at projekterne har mere konkrete for

10 løb for et mindre antal deltagere. Et projekt på Fyn, nemlig Etnisk Rådgivning har ikke kunne angive et forventet deltagerantal. 5.2 Deltagere blandt ansøgningerne Det er meget forskelligt, hvor mange deltagere de enkelte ansøgere regner med. De godkendte projekter opererer med lige fra 10 til 120 faste deltagere, mens fem projekter har flere end 100 deltagere, som er mere perifere (f.eks. modtagere af information). Som tidligere nævnt var der mange projekter i region Midt- og Nordjyllands første runde, der ikke havde angivet et konkret deltagerantal. 6. Projekternes varighed Projekterne varer i gennemsnit 14,5 måneder. Jo senere projekterne er blevet godkendt, jo kortere er den gennemsnitlige varighed. Projekterne fra første og anden ansøgningsrunde har gennemsnitligt halvandet år til at gennemføre projektet, mens projekterne i tredje og fjerde ansøgningsrunde har lidt over et år. Den gennemsnitlige varighed i de enkelte ansøgningsrunder er således: 1. runde: 18 måneder 2. runde: 17,1 måneder 3. runde: 13,5 måneder 4. runde: 12,4 måneder Enkelte projektledere har ved projektbesøget i tredje runde givet udtryk for, at de har kort tid til at nå deres mål. Det er typisk projektledere, der er blevet ansat efter projektstart og således ikke har været med til at formulere ansøgningen. Det er navnlig projekter, der arbejder med et længere empowerment perspektiv, hvor den beskæftigelsesrettede effekt først kan ses på meget langt sigt. De er afhængige af frivillige kræfter, hvor et af målene er at etablere frivillige netværk i et bestemt område, og hvor frivillighed er vejen til beskæftigelse eller iværksættelse. Det tager tid, i mange tilfælde formentligt ud over projektperioden. I forvejen er der overvejende tale om projekter, hvor beskæftigelseseffekter i form af konkrete jobs først kan aflæses på længere sigt. At så mange projekter er kommet så relativt sent i gang i programperioden svækker mulighederne for, at resultaterne kan aflæses inden for programperioden. Det er således væsentligt for projekterne at arbejde med, hvad der indikerer, at deres deltagere er blevet styrket i den beskæfitgelses- eller erhvervsrettede indsats. Denne problemstilling er blevet drøftet grundigt på mange projektbesøg, og det forventes at det er noget PSU-konsulenterne drøfter med projekterne i det videre forløb. Projekter fra 3. og 4. ansøgningsrunde kan være sårbare, fordi deres afslutningsdato ikke kan udsættes. Det kan vanskeliggøre gennemførelsen ved forsinkelser

11 7. Integrationsindsatsens tværgående indikatorer Socialfonden arbejder med en række tværgående indikatorer. I Socialfondens Integrationsindsats er der sat fokus på projektholderprofil og kønsfordeling, hvilket der gøres status over i det følgende: 7.1 Ildsjæl som projektholderprofil I Socialfondens Integrationsindsats vægtes det betydeligt, at projektholderne er "Ildsjæle", gerne med anden etnisk baggrund og med indgående kendskab til lokalområdet og dets behov for aktiviteter f.eks. enkeltpersoner og organisationer/ foreninger. Som udgangspunkt kan de traditionelle aktører ikke selv ansøge om midler til projekter men indgå i partnerskab med projektholder for at styrke projektets forankring. Det er den tværgående målsætning for innovation. Projektholder defineres som den projektansvarlige projektleder, ikke den juridisk ansvarlige Ildsjæl eller professionel Ud fra hvert enkelt projektbesøg vurderes det, hvorvidt projektholder kan karakteriseres som værende en ildsjæl. Der er tale om et skøn, og ikke eksakt viden i vurderingen: Følgende karakteristika er lagt til grund for vurderingen: Ny ildsjæl i projektsammenhæng. Enkelte kan have været i berøring med et tidligere projekt. Dreven ildsjæl, dvs. en ildsjæl, som har deltaget i flere projekter, og som er godt på vej til at have projektledelse som hovederhverv. Professionel, dvs. en person der har været ansat som projektleder i flere projekter. Projektledelse er hovederhvervet. Det betyder dog ikke at vedkommende ikke brænder for projektemnet. Det vurderes, at 25 (dvs. 78 %) er ildsjæle, hvoraf 12 er helt nye i projektsammenhæng, jf. følgende tabel. Definitionen fremgår af tabellen. Karakteristik af projektledere i 32 besøgte projekter. Antal Ny ildsjæl 12 Dreven ildsjæl 13 Professionel 7 I alt 32 Det er navnlig i region Midt- og Nordjylland, ildsjælene er repræsenteret. 84 % af projektholderne i Midt- og Nordjylland vurderes at være ildsjæle mod 66 % på Fyn og i Sønderjylland, og 64 % på Sjælland og øerne

