AM 2010 Seniorkonsulent Finn Stabell

Transkript

1 Gør noget ved indeklimaet AM 2010 Seniorkonsulent Finn Stabell

2 Oplægsholder: Seniorkonsulent Finn Stabell Tlf. : Mail: fst@alectia.com

3 DR

4 Indeklima Temperatur Lufthastighed/træk Lys/belysning Lyd/støj Luftkvalitet (CO2 mm) Luftfugtighed Støv/rengøring Skimmelsvampe Statisk elektricitet Elektromagnetiske felter Ioner Radon

5 Indeklimapåvirkninger

6 Indeklimagener En samling diffuse og ofte meget individuelle symptomer.. Hovedpine Tung i hovedet Unaturlig træthed Utilpashed Svimmelhed Kvalme Koncentrationsbesvær Slimhindeirritationer Hudirritationer Til sammen SBS.

7 Nogle klager mere end andre 5 % klager over støj 5 % klager over belysning % klager over temperaturen % har slimhindeirritationer % har almen-symptomer Man kan ikke gøre alle tilfredse. Ifølge WHO vil % altid være utilfredse.

8 Flest gener hos Kvinder Astmatikere Underordnede Lille indflydelse og højt tempo Utilfredshed med chefen Stor arbejdsmængde Skærmarbejde, fotokopiering, papirhåndtering

9 Sammenhæng mellem symptomer og årsager Symptomer Årsager Det ville være rart hvis vi kunne finde en enkelt årsag til problemerne Oftest mange samtidige årsager Sommetider er løsningen indlysende Sommetider skal vi vende hver sten på vejen Lidt ligesom når lægen skal stille diagnosen

10 Årsager til komfort- og helbredsgener Personer køn, køn, alder personlig disposition sygdomme Indeklimafaktor forurening lugt, lugt, støj støj temperatur Psykiske forhold personlig belastning arbejdskolleger ledelse Reaktion slimhindeirritation hovedpine træthed Fysiske forhold er de væsentligste årsager

11 Sammenhænge- slimhindesymptomer Mikroorganismer, høj høj temperatur støv, afgasning forkølelse, tørre øjne øjne hoste, skorper i i næsen bihulebetændelse

12 Sammenhænge- almensymptomer Stress, dårligt lys, lys, afgasning støj, støj, statisk el el hovedpine koncentrationsbesvær træthed

13 Sammenhænge Faktorer med betydning for oplevelse af luftkvalitet ved samme luftskifte: Øget temperatur øger effekt af gasser og dampe Øget temperatur sænker i sig selv oplevelsen af luftkvaliteten Øget temperatur øger i sig selv lugtstyrken af luft Øget temperatur øger lugtstyrke af gasser og dampe

14 De vigtigste årsager Høj temperatur Støj Dårligt lys Støv Afgasning fra bygninger og mennesker Mikroorganismer Statisk elektricitet

15 Passende temperatur! Generelt bør temperaturen under normale klima og arbejdsforhold holdes på C ved stillesiddende arbejde. Temperaturen bør ikke overstige 25 C. Kan denne temperatur ikke holdes, bør man undersøge årsagen. Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25 C. Det kan så være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare. En hedebølge er, når middel af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 C.

16 Temperatur, træk og relativ fugtighed Rumtemperaturen skal være mellem C ved stille-siddende/stående arbejde Flest er i komfort ved en rumtemperatur på C Over 23 C bør der træffes foranstaltninger for at nedbringe temperaturen Temperaturen må ikke overstige 25 C Den daglige temperaturstigning må ikke overstige 4 C Temperaturforskellen mellem gulv og hovedhøjde må ikke overstige 4 C Lufthastigheden bør holdes under 0,15 m/s ved 21 C Luftfugtigheden bør holdes mellem % relativ fugtighed

17 Termiske forhold Jan Peitersen AMI undersøgte 22 bygninger med ansatte indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer

18 Temperatur, træk og relativ fugtighed i praksis Identificer varmekilder og minimer varmebelastningen Kontrollér termostatventiler Brug solafskærmninger Undgå utætheder i vinduer og døre Undgå undertryk i lokalet Undgå kuldenedfald Placer personer i passende afstand fra indblæsningsarmaturer Tør luft skyldes normalt ikke lav luftfugtighed, men støv, høj rumtemperatur og forureninger.eller er det nu rigtigt?

