Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb"

Transkript

1 Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er, at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. I opfølgningen på dette mål er det besluttet at følge en række indikatorer, som kan give information om eud elevernes frafald hhv. fuldførelse af uddannelserne på både landsplan og for elever, som starter på den enkelte institution. Disse indikatorer er: - Fuldførelsesprocenter på landsplan (hovedindikator for klare mål 2) - Frafald fra uddannelsesstart frem til hovedforløb (mål 2) med tilhørende beregning af socioøkonomisk reference herfor (mål 2) - Frafald i overgangen mellem grundforløbets 1. og 2. del (mål 2) - Frafald i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløb (mål 2) Se mere i datavarehuset på I dette notat beskrives de opgørelser af klare mål 2, som offentliggøres primo oktober Hovedresultaterne heraf er: Fuldførelse på landsplan - Som hovedmål for eud-reformens mål 2 følges den fuldførelsesprocent, som ministeriet årligt beregner og opdaterer på baggrund af Danmarks Statistisk elevregister. Den viser, at fuldførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne for årgang 2015 estimeres til 50 pct.. Jf. klare mål 2 skal fuldførelsen stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i Frafaldet fra uddannelsesstart til hovedforløb - I 2014 startede personer på grundforløbet af dem var 38 pct. i gang med hovedforløbet tre måneder efter gennemført grundforløb. 29 pct. var i uddannelsesaftale og 9 pct. var i skolepraktik. 1 Danmarks Statistiks elevregister danner grundlag for beregningen af fuldførelsesprocenterne på landsplan. Fuldførelsen for de seneste år (hvor eleverne er startet på en erhvervsuddannelse, men endnu ikke har gennemført) er beregnet på baggrund af informationer om fuldførelse i tidligere år. Hvert år korrigeres fuldførelsesprocenterne bag ud i tid på baggrund af senest kendte information. Fuldførelsesprocenten for 2012 var 52 pct. i 2013, 53 pct. i 2014 og 54 pct. i 2015.

2 Side 2 af pct. af de elever der startede i 2014 faldt fra på grundforløbet, mens 27 pct. faldt fra efter gennemført grundforløb. Socioøkonomisk reference på frafaldet fra uddannelsesstart til hovedforløb - Omkring en tredjedel af institutionerne har et højere frafald end forventet, når der er taget højde for socioøkonomiske baggrundsvariable. En tredjedel ligger som forventet, og en tredjedel ligger under. Overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del - 93 pct. af de elever, der efter reformen har gennemført grundforløbets 1. del er i gang med 2. del en måned efter færdiggørelse af del 1 det viser en isoleret opgørelse af frafaldet i overgangen mellem grundforløbets 1. og 2. del. Overgang mellem grund- og hovedforløbet - 42 pct. af de elever, der har gennemført et grundforløb i 2015 var ikke i gang med et hovedforløb tre måneder efter at grundforløbet var afsluttet. Omkring 41 pct. var i uddannelsesaftale, mens 13 pct. var i skolepraktik efter tre måneder. Det er samme tendens der ses i hele perioden Fuldførelse på landsplan Fuldførelsen på erhvervsuddannelserne skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 jf. klare mål 2. Fuldførelsen på landsplan er baseret på Danmarks Statistiks elevregister og opdateres hvert år med nyeste information om eleverne. Fuldførelsesprocenterne for de seneste år, er beregnede ud fra den faktiske fuldførelse i tidligere år og ændrer sig derfor fra år til år i takt med at registret indeholder flere oplysninger om faktisk fuldførelse. Således er fuldførelsen i 2012 nu korrigeret fra 52 pct. til 54 pct. Dvs. For elever, der på opgørelsestidspunktet ikke har gennemført en erhvervsuddannelse (det gælder hovedparten af 2015 årgangen) modelberegnes fuldførelsesprocenterne ud fra tidligere års adfærd. Modelberegningen ændrer sig i takt med, at eleverne fuldfører eller frafalder deres uddannelse hen over årene. I 2015 var fuldførelsen på erhvervsuddannelserne 50 pct., hvilket er et fald på 4 procentpoints i forhold til baseline året 2012, jf. figur 1.

