SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring

Transkript

1 OM SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring Grød gennem 6000 år Der skal flere vinkler på babymadsdebatten Grød passer perfekt til spædbarnets behov for næring Hvad er præbiotika? Har præbiotika betydning for allergi? Nr. 1 / 22. årgang / juni 2014

2 Leder Grød - et godt måltid! I Danmark er der en lang tradition for, at grød er det første den lille baby smager, når det er tid til skemad. Og med god grund, for grød er en næringsrig spise, som passer godt som den første mad. I denne udgave af Om Spæd & Småbørn sætter vi fokus på grøden, dens historie og alle den næringsmæssige fortræffeligheder. Samtidig opfordrer vi til, at debatten om færdiglavet børnemad baseres på fakta i stedet for forældede myter. Herudover kan du læse om præbiotika og hvorfor det er interessant. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer god læselyst! De bedste hilsner Katja og resten af Semper-teamet OM SPÆD & SMÅBØRN UDGIVES AF SEMPER AB Om Spæd & Småbørn er et tidskrift rettet mod sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, klinisk diætister m. fl. der arbejder professionelt med spæd- og småbørn. Redaktion: Katja Baltzer Lindrup Katja.lindrup@semper.dk Mathilde Østergård Mathilde.ostergaard@semper.dk Sarah John Sarah.john@semper.dk Ansvarlig udgiver: Katja Baltzer Lindrup Redaktionens adresse: Semper AB Om spæd & småbørn Gammel Kongevej 1, 2. sal DK-1610 København V INDHOLDS FORTEGNELSE Grød gennem 6000 år Der skal flere vinkler på babymadsdebatten Grød passer perfekt til spædbarnets behov for ernæring Hvad er præbiotika? Har præbiotika betydning for allergi? Om Semper Produktion: Right Arrow v. Dan Bjaarnø Tryk: Novagraf STOR OG STÆRK AF GRØD Eliteidrætsudøvere over hele verden er enige. En dag, der begynder med grød, er oftest en god dag. Det samme gælder for små børn. Alene i Danmark spises der hvert år 9,4 millioner portioner færdiglavet babygrød. Naturligt og godt Kornsorter Solsikkeolie Mineraler D Rapsolie Vitaminer Mælk & fløde 54% Tre portioner grød om dagen dækker 54 procent af D-vitamin - behovet. Sådan virker grød Grødens næringsstoffer er vigtige for kroppen. Dygtigere Jern bidrager til dit barns intellektuelle udvikling. 3 Smarte tips 1 Hurtigt og nemt! Du behøver ikke at tilsætte mælk eller ekstra fedtstof, og grøden kan gøres spiseklar med både varmt og koldt vand. Fe Stærkere D-vitamin, kalcium og fosfor giver et stærkt skelet. Større Jod bidrager til, at barnet vokser. 2 Morgenmad Grød er en fantastisk energikilde, som smager godt. 3 Glutenintroduktion Først når barnet er 6 måneder kan man begynde at introducere gluten, for at mindske risikoen for gluten intolerance. 100% fri* for Konserveringsmidler Farvestoffer *Ifølge dansk lovgivning. Vidste du at næsten alle børn i Norden spiser grød. Alene i Danmark spises der hvert år 9,4 millioner portioner færdiglavet babygrød. Vidste du at kun 6 procent af al havre, som vokser i Sverige, opfylder kravene til børnemadsråvarer. 1 portion grød giver ca. samme energi som en lille rugbrødsmad og et lille glas sødmælk. 18% Protein 20% Fedt 20% Kulhydrater Med fløde, raps- & solsikkeolie! Lavet i Sverige ton om året! 6% ADI for et 8 måneders barn... giver cirka 18 procent af ADI*-energi. *ADI: Anbefalet dagligt indtag. ~ 2 ~ Kilder: Semper, Vårdguiden 1177, Livsmedelsverket. ~ 3 ~

3 Grød gennem år Lige siden de første korn blev dyrket på dansk jord i bondestenalderen for år siden, har grød været en fast bestanddel af kosten for børn såvel som voksne. Kom med på rejse i grødens historie. AF ELINE HOLM, FREELANCEJOURNALIST ~ 4 ~ ~ 5 ~

4 Det skete på et tidspunkt i historien, hvor overgangen fra tilværelsen som samlere og jægere til fastboende agerbrugere var begyndt. Hidtil havde mennesket overlevet ved at rykke sig fra sted til sted for at følge føden dyrene men nu begyndte den danske stenalderbefolkning at efterspørge et mere stabilt eksistensgrundlag ved at slå sig mere permanent ned, holde husdyr og at dyrke jorden. Mændene gik stadig på jagt, men når de kom slukørede hjem uden at have fanget noget, blev kvinderne nødt til at bruge deres kreativitet for at sikre mad til familien. Således blev det første køkkenredskab, lerpotten, opfundet, men det var endnu så enkelt, at kun den mest simple madlavning kunne lade sig gøre. Derfor var det oplagt at lade netop grød stå på menuen. Det forklarer kulturhistoriker dr.acro. Grith Lerche ved Institut for Fødevarevidenskab på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Grød var nemt at lave, fordi det kun krævede, at de hele kerner blev lagt i blød og kogt over ildstedet. På den måde er grød en forløber for brødet, som var mere besværligt at lave, fordi kernerne først skulle males til mel på grottesten. Det var en tidskrævende proces, siger hun. Fra Mellemøsten til Norden Jagten på at etablere et mere holdbart fødegrundlag end det, man kunne samle og jage sig til i naturen, opstod dog langt væk fra Danmark og længe før den danske stenaldermand satte sine første afgrøder i jorden. I Mellemøsten, i det særlig frugtbare område omkring det, der i dag er kendt som Israel, Libanon, Syrien, Jordan, Tyrkiet, Irak og Iran, var befolkningen ligesom i Danmark oprindeligt jægere. Men på grund af en voldsom befolkningstilvækst i området for omkring år siden, blev det presserende at finde mere effektive måder at skaffe føde til de mange mennesker. Derfor indledtes de første forsøg på at dyrke nogle af de vildtvoksende græsarter, som er urformer En lerpotte, ild, vand og en håndfuld enkorn eller emmer. Mere skulle der ikke til for at koge en portion grød i den allertidligste bondestenalder for cirka år siden, og derfor var grød også det første reelle kogte måltid mad, som stenaldermennesket brugte sine første afgrøder til. til det, der senere skulle blive til dyrket korn. Efterhånden som dyrkningen blev en succes, spredte landbruget sig i løbet af et par årtusinder til Grækenland, Italien, op gennem det centrale Europa og til sidst hele vejen til Norden og Danmark. Mennesket har altid forstået sig på smag. Og vi ved, at kvinderne kogte forskellige frø og urter med i grøden for at få den til at smage af noget, Nye kornarter dukker op De første kornarter, der ramte dansk jord, var enkorn og emmer, som er urformerne til hvede og spelt. Man fandt hurtigt ud af, at det smarte ved korndyrkningen var, at kernerne kunne tørres og holde sig længe, så når høsten blev en succes, var der mad til vinteren. Skulle kernerne bruges til grød, blev de blot knust eller knækket