Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Regionplan Tillæg nr. 5. Vindmøller sydvest for Tim, Ringkøbing Kommune.

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Regionplan 2005 Tillæg nr. 5 Vindmøller sydvest for Tim, Ringkøbing Kommune. Juli 2006

2 Side 2

3 S:\Kort og Geodata\Regionplan\2005\Tillaeg\T_05_Vindmoller_Tim.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2005\Tillaeg\T_05_Vindmoller_Tim.pdf Regionplan 2005 Tillæg nr. 5 Vindmøller sydvest for Tim, Ringkøbing Kommune. Juli 2006

4 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet Ringkøbing Udgivelsestidspunkt: Juli 2006 Oplag: 100 Sidetal: 10 ISBN-nr: Nøgleord: for Ringkjøbing Amt.. Vurdering af virkning på miljøet. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 5 Indledning... 5 VVM-proceduren... 6 VVM-redegørelse... 6 Skrotningsordningen... 6 Retningslinier... 7 Ikke teknisk resume Miljøpåvirkninger i anlægsfasen... 8 Miljøpåvirkninger i driftsfasen... 8 Landskabelige og visuelle forhold... 9 Naboforhold Sikkerhedsforhold Luftforurening og klima Sammenfatning Side 4

5 Forord Ringkjøbing Amtsråd har efter henvendelse fra Energicenter Nord vedtaget regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 2005, der med baggrund i VVM-undersøgelsen Vindmøller sydvest for Tim i Ringkøbing Kommune indeholder de overordnede rammer for opstilling af vindmøller sydvest for Tim i Ringkøbing Kommune. VVM-redegørelsen er trykt i et særskilt hæfte. Der fremlægges et hovedforslag bestående af 3 møller med en totalhøjde på 149 m. Der fremlægges desuden 2 alternative forslag på henholdsvis 5 møller på op til 150 m og 6 møller på op til 100 m. I alle forslag er møllerne placeret på en række i nord-sydliggående retning. 1. maj Ringkjøbing Amtsråd har herefter endeligt besluttet af fremme forslaget. Flere eksemplarer af regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt og VVM-redegørelse kan rekvireres ved henvendelse til Ringkjøbing Amt, Damstrædet 2, Postboks 154, 6950 Ringkøbing, tlf VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Forslag til regionplantillæg og VVM-redegørelsen, der beskriver de miljømæssige konsekvenser ved realisering af projektet, har været fremlagt efter reglerne i planloven til offentlig debat i perioden fra den 6. marts til den Indledning Udarbejdelsen af regionplantillæg nr. 5 tager udgangspunkt i Regionplan I Regionplanen udlægges det aktuelle område ved Tim til interesseområde for vindmøller. Efter en nærmere planlægning evt. med VVMprocedure kan der herefter opstilles møller i området. Sideløbende med udarbejdelsen af regionplantillæg og VVM-redegørelse udarbejder Ringkøbing Kommune kommuneplantillæg og lokalplan. Projektet skal medvirke til at nå amtets målsætning om, at der skal en betydelig sanering i forbindelse med opstillingen af nye vindmøller, således at landskabet i fremtiden vil være præget at få hensigtsmæssigt placerede som erstatning for mange af amtets mindre og uheldigt placerede møller. VVM-redegørelsen skal forud for en realisering af projektet sikre, at projektet kan gennemføres under størst mulig hensyntagen til de landskabelige, natur-, og kulturhistoriske værdier i amtet og at gener hos naboer til de nye vindmøller kan minimeres mest muligt. Side 5