3 Side 3 af 13 Figur 1: Fuldførelse på erhvervsuddannelserne, , pct. 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 54 % 53 % 50 % 50 % 0 % Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik. Fuldførelsesprocent Kilde: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Ministeriet har gennem en årrække offentliggjort statistik om frafald på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb samt i overgangen mellem de to uddannelsesdele, men som noget nyt opgøres det samlede frafald fra start på erhvervsuddannelsens grundforløb og frem til hovedforløbet. I opgørelsen følges alle personer, der er startet på et grundforløb i løbet af et kalenderår. Nogle af dem falder fra allerede på grundforløbet, andre i overgangen mellem grund- og hovedforløbet, mens resten fortsætter hovedforløbsdelen af uddannelsen i uddannelsesaftale eller skolepraktik. Hovedparten af eleverne starter på erhvervsuddannelsens grundforløb i august og januar måned, men der er også løbende optag hen over et kalenderår. For at alle elever skal have lige lang tid til at starte hovedforløbet i uddannelsesaftale eller skolepraktik opgøres elevens status på hovedforløbet tre måneder efter at grundforløbet er gennemført. I 2014 startede personer på grundforløbet af dem var 38 pct. (23.608) i gang med hovedforløbet tre måneder efter gennemført grundforløb. 29 pct. (18.172) var i uddannelsesaftale og 9 pct. (5.436) var i skolepraktik. 30 pct. (18.411) faldt fra på grundforløbet, mens 27 pct. (16.929) faldt fra i overgangen mellem grund og hovedforløbet, jf. figur 2 og tabel 1.

4 Side 4 af 13 Figur 2: Uddannelsesaftale/frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb (andel) personer starter på grundforløbet i 2014 (100 %) 27 % falder fra i overgangen mellem grund- og hovedforløbet For 3 % er der ikke gået tre måneder siden seneste opnåede kvalifikation på grundforløbet - og deres status er "ukendt" 30 % falder fra i løbet af grundforløbet 3 % er startet på hovedforløbet, men har ikke en aftale efter 3 måneder 38 % er igang med et hovedforløb 29 % er i uddannelsesaftale 9 % er i skolepraktik Kilde: Styrelsen for It og Lærings statistikdatabase EASY-S. Tabel 1: Uddannelsesaftale/frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb tre måneder efter at grundforløbet er gennemført, Hovedforløb Status Pct. Pct. Pct. I hovedforløb Uddannelsesaftale 30,3 30,1 29,1 Skolepraktik 8,0 8,2 8,7 I alt 38,3 38,3 37,9 Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 30,3 30,0 29,5 Frafald efter grundforløbet 26,3 26,9 27,2 Ingen aftale, men har haft 2,5 2,5 2,6 Status ukendt 2,7 2,4 2,8 I alt 61,7 61,7 62,1 Kilde: Styrelsen for It og Lærings statistikdatabase EASY-S. Note: Kalenderåret 2014 omfatter personer påbegyndt på merkantil i 2013 for at korrigere for varigheden af dette grundforløb før reformen. Tilsvarende for de øvrige år.

5 Side 5 af 13 Efterkommere og indvandrere udgjorde omkring 14 pct. af de elever, der påbegyndte en eud i Særligt på grundforløbet er frafaldet blandt efterkommere og indvandrere med hhv. 47 pct. og 36 pct. markant højere end for elever med dansk herkomst, hvor frafaldet under grundforløbet var 28 pct. i 2014, jf. tabel 2. Tabel 2: Uddannelsesaftale/frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb fordelt på herkomst, I hovedforløb Uddannelsesaftale Skolepraktik Frafald under grundforløbet Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Status ukendt Herkomst: Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Dansk 30,6 8,6 27,8 27,3 2,7 3,0 Efterkommer 16,0 7,9 46,8 25,6 1,9 1,9 Indvandrer 24,3 10,9 36,5 23,5 2,3 2,5 Lidt over 2 pct. af de elever, der startede på grundforløbet i 2014 gennemførte deres erhvervsuddannelse med eux, men langt flere af dem var i gang med et hovedforløb tre måneder efter gennemført grundforløb. 46 pct. var i gang med en uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb, mens 14 pct. var i skolepraktik. Tilsvarende var 29 pct. i uddannelsesaftale og 9 pct. i skolepraktik for øvrige eud-elever, jf. figur 3. Figur 3: Uddannelsesaftale/frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb fordelt på eux, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28,7% 46,3% 8,6% 14,0% 29,7% 21,0% 27,4% 15,1% 2,6% 2,9% 1,2% 2,4% Ikke-EUX EUX EUX

