Norddjurs Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Norddjurs Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Mandag den 27. maj 2019 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 15:50 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget) Vakant Dansk Industri Torben Nielsen (Dansk Byggeri) Joan Brøgger (LO) Torben Jakobsen (LO) Winnie Joan Åkesson (DH) Jens Højlund (Uddannelsesinstitution) Celine Kragh Vissing (Uddannelsesinstitution) Vakant Lægerne i Norddjurs Thomas Olesen (Dialogforum for integration) Kåre Laursen (Handicaprådet) Lars Sørensen (Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget) Torben Nielsen (Dansk Byggeri) Thomas Olesen (Dialogforum for integration) Jens Højlund (Uddannelsesinstitution) Norddjurs Kommune

2

3 Norddjurs Beskæftigelsesråd Indholdsfortegnelse Side 1. Det rummelige arbejdsmarked - Kvalificering af borgere på ledighedsydelse Konsekvenser af ny visitationsramme for førtidspension Forsøg med mere ansvar til a-kasserne som led i den forenklede beskæftigelsesindsats Gensidig orientering Drøftelse af de kommende møder...10 Bilagsoversigt...11 Norddjurs Kommune

4 Norddjurs Beskæftigelsesråd Det rummelige arbejdsmarked - Kvalificering af borgere på ledighedsydelse G01 19/11 Åben sag Sagsgang NBR Sagsfremstilling Der er i Danmark stor politisk fokus på, at flere personer med udfordringer bliver en del af arbejdsmarkedet. Det understreges af beskæftigelsesministerens mål Udsatte ledige skal have en indsats, som indgår i grundlaget for Beskæftigelsesplan I Beskæftigelsesplan 2019 for Norddjurs Kommune lyder mål 6: I perioden 4. kvartal kvartal 2018 var 17,0 % af alle fleksjobvisiterede ledige og modtog derfor ledighedsydelse. Det er målet, at ledighedsprocenten i fleksjobordningen reduceres til 15,7 %. Det vil betyde tilsvarende tilgang til fleksjob, men den udvikling er positiv, da fleksjobbere udnytter deres fulde arbejdsevne på arbejdsmarkedet og dermed forsørger sig selv og samtidig indgår i arbejdsfællesskaber. Indsatsen for nedbringelse af ledighedsprocenten vedrørende fleksjob sker ved en intensiveret opsøgende virksomhedskontakt. I erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets investeringsplan er endvidere arbejdsformen Flere skal med et væsentligt element i, at udsatte ledige og handicappede kommer i job. Indsatsen består i mere intensive kontaktforløb og personlig jobvejledning. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og i fleksjob fra februar 2018 til februar 2019 i Norddjurs Kommune. Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob i Norddjurs Kommune, fuldtidspersoner Februar 2018 Februar 2019 Udvikling i antal Udvikling i pct. Ledighedsydelse ,9 % 1

5 Norddjurs Beskæftigelsesråd Fleksjob ,2 % I alt ,0 % Kilde: Jobindsats Udviklingen viser, at 42 fuldtidspersoner er kommet i fleksjob i perioden. Da der samtidig har været en tilgang af borgere til ledighedsydelse, er det dog ikke lykkedes af nedbringe denne gruppe af ydelsesmodtagere. Norddjurs Beskæftigelsesråd har som overordnet opgave blandt andet at rådgive kommunen om udfordringer på det lokale arbejdsmarked, herunder det rummelige arbejdsmarked, samt foreslå initiativer, som kan afhjælpe konkrete udfordringer på det lokale arbejdsmarked. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at Norddjurs Beskæftigelsesråd drøfter initiativer til, hvordan flere ledighedsydelsesmodtagere kan opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Beslutning i Norddjurs Beskæftigelsesråd den Drøftet. Følgende punkter blev blandt andet drøftet: Mere synlighed om, hvor mange fleksjob kommunen selv har Pris til virksomhed med stor andel af fleksjobansatte Opmærksomhed og information om fleksjobordningen i små og mellemstore virksomheder Personlig kontakt til virksomhederne Erfaringer fra andre kommuner Fokus på partnerskaber og ambassadører Gode historier 2

6 Norddjurs Beskæftigelsesråd Konsekvenser af ny visitationsramme for førtidspension G01 19/11 Åben sag Sagsgang NBR Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde 15. august 2018 at iværksætte en intern analyse af førtidspensionsområdet. På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. oktober 2018 blev analysen fremlagt, og udvalget godkendte en visitationsramme for tildeling af førtidspension. Dagsordenspunkt, analyse og visitationsramme er vedlagt som bilag. Norddjurs Beskæftigelsesråd besluttede på møde 11. marts 2019 at drøfte konsekvenserne af den nye visitationsramme. Analysen af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet redegør dels generelt for lovgivningens krav om dokumentation i sager om førtidspension, dels for tildelingspraksis på området for førtidspension i Norddjurs Kommune. På baggrund af en gennemgang af udvalgte sager om førtidspension afgjort i Norddjurs Kommunes pensionsnævn peger analysen på en række anbefalinger til sagsbehandlingen. Anbefalingerne omhandler en højere grad af social- og beskæftigelsesfaglig opsamling på den samlede indsats, en mere nøjagtig beskrivelse og dokumentation af de konkrete formål med og resultat af iværksatte indsatser samt et styrket fokus på sagsbehandlingstider og manglende indsatser. Visitationsrammen for tildeling af førtidspension er udarbejdet med afsæt i analysen og tager udgangspunkt i lovgivningen om førtidspension. Der har ikke tidligere været en visitationsramme på området. Visitationsrammen indeholder en kategorisering af typer af førtidspension sammen med en beskrivelse af målgrupper og indsatser. Visitationsrammen er samtidig et udtryk for skærpelse af praksis, herunder: 3

7 Norddjurs Beskæftigelsesråd Der skal ikke gives pension til unge under 40 år, medmindre det er helt åbenbart, at der ikke er en arbejdsevne ud over ganske få timer. Kombinationen af misbrug og psykiske lidelser kan i sig selv ikke betyde førtidspension. Borgerens psykosociale situation skal alene medtages, hvor det skønnes at have varig indflydelse på mulighederne for at kunne udvikle ressourcer eller at blokere for udvikling af ressourcer, der vil have positiv indflydelse på borgerens arbejdsevne. Førtidspension skal ikke tilkendes, fordi der er kort tid til folkepensionsalderen, men det skal indgå i vurderingen, om borgerens progression kan udvikle sig så hurtigt, at f.eks. et fleksjob kan nå at blive relevant. Efter godkendelsen af visitationsrammen blev 37 sager om førtidspension i en overgangsperiode fra 24. oktober 2018 til 12. december 2018 returneret fra pensionsnævnet med henblik på yderligere afklaring i overensstemmelse med analysens anbefalinger om oplysning og dokumentation. Det er forvaltningens vurdering, at resultatet af at anvende visitationsrammen som baggrund for det faglige arbejde med førtidspension er, at sagerne generelt er bedre oplyst, og at færre sager derfor returneres fra pensionsnævnet med henblik på yderligere oplysning. Fra de to seneste møder i pensionsnævnet henholdsvis 16. april og 2. maj er der returneret én sag fra hvert møde. Førtidspension blev i 1. kvartal 2019 tildelt på samme niveau som 1. kvartal Heri er dog indeholdt de sager, som blev revisiteret i slutningen af 2018, hvilket indikerer et vist fald i tilkendelserne. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at udvalget tager orienteringen om den nye visitationsramme til efterretning. 4

8 Norddjurs Beskæftigelsesråd Bilag: 1 Åben Dagsordenspunkt : Analyse af tildelingspraksis på 74443/19 førtidspensionsområdet 2 Åben Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet, tilrettet jf /19 beslutning på EAU Åben Visitationsramme vedr. førtidspension 68162/19 Beslutning i Norddjurs Beskæftigelsesråd den Taget til efterretning. 5

9 Norddjurs Beskæftigelsesråd Forsøg med mere ansvar til a-kasserne som led i den forenklede beskæftigelsesindsats G01 19/11 Åben sag Sagsgang NBR Sagsfremstilling Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i august 2018 en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen har overordnet til formål at afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen, så der frigøres ressourcer til at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes behov. Som et led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats igangsættes et forsøg med mere ansvar til a-kasserne. I dag er kontaktforløbet primært forankret hos kommunerne, mens a- kasserne deltager i fællessamtaler med den ledige og kommunen samt står for CV-samtalen og rådighedssamtaler. I forsøget får udvalgte a-kasser i en 4-årig periode ansvaret for dele af kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Jobcenteret kan kontakte den ledige, men deltager i udgangspunktet kun i fællessamtalerne. A-kasserne får til opgave at foretage en indledende afklaring af de ledige, så ledige med risiko for langtidsledighed overgår til et kontaktforløb i jobcenteret og får en tidlig indsats. Forsøget ændrer ikke på modellen for de kommunale udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil i forsøgsperioden derfor fortsat være sådan, at den kommunale medfinansiering fastsættes og afhænger af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Den kommunale medfinansiering for arbejdsløshedsdagpenge, som bliver udbetalt af a-kasserne, er fastsat til 20 pct. i de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge og 80 pct. fra uge 53. Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats bliver det muligt for a-kasser at deltage i alle fællessamtaler med dagpengemodtagere digitalt ved brug af video. Borgeren kan dog stille krav om personligt fremmøde fra a-kassen. 6

10 Norddjurs Beskæftigelsesråd De a-kasser, der skal deltage i forsøget, er blevet udvalgt af kredsen bag den politiske aftale. I Norddjurs Kommune drejer det sig om: Faglig fælles a-kasse (3F) Metalarbejdernes a-kasse (Dansk Metal) Fag og arbejdes a-kasse (FOA) Funktionærerne og Tillidsmændenes Fælles a-kasse (FTF-A) HK a-kasse Socialpædagogernes a-kasse (SL) Forsøget forventes igangsat 1. januar 2020, samtidig med at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at træde i kraft. Beskæftigelsesministeriet følger op på a- kassernes afholdelse af kontaktforløbet. Norddjurs Beskæftigelsesråd har på møde 11. marts 2019 aftalt, at forsøgets effekter skal følges i samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at understøtte gode resultater. Forvaltningen ønsker til det formål at nedsætte en teknikergruppe, der sammen med ledelsen i de udvalgte a-kasser vil følge udviklingen i forsøget. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at Norddjurs Beskæftigelsesråd drøfter konkrete anbefalinger til, hvordan de udvalgte a-kasser kan tilrettelægge arbejdet med dagpengemodtagerne i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Beslutning i Norddjurs Beskæftigelsesråd den Drøftet. 7

11 Norddjurs Beskæftigelsesråd Formanden bemærkede, at forvaltningen umiddelbart efter sommerferien indkalder til første møde i teknikergruppen. 8