6 VVM-proceduren Efter bekendtgørelse nr. 428 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) skal der udarbejdes en VVMredegørelse med tilhørende regionplantillæg for vindmøller med totalhøjde over 80 m eller for grupper med mere end 3 vindmøller. VVM-redegørelsen indeholder på baggrund af samlebekendtgørelsen en undersøgelse og vurdering af projektets miljøkonsekvenser for omgivelserne, og har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for Amtsrådets stillingtagen til om og på hvilke betingelser et projekt kan gennemføres. afholdt en forudgående høring, hvor der med et debatoplæg med en kortfattet projektbeskrivelse blev indkaldt forslag og ideer med henblik på det videre planlægningsarbejde. I forbindelse med den endelige vedtagelse af regionplantillægget er møllerne i området blevet drejet en smule mod vest. I forlængelse af denne mindre ændring har der i perioden fra den 27 maj til den 9 juni 2006 været afholdt en kort nabohøring i henhold til planlovens 27 stk. 3. I overensstemmelse med reglerne i planloven har der i perioden fra den 1. marts 2006 til den 1. maj 2006 været VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen er udarbejdet for Ringkjøbing Amt i et samarbejde mellem amtet, ansøger og ansøgers konsulenter. Den indeholder en konkret beskrivelse af projektet med en undersøgelse af alle de miljøaspekter, der er anset for relevante i forhold til projektet. I VVM-redegørelsen vurderes et hovedforslag bestående af tre møller på hver 3,6 MW og med en totalhøjde på 149 meter. Rotordiameteren er på 107 meter og navhøjden på 95 meter. MW med en totalhøjde på knap 100 meter. Rotordiameter er på 82,4 meter og navhøjden på 58,5 meter. Hovedforslaget og alternativerne adskiller sig således ved antallet af møller og deres størrelse. Visualiseringer kan ses i den tilhørende VVMredegørelse med titlen: Vindmøller sydvest for Tim, Ringkøbing Kommune. Der vurderes et alternativ 1 bestående af 5 møller på hver 3,6 MW og med en totalhøjde på 149 meter. Rotordiameteren er på 107 meter og navhøjden på 95 meter. Desuden vurderes et alternativ 2 med 6 møller på 2,3 Skrotningsordningen Folketinget har vedtaget en skrotningsordning, der muliggør, at der samtidig med udbygning med vindkraft varetages landskabelige hensyn gennem en sanering af områder med mange ældre og uheldigt placerede vindmøller. Skrotningsordningen indebærer, at der kan ydes tilskud til nedtagning af gamle møller svarende til halvdelen af den opstillede effekt. Når der opstilles en mølle på 2 MW kan der således med tilskud fjernes et antal ældre møller svarende til en installeret effekt på 1 MW. Det forventes, at skrotningsordningen på landsplan vil føre til nedtagning af omkring 900 mindre møller, som typisk er under 50 meter høje mod opstilling af nye møller på meters høje. Skrotningsordningen løber frem til 30 juni I hovedforslaget nedtages i alt 27 møller med en samlet effekt på 3,7 MW mod opstilling af 3 møller med en samlet effekt på ca. 11 MW. I alternativ 1 nedtages 44 møller med en samlet effekt på 6,3 MW mod opstilling af 5 møller med en samlet effekt på 18 MW I alternativ 2 nedtages 27 møller med en samlet effekt på 3,7 MW mod opstilling af 6 møller med en samlet effekt på 13,8 MW. Side 6

7 Retningslinier I dette forslag til regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 2005 fastsættes følgende retningslinier: Retningslinier 1. Området vist med blå markering på figur 1, udlægges til opstilling af tre vindmøller på op til 149 meters højde. Møllerne skal opstilles efter samme princip som vist med rød markering på figur Møllerne skal have den samme lys grå farve, mastetype, omdrejningsretning- og hastighed. Vingerne skal antirefleksbehandles svarende til et glanstal på 30. Bortset fra et mindre firmalogo på møllehatten må der ikke sættes reklamer på møllerne 3. Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken afmærkes med et lavintensivt fast rødt lys (minimum 10 candela) monteret øverst på mølletårnet. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan. 4. Vindmøllernes transformere skal indbygges i selve møllekonstruktionen. 5. Interne adgangsveje skal etableres som markveje og skal i størst mulig omfang følge eksisterende markveje. Adgangsveje, vendepladser og vindmøller skal etableres så den hidtidige arealanvendelse kan fortsættes med færrest mulige gener. 6. De enkelte vindmøller skal vedligeholdes, så de er driftsklare. Vindmøller, der ikke har været i drift i et år, skal fjernes. 7. El-ledninger til brug for vindmøllegruppen skal fremføres som jordkabler. Figur 1: Arealudlæg til opstilling af tre møller på op til 149 meter. Møllerne opstilles efter samme princip som vist med rød markering på figuren. KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD Side 7

8 Ikke teknisk resume Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Vende- og arbejdspladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret ca. en måned før, vindmøllerne bliver rejst, nettilsluttet og sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af tre fundamenter i hovedforslaget skal køre i alt lastbiler med beton, samt 8 større lastbiler med fundamentsdele. Dertil kommer ca. 57 større lastvognstog med vindmølledele. Ved alternativ 1 kører der flere lastbiler end i hovedforslaget, da der opstilles flere møller. Der bliver tale om lastbiler med beton, 14 lastbiler med fundamentsdele, samt 95 større lastvognstog med fundamentsdele. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Kranerne har en arbejdsradius på op til 35 m. Der vil ved opsætningen være kranarbejde svarende til fire - fem dage pr. vindmølle. I anlægsfasen vil trafikog støjbelastningen for området være som for en mindre byggeplads. Aktiviteterne i anlægsfasen kan indebære gener i forhold til naboer, trafik og dyreliv. I forbindelse med realiseringen af Tim-projektets hovedforslag kan ansøger tilbyde nedtagning af 27 eksisterende vindmøller i Ringkjøbing Amt. Disse møller er vist på nedenstående figur. Alternativ 2 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget mht. antallet af køretøjer i anlægsfasen. KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD Miljøpåvirkninger i driftsfasen I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det påregnes, at der vil være 2 serviceeftersyn per vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Side 8