let, udblødt og kogt en nem og effektiv måde at mætte mange munde. Derfor er det naturligt, at landbruget tog fart og begyndte at udvikle sig, og i løbet af et par århundreder begyndte nye typer korn at komme til. Byggen fik en mere fremtrædende plads, og ved bronzealderens start omkring f.kr. dukkede hirsen op. Henimod f.kr. begyndte også havre og spelt at vejre i vinden på de danske marker. Omkring år nul vandt den mere robuste rug indpas, og da den trivedes godt i det nordiske klima, blev de oprindelige urhvedearter, som var mere velegnede til at dyrke under varmere himmelstrøg, efterhånden droppet. Grøden skulle smage af noget Men hvad smagte sådan en portion grød af, længe før salt og sukker var en naturlig del af husholdningen? Var den blot en kedelig opkogning af kerner og vand? Nej fra grødens spæde start har kvinderne formået at tilsætte smagsnuancer til måltidet. Mennesket har altid forstået sig på smag. Og vi ved, at kvinderne kogte forskellige frø og urter med i grøden for at få den til at smage af noget, forklarer Grith Lerche. Op igennem bronze- og jernalderen fandt man metoder til at bage brød på flade sten og i små ovne, men at grød fortsat udgjorde en stor del af den daglige kost, ved vi fra blandt andet undersøgelser af Grauballemanden og Tollundmanden, moseligene fra jernalderen. Undersøgelser har vist, at deres sidste måltider bestod af grød kogt af byg, rug og havre, tilsat blandt andet frø fra hør, ukrudtsfrø fra hyrdetaske og vejbred. Andre moselig fra den tid viser også spor af grød, og fundene af madrester tilsat blandt andet honning, tyttebær og tranebær understreger, at der blev kælet for oldtidens smagsunivers. Vikingernes hovedmåltid var grød I vikingetiden, fra ca. 800 til 1050 e.kr., ved vi, at der blev kogt friske og tørrede frugter, for eksempel æbler, med i grøden til at give sødme en såkaldt sødgrød. Sandsynligvis har vikingerne også kogt grød i den mere salte afdeling, for eksempel tilsat flæsk og løg. På den måde udgjorde grød i datiden ikke blot et morgenmåltid, som vi kender det i dag men en mere fast bestanddel af dagsmenuen både morgen, middag og aften. Grød var en ret, man spiste på alle tider af dagen. Den blev serveret varm til morgenmad og middag, og nogle gange har man spist den kold med varm mælk eller øl, fordi der har været rester fra et tidligere måltid, der skulle spises. Det har simpelthen været standardretten, siger Inge-Mette Petersen, som er kokkepige` på Frilandmuseet. Hun forklarer, at kød dengang var en mere sjælden spise, som især var at finde på bordene om efteråret, hvor de husdyr, der ikke skulle avles videre på, blev slagtet. Kartoflen blev først almindelig i kosten i anden halvdel af 1800-tallet, og derfor var grød måden at få dagligdagens nærende og mættende måltid mad. Kogebøger nævner ikke grød I nogle af de første egentlige kogebøger, som blev nedfældet i renæssancen omkring 1600-tallet, optræder grød dog ikke. Det behøver ikke at være ensbetydende med, at grød forsvandt fra bordene i denne periode kogebøgerne beskriver nemlig hovedsageligt mad til fester og finere lejligheder for den velstående del af befolkningen. Så det er sandsynligt, at grød stadig har været en del af dagskosten i alle befolkningslag, uden at måltidet dog blev betragtet som en særlig fornem spise, der var værd at nævne i kogebøger. Hårdt arbejde krævede kalorier I den brede befolkning blev traditionen med at spise grød til alle dagens måltider opretholdt langt op igennem og 1800-tallet. Dengang var langt størstedelen af befolkningen beskæftiget med hårdt, fysisk arbejde på markerne og gårdene fra tidlig morgen til sen aften. I bondesamfundet var en stor gruppe mennesker typisk beskæftiget på samme landbrug, og udover den beskedne løn, fik de kost og logi. Det betød, at bondekonen hver dag skulle bespise en stor, sulten flok, som skulle blive mætte nok til at fortsætte det hårde arbejde i marken. Derfor var der som regel en eller anden form for grød på menuen som førsteret morgen, middag og aften. Bunden blev lagt med en portion grød, og til middag eller aften fik man måske en ret bagefter bestående af sild eller stegt flæsk. Dels skulle man spare på de dyrere fødevarer, og dels var det nødvendigt med rigtig mange kulhydrater for at holde til dagens hårde, fysiske arbejde i marken, forklarer Anja Jørgensen, museumsinspektør på Frilandsmuseet. Fællesspisning Grødmåltidet blev serveret på den måde, at et stort fad blev placeret på midten af bordet, og så havde hver spisende sin ske, som blev stukket i den fælles grødret. Bagefter blev skeen slikket ren og hængt på plads i en vindueshaspe eller lignende. Selve gryden blev ikke vasket bondekonen kogte blot videre på den samme gryde til næste måltid, for midlerne var knappe, og intet måtte gå til spilde. En anden måde at anvende eventuelle rester fra et grødmåltid, var at lade grøden stå og blive kold og derefter skære den stive grødmasse i skiver og riste dem på en pande med flæskefedt. Det var i tiden før kartoflen, så grødskiverne blev for eksempel spist sammen med stegt flæsk, som var en populær spise, fortæller Anja Jørgensen. I samme periode begyndte øllebrød at blive en populær ret til morgenmad, ikke sødet som vi kender den i dag men spist med en spegesild til. Øllebrøden blev lavet af resterne af rugbrødet, udblødt, siet og kogt i øl, for alle madrester skulle bruges til noget. Men sukker var endnu en sjældenhed, før vort roesukker blev almindeligt, forklarer kulturhistoriker Grith Lerche. Grøden kunne også spises kold, gerne med varm mælk eller øl til, som traditionen for eksempel foreskrev i det sydlige og vestlige Jylland i slutningen af 1700-tallet. Her er det beskrevet, hvordan davren` morgenmaden ofte bestod af byggrynsgrød overhældt med varmt, kogt skummetmælk, serveret med tørfisk til. Grøden var levninger fra nadveren` aftensmaden fra dagen før. Altså spistes grød stadig både morgen og aften. Ikke at det altid var populært om dårlige madsteder hed det sig, at man fik boghvedegrød 21 gange om ugen`. Grød til "dessert" Hvorimod grød som hovedregel blev opfattet som et måltid, man spiste for at fylde maverne op, før kød og flæsk kom på bordet, var rækkefølgen nogle steder i landet anderledes. Beskrivelser fra Sønderjylland og Vestjylland fra slutningen af 1800-tallet viser, at grød i disse egne blev spist som en sødet efterret` til dagens hovedmåltid, unnen` eller middagsmaden, som stod på bordet klokken 12. Mens morgenmaden og aftensmaden var ret ensformig, bestræbte bondekonen sig her på at variere måltidet, som kunne bestå af grønkålssuppe