INDHOLD 6 INTRODUKTION ÈÉÊ SIDE 4. 6 KULTURAKTIVITETER ÈÉÊ SIDE 5 Lege fra Myanmar Myan-mad

Transkript

1 ÈÉÊ Aktivitetshæfte

2 INDHOLD 6 INTRODUKTION ÈÉÊ SIDE 4 6 KULTURAKTIVITETER ÈÉÊ SIDE 5 Lege fra Myanmar Myan-mad 6 PENGESKABENDE AKTIVITETER ÈÉÊ SIDE 10 Skab rammen Spis lige ris til! MYANMARaton MYANMARkedsplads Hurtig Inspiration 6 AKTIVITETSKASSEN ÈÉÊ SIDE 12 6 AKTIVITETER TO GO ÈÉÊ SIDE 14 Monsunen (5-8 år) Er du ret fri? (9-12år) Frivillighed for forandring (13-15 år) Mig og min nabo (16-18 år) Hvad ville du gøre? (18+) 6 SANGE ÈÉÊ SIDE 25 6 MERE MYANMAR ÈÉÊ SIDE 28 Geocaching Weekendtur Lån en aktivitetskassen Få besøg Rejs ud 2 minglabarmyanmar

3 UDVALGET ØNSKER DIG GOD LÆSELYST Du er altid velkommen til at kontakte projektgruppen med opklarende spørgsmål. Hvad enten det er angående Aktivitetshæftet eller projektet generelt, hjælper vi så godt vi kan. Rigtig god fornøjelse. Mona Solsø Holm Udvalgsformand i KFUM & KFUK Andreas Gammelgaard Lauritsen Udvalgsformand i FDF Katrine Landberg Degn Udvalgsmedlem Info@minglabarmyanmar.dk Helene Juhl Udvalgsmedlem Johan Burlund Fink Udvalgsmedlem Jesper Nyholm Udvalgsmedlem Laura Bjørg Petersen Udvalgsmedlem Mathias Norden Larsen Udvalgsmedlem Anja Bollerup-Jensen Projektkoordinator Aktivitetshæftet er produceret med støtte af Danida minglabarmyanmar 3

4 INTRODUKTION Kære Leder TAK fordi du tager dig tid til at kigge i dette aktivitetshæfte. Vi giver dig til gengæld en introduktion til det internationale projekt Minglabar Myanmar Fundament for Forandring, til landet Myanmar og ikke mindst til en masse færdige ideer til f.eks. en aften, en aktivitetsdag eller weekendtur i Myanmars tegn. Vi ønsker med dette hæfte at gøre det muligt for enhver leder at formidle internationalt udviklingsarbejde i øjenhøjde. Som noget nyt er projektet et samarbejde mellem FDF og KFUM & KFUK. FDF er partner med Danmission i Danmark, som er partner med Shalom i Myanmar. KFUM & KFUK er partner med både YMCA og YWCA i Myanmar. Myanmar blev af briterne i kolonitiden kaldt Burma, og der er fortsat lidt uenighed om navnet. Officielt har navnet på landet dog siden 1989 været Republikken af Unionen Myanmar. Er man fra Myanmar kaldes man dog burmeser, og det talte sprog hedder burmesisk. Minglabar betyder hej eller velkommen på burmesisk. Med projektet byder vi Myanmar velkommen i vores foreninger, hvor vi særligt vil fokusere på de unge frivillige i Myanmar. Spørg dig selv: Hvorfor er jeg frivillig? Hvilken betydning har det for mig? Overvej så, om en frivillig i Myanmar vil svare det samme, og om du vil være med til at give flere unge i Myanmar muligheden for også at være frivillige til gavn for dem selv, andre og landets udvikling. Myanmars udvikling har taget fart de sidste par år. Efter ca. 50 år under militærdiktatur, uden mulighed for at forsamles og uden mulighed for international udveksling, ses nu et spirende demokrati med et engageret folk. Med Minglabar Myanmar Fundament for Forandring ser vi sammen fremad og prøver at fortælle om alt det særlige ved Myanmar. Derfor vil du i hæftet læse om et gyldent land, med guldpagoder, et frodigt land med gummitræer og ris, et land med munke i bordeaux-røde rober, med mænd i nederdele og børn med barkcreme i hovedet. De frivillige i Myanmar efterspørger kompetencer til at drive foreninger og lave projekter for børn og unge. Ved at støtte dem både økonomisk og erfaringsmæssigt, kan vi være med til at udvikle civilsamfundet i Myanmar. Vi håber, at du vil hjælpe os med at støtte de frivillige i Myanmar ved at inspirere børn, unge og voksne gennem sang, leg, fortælling og debat, og ved at samle penge ind til projektet. Vi giver dig i hæftet her idéer til hvordan, du kan bære dig ad med alt dette! Med projektets samarbejde mellem FDF og KFUM & KFUK følger også en god mulighed for lokalt at styrke samarbejdet mellem de to organisationer med oplagte muligheder for bl.a. at lave fælles arrangementer. På hjemmesiden kan du læse meget mere om projektet og om vores partnere. Rigtig god fornøjelse! På vegne af hele projektgruppen, formændene Andreas Gammelgaard Lauritsen og Mona Solsø Holm 4 minglabarmyanmar

5 KULTURAKTIVITETER Lege fra Myanmar BESKRIVELSE Deltagerne deles i to hold: Det angribende og det forsvarende hold, med mindst 4 personer på hvert. Banen består af en række kvadrater, hvor kvadraternes sider er lige så lange som fra finderspids til fingerspids på en deltager, der holder armene ud til siden. Banen består udgangspunkt af fire kvadrater ved siden af hinanden i et større kvadrat (men der er mulighed for at gøre banen større med flere kvadrater). På de tre linjer, der løber på tværs af det angribende holds bane, står der modstandere, ligesom der også står én på midterlinjen (se tegningen). Forsvaret må kun fange personer, der står foran dem selv Personerne på det forsvarende hold må én gang i løbet af legen vende sig om 180 Er holdene større, kan banen forlænges med endnu et sæt kvadrater. Htoke see htoe (toud ce toe) Linjestrategileg en pigeleg fra Myanmar Antal deltagere: min. 8 personer Alder: 6 år + Varighed: 10 min. + Forberedelser: Banens linjer laves med kridt, reb eller malertape på gulvet ANGRIBENDE HOLD Deltagerne på det angribende hold løber (enkeltvis eller samlet) gennem banen Deltagerne på det angribende hold må løbe, når de vil Det gælder for det angribende hold om at få mindst én person ned bag baglinjen og tilbage igen uden at blive fanget af det forsvarende hold Bliver én fraæ. langribende hold rørt, har holdet tabt, og det angribende og forsvarende hold bytter plads Står der én (bangebuks) tilbage i startzonen, når den første har gennemført banen, taber det angribende hold Angriberne må ikke røre sidelinjerne, men ellers løbe over det hele Klarer angrebet det, må de prøve igen, indtil de fejler FORSVARENDE HOLD Forsvaret må kun bevæge sig langs deres linje og skal hele tiden røre linjen med f.eks. et ben Kho (Koo) Due -leg Antal deltagere: 8 personer Alder: 6 år + Varighed: Ca. 15 min. Forberedelser: Banens linjer kan laves med kridt, reb eller malertape på gulvet. BESKRIVELSE Deltagerne deles i to hold med 4 personer på hver: Fangerne (X) og dem, der skal fanges (O). I første runde skal X erne ved fælles hjælp forsøge at fange alle O erne. O erne må løbe overalt. Bliver de fanget, skal de gå ud til siden. Der er en række regler for X erne: Kun den X er, der ikke står i en firkant, må fange O erne minglabarmyanmar 5

