DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats"

Transkript

1 Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006

2 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder 5 4. Overordnede målsætninger og temaer Etniske iværksættere Samspil med frivillige foreninger og organisationer Forventet deltagerantal Deltagere fordelt på foundations Deltagere blandt ansøgningerne Projekternes varighed Integrationsindsatsens tværgående indikatorer Ildsjæl som projektholderprofil Kønsfordeling og kønsligestilling Geografi

3 1. Indledning Ledelsen for Integrationsindsatsen har 23. juli bedt om en rapport for fremdriften (i store træk) i Socialfondens Integrationsindsats. Opdraget er en sammenskrivning af regionsoversigter fra de fire ansøgningsrunder og statusrapporten fra april 2006 opdateret med oplysninger fra godkendte projekter fra de seneste to ansøgningsrunder. DISCUS har gennemført indledende besøg hos 30 af de 37 godkendte projekter. Supplerende oplysninger herfra og korrektioner til projekternes ansøgninger indgår i denne beskrivelse. Således bygger denne rapport kun på oplysninger fra projekternes ansøgninger samt besøgene i den indledende fase. Projekterne har i forbindelse med deres igangsættelse skullet udfylde et selvevalueringsskema. Resultaterne herfra beskrives i et statusnotat i oktober Projekterne besøges også i den afsluttende fase med henblik på projekternes udarbejdelse af en afsluttende selvevaluering. I den mellemliggende tid følger og støtter PSU-konsulenterne projekterne. Fremdriften i projekterne efter opstart og op til afslutningen kan således aflæses i PSU-konsulenternes afrapporteringer. I denne rapport gives der en beskrivelse af projekternes fordeling på temaer samt en forhåndsvurdering af deltagerantal, projekternes varighed, kønsfordeling og projektholdernes ildsjælsprofil, etnicitet og køn. Administrative og økonomiske forhold beskrives ikke i denne rapport. Der gives et samlet overblik over fremdriften i afsnittet sammenfatning og konklusioner. I det efterfølgende afsnit beskrives fremdriften i de fire ansøgningsrunder, hvorefter de overordnede målsætninger og temaer i Socialfondens Integrationsindsats beskrives i det fjerde afsnit. Der redegøres for, hvordan såvel godkendte ansøgninger som den samlede ansøgermængder fordeler sig på Integrationsindsatsens to hovedtemaer. I det femte afsnit redegøres der for projekternes forventede deltagerantal og hvorvidt det lever op til programmets målsætninger herfor. I sjette afsnit beskrives projekternes varighed. I syvende afsnit gøres der rede for den forventede kønsfordeling blandt deltagerne. Desuden ser evaluator nærmere på projektledernes køn, etnicitet og ildsjælsprofil. I det sidste afsnit belyses det, hvorvidt projekterne relaterer sig til et boligområde, en by eller en region

