Årsmøde i København. Tema: Afrika. 2 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts Historien om Sarah. Medicinalindustriens afrikanske ansvar

Transkript

1 MAGAZINET STOR Marts 2007 LEDER TEMAER NYT FRA ÅRSMØDE Tag et ansvar Giv hiv-smittede mulighed for støtte! Afrika, Åbenhed om hiv Levekårsundersøgelsen, Sexlivsundersøgelsen 2006 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

2 Tema: Afrika Historien om Sarah Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 04 Medicinalindustriens afrikanske ansvar Af Annette Alaeus, Bristol Myers Squibb 06 Hiv i Afrika er det kulturens skyld? Af Morten Eiersted og Birgitte Bruun 08 Invitation til Orienteringsaften på Rigshospitalet den 26. april 2007 kl Hiv-smittede ladt i stikken Af Frank Bentin 10 Sexlivsundersøgelsen 2006 Af Michael Funch, STOP AIDS 13 Levekår på fuldt blus Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 14 Årsmøde i København 11 ISSN Nyt ansigt i Rådgivning Øst Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 14 Tema: Åbenhed om hiv Skal, skal ikke Af Thomas Kristensen, STOP AIDS 04 Ingen facitliste Af Thomas Kristensen, STOP AIDS 04 Hiv-Danmark er en patientforening for hiv-smittede bosiddende i Danmark uanset køn, alder, seksualitet, politiske tilhørsforhold og etniske baggrund. Hiv-Danmark er en forening for pårørende, efterladte og andre, berørt af hiv og aids. Hiv-Danmark er ligeledes en paraplyforening for støttegrupper, andre patientforeninger, brugergrupper mv. Hiv-Danmark ledes af en bestyrelse af frivillige, der er medlemmer af foreningen. MAGAZINET Skinderg. 44, Kbh K T F info@hiv-danmark.dk OPSÆTNING/TRYK Hiv-Danmark/Jannerup offset A/S Trykt i eksemplarer TIDSFRIST FOR INDLÆG Maj; deadline REDAKTION Juni; deadline Bent Hansen, ansvarshavende Juli; deadline Morten Eiersted, redaktør, foto August/Sept.; deadline & layout Oktober; deadline Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007 Folkekirkens Nødhjælp samler ind til fordel for hiv/aids i Afrika den 4. marts 07 Redaktionen modtager gerne indlæg. Man kan være anonym, men redaktionen skal kende kilden. Vi tager ikke ansvar for indlæg, der er sendt uopfordret til os. Vi forbeholder os ret til at redigere i indlæg. Send gerne indlæg på diskette eller på e- mail.

3 Tag et ansvar Giv hiv-smittede mulighed for støtte! Af Henrik Arildsen, formand Dette Magazinet STOR handler om at tage ansvar. Hiv/aids i Afrika kræver årligt mere end 3 mio. menneskeliv. Det rammer samfund, hvor de er mest sårbare, når den yngre del af befolkningen efter længere tids sygdom dør. Det er så stort et problem, at verdenssamfundet og nationale regeringer må tage et fælles ansvar. Vores hjemlige situation er en anden. Men som et land med styr på hiv oplever vi en svigtende tilslutning til vores egen involvering af hiv-smittede. Senest har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at vores væresteder ikke længere kan modtage støtte, fordi værestederne ikke er et landsdækkende tilbud. Det er en trist politisk udmelding! Væresteder uden støtte fra Sundhedsstyrelsen Værestederne er en vigtig del af Hiv- Danmarks strategi i forebyggelsen af hiv. Væresteder muliggør, at vi mere nuanceret kan tilrettelægge forskellige indsatser rettet mod hiv-smittede og pårørende. Hiv-smittede får mulighed for at møde andre hiv-smittede samt kendskab til tilbud i hiv/aids-miljøet. Ved netop at have en café kan vi med måltiderne på en god og uforpligtende måde få mennesker til at mødes. Her skabes en ramme af tillid og tryghed, som på sigt muliggør en forandring og højner livskvaliteten for den enkelte gennem netværk med andre mennesker berørt af hiv. De mange undervisnings- og temaaftner på Kafe Knud og Café Lone er en kærkommen lejlighed til at nå ud til mange hiv-smittede med aktuelle temaer. Senest har vi afholdt et arrangement i samarbejde med STOP AIDS om åbenhed på Kafe Knud. Der findes ingen facitliste for, hvornår man skal være åben om sin hiv-status, fordi vi alle har meget forskellige livssituationer, og fordi vores liv heller ikke er uforanderlige størrelser. Det er vigtigt, at hiv-smittede gives muligheden for at mødes og diskutere en så central tematik som åbenhed og blive klogere på deres egen livssituation her og nu. Det er et forebyggende tiltag, og ved et arrangementet om åbenhed i Kafe Knud deltog personer fra hele Sjælland. Og med Café Lone i Århus med gæster fra store dele af Jylland er det er svært at være mere favnende i det danske hiv/ aids-miljø! Så Sundhedsstyrelsens afvisning på at give støtte, fordi værestederne ikke er landsdækkende, virker hul. Forebyggelse er vigtig, hiv-smittede er vigtigere Forebyggelsen af hiv kan i Danmark blive endnu bedre, hvis man tager hivsmittede mere alvorlig og giver os mere ansvar. Sundhedsstyrelsen må her påtage sig sit ansvar i forebyggelsen af hiv og støtte hiv-smittedes egne initiativer. At hjælpe hiv-smittede til at hjælpe andre hiv-smittede bliver tit brugt, når talen falder på udenlandske forhold det er gængs FN- og diplomatsprog for at styrke hiv-smittedes situation. Det ville klæde beslutningstagere i Danmark fortsat at give danske hiv-smittede denne mulighed. For at have en effektiv forebyggelse må hiv-smittede nødvendigvis inddrages. Fordi det medvirker i det lange løb til en kvalificeret hiv-forebyggelse samt fastholder en ambition om at støtte hiv-smittede. ÅRSKONTINGENTER MM. Enkeltmedlem: Pårørende: Støttemedlem: Medlemsforening: Støttefirma/-forening: 150 kr. 150 kr. 200 kr kr kr. Tegning alene af abonnement: 250 kr. Markér på indbetalingskortet, hvilket kontingent du betaler. Hiv-Danmark vil gerne kende antallet af hiv-smittede medlemmer. Det er en hjælp for os, når vi skal søge om midler til foreningens arbejde. Al post til medlemmer sendes i anonyme kuverter. Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007 Forside: Knud Josephsen Hiv-aktivist og socialrådgiver som har lagt navn til Kafe Knud 3

