Ansøgningsskema: Projekt eller Partnerskabs-aktivitet under kr.

Transkript

1 J.nr. (udfyl des af CISU) Ansøgningsskema: Projekt eller Partnerskabs-aktivitet under kr. 1. Forside Projekttitel: CDT Tribal Network of Swallows (Chengam- Denkanikottai-Thiroporur Tribal Network of Swallows) Den danske ansøgende organisation: U-landsforeningen Svalerne Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): RPWO - Rural Peoples Welfare Organization SEAS - Social Education & Action Society RDC - Rural Development Council Land(e): Indien Landets BNI per indbygge r 3700 USD (2011) Start-dato: Januar 2013 Slut-dato: December 2015 Antal måneder: 36 Kontaktperson for projektet: Navn: Birthe Find Egeskov adresse: birthe.egeskov@gmail.com Ansøgt beløb fra Projektpuljen: dkr. Er der tale om: [ ] Et projekt [ x ] En partnerskabsaktivitet 1

2 Er der tale om en genansøgning? [ x ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Ønskes svarbrev på (vælg en): [ x ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Netværksdannelse blandt tre af Svalernes partnere, SEAS, RDC og RPWO, der arbejder med at forbedre levevilkårene for stammefolket Irulaer i tre distrikter i Tamil Nadu i Sydindien. Formålet er at kapacitetsopbygge partnerne for at kvalificere deres daglige arbejde blandt stammefolkene og samtidig give partnerne større mulighed for at udveksle erfaringer samt advokere for stammefolkenes rettigheder. Dato Ansvarlig person (underskrift) Birthe Find Egeskov Sted Odense Ansvarlig person og position (blokbogstaver) BIRTHE FIND EGESKOV FRIVILLIG 2. Ansøgningstekst For projekter og partnerskabsaktiviteter under , vil bedømmelsen være mere fleksibel end ved større ansøgninger. Det er eksempelvis muligt at lave mere eksperimenterende, afsøgende aktiviteter også uden have den store erfaring eller et på forhånd tæt samarbejde mellem partnerne. Dog skal projektet stadig falde ind under civilsamfundsstrategiens prioriteringer. Se mere om indsatser under kr. i Projektpuljens retningslinjer side 14 (for partnerskabsaktiviteter) og side 16 (for projekter). Bemærk: Denne del af ansøgningen må maksimalt fylde 10 sider. 1. Den danske organisation Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Angiv antal medlemmer på ansøgningstidspunktet. U-landsforeningen Svalerne blev grundlagt i 1963 inspireret af Abbé Pierres arbejde og er baseret på frivillig arbejdskraft. Vi er en selvfinansierende samt politisk og religiøs uafhængig organisation med 50 2