12 Norddjurs Beskæftigelsesråd Gensidig orientering G01 19/11 Åben sag Sagsgang NBR Sagsfremstilling På Norddjurs Beskæftigelsesråds møde vil der være mulighed for gensidig orientering fra Formanden o Lokal VEU aftale o Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2019 o Møde i dialogforum for integration 30. april 2019 o Sprogundervisning Rådets medlemmer Forvaltningen Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Pressemeddelelse om VEU /19 2 Åben Dagsordenspunkt: Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2019_ /19 3 Åben EAU budgetopfølgning BILAG 60178/19 4 Åben Grafer BILAG 60164/19 5 Åben Dialogforum for integration Referat med bilag 78983/19 Beslutning i Norddjurs Beskæftigelsesråd den Taget til efterretning. 9

13 Norddjurs Beskæftigelsesråd Drøftelse af de kommende møder G01 19/11 Åben sag Sagsgang NBR Sagsfremstilling Der er på mødet mulighed for at fremsætte forslag til punkter, som ønskes behandlet på NBRmødet 22. oktober 2019 eller på dialogmødet med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 30. oktober Følgende punkter er tidligere blevet fremsat: Ændringer/ paradigmeskifte i udlændingelovgivningen L140 FGU status efter ½ - 1 år Løbende orientering om effekter af investeringerne på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelsesplan 2020 I forlængelse af lokal VEU-aftale tages opkvalificering og efteruddannelse op igen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslag til punkter til de kommende NBR-møder drøftes, og emnerne prioriteres. Beslutning i Norddjurs Beskæftigelsesråd den Drøftet. Udvalget ønsker, at forsøg med mere ansvar for a-kasserne som led i den forenklede beskæftigelsesindsats følges løbende. Formanden opfordrede medlemmerne til at indsende forslag til punkter. 10

14 Norddjurs Beskæftigelsesråd Bilagsoversigt 2. Konsekvenser af ny visitationsramme for førtidspension 1. Dagsordenspunkt : Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet (74443/19) 2. Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet, tilrettet jf. beslutning på EAU (68161/19) 3. Visitationsramme vedr. førtidspension (68162/19) 4. Gensidig orientering 1. Pressemeddelelse om VEU (78505/19) 2. Dagsordenspunkt: Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2019_21953 (78233/19) 3. EAU budgetopfølgning BILAG (60178/19) 4. Grafer BILAG (60164/19) 5. Dialogforum for integration Referat med bilag (78983/19) 11

15 Norddjurs Beskæftigelsesråd Underskriftsside Else Søjmark (Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget) Vakant Dansk Industri Torben Nielsen (Dansk Byggeri) Joan Brøgger (LO) Torben Jakobsen (LO) Winnie Joan Åkesson (DH) Jens Højlund (Uddannelsesinstitution) Celine Kragh Vissing (Uddannelsesinstitution) Vakant Lægerne i Norddjurs Thomas Olesen (Dialogforum for integration) Kåre Laursen (Handicaprådet) Lars Sørensen (Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget) 12

16 Bilag: 2.2. Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet, tilrettet jf. beslutning på EAU Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68161/19

17 Dato: Reference: Sekretariat og erhverv Journalnr.: 18/14774 Som besluttet af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet 1. Analysens baggrund og formål Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 15. august 2018 at iværksætte en intern analyse af førtidspensionsområdet med fokus på dokumentationskrav og tildelingspraksis i pensionsnævnet med baggrund i konkrete cases. På møde den 26. september 2018 godkendte udvalget forvaltningens oplæg til en model for analysen. Nærværende analyse følger det oplæg, som udvalget godkendte. Formålet med analysen er dels at redegøre for lovgivningens krav om dokumentation i sager om førtidspension, dels at afdække tildelingspraksis på området for førtidspension i Norddjurs Kommune. Ud fra en kortlægning af praksis kan råderummet for det skøn, der foretages i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, udpeges. På baggrund af analysen har forvaltningen udarbejdet forslag til en visitationsramme for det nye pensionsnævn. Med udgangspunkt i lovgivningen på området indeholder visitationsrammen en kategorisering af typer af førtidspension, herunder en beskrivelse af målgruppe og indsats. Praksis på området vil blive afdækket ved hjælp af udvalgte cases og en kvantitativ analyse af et antal sager. 2. Lovgivningen på området for førtidspension Reglerne om førtidspension findes i lov om social pension 1 og tilhørende bekendtgørelser samt skrivelser på området. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. 1 Lovbekendtgørelse nr af 17/11/2017 1

18 Overordnet kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Dog kan personer i alderen tilkendes førtidspension i særlige tilfælde, hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Ved 'åbenbart' forstås eksempelvis alvorlig sindslidelse, alvorlig hjerneskade, udviklingshæmning, hastigt fremadskridende sygdom og udsigtsløs behandling. Efter gældende lovgivning overgår en sag til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenlyst, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Loven indeholder således to spor for, hvordan en sag om førtidspension skal behandles. Der skal enten være tale om en situation, hvor det 1. er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, eller hvor det 2. på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres Arbejdsevnen forstås i lovgivningen som en persons evne til at kunne opfylde de krav, der stilles for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet med henblik på at opnå en indtægt til selvforsørgelse. Det er en socialfaglig afgørelse, hvor den lægelige vurdering spiller en væsentlig, men ikke afgørende rolle. Det afgørende er, hvad en person kan eller kan udvikle sig til at kunne vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimod bredt på nuværende og fremtidige muligheder for varetagelse af en job, herunder et fleksjob. Dokumentation i sager om førtidspension Ved tilkendelse af førtidspension er det vigtigt, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det er dokumenteret, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Det er samtidig vigtigt, at sagerne ikke»overoplyses«eller afventer unødvendig dokumentation. Kravene til dokumentation fremgår af pensionslovens 19. Heraf fremgår, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af: 1. en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, 2. dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt, 2

19 3. den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4. den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5. angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Dokumentationskravet skal overordnet set administreres i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper for sagsoplysning. Efter disse principper skal en sag oplyses og undersøges så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en indholdsmæssigt lovlig og rigtig afgørelse. Omvendt skal der ikke indhentes oplysninger eller gennemføres undersøgelser, som ikke er relevante for afgørelsen. Kravet om dokumentation for borgerens nedsatte arbejdsevne betyder derfor ikke, at kommunen skal have afprøvet alle indsatser i praksis. Kommunen skal i hver enkelt sag vurdere om og i givet fald hvilke indsatser, det er relevant at afprøve. På tilsvarende vis skal kommunen kun indhente de oplysninger og den dokumentation om borgeren, som er nødvendig for at kunne begrunde og træffe afgørelse om førtidspension. Den nødvendige dokumentation afhænger bl.a. af, hvilken type sag om førtidspension der er tale om: Åbenlyse sager, hvor funktionsevnen er varigt meget svært nedsat, og hvor de helbredsmæssige oplysninger udgør tilstrækkelig dokumentation for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen - det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklings-hæmning, en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigst accelererende Åbenlyse sager, hvor de helbredsmæssige oplysninger sammen med sagens øvrige oplysninger om borgerens ressourcer, personlige og faglige kompetencer dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke kan udvikles - det kan f.eks. være oplysninger om, at borgeren pga. sin nedsatte funktionsevne får støtte fra andre dele af kommunen, f.eks. i form af støtte til at klare daglige gøremål eller støtte til at passe egne børn eller lignende Sager, hvor det har været relevant at gennemføre indsatser for at udvikle arbejdsevnen, kan resultatet være, at det ikke lykkes at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal kommunen foretage en helhedsvurdering af alle oplysninger i sagen 2 22 Skrivelse om ressourceforløb af 14/03/2017 3

20 Kravet om dokumentation betyder på den ene side, at kommunerne skal sikre, at ressourceforløb rent faktisk iværksættes i de sager, hvor det er relevant, og på den anden side, at kommunerne skal tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis der er dokumentation for, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Formålsløst at udvikle arbejdsevnen I særlige tilfælde kan der påbegyndes en sag om førtidspensions uden, at mulighederne for at forbedre arbejdsevnen, herunder deltagelse i ressourceforløb, har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor deltagelse i ressourceforløb med henblik på udvikling af arbejdsevnen vil være åbenbar formålsløst eller vil kunne indebære risiko for, at personens tilstand forværres. Som eksempler på tilfælde, hvor en udvikling af arbejdsevnen i et ressourceforløb kan anses for at være åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere, der har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen skrider særligt hurtigt frem. Afgørelse på det foreliggende grundlag En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der kun tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. Denne type sager behandles på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for førtidspension udelukkende ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter ikke yderligere lægelige oplysninger, og borgerens arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. 4

21 3. Sagsgange på førtidspensionsområdet Nedenstående flow-chart viser sagsgangen fra en borger kommer ind i jobcenteret til der kan træffes afgørelse om førtidspension. De enkelte elementer i processen er nærmere beskrevet i bilaget "Sagers vej frem til rehabiliteringsteam". 5

22 Rehabiliteringsteam og pensionsnævn Rehabiliteringsteamet skal ifølge lovgivningen sammensættes tværfagligt med repræsentanter fra forskellige relevante forvaltninger, såsom beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. I sager, hvor borgeren er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller hvor det ellers er relevant, skal også uddannelsesområdet være repræsenteret i rehabiliteringsteamet. En sundhedskoordinator fra regionen skal ligeledes være repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet skal afgive en fyldestgørende indstilling, førend der kan træffes afgørelser i bl.a. sager om førtidspension. På rehabiliteringsmødet indgår teamet i en dialog med borgeren om dennes sag, således at alle aspekter i sagen kommer frem. Formålet er, at sagen bliver belyst helhedsorienteret med fokus på at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Teamet har ingen kompetence til at afgøre sager, men indstiller til afgørelse i pensionsnævnet. Pensionsnævnet påser på baggrund af rehabiliteringstemaets indstilling, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at sagen lever op til betingelserne i lovgivningen på området. Rehabiliteringsteamet og pensionsnævnet udgør således sikringen af at pensioner gives på et både social- og sundhedsfagligt og et juridisk fagligt veldokumenteret grundlag. 4. Præsentation af udvalgte cases Med henblik på at illustrere forskellige sagstyper er der som bilag til dette punkt vedlagt en række anonymiserede sager, hvor pensionsnævnet har truffet afgørelse. Sagerne består af rehabiliteringsplanens forberedende del samt et oversigtsskema, der er udviklet til brug for præsentationen. Kriterierne for udvælgelsen af sagerne har været, at sagerne skulle repræsentere typiske sager inden for de 3 grupper: 1. Bevilling af førtidspension - over og under 30 år 2. Afslag på førtidspension - over og under 30 år 3. Bevilling af ressourceforløb - over og under 30 år Inden for hver gruppe er der udvalgt 2 sager. Der er således udvalgt i alt 12 cases. Skemaer med tilhørende sager er vedlagt som bilag. De udvalgte cases skal ses som baggrundsmateriale i forhold til analysen og har til formål at vise et overordnet billede af typiske sager, hvor der henholdsvis bliver bevilget/givet afslag på førtidspension, og hvor der bevilges ressourceforløb. Opdelingen af over og under 30-årige følger forvaltningens organisering i en ungeindsats for de unge under 30 år og en arbejdsmarkedsafdeling for øvrige borgere. 6