kogt på kød og flæsk, medisterpølse, salt fisk eller kartofler, som nu var blevet en populær spise, med meldyppelse til. Bagefter blev der placeret et stort fad på bordet med eftermaden`, som bestod af enten vælling af boghvede, byg eller risengryn eller en reel grød. Den søde og fede smag var tænkt ind ved, at der blev lavet et hul midten af grøden, som blev fyldt op med smør og sirup, som forsamlingen omkring bordet hver især dyppede sin ske i. Risengrød og sødgrød begyndte også at dukke op som en særlig spise om søndagen og ved højtider. Grød kun til nød Da industrialiseringen tog fart i 1900-tallet og en stor del af befolkningen skiftede det fysisk krævende arbejde i markerne ud med beskæftigelse på fabrikker i byerne, begyndte grød at fylde mindre på dagsmenuen. Dels krævede fabriksarbejdet ikke den samme mængde kalorier, dels begyndte kartoflen at vinde mere og mere frem og efterhånden at overtage grødens rolle som den primære kilde til kulhydrater. I efterkrigstiden, hvor der var mangel på stort set alt, begyndte grød i mangel af bedre at dukke op på middagsbordene igen, for eksempel i form af vandgrød eller risgrød. Der kom et boom igen efter Anden Verdenskrig, hvor det var smalle tider. Også i mit barndomshjem spiste vi for eksempel risgrød som førsteret, husker Grith Lerche. Men efterhånden som kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og velstanden igen begyndte at tage til, ville man have kød på bordet. Grød blev betragtet som fattigmandskost en spise fra en tid, hvor midlerne var knappe, og der var mangel på fødevarer. På mode igen I 1970 erne begyndte den biodynamiske bølge dog i visse kredse at vinde indpas, og med den begyndte frontløberne at gå på opdagelse i de forskellige kornarters muligheder. En trend, som startede som en niche for de særligt mad- og sundhedsinteresserede, men som i dag har spredt sig som en steppebrand over hele befolkningen. De oldgamle kornarter som emmer, enkorn og spelt er igen dukket op på supermarkedets hylder, i grødblandinger fra trendsættende kornproducenter og endda på restauranter, hvor enkelte har helliget sig helt og holdent til at servere retter fra grødens mangfoldige, sunde og nærende univers. Kilder: Landbokvinden. Rok og kærne grovbrød og vadmel` af Ole Højrup, Nationalmuseet 1974, Bag brødet dansk brød og bagning gennem 6000 år` af Bi Skaarup, Gyldendal 2011, Renæssance mad opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4. s tid` af Bi Skaarup, Gyldendal, 2006, Tollundmanden.dk, Natmus.dk ~ 6 ~ ~ 7 ~

5 Særlige bestemmelser i lovgivningen stiller høje krav til de råvarer, der bliver brugt til fremstillingen af mad til børn i alderen 0-3 år. Dette er en god ting, fordi små børn er mere følsomme over for uønskede stoffer end voksne. I almindelige fødevarer må der være et gange højere indhold af tungmetaller, pesticidrester og mykotoksiner end i babymad. Når man handler i et almindeligt supermarked, finder man sjældent råvarer af samme kvalitet på hylderne. Vi hos Semper synes, at det er ud fra dette perspektiv, debatten skal føres, både når det gælder fødevarer og miljø. AF CATHARINA TENNEFORS, DIREKTØR FOR FORSKNING, UDVIKLING OG KVALITET, SEMPER AB KVALITETEN AF BABYMAD Strengere krav for: Tungmetaller, pesticider og toksiner Der skal flere vinkler på babymadsdebatten Der findes en særlig lovgivning om forurenende stoffer i fødevarer til spædbørn og småbørn. Den gælder for fødevarer, der markedsføres og anbefales til børn i alderen 0-3 år. Den gælder derfor ikke for almindelige råvarer som f.eks. grøntsager, frugt, kød og fisk m.m., der findes i butikkerne. Den gælder heller ikke for andre færdigpakkede fødevarer, der ikke har en aldersanbefaling på emballagen, f.eks. brød, morgenmadsprodukter og færdigretter. Målet er et højt niveau af beskyttelse Den Europæiske Union (EU) fastholder grænseværdier for visse forurenende stoffer for at reducere indholdet af disse stoffer i fødevarer til det laveste niveau, som med rimelighed kan lade sig gøre ved at følge god fremstillings- og landbrugspraksis. Målet er at opnå et højt beskyttelsesniveau, når det handler om folkesundheden, især for følsomme befolkningsgrupper som f.eks. børn og allergikere. I bestemmelse (EU) nr. 1881/2006 om påvisning af grænseværdier for visse forurenende stoffer i fødevarer står de maksimale, tilladte niveauer af visse forurenende stoffer angivet, herunder mykotoksiner (aflatoksiner, ochratoksin A, patulin og fusariumtoksiner), tungmetaller (bly, kadmium, kviksølv), monochlorpropan 1, 2-diol (3-MCPD), dioxiner og dioxinlignende PCB er, polycykliske aromatiske kulbrinter samt uorganisk tin. Fødevarer med et højere indhold af forurenende stoffer end den mængde, der står angivet i bestemmelsen, må ikke sælges. Grænseværdierne gælder den spiselige del af fødevaren og gælder også fødevarer, der er sammensatte eller forarbejdede, tørrede eller fortyndede. Man skal måske tilpasse koncentrationseller fortyndingsfaktoren eller tage hensyn til ingrediensernes relative andele i det sammensatte produkt. Sempers babymad opfylder de ernæringsmæssige anbefalinger Semper har i årtier fulgt med i miljødebatten om forurening af vores natur og opsat krav til de råvarer, der indgår i produkterne. Partier af råvarer fra landbrug med et dokumenteret lavt indhold af tungmetaller i kornprodukterne år efter år, herunder kadmium, er blevet sikret. Dyrkningsvilkår er blevet fastlagt for at sikre, at vi også i fremtiden kan finde råvarer til fremstilling af sikker babymad. I dag opfylder en menu med Sempers babymad de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) samt råd og anbefalinger, der er udviklet af bl.a. den svenske Børnelægeforening (BLF) og den europæiske børnelægeforening European Society for Pediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN). Mange faktorer påvirker kvaliteten I dag bestemmer jorden og vandets kvalitet samt vejrforholdene primært kvaliteten af vores afgrøder og kornprodukter. En jord fyldt med f.eks. tungmetallet kadmium gør, at kadmium optages i kornprodukterne for til slut at ende på forbrugernes spisebord. Kornprodukterne indeholder både de gode og de uønskede mineraler, primært i fuldkornsdelen. For at sikre kvaliteten af de råvarer, der anvendes til Sempers babygrød og vælling kan man sige, at Semper støvsuger landet for at finde de bedste råvarer. Der dyrkes ikke ris i Sverige, så dette må importeres. Generelt indeholder ris større mængder arsen pga. de forhold, risene normalt dyrkes under, og at afgrøden nemt optager arsen. Vi leder derfor hele tiden efter råvarer i den højeste kvalitet. ~ 8 ~ ~ 9 ~