3 års erfaring med udviklingsarbejde i Sydasien, primært i Bangladesh og Tamil Nadu, Indien. Vi støtter lokale græsrodsorganisationer, som arbejder for bevidstgørelse og styrkelse af de allerfattigste jordløse stammefolk og lav- eller kasteløse med specielt fokus på kvinder. Siden 1980 har foreningen støttet partnerorganisationer i Bangladesh og Sydindien, der arbejder med organisering og bevidstgørelse af fattige og marginaliserede grupper. De lokale partnerorganisationer arbejder primært med at organisere udstødte grupper i samfundet. Foreningen har 265 medlemmer, hvoraf ca. 100 er aktive frivillige enten i indsamling af midler gennem genbrugssalg og loppemarkeder eller oplysning og u-landsarbejde. Størstedelen af Svalernes indtægter kommer fra de frivilliges salg af genbrugsvarer og Fair Trade varer fra u-lande, og Svalerne har blandt andet været aktiv i opstarten af Fair Trade Danmark, hvorigennem der også bliver importeret bæredygtigt producerede varer fra nogle af Svalernes certificerede partnere. Udover at indsamle midler, afholder Svalerne også forskellige oplysningsarrangementer og har arrangeret studierejser for medlemmer af partnerorganisationerne i Tamil Nadu i Indien og i Bangladesh. Udover u-landsarbejdet er en af vores hovedaktiviteter at udbrede viden i Danmark om udviklingsproblematikken via oplysningsaktiviteter. Formålet er at øge forståelsen blandt den danske befolkning for velfærdslandenes ansvar over for verdens fattigdom, såvel på folkeligt niveau som på statsplan. Beskriv organisationens erfaring med at arbejde med det specifikke emne, som dette projektforslag drejer sig om. Svalernes arbejde er primært baseret på frivillig arbejdskraft. Det daglige arbejde varetages af de udvalg, som bestyrelsen har nedsat. U-landsudvalget står for de overordnede udviklingsrelaterede diskussioner og henholdsvis Indiens- og Bangladeshudvalget står for den daglige kontakt med partnerne. Svalerne har erfaring og kapacitet i netværksarbejde i Bangladesh, som kan videreføres til netværket i Indien. I Bangladesh er oprettet et netværk blandt Svalernes partnere; Net to Rights som siden 2004 har været finansieret af Projektrådgivningen / CISU og som netop har fået bevilget yderligere støtte frem til Dette projekt har til formål at styrke Svalernes partnere i deres fortalervirksomhed i Bangladesh for en reduktion af vold mod kvinder i hjemmet.projektet har været faseopdelt med fokus først på afholdelse af workshop og gensidig støtte og erfaringsudveksling, dernæst kapacitetsopbygning af netværket og medlemsorganisationernes ledelse og øvrige ansatte med henblik på at arbejde med kvinders rettigheder på feltniveau, organisationsniveau og lokalt politisk niveau. Tredie fase vil være en konsolidering af opnåede færdigheder på feltniveau samt samarbejde med lokale regeringsrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet. Svalerne har især formået at få de enkelte partnerorganisationer til at udvise ejerskab for netværket, hvilket er en stor styrke. Dette vil også være et succeskriterie i forhold til netværket blandt partnerne i Indien. Netværket i Bangladesh har udviklet sig fra kapacitetsopbygning af medlemsorganisationerne til en egentlig fortalervirksomhed med inddragelse af civilsamfundet. Dette ses også som et realistisk perspektiv for netværket i Indien (Angiv eventuelle bevillinger de seneste fem år fra Projektpuljen, Danidas Enkeltbevilling eller EU. Ved mange bevillinger angives de seneste 10. Projektpuljebevilling fra CISU til netværk i Bangladesh (juni 2012): kr. Beskriv kort kvalifikationerne hos relevante medarbejdere og/eller frivillige. Indiensgruppen består af: Birthe Find Egeskov: BA i socialpædagogik. Medlem af Svalerne siden Formand for Odense Lokalafdeling siden Har deltaget i partnerskabsbesøg 6 gange i Indien siden Helle Vinther Kristensen: cand.scient.soc med internationale studier som speciale (RUC). Hun har været medlem af Svalerne i de sidste 10 år, hvor hun hele tiden har arbejdet i Indiens-udvalget og haft kontakt med vores partnere. Helle har været i Indien for at evaluere vores partnere og deres projekter 2 gange. Har tidligere arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal, og de sidste 5 år i Rigsrevisionen, hvor hun bl.a. udarbejder større undersøgelser og evalueringer af den danske bilaterale bistand. 3

4 Kirsten Nielsen har en kandidatgrad fra RUC indenfor Internationale Udviklingsstudier, og har været medlem af Svalerne siden 2003, som aktivt medlem af Indiensgruppen. Hun har været på partnerskabsrejse 5 gange og kender partnerne særdeles godt. Har desuden deltaget i et seminar med udvalgets partnere om netværket sidste år på partnerskabsrejse. Kirsten har et grundigt kendskab til Svalerne, idet hun i en årrække har siddet i bestyrelsen, arbejdet i Fair Trade butikken og deltaget i U-landsudvalget. Aviaja Mose: antropolog og arbejder i Reden International. Hun har specialiseret sig i Indien, særligt Sydindien, hvor hun udførte et antropologisk feltarbejde med fokus på unge kvinder i forhold til uddannelse, arbejde og ægteskab. Hun har derudover lavet meget frivilligt arbejde: eksempelvis været projektansvarlig samt mentor i et projekt for unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Har været frivillig i Svalerne siden 2010 og har deltaget i partnerskabsrejsen til Indien i Sandra Ries: er relativ ny frivillig i Indiensudvalget. Hun er uddannet Cand.soc i udviklingsstudier og internationale relationer, og har haft praktikophold i diverse NGO'er som Oxfam, og Plan Danmark. Mari Tenden: relativ ny i Indiensudvalget. Læser international business på CBS. Louise Nolle: antropolog. Hun har en JPO stilling i Bangladesh, hvor hun arbejder med indfødte folks rettigheder. Ea Susanne Akasha: psykosocial delegat i Pakistan for Dansk Røde Kors Angiv navn og titel på organisationens bestyrelsesmedlemmer. Den aktuelle sammensætning af Svalernes bestyrelse 2012, valgt på generalforsamlingen d. 15. april 2012 Bestyrelsen Forkvinde: Marcia Hershkovitz Næstforkvinde: Jeanette Hyldal Vollmer Kasserer: Kirsten Engholm Bestyrelsesmedlem 2 år: Cecilie Maegaard Jørgensen Bestyrelsesmedlem 1 år: Bente Øst Hansen Bestyrelsesmedlem 1 år: Birgitte Lebech Pepin Bestyrelsesmedlem 1 år: Tenna Jensen 1. suppleant: Ebbe Primdahl 2. suppleant: Helle Vinther Kristensen 3. suppleant: Lis Rasmussen Kazal 2. Den lokale organisation Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. For alle tre partnerorganisationer gælder det, at de har arbejdet med organisering af stammefolket Irulaer. De har interveneret i et vist antal landsbyer i deres respektive områder og har med udholdenhed og gentagne besøg etableret kontakt med landsbybeboerne. Flere steder har beboerne i starten været skræmt, når medarbejderne nærmede sig deres områder. Langsomt har beboerne dog opnået tillid til organisationerne. Organisationerne har gennem organisering af grupper i landbyerne bevidstgjort stammefolkene om, hvordan de selv kan være med til at forbedre deres levevilkår, og herunder oplyst dem om deres rettigheder. Stammefolkene har således fået forståelse for, at de selv har rettigheder og langsomt fået styrken og evnen til selv at gøre noget for at opnå deres rettigheder. Efterhånden som landsbyerne fungerer mere selvstændigt starter organisationerne op i nye landsbyer og samtidig forsøger de at skabe en føderation blandt de eksisterende landsbygrupper eller sangams, som de oftest kaldes. Formålet med føderationerne er at kunne lægge mere pres på myndighederne således, at Irulaerne i højere grad opnår deres rettigheder. SEAS (Social Education and Action society) SEAS blev oprettet i I starten arbejdede de mest med at organisere kasteløse i landsbygrupper, som de kalder sangams. SEAS støttede grupperne ved at bevidstgøre dem om deres rettigheder og med at henvende sig til myndighederne for at opnå disse rettigheder. Der er dannet en føderation af disse grupper 4