6 X erne må ikke krydse linjen på jorden De X ere, der står i felterne, skal kigge i pilens retning og er låst, indtil de bliver skubbet i gang af den aktive X er Den frie X er må bytte plads med de andre X ere ved at skubbe dem på ryggen og sige kho (som en due, der kurrer), men kun i den retning, som pilen peger (se tegning). Det er nu den nye X er, der må fange O erne. X-holdet starter med at have 4 æg, der tæller som point. Hver gang man laver en fejl (krydser linjen, skubber en anden X er uden at sige kho, skubber en X erne på maven i stedet for ryggen el.lign.), mister man et æg. Hvis én af O erne er blevet fanget, bliver han/hun i stedet fri og X erne mister ikke noget æg. Når alle O ere er blevet fanget, bytter de to hold plads. Når begge hold har prøvet at være X ere (evt. flere gange), tæller man holdenes æg. Det hold, der har flest æg, vinder legen. Gow Saung Bal Thu Lal (Gaw Saung Bæl duu læ) Hvem er lederen? Antal deltagere: Alder: 6 år + Varighed: 10 min. + BESKRIVELSE Alle sidder i en rundkreds og kigger ind på hinanden. Én person udvælges til at være detektiv. Han/hun går væk fra rundkredsen, så personen ikke kan se eller høre, hvad der foregår i rundkredsen. Mens detektiven er væk, bliver de andre enige om, hvem der skal være leder. Når lederen er fundet, starter alle i kredsen med at klappe sig selv på lårene i takt. Nu kaldes detektiven tilbage, og han/hun stiller sig i midten af cirklen. Det gælder for lederen i cirklen om at skifte bevægelse fra klap på låret til en anden vilkårlig øvelse, som gentages af alle de andre (som Kongens efterfølger ), uden at detektiven opdager, hvem der er lederen. Detektiven har tre forsøg til at gætte, hvem der er leder. Lykkes det ikke, går detektiven igen væk fra cirklen, og der udvælges en ny leder. Gætter detektiven, hvem der er leder, taber lederen. Han/hun bliver i stedet detektiv, mens de andre vælger en ny leder, og legen fortsætter. 6 minglabarmyanmar

7 minglabarmyanmar 7

8 Myan-mad Alle opskrifter rækker til ca. 4 personer og egner sig til både komfur, bål og trangia. Tip: Selvom fiskesauce og citrongræs ikke er de mest gængse krydderier, er de meget centrale for smagen! Gå hellere på kompromis med de øvrige krydderier og anvend f.eks. almindelig karry i stedet for gurkemeje, ingefær og chili. Man kan købe fiskesauce i de fleste supermarkeder. Frisk eller tørret citrongræs kan man få hos grønthandleren og i stører supermarkeder Madkulturen i Myanmar er et møde mellem indisk og kinesisk mad, dvs. man både spiser karryretter, der er typisk indiske og supper med nudler, der er typisk kinesiske. Et måltid i Myanmar består ofte af en curry med ris samt en del tilbehør: en suppe, en salat, rå grøntsager til at dippe, en dip eller chutney og noget sprødt. Efter måltidet får man serveret frisk frugt. Man drikker grøn the til måltidet i stedet for almindelig vand. Måltidet spises enten med spisepinde, eller med en ske og en gaffel Hvis man spiser på restaurant, sidder man ved et bord, men derhjemme sidder man på gulvet og spiser. Curry En gryderet som er basis for et almindeligt burmesisk måltid. Olie 2 løg, hakkede 2 fed hvidløg, hakkede 1 chili, hakket (alternativt 1 spsk. chilipulver) 500 g kyllingefilet i mundrette tern 1 spsk. gurkemeje 2 spsk. salt 5 cm ingefær, revet (alternativt 1 spsk. stødt ingefær) 6 dl vand 1 spsk. citrongræs 2 spsk. fiskesauce 2 tomater, hakkede Fremgangsmåde 1. Steg løg, hvidløg og chili i rigeligt olie i en stor gryde 2. Vend kyllingeternene i gurkemeje, ingefær og salt 3. Tilsæt kyllingen i gryden steg til kyllingen er gennemstegt 4. Kom vand, tomat, citrongræs og fiskesauce i gryden 5. Kog sammen under låg indtil olie skiller fra (ca. 15 min) 6. Smag til med salt 7. Servér med ris Mohinga Mohinga er mange burmesiske børns livret! Det er egentlig en morgenmadsret, men den kan spises hele dage. Retten laves traditionelt med fisk. 500g kyllingefilet i mundrette tern Olie 1 rødløg, hakket 3 fed hvidløg, hakkede 3 forårsløg, hakkede 1½ l vand 1 spsk. citrongræs 2 spsk. fiskesauce 2 spsk. mel Salt 2 æg, kogte Nudler Fremgangsmåde 1. Steg kyllingeternene i olie i en stor gryde, til de er gennemstegte 2. Tilsæt løg og hvidløg og steg, til løgene er gyldne 3. Tilsæt vand, citrongræs og fiskesauce og kog retten i mindst 15 min. 4. Jævn med meljævning og kog op igen 5. Servér mohinga med et halvt kogt æg og nudler 8 minglabarmyanmar Tip: prøv at skifte kylling ud med fisk f.eks. sejfilet

9 Tomatsalat med peanuts 3 tomater i tynde skiver 1 lime, presset (alternativt alm. citronsaft) 1 grøn chili, hakket uden kerner 1 dl peanuts, knuste 2 spsk fiskesauce 1 lille løg, hakket Olie Fremgangsmåde 1. Svits løget blankt i olie 2. Bland tomat, løg, chili og knuste peanuts med limesaft og fiskesauce Tip: Prøv at sammensætte et Myanmar-måltid ud fra opskrifterne ovenover, og sid på gulvet og spis det med pinde: Curry med ris Mohinga-suppe Tomatsalat med peanuts Grøntsagsstænger (f.eks. agurk og gulerødder) Soya eller fiskesauce som dip Sprøde peanuts til at drysse Frugtbåde til dessert The til at drikke Snit dine egne spisepinde Mens gryderne koger med mad fra Myanmar, kan børn og voksne snitte deres egne spisepinde Fremgangsmåde 1. Find en tør pind der er på tykkelse med en blyant 2. Del den i to pinde og snit dem fri fra bark 3. Pindene skal gerne være lidt smallere i spidsen, end der hvor man holder minglabarmyanmar 9