4 2. Sammenfatning og konklusioner Efter en træg start med blot tre projektgodkendelser i første runde, arbejder nu i alt 37 projekter i Socialfondens Integrationsindsats. Det har ikke været antallet af ansøgninger, der har manglet, men ansøgninger, der var kvalificerede nok, både indholdsmæssigt og i forhold til formalia. Desuden har projektgodkendelsesudvalgene skullet finde deres rolle/funktion. Der er i alt indkommet 285 ansøgninger. Projekterne forventer samlet set et deltagerantal på 1875 faste deltagere, hvilket langt overstiger målet på 500 faste deltagere. Heraf forventes 60 % at være kvinder, hvilket overstiger målet på 40 %. Det skyldes bl.a., at ni projekter udelukkende har kvindelige deltagere. Erfaringerne fra Mål 3 programmet og andre programmer siger dog, at det kan være svært at leve op til et forventet deltagerantal, og at navnlig nydanske kvinder kan være vanskelige at rekruttere. Der er pt. ikke gjort status over eventuelle rekrutteringsproblemer hos projekterne. Projekterne varer i gennemsnit 14,5 måneder. Jo senere projekterne er blevet godkendt, jo kortere er den gennemsnitlige varighed. Projekterne fra første og anden ansøgningsrunde har gennemsnitligt halvandet år til at gennemføre projektet, mens projekterne fra tredje og fjerde ansøgningsrunde har lidt over et år. Således er projekter fra de to seneste ansøgningsrunder sårbare, navnlig de, der arbejder med længere empowerment perspektiver, f.eks. dannelse af frivillige og etableringer af foreninger. 17 projekter arbejder nu inden for temaet Etniske iværksættere og 23 inden for temaet Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Tre projekter arbejder formelt inden for begge temaer, men langt flere projekter har elementer fra begge temaer. Det gælder særligt iværksætterprojekter, der benytter netværk eller foreningsarbejde i iværksætterarbejdet. De fleste iværksætterprojekter arbejder med potentielle iværksættere, mens halvdelen arbejder med eksisterende iværksættere. De projekter, der arbejder med begge grupper, er kendetegnet ved, at potentielle og eksisterende iværksættere kan supplere hinanden i forskellige former for netværk. Fem projekter har bl.a. til formål at etablere et netværk for iværksættere. Tre af dem har både potentielle og eksisterende iværksættere som målgruppe. forudsætning Blandt projekterne fra det andet tema samspil med frivillige foreninger og organisationer, er der nogle, der har iværksættelse som delmål. I det hele taget har en lang række af projekterne inden for dette tema beskæftigelsesrettede mål, nogle på kort sigt, andre på længere sigt. Nogle tager direkte afsæt i, at projektdeltagerne skal deltage medvirke i organisations- og foreningsliv, mens andre har det som delmål eller middel til iværksættelse eller beskæftigelse. Det vurderes, at projekterne som helhed lever op til Socialfondens Integrationsindsats fokus på, at projektholderne skal være "Ildsjæle", gerne med anden etnisk baggrund. Således vurderes det, at 25 projektholdere (dvs. 78 %) er ildsjæle, hvoraf 12 er helt nye i projektsammenhæng. Det er særligt i region Midt- og Nordjylland, hvor ildsjælene er repræsenteret

5 73 % af projektholderne har en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket lever op til måltallet. 22 ud af 37 projektholdere svarende til 59 % er kvinder. Det er langt flere end måltallet på 40 %. Det er de to første ansøgningsrunder, der har sikret målopfyldelsen om etnicitet, mens det er de to seneste ansøgningsrunder, der har medvirket til, at flertallet af projektholderne er kvinder. Der er ikke mange projekter, der opererer med begrebet kønsligestilling. Til gengæld er der ni projekter, der har særlig fokus på kvinder, hvilket har været medvirkende til den høje kvindeandel blandt deltagerne. Langt de fleste projektholdere er tilknyttet det geografiske område, projektet er i. De projektholdere, som ikke bor i området, er ofte professionelle projektledere, som har været ansat i tidligere projekter i det pågældende område. 21 projekter arbejder i bestemte boligområder eller med udgangspunkt i et boligområde i en hel by eller bydel. 12 projekter opererer i en hel by, mens fire projekter strækker sig over flere byer i en bestemt region. Der er ikke godkendt projekter på tværs af regioner. Det er region Sjælland og Øerne, der forholdsvist har flest projekter, der udelukkende arbejder i boligområder. 3. De fire ansøgningsrunder Stort set alle midler i Socialfondens Integrationsindsats er nu uddelt. Det har fundet sted gennem fire ansøgningsrunder, hvorefter der i alt er 37 projekter i gang ud af i alt 285 indkomne ansøgninger. Ved første ansøgningsrunde kom der 53 ansøgninger, hvoraf blot tre blev godkendt; 1 to i region Sjælland og Øerne og en i region Fyn og Sønderjylland. Ingen af de 26 ansøgere i region Midt- og Nordjylland blev godkendt. Bl.a. var der 16 projekter i region Midt- og Nordjylland, der ikke havde angivet et konkret deltagerantal i ansøgningen. I anden runde kom der i alt 62 ansøgninger, hvoraf 10 blev godkendt; seks i region Sjælland og Øerne, to i region Fyn og Sønderjylland og to i region Midtog Nordjylland. I tredje runde ændredes ansøgningsproceduren, så projekterne blev tildelt en forhåndsgodkendelse, så der efterfølgende kunne foretages de nødvendige justeringer i ansøgningen. Det betød, at flere kunne godkendes. Der indkom i alt 75 ansøgninger, hvoraf 15 projekter blev godkendt; 2 Tre i region Sjælland og Øerne, tre i region Fyn og Sønderjylland og ni i region Midt- og Nordjylland. 1 Et projekt i Rødby blev godkendt, men valgte senere at takke nej til midler fra Socialfondens Integrationsindsats. Det tæller ikke med i opgørelsen. 2 Projekt Kvinder i Østbyen UEM i sikre job fra tredje ansøgningsrunde er blevet lukket og tæller derfor ikke med i opgørelsen