23 5. Kvantitativ analyse af tildelingspraksis For at opnå et repræsentativt billede af tildelingspraksis på området for førtidspension er sagerne til brug for den kvantitative analyse blevet udtrukket efter et tilfældighedsprincip. Sagerne er udtrukket blandt sager, hvor pensionsnævnet har tilkendt førtidspension, og som er blevet behandlet i kommunens rehabiliteringsteam i perioden 1. juni 2017 til 1. juni det vil sige frem til oprettelsen af et nyt pensionsnævn. Sagerne er opdelt i over og under 30-årige, da sagsbehandlingen foregår henholdsvis i kommunens ungeindsats og arbejdsmarkedsafdeling. Derudover er sagerne ikke udvalgt efter særlige kriterier. I perioden har rehabiliteringsteamet behandlet 120 sager vedrørende over 30-årige og 32 sager vedrørende under 30-årige. Sagerne er blevet kronologisk listet op i hver deres kategori, hvorefter hver fjerde sag af de over 30-årige og hver tredje sag af de under 30- årige er blevet udvalgt. På den måde er henholdsvis 30 og 10 sager blevet udvalgt. Gennemgangen og kategoriseringen af sagerne er foretaget af to medarbejdere med juridiske kompetencer på arbejdsmarkedsområdet uden forudgående kendskab til sagerne. Der er ikke foretaget en juridisk efterprøvning af de udvalgte sager; der er udelukkende tale om en vurdering ud fra de foreliggende oplysninger samt ud fra en forudsætning om, at tilkendelserne af førtidspension er lovmedholdelige. Sagerne er vurderet ud fra rehabiliteringsteamets indstillinger til pensionsnævnet. Hvor oplysningerne i indstillingerne har givet anledning til tvivl, er der søgt oplysninger i relevante fagsystemer. Det har i sagens natur ikke været muligt at lægge vægt på andre aspekter såsom forudgående kendskab til borgeren, borgerens fremtræden mv. Da der ikke er foretaget en egentlig juridisk efterprøvning af de enkelte afgørelser, foretages der ikke en afrapportering på enkeltsagsniveau. Analysens resultater afrapporteres i stedet ved dels at inddele resultaterne af vurderingen i 4 overordnede kategorier og dels en beskrivelse af generelle iagttagelser. Kategorisering af sagerne Ved vurderingen er sagerne inddelt i følgende 4 kategorier: 1. Den gode sag - sager, hvor gennemgangen viser, at: sagen er tilstrækkelig oplyst funktionsevnen er tilstrækkeligt afklaret helbredsoplysningerne er dokumenteret der er overensstemmelse mellem diagnoser og observationer øvrige oplysninger er dokumenteret det er belyst, at udviklingsmulighederne er udtømte 7

24 2. Kommunen kunne have belyst sagen bedre" - sager, hvor gennemgangen viser, at sagen er utilstrækkelig belyst, herunder at: det er ikke belyst, at udviklingsmulighederne er udtømte der er ikke beskrevet, hvorfor en beskæftigelsesrettet indsats ikke har kunnet bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet det er ikke tilstrækkeligt belyst, at funktionsevnen er varigt nedsat 3. Kommunal udfordring pga. manglende indsats - sager, hvor gennemgangen viser, at: der har været unødig lang sagsbehandlingstid en eller flere iværksatte indsatser for borgeren har været formålsløs - borgeren er f.eks. sendt til samme forløb eller lignende forløb hos samme leverandør, uden at begrundelsen for indsatsen fremgår i sagen der har været manglende indsatser - borgeren har været overladt til sig selv på offentlig forsørgelse i en lang årrække 4. Stram praksis - sager, hvor gennemgangen viser, at: der har været unødige indsatser sagen er blevet over-dokumenteret Resultat af analysen Analysen viser grundlæggende, at sagerne er afgjort inden for det råderum, som lovgivningen giver kommunen. De 40 sager udgør godt 26 % af de sager, hvor pensionsnævnet har bevilget førtidspension i en periode på et år. Resultatet af analysen kan på den baggrund overordnet tages til indtægt for en normalfordeling af førtidspensionssager i den pågældende periode. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om de udvalgte sager repræsenterer en fjerdedel af alle førtidspensionssager i perioden, så er antallet på 40 relativt lille. Derfor vil selv små udsving mellem kategorierne udgøre en relativt stor ændring i den procentvise fordeling. En forskydning på en sag fra en gruppe til en anden flytter mere end 2 procentpoint. Sagerne fordeler sig således: "Den gode sag" - 21 sager, svarende til 52,5 % "Kommunen kunne have belyst sagen bedre" - 12 sager, svarende til 30,0 % "Kommunal udfordring pga. manglende indsats" - 5 sager, svarende til 12,5 % "Stram praksis" - 2 sager, svarende til 5,0 % Analysen viser, at over halvdelen af de undersøgte sager falder i kategorien "Den gode sag". Sagerne er karakteriseret ved, at være velbelyste og veldokumenterede, samt behandlet uden unødige ophold i indsatser og sagsbehandling. 8

25 Lidt under en tredjedel af sagerne falder i kategorien "Kommunen kunne have belyst sagen bedre". Disse sager er karakteriseret ved at indeholde de fornødne oplysninger om indsatser og helbredsforhold, men savner beskrivelse og belysning af betydningen af oplysningerne i forhold til betingelserne for bevilling af førtidspension. Et mindre antal sager svarende til ca. en tiendedel (3 sager) af alle sagerne falder i kategorien "Kommunal udfordring pga. manglende indsats". Sagerne i denne kategori er karakteriseret ved, at der ses en uforklarlig lang sagsbehandlingstid, enten som resultat af manglende indsats eller som resultat af indsatser, hvis formål ikke er beskrevet. Endelig falder ganske få sager i kategorien "Stram praksis". Disse sager er karakteriseret ved at indeholde flere lægelige oplysninger og flere iværksatte indsatser end påkrævet for at tilkende førtidspension. 6. Handlingsanvisning og råderum for praksisændring Analysen viser, at sagsbehandlingen i Norddjurs Kommune i vid udstrækning er velorganiseret og sikker. Analysen viser også, at det som altovervejende hovedregel er kontinuitet i sagsbehandlingen, og at dokumentationsniveauet er afstemt i forhold til sagernes kompleksitet. Ud fra andelen af sager i kategori 2 ("Kommunen kunne have belyst sagen bedre") vurderes det dog, at en endnu højere grad af faglig systematik og fokus på dokumentation i pensionsnævnet kan belyse, hvilke indsatser, der vil betyde en progression, og som borgen kan gennemføre, og dermed mere effektivt afklare vedkommendes arbejdsevne. Dette gælder særligt i de langvarige og komplekse sager, hvor sikring af flow i sagen er centralt, således at det også aktivt er prioriteret at få afklaret sager, hvor udvikling af erhvervsevnen findes tvivlsom. På baggrund af gennemgangen og kategoriseringen af de 40 sager kan der peges på nogle anbefalinger i forhold til sagsbehandlingen på området. Det drejer sig om: En højere grad af social- og beskæftigelsesfaglig opsamling på den samlede indsats, der har været gennemført En mere nøjagtig beskrivelse og dokumentation af de konkrete formål med de iværksatte indsatser En mere nøjagtig beskrivelse og dokumentation af, hvorfor iværksatte indsatser har/ikke har bragt borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Dette gælder særligt i sager, hvor borgeren gentagne gange henvises til samme eller sammenlignelige forløb, i nogle hos samme leverandør Et styrket fokus på sagsbehandlingstider og manglende indsatser 9

26 Råderum for praksisændring Udgangspunktet for vurderingen af råderummet for praksisændring er, at alle gennemgåede sager er afgjort inden for lovens grænser. Der er i alle sagerne foretaget en skønsmæssig vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder i forhold til lovgivningens betingelser om dokumentationskrav. Heri ligger, at der i pensionsnævnet er foretaget en faglig vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne ud fra oplysninger om bl.a. helbred, funktionsevne, ressourcer, faglige og personlige kompetencer. Analysen viser således, at sagerne overordnet ikke mangler dokumentation, men at der i et antal af sagerne er grundlag for en bedre beskrivelse af, hvad dokumentationen konkret betyder for sagen, samt begrundelser og argumentation for hvorfor ét tiltag er valgt frem for et andet. På den baggrund ligger råderummet for en praksisændring i behandlingen af den dokumentation, der indhentes til brug sagsbehandlingen. Praksis kan påvirkes ved et øget fokus på dokumentation i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet og pensionsnævnet. Konkret kan sådan et øget fokus komme til udtryk gennem en mere systematisk gennemgang af mulige tiltag, hvor der i højere grad argumenteres for, hvorfor en bestemt indsats eller aktivitet er relevant eller ikke relevant i den konkrete sag. Det kunne være indsatser så som revalidering og aktivering/arbejdsprøvning inden for det brede arbejdsmarked samt overvejelser samt stillingtagen til, hvordan behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til borgerens funktionsevne. Ved at have større fokus på hvilke indsatser og oplysninger, der vurderes nødvendige for at afklare arbejdsevnen og på samme tid at argumentere for, hvilke indsatser der vurderes unødvendige eller irrelevante, vil det blive mere tydeligt for sagsbehandleren og borgeren, om der er andre muligheder end førtidspension. Hvis der samtidig sker en generel skærpelse af dokumentationskravet i henhold til lovgivningens betingelser om fuld afklaring af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold uddannelse - herunder den beskæftigelsesfaglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, samt den faglige forklaring på at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse - uanset mulighederne for støtte - vil det have indflydelse på vurderingen af mulighederne for anden forsørgelse. Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte vejledninger fra ministerier. 10