10 PENGESKABENDE AKTIVITETER En vigtig del af Minglabar Myanmar er, at vi i FDF og KFUM & KFUK indsamler penge. Disse indsamlingsmidler gør, at vi sammen kan støtte de frivillige i Myanmar og deres store engagement i projektet. Det er derfor vigtigt at i medtænker pengeskabende aktiviteter, når i planlægger brugen af dette aktivitetshæfte. Hæftet indeholder i afsnittet herunder, nogle gode idéer til hvordan i på en sjov måde kan gøre indsamling til en fælles oplevelse i din kredsen eller klub. KFUM & KFUK og FDF Indbetal til: Reg.: 8075 Kontonr.: SMS: Send Myanmar til 1919 og støt med 50 kr. MobilePay: Støt med valgfrit beløb på tlf.: Nets/PBS til KFUM & KFUK: Støt med et fast månedligt beløb: Reg.: 8075 Kontonr.: PBS-nr.: (Støtter du med mere 200 kr. om året, kan du trække det fra i skat) 10 minglabarmyanmar Spis lige ris til! Alder: 5 år 1001 år Varighed: Et par timer en hverdagsaften Sæt fut under kødgryderne og benyt jer af en af de lækre opskrifter, der er beskrevet her i hæftet. Inviter børn og forældre til en hyggelig aften i Minglabar Myanmar s tegn. Brug mødeaftenen forinden sammen med børnene på at forberede lidt underholdning omkring Myanmar. Det giver forældrene en god aften sammen med deres unger, hvor de kan møde deres lokale forening, og stifte bekendtskab med projektet. Gennemlæs evt. introduktionen i dette hæfte igennem en ekstra gang og giv kort mundlig præsentation af projektet. Kombinér oplægget med en eller flere videoer fra og I vil med garanti have skabt rammen om en god og inspirerende aften. Alternativt kan I til et leder-/voksenmøde planlægge fællesspisning, hvor overskuddet støtter Minglabar Myanmar. MYANMARaton! Sved som i Myanmar Alder: år Varighed: 1 time 1,5 time (afhængigt af sammensætningen af aktiviteter) MYANMARaton er et sponsorløb, hvor der dystes med eller mod hinanden i en given disciplin. Denne disciplin kunne være en af de nedenstående, men kun kreativiteten sætter grænser. DE KLASSISKE Løb/vandring Cykling Svømning Kajak/kano DE ALTERNATIVE Mælkekassestabling (med klatresele og trebuk). Hvor mange selfies med fremmede kan der indsamles på 30 min? Æggekast - hvor mange meter kan I løbe, før I taber ægget? Fodbold med engangskrus (uden bund) før øjnene Hønsebingo (hvor skider hønen?) Kaninløb (opstil en forhindringsbane hvor kommer kaninen ud?) Forskellige stafetter Inden aftenen hvor MYANMARaton afvikles, har børnene/de unge fundet 3-5 sponsorer blandt venner, familie el.lign., der vil støtte med et bestemt beløb, hver gang en bestemt hændelse optræder for deltageren. Beløbet kunne være 2 kr. for hver 1 km, deltageren har gået/cyklet., eller 5 kr. for hver mælkekasse i mælkekassestablingen. Den ekstra mil: Lav en aftale med den lokale skole i forbindelse med f.eks. Skolernes Motionsdag om at gøre løbet til et sponsorløb. Hvis skolen er med på idéen, giver det mulighed for at få indsamlet en masse penge til Minglabar

11 Myanmar, - men, mindst lige så vigtigt, for at udbrede elevernes kendskab til FDF / KFUM & KFUK. Dette kan samtidig fungere som indledning til det nye samarbejde mellem skolen og foreningerne, som skolereformen lægger op til. Koordinér evt. aktiviteten med andre lokale FDF- / KFUM & KFUM-foreninger. Informationssedler og sponsorkontrakter kan fins på MYANMARkedsplads - det store 2-krone-marked Alder: 5 år 1002 år Varighed: En formiddags eller eftermiddagsaktivitet SKAL DER HOLDES ET STØRRE ARRANGE- MENT, ER HER IDÉEN! Sæt boder op, og lav stemning af en markedsplads, hvor børn og voksne kan gå rundt og skiftevis prøve den ene bod efter den anden. På denne markedsplads har alt, hvad der kan prøves, forbindelse til den 2-krone, der bruges til at betale med. Der kan evt. være præmier til dem, der klarer sig bedst i hver aktivitet. EKSEMPLER PÅ BODER Ønskebrønden: Der står en olietønde el.lign. med vand i. Nede på bunden står et glas, som deltagerne skal forsøge at ramme med deres mønt. Det kan være svært og udfordrende at få kronen til at ramme, da den skifter retning i vandet. Søm i stub: Sømmet koster en 2-kroner, og der dystes i først at slå sit søm helt ned i stubben, ved at hammeren går på skift blandt deltagerne. Det muntre køkken: Lav til formålet en slangebøsse og benyt 2-kronen som skyts. Alternativt kan man få 5 boldskud for 2 kr., og der kan skydes efter tomme dåser i stedet for porcelæn. JoJo/glaskugler: Kom tættest på muren med 2-kronen. Der konkurreres to og to mod hinanden. Begge spillere stiller sig 2-3 meter fra en mur. Spiller 1 starter med at kaste sin 2-krone ind imod muren og forsøge at komme så tæt på, som muligt. Derefter kaster spiller 2: Rammer han spiller 1 s mønt, kaster de forfra. Ellers vinder den spiller, hvis mønt, der ligger tættest på muren. Taberen udgår og mister sin mønt. Vinderen forbliver og udfordrer næste spiller i køen. Spil mønt: De to deltagere sidder over for hinanden ved et bord med et glas imellem sig. Skiftevis slår de mønten ned i bordet så den hopper op og rammer ned i glasset. Mønttrick: Betal 2 kr. og lær at lave et trick med din mønt (Gå på for at finde links til simple mønttricks) Snurretop: Deltagerne dyster mod hinanden to og to. Første spiller spinder mønten som en snurretop, hvorefter modspilleren forsøger at holde mønten snurrende ved at smølfesparke mønten én gang, uden at den går i stå. Sådan fortsætter legen, til en af spillerene misser og taber. Den vindende spiller bliver, mens taberen rykker videre. Find selv på flere boder med 2-kronen som omdrejningspunkt. OBS: Husk at veksle penge til en masse 2-kroner inden arrangementet! Hurtig inspiration Lav et loppemarked Hold kagesalg til et lokalt arrangement (Sankt Hans, opstart, forældrefest el.lign.). Lad forældrene bage en kage og scor oveskuddet Sælg hjemmelavet julepynt eller pandekager Tilbyd at vaske biler eller ordne cykler Busbanko: På vej på sommerlejr, på weekendtur eller lign., hvor der er lang bustransport. Der kan alternativt arrangeres almindeligt banko til f.eks. forældrearrangementer, hvor bankopladserne sælges, og pengene går til projektet. Vi vil meget gerne se jeres indsamlingsidéer, så hvis I finder på en sjov idé, så lav en lille video eller tag et billede, og læg det op på Facebook eller Instagram og brug hashtagget #Minglabar- Myanmar. minglabarmyanmar 11