6 Side 6 af 13 En større andel af dem der startede på grundforløbet i 2014 var i gang med hovedforløbet tre måneder efter gennemført grundforløb blandt unge under 18 år. 33 pct. var i uddannelsesaftale og 9 pct. var i skolepraktik. Frafaldet på grundforløbet var med 34 pct. størst for de årige, mens andelen der faldt fra efter grundforløbet var størst blandt dem over 25 år, jf. tabel 3. Tabel 3: Uddannelsesaftale/Frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb fordelt på alder, 2014 I hovedforløb Uddannelsesaftale Skolepraktik Frafald under grundforløbet Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Status ukendt Aldersgrupper: Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct år 32,8 8,8 24,9 27,8 2,0 3, år 26,9 8,4 33,8 25,1 2,5 3, år 27,8 7,9 32,2 26,6 2,9 2,7 25+ år 16,0 10,0 28,3 28,4 3,1 1,6 Kilde: Styrelsen for It og Lærings statistikdatabase EASY-S. Socioøkonomisk reference Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet og frem til hovedforløbet. For flere oplysninger henvises til tidligere afsnit Frafald fra uddannelsesstart frem til hovedforløbet i dette notat. Beregningen af den socioøkonomiske reference er iværksat for at undersøge, om sociale baggrundsfaktorer såsom grundskolekarakter, køn, alder, herkomst, forældreuddannelse og økonomi mm. påvirker hvilke elever, der falder fra/opnår uddannelsesaftale. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktiske observerede elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs.

7 Side 7 af 13 man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Der beregnes en reference pr. institution (afdeling) for uddannelser inden for de fire grupper: - Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Kontor, handel og forretningsservice - Omsorg, sundhed og pædagogik - Teknologi, byggeri og transport Baggrundsoplysningerne er: - Elevens 9. klasse FSA karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag inddelt i intervaller ét af intervallerne indeholder elever der mangler deres 9. klasse karakterer) - Elevens køn - Elevens alder - Elevens herkomst - Elevens egen arbejdsmarkedsstatus inden start på EUD - Elevens egen eventuelle højeste fuldførte uddannelse inden EUD - Elevens adgangsvej inden start på uddannelsen (folkeskole/privatskole/efterskole eller anden) - Om eleven går praktikvejen på EUD uddannelsen - Forældrenes højeste fuldførte uddannelse - Forældrenes bruttoindkomst - Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus På landsplan kan resultaterne for elever der er startet i kalenderår 2014 (merkantil i 2013) ses i tabel 4, hvor det er opgjort hvor mange institutioner der ligger under/på niveau/over referencen. Tabel 4: Socioøkonomiskreference, 2014 Under ref. Ingen afvigelse Over ref. I alt Uddannelsesgruppe N % N % N % N Fødevarer, jordbrug og oplevelser 14 31, , ,3 45 Kontor, handel og forretningsservice 21 32, , ,1 64 Omsorg, sundhed og pædagogik 19 38, , ,7 49 Teknologi, byggeri og transport 26 35, , ,8 74 Kilde: Styrelsen for It og Læring.

8 Side 8 af 13 Omkring en tredjedel af institutionerne har et frafald, der ligger under det forventede frafald, en tredjedel ligger på niveau og en tredjedel ligger over det forventede. Det skal bemærkes, at de socioøkonomiske referencer ikke egner sig til at blive ranglistet. Der er en del tilfælde, hvor forskellene mellem institutionerne er små, og disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Resultaterne for de enkelte institutioner kan ses i Datavarehuset: nerel%20statistik/socio%c3%b8konomisk%20reference.aspx Der kan læses mere om metoden og de bagvedliggende data i ministeriets datavarehus. Overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Opgørelser af frafaldet i overgangen mellem grundforløbets 1. del og 2. del viser, at personer frem til 1. februar 2016 gennemførte grundforløbets 1. del, heraf er 9.379, svarende til 93 pct., i gang med grundforløbets 2. del efter en måned, jf. tabel 5. Tabel 5: Overgang fra grundforløbets 1. til 2. del efter en måned, august 2015-januar 2016 EUD lige efter 9. (10) klasse EUD lige efter 9. (10) klasse med EUX I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. I gang med gf 2. del Ingen overgang til gf 2. del 1) Startet på gf 2. del, men faldet fra I alt ) Note: Elever der ikke havde overgang til grundforløbets 2. del efter en måned kan godt starte på del 2 senere. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Lærings statistikdatabase. Knap 30 pct. af de elever, der er færdige med grundforløbets 1. del, gennemfører deres erhvervsuddannelse med eux. 97 procent af dem med eux er i gang med grundforløbets 2. del efter en måned, mens det kun er tilfældet for 91 procent af de øvrige elever.

