Evaluering af projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projektet"

Transkript

1 Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1

2 Indhold Baggrund... 3 Projektet tager sin form... 4 Teoretisk inspiration... 5 Mål... 5 Målgruppe... 6 Projektets forløb... 6 Fase Fase Resultater begynder at vise sig... 8 Konklusion Erfaringer

3 Baggrund Projektet tager afsæt i Struer Kommunens samarbejde med det boligsociale projekt, der på daværende tidspunkt hed helhedsplan Grønnedal og i dag hedder Ådalen Engen, hvor der sættes fokus på indsatsområdet Børn, unge og familie. Omkring 50 % af alle beboerne i boligområdet har en anden etnisk baggrund end dansk, og dermed er børnehaven, Krudtuglen, der ligger midt i boligområdet, præget af denne sammensætning. Børnehaven huser 38 børn i alderen 3 til 6 år, hvoraf er 22 tosprogede, dvs. børn, der i deres hverdag benytter sig af to sprog. 15 ud af 22 tosprogede børn er vurderet til at have behov for særlig sproglig støtte. Børnene er vurderet med Vis hvad du kan jf. Regler om sprogvurdering, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 1 og 2. Den største del af Krudtuglens børn begynder i børnehaveklassen på Struer Østre Skole, som er distriktskolen, og hvor ca. 25 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Erfaringerne på skolen er, at størstedelen af disse børn ikke har de fornødne dansksproglige kompetencer, der giver dem muligheden for at få det fulde udbytte af undervisningen i børnehaveklassen. Struer Kommune har oprettet Ressourcecenter for tosprogede børn, der skal sikre at børn, der i hverdagen har brug for to eller flere sprog, får den nødvendige sproglige støtte i hverdagen. Al dette med henblik på at sikre, at disse børn får det optimale udbytte af folkeskolen. Samarbejdet mellem Ressourcecenter for tosprogede børn, skoler og børnehaver har dannet grundlag for overvejelserne, der bl.a. førte til dette projekt. Børnehaveklasselederne oplevede, at de ofte modtog børn i klasserne, der ikke havde begreber nok til at følge med i det, der foregår i klassen. Hermed er der tale både om børn, der er født og opvokset i Danmark, men også nyankomne flygtningebørn, sammenførte børn eller tilflyttere. Dog skal det også bemærkes, at børnehaveklasselærere også modtog tosprogede børn, der levede op til de sproglige krav, man stiller i børnehaveklasse, uden at man skulle tilføje ekstra 3

4 sproglig støtte. På den anden side orienterede børnehaverne, især Krudtuglen, hvor ca. 60 % af børnene er tosprogede, at pædagogerne havde svært ved at få børnene til at sige noget på deres modersmål. Dvs. man begyndte at rejse en tvivl om, hvorvidt børnene talte modersmål med deres forældre, især taget i betragtning at nogle af forældrene havde svært ved at tale og forstå dansk. Projektet tager sin form Vi begyndte at rejse en tvivl om, hvorvidt kommunikation mellem børn og forældre, hvor den ene part har svært ved det danske sprog, forældrene, og den anden ved modersmålet, børnene, overhovedet finder sted. Spekulationerne svarede fint til den oplevelse og erfaring, jeg som konsulent for tosprogede børn ofte fik, da jeg sprogscreenede børn. Jeg oplevede jævnligt, at børnene havde svært ved at tale modersmålet med deres forældre, samt at forældre havde svært ved at tale og forstå dansk. Forældrene oplyste ofte, at deres børn kun talte dansk derhjemme, og at de nogle gange havde svært ved at følge med i deres børns hverdag. Dette betyder, at vi i institutionen har børn, der: ikke kan leve op til de sproglige krav, man stiller i børnehaveklassen, dvs. børnene har svært med at følge med i det, der foregår på klassen. undgår at tale deres modersmål med forældrene, hvilket medfører manglende kommunikation i hjemmet mellem forældre og deres børn. Taget al denne viden i betragtning, begyndte jeg at overveje, hvordan man kan styrke disse børns sproglig udvikling med henblik på at udvide deres begrebsverden og ordforråd, men samtidig styrke kommunikation i hjemmet mellem forældre og børn. Da der både skulle skabes rammer for sproglig udvikling samt styrkelse af relation mellem børn og forældre, valgte jeg at definere opgaven som følgende: 4