12 Skab rammen! Skab en ramme om jeres tilgang til Minglabar Myanmar. Tag på ledermødet/planlægningsmødet en fælles beslutning om, hvordan I vil gribe projektet an. I kan for eksempel benytte jer af de fire nedenstående initiativer for at indkredse opmærksomheden i en kortere eller længere periode. I kan bestille ekstra plakater og materiale fra så rammen er sat, og I er super klar til fede aktiviteter. INDSAMLINGS-O-METER Følg med i jeres indsamling ved at lave jeres eget indsamlings-o-meter. Børnene kan da følge med i hvor mange penge, der er indsamlet. Gør det i en kortere periode, så der sker noget på indsamlings-o-meteret, og så oplevelsen af, at man samler penge ind, bliver intensiv. Start evt. jeres aftener ved barometeret og følg udviklingen uge for uge. Indsamlings-o-meteret printes fra www. MinglabarMyanmar.dk og hænges op, så det er synligt for både børn, unge, voksne og forældre. Dermed skabes opmærksomhed og interesse for indsamlingen, og børnene vil synes det er sjovt at kunne følge med i, hvordan barometeret stiger. MYANMARTS I marts måned sætter vi særligt fokus på Minglabar Myanmar! Det kan I også være med til, ved at gøre marts til Myanmar-måned, hvor der laves aktiviteter og samles penge ind i hele jeres kreds/forening. Aftal gerne til halvårsplanlægningen, hvordan I sætter fokus på Minglabar Myanmar i marts. Det kan for eksempel være ved at alle samler pant ind, og ved at hver aldersgruppe i løbet af måneden har et møde, der omhandler Minglabar Myanmar. Hold øje med Facebook og dk, da der i denne måned vil være spændende materiale at finde her. På hjemmesiden finder du også færdigudarbejdede infosedler til forældrene om Minglabar Myanmar og MyanMARTS. PANT Sæt i kredsen fokus på Myanmar gennem indsamling af pant i din kreds eller klub. I løbet af MyanMARTS eller gennem en længere tidsperiode, har børn og voksne ugentligt pant med hjemmefra, som samles i et net, så det kan ses hvor meget, der løbende samles ind. Når jeres indsamlingsperiode er slut, kan I lave en aftale med det lokale supermarked. Tag en aften ned og pant det hele på én gang, så det bliver en fælles oplevelse, hvor børnene er med til at sortere, kommer med ind i flaskerummet, og ser, hvor mange penge, der igennem perioden er samlet ind. SSSHHHSSLANGENS HALE Slagen er Myanmars nationaldyr. I kan i foreningen lave en penge-slange, og samle penge ind til Minglabar Myanmar! Print slangens hoved fra hjemmesiden og vedhæft en snor til hovedet, så den hænger som slangens krop. Børn og voksne kan nu putte en-, to og femkroner på snoren og derigennem se, hvordan slangens krop vokser igennem en periode. Brug evt. ideen i forbindelse med et arrangement, hvor forældrene er til stede, eller hæng den ved siden af slikboden/tutten, når I er på sommerlejr. Til forældrene Det er vigtigt, at børnenes forældre har kendskab til Minglabar Myanmar. Sørg derfor for at printe infosedler ud fra så forælderens interesse vækkes, og kendskabet til projektet udbredes. På infosedlen finder du bl.a. en guide til hvordan voksne, ledere og forældrene kan tilmelde sig PBS, hvis de ønsker at støtte projektet med et fast månedligt beløb. 12 minglabarmyanmar

13 AKTIVITETSKASSEN Aktivitetskassen......er et ekstra tilbud til dig, der gerne vil gøre endnu mere ud af en Myanmaraktivitet på mødet, weekendturen eller sommerlejren. Den indeholder en række ting, der kan være med til at gøre en Myanmar-aktivitet endnu sjovere: Bl.a. en musik-cd, fem sæt spisepinde, to skoleuniformer, to longyier (en slags nederdele, som mænd og kvinder går i), en munkedragt, en munkeklokke og røgelse, tanakha (burmesisk solcreme ), chinlon-bold, tørrede rejer, tre plakater, postkort og flag. Med aktivitetskassen følger et hæfte med en række forslag til aktiviteter, der er udviklet specielt til de ting, der er i kassen. Det er bl.a. Findeleg Tag en ting op af kassen og find en tilsvarende ting fra Danmark Kimsleg Husk tingene, der er under tæppet Vendespil Med fotos fra Myanmar Løb Færdigt løb med en række poster, der tager udgangspunkt i materialerne fra kassen Kassen kan lånes gratis af alle foreninger, kredse, skoler mv. Aktiviteterne er af forskellig varighed (fra 10 min. til +2 timer) og kan tilpasses alle aldersgrupper, så de kan bruges til alt fra korte mødeaftener til en hel dag på sommerlejren. Ud over de særlige kasse-aktiviteter, kan I selvfølgelig også bruge kassens indhold til at skabe stemning og visualisere Myanmar, når I laver andre Myanmar-aktiviteter, f.eks. indsamlinger eller aktiviteter fra dette hæfte. Der er 25 kasser fordelt rundt om i hele landet ved enten KFUM & KFUK-foreninger eller FDFkredse. Hver kasse har tilknyttet en kontaktperson, som er ansvarlig for udlevering af kassen. På kan I finde den kasse, der er tættest på jeres forening. Henvend jer til kassens kontaktperson for at aftale, hvornår I kan låne den. minglabarmyanmar 13

14 AKTIVITETER TO GO 1. Monsunen Vejledende alder: 6-8 år Begynd med at synge Myanmar. Introduktion I Myanmar er vejret anderledes end i Danmark. Det er varmere, og vejret skifter mellem meget tørt og varmt og meget vådt. Når det er sommer i Danmark, er der regntid i Myanmar, dvs. at det regner enormt meget næsten hele tiden i to måneder. Den meget kraftige regn kaldes monsunregn og er både en god og en dårlig ting: Hvordan kan vand være godt? Hvad bruger du vand til i dagligdagen? Hvordan vand kan være skidt? Det er godt for markerne at få en masse vand, f.eks. rismarker. Når der er monsun samler bønderne i Myanmar regnvand i store tanke og gemmer det, til når det er meget tørt. Men monsunen kan også skabe problemer. Nogle gange er den så kraftig, at den ødelægger huse og oversvømmer veje. Derfor står husene på landet i Myanmar på store bambuspinde, så vandet kan løbe nedenunder. Folk bygger store diger op omkring vejene, så de ikke bliver oversvømmede. Hvis vejene bliver oversvømmede, må man, i stedet for at gå eller cykle, sejle rundt i små både. Vandventure-race Kopper, snor, nedløbsrør, sugerør, grydesvampe, papir osv. til forhindringer (læs aktivitetsbeskrivelsen) Ting til at bygge et ly eller en båd af (aviser, tape, kasser, mælkekartoner, presenning eller hvad I ellers har ved hånden) Gulerødder, kartofler eller andet, der kan fungere som betalingsmiddel Aktiviteten foregår udenfor kan leges hele året, men er sjovest, hvis det er sommer, så det ikke gør noget, at ungerne bliver plaskvåde. FORMÅL At deltagerne skal prøve kræfter med vand både når det er godt og brugbart, og når det skaber problemer. INTRODUKTION Forestil jer, at I er en familie i Myanmar. Før monsunen kommer, skal I have bygget en båd eller et ly. For at kunne gøre det, skal I have anskaffet byggematerialer på markedet men de koster penge! Penge får I ved at dyrke afgrøder. For at dyrke afgrøder skal I bruge vand til markerne. BESKRIVELSE Vand til marken. Børnene deles ind i familier på 3-6 personer, og hvert hold får 3-4 liter vand i en spand. De skal nu få så meget som muligt af deres vand med sig gennem en forhindringsbane. Forhindringsbanen kan bestå af følgende aktiviteter: Her er fem aktivitetspakker......klar til brug. Hver aktivitetspakke har ét tema og er tilpasset én aldersgruppe fra små børn til voksne. Aktivitetspakkerne indeholder introduktion til temaet, beskrivelse af en eller to aktiveter, samt en andagt. Hver pakke har en varighed på halvanden til to timer. På den måde skulle det være lige til at tage en aktivitetspakke og bruge til en klub- eller mødeaften om Myanmar. Aldersgrupperne er vejledende, og aktiviteterne kan differentieres, hvis en aktivitetspakke ønskes brugt til en anden aldersgruppe. Husk at læse aktivitetspakken igennem i god tid inden mødeaftenen, da der til nogle af aktiviteterne skal bruges særlige materialer, som skal skaffes på forhånd. Introduktion og spørgsmål til deltagerne er ment som forslag, men lad dig endelig inspirere til at arbejde og lege med temaerne på din egen måde. Hvis det er første gang, I har Myanmar på programmet, kan det være en god idé at introducere Minglabar Myanmar med film fra hjemmesiden. Aktivitetspakkerne kan bruges som led i et længere Myanmarforløb med mindre tema-tunge klub- eller mødeaftner ud fra aktivitetskassen, lege og opskrifter og en form for indsamling. Hold øje med for opdateringer til aktiviteterne og endnu flere aktiviteter. Du skal bruge: Vand Spande Målebæger 1. Transportere så meget som muligt vand fra en spand til en anden. Vandet kan f.eks. transporteres i kopper over og under forhindringer inden for en bestemt tidsgrænse 14 minglabarmyanmar

