Grøn omstilling af mobiliteten - CONCITO udfordrer kommunerne

Transkript

1 Grøn omstilling af mobiliteten - CONCITO udfordrer kommunerne KTC Årsmøde, 25. oktober 2018 Henrik Gudmundsson, Seniorkonsulent

2 CONCITO Danmarks grønne tænketank Stiftet: 2008 Formand: Connie Hedegaard Formål: Medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og begrænsning af skadevirkninger af global opvarmning Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Princippet er: Viden før holdninger Mener at de klimapolitiske mål kun nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere Byprogram Start forår 2018 Videnspartner for danske kommuners klimaindsats Brobygger til international byviden og løsninger for danske kommuner Anbefalinger til nationale rammer for en grøn byindsats Tema fokus på grøn mobilitet.

3 Globale dagsordner for bæredygtig bytransport

4 To koncepter ift. grøn transport SUMP AVOID-SHIFT-IMPROVE Planlægningsproces for bæredygtig mobilitet Strategier for reduktion af CO2 fra transport Kilder: Tetraplan og Formel M; Rambøll og Kbh Kommune 2009

5 Klimaudfordringen: IPCC 1.5 g rapport CO2-udledninger skal reduceres med med 40-50% inden 2030 og gå mod nul i 2050, medmindre man lykkes massivt med BECCS (bio-fangst af CO2) Alle sektorer skal omstilles markant; kul skal væk senest 2040 Selv ved 1.5 grad vil der være alvorlige effekter fx vil de fleste koralrev dø eller svækkes, store tab i kornproduktion i Afrika, mv Men også massive fordele for sundhed, reduceret forurening, fattigdom, sult, økonomi, mv. ved 1.5 grad frem for 2, 3, 4 Kilde: IPCC 2018, 1.5 rapport

6 IPCC 1.5 rapport om transport Behov for massive omstillinger i transporten for at holde 1.5 grad De nuværende transportsystemer kan ikke fortsat udbredes globalt Behov for omkring 40% reduktion i transportens energiforbrug I 2050 I 2-grader scenarier (jvf fig.) er der hovedvægt på mere effektive biler og renere brændstoffer mens 1.5 grader vil kræve mere på alle fronter; også stærkere fokus på avoid og shift, som er relevante for byer Kilde: IPCC 2018, 1.5 rapport

7 Mio. ton CO2-ækvivalenter CO2 emissioner og transport i DK 80 Tog 2% Busser 5% CO 2 transport 2016 Indenrigsfly 1% Energi 49% Lastbiler 25% Affald mm 6% Landbrug 20% Varebiler 11% Personbiler 56% 10 Transport 25% Transport Metodeusikkerhed transport Landbrug Miljø Energirelaterede FN Basisår 1990 Kilde: Energistyrelsens basisfremskrivning 2017 og DCE 2018

8 Hvad siger danskerne? (1) Stor del af de adspurgte peger på transport indsatser som vigtige for klimaet CONCITOs Klimabarometer 2018 Holdningsundersøgelse blandt 1076 respondenter i Analyse Danmarks DK-Panel

9 Hvad siger danskerne? (2) 75% mener at kommunerne bør prioritere bæredygtige løsninger indenfor bla. transport også på trods af øgede omkostninger CONCITOs Klimabarometer 2018 Holdningsundersøgelse blandt 1076 respondenter i Analyse Danmarks DK-Panel

10 Regeringens luft- og klimaudspil 2018 Klimaudspil med stærk fokus på transport Markante mål om stop for salg af fossilt drevne biler, taxier og busser, Mindre klart hvad angår virkemidler Åbninger og invitationer til kommunerne hvad angår bla: Grønne busser (el mv) Ladeinfrastruktur Parkering og andre tiltag til fremme af elbiler Mangler, bla: Transportplanlægning og byer (avoid/shift) Godstransport, fly mv Ikke en Paris/2050/1,5/2 graders klimaplan Ikke en grøn transportplan

11 Norge statsligt støttet byindsats Nationalt mål om nulvækst i persontransport med bil Opfølges via bymiljø- og byvækstaftaler med de 9 største byområder 66 mia NOK afsat fra staten til at støtte aftalerne Byudredninger viser hvilke virkemidler der har betydning for målopnåelsen: Bompenge/vejafgift Kompakt byudvikling og fortætning, Øget parkeringsavgifter og mindsket tilgængelighet til parkeringspladser Bedre kollektivtilbud Gang- og cykelanlæg Reduseret vejkapacitet/konkurranseevne for bilen. Kilde: Staten Vegvesen (2018) Byutredninger