19 Årsag - Tør luft Irritation har ofte andre årsager end luftfugtigheden støv gasser og dampe temperatur De fleste personer foretrækker luftfugtighed mellem % Klimakammerforsøg Personer mærker kun hvis luftfugtigheden er meget lav (< 20%) eller meget høj ( tung luft )

20 Tør luft - konsekvenser Irriterede øjne Når luftfugtigheden er lav bliver øjets tårefilm ustabil og derfor mere følsom overfor f.eks. kemiske stoffer, støv og pollen Dårligere præstation Personer, der arbejder ved computer eller læser meget, præsterer mindre, hvis arbejdet foregår i tør luft, end hvis det foregår i luft med højere fugtighed Træthed Personer angiver at være mere trætte i tør luft Irriterede luftveje Den tørre luft kan påvirke luftvejene negativt hos astmatikere Tør hud Den manglende fugtighed i luften kan også give mere tør hud Kilde: Professor Peder Wolkoff

21 Luftkvalitet CO 2 koncentrationen i rumluften bør ikke overstige ppm Støvindholdet bør ikke overstige 0,3 mg pr. m 3 Afgasning af ozon fra printere og kopimaskiner må ikke overstige 0,1 ppm Rumtemperaturen og den relative fugtighed har betydning for opfattelsen af luftkvaliteten > 23 C og > 60 % rh - tung og trykkende. > 23 C og < 25 % rh - tør.

22 Luftkvalitet - i praksis Luft ud flere gange daglig, hvis der ikke er mekanisk ventilation Fjern støv med en effektiv rengøring. Effektiv rengøring er afhængig af god ryddelighed og rengøringsvenlighed Undgå åbne reoler, bunker og lodne overflader - de samler støv Vælg inventar og byggematerialer med en så lille afgasning som mulig Vælg laserprintere og kopimaskiner med en lav varmeudvikling og ozonafgivelse og placer dem i særskilte rum uden faste arbejdspladser

23 Ventilation i praksis Sikre, at der er udsugning ved alle processer, som giver generende luftforurening Ved mistanke om ineffektiv udsugning bør udsugningsmængden kontrolleres ved en måling Procesudsug skal altid have en kontrolanordning Rengøring af indblæsningsanemostater og udsugningsenheder Rengørings- og vedligeholdelsesplan for anlæg, herunder skift af filtre

24 Frisk luft gav effektive medarbejdere Testpersonerne fik væsentlig mere fra hånden, når der blev tilført mere udendørs luft, forsøgene blev udført med henholdsvis - 5, 10 og 20 liter luft per sekund per person. Resultatet viste, at testpersonerne, der fik mest frisk luft, blev hele procent bedre til at udføre ekstra opgaver i form af tastearbejde eller huskeopgaver. Taeyung Kim og Changhyun Yoon bemærker i den sammenhæng, at mange landes myndigheder angiver, at ti liter ny luft per sekund i et arbejdslokale er tilstrækkeligt. Men fem liter luft per sekund er snarere normen.