15 2. Transportere vand i kopper fra én spand til en anden. Kopperne hænger fast på en snor, der er viklet ind i nogle træer. Hver deltager får vand fra spanden i koppen og går med koppen langs snoren og hælder vandet ud i en anden spand. 3. Transportere vand i nedløbsrør fra en spand til en anden. Familien skal hjælpe hinanden med at bære nedløbsrøret og sørge for, at vandet ikke render ud af enderne. Lav evt. huller i nedløbsrøret, som deltagerne også skal holde for. 4. Transportere vand med kroppen (mund, hænder osv.) fra én spand til en anden inden for en bestemt tidsgrænse. 5. Transportere vand i sugerør / med grydesvampe bundet for øjnene / balancerende på hovedet / i elektrikerrør med huller / i et stykke papir / i kopper tapet fast til en holddeltager osv. Fra mark til marked. Nu har børnene samlet vand til at dyrke deres afgrøder. Én dl vand udløser én gulerod, kartoffel el.lign. Gulerødderne skal bruges til at købe remedier for, til at bygge enten et lille fartøj eller et ly for regnen, til at redde dem fra oversvømmelse. Bestem selv kriterierne: skal ungerne bygge en lille båd I kan teste på en å eller i en håndvask? Eller skal de bygge et ly af mælkekasser osv., hvor hele holdet kan sidde i ly (test evt. med haveslange)? Monsunen kommer. Familiernes både eller ly testes. REFLEKSION Hvordan var vand en god ting i øvelsen? Hvordan var vand en dårlig ting i øvelsen? VARIATION Sæt legen større op med sværere forhindringer og større bygningskrav til båden/ ly, hvis aktiviteten leges med en ældre aldersgruppe Hvis I har mere tid, kan I evt. lege jorden er giftig, hvor det gælder om ikke at falde i vandet (på jorden) og ikke at blive fanget af monsunen (fangerne). Variér selv aktiviteternes sværhedsgrad og udstrækning, eller find selv på flere vandvittige forhindringer så kan aktiviteten også bruges til alle andre aldersgrupper! Andagt om Naing og Noa Naing er en dreng der bor på landet i Myanmar. Når det er regntid, bliver han nogle gange bange for, om deres hus kan holde til vandet. Især når det er mørkt om natten, og han skal sove. Nogle gange bliver det rigtigt uvejr med lyn og tordenskrald. Heldigvis sover Naing ved siden af sin mor og far, så føler han sig ikke så bange. Hvad gør du, når du er bange? Lægger du dig sommetider ind til din mor eller far? I begyndelsen af Bibelen kan man læse om Noa. Da Noa levede, begyndte det også at regne rigtig, rigtig meget. Heldigvis hjalp Gud Noa og hans familie, så de ikke behøvede at være bange for vandet. Kan du huske fortællingen om Noa? Dengang Gud havde skabt hele verden, opdagede han, at menneskene ikke behandlede hinanden godt. Så bestemte han sig for at udslette dem alle sammen med en kæmpe stor oversvømmelse. Undtagen Noa og hans familie, for de var nemlig gode nok! Derfor fortalte Gud Noa, at han skulle bygge en kæmpe stor båd, en ark, som han skulle gå ind i, sammen med sin familie og sammen med en masse dyr, der også skulle reddes fra oversvømmelsen. Noa og alle de andre var i arken i mange dage, før de igen kom på land, men Noa takkede Gud for, at han havde passet på dem i båden. Gud lavede regnbuen på himlen som et tegn på, at han vil passe på os og ikke udslette alle mennesker igen. Desværre får Gud ikke regnen til at forsvinde, når Naing er bange for uvejret i Myanmar, men måske kan regnbuen minde os om, at Gud er ligesom en kærlig far, der passer på os. Derfor må vi godt komme til Gud, når vi er bange, ligesom Naing lægger sig ind til sin far for at føle sig tryg. Det mærkelige med Gud er, at vi ikke kan lægge os ind til ham. Han er nemlig usynlig. Men til gengæld er han hos os hele tiden, og vi skal bare tænke på ham for at mærke det. Over alt, både hos Noa i arken, hos Naing i regnvejret og hos dig og mig. Hvordan kan du mærke Gud er tæt på dig? BØN Kære Gud! Tak fordi du er ligesom en far, der vil passe på os, hvis vi er bange! Tak fordi du reddede Noa og de andre i arken, og at regnbuen viser, at du også vil passe på os. Pas på os, Naing i Myanmar og alle andre børn i verden. Fadervor Sangforslag: Nu går solen sin vej. minglabarmyanmar 15