4 Historien om Sarah Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Hiv-Danmark har besøgt Sarah. Hun er afrikaner, men bor i en landsby en times kørsel fra en større jysk by. Hun er flyttet hertil efter hun blev skilt fra sin mand. Sarah bliver interviewet til Magazinet STOR for at fortælle sin historie. Du har været i kontakt med Hiv-Danmark? Det handlede om min sygdom... Kan du fortælle mig din historie? Ja, jeg havde boet sammen med min danske mand i en små 8-9 måneder. Selvom vi stadig er gift, får han på det tidspunkt en ny kæreste. Han var ikke så glad for mig mere. Den nye kæreste er mistroisk over for mig. Hun er ikke glad for, at han er gift med en afrikaner som mig. Hun fortæller min mand, at han skal passe på, fordi alle afrikanere har hiv. Og hun fortæller det til andre... Så den nye kæreste spreder rygter? Ja. Min mand tager så til lægen for at teste sig. Han fortæller mig bagefter, at jeg har smittet ham med hiv. Han viser mig sit positive svarresultat. På det tidspunkt finder jeg ud af, at jeg er smittet med hiv. Hvordan reagerer din mand? Han vil, at jeg og mine børn skal ud af huset. Sammen med børnene kommer jeg på et krisecenter. Kommunen hjælper mig med at finde et hus til mig og børnene. På sygehuset fortæller jeg også om mine problemer, og jeg får så kontakt til Charlotte Kehlet. Jeg møder Charlotte og fortæller hende om mine problemer. Hvad er dine problemer? Jeg har blandt andet problemer med min opholdstilladelse. Jeg skal over for Udlændingestyrelsen (red. Udlændingeservice) beskrive de problemer, jeg har. At min mand har smidt mig ud, at jeg har en sygdom, og at jeg gerne vil bo i Danmark. Så du får skrevet til styrelsen? Ja, en læge, en sagsbehandler i kommunen og Charlotte hjælper mig med at skrive til styrelsen. De beskriver, at det er nødvendigt for mig, at jeg kan blive i Danmark på grund af min situation. Får du så lov til at blive i Danmark? Nej, fordi Udlændingestyrelsen retter henvendelse til mit hjemlands ambassade. Der oplyser de, at det er muligt at modtage behandling for hiv i mit hjemland. Så styrelsen skriver til mig, at de ikke vil give mig opholdstilladelse. Jeg skal svare dem inden otte dage, hvis jeg er imod afgørelsen. Jeg kontakter Charlotte igen. Det er svært. Det er svært? Ja, fordi jeg ikke tror på, hvad styrelsen skriver. Men Charlotte hjælper mig med at skrive et nyt brev, hvor vi beder om tid til at afklare behandlingsmulighederne i det område, som jeg skal udvises til. Charlotte finder ud af, at det godt nok er muligt at blive behandlet for hiv, men at man skal betale for det. Det er ikke helt rigtigt, hvad min ambassade har oplyst. Der er ikke behandling til alle mennesker, og mine muligheder for at tjene nok penge til behandling er begrænsede, så jeg faktisk ikke vil have råd. Det er derfor ikke sikkert, at jeg vil overleve, hvis jeg hjemsendes. Det er stort arbejde at undersøge? Ja, der går lang tid med at vente. Men sammen med Charlottes brev er der også andre breve. De beskriver forholdene i mit hjemland. Der er nogle hiv-programmer i det område, hvor jeg kommer fra. Altså medicinprogrammer, fordi der ikke er hiv-medicin tilgængelig? Ja, til arbejdere i det område, hvor jeg kommer fra. Så det passer ikke, hvad mit hjemlands ambassade siger til Udlændingestyrelsen. Morten Eiersted, informations - med arbejder Charlotte hjælper mig med at skrive et nyt brev, hvor vi beder om tid til at afklare behandlingsmulighederne i det område, som jeg skal udvises til. 4 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

5 Der er nogle hiv-programmer i det område, hvor jeg kommer fra (men kun) til arbejdere Så det passer ikke, hvad mit hjemlands ambassade siger til Udlændingestyrelsen. Men kommer der afklaring på din sag? Jeg har et møde med styrelsen. Der kan de ikke fortælle mig, om jeg får opholdstilladelse. Først fire måneder senere fik jeg en midlertidig opholdstilladelse til mig og mine børn. Jeg gik så til politiet og fik opholdstilladelsen. Så du har fået en midlertidig tilladelse? Ja, min sag skal vurderes hvert år frem til Så der skal hentes viden om behandlingsmulighederne i dit hjemland hvert år? Ja, det skal der. Hvordan har du det med det? Det er lidt svært. Jeg går og tænker på næste gang, min sag skal op. Hvordan med børnene? De er efterhånden store. Hvis vi skal tilbage til Afrika, har jeg ingen familie, som vi kan få hjælp af. Mine søskende bor alle rundt omkring i Europa. Så det er ikke så godt for mig, hvis jeg skal tilbage til Afrika. Jeg har meget at tænke på. Det er meget svært at finde arbejde her. Jeg er igang med sprogprøve, og jeg arbejder med rengøring. Det er meget hårdt arbejde. Jeg har en uddannelse, som jeg ikke bruger nu. Men kommunen har hjulpet mig meget. Efter krisecentret har kommunen hjulpet mig med at finde et sted til mig og mine børn. Hvad med venskaber? Det er svært. Jeg er den eneste afrikaner her i området, og folk er ikke så åbne. Jeg har en veninde, der har hjulpet mig, da jeg flyttede hertil. Men hun kender ikke til min sygdom. Kender andre til din sygdom? Mine søskende gør, men mine børn gør det ikke. Jeg vil ikke have dem til at tænke på, at jeg har en sygdom. Hvorfor? Jeg tænker på, at det vil være svært for dem. De må ikke blive kede af det, og jeg tænker på, at de vil forandre sig. De vil også komme til at føle sig ramt (infected). Det vil være mere dårligt end godt, og derfor vil jeg ikke fortælle dem om min sygdom. Det går godt for dem nu, så jeg vil ikke give dem problemer. Hvor alene er du? Meget. Det er svært, jeg kender ikke mange. Det er meget hårdt at være her, men børnene er faldet til. Jeg har arbejdskammerater, søskende og enkelte veninder. Men dem taler jeg kun generelt om tingene med. Jeg taler ikke om min sygdom med nogen. Har du lyst til at vende tilbage til Afrika en gang? I mit hjemland er der meget dårlige tilstande. Det er ikke det samme som her. Hvis du ikke havde hiv, tror du, at du ville kunne klare dig? Hvis du intet har at vende tilbage til. Så vores liv ville ikke blive det samme. Det er meget svært med vores system. Systemet er lavet for mennesker, der passer på sig selv. Hvad vil du lave inden for de næste par år? Jamen jeg skal tænke over, hvem jeg er? Hvad skal jeg lave? Jeg gider ikke tænke på, at fordi jeg er syg, så skal jeg ikke lave noget. Men der er mange forestillinger, som gør det svært at leve med sygdomme. Dem, der har fået hiv, har ikke passet på. Man er smittet, fordi ens partner ikke var forsigtig. Jeg tænker på min eksmand, hvordan det går, at jeg har ødelagt hans liv... Vi er ikke uvenner, men vi taler ikke om sygdom. Jeg ved ikke, hvordan han føler... tænker på, at det er min fejl. Han er måske bitter. Han har tidligere sagt til mig, at han tænker på, at det er begge tos fejl. Jeg synes, at det er vigtigt at tale sammen om det. Det er ikke så godt ikke at tale... ikke at få tilgivelse. Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