6 I tredje runde var der mulighed for at søge som landsdækkende projekt. Ingen af de fem ansøgere blev godkendt. Et af dem dækkede to regioner og blev indsnævret til et regionalt projekt i region Midt- og Nordjylland. I fjerde runde kom der i alt 95 ansøgere, hvoraf ni blev godkendt; tre i hver region. Ingen af de seks landsdækkende ansøgninger blev godkendt. Ansøgningernes fordeling på temaer, antal deltagere, kønsfordeling og projektlederens profil samt geografi behandles i selvstændige afsnit

7 4. Overordnede målsætninger og temaer Det overordnede programmål for Socialfondens integrationsindsats er at fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Det skal finde sted inden for to temaer, nemlig Etniske iværksættere og Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det er inden for disse to temaer, at projekterne har kunnet søge om midler. Derudover er der et tværgående tema, som projekterne kan relatere sig til, nemlig Arbejdsmarkedsrettet mobilisering af ressourcesvage, etniske minoriteter (færre på passiv forsørgelse), i denne rapport forkortet til den beskæftigelsesrettede indsats. Projekterne har ikke skullet tage stilling til dette tema i ansøgningsøjemed. I følgende tabel er det opgjort, hvordan projekterne fordeler sig på temaer og foundations. Heraf fremgår det, at der er en overvægt af projekter, der har samspil med frivillige foreninger og organisationer som hovedtema. I region Midt- og Nordjylland samt Sjælland og øerne er der dobbelt så mange projekter inden for temaet samspillet med frivillige foreninger og organisationer. Omvendt er der dobbelt så mange iværksætterprojekter i region Fyn og Sønderjylland. Projekter fordelt på temaer og foundations Foundation Tema 1 Etniske iværksættere Tema 2 Samspil med frivillige foreninger og organisationer Fyn og Sønderjylland (9 projekter) 6 3 Midt- og Nordjylland (14 projekter)* *Der er angivet to temaer ved Turkish Job Delight Jobklub for tyrkiske kvinder Sjælland og Øerne (14 projekter)* *Der er angivet to temaer ved Sammensmeltning af Dansk og Somalisk iværksætterkultur og Etniske Kogekoner Antal projekter inden for området I region Midt- og Nordjylland er der mere end dobbelt så mange ansøgere inden for temaet samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det afspejler sig i fordelingen af godkendte projekter. I de to øvrige regioner er fordelingen mere ligelig blandt ansøgerne. Det gælder dog ikke i fjerde ansøgningsrunde, hvor region Sjælland og Øerne havde fire gange så mange ansøgere inden for temaet Samspil med frivillige foreninger og organisationer. Det samme gælder region Fyn og Sønderjylland i den anden ansøgningsrunde, hvor der var dobbelt så mange inden for dette tema. Samlet set afspejler fordelingen af ansøgere inden for de to temaer fordelingen hos de godkendte projekter. Dog er der i første runde 20 ud af 26 ansøgere i region Midt- og Nordjylland, der dækker begge felter. Det kan tyde på, at ansø- 3 Ungdomsrådet AKP har ligeledes angivet to temaer, men er efter projektbesøget placeret alene under samspil med frivillige foreninger og organisationer