5 Hvordan kan institutionen skabe rammer for, at børn og forældre, der ikke nødvendigvis taler dansk, kommunikerer, og på den måde medvirker til styrkelse af børns sproglig udvikling ud over institutionens rammer? Teoretisk inspiration Inspireret af Ulla Kofoeds Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring betød det, rent praktisk, at pædagogerne i institutionen, i dette tilfælde sprogvejlederen, skal planlægge, hvad det er, forældrene skal tale med deres børn om (Kofoed 2010, s.26). Dette argumenteres med, at dialogen ikke opstår af sig selv, og derfor er det vigtigt at skabe situationer, hvor alle parterne, børn forældre og pædagoger taler om det, børn skal lære (ibid.). Bogen retter sig mod lærerne i folkeskolen, men jeg finder det relevant bruge bogens hovedpointer og anvende dem i børnehavens regi. Kofoed tager udgangspunkt i erfaringspædagogik, hvis grundlæggende antagelse er, at al pædagogik bør bygge på en forventning om, at alle forældre og børn kommer med ressourcer, som uddannelsessystemet, i vores tilfælde børnehave, skal bygge videre på. Vores udfordring lå i, hvordan vi kunne tilrettelægge en sprogstimulering, hvor forældrene kan være med til at støtte op omkring deres børns indlæring af det danske sprog ved brug af de ressourcer, de har, i dette tilfælde deres modersmål. Mål Målet med projektet har været at styrke tosprogede småbørns sproglige udvikling, herunder deres samlede sproglig kompetence med henblik på at gøre dem skoleparate. Set i forhold til at tildelte ressourcer til opgaveløsning ikke var tilstrækkelige (hverken børnehaven eller sprogpædagogen havde fornødne ressourcer til at løse opgaven optimalt), så vi det som en enestående mulighed for at inddrage disse børns forældre og deres ressourcer i deres egne børns hverdag. Målet med dette var, at både forældre og institutionen er fælles om at løse denne 5

6 opgave. På den måde vil man også være med at skabe rammer for, at etniske minoritetsforældre får ejerskab i deres børns institutionsliv eller hvis ikke andet dele af det. Fortalt i korte rammer handler projektet om at styrke tosprogede børns sproglige kompetencer ved udnyttelse af forældrenes ressourcer. Målgruppe Børn, der er vurderet til at have behov for særlig sprogligstøtte. (jfr. Dagtilbudsloven som nævnt ovenfor) Børn i aldersgruppen 3-6 år Børn i Krudtuglen Projektets forløb Fase 1 Projektet beskrives, og der indkaldes til et møde med samarbejdspartenere. Første skridt efter projektbeskrivelsen var at afklare med sprogvejlederen, der i forvejen beskæftigede sig med sprogstimulering af tosprogede børn i kommunens børnehaver, hvorvidt projektet kunne afløse den daværende sprogstimulerings ramme, der anvendtes i Krudtuglen. Vi blev enige om at dele børnene i tre grupper, som sprogvejlederen skulle mødes med to gange om ugen i et år (skoleår) med henblik på at gennemføre projektet. For at dette ville kunne lykkes, var der behov for at få opbakningen fra personalet i børnehaven, hvor projektet skulle udfoldes samt at dække økonomiske behov, der bestod i indkøb af relevante materialer. Timelønnen var ikke en udgift, da projektet erstattede daværende sprogstimulering. Sprogvejlederen og jeg blev enige om, at første trin skulle være at udpege en målgruppe og derefter at indkalde til et forældremøde med henblik på en forventningsafstemning. I samarbejde med børnehaven blev vi enige om, at målgruppen skulle bestå af de børn, der i forvejen modtog sprogstimulering. Der var tale om 15 børn, hvoraf 6