16 2. Er du ret fri? Vejledende alder: 9-12 år Begynd med at synge Løft en sten og flyt et ben INTRODUKTION Myanmar er i mange år blevet styret af en junta. Det vil sige, at militæret har bestemt i landet, faktisk helt ind til år Det gjorde livet svært for folk i Myanmar, fordi militæret ikke lyttede til, hvad folk i Myanmar havde brug for, men bestemte i stedet bare det, der var bedst for dem selv. Ved du, hvem der bestemmer i Danmark? Ved du, hvordan de får lov til at bestemme? I Danmark bestemmer Folketinget. Folketinget består af nogle voksne, som er blevet valgt af alle voksne i Danmark. Derfor skal de bestemme det, der er bedst for alle mennesker i Danmark. Har du været med dine forældre til valg? Hvordan gør man, når man skal stemme om noget? At alle er med til at vælge hvem, der skal bestemme de danske regler, kaldes demokrati. Demokrati betyder også, at alle har de samme rettigheder. Hvad er en rettighed, og kan I komme i tanke om nogen rettigheder? Rettigheder er de ting, alle mennesker har lov til. f.eks. er det en rettighed at være fri og at føle sig sikker. Det er også en rettighed at kunne sige sin mening. Føler du dig fri og sikker, og må du sige din mening? Aktivitet: Jun-ta fat Du skal bruge: Markering til bane, midterlinje, rislagre og fængsler Risposer, bolde, tøjstykker el.lign., Holdmarkering (veste el.lign.) FORMÅL At deltagerne gennem en fangeleg skal erfare, hvor hæmmende det kan være at få frataget rettigheder og frihed. BESKRIVELSE Del deltagerne op i to hold: juntaen og folket i Myanmar. De to hold har hver sin banehalvdel med et rislager og et fængsel. Det gælder nu om for de to hold at stjæle ris fra det andet holds rislager og lægge det i sit eget. Det hold, der først får sit lager tømt, har tabt. På det andet holds banehalvdel kan man blive fanget af alle fra det andet hold. Hvis man bliver fanget, ryger man i modstanderholdets fængsel. Men hvis det lykkes at komme frem til modstanderholdets rislager, må man stjæle én rispose og løbe tilbage til sit eget rislager med risposen. Er man kommet i fængsel, kan man befries ved at blive rørt af en fra eget hold. Kan leges både inde og ude og evt. med terræn eller forhindringer, så man har mulighed for at snige sig. INDSKRÆNKNING AF FOLKETS FRIHED Lederen kan afbryde legen og erklære, at juntaen indskrænker folkets frihed, f.eks. ved at: Midterlinjen flyttes, så juntaens banehalvdel bliver større, så der er større risiko for at blive fanget for folket, men mindre risiko for juntaen. Folket mister forskellige rettigheder: f.eks. rettigheden til at bruge hænderne, til at løbe el.lign., ytringsfriheden (må ikke snakke sammen), forsamlingsfriheden (må ikke være tæt på hinanden) eller får udgangsforbud (skal løbe to og to, hånd i hånd). REFLEKSION Hvordan var det at få indskrænket sin frihed? Oplevede I noget, der var uretfærdigt? I Myanmar har de ikke haft frihed og rettigheder på samme måde som i Danmark, fordi juntaen ikke har sørget for at overholde folkets rettigheder. Derfor har man f.eks. ikke nødvendigvis haft sikkerhed og frihed. Hvis man sagde sin mening om noget, og juntaen ikke var enig, kunne man komme i fængsel. Forestil dig, hvis du blev smidt i fængsel fordi du sagde, at statsministeren havde en grim frisure. 16 minglabarmyanmar

17 Aktivitet: Stol på dine værdier Du skal bruge: Sedler med værdier (lav nogle selv eller print fra Stole Musik FORMÅL At få deltagerne til at overveje og diskutere, hvilke værdier der er vigtigst. BESKRIVELSE En stoledans, hvor det gælder om at lade de bedste værdier vinde. Hver deltager får en lille værdi-seddel. På sedlen står en ting (bil, hus, mobiltelefon, computer, skole, sygehus, børnehave, plejehjem osv.), en rettighed (retten til at rejse, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed osv.) eller en relation (en god ven, en god familie, FDF- eller KFUM & KFUK-kammerater osv.). Det er vigtigt, at man ikke viser sedlerne til hinanden så er det mere spændende, hvad der er på spil. Det kan være nødvendigt at forklare nogle af sedlerne undervejs, f.eks. ytringsfrihed, samt at fortælle, at det ikke er en selvfølge i Myanmar, at man har en bil, et hus, en mobiltelefon, ytringsfrihed, økonomisk frihed osv. Dans almindelig stoledans rundt om en kreds af stole, hvor der er én stol mindre end antallet af deltagere. Når musikken stopper, skal alle finde en stol. Den person, der ikke får en plads, skal fortælle hvilken værdi, der står på hans/hendes seddel. Hvis en af de deltagere, der sidder ned, synes de har en værdi, der er mindre værd, skal han/hun række hånden op og læse sin seddel højt. Nu skal alle deltagerne i fællesskab diskutere, hvilken af de to værdier, de helst vil af med. Der må gerne være flere der melder sig på banen, hvis de synes, deres seddel er mindre værd. Den person, hvis værdi, deltagerne bliver enige om er mindst værd, går ud af legen. Der fjernes en stol, og stoledansen fortsætter. Når der kun er tre værdier tilbage i spil, stoppes stoledansen, og deltagerne kan stemme demokratisk om, hvilken værdi, de synes skal vinde stoledansen. VARIATION Vælg færre materialistiske værdier og flere rettigheder, hvis aktiviteten laves med en ældre aldersgruppe. Lad evt. den deltager, der ikke får en plads, bytte seddel med den deltager, der gerne vil bytte en værdi, der er mindre værd. På den måde kan man undgå, at man ikke vil spille sin værdi på banen, fordi man ikke vil ryge ud af legen. REFLEKSION Synes du det var svært at vælge mellem værdier? Andagt om frihed og ret til at høre til hos Gud At være fri og have ret til forskellige ting er naturligt for os i Danmark, men sådan er det ikke for alle mennesker i verden. F.eks. ikke for folk i Myanmar, da landet blev styret af juntaen. I Biblen kan vi også læse om frihed og rettigheder. Frihed: I meget gamle dage var israelitterne fanget som slaver i Egypten, dvs. de heller ikke var frie. Så kaldte Gud på Moses og gjorde ham til sin profet, dvs. han blev Guds medarbejder. Gud og Moses kæmpede i lang tid for at overbevise Egyptens konge Farao om, at han skulle slippe israelitterne fri. Moses fik endda Gud til at sende plager ned over Egypten for at Farao skulle få nok af israelitterne og deres irriterende profet og lade dem alle sammen gå. Til sidst slap Moses og israelitterne afsted ved Guds hjælp. Kan I huske nogen af plagerne? Hvorfor ville Farao ikke lade israelitterne gå? Rettigheder: I Det Nye Testamente kan vi læse, hvordan Jesus kæmpede for folks rettigheder. Dengang Jesus levede, blev alle ikke set som lige meget værd. Man blev set som mindre værd, hvis man var anderledes, hvis man f.eks. havde et bestemt job, eller hvis man var kvinde eller barn. Lige netop disse mennesker var Jesus især meget sammen med. Kan I huske nogen historier, hvor Jesus var sammen med nogen, der ikke blev regnet for at være lige alle andre mennesker? (F.eks. tolderen Zakæus, (Luk 19) eller den samaritanske kvinde (Johs 4)) Sådan kan vi altså læse om i Biblen, hvordan Gud også husker dem, der ikke har deres frihed og rettigheder. Hos Gud er det nemlig sådan, at vi alle sammen er lige meget værd, og har sammen ret til at komme til ham uanset hvem vi er. BØN Kære Gud Tak fordi vi har ret til at komme til dig Tak fordi vi lever i frihed i Danmark Gid alle børn i verden må være ligeså frie som os, og at deres rettigheder må blive overholdt Fadervor Sangforslag: Livstræet minglabarmyanmar 17