25 Luftskifte egning af CO2 indhold over 8 timer Bilag r Lokale Ventilation Miljø Aktivitet niveau Antal personer med aktivitet s niveau Volumen m3 Mekanisk luftskifte pr time Omgivelser ,0 0 Volumen /person en h. Naturlig ventilation Angiv start koncentration en h m 3/ p pp m

26 LYS Påvirkninger fra: o o o Dagslys Almenbelysning Arbejdsbelysning Gener: o o o o o Hovedpine Spændinger i nakke- og skulderregion Migræne Træthed Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

27 Fokuspunkter Tilstrækkeligt lys (belysningsstyrke) Luminans Blænding Refleksioner Kontraster Lysfarve Flimmer Farvegengivelse

28 Farvegengivelse, Ra Farvegengivelsen er et mål for en lyskildens evne til at gengive farver korrekt på en skala fra 0 til 100. Elsparepære, Ra 80 Glødepære, Ra 99

29 Lyskvalitet Når der er godt lys, der hvor vi skal se mest, kan vi spare på det øvrige lys. Lyskvalitet A I lyset fra gløde-, halogen- /krystalpærer ser man alle farver. Kontraster og detaljer står skarpt og præcist Lyskvalitet B Sparepærer, kompaktrør og lysstofrør gengiver kun ca. 9 farvenuancer. Det medfører, at det er svært at se farver korrekt og svært at se skarpt i dette lys.

30 Lyskvalitet A

31 Lyskvalitet B

32 Lyskvalitet De få farver der findes i lyskvalitet B, giver hvert sit billede på nethinden, men lidt forskudt. Lys kan kun gengive de farver, som det selv indeholder. Kilde Asger BC

33 Dårligt lys koster Når øjet og hjernen skal kompensere for dårligt lys, så koster det noget. Citat Asger Bay Christiansen Det koster menneskelig energi og koncentration Giver træthed og ubehag Fremkalder stressede situationer, der som følgevirkning kan medføre flere fejl, mere støj i daginstitutioner og dårligere indlæring i skolerne

34 Valg af lyskilder Der er brug for bedre mærkning og vejledning i valg af lyskilder. Kenneth Munck, Direktør for Dansk Center for Lys

35 Tænk forbrugerrådets medlemsblad Ifølge Tænk er der ingen af pærerne, der kan det hele; o o o o o Være energibesparende Billige Have god farvegengivelse Kort optændingstid Lyse ved lave temperaturer Så det er et spørgsmål om prioritering, når man bevæger sig ned i supermarkedet efter lyskilder. August 2010

36 Nye lyskilder - energibesparelse Energiforbruget til belysning andrager ca. 32 % af det samlede el-forbrug i den offentlige sektor og tilsvarende i private kontorbyggerier. Stort energibesparelsespotentiale ved anvendelse af nye effektive lyskilder LED ser ud til nu at blive svaret indenfor de næste 5-10 år

37 Generende støj Når støjniveauet stiger, opleves den mere generende. Men andre faktorer har også betydning: Konstant, ensartet støj påvirker os mindre end støj, som varierer. Hvis vi kan forudse, at støjen kommer, vil den være mindre generende. Hvis vi selv har kontrol over, hvornår støjen opstår, generer den mindre. Hvis man skal koncentrere sig eller løse svære opgaver i støjende omgivelser, må man anstrenge sig mere, og bliver derfor mere træt.

38 Gener Hvad har betydning for at støjen generer: Støjniveau Støjfølsomhed Tilstedeværelsen af forebyggelsesmuligheder Tilstedeværelsen af andres maskiner/apparater Forringet hørelse Køn (kvinder>mænd) Kedelige arbejdsopgaver

39 Støj i kontorer Jan Peitersen AMI undersøgte 22 bygninger med ansatte indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer

40 Distraktion Hvad har betydning for om støjen distraherer: Lav forudsigelighed og kontrol (psykosociale arbejdsmiljøfaktorer) Tilstedeværelsen af egne maskiner/apparater Tilstedeværelse af samtale Tilstedeværelse af telefoner, der ringer Arbejdstidens længde Støjfølsomhed

41 Hvordan påvirker støj os - negativt? Tale (uvedkommende) nedsætter evnen til at løse mentale opgaver Tale og andre lyde distraherer, og sinker dermed vores arbejde Støj i arbejdsmiljøet forstyrrer kommunikation Derfor forventer forskerne: - nedsat produktivitet - forøget mental træthed - mere stress - flere sociale konflikter på arbejdspladsen - øget sygefravær, jobskifte, tidlig tilbagetrækning osv...