8 gerne ikke har været konkrete nok i beskrivelsen af arbejdet med de forskellige temaer. Blandt de godkendte projekter er der blot tre projekter, der har angivet, at de arbejder inden for begge felter. Hvis man læser ansøgningerne igennem, er der dog flere iværksætterprojekter, der anvender foreningslivet til at styrke iværksættelsen, jf. følgende afsnit Etniske iværksættere I alt 17 projekter har etniske iværksættere som hovedtema. Projekterne er jævnt fordelt over de tre seneste ansøgningsrunder og der er lige mange i hver region, dvs. de er overrepræsenteret i Region Fyn og Sønderjylland, idet denne region har et mindre antal projekter end de øvrige regioner. 14 arbejder med potentielle iværksættere, mens otte arbejder med eksisterende iværksættere. Fem projekter arbejder med begge grupper, hvor de eksisterende iværksættere skal hjælpe de potentielle i gang. Fem projekter har bl.a. til formål at etablere et netværk for iværksættere. Tre af dem har både potentielle og eksisterende iværksættere som målgruppe. Blandt de 20 projekter, som ikke har angivet etniske iværksættere som hovedtema, er der alligevel to projekter, hvis delmål er, at nogle af deltagerne kan blive i stand til at danne virksomhed. Det er målsætningen, at mindst 100 deltagere skal indgå i konkrete iværksætterprojekter med henblik på etablering af egen virksomhed. Dette mål synes realistisk med det store antal projekter med potentielle iværksættere. Det er også målet, at mindst 40 eksisterende, indvandrerejede virksomheder og iværksættere skal tilføres ny viden, som kan bidrage til ekspansion og konsolidering. Dette mål synes allerede opfyldt, da tre projekter alene har dette som formål. De har tilsammen et forventet deltagerantal på 132 personer. I iværksætterprojekterne forventes det, at projekterne skal bidrage til deltagernes ansættelighed ( employability ) og integration på det øvrige arbejdsmarked. At projekterne arbejder med denne dimension kan bl.a. ses ved, at seks ud af de 14 projekter, der har potentielle iværksættere som deltagere, har beskæftigelse eller uddannelse som delmål Samspil med frivillige foreninger og organisationer I alt 23 projekter er godkendt inden for dette tema. Godkendelserne tog fart i tredje ansøgningsrunde med hele 11 godkendelser. Region Fyn og Sønderjylland adskiller sig ved kun at have godkendt tre projekter inden for dette tema. De to øvrige regioner har dobbelt så mange inden for dette tema end i temaet om etniske iværksættere. Nogle projekter tager direkte afsæt i, at deltagerne skal deltage i organisationsog foreningsliv, mens andre har det som delmål eller middel til iværksættelse - 8 -