5 og i dag fungerer grupperne selvstændigt, hvilket vil sige, at de selv tager kontakt til myndighederne. SEAS koncentrerer derfor nu deres arbejde med stammefolk i 18 landsbyer som ligger i Thiruporur, Kattangulathur, Mathuranthagam og Kanchipuram, i Tamil Nadu Syd Indien. Målet er at fremme stammefolkenes rettigheder og status i samfundet. SEAS ledes af Samuel Selvam. Udover lederen er der fire medarbejdere, som alle har været med i mange år, ligeledes har de mange frivillige tilknyttet organisationen. SEAS arbejder med at fremme Irulaerne's økonomiske, kulturelle, sociale og politiske status i samfundet, ved at organisere Irulaerne i landsbyerne i særlige sangams. Sangamene er organiseret i en føderation ved navn OSMS, som samarbejder med føderationen af Dalitter, som SEAS tidligere har arbejdet med. Føderationen er politisk aktiv og enkelte medlemmer er stillet op til lokalrådsvalg. Én er blevet valgt til lokalrådspræsident og flere er valgt som menige medlemmer. SEAS har en særlig styrke i at opføre gadeteater og bruge kulturelle medier som sange og danse i deres arbejde. Det bruger de især, når de intervenerer i nye landsbyer, og det har en bevidstgørende effekt. SEAS organiserer også træningsdage, hvor der bliver undervist i menneskerettigheder, lovgivningen, beskyttelse af miljøet, livsforsikring, og hvordan man kan benytte sig af regeringens programmer for stammefolk. SEAS medvirker også til at oprette selvhjælpsgrupper, SHGér, blandt kvinderne, herved kan kvinderne få del i mikrolån fra et regeringsprogram, når de selv foretager noget opsparing. RPWO (Rural People's Welfare Organisation). RPWO, der blev dannet i 1986, arbejder i Harur Taluk, Chengam District og ledes af Mr. G. Kumar. Der er fem faste medarbejdere i RPWO samt en del frivillige. Formålet med deres arbejde er at mobilisere og organisere Irula-stammefolkene i landsbygrupper; sangams, for henholdsvis kvinder og yngre mænd med henblik på at kæmpe for retten til uddannelse og arbejde, introducere opsparing for bæredygtig udvikling og at deltage i politiske aktiviteter samt at opnå certifikat som tilhørende stammefolket, hvilket giver adgang til nogle velfærdsprogrammer samt til at opstille til de lokale politiske råd. RPWO arbejder for at skaffe regeringsstøtte til indkomstskabende aktiviteter, ejendomsret og ordentlige huse, hvilket er rettigheder som stammefolkene har; men som de ikke selv er vidende om og som de lokale myndighederne ikke gør noget for at oplyse dem om. Ligeledes vil RPWO søge at motivere Irulaerne til at sende alle deres børn i skole. RPWO har også faciliteret undervisning i økologisk landbrug til nogle medlemmer i hver sangam for at give dem mulighed for at forbedre deres chancer i at finde arbejde. På sigt vil RPWO også forsøge at danne en føderation af de landsbygrupper, som de arbejder i. Føderationen skal især arbejde for at opnå kastecertifikater og sikre Irulaernes generelle rettigheder. RDC (Rural Development Council) RDC blev oprettet i 2004 af en lille gruppe akademikere og sociale aktivister med en vision om at opnå empowerment af stammefolk. Organisationen er baseret i Denkanikottai. RDC har kontakt med 120 landsbyer, som ligger meget afsides, og støtter Irulaer i at forbedre deres livsforhold, med særlig fokus på kvinder og børn. Hovedaktiviteten, som Svalerne støtter, består i at organisere Irula-kvinder fra 11 landsbyer, i sangams. Derudover arrangerer de uformelle aftenskoler både for kvinder og børn. En stor andel af kvinderne har for eksempel lært at skrive deres navn. Udover at dette har styrket deres selvtillid, har det givet dem indsigt i betydningen af at kunne læse og skrive og har motiveret dem til at sende deres børn i skole. Målet er at grupperne forenes i en føderation, der vil kunne stå stærkere i forhold til at kræve deres ret overfor myndighederne. RDC organiserer desuden træning i lederskab, samt i at markedsføre produkterne fra skoven. Beskriv organisationens erfaringer i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt. RDC, SEAS, og RPWO har alle haft en del års erfaring med organisering af Irulaer i Tamil Nadu. RDC har arbejdet med formålet i 8 år, mens SEAS har været i gang i 18 år og RPWO i 16 år. I forhold til 5