42 ..men støj er ikke den eneste påvirkning i arbejdsmiljøet.. Større engagement i arbejdet medfører at støj opfattes mindre generende På en god arbejdsplads hvor der arbejdes med arbejdsmiljøet generer støjen mindre Øvrige indeklimaforhold spiller ind Stress gør støjgenerne større

43 Akustik Det er logik for perlehøns, at når man bygger i stål, glas og marmor får man utroligt meget lyd. Det er hårde flader, der reflekterer lyden. Vicedirektør Bjarne Østergaard > 10 sek. ca 3 sek. Slag på jernplade

44 Indretning Adskil støjende og ikke-støjende arbejde - placér f.eks. medarbejdere, der har mange telefonsamtaler og småmøder, i områder, hvor det ikke generer andre Undgå unødig støj fra kontormaskiner - sørg f.eks. for at de vedligeholdes, så "slides" de mindre, og placér støjende kontormaskiner i lokaler uden faste arbejdspladser Indtænk placering af arbejdsrum i forhold til støj ved planlægning af nybyggeri - undgå f.eks. at placere rum med faste arbejdspladser ved trappeopgange og toiletter

45 Indretning Vælg eventuelt en blød gulvbelægning som f.eks. gulvtæpper på selve kontoret, da det er med til at forbedre rummets akustik. Gulvbelægningen skal dog kunne rengøres hensigtsmæssigt, da støv forringer indeklimaet Ved nyindkøb kan der evt. anskaffes støjsvage computere, printere, fax m.m. Opstil evt. flytbare lydabsorberende skillevægge i kontorlandskaber Inddrag sikkerhedsorganisationen i arbejdsmiljøspørgsmål.

46 Indretning af storrumskontorer Lofter, der nedsætter refleksionen. Beklædning på loft og vægge, der absorberer lyden, bløde gulvbelægninger og hensigtsmæssig møblering. Afskærmning mellem arbejdspladser Ensartede arbejdsfunktioner (videndeling)

47 Typiske fejl i storrumskontorer for lille afstand mellem arbejdspladser for stor loftshøjde for dårlig absorption i loftet ingen absorbenter på væggene for få eller ingen skærmvægge for hårdt gulv

48 Vejledning 3: Opmærksomhed og ubesværet samtale Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor det er vigtigt, at de ansatte kan tale sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner i fx banker. Almindelig samtale foregår ved db(a). Den øvrige støj skal normalt være ca. 10 db lavere for ikke at virke forstyrrende. Anbefaling db(a) 4: Ingen forstyrrende støj Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der stilles store krav til de ansattes koncentration, eller hvor de skal kunne tale helt ubesværet sammen, fx enkeltmandskontorer. Anbefaling db(a) Især støj fra pc er bør være særligt lav.

49 Adfærd Det er en god idé, at I aftaler et sæt leveregler for livet i storrumskontoret. Nogle anbefaler at gøre det inden man flytter ind, andre at man venter til indflytningen er sket. Men det er under alle omstændigheder vigtigt at tage levereglerne op jævnligt, for at evaluere og justere dem

50 Velfungerende storrumskontorer Eva Bjerrum, center for new ways of working -kræver flere rum: Et uformelt rum, hvor kolleger kan snakke Små rum, hvor døren kan lukkes til fordybelse eller møder om fælles projekter

51 Radon Kommer fra undergrunden Radioaktiv luftart som stammer fra nedbrydning af mineraler i klipper Diffunderer op gennem jorden og ind i fundamenter Kan afgives til rumluften Er årsag til kræftdødsfald Kan ikke lugtes eller måles Kan fjernes ved ventilation Kort/se hvor det forekommer

52 Hvordan/hvornår opleves statisk elektricitet Gnister Hår, der stritter Under 1000 V: ingen mærkbare stød V: en del vil opleve stød Over 2000 V: næsten alle får ubehagelige stød Normalt værst om vinteren Tør hud øger følsomheden Almindeligvis flere gener hos kvinder