27 Bilag: 2.3. Visitationsramme vedr. førtidspension Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68162/19

28 Visitationsramme Dato: Reference: Sekretariatet og erhverv Journalnr.: 18/14774 Misvisende overskrift fjernet redaktionelt, jf. redegørelse til beskæftigelsesministeren af Visitationsramme for tildeling af førtidspension Der henvises til lovgivning om førtidspension. Ved tilkendelse af førtidspension skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, og det skal være dokumenteret, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Samtidig skal sagerne ikke»overoplyses«eller afvente unødvendig dokumentation. Unge funktionsnedsatte, der bliver 18 år. Unge, hvor det er åbenlyst, at den unge ikke kan udvikle arbejdsevne. Denne målgruppe skal have forberedt deres sag til møde i rehabiliteringsteam før det 18 år, således at førtidspensionsudbetaling sikres fra det 18 år. Samarbejde med forældre, kontaktpersoner eller værge skal indgå i forberedelserne, og der skal være fokus på, at den unge får tilbudt, at bisiddere eller partsrepræsentanter inviteres med til rehabiliteringsmødet. Relevant dokumentationsgrundlag skal indhentes, når borgeren fylder 17 år. Andre unge under 40 år. Der skal ikke gives pension til unge under 40 år med mindre, det er helt åbenbart, at der ikke er en arbejdsevne ud over ganske få timer, og at arbejdsevnen som følge af fysiske funktionsnedsættelser ikke kan udvikles. Kombinationen af misbrug og psykiske lidelser kan i sig selv ikke betyde pension. Denne målgruppe skal i stedet tilbydes en koordineret indsats i samarbejde med social- og sundhedsområdet koordineret af ungeenheden eller arbejdsmarkedsafdelingen. Voksne over 40 år skal tilbydes en helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering. En sag skal aldrig kun vurderes alene ud fra en diagnose eller helbredsituation, men ud fra hvorledes borgeren mestrer helbredsgener og handicaps, samt adgangen til støtte og hjælpemidler. Borgerens psykosociale situation skal alene medtages, hvor det skønnes at have varig indflydelse på mulighederne for at kunne udvikle ressourcer eller blokerer for udvikling af ressourcer, der vil have positiv indflydelse på borgerens arbejdsevne. Resultatet af et gennemført ressourceforløb vil også blive inddraget i vurderingen, samt hvad der er forsøgt i ressourceforløbet. Det er den enkelte borgers arbejdsevne, som har betydning for vurdering af tilkendelse af pension. 1

29 Førtidspension skal ikke tilkendes, fordi der er kort tid til folkepensionsalderen. Det skal altid være en helhedsvurdering. Der skal dog altid medtages aldersperspektivet i forhold til at vurdere, om det reelt vil være realistisk, at en eksempelvis nedslidt 63 årig borger med kroniske helbredsproblematikker indenfor målgruppen kan få kompetencer til at kunne stå til rådighed for et fleksjob, forinden folkepensionsalderen. Her vil det også være væsentligt at vurdere på baggrund af borgerens personlige ressourcer og aktuelle psykosociale forhold, medmindre sidstnævnte er forbigående. Livstruende sygdom. Borgere med livstruende sygdomme, skal i særlig grad have en værdig og hurtig sagsbehandling med fokus på de særskilte muligheder, der findes for denne målgruppe. Herunder dispensation for konsultation hos egen læge, hvis der foreligger tilstrækkelig anden lægelig dokumentation. Endvidere kan dispenseres for fremmøde for rehabiliteringsteamet, hvis borger ikke er i stand til at deltage ved mødet. Hvis borger ønsker at møde i rehabiliteringsteamet, men at der vurderes at være behov for en hurtig afgørelse i sagen, vil sagen kunne behandles uden fremmøde på førstkommende rehabiliteringsteammøde, og borgeren kan efterfølgende få tilbudt fremmøde på næste møde, hvor der er plads i dagsordenen. Efter behandling i rehabiliteringsteamet træffes hurtigst muligt efterfølgende afgørelse om rejsning af pensionssag. 2

30 Bilag: 2.1. Dagsordenspunkt : Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74443/19

31 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet A00 18/14774 Åben sag Sagsgang: EAU Sagsfremstilling: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget har på mødet 15. august 2018 besluttet at iværksætte en intern analyse af førtidspensionsområdet med fokus på tildelingspraksis og med baggrund i konkrete cases. På møde 26. september 2018 godkendte udvalget forvaltningens oplæg til en model for analysen. Analysen er vedlagt som bilag. Analysen redegør dels for lovgivningens krav om dokumentation i sager om førtidspension, dels for tildelingspraksis på området for førtidspension i Norddjurs Kommune. Sagsgangen på området for førtidspension præsenteres via et flow-chart samt et antal udvalgte, anonymiserede cases til illustration af forskellige sagstyper. Beskrivelse af cases samt bemærkninger til flow-chart er vedlagt som bilag. Til selve analysen er der efter et tilfældighedsprincip udtrukket 40 sager, som efter gennemgang er blevet inddelt i de følgende 4 kategorier: 1. Den gode sag hvor dokumentationen er udtømmende, og alt er belyst 21 sager (52,5 %) 2. Kommunen kunne have belyst sagen bedre hvor der er udfordringer i forhold til opfølgning på foreliggende dokumentation 12 sager (30,0 %) 3. Kommunal udfordring pga. manglende indsats hvor kommunens håndtering er mangelfuld 5 sager (12,5 %) 4. Stram praksis hvor kommunen har foretaget unødige handlinger 2 sager (5 %). Oversigt over aldersfordeling på de 40 sager er vedlagt som bilag. Analysen af de 40 sager viser, at sagsbehandlingen i mere end halvdelen af sagerne er fyldestgørende og afstemt i forhold til sagernes kompleksitet. Analysen viser også, at ca. en tredjedel af sagerne

32 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget savner belysning og beskrivelse af betydningen af den foreliggende dokumentation i forhold til betingelserne for bevilling af førtidspension. Endelig fremgår det af analysen, at kommunens håndtering kun i et lille omfang har været mangelfuld. På baggrund af analysen er kan der udpeges en række anbefalinger, der særligt angår en højere grad af social- og beskæftigelsesfaglig opsamling på gennemførte indsatser, en mere nøjagtig beskrivelse af de konkrete formål med de iværksatte indsatser samt en mere nøjagtig beskrivelse af, hvorfor iværksatte indsatser har/ikke har bragt borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Øget kvalitet i sagsbehandlingen vurderes således at kunne opnås gennem øget opfølgning på indsatser samt en mere nøjagtig beskrivelse af indsatsernes formål og effekter. Ved at sætte øget fokus på de indsatser og oplysninger, der vurderes nødvendige for at afklare arbejdsevnen, vil det blive tydeligere for parterne, om der er andre muligheder end førtidspension. Med afsæt i analysen er der udarbejdet et forslag til en visitationsramme for tildeling af førtidspension til drøftelse og godkendelse i udvalget. Den foreslåede visitationsramme tager udgangspunkt i lovgivningen om førtidspension og indeholder en kategorisering af typer af førtidspension, herunder en beskrivelse af målgruppe og indsats. Med den foreslåede visitationsramme lægges op til opstramninger på følgende områder i forhold til nuværende praksis: Der skal ikke gives pension til unge under 40 år, medmindre det er helt åbenbart, at der ikke er en arbejdsevne ud over ganske få timer. Kombinationen af misbrug og psykiske lidelser kan i sig selv ikke betyde førtidspension. Borgerens psykosociale situation skal alene medtages, hvor det skønnes at have varig indflydelse på mulighederne for at kunne udvikle ressourcer eller blokere for udvikling af ressourcer, der vil have positiv indflydelse på borgerens arbejdsevne. Førtidspension skal ikke tilkendes, fordi der er kort tid til folkepensionsalderen, men det skal indgå i vurderingen, om borgerens progression kan udvikle sig så hurtigt, at f.eks. et fleksjob kan nå at blive relevant. Herudover er visitationsrammen et udtryk for formulering af eksisterende praksis.

33 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Det skal understreges, at der ved behandlingen af førtidspensionssager altid skal være tale om en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers samlede situation samt af de beskæftigelsesmæssige muligheder. Der kan derfor ikke opstilles udtømmende inkluderende eller ekskluderende kriterier, der objektivt afgør, hvorvidt borgeren kan opnå førtidspension. Økonomiske konsekvenser: En praksisændring vil kunne få indflydelse på antallet og varigheden af førtidspensioner og dermed udgifterne forbundet hermed. Indstilling: Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. analysen af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet drøftes. 2. den foreslåede visitationsramme godkendes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den : 1. Drøftet Udvalget ønsker at tilføje følgende punkt til analysens anbefalinger: Et styrket fokus på sagsbehandlingstider og manglende indsatser. Samt en tilføjelse af ordene og dokumentation til punkt 2 og Godkendt. Afbud: Ulf Harbo (Ø) BILAG: Åben Analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet.pdf (179897/18) (H) Åben Sagers vej frem til rehabiliteringsteam.pdf (180274/18) (H) Lukket Case 1.pdf (179854/18) (H) Lukket Case 2.pdf (179855/18) (H) Lukket Case 3.pdf (179860/18) (H)

34 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Lukket Case 4.pdf (179861/18) (H) Lukket Case 5.pdf (179862/18) (H) Lukket Case 6.pdf (179863/18) (H) Lukket Case 7.pdf (179865/18) (H) 10 - Lukket Case 8.pdf (179866/18) (H) Lukket Case 9.pdf (179870/18) (H) Lukket Case 10.pdf (179844/18) (H) Lukket Case 11.pdf (179846/18) (H) Lukket Case 12.pdf (179847/18) (H) Åben Aldersfordeling 40 sager.pdf (180845/18) (H) Åben Visitationsramme.pdf (179852/18) (H)

35 Bilag: 4.3. EAU budgetopfølgning BILAG Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60178/19

36 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2019 for erhvervsog arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt 1. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2019 (mio. kr.) Opr. budget Korr. budget Forventet regnskab Forventet årsafvigelse pr. 31/ Drift - Forsørgelsesydelser 541,1 541,1 542,1 1,0 Drift Arbejdsmarkedsområdet øvrige udgifter 38,0 38,0 37,0-1,0 Drift - Erhvervsområdet 5,9 5,9 5,9 0,0 Drift i alt 585,0 585,0 585,0 0,0 Kilde: Opus Økonomi * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. På driften er indmeldingerne i øjeblikket at budgettet overholdes samlet set. Udgifter til forsørgelse, forventes at blive 1,0 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret, til gengæld forventes udgifter til indsatser og øvrige udgifter at blive 1,0 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 11,7 mio. kr., og det forventes, at udvalgets forbrug vil ligge 0,4 mio. kr. under servicerammen. I henhold til den vedtagne Økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme. Forventningen til årsforbruget på forsørgelsesudgifterne bygger på den forventede udvikling i antallet af fuldtidspersoner og enhedspriserne på de enkelte ydelser. Skønnet over den forventede udvikling er baseret på det faktiske forbrug i de første 3 måneder af 2019 samt forventningen til den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. 1