6 gennemførelsen af deres organisering har de hver især oplevet succeser og udfordringer. Af succeser kan nævnes, at flere Irulaer er begyndt at deltage i politiske aktiviteter på regionalt niveau, 50 huse er blevet bygget for nogle af de fattigste Irulaer, nogle kastecertifikater er opnået (uden bestikkelse), og flere Irula grupper mødes for at diskutere rettigheder, fattigdom, og mulighed for politisk deltagelse. Et af de største udfordringer, er dog, at mange Irulaer stadigvæk står uden kastecertifikerater, og at det er en svær og langsom proces at opnå på grund af korruption blandt myndighederne. Partnerskabsprojektet handler om at organisere et netværk blandt de af Svalernes partnere, der arbejder blandt Irulaer og derved opnå en kapacitetsopbygning af de enkelte organisationer samt netværket, hvilket er et logisk skridt i forhold til at fremme resiliens og at lægge pres på myndighederne i Tamil Nadu til at uddele kastecertifikater og give de basale rettigheder til Irulaerne, samt at dele viden og idéer med hinanden. Alle tre partnerorganisationer har arbejdet med at danne føderationer, altså netværk blandt målgruppen, og har således erfaring i at facilitere netværk. Beskriv kort kvalifikationerne hos relevante medarbejdere og/eller frivillige. De fleste af både ledere og medarbejdere er kaldet til det sociale arbejde og har været stærkt involveret i mange år. De har alle en kæmpe motivation og efterhånden masser af erfaring. De er typisk startet deres arbejde med at mobilisere kasteløse (dalitter), men har via dette arbejde fundet ud af, at der findes endnu mere marginaliserede folk, stammefolkene. Derfor er de gået over til at arbejde for bedre integration i det indiske samfund for stammefolkene. Kun en enkelt leder, G. Stalin i RDC, har læst sociologi på universitetet og har efter en praktikperiode valgt at fortsætte sit arbejde i en organisation, der var registreret men egentlig ikke fungerede. Det er hans fortjeneste, at den i dag er velfungerende. På Svalernes årlige partnerskabsbesøg har vi oplevet, at alle tre partnere har formået at opbygge solide relationer til deres målgruppe, stammefolkene. De har en meget respektfuld tilgang og er i stand til at lytte til og inddrage stammefolkene i beslutninger. 3. Samarbejdsrelationen Beskriv hvilken type samarbejde der har været mellem partnerne hidtil? Svalerne har haft længerevarende partnerskaber med alle 3 organisationer. Med SEAS i 10 år fra ca. og igen siden Med RPWO siden 2004 og med RDC siden Samarbejdet er struktureret omkring samarbejdsaftaler, som løber over 3 år hvorefter der er mulighed for fornyelse af samarbejdet. Partnerne laver en projektbeskrivelse og opstiller et budget, som skal godkendes af Svalerne, hvorefter partnerne implementerer projektet.det er således partnerne, der definerer indholdet af projektet og er ansvarlig for at styre og implementere projektet. I samarbejdsaftalerne er præciseret forventninger til samarbejdet samt hvordan både de indiske organisationer og Svalerne er ansvarlige. Svalerne er ofte i kontakt med partnerne via , og vi modtager regnskab og aktivitetsrapporter årligt. Svalerne fungerer selvfølgelig som donororganisation og i den position tilstræber vi en ligeværdig relation med vores partnere. De årlige partnerskabsrejser til Tamil Nadu, gør at vi har vi en tæt og personlig relation, selvom det ikke nødvendigvis er de samme Svaler, der foretager besøgene. Under besøgene møder vi både partnerorganisationerne og deres målgruppe. Svalerne anser partnerne som eksperter i deres arbejde med målgruppen. Under besøgene bidrager Svalerne med sparring og dialog, samt giver oplæg og afholder workshops især omkring projektstyring og bæredygtighed. 4. Hvordan er indsatsen blevet forberedt? Hvordan er idéen opstået? Idéen er opstået som en kombination af inspiration fra Svalernes arbejde med netværksdannelse blandt partnerne i Bangladesh og fra de årlige partnerskabsbesøg, hvor vores indiske partnerne gentagne gange har efterspurgt mere kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling med andre organisationer, der arbejder 6