18 3. Frivillighed for forandring Vejledende alder: år Begynd med at synge Løft en sten og flyt et ben INTRODUKTION Mange unge i Myanmar drømmer om at være med til at gøre deres land til et bedre sted at være. Det kan være, de gerne vil hjælpe med at bygge en brønd, en bro eller en skole i en landsby. Det kan også være, de gerne vil hjælpe børn med at blive bedre til engelsk eller fortælle mennesker i fattige områder om livsvigtige ting som hygiejne, rettigheder og opsparing. De unge er villige til at gøre alt dét frivilligt, fordi de brænder for det. Det vil Minglabar Myanmar-projektet gerne støtte. Udover at samle penge ind kan vi dele vores erfaringer om frivilligt arbejde med de unge. I Danmark er der nemlig stor tradition for at lave frivilligt arbejde. Det er en vigtig del af dansk kultur, at der er nogen i samfundet, der arbejder frivilligt for noget, de brænder for. Kan du komme i tanke om nogen opgaver, der bliver udført af frivillige i Danmark? Det at arbejde frivilligt kan kaldes medborgerskab. Det betyder, at man tager medansvar for samfundet. Det, at nogle opgaver i samfundet bliver løst af frivillige i stedet for af staten, betyder, at der er et stærkt civilsamfund. I Myanmar er der nok opgaver at gå i gang med i samfundet, som staten ikke tager sig af. Heldigvis er der mange unge, der tager medborgerskab, fordi de brænder for at gøre Myanmar til et bedre sted. Civilsamfundet i Myanmar kan altså være en vigtig del af at løse problemer for folk i Myanmar. Det er også derfor, Minglabar Myanmars slogan er Fundament for Forandring de frivillige er fundamentet for forandring i Myanmar. (Brug filmen Mød en frivillig i Myanmar fra Aktivitet: På sporet af frivilligheden Du skal bruge: Mobiler med kamera En by / et foreningshus / en lejr eller et andet sted, hvor der er mennesker at møde. Hvis du er på landet, så hyr evt. et par statister. FORMÅL At deltagerne gennem konkrete opgaver selv skal få en fornemmelse af det diffuse begreb frivillighed. BESKRIVELSE Del deltagerne op i detektivhold på 3-5 personer. Sørg for, at der er mindst én mobiltelefon med kamera på hvert hold. Giv hvert detektivhold en opgaveseddel (se herunder) og send dem på sporet af frivilligheden i nærmiljøet. Detektiverne har en time til at samle flest 18 minglabarmyanmar

19 mulige points for løste opgaver, så de kan vinde den store frivillighedsdyst (præmien kan være en frivillig handling fra en leder, f.eks. skopudsning, kaffehentning el.lign. Alternativt en præmie, de kan dele frivilligt med de andre detektiver). Billeder og videoer kan deles på Instagram/facebook under hashtag #minglabarmyanmar INTRODUKTION Nu skal I være frivillighedsdetektiver På sporet af frivilligheden. I har fået at vide, at frivilligheden er en stor del af det danske samfund men hvor findes den egentlig, hvem er det, og hvordan kan den se ud? OPGAVER Journalisten 20 point Film et interview med en vaskeægte frivillig Interview en frivillig: 1) Hvad laver du frivilligt? 2) Hvorfor laver du lige præcis dét? 3) Hvor længe har du været frivillig? 4) Hvad er det bedste ved at være frivillig? Fotografen 10 point pr. stk. Du må gerne klæde dig ud og lave skuespil Tag et billede af noget, I gerne ville gøre frivilligt Tag et billede af en tjans, I ikke ville tage frivilligt Tag et billede af tre forskellige slags frivillige personer Leksikonet - 5 point pr. stk. Spørg nogen eller søg på internettet Kan du komme i tanke om tre frivillige i din forening? Hvor mange procent af danskerne laver frivilligt arbejde? Kan du komme i tanke om fem forskellige former for frivilligt arbejde? VARIATIONER Find selv på andre og flere opgaver Send 2-point-spørgsmål på SMS undervejs, f.eks. Hvad hedder frivillig på engelsk?, Hvad hedder Minglabar Myanmars slogan?, Hvad er et civilsamfund?, Hvad er medborgerskab?, Får man penge for at være leder? el.lign. Andagt om at brænde for noget I dag har I været på spor af frivilligheden, og set, hvordan det er en stor del af vores samfund men det at være frivillig er ikke en dansk opfindelse! Mennesker har tendens til at gøre ting frivilligt, hvis de slet ikke kan lade være. Når man brænder for et eller andet, er man villig til at arbejde for det uden at tjene penge på det eller at få andre fordele. Er der noget du brænder så meget for, at du vil arbejde for det frivilligt? I Det Gamle Testamente kan vi læse om nogen, der arbejdede frivilligt for Gud. Det er profeterne, f.eks. Moses i Egypten. Nogle gange var det ikke nemt at være profet, for man skulle give folk Guds beskeder, også selvom de ikke var gode. Det var også derfor profeten Jonas ikke blev profet helt frivilligt han flygtede endda fra Gud, og det endte med, at han faldt i vandet fra et skib og blev slugt af en hval, før han sagde ja til at være profet. Modsat Jonas fulgte disciplene Jesus helt frivilligt. Da Jesus kaldte på dem, slap de, hvad de havde i hænderne for at følge ham og være hans elever og hjælpere helt uden at få løn for det! Selv når de kom i fare pga. det, de gjorde. Efter Jesus var død, kunne de ikke lade være med at fortælle om Jesus og Gud, fordi de brændte så meget for det. Det er disciplenes skyld, at fortællingerne om Jesus blev bredt ud i verden. Ligesom vores civilsamfund bygger på frivilligt arbejde, bygger kirken og kristendommen altså også på, at der var nogen, der brændte for noget. Nemlig at disciplene brændte for at fortælle om Jesus, og at de gjorde det frivilligt. Når man er kristen, siger man ligesom disciplene frivilligt ja til Gud og den opgave han gav disciplene, og som han giver os. Opgaven går ganske enkelt ud på at være medborger i verden, altså at vi skal tage ansvar i verden for de mennesker, vi er her sammen med. Udfordring: til næste gang skal du gøre noget frivilligt for en anden, som du ikke plejer at gøre (f.eks. tage opvasken, give din mor skuldermassage eller noget helt andet). BØN Kære Gud Tak fordi vi har mulighed for at være frivillige i Danmark! Vil du give unge i Myanmar mod til at gøre det, de brænder for. Hjælp os til at udleve det, vi brænder for, og som vi kan mærke er rigtigt så vi ikke kommer til at flygte fra det som Jonas, bare fordi det ikke altid er nemt. Fadervor minglabarmyanmar 19