9 Landskabelige og visuelle forhold Vindmøllerne vil stå i et gammelt kulturlandskab, hvor det ikke direkte påvirker kulturarven, men der kan blive gjort arkæologiske fund ved anlægsarbejdet. Anlæggene er i alle alternativer entydige og harmoniske, dog er selve møllerne i alternativ 2 uharmoniske med den relativt store rotor. Hovedforslaget og alternativ 1 skal have rød lysafmærkning, hvilket ikke vurderes at give anledning til væsentlige gener. Der vil ske en landskabelig forbedring ved sanering af vindmøller ved Højmark og øst for Nørhede. Hovedforslaget De store vindmøller er meget markante og store, men det flade landskab domineret af mange levende hegn og store vandflader kan bære det høje anlæg. I Tim vil de visuelle gener være uvæsentlige inde i byen. Der er et uheldigt samspil med Hee kirke set fra Holstebrovej syd for Hee. Der er ikke fundet væsentlig uheldig samspil med andre kirker eller andre vindmøller. Vindmøllerne vil være med til at fastholde og forstærke præget af vindmøller på landskabet vest for Skovbjerg Bakkeø. Samtidig skifter præget fra mange små til få store vindmøller. Alternativ 1 Alternativ 1 adskiller sig fra hovedforslaget ved at have fem i stedet for tre møller, hvilket fra næsten alle positioner giver en landskabelig større dominans. Det drejer sig specielt om de vestlige sektorer. Alternativ 2 Alternativ 2 har seks møller, der er knap 100 m høje. Alternativet bliver set fra næsten alle de samme positioner som de øvrige forslag, men bliver oftere oplevet overskåret af hegn. Generne ved oplevelsen af Hee kirke vil ikke være væsentlig reduceret. Fra Skovbjerg Bakkeø bliver de dog sjældnere oplevet end de store møller. Den lange række medfører, at møllerne fra vest ofte virke mere dominerende end hovedforslaget. Biologiske forhold Mølleområdet ligger i en afstand af godt 1 km fra nordgrænsen for det internationale beskyttelsesområde Stadil og Vest Stadil Fjord (Fuglebeskyttelsesområde nr. 41, Habitatområde nr. 59, Ramsarområde nr. 3). Området er som Fugle- og Ramsarområde udpeget pga. sin rige forekomst af især trækkende andefugle. Nord for projektområdet i en afstand af ca. 10 km ligger Nissum Fjord (og Feldsted Kog), som udgør EUhabitatområde nr. 58, EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 og Ramsarområde nr. 4. Også dette område er udpeget pga. sin betydning for især trækkende andefugle. Syd for mølleområdet findes Kimmelkær Landkanal, der er udpeget som EU-habitatområde nr. 178 pga. forekomsten af Vandranke. Den korteste afstand fra mølleområdet (den sydligste mølle) til dette område er ca. 300 meter. I forbindelse med Vandmiljøplan II planlægges genetablering af våde enge omkring Tim å. Herved anslås det at tilførslen af kvælstof til Stadil Fjord vil kunne reduceres med ca. 900 ton kvælstof pr. år. Området ligger vest og nord for mølleområdet, og den korteste afstand til nærmeste mølle (den nordligste) er ca meter. Der vil ifølge VVM-redegørelsen ikke være væsentlige konflikter mellem vindmølleprojektet ved Tim og nærområdets flora og fauna. Projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på fuglelivet, hverken for yngle- eller trækfugle under rast og fouragering eller under trækbevægelser til og fra området ved Stadil Fjord. Der forventes heller ingen negativ påvirkning af beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet. Side 9