7 med de samme problemstillinger. Ved at Svalerne har valgt at fokusere indsatsen til partnere, der arbejder blandt stammefolk samt på længerevarende partnerskaber kommer det som en naturlig følge at bringe partnerne sammen. På de seneste partnerskabsbesøg i Indien er det desuden blevet tydeligt, at partnerne kunne drage nytte af hinandens erfaringer, da de arbejder med samme målgruppe og ofte støder ind i de samme problemer med myndighederne. Hvis det er relevant, beskriv da om indsatsen knytter sig til et nyt partnerskab, en ny indsatsform eller faglig læring eller om den evt. er eksperimenterende. Indsatsformen knytter sig især til faglig læring, idet der på netværksmøderne indkaldes ressourcepersoner, der kan bibringe partnerne ny viden omkring de problemer, som de møder i deres daglige arbejde. Ligeledes vil der ske en faglig læring ved den erfaringsudveksling, der bliver mulighed for ved at partnerne mødes flere gange årligt. Indsatsen er eksperimenterende i den forstand, at det er nyt for Svalerne at etablere netværk blandt partnere, der arbejder med stammefolk som målgruppe. Samtidig er indsatsen eksperimenterende ved, at det er nyt for partnerne selv at skulle facilitere netværket, hvilket også forventes at føre til et større ejerskab. Hvem har deltaget i planlægningen af indsatsen, og hvordan har planlægningen forløbet? Indiensudvalget samt partnerne SEAS, RPWO og RDC har deltaget i planlægningen af forløbet. På partnerskabsrejsen i november 2010 drøftede vi med partnerne om dannelse af et netværk kunne være en mulighed for at opnå den efterspurgte kapacitetsopbygning. Alle tre partnere udviste stor interesse og havde forslag til indhold af sådanne netværksmøder. På partnerskabsbesøget i februar 2012 blev 3 repræsentanter fra hver organisation inviteret til et to dages seminar, hvor netværket blev planlagt i fællesskab. Medvirkende var desuden Ms.Ganga Vidya, som har fungeret som tolk under flere partnerskabsbesøg og som har en PhD samt erfaring fra NGO-verdenen, samt Mr. Antony Samy, der er advokat og som har beskæftiget sig med stammefolk i 20 år. Begge holdt et oplæg, der virkede inspirerende og gav anledning til meget debat. Undervejs var der også mulighed for, at partnerne kunne lære hinanden at kende og fandt at der var grobund for at etablere et netværk og opnå et rigtig godt samarbejde, på trods af forskellige baggrunde. 5. Sammenhæng og relevans Beskriv den lokale situation og de problemer eller behov, som indsatsen retter sig mod. Vores tre partnerorganisationer arbejder alle i Tamil Nadu-området i det sydlige Indien, hvor de hjælper Irula- stammen med at organisere sig og empower dem til at se de muligheder de har for at forbedre deres levevilkår. Stammefolkene bliver bevidstgjorte om deres rettigheder og de bliver opfordret og støttet til at forbedre deres levevilkår bl. a. ved at blive bevidste om deres rettigheder og hvordan de kan opnå disse rettigheder i praksis. Irula-stammefolkene er en af Indiens officielle oprindelige folk og den fjerdestørste gruppe blandt Tamil Nadus 36 stammer. Gruppen tæller individer, hvilket svarer til 0.25 % af Tamil Nadus befolkning ( 2001) (Kilde: Bijoy, C.R, Gopalakrishnan S.,Khanna S.: India and the rights of Indegenous people. (AIPP) Traditionelt har stammefolkene levet i skovene og har været isoleret fra det omgivende samfund. Ved Indiens selvstændighed blev skovene eksproprieret og stammernes bosættelser samt udnyttelse af skovene blev ulovlige og mange steder blev stammefolkene fordrevet. Især Tamil Nadu halter stadig bagud med at genbosætte stammefolkene, som har manglet basale rettigheder. De har ikke haft ordentlige huse, endsige ret til at opføre deres lerhytter nogle steder, og ofte er de blevet fordrevet og chikaneret af andre grupper i samfundet. Derudover har de fleste Irulaer aldrig lært at skrive eller læse, og er blevet nægtet kastecertifikater. Kastecertifikater beviser, at man tilhører en stamme, og det giver ret til et lille jordlod, skolegang til børnene samt forskellige andre ting. Det er svært at få certifikaterne både fordi, at der kun er en vis kvote, og fordi der er korruption hos myndighederne. Stammefolkene skal bevise, at deres forfædre har boet de samme områder i 3 generationer, de skal kende kulturen, hvilket vil sige de traditionelle sange og danse. Der bliver endvidere kigget på, om de har de særlige træk, der kendetegner stammefolkene; om de er tilbagestående, geografisk isolerede samt sky og tilbageholdende i forhold til det øvrige samfund. De ansvarlige myndighedspersoner er desuden utilbøjelige til at bevæge sig ud i stammefolkenes områder for at 7