20 4. Mig og min nabo Vejledende alder: år Begynd med at synge Løft en sten og flyt et ben INTRODUKTION I Myanmar lever forskellige etniske grupper og religioner side om side. Der er flest buddhister, men der er også kristne, muslimer, hinduer og flere andre religiøse minoriteter. Ofte er det problemfrit, men nogle gange resulterer forskellighederne i misforståelser og problemer, der kan ende i konflikt. Kan du komme med et eksempel på en konflikt, der har at gøre med forskellige kulturer? Et eksempel er i den nordlige del af Rakhine-delstaten, hvor der er en vedvarende konflikt mellem rakhinere, som hovedsageligt er buddhister, og rohingyaer, som er muslimer. Regeringen har indsat tropper under påskud af at ville dæmpe konflikterne, men er siden blevet beskyldt for at 20 minglabarmyanmar holde med rakhinerne, fordi de er buddhister, og dermed angribe rohingyaerne. Derfor er mange rohingyaer flygtet til nærliggende områder, og der er flere historier om flygtninge, som er omkommet under flugten. Der er på nuværende tidspunkt ca fordrevne mennesker, primært rohingyaer, som følge af konflikten. Aktivitet: Byg med din nabo Du skal bruge: 4 rafter 4 mælkekasser 1 presenning 1 stk. reb. Hvis aktiviteten foregår indendørs, kan I alternativt bruge 4 spisepinde, 4 kartofler, 1 side avis og 1 stk. snor. FORMÅL At deltagerne gennem rollespil får fornemmelse af, hvor svært det kan være at samarbejde, når man ikke kan tale sammen, og når man holder fast på hver sin måde at ville gøre noget på. INTRODUKTION I dette rollespil skal I prøve kræfter med de udfordringer, der kan opstå, når to grupper med forskellige kulturer skal arbejde sammen. Deltagerne inddeles i to grupper, Rohingya og Rakhine. De to befolkningsgrupper skal, inden regnen kommer, sammen have bygget rislager, men de taler ikke samme sprog og må ikke tale sammen. Regnen kommer om en time. BESKRIVELSE Runde 1 Før opgaven sættes i gang, skal befolkningen fra de to grupper hilse på hinanden. Man må ikke tale sammen. Instrukser til befolkningsgrupperne gives, uden at den anden befolkningsgruppe hører det: Rohingya: Man hilser ved at give hånd, og man føler at fødder er frastødende. Rakhine: Man hilser ved at røre storetå mod storetå og ser hænder som urene. Formål: At erfare, hvordan man kan blive nødt til at indrette sig efter hinanden. Runde 2 I denne runde skal de to befolkningsgrupper sammen bygge rislageret. Man må ikke tale sammen, og man skal holde fast i sin instruks. Instrukser til befolkningsgrupperne gives, uden at den anden befolkningsgruppe hører det: Rohingya: I Rohingya-kulturen opbevarer man ris I tårne bygget af fire rafter, fire mælkekasser og en presenning. Rakhine: I Rakhine-kulturen opbevarer man ris i flade lagre på jorden bygget af fire rafter, fire mælkekasser og en presenning. Det er meget vigtigt for begge befolkningsgrupper at følge deres kulturer! Formål: De to befolkningsgrupper modarbejder hinanden, og derfor er der ikke ressourcer nok til, at nogen af grupperne kan bygge det, de vil. Runde 3 Når de to befolkningsgrupper indser at opgaven mislykkes (ca min), må de adskilt fra hinanden holde grupperåd og forsøge at lægge en plan for byggeriet, og reflektér over kommunikations-vanskelighederne. Påmind dem om, at regnen snart kommer. Efter grupperådet skal de to befolkningsgrupper igen forsøge at bygge rislageret. Formål: Det vil vise sig, om det lykkes for de to grupper at indgå et kompromis om byggeriet af rislageret uden at tale sammen, eller om de stadig modarbejder hinanden. REFLEKSION Hvordan var det ikke at måtte tale sammen? Følte I, at de andre forstod Jer? Hvad gjorde I godt og skidt? VARIATIONER Grupperne finder selv på hilsner Hvis der er mange deltagere, kan man sætte flere rislagre i gang Flere byggematerialer og mere komplicerede byggeplaner

21 Aktivitet: Tegn med din nabo Du skal bruge Papir Blyanter FORMÅL At deltagerne skal finde ud af, at det i kommunikation er helt afgørende, hvilke informationer, man lægger vægt på. Derudover er det en pointe, at dét, man selv synes man kommunikerer, ikke altid er det samme som dét, der bliver forstået. INTRODUKTION Kommunikation er afgørende i mødet med andre, derfor kan det være godt at øve sig i at kommunikere. BESKRIVELSE Deltagerne går sammen to og to, og sætter sig ryg mod ryg med et stykke papir og en blyant hver. Den ene skal tegne en tegning med simple geometriske figurer. Dernæst skal han/hun instruere den anden person i at tegne en tilsvarende tegning. Brug ca. 10 minutter. Det er tilladt at tale sammen, men det er forbudt at se, hvad hinanden laver. Bagefter skal de sammenligne deres tegninger lignede de hinanden? Vend papiret og prøv igen, hvor deltagerne bytter roller. REFLEKSION Blev tegningerne ens? Hvis ikke, hvorfor tror I? Hvad gik godt og hvad gik skidt? VARIATION Lav øvelsen med en figur af legoklodser i stedet Prøv at den, der skal udføre tegningen/figuren, ikke må stille opklarende spørgsmål Andagt om Religion og forsoning Det ligger i alle religioner at kunne føre til konflikt. Det kan et tilbageblik gennem historien bevidne, og det bliver bekræftet, hvis vi læser avisoverskrifter i ny og næ. Kan I komme i tanke om en konflikt, der har noget at gøre med religion? Tror I, disse konflikter også har andre årsager end religion? (F.eks. geografiske, økonomiske og kulturelle årsager) Når man ser, hvordan konflikter i verden har med religion at gøre, kan man tænke, at alt ville være bedre, hvis der ikke fandtes religioner. Heldigvis kan man også se, at religion kan være en del af løsningen på konflikter og arbejde for fred. Selvom næstekærlighedstanken er helt central i kristendommen, findes den også i andre religioner. Den kan man finde i både Bibelen (f.eks. Matt 22,39), den muslimske Koran, den jødiske Torah, hinduismens Bhagvad Gita og i de buddhistiske veddaer. Alle de fem største religioner i verden har altså skrifter om næstekærlighed og medmenneskelighed. Tilsvarende findes der næstekærligheds- og fredsforkæmpere i disse religioner. KAN I NÆVNE NOGEN? Hindu-guruen Gandhi, der kæmpede for folkets ret i fredelig protest. Dalai Lama der er et freds-idol i buddhismen. Præsten Desmond Tutu, der taler om tilgivelse efter Apartheid. Den jødiske filosof Levinas, der skrev i sit KZ-fangenskab om medmenneskelighed. Den muslimske imam Ali al-sistani der arbejder for demokratidannelse og fred i Irak. Sæt deltagerne til at google de forskellige personer. Selvom der er meget forskel på at være buddhist i Myanmar, muslim i Irak eller kristen i Danmark, er det muligt for os at arbejde sammen for en fælles sag. Lad os bede en bøn for fred, der er samlet af tekster fra Hinduismen, Buddhismen, Islam, Jødedom og Kristendom. AFSLUTTENDE BØN, SAMLET AF BØNNER FRA DE FEM RELIGIONER Herre, du, som har gjort os til stammer og nationer. For at vi kan kende hinanden, og ikke for at vi skal foragte hinanden (Islam). Må der være fred på jorden. Og må selve Din fred give fred til alle (Hinduisme). Må mennesker søge at blive venner med hinanden (Buddhisme). Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres i krig (Jødedom). Elsk jeres fjender, gør godt mod dem der hader jer, Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal i også gøre mod dem. (Kristendom). Fadervor Sangforslag: Du satte dig selv i de nederstes sted. minglabarmyanmar 21