53 Gulvbelægningen Stenlignende materialer: Skifer, terrazzo, fliser, klinker giver sjældent årsag til statisk elektricitet Linoleumsgulve kan bortlede statisk elektricitet og fås i ledende udgaver. Polishbehandling kan være årsag til mindsket ledningsevne. Trægulve ulakerede eller oliebehandlede giver ikke problemer Glatte kunststofgulvbelægninger kan være et problem Gulvtæpper kan give problemer, kan fås i antistatiske udgaver Antistatbehandling skal gøres 4 gange årligt pas på overdosering (slimhindeproblemer)

54 Indeklimaet Lav luftfugtighed medfører større risiko for opladning Sænk temperaturen så stiger luftfugtigheden Befugtning kan overvejes men skal gøres med forsigtighed, da det kan give anledning til skimmelsvampevækst.

55 Årsag Mikroorganismer- skimmel Man reagerer på døde bakterier - endotoxiner og/eller på rester af svampe Vandskader skal være store før de giver gener Gener: hovedpine < 50% træthed klager kvalme

56 Undersøgelsesmetoder Spørgeskemaundersøgelse Hvordan har vi det? Hvad vil vi gøre ved det? Teknisk vurdering/ målinger Temperatur Luftfugtighed CO 2 Kan bruges til at finde nogle forklaringer, men er ofte ikke tilstrækkeligt

57 Handlingsorienteret strategi ved undersøgelse Saml alle tidligere undersøgelser Orienter og diskuter med alle grupper - også ledelse Arbejd tværfagligt (sundhedspersonale og teknikere) Forklar grundigt om undersøgelsens forudsætninger og resultater Forklar/diskuter de nødvendige kompromiser Følg altid forbedringer op - man lærer noget af det Dokumentation af indeklima giver ingen løsninger - Bedre at give løsninger end at dokumentere

58 Strategi - 2 Finde de gener vi med størst mulig fordel kan forbedre Give konkrete forslag til forbedringer Lave forsøg - så sker der noget Temperatur og luftfugtighed kan man måle selv.

59 Måleudstyr Termometer, hygrometer! Dataloggere til samme CO2 målere, evt. logger Ventilations målegrej: temperatur og luftfugtighed Fugtmåler, termografikamera skimmelsvampetest PID måler, gasser og dampe (skal være ultra følsom) Evt. opsamling med ATD rør el. lign. Med efterfølgende analyse Støvmåling/BM dustdetector Elektrostatisk opladning Akustik/støjmålinger Radonmåling

60 Temperaturregistrering

61 Vurdering af indeklimaet Personalets egen vurdering Forekomst af sygdom Forekomst af gener Teknisk vurdering Spørgeskema Målinger Samlet konklusion

62 Løsninger Store bygninger - storrumskontorer å Optimere ventilation (vedligeholdelse af filtre, brug røgkanon) ç Sænk temperaturen til 21 C é Løs trækproblemer lokalt

63 Løsninger på brugerniveau: Fokus på hvad der giver varmen: egen belysning PC varmestyring Solindfald/manglende brug af solafskærmning

64 Løsninger, lokal ledelses niveau Flytning af printere og kopimaskiner varme forureningskilde maskinerne fylder ikke nær så meget giver mere variation i arbejdsstillinger Andre fordele Papirforbruget bliver mindre Mindre støjbelastning

65 Løsninger - bygningsniveau Ventilation Temperaturstyring/køling Dagslysstyring Solafskærmning Udvendig solafslkærmning indvendige persienner solfilm Rengøring Inventar/overflader

66 Det gode indeklima - den enkle model Temperatur mellem C Luftskifte ca. 2 gange/time God belysning God akustik Løse komfortgener lokalt Altid følge op på lokale klager

67 Arbejdsopfattelse

68 Fremtidens udfordringer løses tværfagligt