8 verificere deres bosteder, hvorved det kan være en langvarig proces at opnå certifikaterne. Fordi stammefolkene har været isolerede og er blevet diskrimineret, har en stor del af vores partneres arbejde været at skabe tillid hos Irulaerne, og motivere dem til at organisere sig i landsbygrupper. Igennem partnernes arbejde har flere af sangamerne fået mod på at henvende sig til myndighederne og kræve deres ret selv. Sangam-medlemmerne har opdaget, at de opnår større respekt igennem organisering, de er blevet bevidste om deres rettigheder og fået øget selvtillid til at turde kræve disse. Mange børn er påbegyndt en skolegang og dette kan betragtes som et vigtigt skridt i forhold til at bryde Irulaernes isolation og dermed deltagelse i det øvrige samfundsliv. Der er ikke reelle data om hvor mange NGOer, der er i området og hvor mange af disse, der arbejder med stammefolk. Vores partnere SEAS og RPWO har flere gange fortalt, at andre stammelandsbyer har efterspurgt deres hjælp og støtte. RDC arbejder i de mest afsides landsbyer i et bjergområde, hvor der ikke er andre NGOer. Svalernes partnere arbejder målrettet og har en yderst sympatisk tilgang, som er præget af stor respekt og anerkendelse af målgruppen. Partnerne ønsker at deltage i netværksarbejde, men siger selv, at de ikke er stærke på det felt. Indsatsen retter sig derfor mod en større kapacitetsopbygning i form af at skabe et netværk for partnerne, som vil styrke deres faglige indsats for målgruppen af stammefolk, hvilket vil resultere i, at stammefolkene opnår deres rettigheder. 6. Målgruppe og deltagere Beskriv hvem (og hvis muligt hvor mange), der skal deltage i eller vil få udbytte af indsatsen. Hvordan er henholdsvis kvinder og mænd repræsenteret? Indsatsen retter sig primært mod partnerorganisationerne SEAS, RPWO og RDC og medarbejderne samt frivillige heri, hvilket vil sige cirka 30 personer. Der er i alle 3 organisationer ansat kvindelige medarbejdere, men der er flest mandlige medarbejdere. Sekundært retter indsatsen sig mod de stammefolk, som partnerne arbejder med. Her er kvinder og mænd repræsenteret nogenlunde ligeligt. Ved projekt: Angiv hvordan projektet vil gavne fattige grupper i samfundet. Ved partnerskabsaktivitet: Angiv, hvordan deltagerne er blevet udvalgt. Deltagerne er udvalgt blandt de af Svalernes partnere, der arbejder med stammefolket Irulaer som målgruppe. 7. Indsatsens formål og succeskriterier Hvad er formålet med indsatsen? Formålet med indsatsen er at kapacitetsopbygge Svalernes partnere; SEAS, RPWO og RDC således at de bliver bedre i stand til at opnå deres mål om at fremme bæredygtige levevilkår for stammefolket Irulaer i Chengam, Denkanikottai og Thiruprorur Distrikter i Tamil Nadu. Netværkets funktion er, at partnerne får mulighed for at udveksle erfaringer og dele deres viden med hinanden. Et oplagt område for erfaringsudveksling kunne være i forhold til kulturprogrammer, som de alle benytter sig af og hvor SEAS har en særlig viden og kapacitet at dele ud af. Det kunne også være i forhold til oprettelse af føderationer blandt grupperne, oprettelse af små indkomstgenererende aktiviteter som for eksempel fremstilling af honning, mursten, vævning af stråtage og lignende. Udover erfaringsudveksling ønsker partnerne at få tilført ny viden og dette forventes opnået ved at invitere ressourcepersoner til at holde oplæg om relevante emner eller i form af workshops afholdt i samarbejde med Svalerne. De første netværksmøder skal bruges til at partnerne i fællesskab får snakket sig ind på og planlagt indholdet af netværket, så der bliver struktur på dette. De har for eksempel alle udtrykt ønske om at opnå mere viden om den lov, der kom i 2006, som giver stammefolk ret til at udnytte skovens ressourcer og sælge produkterne derfra, for eksempel honning. Dette kunne være en måde hvorpå stammefolkene kunne forøge deres indtjening og som samtidig er i overensstemmelse med deres kultur og traditioner. Helt enkelt er dette 8