6 Medicinalindustriens afrikanske ansvar Af Anette Alaeus, medicinsk rådgiver i Bristol Myers Squibb Medicinalindustrien bør spille en mere aktiv rolle i hjælpen til hiv-smittede kvinder og børn i Afrika. Medicin til kostpris er ikke nok til at sikre fremtidige generationer. Kvinder og børn udgør den hårdest ramte gruppe af jordens befolkning, når det gælder hiv og aids. Særligt i det sydlige Afrika. Her findes 90 procent af alle verdens hiv-smittede børn, og selvom det er her, situationen er værst, modtager kun en forsvindende lille del af disse børn medicinsk behandling. Ifølge Unicef får mindre end fem procent af verdens hiv-smittede børn den medicin, de har brug for. Det er en helt uacceptabel situation, som alle, der har mulighed for det, bør hjælpe til med at ændre. Ikke mindst os i lægemiddelindustrien. Den nuværende situation truer ikke bare børn i dag. Også fremtidige generationer står på spil i mange af de afrikanske lande. Eksempelvis får kun fem procent af alle hiv-smittede gravide kvinder i Lesotho behandling for overførsel af sygdommen til deres ufødte børn. Situationen er den samme i mange andre lande i det sydlige Afrika, hvilket bevirker en alarmerende høj andel af nyfødte børn med hiv. Hjælp til børnene forudsætter derfor hjælp til mødrene. Medicin til kostpris er ikke nok Ligesom mange andre lægemiddelvirksomheder har Bristol Myers Squibb sænket priserne på livsforlængende medicin til landene i det sydlige Afrika. Siden 2001 er de fattigste lande blevet tilbudt livsforlængende medicin til kostpris af Bristol Myers Squibb. I 2005 introduceredes yderligere prissænkninger på hiv-medicin til børn. For nyligt indgik Bristol Myers Squibb en overenskomst med to lokale virksomheder i det sydlige Afrika og i Indien om produktion og salg af en generisk version af vores senest godkendte livsforlængende medicin. Men for at hjælpen med medicin til kostpris skal lykkes, er det imidlertid nødvendigt med et kvalificeret sundhedspersonale, der kan behandle patienterne. Mangel på personale er nemlig en af de største hindringer for at tilbyde smittede børn den behandling, vi i vores del af verden anser som en selvfølge. Desperat mangel på kvalificeret personale Allerede i 2003 understregede WHO i sin årsrapport den desperate mangel på læger og sygeplejersker i de fattigste lande. Man advarede mod at netop dette forhold umuliggjorde forsøgene på at få bugt med svære infektionssygdomme som hiv og aids. Samtidigt kritiserede man regeringer såvel som internationale organer for at betragte mangelen på sundhedspersonale som relativt uvigtig. Medicinalvirksomhedernes rolle er normalt at forske i ny medicin, som kan hjælpe til at forlænge og forbedre livet for patienterne. Men når det gælder børn med hiv/aids i den hårdest ramte del af det sydlige Afrika, er det nødvendigt at udvide den rolle. Udover at forske i ny medicin og sænke købsprisen, bør medicinalvirksomheder også være med til at sikre, at de smittede får den rette pleje og behandling. Der findes argumenter både for og imod, at en medicinal- virksomhed træder ud over sin traditionelle rolle som medicinleverandør, men i dette tilfælde har Bristol Myers Squibb engageret sig yderligere af to vigtige årsager. For det første på grund af det enorme behov for en personalemæssig indsats og for det andet fordi vi kan se, at vores engagement medfører konkrete, positive resultater for de smittede i de berørte områder. Secure the Future skab langsigtede resultater Dette engagement kanaliserer Bristol Myers Squibb ud gennem Secure the Future, et internationalt hjælpeprogram rettet mod kvinder og børn med hiv eller aids i Afrika syd for Sahara. Formålet med programmet er i første omgang at øge tilgængeligheden af medicinsk behandling og forebygge smittespredning. Secure the Future omfatter i dag 200 individuelle projekter i 10 afrikanske lande. Al aktivitet sker i tæt samarbejde med de lokale myndigheder. I løbet af de kommende år vil 250 børnelæger blive sendt af sted til disse projekter med det klare mål at behandle børn med hiv/ aids. Resultatet af indsatsen virker. På sidste års internationale aidskonference i Toronto kunne repræsentanter for programmet rapportere flere gode reulateter. Blandt de patienter som indgår i programmet er andelen som behøver hospitalsindlæggelse næsten halveret og dødeligheden på hospitalet er reduceret med ca. 50 procent. Sundhedspersonalet har gennem sit arbejde ikke kun forbedret tilgangen til kvalificeret behandling, det er også lykkedes dem at forbedre patienternes evne til at følge behandlingsprogrammet, hvilket er 6 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

7 Standsaids.nu udslagsgivende for succes med livsforlængende medicin. Alt i alt har det betydet, at man inden for rammerne af programmet kan fremvise kliniske resultater på samme niveau, som man ser det i Europa. Secure the Future er finansieret gennem en donation fra Bristol Myers Squibb Foundation, som er en velgørenhedsorganisation grundlagt af Bristol Myers Squibb. Det første nordiske Secure the Future program er netop startet, og lige nu befinder en dansk sygeplejerske ved navn Tina Bruun og en dansk læge ved navn Anders Fjendbo sig i Lesotho, hvor de yder deres bidrag til bekæmpelsen af en af verdens største menneskelige tragedier. Mere nordisk sundhedspersonale er på vej. Jo flere jo bedre. De gør alle en forskel. Find flere oplysninger om medicinalindutrien og hiv/aids-projekter på f.eks.: Abbott Bristol Myers Squibb GlaxoSmithKline about_msd/dk_about_social. html Merck Sharp og Dohme philanthropy/caring/global.health. hiv.jsp Pfizer Yderligere adresser: Hver eneste dag bliver kirkens Nødhjælp ind på tusindvis af unge afrikanske søndag den 4. marts. For kvinder smittet med aids kan standses også i hiv. For hver af dem er det Afrika. Det viser de nyeste en personlig tragedie, der statistikker. Men viden, rammer dem i deres bedste forebyggelse og effektiv alder, hvor de for alvor beskyttelse koster skulle i gang med livet. penge. Og i mange afrikanske Vi håber at mange vil samfund er det en hel give et bidrag til de indsamlere generation der er ved at der gå tabt. Beskyttelse og kommer med raslebøssen medicin koster penge. søndag den 4. marts eller Men det gør viden også. støtte arbejdet med 150 Viden er en central faktor kr. ved at ringe på tlf.: 90 i bekæmpelsen af aids , eller med 100 kr. En viden der kan ændre ved at sende en sms med kulturelle mønstre og traditioner, teksten AIDS til som er nødvendig Du kan læse mere om for på sigt at bekæmpe vores indsamling og om aids. Folkekirkens Nødhjælp på Derfor samler Folke- standsaids.nu Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

8 Hiv i Afrika er det kulturens skyld? Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder, og Birgitte Bruun, antropolog Hiv er et problem for det afrikanske kontinent, som den rigeste del af verden bør medvirke til at begrænse de negative konsekvenser af. Men vi bør undgå at basere hjælpen på misvisende forestillinger om sammenhængen mellem smittespredning og kultur i Afrika. Forskellene på hiv i Afrika og i Vesten kan alt for let føre til kulturelt søgte forklaringer og skabe et os og et dem : Vi er vidende, de er uvidende. Vi har traditionelt få sexpartnere, de har mange. Vi ved, at kondomer beskytter, de vil ikke indse det. Historier cirkulerer regelmæssigt i medierne om, hvordan enker har samleje med deres afdøde mands bror for at blive renset for døden, hvordan unge piger har sex med ældre mænd som en del af deres pubertetsritualer, og om flerkoneri, sugar-daddies, kvindelig omskæring, og tør sex, hvor kvinden udtørrer skeden til mandens fornøjelse. Herved forklares vi indirekte, hvorfor hiv er så udbredt på det afrikanske kontinent. Men det er sandsynligvis en alvorlig skævvridning af fakta, som skyldes vores egen eksotisering af hiv i Afrika. Faktisk findes der ingen holdbare tal for, hvor stor en del af spredningen af hiv, der skyldes de såkaldte traditionelle praksisser hvordan man end ville definere dem. Hiv i Afrika er et resultat af forskellige, men samvirkende faktorer. Akut fattigdom, ulige kønsrelationer, migration, bydannelse, jobmarkedets indretning, interne konflikter og krige mellem lande er nogle af de bagvedliggende årsager til, at hiv/aids i Afrika er så stor en udfordring. For slet ikke at tale om den enkelte persons lyst og den enkelte families ønske om at få børn. Afrika er et enormt kontinent med mange forskellige epidemier, som ikke umiddelbart kan sammenfattes med kulturelle praksisser. Vi mener dog ikke, at omskæring af kvinder, renselses- og indvielsesritualer, flerkoneri med mere er problemfri. Men når vi taler om spredning af hiv, kan vi ikke uden videre overføre vores egne standarder for køn, krop, rettigheder og moral til de forskellige scenarier i Afrika, hvor ubeskyttet sex finder sted. Integreret hiv/aids-arbejde Folk, som arbejder med forebyggelse, bliver nødt til at gå i dialog med de forskellige ideer om rigtigt og forkert, som allerede eksisterer. I Afrika såvel som andre steder. Desværre er der eksempler på det modsatte. Den statslige amerikanske donorhjælp besluttede i 2004 at følge en prioriteret tilgang til forebyggelse, som fremhævede afholdenhed som den primære metode til forebyggelse, dernæst troskab og som sidste forholdsregel kondom. Og der skal eksplicit tages afstand fra prostitution. Det er en dybt problematisk tilgang til forebyggelse. Tænk hvis man fratog Reden i København den økonomiske støtte, fordi de uddeler kondomer til gadeprostituerede. Sådan foregår det visse steder i Afrika, og det betyder, at organisationer ikke længere kan afsætte midler til at være opsøgende, give husly og levere sundhedsydelser til prostituerede, fordi de er afhængige af donorhjælpen. En donorhjælp, som på grund af moral ikke strækker sin hjælp ud til udsatte grupper, er blind for, at det er ved at vise tillid og respekt, at man kan skabe forandring. For dialogen om praksisser, som kan være risikable i forhold til overførsel af hiv, er vigtig. Ved at tage udgangspunkt i, at det er den ubeskyttede sex, som er problemet med spredningen af hiv, og ikke traditionen eller kulturen, kan man langt mere nuanceret være med til at reducere smittespredningen. Som udviklingsorganisation får man lettere et fodfæste, hvis man bygger sin indsats på den eksisterende kultur og søger at inddrage hele lokalbefolkningen. Et godt eksempel på et integreret En donorhjælp, som på grund af moral ikke strækker sin hjælp ud til udsatte grupper, er blind for, at det er ved at vise tillid og respekt, at man kan skabe forandring 8 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