6 Babymad bør og skal være sikker. Vi stræber efter fortsat at fremstille sikker babymad Semper opfordrer til grundig gennemgang af emnet og en debat med flere vinkler Babymad bør og skal være sikker. Vi stræber fortsat efter at fremstille sikker babymad. Vi synes dog, der er behov for en grundig gennemgang af lovgivningen, hvad angår grænseværdier i babymad. Desuden er der behov for en vurdering af fordele og risici ved f.eks. fuldkornsprodukter, eftersom både de gode og de uønskede stoffer sidder i skallen. For at reducere optaget af tungmetaller i kroppen, som f.eks. kadmium og bly, er det desuden vigtigt at sikre, at jernindholdet er passende. Hvis kroppen har en tilstrækkelig jernstatus, reduceres optaget af de uønskede metaller. Vi ser gerne, at spørgsmålet om tungmetaller bliver et miljømæssigt spørgsmål, hvor der sættes fokus på at sikre kvaliteten af alle fødevarer. Miljømålsætningerne er komplekse. De omfatter tilbageførsel af fosfor til landbrugsjorden, og det medfører f.eks., at slam, der bliver spredt, også bidrager til et højere indhold af forurenende stoffer i landbrugsjorden. Derfor anser vi, at det, der i dag ofte er et fødevarespørgsmål, i højere grad skal være et miljømæssigt spørgsmål. Når spørgsmålene kommer op, kan vi som producenter bidrage, fordi vi tydeligt ser problemerne, når vi i dag leder efter sikre råvarer til vores babymad. Har økologiske råvarer en god nok kvalitet til babymad? Det kan de have, men faktum er som følger. De strenge krav, der gælder for babymad, gælder ikke for økologiske fødevarer. Det skyldes, at motiverne for de forskellige grupper er forskellige. Økologisk mad handler i bund og grund om et valg af livsstil man værner om miljøet og en holdbar udvikling. Når det gælder babymad, er det derimod først og fremmest sikkerheds- og ernæringsaspekterne, der står i fokus. Grød passer perfekt til spædbarnets behov for ernæring Hvor stor forskel kan der være mellem de råvarer, der anvendes til fremstilling af babymad, og konventionelle råvarer/fødevarer, som man køber i supermarkedet? Stof Bly Tin (uorganisk) Aflatoksin B1 AflatoksinΣ B1, B2, G1 og G2 Hvor meget mere, der er tilladt i almindelig mad Op ti 150 gange mere Op til 4 gange mere Op til gange mere Op til 4 gange mere Kommentar Aflatoksin M1 Op til 2 gange mere Mælkeprodukter Ochratoksin A Deoxynivalenol (DON) Op til 2,5-250 gange mere Op til 2,5-9 gange mere Vækstreguleringsmidlet chlormequat Op til 200 gange mere Rug Fungicid Carbendazim i korn Op til 200 gange mere Korn og havre Op til 10 gange mere Rug og hvede Fungicid (afsvampningsmiddel) gange mere Jordbær og hindbær Boscalid i bær For babymad er grænseværdierne ekstra lave for alle bekæmpelsesmidler (pesticider), og de ligger på under 10 ppb (parts per billion, f.eks. mindre end 0,01 mg/kg) for samtlige fødevarer til børn i alderen 0-3 år. For en del specifikke bekæmpelsesmidler er grænseværdierne lavere end 10 ppb. ~ 10 ~ ~ 11 ~

7 I Danmark er det nærmest en selvfølge, at vi giver grød til vores børn, når de skal i gang med fast føde. Sammensætningen af fibre, vitaminer og mineraler, muligheden for at sikre energitætheden samt det høje indhold af kulhydrater i en portion grød giver spædbarnet optimale muligheder for at vokse og udvikle sig. AF ELINE HOLM, FREELANCEJOURNALIST Når danske spædbørn tager deres første skefuld fast føde, er det næsten altid en form for grød, der ligger på skeen. Op igennem deres første leveår bliver grød ved med at fylde godt op i kosten, både som morgenmad, mellemmåltid og ind imellem et nemt og hurtigt frokost- eller aftensmåltid. De færreste stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi introducerer vores børn til mad på denne måde sådan er traditionen, og sådan har vi altid gjort. Og faktisk er der også en række gode grunde til, at grød er et naturligt og godt valg som barnets første mad. Først og fremmest er grød nemt og hurtigt at tilberede. Og så har det en konsistens og smag, som ikke ligger alt for langt væk fra amningen eller flaskemåltidet, som barnet har vænnet sig til gennem sine første fire til seks levemåneder. Det er en fordel, fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som står bag hjemmesiden netsundhedsplejersken.dk og har skrevet bogen Helens bog om børn og mad. Grød kan laves på en måde, så den passer perfekt til barnets færdigheder. Den kan tilberedes med ekstra væske, så den bliver lind og cremet i konsistensen og næsten bliver til vælling. På den måde behøver barnet ikke at tygge i starten, hvor mundmuskulaturen ikke er i stand til det, og forskellen på at blive ammet og at spise fast føde bliver mindre for barnet, forklarer hun. Desuden smager grød mildt, og ved at tilsætte modermælk eller modermælkserstatning til måltidet, oplever spædbarnet nogle trygge og velkendte smagsnuancer. Det er en fordel, når barnet for første gang præsenteres for at få mad på en helt ny måde. Det at spise af en ske er i barnets verden noget helt andet end at få bryst eller flaske. Ved at de samme smage gentages i skemaden, bliver barnet tilbudt noget, som er velkendt, og overgangen til fast føde bliver derfor ikke så drastisk for barnet, siger Helen Lyng Hansen. Hun uddyber, at det er hensigtsmæssigt, at barnet ikke bliver udfordret på alt for mange fronter i den første tid med fast føde. Det gør et kæmpe stort sanseindtryk på barnet at blive introduceret til skemad, og derfor er det vigtigt, at overgangen ikke bliver alt for brat, fortæller hun. Nemt at sikre energitætheden Også ernæringsmæssigt er grød en velegnet måde at introducere spædbarnet til skemad. Det forklarer Charlotte Mortensen, som er cand. scient i human ernæring og ansat som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor hun underviser i børneernæring. Hun fremhæver, at det først og fremmest er nemt at sørge for, at energitætheden i en portion grød bliver tilstrækkelig i en periode i barnets liv, hvor dets behov for energi er stort samtidig med, at maven ikke kan rumme ret meget mad ad gangen. Tilsættes der ikke nok fedtstof til maden, kan konsekvensen være, at barnet ikke kan spise nok til at dække det daglige energibehov. Hos helt små børn er der måske kun plads til omkring 200 ml. mad i maven pr. måltid. Det samlede energibehov i denne ~ 12 ~ alder er ca kilojoule pr. kilo barnet vejer. Det betyder, at hvert måltid helst skal have en energitæthed på i hvert fald kilojoule pr. 100 gram. Dette kan sikres ved at tilsætte en tsk. fedtstof til den portion grød, som man serverer for barnet, siger Charlotte Mortensen. Samtidig er grød primært kulhydrater. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra Nordisk Ministerråd, udgivet i en revideret udgave i 2012, skal netop kulhydrater udgøre størstedelen af barnets kost i det første leveår nemlig procent af det samlede energiindtag. Til sammenligning lyder anbefalingerne, at fedt bør fylde procent af barnets energiindtag, mens protein kun bør fylde 7-15 procent. Det hænger sammen med, at barnets nyrer ikke er udviklet nok til at bearbejde et højt proteinindhold. Når barnet ikke er ældre, vil dets nyrer simpelthen blive belastet af at få for meget protein, forklarer Charlotte Mortensen. Gode vitaminer og mineraler Også når det gælder sammensætningen af fibre, vitaminer og mineraler udgør de forskellige kornsorter i en portion grød et ernæringsmæssigt godt måltid til spædbarnet. Blandt de vitaminer, som barnet får fra kornprodukter, kan blandt andet nævnes E-vitamin, som er vigtigt, da det indbygges i vores celler og er en vigtig antioxidant. Desuden indeholder kornprodukter B-vitaminer som for eksempel folinsyre, som blandt andet indgår i dannelsen af de røde blodlegemer. Af mineraler indeholder grød for eksempel jern og zink, som har med barnets vækst og udvikling at gøre og på den måde er med til at sikre, at barnet vokser og udvikler sig tilstrækkeligt i sit første leveår, siger Charlotte Mortensen. Der er i dag stor fokus på de ernæringsmæssige fordele ved at spise mad med fuldkorn og kostfibre. Men lige netop når det gælder børn under et år, er det vigtigt, at kostfiberindholdet ikke er alt for højt i alle måltider, mener ernæringseksperten. Et meget fiberrigt måltid optages langsommere i kroppen end et mere fiberfattigt, og det vil fylde mere i barnets mave. Dermed vil det blive sværere for barnet at spise nok til at få dækket energibehovet. Så det kan være en god idé at variere mellem fiberrige og mindre fiberrige grødtyper, så man kan sikre, at barnet spiser tilstrækkeligt til at få dækket sit behov for energi, siger Charlotte Mortensen. Begræns gluten Hun minder samtidig om, at de helt små spædbørn under seks måneders alderen ikke må få grød kogt på kornsorter, der indeholder gluten. Introduceres de glutenholdige fødevarer for tidligt i barnets liv, risikerer barnet nemlig at udvikle cøliaki. Barnets tarme er mere udsatte for at udvikle cøliaki, når det er under seks måneder. Derfor bør man i starten holde sig til de glutenfri grødtyper som for eksempel majs-, hirse- og risgrød. De indeholder også kulhydrater og er milde i smagen, så det bliver en nem overgang til en anden kost. Efter seks måneders alderen kan man begynde gradvist at introducere grødtyper som havregrød og øllebrød, siger Charlotte Mortensen. Hjemmelavet eller færdiglavet mad? Om forældrene vælger selv at lave grøden eller at give barnet et færdiglavet produkt, er i starten af mindre betydning, mener sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. I takt med at barnet vokser skal man blot huske på, at der er forskel på konsistensen i den hjemmekogte grød og den færdiglavede mad. Man skal være opmærksom på, at hjemmelavet grød er nem at variere i konsistensen. Laves grøden for eksempel på mel, bliver den lind, laves den på flager bliver den mere fnugget, og kogt på rigtige havregryn, når barnet er over seks måneder, opnår man en grovere konsistens. Grøden fra pulver er ofte cremet i konsistensen, og den giver ikke helt så meget tyggemodstand. Vælger man at bruge et færdiglavet grødprodukt, skal man derfor huske at vælge et produkt, der er tilpasset barnets alder, så der er mere bid i det, efterhånden som barnet bliver ældre. Det er vigtigt, fordi barnet stille og roligt skal i gang med at spise familiens mad, som kræver, at det har lært at tygge maden, siger Helen Lyng Hansen. Hun opfordrer desuden til, uanset hvilken type grød man vælger at give sit barn, at bruge forskellige typer frugtmos som topping på grøden og at huske at det netop skal være en topping og ikke blandes sammen til en stor, ensfarvet masse. Når man lægger frugtmosen ovenpå, ser måltidet forskelligt ud alt efter hvilken type mos, der er brugt. På den måde bliver barnet introduceret til mange forskellige farver og synsindtryk, og maden smager også forskelligt igennem måltidet, alt efter om det er lidt eller meget frugtmos på skeen. Sådan er det også, når vi selv spiser, og det er en fordel, at barnet fra helt lille vænner sig til, at der er variation i maden, siger Helen Lyng Hansen. ~ 13 ~ Spædbørn skal have varieret kost På trods af grødens mange gode egenskaber understreger ernæringsekspert Charlotte Mortensen, at selv små børn har brug for en varieret kost. I den første måned med overgangskost anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man går roligt frem, så barnet langsomt vænner sig til skemad, men herefter er det vigtigt at introducere forskellige smage og konsistenser. Dette kan man gøre ved for eksempel at give grød kogt på forskellige kornsorter, variere mellem forskellige typer fedtstof og også at give frugtmos, kartoffel- og grønsagsmos samt kød og fisk til barnet. Barnet har også behov for de vigtige kostfibre, vitaminer og mineraler, som findes i for eksempel frugtog grønsagsmos, og derfor bør man tilbyde en varieret kost i det første leveår, siger Charlotte Mortensen. Udover at få dækket sine ernæringsmæssige behov betyder den varierede kost desuden, at barnet langsomt vænner sig til, at mad kan smage på vidt forskellige måder og føles vidt forskelligt i munden. Dermed er det godt rustet til at begynde at spise med af familiens mad. Kilder: Anbefalinger til spædbarnets ernæring Vejledning til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2005, Helens bog om børn og mad af Helen Lyng Hansen, Gads forlag, De Nordiske Næringsstofanbefalinger, Ernæringssammensætning for børn i alderen seks til 11 måneder Kulhydrater: pct. af det samlede energiindtag Fedt: pct. af det samlede energiindtag Protein: 7-15 pct. af det samlede energiindtag Kilde: De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012 Barnets behov for energi i alderen seks til 11 måneder Energibehovet i første leveår er meget stort. Udregnet pr. kilo kropsvægt er energibehovet tre gange så stort som hos en voksen. Kosten har en større regulerende effekt på væksthastigheden i første leveår end senere i livet. Samlet energibehov pr. dag: Ca kilojoule Energitæthed pr. måltid: kilojoule pr. 100 gram Kilde: Anbefalinger til spædbarnets ernæring Vejledning til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2005, De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012.