9 eller beskæftigelse. I alt 14 ud af de 23 projekter arbejder med frivillighed eller dannelse af en forening. De øvrige er eller samarbejder med frivillige organisationer i arbejdet med deltagerne. Ligeledes har 14 beskæftigelse som delmål, 11 har uddannelse som delmål og fem har iværksættelse som delmål 5. Forventet deltagerantal Samlet set er det målet, at der i alt er 500 deltagere i projektperioden. Det forventede antal på 500 deltagere skal være fast i en eller flere bestemte aktiviteter over en kortere eller længere periode. Ud over de 500 deltagere vil der være et større antal perifere deltagere. Ved hjælp af projektansøgninger og projektbesøg er vi kommet frem til et forventet deltagerantal på i alt For at kunne leve op til den overordnede målsætning, skal under en tredjedel af de forventede deltagere således medvirke i projekterne. I det hele taget må man imødese, at det endelige deltagerantal bliver mindre end forventet, fordi det sandsynligvis ikke alle projekter, der får succes. Enkelte projekter kan måske opveje dette, idet enkelte projektledere har givet udtryk for, at de regner med at få flere deltagere end forventet. Erfaringer fra Mål 3 programmet siger dog, at projekter gennemsnitligt set ikke kan leve op til deres forventede deltagerantal. Ofte er det rekrutteringen, der kan være sværere end forventet. Det er ikke undersøgt, hvorvidt projekterne i Socialfondens Integrationsindsats har haft rekrutteringsproblemerne. Det kan i det hele taget være formålstjenligt, at PSU-konsulenterne indhenter oplysninger om (forventet) deltagerantal hos projekterne midtvejs i projektperioden, for at få et mere retvisende billede af deltagerantallet. Det gælder ligeledes kvindeandelen (se senere). I opgørelsen af deltagerantallet hos de godkendte projekter har det i flere tilfælde været nødvendigt at kontakte projektlederen for at få præciseret deltagerantallet, særligt med hensyn til kønsfordelingen. Det kan i det hele taget være vanskeligt for projektet på forhånd at vurdere, hvor mange deltagere det lykkes at få tilknyttet projektet. Justeringer kan være nødvendige undervejs, hvilket PSUkonsulenterne må være opmærksomme på. 5.1 Deltagere fordelt på foundations Der skal mindst være 100 deltagere i hver foundation. Deltagerantallet fordeler sig således på de tre regioner: 741 på Sjælland og øerne 233 på Fyn og i Sønderjylland 901 i Midt- og Nordjylland At Fyn og Sønderjylland ligger så langt under de øvrige regioner, skyldes ikke blot det mindre antal projekter, men også at projekterne har mere konkrete for

10 løb for et mindre antal deltagere. Et projekt på Fyn, nemlig Etnisk Rådgivning har ikke kunne angive et forventet deltagerantal. 5.2 Deltagere blandt ansøgningerne Det er meget forskelligt, hvor mange deltagere de enkelte ansøgere regner med. De godkendte projekter opererer med lige fra 10 til 120 faste deltagere, mens fem projekter har flere end 100 deltagere, som er mere perifere (f.eks. modtagere af information). Som tidligere nævnt var der mange projekter i region Midt- og Nordjyllands første runde, der ikke havde angivet et konkret deltagerantal. 6. Projekternes varighed Projekterne varer i gennemsnit 14,5 måneder. Jo senere projekterne er blevet godkendt, jo kortere er den gennemsnitlige varighed. Projekterne fra første og anden ansøgningsrunde har gennemsnitligt halvandet år til at gennemføre projektet, mens projekterne i tredje og fjerde ansøgningsrunde har lidt over et år. Den gennemsnitlige varighed i de enkelte ansøgningsrunder er således: 1. runde: 18 måneder 2. runde: 17,1 måneder 3. runde: 13,5 måneder 4. runde: 12,4 måneder Enkelte projektledere har ved projektbesøget i tredje runde givet udtryk for, at de har kort tid til at nå deres mål. Det er typisk projektledere, der er blevet ansat efter projektstart og således ikke har været med til at formulere ansøgningen. Det er navnlig projekter, der arbejder med et længere empowerment perspektiv, hvor den beskæftigelsesrettede effekt først kan ses på meget langt sigt. De er afhængige af frivillige kræfter, hvor et af målene er at etablere frivillige netværk i et bestemt område, og hvor frivillighed er vejen til beskæftigelse eller iværksættelse. Det tager tid, i mange tilfælde formentligt ud over projektperioden. I forvejen er der overvejende tale om projekter, hvor beskæftigelseseffekter i form af konkrete jobs først kan aflæses på længere sigt. At så mange projekter er kommet så relativt sent i gang i programperioden svækker mulighederne for, at resultaterne kan aflæses inden for programperioden. Det er således væsentligt for projekterne at arbejde med, hvad der indikerer, at deres deltagere er blevet styrket i den beskæfitgelses- eller erhvervsrettede indsats. Denne problemstilling er blevet drøftet grundigt på mange projektbesøg, og det forventes at det er noget PSU-konsulenterne drøfter med projekterne i det videre forløb. Projekter fra 3. og 4. ansøgningsrunde kan være sårbare, fordi deres afslutningsdato ikke kan udsættes. Det kan vanskeliggøre gennemførelsen ved forsinkelser