9 dog ikke, fordi stammefolkene stadig skal bevise, at deres forfædre har levet af skoven tidligere for at de kan få lov til at udnytte skoven nu. Da der indtil videre kun har været afholdt et indledende seminar er der ikke fastsat succeskriterier endnu. Svalerne vil være opmærksom på og behjælpelig med at opstille succeskriterier. Et eksempel på et succeskriterie kunne være, at partnerne oplever ejerskab af netværket således som det er set med netværket i Bangladesh. Svalernes rolle skal defineres i samarbejde med netværket, men det vil være oplagt, at Svalerne giver sparring i forhold til projektstyring som opstilling af mål samt succeskriterier. Beskriv de forandringer, indsatsen forventes at medføre. Da RDC, RPWO og SEAS nu har en mulighed for at samles med andre eksperter, er der større chance for innovativ tænkning i forhold til nye projekter. Samtidig skulle indsatsen også gerne afspejle en større grad af målopfyldelse i organisationernes projekter ved at den ny viden bliver omsat til praksis. Partnerne vil sandsynligvis søge at skabe samarbejde mellem stammefolkene på tværs af organisationerne og måske danne en føderation på distriktsniveau. Dette vil sammen med den kapacitetsopbygning som partnerne opnår, være med til at styrke stammefolkenes rettigheder. Hvordan kan man efterfølgende vurdere, om indsatsen har været en succes?. Svalerne vil som nu have løbende kontakt med de tre organisationer. Ved partnerskabsbesøg og ved at Svalerne deltager på netværksmødet en gang årligt kan Svalerne vurdere og drøfte samarbejdet med deltagerne, og hvad den faglige sparring fører til. Som beskrevet ovenfor skulle indsatsen også gerne afspejle en større grad af målopfyldelse i egne projekter ved at den ny viden bliver omsat til praksis. 8. Aktiviteter og metoder Beskriv indsatsens aktiviteter og fremgangsmåder, herunder fx: Hvad der skal ske trin for trin, og uddyb gerne med en tidsplan. Partnerne ønsker selv at være facilitator. Hver organisation er derfor facilitator for et år ad gangen. Partnerne har besluttet, at RPWO skal være facilitator det første år, dernæst RDC og endeligt SEAS. Planen er, at der skal afholdes 4 netværksmøder om året, 1 hos hver organisation og det 4. møde skal være med deltagelse af Svalerne og afholdes hos den faciliterende organisation. Hvert år laves en ny aktionsplan for det følgende år. Der skal være mulighed for afholdelse af flere møder om nødvendigt. Første år er planlagt med 3 kapacitetsopbygningsprogrammer og besøg hos hver af de 3 organisationer i 2 dage med 30 deltagere fra de 3 organisationer. Til hvert besøg vil de have 2 undervisere / ressourcepersoner. Til det 4. årlige møde vil den afgående facilitator lave et regnskab for det foregående år og overrække til det kommende formandsskab. Desuden vil de planlægge det følgende års aktiviteter. Der er ikke umiddelbart planer om at inddrage andre organisationer eller myndigheder i området. - Hvordan aktiviteterne skal føre til de forventede forandringer. Via de årlige netværksmøder med input fra ressourcepersoner forventes det, at deltagerne udveksler erfaringer samt opnår ny viden, som de anvender i deres daglige arbejde med stammefolket Irulaerne. Det kunne for eksempel være, at de opnåede større viden om loven om udnyttelse af skoven og fandt en løsning på hvorledes stammefolkene kan bevise, at deres forfædre har levet i skoven gennem flere generationer. Derved kunne stammefolkene lovligt forøge deres indtjening ved at sælge produkterne fra skoven. Hvordan vil rolle og ansvarsfordelingen være mellem partnerne ved gennemførelsen af indsatsen? 9