9 Side 9 af 13 Overgang mellem grund- og hovedforløbet En isoleret opgørelse af frafaldet i overgangen mellem grund- og hovedforløbet viser, at omkring 42 pct. af de elever, der har gennemført et grundforløb ikke var i gang med et hovedforløb tre måneder efter at grundforløbet var afsluttet. Omkring 42 pct. var i uddannelsesaftale, mens 13 pct. var i skolepraktik efter tre måneder. Denne tendens har ligget stabilt i hele perioden , jf. figur 4. Figur 4: Uddannelsesaftale/frafald i overgang mellem grund- og hovedforløb, , pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 43,8% 42,5% 41,8% 42,3% Ingen aftale 3,3% 3,8% 3,9% 4,0% Ingen aftale, men har haft 42,3% 41,5% 40,8% 40,8% Almindelig aftale 12,8% 12,8% 12,9% 10,7% Skolepraktik Kilde: Styrelsen for It og Læring. Da opgørelsen omfatter alle de elever, der har gennemført et grundforløb af et kalenderår, er det endnu ikke muligt at vurdere effekten af reformen, da opgørelsen for 2015 kun omfatter elever, der er startet på grundforløbets 2. del efter reformen såfremt disse har gennemført grundforløbet inden udgangen af 2015.

10 Side 10 af 13 Bilag 1 Metodebeskrivelse for opgørelse af frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafald fra uddannelsesstart og frem til hovedforløb opgøres ved at følge en gruppe af personer, der er startet på et grundforløb inden for samme kalenderår. Eleverne følges med henblik på at se, om de kommer videre til hovedforløbet eller falder fra uddannelsen enten under grundforløbet eller i overgangen mellem grund- og hovedforløbet. Ved opgørelsen af frafaldet frem til start på hovedforløbet i 2016, følges de elever, der er starter på et grundforløb i Disse elever får som minimum 14 måneder til at gennemføre et grundforløb. Hvis en elev i perioden gennemfører flere grundforløb, er det den seneste kvalifikation til hovedforløbet, der anvendes i opgørelsen. Tre måneder efter, at den enkelte elev har fået en kvalifikation, bliver det undersøgt, om eleven er startet på hovedforløbet, eller om eleven er faldet fra uddannelsen i overgangen mellem grund- og hovedforløbet. Dertil kommen den gruppe af elever, som falder fra allerede på grundforløbet. Elevernes status opgøres i følgende kategorier: Elever der fortsætter uddannelsen i: - Uddannelsesaftale - Skolepraktik - Ingen uddannelsesaftale, men har haft (herunder fuldførte elever) Elever der er faldet fra uddannelsen: - Ingen uddannelsesaftale - Frafald på grundforløbet Metoden er illustreret nedenstående i figur 1. 2 Denne tilgangs population er opgjort efter de sammen principper, som i forløbestatistikken for grundforløbet.

11 Side 11 af 13 Figur 1: Opgørelse af frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Start population Status efter endt grundforløb Status tre måneder efter kvalifikation til hovedforløb Personer med start på et grundforløb i et kalenderår Fuldføre grundforløbet (kvalifiaktion til hovedforløb) Uddannelsesaftale Skolepraktik Ingen uddannelsesaftale, men har haft I gang med hovedforløb Frafald under grundforløbet Ingen uddannelsesaftale Frafald på grundforløbet Frafald Tilgang til merkantil Grundforløbene på merkantil (før reformen) har længere varighed. Det bliver der korrigeret for i opgørelsen ved at anvende tilgangen på merkantil et år før alle andre uddannelser. Elever på det merkantile grundforløb har således et år mere til at færdiggøre grundforløbet. Opgørelsesperiode Opgørelsen udarbejdes over en periode på to år og to måneder (tre år og to måneder for merkantil). I det første kalenderår af opgørelsesperioden (2014) måles elever med tilgang til grundforløbet det er den gruppe af elever, der følges igennem hele opgørelsesperioden. De elever, der har tilgang til grundforløbet sidst i tilgangsperioden dvs. december (2014) skal have mulighed for at færdiggøre deres grundforløb, før frafaldet vurderes. Derfor er andet år i opgørelsesperioden afsat til at de elever, der startede på deres grundforløb sidst på året, har mulighed for at færdiggøre dette.