7 der var fem børn, som udover at tale dansk, også taler somali. Der var fem børn, som udover at tale dansk, også taler kurdisk, samt fem børn, der udover at tale dansk, også taler tyrkisk.15 forældrepar blev indkaldt til et forældremøde. Indkaldelser blev udleveret i børnehaven af pædagogerne, der i forvejen havde en god kontakt til forældrene. Vi valgte at afholde mødet i Beboerhuset, som ligger i boligblokkerne, hvor disse familier bor, og som de fleste af dem har et kendskab til. Vi valgte også at invitere tolke med for at sikre, at alle forstod det, der blev sagt samt at give muligheden for at udvikle en dialog, der kan være med til at afklare eventuelle misforståelser. To af pædagogerne fra børnehaven deltog i mødet. Formålet med dette var at sende et signal om, at dette var et fælles projekt, hvor alle parter havde ejerskab. Det var vigtigt for os, at forældrene trygt kunne henvende sig til pædagogerne, hvis de var i tvivl om noget i forbindelse med projektet, og at disse kunne hjælpe dem med det. Derudover var det vigtigt, at pædagogerne fik en viden om, hvad sprogstimulering af de børn, de havde med at gøre i hverdagen, gik ud på, og at de i deres daglige arbejde bakkede op omkring det. 14 ud af 15 inviterede forældrepar kom til mødet. Den sidste forælder, enlig mor med 5 børn, kom lidt senere, da hun havde svært ved at finde barnepige til sine børn. Forældrene var meget begejstrede for projektet og stillede mange relevante spørgsmål. Der var afsat en time til dette orienteringsmøde, men vi var nødt til at udvide med ekstra en time på grund af forældrenes store interesse. Forældrene var meget interesserede i, hvordan de selv kunne hjælpe deres børn, og om det, de gjorde, var rigtig nok. Derudover udviste de stor interesse for evaluering. De ville gerne vide med det samme, om der ville være muligheder for forældresamtaler undervejs, hvor de kunne blive orienteret om deres børns sprogudvikling. Det, vi lagde meget vægt på til mødet, var formidlingen af viden omkring tosprogethed, sproglig udvikling hos børn, betydningen af modersmålet for udviklingen af det danske sprog og identitetsdannelse samt hvad vi forstår under 7

8 samlede sproglige kompetence. Fase 2 Den praktiske del Børnene blev delt i tre grupper: 3-årige, 4-årige og 5-årige (førskolebørn). Hvert barn fik udleveret en lille kuffert med sit navn på. Hver gruppe mødtes med sprogpædagogen to gange om ugen, hvor de arbejdede med dialogisk læsning. Ideen var, at fokusbegreber/ord, pædagogen arbejdede med i gruppen, blev skrevet ned (med billede) på et stykke papir og puttet i børnenes kufferter. Forældrenes rolle her var at huske at tage kufferten med hjem samt at tale om det ord/begreb, der var i kufferten på det sprog, de beherskede. De måtte også skrive begrebet/ordet på deres eget sprog, hvis de ville. På den måde inddrages forældrene, som dem børnene taler med, om det de har lært i børnehaven. Udbyttet består i, at børnene på den ene side reflekterer over det, de har arbejdet med i børnehaven, samtidig med at de i samtalen med forældrene får udvidet deres forståelse samt ordforråd omkring den givne opgave. Ikke desto mindre må man ikke undervurdere vigtigheden af den situation, der skabes, altså rammer for kommunikation mellem børn og forældre. Til en forældresamtale udtalte en somalisk mor: Pludselig sidder vi og taler sammen i to timer. Hele familien. Og det plejer vi ikke. Vores børn vil ikke tale somali, og vi er ikke så gode til dansk. Moderen her påpeger, at det at have den lille kuffert med hjem, med et fokusord i, var med til at danne grundlag for en fælles kommunikation i hjemmet, hvor forældrene og deres ressource, modersmålet, blev anset for værdifuld både i samfundsmæssigt perspektiv såvel som fra børnenes perspektiv. Alle forældrene udtrykker, at det er dejligt at være på banen. Resultater begynder at vise sig Det viste sig undervejs, at denne anerkendende tilgang til forældrene ikke alene 8