9 Folk, der arbejder med forebyggelse af hiv i Afrika, ved, at kultur ikke er statisk, og de dygtigste arbejder med eksisterende kulturelle og moralske normer, og ikke mod dem hiv/aids-arbejde er de populære ugentlige radio- og tv-programmer, som en danskstøttet organisation i Malawi i det sydlige Afrika er vært for. Foruden god lokal musik, sender radioprogrammet også debatter med lytterindslag samt radioteater. I programmerne sættes der fokus på hiv, men vel at mærke uden at moralisere. For nylig handlede et teaterstykke om en mand, der indrømmede over for sin kone, at han var blevet smittet med hiv efter at have været sammen med en anden kvinde. Stykket sluttede med, at manden sagde til sin kone, at han desværre ikke kunne bruge kondom for fremtiden, for det ville være mod hans religion. Programmet skabte heftig debat rundt om i landsbyerne og i de efterfølgende radioprogrammer for hvordan håndterer man bedst sådan en situation? I en kultur med hiv Moralske standarder for rigtigt og forkert ændrer sig hele tiden. Selv det, der virker som ældgamle traditioner, er ofte ved nærmere eftersyn en nyere opfindelse. Og traditioner kan forandres. Også i Afrika. Ved at tage udgangspunkt i kulturen når man langt. Et andet godt eksempel på et kulturelt integreret hiv/aids-arbejde er det ændrede renselsesritual for enker i visse områder af Zambia i Afrika. Det er lokalt meget betydningsfuldt og meningsfyldt, at enker gennemfører et renselsesritual for at frigøre sig fra deres afdøde mands sjæl. Men en enke behøver ikke længere at have samleje med den nye mand, som skal tage sig af hende og børnene. Manden og kvinden kan nøjes med symbolsk at glide hen over mandens ben. Enken kan således bevare sin tilknytning til familien, og derved sikre sin og børnenes overlevelse. I en kultur, hvor forekomsten af hiv er høj, er denne ændrede praksis med til at reducere smittespredningen af hiv betragtelig. Folk, der arbejder med forebyggelse af hiv i Afrika, ved, at kultur ikke er statisk, og de dygtigste arbejder med eksisterende kulturelle og moralske normer, og ikke mod dem. På baggrund af ADRA s arbejde i Malawi har antropologen Birgitte Bruun udgivet arbejdspapiret Questioning the role of culture and traditional practices in HIV transmission. Arbejdspapiret blev diskuteret den 22. januar 2007 ved et fyraftensmøde om kultur, tradition og hiv i Afrika, der blev afholdt i samarbejde med ADRA og Aidsnet. ADRA The Adventist Development and Relief Agency, se mere på Aidsnet Et netværk for udviklings- og hiv/aidsorganisationer i Danmark. Se mere på Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

10 Lørdag den 17. februar 2007 blev danske hiv-smittede ladt i stikken Af Frank Bentin I februar var der lagt an til den helt store Danmarks Indsamling i DR til fordel for Afrikas tusinder og atter tusinder af hiv-smittede og aids-syge. At der var al mulig god grund til at støtte varmt op omkring denne indsamling, turde være overflødigt at nævne. Det gav os alle lejlighed til at vise, at vi er et lille land med et stort hjerte. Men er vort nationale hjerte stort nok? Den megen fokus på hiv-smittede i de fattige dele af verden, har uheldigvis den konsekvens, at danske hiv-smittede helt lades i stikken. Det være sig lige fra den enkelte danske almindelige borger og helt til toppen blandt vore politiske beslutningstagere. Sundhedsstyrelsen har igen i år valgt at nedprioritere støtten og forebyggelsesarbejdet ved at fastholde en alt for lille økonomisk støtte til de danske hiv/aids-organisationer. Der skal flere penge til I 2006 måtte Hiv-Pensionatet i Valby dreje nøglen om, hvorved mange danske hiv-smittede blev overladt til sig selv. Nu er der kun tre væresteder tilbage her i landet nemlig Cafe Lone i Århus og Kafe Knud i København, begge drevet af Hiv-Danmark, og så endelig Positivgruppen på Frederiksberg. Med knap 3 mio. kr. årligt i Finanslovsstøtte til Hiv-Danmark (som vel at mærke ikke må benyttes til vore vigtige væresteder, og igen i år heller intet til Positivgruppen) kan disse steder ganske enkelt ikke på sigt overleve, endsige være et brugbart psykosocialt tilbud til landets hiv-smittede. Derfor må og skal der flere økonomiske midler til og det skal være nu! Hiv-smittede lever længere Som du kunne læse i Magazinet i februar, har de seneste års store medicinske fremskridt betydet, at vi nu lever 10 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007 længere. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er livet som hiv-smittet fortsat ensbetydende med masser af medicin og for rigtigt mange en tilværelse med dårlig livskvalitet. Men værst er det, at danske hiv-smittede til stadighed bliver mødt med fordomme og udstødelse herhjemme. At en kursændring er nødvendigt nu viser Københavns byretsdom i december over en ung dansk hiv-smittet med al tydelighed. Jeg vil og kan ikke forsvare denne unge mands handlinger, men vil dog ikke undlade at stille det spørgsmål, om det måske have hjulpet ham, hvis han i tide havde fået den nødvendige støtte, omsorg og rådgivning. Måske havde han dermed haft mod og mandshjerte nok til at turde fortælle sine partnere, at han var smittet med hiv. Hvis vi alle i tide havde handlet, ville det ikke alene have forskånet de tre unge mænd til et fremtidigt liv med hiv, men også sparet vort samfund for de ca kr. årligt, som det nu vil koste at holde dem i live. Et lille land med et stort hjerte Så da vi alle så satte os foran tv et for at vise vor sympati og hjertevarme med de tusinder ja millioner af afrikanske hivsmittede, skal min opfordring lyde, at vi også skal tænke på vore egne. Derfor, husk også at give din støtte til AIDS-Fondet (som af helt uforståelige årsager ikke fandt nåde for at komme ind i varmen i Danmarks Indsamlingen!). Vis den nødvendige hjertevarme over for os, der lever som hiv-smittede her i landet. Læg også personligt pres på dit lokale Folketingsmedlem, så vi får hævet støtten til vort forebyggelsesarbejde og samtidig anerkendt vigtigheden af, at vore væresteder gør et fantastisk stykke arbejde. Du og de har et ansvar for, at vi hivsmittede kan leve et værdigt liv og dermed have det overskud til at vise hjertevarme med dem, der virkelig også trænger, og til at vi hver især tager ansvar for ikke at bringe smitten videre. STØT AIDS-FONDET VIA DIN NETBANK Du kan overføre penge til AIDS-Fondet direkte fra din netbank. Brug reg konto Hvis du er medlem, er det en stor hjælp, hvis du påfører dit medlemsnummer. RING Eller giv 100 kr. til AIDS- Fondet ved at ringe på tlf.: Beløbet betales over din telefonregning. REKVIRER ET GIROKORT Ønsker du at indbetale et større bidrag end 100 kr. kan du benytte et indbetalingskort til gironummer Husk at skrive tydelig navn og adresse på indbetalingskortet. Rekvirer et girokort på tlf

11 Årsmøde i København Lørdag, den 21. april 2007, fra kl afholder Hiv-Danmark årsmøde i Helligaandshuset, Niels Hemmingsensgade 5, 1153 København K. Før årsmødet afholdes der formøde for enkeltmedlemmer for at fordele stemmerne inden selve årsmødet. Transport Hiv-Danmark dækker rejseudgifter for én person fra hver medlemsforening med det billigste offentlige transportmiddel. Rejseudgifter for enkeltmedlemmer og støttemedlemmer dækkes ikke. Udgifter ved overnatning mellem lørdag og søndag dækkes for afgående og nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Stemmeberettigede Medlemsforeningerne bedes meddele Hiv-Danmark deres medlemstal, for at vi kan opgøre det samlede antal stemmer før årsmødet, og de bedes meddele, hvem de sender som stemmeberettigede personer. Disse oplysninger skal være sekretær Marianne Ambus i Rådgivning Øst i hænde senest fredag den 13. april Send en til m.ambus@hiv-danmark.dk eller ring på tlf.: , hverdage mellem kl Det er kun medlemsforeninger og medlemmer, som har betalt kontingent for 2007, som er stemmeberettigede. Er dit medlemsskab først fornyet i marts måned eller senere, medbring da kvittering til årsmødet. Kafe Knud En hyggelig aften i godt selskab En cafe i hiv/aids-miljøet Tirsdag-Torsdag Kafe Knud Skindergade 21. kld K T Tilmelding Årsberetning 2006 Alle bedes af hensyn til planlægning Beretning for 2006 er planlagt til af årsmøde tilmelde sig udsendelse den 29. marts senest fredag den 13. april Det gælder medlemsforninger, Forslag til Årsmødet enkeltmedlemmer, pårørende, Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal i følge fri villige og ansatte. Tilmelding sker på vedtægterne være foreningen m.ambus@hiv-danmark.dk. i hænde senest 14 dage før eller på tlf.: (hverdage mellem kl ) tager på grund af Påskeferien årsmødet. Sekretariatet mod- til sekretær Marianne Ambus i derfor forslag senest onsdag den Rådgivning Øst. 4. april 2007 til behandling ved Ønsker du at deltage i Årsmødemiddagen lørdag aften, sker taktmuligheder til sekretariatet årsmødet i København (se kon- tilmelding ligeledes senest under Opstilling ) fredag den 13. april 2007 til Rådgivning Øst. Pris for middagen er 80 kr., som ikke inklu- på at se så mange som muligt Hiv-Danmarks bestyrelse håber derer drikkevarer. ved årsmødet i København. Vel mødt! Opstilling Henrik Arildsen, formand Ønsker du at opstille som kandidat til bestyrelsesperioden , kan du indsende et par ord om dig selv. Så har du mulighed Program for at blive præsenteret på et løsblad til medlems bladet i Kl. april måned. Det er dog ikke en Formøde for enkeltmedlemmer forudsætning for at opstille til valg Frokost Indsend dit indlæg til Magazinet, mærket kandidatur til Hiv Kriminalisering af hiv Danmark, Skindergade 44, 2. sal, (Oplægsholdere ikke 1159 Kbh K., eller til faxnr. 33 programsat) Fristen for at få bragt omtale af kandidatur er fredag Årsmøde 2007 den 16. marts Som bestyrelsesmedlem kan Årsmødemiddag i Kafe Knud du ikke benytte dig af Hiv-Danmarks rådgivningstilbud, men du har mulighed for at få dækket udgifter til eventuel anden rådgivning. Årsregnskab 2006 Regnskab for 2006 godkendt af revisor kan revireres i sekretariatet fra mandag den 26. marts 2007 (se kontaktmuligheder til sekretariatet under Opstilling ). Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

12 Sexlivsundersøgelsen 2006 I september 2006 blev Sexlivsundersøgelsen fra STOP AIDS udsendt sammen med Magazinet STOR til Hiv-Danmarks medlemmer. Det er besvarelsen fra dette spørgeskema, som der nu er udgivet de første tal fra. 12 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

13 De første resultater Af Michael Funch, informationsmedarbejder i STOP AIDS- Bøssernes hiv-organisation Sexlivsundersøgelsen blev genoptaget i 2006 efter en pause på fire år. Den sidste store spørgeskemaundersøgelse om sexlivet blandt mænd, der har sex med mænd, fandt sted i 2002, så resultatet af efterårets fremstød har været ventet med spænding. Sexlivsundersøgelsen dækker en bred vifte af emner, men centralt står naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en stigning i omfanget af usikker sex siden 2002 Rekordstort antal svar Hele mænd har besvaret spørgeskemaet, og det er rekord i forhold til de tre tidligere spørgeskemaundersøgelser. I 2006 er der kommet dobbelt så mange skemaer ind som i henholdsvis 2002, 2001 og Dette skyldes ikke mindst en større satsning på internettet, der også har resulteret i en bredere dækning både geografisk og aldersmæssigt. Stigning i usikker sex Af tekniske årsager er det svært umiddelbart at sammenligne resultaterne fra 2006 med de foregående undersøgelser. Men, hvis der kompenseres for blandt andet den ændrede fordeling blandt svarpersonerne, er der en tydelig tendens til en stigning i mængden af usikker sex. Ved de tidligere undersøgelser har andelen af bøsser og mænd med biseksuel adfærd, som har dyrket usikker sex i løbet af det seneste år defineret som mænd, der har haft ubeskyttet analsex med en partner, der har ukendt eller modsat hiv-status ligget ret stabilt på lidt over en fjerdedel. I 2006 ligger tallet nærmere en tredjedel af alle mænd, der har sex med mænd. Flertallet dyrker sikker sex Sekretariatschef i Stop Aids Jakob Haff understreger, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, men fastslår, at antallet er steget. Han advarer dog mod at tage resultaterne som et udtryk for, at bøsserne er ligeglade. Der er grund til at glædes over, at to tredjedele ikke har haft usikker sex, fordi det i mange situationer kan være vanskeligt at leve op til sine egne beslutninger om ikke at dyrke sex uden kondom. Resultaterne afspejler, at folk gerne vil gøre det rigtige, men at det smutter en gang i mellem. Og det er alvorligt, for risikoen for at blive smittet er ikke blevet mindre i de senere år, tværtimod, siger han i Jyllands Posten i forbindelse med den første lancering af resultaterne af Sexlivsundersøgelsen den 15. februar. Oprustning af forebyggelsen Samtidig understreger Jakob Haff vigtigheden af at opruste det forebyggende arbejde. Det er en mulighed, der også nævnes af formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup. Resultaterne kan tyde på, at bøsserne ikke er tilstrækkelig klar over alvoren ved at få hiv, så man kan overveje, om der skal mere forebyggelse i form af oplysningskampagner til, siger hun til Jyllands Posten. Mange faktorer Mange faktorer spiller dog ind i det samlede billede af sexlivet blandt mænd, der har sex med mænd og der arbejdes fortsat på at uddrage videre konklusioner af rapporten. En foreløbig oversigt er dog allerede offentliggjort og kan læses på stopaids.dk. Læs mere på resultater_af_sexlivsundersoegelsen_2006.html Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

14 Levekår på fuldt blus Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Levekårsforskerne Mie Carstensen og Anders Dahl er nu påbegyndt arbejdet med Levekårsundersøgelsen igen. Den 6. februar 2007 kunne Hiv-Danmarks sekretariat igen byde velkommen til de to forskere. Mie Carstensen er tilbage efter 6 måneders barsel og Anders Dahl har i mellemtiden haft andre opgaver, bl.a. en evaluering af hiv/aids-arbejdspladspolitikker i et projekt i Tanzania for det danske evalueringsfirma Carl Bro A/S. Levekårsforskerne er nu igang med at foretage analyse på det datamateriale, som de har fået ved hjælp af spørgeske- maerne og fra interview med hiv-smittede. De næste fire måneder vil materialet blive gennemarbejdet med henblik på at få udgivet en rapport senere på året. Det er på nuværende tidspunkt alt for tidligt at sige noget vejledende om undersøgelsens resultater. I tilknytning til projektet hjælper to specialestuderende fra Folkesundhedsvidenskab med at bearbejde udvalgte dele af materialet. Sundhedsstyrelsen ydet et tilskud til formidling af undersøgelsens resultater på kr., som skal anvendes efter rapporten er blevet udgivet. Levekårsforskerne Mie Carstensen og Anders Dahl. Nyt ansigt i Rådgivning Øst Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder I Rådgivning Øst er Jannie Hautopp blevet ansat som psykosocial rådgiver. Her følger en kort præsentation. Jannie Hautopp blev ansat den 1. februar 2007 og har brugt den første tid på at sætte sig ind i arbejdspladsen Hiv-Danmark. Jannie Hautopp er 35 år, uddannet socialrådgiver og psykoterapeut. Hun har tidligere arbejdet med flygtninge samt børnefamilier i kommunalt regi, og senest indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har også beskæftiget sig med sorg og krise og har tillige erfaringer med individuel terapi. Jannie Hautopp ser frem til de nye, personlige som faglige, udfordringer, og de mange forskelligartede arbejdsopgaver i rådgivningen med sammensætningen mellem det social faglige og det terapeutiske arbejde. Jannie Hautopp, psykosocial rådgiver 14 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

15 Orienteringsaften Torsdag den 26. april 2007, kl Rigshospitalets auditorium 2, Centralkomplekset, opg. 2, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Hiv-Danmark inviterer til orienteringsaften for hiv-smittede, alle aktive i hiv-miljøet samt sundhedspersonale på vegne af brugergrupperne på de infektionsmedicinske afdelinger på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Opdatering seneste nyt inden for behandling og forskning ved overlæge Jan Gerstoft, Rigshospitalet. Levetid den forventede levetid for hiv-smittede ved læge PhD. Nicolai Lohse, Århus Sygehus. Livsstil og sundhed giv patienten et KRAM! Om kost, rygning, alkohol og motion. ved prof. MD MDSc Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet. Graviditet ønsket om at få børn ved hiv-rådgiver Tinne Laursen, Skejby Sygehus. Efter hvert indlæg vil det være muligt at stille spørgsmål. Aftenen afsluttes med et let traktement. Transport uden for Hovedstadsområdet godtgøres mod bilag. Tilmeld dig senest fredag den 20. april 2007 på: tlf.: (Hvidovre Hospital), tlf.: (Hiv-Danmark), eller på tlf.: (Rigshospitalet). Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

16 Skal, skal ikke Hvornår skal man fortælle, at man er hiv-positiv? Af Thomas Kristensen, informationsmedarbejder i STOP AIDS Det kan være meget svært at fortælle andre, at man er smittet med hiv. Men alligevel foretrækker nogle hiv-positive at stå åbent frem. Jakob og René fortæller her om gode og dårlige erfaringer med at være åbne hiv-smittede. Hvornår skal man sige, at man er hivsmittet? Der er ikke noget klart svar på det spørgsmål, for det er meget forskelligt fra person til person, hvad man synes fungerer bedst. Jakob Hedegaard og René Laursen er to hiv-positive bøsser, der har valgt at være åbne med, at de er smittede med hiv. For nylig fortalte de om gode og dårlige erfaringer, da de holdt oplæg på Kafe Knud ved et kursus arrangeret af STOP AIDS i samarbejde med Hiv-Danmark. Jeg respekterer fuldt ud, at det er forskelligt, hvor åben man som hiv-smittet vil være. Men jeg mener også, at jo flere der vil være åbne, jo bedre, siger Jakob. I dag er han selv meget åben med sin hiv-smitte, men sådan var det ikke de første år efter, han fik at vide, han var hiv-positiv. Svært første gang Først fortalte han det til et par venner, og det gik fint. Derefter fik han fortalt det til en fyr, som han dengang datede med: Det var meget svært første gang at skulle fortælle det til en fremmed fyr. Specielt når man er vild med ham. Jeg begyndte at græde, mens jeg fortalte ham det, men han tog det enormt flot. Den nat endte vi med at have sex, og det var en kæmpe bekræftelse for mig, at han ville være sammen med mig, selv om jeg var hiv-smittet, siger Jakob. Forholdet varede dog kun et par uger, og så fandt de to ud af, at de alligevel ikke var noget for hinanden. Derefter levede Jakob det vilde liv en periode og fik så igen en kæreste. Den nye kæreste accepterede i første omgang, at Jakob var hiv-smittet, men kom senere frem til, at han alligevel ikke kunne klare det. Det var meget svært for mig. Men samtidig fik det mig til at tænke mere på fordelene ved at være helt åben hivsmittet. Hvis jeg var åben, ville de, der ikke havde lyst til at være sammen med en hiv-fyr, jo gå udenom mig, og på den måde ville jeg undgå at blive afvist af en fyr, som jeg var vild med, siger Jakob. Springer ud som hiv-smittet Han fik fat i en af sine venner, der var journalist på Out & About, og som gerne ville interviewe Jakob om at være hivsmittet. Jakobs foto blev bragt i bladet sammen med artiklen, og på den måde sprang han ud som hiv-smittet over for Københavns bøssemiljø. De fleste reaktioner var meget positive, og jeg fik mange venlige breve på Boyfriend. Der var også et par negative breve, hvor der stod aids-befængte møgsvin og sådan noget. Men der var kun få af den slags breve, og det var altid fra intetsigende profiler uden foto. Sådanne nogle mennesker er det jo svært at tage alvorligt, siger Jakob. Også i byen fik Jakob mange positive reaktioner. Der var dog en bartender, som sagde grimme ting og ikke ville servere for Jakob. Og så var der et par fyre, som Jakob havde været i seng med tidligere, og som var sure over, at han ikke havde fortalt dem om hiv. Vi havde jo haft sikker sex, så jeg kunne ikke se, at det var vigtigt for dem at kende min hiv-status. Derfor svarede jeg dem, at hvis de synes, det var vigtigt, så kunne de jo bare have spurgt mig. Faktisk er der aldrig nogle fyre, som af sig selv har spurgt, om jeg er hiv-smittet. Det er altid mig, der skal sige det, fortæller Jakob. Senere medvirkede Jakob i et stort interview i Panbladet sammen med David, der er en anden ung hiv-smittet bøsse. Både Jakob og David accepterede at få deres billede på forsiden, og dermed blev endnu flere bøsser klar over, at de var hiv-smittede. Reaktionerne fra bøssemiljøet var også her overvejende positive. Jakobs forældre og søskende har også 16 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

17 René Laursen, Tonny Jensen & Jakob Hedegaard ved debatarrangementet i Kafe Knud (Foto: STOP AIDS). fået at vide, at han er hiv-positiv, og han har fuld støtte hos sin familie. På arbejdspladsen er både ledelse og arbejdskolleger informeret, og også her har Jakob kun mødt positive reaktioner. Dårlig ledelse Helt så godt er det desværre ikke gået for René Laursen. Han valgte fra begyndelsen at være åben over for sin arbejdsplads. Jeg var alvorlig syg og indlagt med lungebetændelse, da jeg blev konstateret hiv-positiv. Arbejdspladsen vidste, at jeg var syg, og jeg valgte derfor at være åben om, at jeg havde fået hiv, fortæller René. Dagen efter sendte arbejdspladsen blomster til René på hospitalet, og det virkede som om, at alt var i orden. Men da René blev rask og kom tilbage på arbejdet, blev opgaverne færre og færre. Ledelsen kunne ikke håndtere det og betalte hellere løn for, at jeg intet lavede. Efter to år blev det for meget for mig, og jeg gik til personalechefen og indgik en aftale om at fratræde stillingen, siger René. Arbejdspladsen havde ellers en nedskrevet hiv/aids-politik, som var helt i orden. Men der viste sig at være langt fra de fine ord til den reelle praksis på Renés daværende arbejdsplads. Problemet lå i ledelsen og ikke blandt arbejdskollegerne. René valgte at se fremad. Han tog en ny uddannelse og arbejder i dag som IT-koordinator i Københavns Kommune. René ønsker ikke at være ham den hivsmittede, men er alligevel åben på den nye arbejdsplads. Netop fordi jeg havde dårlige erfaringer fra min anden arbejdsplads, var det vigtigt for mig, at ledelsen vidste det på forhånd. Derfor sagde jeg det ved ansættelsessamtalen, fortæller René. Kærester og sex I forhold til kærester og sex har det heller ikke altid været lige nemt for René at være hiv-positiv. Men det er sikkert heller ikke kun hiv, der gør det. Jeg er måske heller ikke altid lige nem at være kærester med, siger René med et smil. René fortæller altid, at han er hivpositiv, hvis han møder en fyr, hvor det måske kunne udvikle sig til noget mere fast. Siden jeg blev hiv-smittet, har jeg haft to kærester. For dem var det ikke noget problem, at jeg var hiv-positiv. Men desværre havde deres familier store problemer med at acceptere, at de var kærester med en hiv-smittet, siger René. Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts

18 Ingen facitliste men mange gode råd Af Thomas Kristensen, informationsmedarbejder i STOP AIDS Hiv-Danmarks Rådgivning kan hjælpe med gode råd. Men der er ingen facitliste for, hvornår det er bedst at fortælle, man er hiv-smittet. Tonny Jensen arbejder som rådgiver i Hiv-Danmark. I Rådgivningen møder han mange hiv-positive, som kæmper med, hvornår og hvordan de vil fortælle andre om deres hiv-smitte. Det er ikke enten-eller. Man kan være åben over for familien, men lukket på arbejdspladsen. Og måske fortæller man det til nogle af vennerne, men ikke til alle. Derudover er det meget forskelligt, hvordan man tackler sexpartnere og kærester, siger Tonny Jensen. Han mener overordnet, at det er vigtigt at arbejde med sig selv. Det gælder om at få tacklet det, at man er hiv-smittet, og det gælder om at få fjernet enhver følelse af skyld og skam. Nogle hiv-smittede bebrejder sig selv, at de er blevet smittet med hiv. Men hvis du selv er usikker og føler skyld og skam, kan du i værste fald risikere, at folk også vil punke dig for at være blevet smittet. Det gælder om at tilgive sig selv, at man er blevet smittet. Når du er afklaret og selvsikker, vil folk ofte tackle beskeden på en helt anderledes måde, siger Tonny Jensen. Positiv reaktion Især de første gange, man fortæller andre, at man er hiv-smittet, kan frygten være stor. Hvordan vil modparten reagere? Men ofte viser det sig, at modparten reagerer mere positivt, end man havde regnet med. Vi ser ofte, at man som hiv-smittet gør sig nogle forestillinger om, hvordan folk vil reagere. Og heldigvis er det sjældent, at de værste forestillinger bliver en realitet. Faktisk viser det sig ofte, at modparten viser positiv omsorg og måske allerede havde det på fornemmelsen, siger Tonny Jensen. Det kan godt være at man alligevel oplever noget, som kan føles anstren- gende. Familiemedlemmer kan reagere med sorg og angst for at miste. Arbejdskolleger kan snakke i krogene. Også gode venner kan have svært ved at holde den fortrolige oplysning for sig selv. Sådanne reaktioner behøver ikke nødvendigvis at være negative. Det ville være mærkeligt, hvis ens mor nær mest var ligeglad, når hun fik at vide, at hendes søn er hiv-smittet. Og arbejdskolleger og venner kan også have brug for at tale med andre, hvis de er usikre på, hvordan de bedst skal støtte dig. Skal de spørge til dit helbred, eller skal de lade være med at tale om hiv? God og ond sladder Tonny Jensen mener, det er vigtigt at skelne mellem god sladder og ond sladder. God sladder er, når folk snakker om dig, fordi de er i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte dig. Ond sladder er, når folk snakker for at nedgøre dig eller for at advare andre imod dig. Inden man fortæller om sin hiv-status, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad betyder denne relation for mig? Vil det gøre en forskel, om vedkommende kender min hiv-status? Vil det få betydning for vores venskab eller for vores familieforhold? siger Tonny. Erfaringerne er meget forskellige. I Hiv-Danmarks Rådgivning har man mødt hiv-smittede, som er blevet fyret fra arbejdet eller smidt ud af familien, efter de fortalte om hiv. Men heldigvis er det sjældent, og reaktionerne er i de fleste tilfælde positive. I Rådgivningen ser vi hiv-smittede fra den ene yderlighed til den anden fra ham, der har fortalt alle sine venner om sin hiv-smitte, til hende, der aldrig har sagt det til nogen. Generelt er vores erfaring, at vi ser størst ensomhed, depression og lignende hos hiv-smittede, som går rundt med sin hiv i dyb hemmelighed, siger Tonny Jensen. Men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal sige det til alt og alle. Det er meget forskelligt, hvad der er godt for den ene, og hvad der er godt for den anden. Mit råd er at stole på den fornem- Tonny Jensen, psykosocial rådgiver Thomas Kristensen, informationsmedarbejder i STOP AIDS 18 Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007

19 melse, som du har i maven. Den er ofte rigtig. Gør dig nogle overvejelser, om det er vigtigt at sige det. Måske betyder det slet ikke noget i jeres relation. Måske bliver du tvunget ud i hvide løgne, hvis du ikke siger noget. Der er aldrig noget rigtigt eller forkert tidspunkt at sige det på, og for de fleste vil det altid være svært at sige det. Men øvelse gør mester. Og husk, at vi taler om følelser. Derfor er det for de fleste ofte svært at tale om den slags. Til hiv-smittede, der vil vide mere: positivsex.dk STOP AIDS hjemmeside for hiv-smittede bøsser med mange informationer og personlige beretninger fra andre hivsmittede bøsser. Her kan du også downloade eller bestille den nye pjece Positiv Sex, der er skrevet af og for hiv-smittede bøsser. hiv-danmark.dk Hiv-Danmarks hjemmeside indeholder også masser af nyttig information for hivpositive. Her kan du blandt andet læse om muligheden for at få hjælp i Rådgivning Øst og Rådgivning Vest. hiv.dk På hiv-organisationernes fælles hjemmeside kan du læse nyheder om hiv og aids, og du kan finde informationer om de forskellige hiv-organisationer i Danmark. Bestyrelse Henrik Arildsen, formand Helle Andersen næstformand René Laursen, kasserer Tommy Christensen Niels Pedersen Frank Bentin, suppleant Pia Vilhelmsen, suppleant Bestyrelsesmøder København Årsmøde Konstituerende bestyrelsesmøde Hiv-Danmark Formand Henrik Arildsen Træffes via Hiv-Danmark Sekretariatet Bent Hansen, Morten Eiersted, Carsten Fohlmann & Gunner Sørensen. Skinderg. 44, 2., 1159 Kbh K T (hverdag 11-15) F info@hiv-danmark.dk Rådgivning Øst: Sjælland+Øer Sekretær Marianne Ambus Tina Bruun, Jannie Hautopp, Tonny Jensen & Solveig Roth Skinderg. 44, 1., 1159 Kbh K T (hverdag 10-14) F raadoest@hiv-danmark.dk Rådgivning Vest: Jylland+Fyn Sekretær Kirsten Sattrup Charlotte Kehlet, Preben Rehr & Anders Røge Kannikeg. 18, 8000 Århus C T (hverdag 10-14, F undt. fredag) raadvest@hiv-danmark.dk Nordjyllands og Viborg Amter Aalborg Sygehus Syd T Århus og Ringkøbing Amter Kannikeg. 18, 8000 Århus C T Vejle og Ribe Amter Blegbanken 3, 7100 Vejle T Fyns og Sønderjyllands Amter Jernbaneg. 16, 5000 Odense T Kafe Knud v/ane Lillegaard Skinderg. 21, kld., 1159 K T kafeknud@hiv-danmark.dk Café Lone v/kirsten Sattrup Kannikeg. 18, 8000 Århus C T , F raadvest@hiv-danmark.dk Medlemsforening Brugergruppen på Hvidovre Afd. 144 v/gitte Agner, Kettegårds Allé 30, 2650 Hvidovre, T brugergruppen@ .dk Center for Sex og Sundhed Jernbaneg. 16, 5000 Odense T , F info@sexogsundhed.dk Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, Kbh K T , F dbf@bloderforeningen.dk Positivgruppen Tesdorpfsvej 23, 2000 Frb C T , F positivgruppen@ .dk Andre Adresser Abantulife v/beauty Chanda Pedersen, T AHASG v/ali Talib, T , atas@get2net.dk AIDS-Fondet Carl Nielsens Alle 15A, 2100 Ø T , F info@aidsfondet.dk, AIDS-Linien Skinderg. 27, 2., 1159 K, T hverdag 9-23, weekend info@aids-linien.dk, AidsNet Rosenørns Allé 12, 1., 1634 V, T , F aidsnet@aidsnet.dk Brugergruppen på OUH Nederg. 36, 5000 Odense, T Brugergruppen, Rigshospitalet Afd. M/afsnit 5112 v/bitten Konradsen (bedst kl ), Blegdamsvej 9, 2100 Ø, T b.konradsen@rh.dk Brugergruppen på Skejby Afd. Q, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N, T , bet@sks.aaa.dk Den Folkekirkelige Aidstjen. Aids-præst Carina Wøhlk T info@helligaandskirken.dk HivInfo, c/o Sex og Samfund Navneprojektet c/o AIDS-Linien, Skinderg. 27, 1159 K, T , (Torsd )info@navneprojektet.dk Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1., 1634 Kbh V T , F info@sexogsamfund.dk Specialinstitutionen Forchhammersvej Forchhammersvej 18, 1920 Frb C T STOP AIDS Postboks 190, 1006 Kbh K T , F info@stopaids.dk TICC Cross-Over, TAWA Ll. Kirkestr. 3, Kbh K T /04, M , F , info@ticc. dk, info@cross-over.dk Hiv-Danmark Magazinet STOR Marts 2007 MAGAZINET STOR 19