10 De 3 deltagende organisationer vil på skift facilitere netværket. Ved det 4. årlige møde vil de i fællesskab planlægge det kommende års aktiviteter. Svalernes rolle vil være at monitere og yde sparring og opbakning til netværket Hvordan vil partnerne kommunikere undervejs? Den faciliterende organisation vil afrapportere skriftligt til Svalerne efter hvert netværksmøde og Svalerne vil deltage i det 4. årlige møde. Beskriv og vurdér de potentielle risici, der kunne forhindre indsatsen i at lykkes. Der kunne være risiko for, at organisationerne ikke finder kompetente ressourcepersoner til at undervise og give netværket de fornødne input og værktøjer. Som det ser ud nu, vurderes risikoen herfor ikke at være særlig stor, da der allerede er etableret kontakt til en ressourceperson, advokaten Mr. Antony Samy, som har arbejdet med stammefolk i mange år og som har godt kendskab til deres rettigheder. Han virker desuden til at være meget entusiastisk i forhold til projektet og har selv at netværk af andre ressourcepersoner. Endelig vil det være muligt via Svalernes øvrige kontakter i området at finde ressourcepersoner. Hvis budgettet indeholder særlige omkostningskrævende input fx væsentlige investeringer i udstyr el.lign. skal det begrundes, hvorfor det er relevant for indsatsen. Der ønskes computerudstyr til hver af de deltagende organisationer. Dette for at de med større lethed kan kommunikere med hinanden via internet i dagligdagen samt kommunikere med Svalerne. Som det er nu, bruger de internetcaféer, hvilket både er dyrt og tidskrævende, da de ligger et stykke vej fra organisationernes kontorer. 9. Bæredygtighed og erfaringsopsamling Beskriv hvordan resultaterne af indsatsen forventes videreført. Bæredygtigheden og idéer hertil skal drøftes med partnerorganisationerne. Det forventes, at medlemmerne i netværket opnår en kapacitetsopbygning, som vil kvalificere deres arbejde med stammefolkene yderligere. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at de vil danne føderationer blandt stammefolkene på tværs af organisationerne, derved vil de kunne stå stærkere, når de kræver deres ret i forhold til myndighederne. Det er ligeledes sandsynligt, at netværket, ligesom netværket i Bangladesh, vil udvikle sig til en egentlig fortalervirksomhed for stammefolkenes rettigheder eventuelt ved, at de samarbejder med andre NGOer og ved at de får engageret nogle ressourcepersoner i sagen. Med hensyn til det økonomiske aspekt vil det være sandsynligt, at der ved projektperiodens udløb og hvis der er god tilslutning til det blandt partnerne, udformes en ny ansøgning til CISU. I en senere projektperiode vil der måske være større basis for at arbejde henimod bæredygtighed Beskriv hvordan det planlægges at opsamle erfaringer undervejs og ved afslutningen af indsatsen. Der evalueres efter hvert netværksmøde blandt deltagerne, hvilket rapporteres til Svalerne. Svalerne vil evaluere sammen med deltagerne på det årlige besøg. Der vil desuden i starten blive opstillet succeskriterier, som der vil blive evalueret i forhold til. 10

11 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: valuta Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen dkr dkr Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs dkr = 955,11 INR INR Hovedbudgetlinjer: Finansierings plan Samlet budget Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 5. Lokal administration Projekttilsyn Evaluering 8. Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) 9. Budgetmargin (min. 6% og maks. 10% af 1-8) 10. Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark 12. Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12)

12 14. Total Kontaktoplysninger Den danske organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Navn Kontaktpersons Den lokale organisation Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. U-landsforeningen Svalerne (hovedkontor) Østerbrogade København Ø Telefon: Fax: Indiensudvalget: Birthe Find Egeskov RDC Rural Development Council No. 51, By Pass Road Denkanikottai TamiLnadu, India Phone: Mobile / SEAS Social Education and Action Society No. 2/256, Bharathi Street Bharathi Nagar, Thiruporur Post Chengalpattu Taluk, Kancheepuram District Tamil Nadu, India Phone: RPWO Rural Peoples Welfare Organisation No. 365 Bangalore Main Road Mel Puzhuthiyur Village and Post Chengam Taluk, PIN: Tiruvannamalai District Tamil Nadu, India 12

13 5. Bilag OBLIGATORISKE BILAG: Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Budgetformat Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post: B. Organisationens vedtægter C. Seneste årsberetning D. Senest reviderede årsregnskab SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). 13

14 INDSENDELSE AF ANSØGNINGEN Vær opmærksom på: ANTAL SIDER: Del 2 Ansøgningsteksten må højest fylde 10 sider. Ansøgninger, der overskrider dette sidetal, vil blive afvist. OMFANG AF BILAG: Omfanget af supplerende bilag må højest udgøre 30 sider. SPROG: Projektbeskrivelsen skal være udarbejdet i et samarbejde mellem den lokale partner og den danske ansøgende organisation. Der skal således forefindes et dokument på et for partneren relevant sprog. Selve ansøgningen kan dog kun indleveres på dansk eller engelsk. 1. Ansøgningsskema inklusive bilag C skal indsendes både elektronisk og på print i 3 eksemplarer. 2. Bilag D-F og supplerende bilag skal indsendes på print i 3 eksemplarer. Alle bilag skal fremsendes i en form der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). Ansøgning og alle bilag skal indsendes på print i 3 eksemplarer til: CISU Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3.sal, 8000 Århus C Desuden skal ansøgning og bilag C indsendes elektronisk til projektpuljen@cisu.dk. Bilag D-F må også gerne indsendes elektronisk, men det er ikke noget krav. 14