8 Hvad er præbiotika? Præbiotika er frem for alt den type kulhydrater, der ikke kan nedbrydes og absorberes i tyndtarmen, og derfor ender i tyktarmen uden at være blevet forarbejdet. CATHARINA TENNEFORS, ANSVARLIG FOR FORSKNING, UDVIKLING OG KVALITET, SEMPER AB I tyktarmen anvender tarmbakterierne og primært mælkesyrebakterierne (lactobacillerne) præbiotika som næring. Præbiotika kan stimulere væksten og/eller aktiviteten af de gavnlige probiotiske bakterier som f.eks. lactobaciller og bifidobakterier i tarmen. Når de gavnlige tarmbakterier nedbryder præbiotika, dannes kortkædede fedtsyrer, såsom smørsyre, eddikesyre og propionsyre, der giver tarmen værdifuld næring. Forskellige bakterier danner forskellige mængder fedtsyrer. Præbiotika kan også have en positiv effekt på optagelsen af mineraler, især kalcium, jern og magnesium. De fleste præbiotika er som nævnt kulhydrater inulin, fructooligosaccharider, betaglucan der findes naturligt i løg, artiskokker, havre samt andre fødevarer. Præbiotika kan også isoleres i råvarerne og fremstilles industrielt til brug i fødevarer, som for eksempel GOS, der udvindes af mælkesukker (laktose). GOS er en forkortelse for galacto-oligosaccharider. Oligosaccharider består af tre til ni forbundne monosaccharider. Lav bufferkapacitet Modermælk har en lav bufferkapacitet, og ph-værdien i afføringen hos børn, der bliver ammet, er relativt lav. Modermælkserstatning fra Semper har i løbet af de seneste år ikke kun undergået forbedringer, hvad angår næringsindholdet, men Sempers modermælkserstatning er nu også bedre for tarmens funktion og sundhed. Ved tilførsel af præbiotika påvirkes ph-værdien i afføringen også, således at værdien bliver lavere og mere lig ph-værdien hos børn, der bliver ammet. Modermælk er rig på oligosaccharider, der er det fjerde største næringsstof i modermælk og således på niveau med proteinindholdet. Og det er indholdet af disse oligosaccharider, der blandt andet påvirker afføringen og giver afføring fra børn, der bliver ammet, dens karakteristiske konsistens. Et spædbarns tarmflora er også karakteriseret af dets indhold af bifidobakterier, hvis dannelse fremmes ved tilstedeværelse af oligosaccharider. Frie og komplekse oligosaccharider som glycoproteiner og glycolipider anses også som at kunne forhindre tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende bakterier samt at bidrage positivt til hjernens udvikling. Lige efter fødslen begynder bakterier at kolonisere sig i barnets tarm. I første omgang er der tale om aerobe bakterier, der forbruger ilten i tarmen, og derefter begynder koloniseringen af anaerobe bakterier. De aktive tarmbakterier udgør et relativt set stort organ, der påvirker menneskers velbefindende. Man har langt fra kunnet beskrive det mikrobielle økosystem fuldt ud, men man har identificeret nogle forskelle mellem såvel grupper som enkeltpersoner. Senere års forskning har i stigende grad beskæftiget sig med de positive virkninger, som probiotiske bakterier kan have på immunforsvaret. Allergier, autoimmunsygdomme, inflammatoriske sygdomme og for nyligt også fedme er blevet diskuteret i lyset af probiotiske bakteriers tilstedeværelse i tarmen. Studier har vist, at de spædbørn, der har fået en kost rig på probiotika, ikke får eksem i lige så høj grad som børnene i kontrolgruppen. Derudover har det vist sig, at sygefraværet i børnehaver er lavere for børn, der har spist probiotiske bakterier, og de har været udsat for færre bakterielle infektioner. Det har også vist sig, at kolik blandt nyfødte kan mindskes ved hjælp af tilførsel af mælkesyrebakterier. Derudover har sygdomsperioden ved diarresygdomme vist sig at være kortere hos børn, der har fået tilskud af mælkesyrebakterier. Studier har også vist positive resultater, hvad angår børns immunforsvar og tarmfunktion, ved tilførsel af præbiotika, der har fremmet dannelsen af probiotiske bakterier i tarmen. Præbiotika er blevet defineret som ikke-nedbrydelige fødevareingredienser, der påvirker værten positivt gennem selektiv stimulering af dannelse og/eller aktivitet af en bakterie eller et begrænset antal bakterier i tyktarmen og påvirker på denne måde værtens sundhedstilstand. Probiotika er levende mikroorganismer, der giver et væld af sundhedsmæssige fordele ved for eksempel at stimulere immunforsvaret, mindske de skadelige virkninger af potentielt sygdomsfremkaldende bakterier og stimulere dannelsen af tarmslimhinden. De bakterier, der oftest anvendes som probiotika, er mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Den probiotiske virkning kan forstærkes med en kombination af præbiotika, som når til tyktarmen og dermed kan påvirke dannelsen og aktiviteten af gavnlige bakterier. I et studie, hvor spædbørn fik 0,5 g GOS/100 ml modermælkserstatning, blev der påvist en øget forekomst af bifidobakterier, og en løsere konsistens og lavere ph-værdi i afføringen i sammenligning med en kontrolgruppe, der fik en modermælkserstatning som ikke var beriget med GOS. I et andet studie, hvor modermælkserstatningen var beriget med 0,24 g GOS/100 ml, havde børnene en højere forekomst af bifidobakterier og mælkesyrebakterier efter henholdsvis 3 og 6 måneder, i sammenligning med kontrolgruppen. Derudover havde børnenes afføring en løsere konsistens samt en lavere ph-værdi, sammenlignet med kontrolgruppen. GOS-beriget modermælkserstatnings påvirkning på afføringens konsistens BLØD 3,5 AFFØRINGENS KONSISTENS HÅRD 3,0 2,5 2,0 1,5 1 0,5 0 P<0,05 GOS -BERIGET MODERMÆLKSERSTATNING IKKE BERIGET MODERMÆLKSERSTATNING Fanaro S et al. (2008) J Pediatr Gastroenterol Nutr. 48:82-88 ~ 14 ~ ~ 15 ~