37 2. Samlet oversigt Forbrug og mængder Afdeling/område (mio. kr.) Oprindelig budget Korrigeret budget Forventet regnskab 2019 Afvigelse* Antal fuldtidspersoner 2018 fra Jobindsats Antal fuldtidspersoner oprindelig budget Antal forventede fuldtidspersoner 2019 Forsikrede ledige 70,0 70,0 69,4-0, Kontanthjælp 51,2 51,2 53,8 2, Uddannelseshjælp 16,8 16,8 17,1 0, Integration 12,2 12,2 10,2-2, Førtidspension fra 1. juli 2014** 86,5 86,5 86,6 0, Førtidspension før 1. juli 2014** 125,3 125,3 126,7 1, Fleksjob 65,5 65,5 63,9-1, Ledighedsydelse 22,5 22,5 24,6 2, Ressourceforløb 16,6 16,6 15,7-0, Jobafklaringsforløb 16,5 16,5 18,1 1, Sygedagpenge 52,6 52,6 49,9-2, Revalidering 1,1 1,1 1,5 0, Seniorjob 4,3 4,3 4,6 0,3 Forsørgelsesydelser i alt 541,1 541,1 542,1 1, Indsatser - Fælles områder 0,7 0,7 0,7 0,0 Arbejdsmarkedsafdelingen 18,8 18,8 18,0-0,8 Ungeindsats og UU Djursland 10,4 10,4 10,2-0,2 Borgerservice og udbetaling 6,7 6,7 6,7 0,0 Kommunale virksomhedscentre 1,4 1,4 1,4 0,0 Øvrige udgifter i alt 38,0 38,0 37,0-1,0 Erhvervsområdet 4,9 4,9 4,9 0,0 Erhvervs- og arbejdsmarkedspulje 1,0 1,0 1,0 0,0 Erhvervsområdet i alt 5,9 5,9 5,9 0,0 I alt 585,0 585,0 585,0 0, Kilde: Jobindsats.dk & Opus Økonomi * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. ** I jobindsatstallet for 2018 indgår førtidspensionister, hvor andre kommuner betaler udgiften og de førtidspensionister, der betales 100% af staten. Men i det oprindelige budget og i det forventede regnskab er disse ikke medregnet. Derfor er der færre fuldtidspesoner i 2019 kolonnerne. -Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme forventes at blive overholdt, der er dog ydelser, hvor der forventes et merforbrug og ydelser, hvor der forventes et mindreforbrug, i forhold til det oprindelige budget. De ydelser med størst merforbrug er ledighedsydelse med 2,1 mio. kr. og kontanthjælp med 2,6 mio. kr. De største mindreforbrug er på sygedagpenge med -2,7 mio. kr. og integrationsydelse med -2,0 mio. kr. For alle fire ydelsesgrupper skyldes afvigelserne primært, at antallet af fuldtidspersoner er højere eller lavere end forudsat i det oprindelige budget. I nedenstående bemærkninger er det kun områderne, hvor det er vurderet, at afvigelserne er væsentlige, der er kommenteret. Flere ydelsesgrupper er meget tæt forbundne, de såkaldte forbundne kar. Generelt er borgere, der bevilliges førtidspension eller fleksjob ofte på en ydelse i forvejen og derved vil en tilgang på en ydelse ofte give 2

38 en afgang fra en anden. Nogle ydelser hænger mere sammen end andre. Vedrørende fleksjob og ledighedsydelse er det naturligt, at se på den samlede udvikling, idet en ledig fleksjobber har ret til at modtage ledighedsydelse. På samme måde er der også sammenhæng mellem sygedagpenge og jobafklaring. Forsikrede ledige Der er ingen bemærkninger til dette område. Kontanthjælp Det forventes at forbruget til kontanthjælp vil ligge 2,6 mio. kr. over budgetrammen. Årsagen til den forventede budgetoverskridelse er primært, at faldet i mængden af fuldtidspersoner har været lavere i 2018, end forudsat i det oprindelige budget for Det medfører, at selv om det forventede fald i mængden af kontanthjælpsmodtagere i år, stadig svarer til budgetforudsætningerne, vil budgetrammen blive overskredet, da antallet af borgere på kontanthjælp var højere end forventet ved årets start. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift pr. kontanthjælpsmodtager på kr. Den svagt stigende enhedspris er en medvirkende årsag til det forventede merforbrug, men omkring 90 procent af merforbruget skyldes mængdeudviklingen og omkring 10 procent skyldes prisudviklingen. Afdelingen har intensiveret indsatsen i forhold til kontanthjælpsmodtagerne, sådan at der er bedre balance i indsatsen og sådan at kontakten bliver intensiveret. Effekten af disse tiltag har endnu ikke vist sig, men udviklingen følges tæt. Uddannelseshjælp Der er ingen bemærkninger til dette område. Integration Det forventes at forbruget til integrationsydelse vil ligge 2,0 mio. kr. under budgetrammen. Årsagen til mindreforbruget skyldes at antallet af fuldtidspersoner er faldet. Tilgangen til ydelsen forventes fortsat at være lav, mens afgangen forventes at falde, da de tilbageværende integrationsydelsesmodtagere vil være vanskeligere at få i selvforsørgelse. Dog vil der være en løbende afgang når integrationsydelsesmodtagerne har opholdt sig i landet i 7 ud af 8 år, og dermed har ret til uddannelses- eller kontanthjælp i stedet. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 er den gennemsnitlige udgift pr. integrationsydelsesmodtager udregnet til kr. I løbet af 2018 er der indført ny lovgivning på integrationsområdet, som har medført, at visse integrationsborgere får en lavere ydelse end tidligere. Disse lovændringer har været indarbejdet i den budgetlagte enhedspris for 2019, men indtil videre har lovændringerne dog ikke sænket enhedsprisen så meget som forudsat. Det er muligt at enhedsprisen vil falde løbende over året som følge af lovændringerne. I så fald vil mindreforbruget blive højere end det forventes på nuværende tidspunkt. Indsatsen for kvinder er intensiveret. Der er etableret virksomhedscentre med pladser og der er sat en ekstra tæt opfølgning ind overfor kvinderne. Denne indsats skal sikre, at de kommer i beskæftigelse, og være med til at hindre at kvinderne ender på førtidspension. 3

39 Førtidspension Det forventes at forbruget til førtidspension, samlet set, vil ligge 1,5 mio. kr. over budgetrammen. Merudgiften skyldes at enhedsprisen er steget for de gamle sager. Udgifterne til førtidspension er delt på 2 konti, en konto med sager omfattet af gamle statsrefusionsregler før 1. juli 2014 og en med sager omfattet af nye refusionsregler efter 1. juli På førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 varierer den kommunale medfinansiering fra 0 pct. til 65 pct. I takt med at disse borgere overgår til folkepension og der visiteres nye borgere til førtidspension, øger det Norddjurs Kommunes medfinansiering til førtidspension, da Norddjurs Kommune medfinansierer tæt ved 80 % af udgifterne ved førtidspensioner tilkendt efter 1. juli Førtidspension - gamle statsrefusionsregler Det forventes, at der i alt vil være fuldtidspersoner, som modtager førtidspension i 2019 efter de gamle statsrefusionsregler. I det oprindelige budget er der forudsat fuldtidspersoner. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift pr. førtidspensionist på kr. Det er indregnet i mængde forudsætningen, at pensionsalderen hæves i Førtidspension - nye statsrefusionsregler Det forventes, at der i alt vil være 552 fuldtidspersoner som modtager førtidspension i 2019 efter de nye statsrefusionsregler. I det oprindelige budget er der forudsat 546 fuldtidspersoner. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift pr. førtidspensionist på kr. Fleksjob og ledighedsydelse Det forventes at forbruget til fleksjob vil ligge 1,6 mio. kr. under budgetrammen, mens forbruget til ledighedsydelse vil ligge 2,1 mio. kr. over budgetrammen. Samlet set er der en overskridelse på 0,5 mio. kr., der primært vedrører en mindre stigning i antal borgere på ydelse. Fleksjob og ledighedsydelse er så tæt forbundne, at det er naturligt, at se på den samlede udvikling. Hvis man er godkendt til fleksjob, men er ledig, har man ret til at modtage ledighedsydelse. Samlet set er der en stigning i antallet, i forhold til det forventede i oprindelige budget. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson for fleksjob og for ledighedsydelse. I regnskabet for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson for fleksjob og på kr. for ledighedsydelse. En del af mindreforbruget på fleksjob kan altså forklares af en lavere enhedspris, mens merforbruget på ledighedsydelse udelukkende skyldes udviklingen i antallet af fuldtidspersoner. Afdelingen har investeret i en mere intensiv indsats for borgere på ledighedsydelse, der er forholdsvis dyrere end fleksjob. Det er forventningen, at denne indsats vil betyde, at de to ydelser forskyder positivt i forhold til hinanden. Ressourceforløb Der er ingen bemærkninger til dette område. Jobafklaring Det forventes at forbruget til jobafklaring vil ligge 1,6 mio. kr. over budgetrammen. 4

40 I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift pr. jobafklaringsforløb på kr. Stigningen i enhedsprisen og en stigning i antallet på 6 fuldtidspersoner er årsagen til merforbruget. Afdelingen har i samarbejde med AMK-øst gennemgået et betydeligt antal sager på jobafklaring og det er på baggrund af denne gennemgang forventningen, at et antal af sagerne kan lukkes med en raskmelding. Sygedagpenge Det forventes at forbruget til sygedagpenge vil ligge 2,7 mio. kr. under budgetrammen. Mindreforbruget skyldes primært, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i 2018 endte lavere. I 2018 faldt antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i kvartal og stigningen i vinterperioden i 4. kvartal blev ikke så høj som forventet. Derfor er udgangspunktet for 2019, et lavere antal fuldtidspersoner end forudsat i det oprindelige budget for Det forventes at udviklingen i mængden i løbet af 2019 vil ligne udviklingen i 2018, det vil sige at der forventes et fald i mængden henover sommermånederne, som følge af afgang til fleksjob, ressourceforløb, jobafklaring og førtidspension, og en relativt lav tilgang af nye sager. Henover vinteren forventes der en stigning i mængden af fuldtidspersoner som følge af øget tilgang af sygedagpengesager. Forventningen til mængdeudviklingen i 2019 svarer stadig til budgetforudsætningerne i det oprindelige budget. Afdelingen tager meget tidlig kontakt til borgere, der er sygemeldt fra beskæftigelse og arbejdsløshedsforsikring, ligesom der er investeret i en fastholdelseskonsulent, der understøtter fastholdelse af skadede eller langtidssyge. I det oprindelige budget for 2019 er der antaget en gennemsnitlig nettoudgift på kr. pr. fuldtidsperson. I det forventede regnskab for 2019 forventes der en gennemsnitlig udgift pr. sygedagpengemodtager på kr. Revalidering Der er ingen bemærkninger til dette område. Seniorjob Der er ingen bemærkninger til dette område. Arbejdsmarkedsafdelingen Det forventes at forbruget til arbejdsmarkedsafdelingen vil ligge 1,0 mio. kr. under budgetrammen. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt færre borgere, der modtager personlig assistance og færre borgere, der gør brug af jobrotationsordningen end forventet ved budgetlægningen. Øvrige udgifter På integrationsindsatsen er grundtilskuddet pr. integrationsborger sat ned i forhold til Derudover må det forventes, at det lavere antal integrationsborgere medfører, at indtægterne fra resultattilskud vil være lavere end i De lavere indtægter er indarbejdet i budgettet, det forventes derfor at budgetrammen kan overholdes. Statsrefusion for kommunernes beskæftigelsesindsats er fra i år afskaffet og kommunerne kompenseres i stedet via bloktilskuddet. Lovændringen er trådt i kraft fra 1. januar 2019, dog med undtagelse af dagpenge- 5

41 og sygedagpengeområdet, hvor det er muligt at få statsrefusion frem til 1. juli Der er fortsat statsrefusion på indsatsudgifter til jobafklaring og ressourceforløb. Det forventes pt. at budgetrammerne til beskæftigelsesindsatsen kan overholdes. Forvaltningen vil følge, om den forventede adfærdsændring i kommunerne, der førte til budgetreduktionen, er slået i gennem på landsplan. Det skyldes, at forudsætningen for besparelsen bygger på forventningen om, reduktion i udgiften under et. Hvis udgiften ikke er faldet, som antaget, vil forvaltningen orientere selvstændigt herom. Erhvervsområdet Der er ingen bemærkninger til dette område. Budgetflytninger mellem udvalg Udgifterne til aktivitetstilbuddene i Allingåbro og Grenaa under ungeindsatsen er budgetlagt på konto 6 (økonomiudvalget). Udgifterne skal jævnfør Økonomi- og indenrigsministeriets konteringsvejledning, konteres på konto 5 under den kommunale beskæftigelsesindsats på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Der søges derfor om omplacering af budget på 1,5 mio. kr. til aktivitetstilbud i Allingåbro og Grenaa fra økonomiudvalget til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget for 2019 og overslagsårene. Dette betyder samtidig, at udgifterne flyttes fra indenfor servicerammen til udenfor servicerammen. 6

42 Bilag: 4.4. Grafer BILAG Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60164/19

43 Ledelsesinformationsoversigt Arbejdsmarkedsområdet Område Side I alt A-dagpenge 2 1 Kontanthjælp 3 0 Uddannelseshjælp 4 0 Integrationsydelse 5 1 Sygedagpenge 6 1 Jobafklaring 7 0 Ressourceforløb 8 1 Revalidering 9 0 Fleksjob 10 1 Ledighedsydelse 11 0 Førtidspension 12 0 Samlet budget - 1 Forklaring til figurer for de enkelte forsørgelsestyper Nedenfor gives en introduktion til de figurer, som der præsenteres for hver forsørgelsestype. Andel af den samlede medfinansiering fordelt på procentsats Figuren viser fordelingen af den kommunale medfinansiering af de offentlige forsørgelsesudgifter sidste år og pågældende år. Dermed er det muligt at se, om enhedsomkostningerne er stigende eller faldende. Antal fuldtidspersoner Figuren viser, hvor mange fuldtidspersoner som modtog offentlig forsørgelse i samme periode i hhv. sidste år og indeværende år. Antal åbnede og afsluttede sager Figuren viser, hvor mange sager der er blevet åbnet og afsluttet i samme periode i hhv. sidste år og indeværende år. Dermed kan man se, om der er omsætning i sagerne, og om der kan forventes en stigning eller et fald i antallet af fuldtidspersoner. Antal afholdte samtaler og andel aktiveringsberørte Figuren viser, hvor mange samtaler der er blevet afholdt, og hvor stor en andel modtagerne af offentlig forsørgelse der har deltaget i et aktivt tilbud i samme periode i hhv. sidste år og indeværende år. Dermed vises, om Jobcenteret har kontakt til borgerne indenfor en bestemt ydelse og om deltager i et beskæftigelsesfremmende tilbud.

44 A-dagpenge Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 2,7% 2,1% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m33,9% #### Andel af den samlede medfinansiering til A-dagpenge, Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb Antal samtalaktive fuldtidspersoner 2019 budge70 på A-dagpenge pct. m26,6% #### fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb A-dagpen jan , pct. m36,8% #### 45,0% 41,9% A-dagpen feb , ,0% 36,8% ,9% 34,1% A-dagpen 35,0% mar #I/T ,4129 A-dagpenge 500 A-dagpen 30,0% apr 26,6% #I/T ,1877 Gennem2018 ja2019 jan - feb 25,0% 21,9% 400 A-dagpen maj #I/T , ,0% A-dagpen jun #I/T ,0% 474,1174 A-dagpen 10,0% jul #I/T ,4659 Antal st 2018 ja2019 jan 5,0% 2,7% 2,1% A-dagpen aug #I/T ,0202 Påbegyn ,0% 100 A-dagpen 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct. 473,7592 Afslutte A-dagpenmedfinansiering 2019 medfinansiering 3 okt medfinansiering #I/T medfinansiering 528 jan feb mar apr maj jun 461,2498 jul aug sep okt nov dec A-dagpen nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,1 474,7663 Antal af 2018 ja2019 jan - feb 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret A-dagpen dec #I/T ,2008 Afholdte A-dagpen Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 601 Kilder: 452Jobindsats.dk, Fasit18,5 Andel ak 19% 17% A-dagpen nov ,3 A-dagpenAntal 2018 startede og 10stoppede okt personer på A-dagpenge i 2018 Antal afholdte samtaler og andel aktiveringsberørte i ,4 A-dagpen sep jan og 2019 jan 2018 jan - feb og 2019 jan - feb , % A-dagpen aug , A-dagpen jul % ,2 20% A-dagpen jun ,5 17% % 400 A-dagpen maj , % A-dagpen apr ,5 A-dagpen mar ,9 5% 200 A-dagpen feb ,5 0% A-dagpen jan jan feb 17, jan - feb 0 Kilde: Jobindsats.dk 2018 jan 2019 jan Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Idet jobindsats opgiver afholdte samtaler per 1½ måned, er månedstal approksimeret ved at dividere med 1,5.

45 Kontanthjælp Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,2% 0,3% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 3,8% 4,8% Andel af den samlede medfinansiering til Kontanthjælp, Antal fuldtidspersoner på Kontanthjælp Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m 2,7% 3,8% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Kontanth jan , pct. m93,3% #### 100,0% 93,3% 91,2% Kontanth feb ,7013 Kontanth 80,0% mar #I/T ,6476 Kontanthjælp 400 Kontanth apr #I/T ,1997 Gennem2018 ja2019 jan - feb 60,0% Kontanth maj #I/T , Kontanth 40,0% jun #I/T , Kontanth 20,0% jul #I/T ,1303 Antal st 2018 ja2019 jan Kontanth ,2% 0,3% 3,8% 4,8% 2,7% 3,8% 5 aug #I/T ,1293 Påbegyn ,0% Kontanth 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,1286 Afslutte Kontanth medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 473 jan feb mar apr maj 422,1626 jun jul aug sep okt nov dec Kontanth nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,5341 Antal af 2018 ja2019 jan 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Kontanth dec #I/T ,3 420,8123 Afholdte Kontanth Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 471 Kilder: 15Jobindsats.dk, 189 Fasit34,1 Andel ak 14% 19% Kontanth nov ,2 KontanthAntal 2018 startede og 10 stoppede okt personer på Kontanthjælp i Antal afholdte samtaler 39,4 og andel aktiveringsberørte i Kontanth sep jan og 2019 jan ,8 jan og 2019 jan Kontanth aug , % Kontanth jul , Kontanth jun ,3 20 Kontanth % 5 maj ,1 Kontanth apr ,3 10 Kontanth mar ,5 10 Kontanth feb ,2 Kontanth jan , jan 2019 jan jan 2019 jan 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

46 Uddannelseshjælp Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,5% 0,7% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 7,0% 7,6% Andel af den samlede medfinansiering til Antal fuldtidspersoner på Uddannelseshjælp Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m10,8% #### Uddannelseshjælp, fordelt på procentsats i 2018 jan - feb Uddanne jan og 2019 jan - feb 206, pct. m81,8% #### Uddanne feb , ,0% 200 Uddanne mar #I/T 81,8% ,1% 214,352 Uddannelseshjælp 80,0% Uddanne apr #I/T ,5368 Gennem2018 ja2019 jan - feb Uddanne 60,0% maj #I/T , Uddanne 40,0% jun #I/T ,7785 Uddanne 20,0% jul #I/T ,9104 Antal st 2018 ja2019 jan 7,0% 7,6% 10,8% 12,6% Uddanne ,5% 0,7% 50 5 aug #I/T ,4161 Påbegyn ,0% Uddanne 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,7749 Afslutte Uddanne medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 188 jan feb mar apr maj 199,0982 jun jul aug sep okt nov dec Uddanne nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,1 207,432 Antal af 2018 ja2019 jan 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Uddanne dec #I/T ,7 197,1695 Afholdte Uddanne Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 200 Kilder: 5Jobindsats.dk, Fasit53,4 Andel ak 27% 27% Uddanne nov ,6 UddanneAntal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Uddannelseshjælp i Antal afholdte samtaler 59,5 og andel aktiveringsberørte i Uddanne sep jan og 2019 jan ,2 jan og 2019 jan Uddanne aug % Uddanne jul % 27% 46, % Uddanne jun ,1 Uddanne maj % ,1 Uddanne apr ,2 15% Uddanne mar % Uddanne feb ,6 5 Uddanne jan ,8 5% jan 2019 jan jan 2019 jan 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

47 Integrationsydelse Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,8% 0,1% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 5,1% 1,8% Andel af den samlede medfinansiering til Antal fuldtidspersoner på Integrationsydelse Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m10,1% 4,1% Integrationsydelse, fordelt på procentsats i 2018 jan - feb Integratio jan og 2019 jan - feb 156, pct. m84,1% #### Integratio feb , ,0% 94,0% 200 Integratio mar #I/T 84,1% ,5327 Integrationsydelse 80,0% Integratio apr #I/T ,9811 Gennem2018 ja2019 jan - feb Integratio 60,0% maj #I/T , Integratio 40,0% jun #I/T ,8317 Integratio 20,0% jul #I/T ,6348 Antal st 2018 ja2019 jan - dec Integratio ,8% 5,1% 10,1% 0,1% 5 aug 1,8% 4,1% 50 #I/T ,2497 Påbegyn 0 0 0,0% Integratio 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,275 Afslutte 0 0 Integratio medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 148 jan feb mar apr maj 171,2986 jun jul aug sep okt nov dec Integratio nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb #### #### 172,586 Antal af 2018 ja2019 jan - dec 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Integratio dec #I/T #### #### 175,1772 Afholdte 0 0 Integratio Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 144 Kilder: Jobindsats.dk, #### Fasit #### Andel ak##### #### Integratio nov 144 #### #### Integratio okt 148 #### #### Integratio sep 156 #### #### Integratio aug 165 #### #### Integratio jul 179 #### #### Integratio jun 189 #### #### Integratio 2018 Antal startede 5 maj og stoppede 191 #### Antal #### samtaler for borgere på Integratio 2018 personer 4 på aprintegrationsydelse er 188 #### integrationsydelse #### er ikke Integratio 2018 ikke tilgængelig 3 mar via jobindsats.dk tilgængelig via jobindsats.dk 195 #### #### Integratio feb 203 #### #### Integratio jan 201 #### ####