20 Skinderg. 21, kld 1159 Kbh K T Tirs-Torsdag kl Køkken åbent kl Et sted for folk berørt af hiv Tirsdag d Hiv til hiv Kylling saltimboca. Selleribøffer. Onsdag d Hakkebøf m/bløde løg. Grøn tærte. Torsdag d Tapas. Smag på et udvalg af specialiteter. Tirsdag d Svinekotelet m/timian, citron & pesto. Spansk omelet. Onsdag d Lasagne m/prosciutto og svampe. Grøntsagsfrikadeller. Torsdag d Urtekrebinetter/Sellerifrikadeller m/ grønærter. Tirsdag d Thaikylling. Basilikumtærte. Onsdag d Boller i selleri. Pandekage m/grønt & ost. Torsdag d Asiatisk inspirerede fiskefrikadeller. Tirsdag d Malayisk kylling-satay. Pirog. Onsdag d Lammekød. Rucola/porretærte. Torsdag d Pestorødspætte. Tirsdag d Hiv til hiv Lammefirkadeller. Aubergineruller. Onsdag d Indiske frikadeller. Grøntsagsquiche. Torsdag d Lukket skærtorsdag Tirsdag d Mættende forårssuppe m/ostebrød. Onsdag d Hvidvinsdampet fisk. Torsdag d Skønne tærter. Forret 30 kr., hovedretter 60 kr. og dessert fra 25 kr. Der serveres altid hjemmebagt brød samt salat efter årstiden til alle retter. Der kan bestilles bord på T Kafe Knud kan lejes/lånes til forskellige formål: Brug cafeen til pressemøde, kursussted, møde, foredrag, fester, middagsselskaber eller receptioner. Vi formidler gerne kokke og tjenere. Hiv til Hiv i Kafe Knud Den første tirsdag i hver måned fra kl er det muligt at træffe og tale med en anden person, der er hiv-smittet. portalen til hiv/aids-miljøet Café Lone Kannikegade 18, 8000 Århus C Kontor, mandag til torsdag, kl : T , telefon til café: T Hiv-Danmarks værested i Århus. Et sted for alle berørt af hiv/aids uanset alder, køn, seksualitet og nationalitet. Tirsdagscafé Hver anden tirsdag (ulige uger) kl kan du møde andre hiv-smittede og pårørende i et hyggeligt, uformelt og afslappet samvær. Du kan deltage i spisningen i Café Lone samme aften kl (pris 55 kr., tilmeld dig senest torsdagen før på T (telefonsvarer), T (privat) eller på primitivo@mail-online.dk. Til fællesspisning mødes hiv-smittede og pårørende og nyder to-retters veltillavet mad, snakker og hygger. Tirsdag d Avocado tam-tam m/hjemmebagt brød. Curry m/oksekød, basmatiris, ristet tomatsalsa. Tirsdag d Salat nicoise m/hjemmebagt brød. Ovnstegt kylling, grøntsagsrelish, ærtepure, & halve bagte kartofler. Tirsdag d Stegt lammekølle, kartoffelgratin, blandet grøn salat & tzatziki. Æbler m/græsk joghurt, nødder og honning. I løbet af året inviteres der til grillaften, vildtaften, julemiddag, en filmaften, en madkurvs-tur til stranden, en tur til Aros og meget andet. Du kan være helt anonym. Det kan være svært at komme til et nyt sted første gang. Har du lyst til følgeskab med en anden hiv-smittet, så ring og tal med os. Torsdagscafé Hver torsdag fra kl er der åben café. Her er alle velkomne: hiv-smittede, pårørende, frivillige og ansatte til kaffe/te, brød og lidt hygge. Fredagsgilde Første fredag i måneden (ved helligdag anden fredag i måneden) åbnes dørene åbnes kl Der er kaffe på kanden, og omkring kl serveres hjemmelavet mad i hyggelige omgivelser. Vi lukker ikke før sidste mand eller kvinde går hjem. Tilbuddet er for hiv-smittede og deres pårørende. måske skal vi bare snakke, måske skal vi se fjernsyn, måske skal vi ud i byens øvrige café-liv, måske skal vi i bio måske noget helt andet!!? De planlagte fredagsgilder finder sted d. 13. april, d. 11. maj og d. 1. juni. Tilmelding til spisning sker hos Kirsten Sattrup senest kl dagen før på T eller på k.sattrup@hivdanmark.dk Middagen koster 50 kr. Du skal selv medbringe drikkevarer og meget gerne cd er. Mød frem og se, hvad der kan ske vi glæder os til at se dig/jer. Kærlig hilsen Fredagspigerne AktHIVisterne AktHIVisterne er en frivilliggruppe under Hiv-Danmark Vest. Gruppen har gennem flere år deltaget på Samsø- og Skanderborgfestivalerne, hvor de arbejder fra en stand med rådgivning, oplysning, uddeling af kondomer og salg af hiv-relaterede ting. Café TrHIVsel Jernbaneg. 16, Odense C Mandag (kl ) spisning kl. 18 (30 kr.) Tirsdag+Torsdag, rådgivning/hjemmebesøg Onsdag (kl ) kaffe og socialt samvær Tilmelding og rådgivning på T Center for Sex og Sundhed hiv rusmidler risikoadfærd for hiv-smittede og pårørende anonym e-rådgivning anonym chat for hiv-smittede Noaks Ark Malmö Rådgivning Vest Fyn og Jylland Kannikegade 18, 8000 Århus C Henvendelse på T mandag-torsdag ( ) Støttecenter for hiv-smittede og pårørende Mandag-torsdag kl Fredag kl Frokost tirsdag og torsdag. Brunch hver fredag kl. 12 (30 SEK): Tilmeld dig dagen før. Barkgatan 11, Malmø. T Rådgivning Øst Sjælland og Øerne Skindergade 44, 1., 1159 Kbh. K Henvendelse på T mandag-torsdag ( ) Solstrålerne en aktivitetsgruppe i Hiv-Danmark for hiv-smittede og pårørende Vi mødes fast den sid- ste tirsdag i måneden i Kafe Knud kl til fælles spisning og hyg- geligt samvær. Øvrige aktiviteter annonceres her i bladet. Alle er velkomne! Tilmelding er dog nødvendig og skal ske til kafeens tele- fon senest dagen før. Oplev balleten American Mixtur Solstrålerne inviterer dig til en spændende balletoplevelse på Gamle Scene fredag den 23. marts kl Koreografen Nicolo Fonte har sammensat en moderne ballet fra New York og Canada. Seks dansere mødes ved himlens port. Musik af danske rockdiva Kira and the Kindred Spirits. Ti billetter er bestilt. Der er en egenbetaling på 70 kr. Tilmelding senest den 20. marts på solstraalerne@hiv-danmark.dk. Statens Museum for Kunst Mød op til en dejlig eftermiddag på Statens Museum for Kunst lørdag den 14. april 2007 kl Anne og Peter vil vise os perler fra den nyophængte permante samling. Vi mødes i forhallen, Solstrålerne giver kaffe og æbleskiver. Ved du ikke hvordan vi ser ud, kan du ringe til Kafe Knud på og aftale nærmere.