12 Det har navnlig været i anden runde, at ildsjælsprojekter er blevet godkendt (90 %) mod blot 60 % i tredje runde. Tilknytning til området Målsætningen er, at 70 % af projektholderne skal være forankret (bo/have tilknytning til) i det lokalsamfund, hvor projektet foregår. I de godkendte projekter fra de to første runder, vurderes det, at alle projektholderne har tæt tilknytning til det område, hvor projektet foregår. De projektholdere, som ikke bor i området, er ofte professionelle projektledere, som har været ansat i tidligere projekter i det pågældende område, og er således kendte ansigter i området. Som det er skitseret ovenfor, betragtes 78 % som ildsjæle, der blandt andet er karakteriseret ved, at bo i området. Et andet mål er, at projektholderne skal have et dokumenteret, forudgående personligt engagement i projektets arbejdsområder. Det vurderes, at alle projektledere i de godkendte projekter fra de to første ansøgningsrunder har forudgående personligt engagement. Det gælder dog ikke Global City, hvor der er tale om et helt nyt arbejdsområde. Etnicitet 73 % af projektholderne har en anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk. Det er lidt over det måltal på 70 %, der er opstillet for Socialfondens Integrationsindsats. Det er værd at bemærke, at 11 ud af 13 projektholdere (85 %) fra første og anden ansøgningsrunde mod kun 16 ud af 24 (to tredjedele) fra tredje og fjerde ansøgningsrunde har en etnisk minoritetsbaggrund. Ansøgernes profil I region Midtjylland har der i hver ansøgningsrunde været 3-4 gange så mange ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til i alt 78 %. I region Sjælland og Øerne samt Fyn og Sønderjylland har hhv. 57 og 58 % af projektholderne en anden etnisk baggrund end dansk. I alt udgør projektholdere med anden etnisk baggrund end dansk 65 % af ansøgerne, hvilket ligger under målsætningen på 70 %. 7.2 Kønsfordeling og kønsligestilling 22 ud af 37 projektholdere svarende til 59 % er kvinder. Det er langt flere end de 40 %, som var mindstekravet i målsætninger i Integrationsindsatsen. Det er de to seneste ansøgningsrunder, der har sikret, at målet er blevet nået. I de to første ansøgningsrunder er blot 38 % af projektholderne kvinder. I region Midtog Nordjylland adskiller man sig ved, at man præcis har nået målsætningen på de 40 %. 14 af de 22 har anden etnisk baggrund end dansk. Antallet af de fast deltagende kvinder i projekterne forventes at være 1117 personer svarende til 60 % af de samlede deltagermængde. Det er langt flere end de 40 %, som var mindstekravet i målsætninger i Integrationsindsatsen. Det kan blandt andet skyldes de ni projekter, der alene har kvindelige deltagere

13 Det har været nødvendigt at få projekterne til at præcisere, hvor mange deltagende kvinder, de forventer. Ved 11 projekter har det ikke været muligt at angive en forventet kønsfordeling. Syv kunne ikke præcisere det, mens fire ikke er besøgt endnu. Vi har valgt at anvende et estimat med en kvindeandel på 40 % i disse projekter. På projektbesøgene er der blevet spurgt til, hvorvidt projekterne arbejder med kønsligestilling. Det er sjældent, at projekterne har reflekteret over begrebet kønsligestilling. Ofte er det under projektbesøgene nødvendigt at forklare, hvad kønsligestilling kan betyde. Det er ikke overraskende, idet kønsligestilling som tema i Mål 3 programmet og i samfundet i det hele taget, sammenlignet med andre lande, stort set er fraværende, hvis man ser bort for fokuset på kønsfordeling. Specielt de rene kvindeprojekter opdager, at det kan være frugtbart at arbejde med kønsligestilling, fordi de i virkeligheden arbejder med at styrke kvinders mulighed for at deltage i samfundslivet, komme i arbejde eller etablere en virksomhed. I alt er der ni projekter, der udelukkende har kvindelige deltagere. 8. Geografi Generelt for Socialfondens Integrationsindsats gælder, at aktiviteterne primært skal gennemføres i ghettoområder i bred forstand og/eller til gavn for etniske minoriteter fra disse boligområder. Det er også kendetegnende for de fleste projektansøgninger. De fleste dækker flere boligområder, men der er også flere ansøgninger, der dækker en hel by eller bydel. De fleste af de ansøgninger, der dækker et større geografisk område, har ikke været præcise nok i angivelse af en bestemt deltagergruppe. Det gjaldt særligt i første ansøgningsrunde. Det afspejler sig i de godkendte projekter, hvor de fleste projekter, der opererer i et større lokalt geografisk område, har specifikke målgrupper. I alt 13 projekter arbejder i et afgrænset boligområde. Otte projekter arbejder med udgangspunkt i et eller flere boligområder, men tilbudet gælder deltagere fra hele byen. 12 projekter opererer i en hel by, mens fire projekter strækker sig over flere byer i en bestemt region. Der er ikke godkendt projekter på tværs af regioner. Det er region Sjælland og Øerne, der forholdsvis har flest projekter, der udelukkende arbejder i boligområder