12 Danske kommuners klimaindsats. Danmark har mange kommuner med klimaplaner, nogle meget ambitiøse Den konkrete indsats er relativt spredt og uensartet og projekt orienteret De fleste kommuner drives af besparelser og går efter små, lavthængende frugter Mange kommuner ser klima som bør frem for skal Begrænset indsats på tunge områder som transport, landbrug, forbrug mv. Kun 31% af kommunerne nævner fx at de har klima med i deres trafikplanlægning selvom transporten i nogle kommuner står for op mod 30% af emissionerne Kilder: Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer (2017) Tue Damsø, Tyge Kjær, Thomas Budde Christensen (2015)

13 Hvor aktive er kommunerne ift grøn transport? (2) Kilde; COWI 2015

14 Kommunale roller ift klima og mobilitet Kommunens rolle Virksomhed Ejer af forsyningsselskab Myndighed Facilitator Eksempler ift transport Alternative drivmidler i kommunens flådekøretøjer Fremme nye drivmidler som el og biogas i den kollektive trafik Forbedre forhold for cykeltrafik og fodgængere Udvikle mobilitets-planer for større virksomheder i kommunen Kilde: Vejledning i strategisk Energiplanlægning

15 Udvalgte kommuners CO2-udledning Samlet CO2-udledning pr indbygger (ton/år) Personbil CO2 pr indbygger (ton/år) Personbilers andel af CO2 total (%) 1. Frederiksberg 2,05 1. Frederiksberg 0,15 1. Frederiksberg 8% 2. Aarhus 2,09 2. København 0,33 2. Norddjurs 11% 3. København 2,47 3. Helsingør 0,55 3. Helsingør 12% 4. Odense 3,02 4. Aarhus 0,74 4. København 13% 5. Albertslund 3,71 5. Albertslund 0,88 5. Randers 17% 6. Helsingør 4,74 6. Norddjurs 0,90 6. Esbjerg 20% 7. Silkeborg 5,04 7. Odense 0,94 7. Hedensted 23% 8. Slagelse 5,21 8. Randers 0,99 8. Albertslund 24% 9. Skanderborg 5,54 9. Esbjerg 1,25 9. Silkeborg 25% 10. Randers 5, Silkeborg 1, Favrskov 31% 11. Esbjerg 6, Hedensted 1, Odense 31% 12. Favrskov 6, Favrskov 2, Aarhus 35% 13. Hedensted 8, Skanderborg 2, Skanderborg 37% 14. Norddjurs 8, Slagelse 2, Slagelse 44% Kilde: Energistyrelsen Energi og CO2-regnskab(2016)

16 Sammenfatning og perspektivering Mobiliteten er en af de helt store klimaudfordringer Byer/kommuner har vigtig position da næsten al mobilitet foregår lokalt Mange roller og håndtag til at påvirke (SUMP; A-S-I, etc), men ikke nødvendigvis let at styre, omlægge, minimere transport og Ikke alle lokale mobilitetstiltag er nødvendigvis vigtige for eller effektive til at begrænse CO2-udledningen markant Store forskelle mellem kommuner ift. transportens udledninger Stor forskelle mellem kommuner ift. ambitioner, mål og og indsats Mangler samlet overblik og monitorering Mangler udveksling op erfaringsopsamling på tværs af kommuner Mangler samlet statslig politik for klimaindsatsen på byniveau

17 Udfordringer 1. Hvor vigtig er klima for kommunernes mobilitetstiltag? nice to have, men ikke vigtigt need to have, skal tages med decisive, drivende for planlægningen 2. Tager man fat på de store poster eller kun de lave frugter i CO2 regnskabet, og hvad skal der til for at rykke fremad? 3. Må det koste noget at få CO2 udledningen ned? på budgettet, for transporten, på den politiske konto? 4. Er der behov for en national strategi for grøn mobilitet: Som drives frem af kommunerne i fællesskab bottom-up? Som drives frem via statslige rammer, midler og retningslinjer?

18 Tak for ordet!