9 Et nyligt offentliggjort studie med 0,44 g GOS/100 ml modermælkserstatning viste en større forekomst af bifidobakterier hos de spædbørn, der havde fået GOS, end hos spædbørnene i studiets kontrolgruppe. Derudover havde de spædbørn, der havde fået GOS, en lavere ph-værdi i afføringen. Både de spædbørn, der havde fået en modermælkserstatning med 0,44 g GOS/100 ml, og de børn, der havde fået tilskudsblanding med 0,5 g GOS/100 ml, havde en bedre, det vil sige løsere, konsistens i afføringen end børnene i kontrolgruppen. GOS-beriget modermælkserstatnings påvirkning på afføringens konsistent ved studiets afslutning HÅRD AFFØRINGENS KONSISTENS BLØD 3 2,5 2 1, ,5 0,5 0 P<0,05 MODERMÆLK GOS-BERIGET MODERMÆLKSERSTATNING IKKE BERIGET MODERMÆLKSERSTATNING Ben X M et al. (2008) World J Gastroenterol 14; 14(42): Referenceliste Abrahamsson T et al (2007): Probiotics in prevention of IgE-associated eczema: a double blind randomised placebo -controlled trial. J Allergy Clin Immunol. 119, Adlerberth I (2007):Tarmflorans etablering och effekter av probiotika hos nyfödda och småbarn. Små och Stora nyheter. 1, Ben XM et al (2008): Low level of galactooligosaccharide in infant formula stimulates growth of intestinal Bifidobacteria and Lactobacilli. World J Gastroenterol. 14 (42) Björkstén B (2007): Vårt inre ekosystem - en nyckel till hälsa? Små och Stora nyheter. 2, 5-7. Fanaro S et al (2008): Galactooligosaccharides are bifidogenic and safe at weaning: A double-blind randomized multicenter study. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 48, Hamsen HJ, Wildeboer-Veloo AC, Raangs GC, et al (2000): Analysis of intestinal flora development in breast-fed and formula-fed infants by using molecular idenfication and detection methods. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 30, Jensen R G (ed) (1995): Handbook of Milk Composition, Academic Press. Kunz C et al (2000): Oligosackarides in Human Milk: Structural, Functional and Metabolic aspects. Annu. Rev. Nutr. 20, Prescott SL & Björksten B (2007): Probiotics for the prevention or treatment of allergic diseases. J of allergy and clinical immunology. 120, Savino F et al (2007): Lactobacillus reuteri ATCC versus Simeticone in the treatment of infant colic: a perspective randomized study. Pediatrics. 119, Shornikova AV et al (1997): Lactobacillus reuteri as a therapeutic agent in acute diarrhea in young children. J Peadiatr Gastroenterol Nutr. 24, Sierra C et al (2014): Prebiotic effect during the first year of life in healthy infants fed formula containing GOS as the only prebiotic: a multicentre, randomised, double-blind and placebo-controlled trial. Eur J Nutr. Published online; 27 March. Vaarala O (2007): Toleransutveckling hos små barn kräver kontakt med nya födoämnen. Små och Stora nyheter. 2, Weizman Z et al (2005): Effect of a probiotic infant formula on infections in childcare centers: Comparison of two probiotic agents. Pediatrics. 115, 5-9. West CE et al (2009): Probiotics during weaning reduce the incidence of eczema. Pediatr Allergy Immunol. 10, 1-7. West CE et al (2008): Effects of feeding probiotics during weaning on infections and antibody responses to diphtheria, tetanus and Hib vaccines. Pediatr Allergy Immunol. 19, Hib vaccines. Pediatr Allergy Immunol. 19, Har præbiotika betydning for udvikling af allergi? Præbiotika er oligosaccharider, der minder om de oligosaccharider, der er i modermælk. Oligosaccharider er kulhydrater, der påvirker tarmfloraen. De mest anvendte præbiotika er galactooligosaccharider (GOS) og fructooligosaccharider (FOS). Oligosacchariderne i modermælk fremmer væksten af gavnlige tarmbakterier, såsom bifidobakterier og mælkesyrebakterier (lactobaciller). Børn, der får modermælk, har et højt indhold af bifidobakterier og mælkesyrebakterier i tarmen og afføringen, mens man hos allergiske børn har fundet mindre mængder af bifidobakterier og mælkesyrebakterier i afføringen end hos ikke-allergiske børn. OUTI VAARALA, PROFESSOR I PÆDIATRISK IMMUNOLOGI, INSTITUT FOR SUNDHED OG VELFÆRD, HELSINKI, FINLAND ~ 16 ~ ~ 17 ~

10 Hvordan virker præbiotika? Har præbiotika nyttige, langvarige sundhedsmæssige virkninger? Galactooligosaccharider (GOS) og fructooligosaccharider (FOS) fermenteres af tarmbakterier, hvilket gør, at der dannes kuldioxid, brint og kortkædede fedtsyrer (såsom smørsyrens butyrat-estere) (billede 1). Dette gør ph-værdien i tarmene lavere og påvirker bakteriedannelsen. Dannelsen af gavnlige bakterier som bifidobakterier og mælkesyrebakterier fremmes, når ph-værdien i tarmen er lav, mens dannelsen af andre bakterier, såsom E. coli, hæmmes. Butyrat, der dannes ved fermenteringen af oligosaccharider, mindsker tarmens permeabilitet. Dette kan være nyttigt, da allergiske børn kan opleve forøget tarm permeabilitet, som Billede 1. Tarmbakterier fermenterer oligosaccharider (præbiotika), og der dannes gas (kuldioxid, brint) og kortkædede fedtsyrer (som butyrat), således at tarmens ph-værdi falder. Luft gør, at kostrelaterede og andre typer antigener kan trænge ind i vævet og stimulere tarmens immunsystem. Tarmluft forårsaget af præbiotika kan give luft i maven og mavesmerter, men problemerne er normalt relateret til mængden af GOS eller FOS. Kortkædede fedtsyrer butyrat Præbiotika GOS/FOS Lav ph Hygiejnehypotesen antager, at manglen på mikrobiel stimulus, især lave niveauer af mælkesyrebakterier eller bifidobakterier i tarmen, er årsagen til den stigning i allergier og andre immunologiske sygdomme, der ofte ses hos børn. Præbiotika påvirker dannelsen af bifidobakterier og mælkesyrebakterier positivt, og derfor har man undersøgt brugen af præbiotika i behandling og forebyggelse af allergi (Billede 3). I et italiensk studie om forebyggelse af allergi har man givet modermælkserstatning med præbiotika til nyfødte børn med høj risiko for at udvikle allergi, såkaldte højrisiko-børn (børn der har mindst ét familiemedlem med allergi). De børn, der fik modermælkserstatning med præbiotika (GOS plus FOS), udviklede ikke allergisk eksem og rhinitis i løbet af en kontrolperiode på 5 år lige så ofte som de børn, der ikke fik modermælkserstatning med præbiotika. I dette studie fik alle børn Billede 3. Hypotesen om præbiotika som forebyggelse mod allergi: Præbiotika fremmer dannelsen af mælkesyrebakterier og bifidobakterier, der har positive immunologiske effekter og beskytter mod allergi. modermælkserstatning med hydrolyseret protein. I løbet af de første 6 måneder, hvor børnene fik modermælkserstatning med præbiotika, havde børnene