11 7. Integrationsindsatsens tværgående indikatorer Socialfonden arbejder med en række tværgående indikatorer. I Socialfondens Integrationsindsats er der sat fokus på projektholderprofil og kønsfordeling, hvilket der gøres status over i det følgende: 7.1 Ildsjæl som projektholderprofil I Socialfondens Integrationsindsats vægtes det betydeligt, at projektholderne er "Ildsjæle", gerne med anden etnisk baggrund og med indgående kendskab til lokalområdet og dets behov for aktiviteter f.eks. enkeltpersoner og organisationer/ foreninger. Som udgangspunkt kan de traditionelle aktører ikke selv ansøge om midler til projekter men indgå i partnerskab med projektholder for at styrke projektets forankring. Det er den tværgående målsætning for innovation. Projektholder defineres som den projektansvarlige projektleder, ikke den juridisk ansvarlige Ildsjæl eller professionel Ud fra hvert enkelt projektbesøg vurderes det, hvorvidt projektholder kan karakteriseres som værende en ildsjæl. Der er tale om et skøn, og ikke eksakt viden i vurderingen: Følgende karakteristika er lagt til grund for vurderingen: Ny ildsjæl i projektsammenhæng. Enkelte kan have været i berøring med et tidligere projekt. Dreven ildsjæl, dvs. en ildsjæl, som har deltaget i flere projekter, og som er godt på vej til at have projektledelse som hovederhverv. Professionel, dvs. en person der har været ansat som projektleder i flere projekter. Projektledelse er hovederhvervet. Det betyder dog ikke at vedkommende ikke brænder for projektemnet. Det vurderes, at 25 (dvs. 78 %) er ildsjæle, hvoraf 12 er helt nye i projektsammenhæng, jf. følgende tabel. Definitionen fremgår af tabellen. Karakteristik af projektledere i 32 besøgte projekter. Antal Ny ildsjæl 12 Dreven ildsjæl 13 Professionel 7 I alt 32 Det er navnlig i region Midt- og Nordjylland, ildsjælene er repræsenteret. 84 % af projektholderne i Midt- og Nordjylland vurderes at være ildsjæle mod 66 % på Fyn og i Sønderjylland, og 64 % på Sjælland og øerne

12 Det har navnlig været i anden runde, at ildsjælsprojekter er blevet godkendt (90 %) mod blot 60 % i tredje runde. Tilknytning til området Målsætningen er, at 70 % af projektholderne skal være forankret (bo/have tilknytning til) i det lokalsamfund, hvor projektet foregår. I de godkendte projekter fra de to første runder, vurderes det, at alle projektholderne har tæt tilknytning til det område, hvor projektet foregår. De projektholdere, som ikke bor i området, er ofte professionelle projektledere, som har været ansat i tidligere projekter i det pågældende område, og er således kendte ansigter i området. Som det er skitseret ovenfor, betragtes 78 % som ildsjæle, der blandt andet er karakteriseret ved, at bo i området. Et andet mål er, at projektholderne skal have et dokumenteret, forudgående personligt engagement i projektets arbejdsområder. Det vurderes, at alle projektledere i de godkendte projekter fra de to første ansøgningsrunder har forudgående personligt engagement. Det gælder dog ikke Global City, hvor der er tale om et helt nyt arbejdsområde. Etnicitet 73 % af projektholderne har en anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk. Det er lidt over det måltal på 70 %, der er opstillet for Socialfondens Integrationsindsats. Det er værd at bemærke, at 11 ud af 13 projektholdere (85 %) fra første og anden ansøgningsrunde mod kun 16 ud af 24 (to tredjedele) fra tredje og fjerde ansøgningsrunde har en etnisk minoritetsbaggrund. Ansøgernes profil I region Midtjylland har der i hver ansøgningsrunde været 3-4 gange så mange ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til i alt 78 %. I region Sjælland og Øerne samt Fyn og Sønderjylland har hhv. 57 og 58 % af projektholderne en anden etnisk baggrund end dansk. I alt udgør projektholdere med anden etnisk baggrund end dansk 65 % af ansøgerne, hvilket ligger under målsætningen på 70 %. 7.2 Kønsfordeling og kønsligestilling 22 ud af 37 projektholdere svarende til 59 % er kvinder. Det er langt flere end de 40 %, som var mindstekravet i målsætninger i Integrationsindsatsen. Det er de to seneste ansøgningsrunder, der har sikret, at målet er blevet nået. I de to første ansøgningsrunder er blot 38 % af projektholderne kvinder. I region Midtog Nordjylland adskiller man sig ved, at man præcis har nået målsætningen på de 40 %. 14 af de 22 har anden etnisk baggrund end dansk. Antallet af de fast deltagende kvinder i projekterne forventes at være 1117 personer svarende til 60 % af de samlede deltagermængde. Det er langt flere end de 40 %, som var mindstekravet i målsætninger i Integrationsindsatsen. Det kan blandt andet skyldes de ni projekter, der alene har kvindelige deltagere

13 Det har været nødvendigt at få projekterne til at præcisere, hvor mange deltagende kvinder, de forventer. Ved 11 projekter har det ikke været muligt at angive en forventet kønsfordeling. Syv kunne ikke præcisere det, mens fire ikke er besøgt endnu. Vi har valgt at anvende et estimat med en kvindeandel på 40 % i disse projekter. På projektbesøgene er der blevet spurgt til, hvorvidt projekterne arbejder med kønsligestilling. Det er sjældent, at projekterne har reflekteret over begrebet kønsligestilling. Ofte er det under projektbesøgene nødvendigt at forklare, hvad kønsligestilling kan betyde. Det er ikke overraskende, idet kønsligestilling som tema i Mål 3 programmet og i samfundet i det hele taget, sammenlignet med andre lande, stort set er fraværende, hvis man ser bort for fokuset på kønsfordeling. Specielt de rene kvindeprojekter opdager, at det kan være frugtbart at arbejde med kønsligestilling, fordi de i virkeligheden arbejder med at styrke kvinders mulighed for at deltage i samfundslivet, komme i arbejde eller etablere en virksomhed. I alt er der ni projekter, der udelukkende har kvindelige deltagere. 8. Geografi Generelt for Socialfondens Integrationsindsats gælder, at aktiviteterne primært skal gennemføres i ghettoområder i bred forstand og/eller til gavn for etniske minoriteter fra disse boligområder. Det er også kendetegnende for de fleste projektansøgninger. De fleste dækker flere boligområder, men der er også flere ansøgninger, der dækker en hel by eller bydel. De fleste af de ansøgninger, der dækker et større geografisk område, har ikke været præcise nok i angivelse af en bestemt deltagergruppe. Det gjaldt særligt i første ansøgningsrunde. Det afspejler sig i de godkendte projekter, hvor de fleste projekter, der opererer i et større lokalt geografisk område, har specifikke målgrupper. I alt 13 projekter arbejder i et afgrænset boligområde. Otte projekter arbejder med udgangspunkt i et eller flere boligområder, men tilbudet gælder deltagere fra hele byen. 12 projekter opererer i en hel by, mens fire projekter strækker sig over flere byer i en bestemt region. Der er ikke godkendt projekter på tværs af regioner. Det er region Sjælland og Øerne, der forholdsvis har flest projekter, der udelukkende arbejder i boligområder

DISCUS A/S. Slutevaluering af Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Slutevaluering af Socialfondens Integrationsindsats Slutevaluering af Socialfondens Integrationsindsats November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formålet med programevalueringen... 6 Rollefordeling... 7 Evalueringsmetode... 7 Læsevejledning...

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs.

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT 07-11-2012 BILAG 1 Administration af akutjob i Københavns Kommune I dette notat diskuteres forskellige muligheder

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab Frivillighed, civilsamfund og AAK CFTF kerneopgaver, forebyggelse og tværfaglighed Frivillige, De frivilliges hus Integrationsråd, helhedsplaner, boligsociale

Læs mere

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

8000 Aarhus Kontaktperson: Søren Larsen T: 21660429 E: sl@lomidt.dk

8000 Aarhus Kontaktperson: Søren Larsen T: 21660429 E: sl@lomidt.dk Ansøgning til: RUMMELIG imidt Oplysninger om ansøger: LO Midtjylland 8000 Aarhus Kontaktperson: Søren Larsen T: 21660429 E: sl@lomidt.dk Projektbeskrivelse 1. Baggrund RUMMELIG i midt er et inklusionsprogram,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013. Resumé: Om analysen. HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende

Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013. Resumé: Om analysen. HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende Økonomisk analyse fra HORESTA September 2012 Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013 Om analysen HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1.

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler

Læs mere

Mangfoldighed i Dagtilbud. Evaluering af et integrationsprojekt i Københavns Kommune

Mangfoldighed i Dagtilbud. Evaluering af et integrationsprojekt i Københavns Kommune Mangfoldighed i Dagtilbud Evaluering af et integrationsprojekt i Københavns Kommune Mangfoldighed i Dagtilbud Evaluering af et integrationsprojekt i Københavns Kommune 2009 Mangfoldighed i Dagtilbud 2009

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD EFTER LOV OM OFFERFONDEN

ANSØGNING OM TILSKUD EFTER LOV OM OFFERFONDEN ANSØGNING OM TILSKUD EFTER LOV OM OFFERFONDEN Oplysningerne som angives i ansøgningsskemaet lægges til grund ved uddelingen af Offerfondens midler. Det er derfor vigtigt at præsentere projektet/aktiviteten

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje

Læs mere

5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet

5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 18. maj 2015 5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet 15-006528 Sagsfremstilling Administrationen fremlægger

Læs mere

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge

Læs mere

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Dato for bevilling

Læs mere

Branchepakker -den bedste integration

Branchepakker -den bedste integration Integrationsafdelingen Kontaktoplysninger Branchepakker -den bedste integration Matthias Danielsen 9845 7226 madi@frederikshavn.dk Pia Reetz 9845 5641 pire@frederikshavn.dk Tina Heilemann 9845 7244 tihi@frederikshavn.dk

Læs mere

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune Notatark Sagsnr. 82.06.00-A30-2138637-09 Sagsbehandler Thomas Frank 30.10.2015 Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune I forlængelse af Bascons afrapportering omkring

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Tabel 5. Samlet oversigt over projekterne, 2000-2004.

Tabel 5. Samlet oversigt over projekterne, 2000-2004. Ligestillingsafdelingen J.nr. C.1.2.13.- jka 31. august 2005 Bilag om Satspuljemidler målrettet projekter til ældre I perioden 2000-2004 er der afsat knap 95 mio.kr. til projekter for ældre, jf. tabel

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006 Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design December 2006 Metode Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er

Læs mere

Pkt.nr. 4. Aktiverings- og sociale projekter - forslag til tilretning 311255

Pkt.nr. 4. Aktiverings- og sociale projekter - forslag til tilretning 311255 Pkt.nr. 4 Aktiverings og sociale projekter forslag til tilretning 311255 Indstilling: Det indstilles til Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at forslag til tilretning af aktiverings og sociale projekter godkendes.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere Projektbeskrivelse Ungekulturråd og Projektmagerforløb i Kulturregion Fyn 2015-18 Baggrund Udvikling af et ungekulturråd har været, og er fortsat, en indsats under den fynske kulturaftale. I perioden 2015-18

Læs mere