12 Side 12 af 13 Tilgang merkantil 2013 Tilgang grundforløb Opgørelse af tidligt frafald 2016 (efter 3. mdr) Periode hvor kvalifikation opnås Alle elever har nu haft minimum et år til at færdiggøre deres grundforløb. Status opgøres tre måneder efter kvalifikationen I opgørelsen ses på tilgangen over et helt kalenderår, hvor nogle elever starter på grundforløbet i januar og andre i december. Alle elever skal have lige lang til at finde en uddannelsesaftale (starte på hovedforløbet) uanset uddannelse og varighed af grundforløbet. Derfor bliver status opgjort tre måner efter at eleven har opnået kvalifikation, uanset hvornår i opgørelsesperioden eleven opnår kvalifikationen. Starter en elev på grundforløbet i januar 2014 og får en kvalifikation til hovedforløbet efter 20 uger dvs. i maj, vil elevens status blive vurderet i august 2014, se nedenfor. Tilgang grundforløb Opgørelse af tidligt frafald 2016 (efter 3. mdr) Januar 2014: Tilgang August 2014: Status efter tre måneder Maj 2014: Kvalifikation En anden elev starter på grundforløbet i december Varighed af grundforløbet er 52 uger (grundet mindre pause i forløbet), elevens status efter tre måneder vil derfor ligge i marts 2016.

13 Side 13 af 13 Tilgang grundforløb Opgørelse af tidligt frafald 2016 (efter 3. mdr) Marts 2016: Status efter tre måneder December 2015: Kvalifikation December 2014: Tilgang Elever med flere kvalifikationer Nogle elever kan godt opnå flere kvalifikationer til hovedforløbet i den periode, hvor der måles. I statistikken er det altid den seneste kvalifikation der er registreret, som bliver anvendt i opgørelsen. Elever der falder fra på grundforløbet Der er elever, som falder fra på grundforløbet og aldrig får en kvalifikation til hovedforløbet. For disse elever kan status ikke måles efter tre måneder. Her konstateres det blot på opgørelsestidspunktet, at eleven ikke har en kvalifikation og enten er faldet fra uddannelsen eller ikke er færdig med grundforløbet efter mere end et år og to måneder (to år og to måneder på merkantil). Nogle af de elever, der aldrig fuldfører et grundforløb, får senere en uddannelsesaftale (fx hvis eleverne starter på sosu eller andre uddannelser, hvor grundforløb ikke er et krav). Da der er tale om elever, som fortsætter deres erhvervsuddannelse, tæller disse elever positivt i statistikken på lige fod med elever, der har fuldført grundforløb og fortsætter i uddannelsesaftale. Institution I opgørelsen er institutionen den, der senest har skoleforløbsplaceret eleven på grundforløbet.

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Tekst: Undervisningsministeriet

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resume og hovedkonklusioner... 5 3. Klare mål... 8 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 8 3.1.1 Vurdering af udviklingen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning... 2 1. Klare mål i handlingsplanen 2017... 6 Mål 1 i handlingsplan 2017... 8 Mål 2 i handlingsplan 2017... 10 Mål 3 i handlingsplan

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Bilag Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Tabel 1.1. Andel af 18-19-årige med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 1 Indhold Indledning... 5 Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse

Læs mere

Forløbsstatistikken og UVM s Databank

Forløbsstatistikken og UVM s Databank Forløbsstatistikken og UVM s Databank Workshop ESB og Uddannelsesbenchmark 28. Januar 2015 02-02-2015 Side 1 Workshops Forløbsstatistikken med særligt fokus på opgørelsesprincipperne Praktiske øvelser

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Praktikpladsområdet Årsstatistik

Praktikpladsområdet Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring, september 2017 Indhold Forord... 4 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt

Læs mere