flere bifidobakterier i afføringen, og deres antistofniveauer i serum var lavere end hos børnene i kontrolgruppen. De børn, der fik præbiotika, havde også lavere niveauer af antistof mod komælksproteiner, der kan være tegn på udvikling af tolerance. Forskerne spekulerede på, om de nyttige ændringer i tarmens bakterieflora, dvs. en stigning i antallet af bifidobakterier, påvirker immunforsvaret positivt, og om tolerance udvikles på samme måde, som det er blevet påvist i studier med probiotika (dvs. med mælkesyrebakterier eller bifidobakterier tilsat til modermælkserstatningen). Et multicenter-studie fra 5 europæiske lande har vist, at de børn, der fik modermælkserstatning med præbiotika og ikke-hydrolyseret protein, ikke havde problemer med atopisk dermatitis (børneeksem) i etårsalderen i lige så høj grad som de børn, der fik modermælkserstatning uden præbiotika. Man kunne imidlertid ikke konstatere en forskel på IgE-antistofniveauerne mellem grupperne. Et interessant fund i det ovennævnte italienske studie var, at infektioner ikke forekom lige så ofte i de første leveår hos de børn, der fik præbiotika. Der er også andre nyligt udgivne studier, der viser, at præbiotika kan beskytte mod infektioner i de første leveår. Ikke alle studier har vist, at præbiotika beskytter mod udvikling af allergi. Det er svært at sammenligne forskellige studier, fordi brugstiden af præbiotika kan variere, og fordi der er forskelle mellem undersøgelsesgrupperne (f.eks. børn med høj risiko for allergier eller for tidligt fødte børn). Der er i dag ikke tilstrækkeligt bevis for at kunne konstatere, at præbiotika beskytter mod udvikling af allergi eller infektioner, og der er behov for mere forskning. w og bifidobakterier, Præbiotika allergi Præbiotika i modermælks - erstatning? Mælkesyrebakterier og bifidobakterier De spædbørn, der har fået modermælkserstatning med tilsat præbiotika, i placebo-kontrollerede kliniske studier, har haft blødere afføring end de børn, der har fået placebo. Derudover var ph-værdien i afføringen lavere, og afføringsfrekvensen højere. Flere studier har vist, at mængden af bifidobakterier og mælkesyrebakterier i afføringen er højere hos børn, der har fået præbiotika. Alle disse ændringer er positive for tarmfunktionen (billede 2). Afføringen hos børn, der får modermælk, plejer at være blødere, og mængden af bifidobakterier er typisk højere end hos de børn, der får modermælkserstatning uden præbiotika. Man kan sige, at modermælkserstatning med tilsat præbiotika har en virkning på tarmfunktionen, der ligner modermælks virkning. Præbiotika kan hos visse børn føre til mere luft i maven, men ikke ved de niveauer, der er tilsat modermælkserstatningen. Billede 2. Præbiotikas virkning i tarmen Flere mælkesyrebakterier og bifidobakterier Blødere afføring Præbiotika Færre E. coli Tarmens permeabilitet falder Referenceliste Arslanoglu S, Moro GE, Schmitt J, Tandoi L, Rizzardi S, Boehm G. Early dietary intervention with a mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of allergic manifestations and infections during the first two years of life.j Nutr Jun;138(6): Arslanoglu S, Moro GE, Boehm G, Wienz F, Stahl B, Bertino E. Early neutral prebiotic oligosaccharide supplementation reduces the incidence of some allergic manifestations in the first 5 years of life. J Biol Regul Homeost Agents Jul-Sep;26(3 Suppl): Chatchatee P, Lee WS, Carrilho E, Kosuwon P, Simakachorn N, Yavuz Y, Schouten B, Graaff PL, Szajewska H. Effects of growing-up milk supplemented with prebiotics and LCPUFAs on infections in young children. J Pediatr Gastroenterol Nutr Apr;58(4): Grüber C, van Stuijvenberg M, Mosca F, Moro G, Chirico G, Braegger CP, Riedler J, Boehm G, Wahn U; MIPS 1 Working Group. Reduced occurrence of early atopic dermatitis because of immunoactive prebiotics among low-atopy-risk infants.j Allergy Clin Immunol Oct;126(4): Lohner S, Küllenberg D, Antes G, Decsi T, Meerpohl JJ. Prebiotics in healthy infants and children for prevention of acute infectious diseases: a systematic review and meta-analysis. Nutr Rev Jun 5. doi: /nure [Epub ahead of print] Luoto R, Ruuskanen O, Waris M, Kalliomäki M, Salminen S, Isolauri E. Prebiotic and probiotic supplementation prevents rhinovirus infections in preterm infants: a randomized, placebo-controlled trial. J Allergy Clin Immunol Feb;133(2): Reduceret risiko for allergi Niele N, van Zwol A, Westerbeek EA, Lafeber HN, van Elburg RM. Effect of non-human neutral and acidic oligosaccharides on allergic and infectious diseases in preterm infants. Eur J Pediatr Mar;172(3): doi: /s Osborn DA, Sinn JK. Prebiotics in infants for prevention of allergic disease and food hypersensitivity. Cochrane Database Syst Rev Mar 28;3:CD Review Ziegler E, Vanderhoof JA, Petschow B, Mitmesser SH, Stolz SI, Harris CL, Berseth CL. Term infants fed formula supplemented with selected blends of prebiotics grow normally and have soft stools similar ~ 18 ~ ~ 19 ~

11 Om Semper Semper Dråber og Tabletter Semper Dråber og Tyggetabletter indeholder Lactobacillus reuteri Protectis, som er en patenteret naturlig mælkesyrebakterie af høj kvalitet. Den findes i menneskers tarmsystem og i modermælk. 5 Semper Dråber eller 1 Semper Tyggetablet indeholder mindst 100 millioner levende Lactobacillus reuteri Protectis. Semper Dråber kan anvendes fra fødslen. Semper Tabletter bruges fra 3 års alderen. Købes i Matas, Helsam og på udvalgte apoteker. Nye grød med mælkefedt Sempers nye grød har en bedre fedtsyresammensætning og en god smag af fløde. Alle vores grød laves i Sverige med mælk fra svenske gårde og råvarer af børnemadskvalitet. Allomin Syrnet Allomin Syrnet findes som modermælkserstatning fra fødslen og som tilskudsblanding fra 6 måneder. Indeholder GOS, som er præbiotika, omega 3 & 6 fedtsyrer (DHA og ARA) og nukleotider. GOD SMAG Profylac Profylac er et hypoallergent specialernærings produkt som kan bruges til: Børn der har risiko for at udvikle allergi Ved komælks- og/eller sojaallergi Ved laktoseintolerance Profylac indeholder omega 3 & 6 fedtsyrer (DHA og ARA).