10 Naboforhold Ved hovedforslaget er der 9 enkeltboliger indenfor en afstand på 1 km. Ved alternativ 1 og 2 er der 14 boliger. Hos naboerne er forhold vedrørende støj og skyggekast blevet belyst. Der er udført støjberegninger, der viser, at kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved samtlige naboer. Ingen naboer påvirkes med støjniveauer der overstiger 45 db. For hovedforslaget vil ingen naboer blive påvirket med lydniveauer på over 43 db. For alternativ 1 og 2 vil der dog være 3 naboer med en støjpåvirkning på over 43 db. Amtet kan derfor kræve, at der udføres støjmålinger som dokumenterer, at støjniveauet ikke overstiger grænseværdien for støj på 45 db. Vindmøllerne vil give skyggekast over et stort område, og de tilbagevendende, roterende skygger kan forårsage gener. Genernes omfang bestemmes særligt af i hvilket verdenshjørne vindmøllen er placeret i forhold til naboen, afstand til naboen og endelig vindmøllens rotordiameter og navhøjde. I Danmark er der ikke fastsat absolutte grænseværdier for skyggebelastning, men det anbefales, at belastningen ikke overskrider 10 timer årligt. VVM-redegørelsen viser, at tre naboer i hovedforslaget påvirkes med skyggekast, der væsentligt overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. For alternativ 1 vil syv naboer blive påvirket med værdier, der væsentligt overstiger de vejledende 10 timer årligt, mens der for alternativ 2 kun vil være tale om to naboer. Ved en endelig vurdering af generne fra skyggekast, skal der tages hensyn til på hvilken tid af døgnet generne indtræffer. I dette projekt vil generne primært indtræffe i eftermiddags og aftentimerne. At generne indtræffer på dette tidspunkt er en skærpende omstændighed. I forlængelse af de væsentlige overskridelser af de vejledende værdier for skyggekast, vil amtet i en VVM tilladelse stille krav om, at vindmøllerne stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast der væsentligt overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimal for afprøvede og godkendte vindmøller. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Isen vil imidlertid falde lodret ned, og på grund af afstanden til boliger og offentlige veje vil der ikke være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Luftforurening og klima I hovedforslaget vil projektet i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt tons CO2, eller ca t/år, svarende til knap 1 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Det vil sige, at der skal godt lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er den sandsynlige konsekvens af en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion på ca tons slagger og flyveaske. Fortrængningen af produceret CO2, slagge og flyveaske vil for alternativ 1 være ca. 70% større end for hovedforslaget. For alternativ 2 vil fortrængningen være omtrent den samme som for hovedforslaget. Side 10

11 0-Alternativ Ved 0-alternativet vil der ikke blive rejst nye vindmøller indenfor det udlagte område, og 27 ældre vindmøller vil ikke blive nedtaget. Dette betyder, at eventuelle gener fra de gamle møller vil fortsætte resten af møllens levetid. Desuden vil de positive miljøeffekter ved øget energiproduktion fra de nye vindmøller udeblive. Sammenfatning Der er i VVM-redegørelsen ikke fundet noget uheldigt samspil mellem de nye møller og øvrige vindmøller i området. De nye møller vil dog blive oplevet sammen med møllerne i Vedersø Kær og enkelte steder med evt. nye møller ved Ulfborg, men i hvert tilfælde er det muligt at adskille anlæggene. Fra klitterne langs Vesterhavet vil møllerne blive oplevet sammen med Vedersø Kær vindmøllepark og evt. nye vindmøller ved Ulfborg. Her vil de bidrage til at fastholde landskabets præg af møller, så der i alle retninger vil være vindmøller. Anlæggene vil dog stå klart adskilte, og der vil være store afstande mellem dem, hvor man kan opleve landskabet uforstyrret. I forbindelse med realiseringen af Tim-projektet kan ansøger tilbyde nedtagning af 27 eksisterende vindmøller i i Ringkjøbing Amt. Der vil blive nedtaget nogle få møller i nærområdet, mens de resterende møller primært nedtages i Herning-området og i vindmølleparken vest for Lem. Der vil ifølge VVM-redegørelsen ikke være væsentlige konflikter mellem vindmølleprojektet ved Tim og nærområdets flora og fauna. Projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på fuglelivet, hverken for yngle- eller trækfugle under rast og fouragering eller under trækbevægelser til og fra området ved Stadil Fjord. Der forventes heller ingen negativ påvirkning af beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet. For hovedforslaget vil ingen naboer blive påvirket med lydniveauer på over 43 db. For alternativ 1 og 2 vil der dog være 3 naboer med en støjpåvirkning på over 43 db. Amtet kan derfor kræve, at der udføres støjmålinger som dokumenterer, at støjniveauet ikke overstiger grænseværdien for støj på 45 db. I forlængelse af de væsentlige overskridelser af de vejledende værdier for skyggekast, vil amtet i en VVM tilladelse stille krav om, at vindmøllerne stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast der væsentligt overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. Side 11

12 Side 12 S:\Kort og Geodata\Regionplan\2005\Tillaeg\T_05_Vindmoller_Tim.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2005\Tillaeg\T_05_Vindmoller_Tim.pdf