48 Sygedagpenge Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 5,1% 5,5% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m44,8% #### Andel af den samlede medfinansiering til Sygedagpenge, Antal fuldtidspersoner på Sygedagpenge Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m20,8% #### fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Sygedagp jan , pct. m29,2% #### 50,0% 44,8% Sygedagp feb 43,3% ,4068 Sygedagp 40,0% mar #I/T ,0% ,9437 Sygedagpenge Sygedagp apr #I/T 29,2% ,3035 Gennem2018 ja2019 jan - feb 30,0% 400 Sygedagp maj 20,8% #I/T 18,3% , Sygedagp 20,0% jun #I/T ,1952 Sygedagp 10,0% 5,1% 20195,5% 6 jul #I/T ,2672 Antal st 2018 ja2019 jan Sygedagp aug #I/T ,4537 Påbegyn ,0% Sygedagp 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,7881 Afslutte Sygedagp medfinansiering 2019 medfinansiering 3 okt medfinansiering #I/T medfinansiering 479 jan feb mar apr maj 484,9722 jun jul aug sep okt nov dec Sygedagp nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,5 521,0452 Antal af 2018 ja2019 jan 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Sygedagp dec #I/T ,3 533,9425 Afholdte Sygedagp Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 488 Kilder: 457Jobindsats.dk, Fasit 4,2 Andel ak 3% 3% Sygedagp nov ,1 Sygedagp Antal 2018startede 10 og okt stoppede personer på Sygedagpenge i Antal 537 afholdte 379samtaler 5 og andel aktiveringsberørte i Sygedagp sep jan og 2019 jan ,7 jan og 2019 jan Sygedagp aug ,4 3% 669 Sygedagp jul ,5 3% % 3% 565 Sygedagp jun , % Sygedagp maj ,1 Sygedagp apr ,6 2% Sygedagp mar , % Sygedagp feb ,9 Sygedagp jan % jan 2019 jan jan 2019 jan 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

49 Jobafklaring Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,0% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 0,5% 0,1% Andel af den samlede medfinansiering til Jobafklaring, Antal fuldtidspersoner på Jobafklaring Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m12,8% 8,1% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Jobafklar jan , pct. m86,7% #### 100,0% 91,7% Jobafklar feb ,7% , Jobafklar 80,0% mar #I/T ,9745 Jobafklaring 120 Jobafklar apr #I/T ,1301 Gennem2018 ja2019 jan - feb 60,0% 100 Jobafklar maj #I/T , Jobafklar 40,0% jun #I/T , Jobafklar 20,0% jul 12,8% #I/T 8,1% ,1138 Antal st 2018 ja2019 jan 40 Jobafklar ,0% 0,0% 5 aug 0,5% 0,1% #I/T ,2091 Påbegyn ,0% 20 Jobafklar 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,1655 Afslutte 5 18 Jobafklar medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 155 jan feb mar apr maj jun 147,543 jul aug sep okt nov dec Jobafklar nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb #### #### 147,053 Antal af 2018 ja2019 jan - dec 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Jobafklar dec #I/T #### #### 150,0816 Afholdte 0 0 Jobafklar Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 157 Kilder: 8Jobindsats.dk, 10 #### Fasit #### Andel ak##### #### Jobafklar nov #### #### Jobafklar Antal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Jobafklaring i #### #### Jobafklar sep jan og 2019 jan #### #### Jobafklar aug #### #### 18 Jobafklar jul #### #### 16 Jobafklar jun #### #### Antal samtaler for borgere i Jobafklar maj jobafklaring #### #### er ikke tilgængelig Jobafklar apr via 8 #### jobindsats.dk #### Jobafklar mar #### #### Jobafklar feb #### #### 4 Jobafklar jan #### #### jan 2019 jan Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Kilde: Jobindsats.dk

50 Ressourceforløb Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,0% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 1,2% 0,5% Andel af den samlede medfinansiering til Ressourceforløb, Antal fuldtidspersoner på Ressourceforløb Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m 3,5% 1,8% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Ressourc jan , pct. m95,3% #### 120,0% Ressourc feb , ,3% 97,7% Ressourc 100,0% mar #I/T ,6545 Ressourceforløb Ressourc 80,0% apr #I/T ,4265 Gennem2018 ja2019 jan - feb Ressourc 60,0% maj #I/T , Ressourc 40,0% jun #I/T ,9182 Ressourc 20,0% jul #I/T ,3975 Antal st 2018 ja2019 jan Ressourc ,0% 0,0% 5 aug 1,2% 0,5% 3,5% #I/T 1,8% ,0177 Påbegyn 0 0 0,0% 20 Ressourc 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,1718 Afslutte 5 10 Ressourc medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 139 jan feb mar apr maj 139,8551 jun jul aug sep okt nov dec Ressourc nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,2 142,1704 Antal af 2018 ja2019 jan 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Ressourc dec #I/T ,2 144,9596 Afholdte Ressourc Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 140. Kilder: Jobindsats.dk,. 43 Fasit33,3 Andel ak 20% 18% Ressourc nov ,5 Ressourc Antal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Ressourceforløb i Antal afholdte 54samtaler 31,9 og andel aktiveringsberørte i Ressourc sep jan og 2019 jan ,1 jan og 2019 jan Ressourc aug % Ressourc jul , % 20% Ressourc jun , % Ressourc maj ,6 15% 50 Ressourc apr ,1 40 Ressourc mar ,5 10% 4 30 Ressourc feb ,1 Ressourc 2 5% jan , jan 2019 jan jan 2019 jan 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

51 Revalidering Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,0% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 0,0% 0,0% Andel af den samlede Antal medfinansiering fuldtidspers2019 til faktis Revalidering, 2018 faktis feb Antal samtalaktive fuldtidspersoner 2019 budge70 på Revalidering pct. m 0,0% 4,8% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Revalider jan , pct. m##### #### Revalider 120,0% feb , ,0% 95,2% Revalider 100,0% mar #I/T , Revalidering Revalider apr #I/T ,0% 7, Gennem2018 ja2019 jan - feb Revalider maj #I/T ,0% 7, Revalider jun #I/T 11 7, ,0% 6 Revalider jul #I/T 10 6, Antal st 2018 ja2019 jan 20,0% Revalider ,0% 0,0% 5 aug 0,0% 0,0% 0,0% #I/T 4,8% , Påbegyn 0 0 0,0% 2 Revalider sep #I/T 10 7, Afslutte pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. 0 Revalider medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 9 jan feb mar apr maj jun 6, jul aug sep okt nov dec Revalider nov #I/T , Antal af 2018 ja2019 jan 2018 jan - feb 2019 jan - feb 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Revalider dec #I/T , Afholdte 0 0 Revalider Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 10. Kilder: Jobindsats.dk,. Fasit 90 Andel ak 94% 100% Revalider nov RevaliderAntal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Revalidering i Antal. afholdte samtaler 90 og andel aktiveringsberørte i Revalider sep jan og 2019 jan jan og 2019 jan Revalider aug % 1 0,9 Revalider jul ,8 100% 100% 94% Revalider jun ,9 1 0,7 80% Revalider maj 13. 0, ,6 Revalider apr 14. 0, ,9 60% Revalider mar 15. 0, ,3 0 0,3 40% Revalider feb ,8 0 0,2 Revalider jan ,1 20% jan 2019 jan 0, jan 2019 jan 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

52 Fleksjob Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,0% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 1,2% 0,0% Andel af den samlede medfinansiering til Fleksjob, fordelt Antal fuldtidspersoner på Fleksjob Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m 1,2% 1,1% på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Fleksjob jan , pct. m97,7% #### 120,0% Fleksjob feb ,7% 98,9% 753,1948 Fleksjob 100,0% mar #I/T ,5246 Fleksjob 600 Fleksjob 80,0% apr #I/T ,4806 Gennem2018 ja2019 jan - feb 500 Fleksjob 60,0% maj #I/T , Fleksjob 40,0% jun #I/T , Fleksjob 20,0% jul #I/T ,2695 Antal st 2018 ja2019 jan 200 Fleksjob ,0% 0,0% 5 aug 1,2% 0,0% 1,2% #I/T 1,1% ,5087 Påbegyn ,0% 100 Fleksjob 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,2619 Afslutte 14 8 Fleksjob medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 722 jan feb mar apr maj 814,5801 jun jul aug sep okt nov dec Fleksjob nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb #### #### 821,7511 Antal af 2018 ja2019 jan - dec 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Fleksjob dec #I/T #### #### 824,7796 Afholdte 0 0 Fleksjob Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 724 Kilder: 9Jobindsats.dk, 13 #### Fasit #### Andel ak##### #### Fleksjob nov #### #### Fleksjob Antal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Fleksjob i 2018 jan #### #### Fleksjob sep og 2019 jan #### #### Fleksjob aug #### #### Fleksjob jul #### Antal samtaler #### for borgere i Fleksjob jun #### fleksjob #### er ikke tilgængelig via Fleksjob maj #### jobindsats.dk #### 8 Fleksjob apr #### #### Fleksjob mar #### #### Fleksjob feb #### #### Fleksjob jan #### #### jan 2019 jan Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Kilde: Jobindsats.dk

53 Ledighedsydelse Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,2% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 0,6% 1,6% Andel af den samlede medfinansiering til Ledighedsydelse, Antal fuldtidspersoner på Ledighedsydelse Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis feb samtalaktive 2019 budge70 pct. m 0,3% 1,7% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Ledighed jan , pct. m99,0% #### 120,0% Ledighed feb ,0% 96,7% 154,3029 Ledighed 100,0% mar #I/T ,3788 Ledighedsydelse 120 Ledighed 80,0% apr #I/T ,6886 Gennem2018 ja2019 jan - feb 100 Ledighed 60,0% maj #I/T , Ledighed 40,0% jun #I/T , Ledighed 20,0% jul #I/T ,4363 Antal st 2018 ja2019 jan 40 Ledighed ,2% 0,0% 5 aug 0,6% 1,6% 0,3% #I/T 1,7% ,0264 Påbegyn ,0% 20 Ledighed 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,1974 Afslutte Ledighed medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering 154 jan feb mar apr maj 156,0181 jun jul aug sep okt nov dec Ledighed nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb ,1 154,7649 Antal af 2018 ja2019 jan 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Ledighed dec #I/T ,7477 Afholdte Ledighed Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 158 Kilder: 34Jobindsats.dk, Fasit 18 Andel ak 14% 10% Ledighed nov ,9 Ledighed Antal 2018 startede og 10stoppede okt personer på Ledighedsydelse i Antal afholdte 28 34samtaler 21,1 og andel aktiveringsberørte i Ledighed sep jan og 2019 jan ,2 jan og 2019 jan Ledighed aug , % Ledighed jul % 14% 40 Ledighed jun ,5 12% Ledighed maj ,5 10% 10% Ledighed apr ,6 8% Ledighed mar ,7 6% Ledighed feb ,9 4% Ledighed jan , jan 2019 jan jan 2019 jan 2% 0% Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Afholdte samtaler Andel aktiveringsberørte Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk

54 Førtidspension Andel af2018 ja2019 jan - feb 20 pct. m 0,1% 0,0% Fuldtidspers. Start Stop 60 pct. m 1,7% 0,9% Andel af den samlede medfinansiering til Førtidspension, Antal fuldtidspersoner på Førtidspension Antal fuldtidspers2019 faktis 2018 faktis mar samtalaktive 2019 budge70 pct. m 2,8% 1,5% fordelt på procentsats i 2018 jan - feb og 2019 jan - feb Førtidspe jan , pct. m95,5% #### 120,0% 1800 Førtidspe feb ,167 95,5% 97,5% 1600 Førtidspe 100,0% mar ,25 Førtidspension Førtidspe 80,0% apr #I/T ,333 Gennem2018 ja2019 jan - mar Førtidspe 60,0% maj #I/T , Førtidspe jun #I/T ,0% 1766,5 600 Førtidspe 20,0% jul #I/T ,583 Antal st 2018 ja2019 jan - mar Førtidspe ,1% 0,0% 5 aug 1,7% 0,9% 2,8% #I/T 1,5% ,667 Påbegyn ,0% 200 Førtidspe 2019 pct. 4 sep 60 pct. 70 #I/T pct pct ,75 Afslutte Førtidspe medfinansiering medfinansiering okt medfinansiering #I/T medfinansiering jan. feb mar #### apr #### maj 1778,833 jun jul aug sep okt nov dec Førtidspe nov jan - feb 2019 jan #I/T - feb #### #### 1781,917 Antal af 2018 ja2019 jan - dec 2019 faktisk 2018 faktisk 2019 budgetteret Førtidspe dec #I/T #### #### 1785 Afholdte 0 0 Førtidspe Kilde: STARs 2018 refusionsløsning 12 dec 1742 Kilder: 28Jobindsats.dk, 17 #### Fasit #### Andel ak##### #### Førtidspe nov #### #### Førtidspe Antal 2018startede 10 og stoppede okt personer på Førtidspension i #### #### Førtidspe jan sep - mar og 2019 jan - mar #### #### Førtidspe aug #### #### 60 Førtidspe jul #### Antal samtaler #### for borgere i Førtidspe jun #### jobafklaring #### er ikke tilgængelig Førtidspe maj #### via jobindsats.dk #### 40 Førtidspe apr #### #### 30 Førtidspe mar #### #### Førtidspe feb #### #### Førtidspe jan #### #### jan - mar 2019 jan - mar Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Kilde: Jobindsats.dk

55 Bilag: 4.2. Dagsordenspunkt: Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2019_21953 Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78233/19

56 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo marts /43 Åben Sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Opr. Korr. Budget budget ekskl. drifts- Forventet regnskab Afvigelse til korr. budget* Budget 2019 (mio. kr.) overførsler Drift udenfor servicerammen 573,3 573,3 573,7 0,4 Drift indenfor servicerammen 11,7 11,7 11,3-0,4 Drift i alt 585,0 585,0 585,0 0,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Servicerammen for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget udgør i ,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. indenfor servicerammen på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område. I henhold til den vedtagne økonomiske politik for Norddjurs Kommune skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme. Overordnet konklusion på drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet forbrug på 585,0 mio. kr., hvilket svarer til det oprindelige budget uden overførsler på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område.

57 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Der er dog ydelser, hvor der forventes et merforbrug, og ydelser, hvor der forventes et mindreforbrug, i forhold til det oprindelige budget. De ydelser med størst merforbrug er ledighedsydelse med 2,1 mio. kr. og kontanthjælp med 2,6 mio. kr. De største mindreforbrug er på sygedagpenge med -2,7 mio. kr. og integrationsydelse med -2,0 mio. kr. For alle fire ydelsesgrupper skyldes afvigelserne primært, at antallet af fuldtidspersoner er højere eller lavere end forudsat i det oprindelige budget. Udgifterne til aktivitetstilbuddene i Allingåbro og Grenaa under ungeindsatsen er budgetlagt på konto 6 (økonomiudvalget). Udgifterne skal jævnfør Økonomi- og indenrigsministeriets konteringsvejledning, konteres på konto 5 under den kommunale beskæftigelsesindsats på erhvervsog arbejdsmarkedsudvalget. Der søges derfor om omplacering af budget på 1,5 mio. kr. til aktivitetstilbud i Allingåbro og Grenaa fra økonomiudvalget til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget for 2019 og overslagsårene. Dette betyder samtidig, at udgifterne flyttes fra indenfor servicerammen til udenfor servicerammen. Budgetopfølgningen pr. ultimo marts måned samles for alle fagudvalg i en sag, som videresendes til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Arbejdsmarkedschefen, chefen for ungeindsats og ungdommens uddannelsesvejledning, chefen for digitalisering og borgerservice og erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatschefen indstiller, 1. at der godkendes en omplacering af budget på 1,5 mio. kr. til aktivitetstilbud i Allingåbro og Grenaa fra økonomiudvalget til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget for 2019 og overslagsårene. 2. at budgetopfølgningen pr. ultimo marts godkendes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt

58 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Godkendt Bilag: Åben Grafer (60164/19) (H) Åben EAU-puljen (60165/19) (H) Åben EAU budgetopfølgning BILAG (60178/19) (H)

59 Bilag: 4.1. Pressemeddelelse om VEU Udvalg: Norddjurs Beskæftigelsesråd Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78505/19

60 Pressemeddelelse Dato: Norddjurs Kommune sætter skub i voksen, -efter- og videreuddannelse Den 29. april har Norddjurs Kommune sammen med lokale erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og uddannelsesinstitutioner indgået en fireårig samarbejdsaftale om øget anvendelse af voksen, -efter og videreuddannelse (VEU) i Norddjurs Kommune. "Jeg er meget glad for, at alle parter er enige om at anvende redskaberne i VEUaftalen og derved bidrage til, at arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune har de rette kompetencer til rette tid", udtaler formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune Else Søjmark. Fra vestre ses: Kirsten Hvid Schmidt (bestyrelsesmedlem i Erhverv Grenaa), Jakob Beck Wätjen (HORE- STA), René Dybdal (Rander Social- og Sundhedsskole), Bent Klim Johansen (LO), Else Søjmark (formand erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune), Jens Højlund (Viden Djurs), Inge Rasmussen (FOA Randers), Lene Hartmann (FOA Randers) og Lars Sørensen (næstformand erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune). "Den vigtigste indsats i forhold til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft er aktivt at samarbejde om og understøtte, at arbejdsstyrkens kompetencer svarer til virksomhedernes efterspørgsel, og at arbejdsstyrkens kompetencer til enhver tid matcher de forandringer, der sker på et omskifteligt arbejdsmarked", udtaler Else Søjmark videre. 1

61 Baggrunden for aftalen har været Norddjurs Kommunes ønske om i fællesskab med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne at arbejde for at øge kendskabet til og brugen af mulighederne for voksen-, efter- og videreuddannelse - både i forhold til opkvalificering og i forhold til fag- eller brancheskifte. Med aftalen tilkendegiver Norddjurs Kommune at ville arbejde for blandt andet at informere og vejlede virksomhederne om voksen-, efter- og efteruddannelse i forbindelse med virksomhedskontakten og tilbyde erstatningsarbejdskraft, når medarbejdere opkvalificeres. "Jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde og til at se resultaterne af den øgede indsats på VEU-området, som der vil blive fulgt op på i regi af Norddjurs Beskæftigelsesråd samt erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget", afslutter Else Søjmark. Ser frem til nye kompetencer De øvrige underskrivende parter har med aftalen hver især tilkendegivet at ville arbejde for at understøttet øget brug af voksen-, efter- og efteruddannelse, blandt andet ved inden for hvert deres område at udbrede viden om mulighederne i VEUsystemet. Bent Klim Johansen fra LO Djursland udtaler: På vegne af lønmodtagerorganisationerne er jeg tilfreds med, at parterne har indgået en aftale, der understøtter de ansattes adgang til voksen- og efteruddannelse. De faglige overenskomster giver gode muligheder for efteruddannelse, og de muligheder vil vi gerne være med til at sætte fokus på og sikre bliver omsat til nye kompetencer på virksomhederne. Jakob Beck Wätjen fra HORESTA (hotel-, restaurant- og turisterhvervet) fortsætter: "Voksen- og efteruddannelse er et vigtigt redskab i forhold til at sikre, at arbejdsgiverne har adgang til de rette kompetencer til både at opretholde og udvikle deres virksomheder. På arbejdsgivernes vegne er jeg glad for at kunne se frem til at tættere samarbejde med de øvrige underskrivere af aftalen om de overenskomstbestemte muligheder for efteruddannelse. Fra Social-og Sundhedsskolen i Randers lyder det fra René Dybdal, at Social- og Sundhedsskolen har gode erfaringer med tilsvarende samarbejde om VEU med andre østjyske kommuner og ser frem til at tage næste skridt og sammen med Norddjurs Kommune, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer at afdække hvilke behov, der er for at stille uddannelse til rådighed i Norddjurs Kommune." 2

62 Fakta om VEU-godtgørelse VEU-godtgørelse gør det økonomisk muligt at opkvalificere medarbejdere gennem deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Godtgørelsen gælder som udgangspunkt alle medarbejdere, der højst har erhvervsuddannelsesniveau, eller der ikke har brugt deres videregående uddannelse de seneste fem år eller mere. VEU-godtgørelse kan gives til ansøgeren eller udbetales til virksomheden som refusion, hvis virksomheden udbetaler sædvanlig løn til sine ansatte, mens de er under uddannelse. Et eksempel: En engrosvirksomhed har netop fået etableret en ny webshop på sin hjemmeside, som skal kobles sammen med en ny edb-lagerstyring. Virksomheden har flere ufaglærte lagerassistenter, som derfor får tilbudt et fem dages AMU kursus i edb-lagerstyring med e-handel. Virksomheden udbetaler sædvanlig løn under medarbejdernes uddannelse og modtager VEU-godtgørelse som refusion. VEU-godtgørelsen for fuldtidsundervisning svarer til gældende dagpengesats. Samarbejdsaftalen er indgået i forlængelse af den nationale trepartsaftale fra 2017 om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, som giver medarbejdere og arbejdsgivere adgang til et stærkere, mere overskueligt og mere fleksibelt uddannelsessystem. Det skal gøre det lettere for virksomhederne at få opkvalificeret medarbejdere og gøre det lettere for jobcentrene at få ledige på kurser. For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt: Arbejdsmarkedschef i Norddjurs Kommune Erik Holck Hansen ehh@norddjurs.dk Tlf Formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune Else Søjmark es@norddjurs.dk Tlf