9 bidrog til børnenes sproglige udvikling. I midtvejsevalueringen, hvor vi afholdt samtaler med alle forældrene og pædagogerne, afslørede pædagogerne, at de havde fået meget mere selvbevidste børn og forældre i børnehaven. Pædagogernes oplevelse var, at børn før projektets start ikke var begejstrede for at tale deres sprog eller sige noget på modersmålet, selvom de blev opfordret til det. Nu oplevede pædagogerne, at børnene var meget mere fokuseret på sproget. Såsom hvad tingene hedder på dansk og på deres modersmål, hvilket ord er længere, hvilket bogstav starter ordet på dansk med og hvilket på modersmål mm. Børnene var blevet sprogligt nysgerrige og meget mere aktive sprogbrugere. Der blev skabt rammer, fra institutions side, hvor forældre er en ressource, der kan bidrage til deres børns sproglig udvikling. Derudover oplevede personalet, at forældrene mærkede accept samt stolthed over, at de var involveret i deres børns hverdag. Personalet har observeret, at forældrene går meget op i det. Hvis der er et ord, de ikke kan på deres modersmål, så anvender de netværket. Projektet har også haft positiv indvirkning på den generelle sprogstimulering, der finder sted i børnehaven. Personalet har i dagligdagen brugt og anvendt de begreber, børnene lærte undervejs i projektets forløb. Ifølge pædagogerne udviste børnene selv initiativ til at bruge dem ved at trække på de plakater, sprogpædagog lavede sammen med børnene, og som omfattede alle de ord og begreber, børnene har lært undervejs. På den måde blev det en naturlig del af pædagogernes arbejde, og som en af pædagogerne selv udtaler, det er blevet meget nemmere at arbejde med sproget, men også mere legalt, da forældrene er nu blevet en del af det. Desuden får de børn, der ikke modtager særlig sproglig støtte, også meget ud af projektet ved at høre de andre børn, opleve deres begejstring og vilje til at lære. De vil også være med og er begyndt at bryde ind i dagligdagen og blande sig i samtaler. Forældre til disse børn har så valgt selv at tage initiativ ved at skrive ordene på deres modersmål, så deres børn også kunne være med til de samtaler, 9

10 man havde i børnehaven, hvor man anvendte flere sprog i dagligdagen. Det eneste, som pædagogerne oplevede som en ulempe ved børnenes inddragelse af modersmålet, var, at børnene godt kunne finde på at sige grimme ord til hinanden på et sprog, pædagogerne ikke kunne forstå, og som udløste konflikter, som de var nødt til at forholde sig til. Konklusion At inddrage etniske minoritetsforældere i sprogstimulering af deres børn bidrager ikke alene til udvidelse af børnenes ordforråd og begrebsdannelse, men har også en stor indflydelse på børnenes motivation og sproglig opmærksomhed. Ikke desto mindre spiller processen en stor rolle for det socio-emotionelle aspekt af børnenes udvikling, som forbindes med den betydning, modersmålet har på børnenes identitetsdannelse. Sproglig bevidsthed, motivation, selvværd og anerkendelse kommer til udtryk såvel hos børn som hos deres forældre og afspejles i forældrenes tilgang og det engagement, de udviser under processen Erfaringer Projektet er en enkel løsning for kommunen - det koster ikke ret meget hverken i medarbejdertimer (vi bruger forældrene) eller i økonomi, og der er få samarbejdspartnere. Projekt vil fortsat køre i Krudtuglen og erstatter den gamle sprogstimulering. Projekt udvides til en anden børnehave Hjælp til selvhjælp til andre forældregrupper vi vil lave små kufferter til 4-årige og introducere forældre i, hvordan og hvad de selv kan gøre for at sprogstimulere deres børn. 10

11 11

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK STYRK Sproget En guide til at løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud Forord 3 Intro 4 Derfor skal vi styrke sproget 6 Sådan bruger I guiden Tak, fordi jeres dagtilbud vil være med til at gøre

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Solsikken Dato: 8. juni 2012 Tilsynskonsulent: Britta Bartelt Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive

Læs mere

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Hørsholm Kommune. Anmeldt tilsyn. Bofællesskabet Rosen. 27. april 2011. Connector

Hørsholm Kommune. Anmeldt tilsyn. Bofællesskabet Rosen. 27. april 2011. Connector Hørsholm Kommune Anmeldt tilsyn Bofællesskabet Rosen 27. april 2011 2 Referat Det anmeldte tilsyn foregik i mødelokale i Åstedet onsdag den 27. april 2011 kl. 10.00-12.00. Tilstede var: bofællesskabets

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af

Læs mere

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At barnet tror på egne evner og værdi. Hvilket læringsmål evalueres? Barnet skal i samværet og fællesskabet opleve at blive anerkendt

Læs mere

At være 3 år og lære nye ord.

At være 3 år og lære nye ord. At være 3 år og lære nye ord. Sprog Vi har gennem en periode på 2 måneder, arbejdet med en gruppe børn i alderen 3 år; 5 i Paraplyen og 9 i Børnebo. Vores mål har været hvorvidt vi kunne udvikle børnenes

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Konsulent Beata Engels Andersson Beata.Engels.Andersson@gmail.com Tosprogede.dk Lyngby-Taarbæk Kommune 2011-2013 Et toårigt udviklingsprojekt

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere