LIF og den sundhedspolitiske debat. Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF

Transkript

1 LIF og den sundhedspolitiske debat Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF

2 Om LIF 39 medlemmer står for ca. 65 procent af omsætningen på det danske lægemiddelmarked. Medlemmer er virksomheder, der forsker, udvikler, producerer og sælger lægemidler. Danske producenter og udenlandske datterselskaber. Lægemidler er den største enkelte eksportvare for Danmark, og udgør ca. 42 mia. kr. om året. Ca mennesker er ansat i Lægemiddelindustrien. Forskning i Danmark for ca. 6 mia. kroner.

3 39 medlemsvirksomheder

4 Lægemiddelindustriforeningen Mission: LIF arbejder for, at lægemiddelindustrien har de bedst mulige betingelser for at forske, udvikle, markedsføre, distribuere og informere om lægemidler, for derigennem at sikre patienterne en bred og hurtig adgang til den bedste medicinske behandling. LIFs vision: - at værdien af lægemidler for det danske samfund er synlig og anerkendt i et sundhedsvæsen med patienten i centrum. - at lægemiddelindustrien opfattes som en ansvarlig partner, der yder et værdifuldt bidrag til samfundet. 4

5 LIFs bidrag til industriens værdikæde Sundhedspolitik Forskningspolitik Lovgivning om dyreforsøg Lægemiddellov Bekæmpe forfalsket medicin Teknik Apoteksforhold Rabatter Sundhedsloven Medicinpriser Medicintilskud Forskningens rammevilkår Vilkår for klinisk forskning Patenter IPR Miljø Bivirkningsovervågning Grossistforhold Amgros Markedsføringsregler Patientinformation Selvjustits, Etik & image FL-midler til forskning

6 Hvorfor engagerer LIF sig i den sundhedspolitiske debat Vi vil kendes som en proaktiv, politisk spiller, som: er med til at sætte den politiske dagsorden indgår i nye fremadrettede partnerskaber og alliancer med branchens samarbejdspartnere. Vi er leverandører af sundhedsydelser. Vi vil gerne tage medansvar for at udvikle den sundhedspolitiske debat. Vi har viden og kompetence om vort ressort og det forpligter. Vi vil bidrage til løsninger på sundhedsområdet.

7 Udfordringer på sundhedsområdet

8 Fra udfordring. Danskernes middellevetid er blandt de laveste i Europa. Den demografiske udvikling betyder flere ældre i fremtiden. Flere danskere rammes af livsstilssygdomme og dermed flere kroniske patienter. Ulighed i sundhed. Der er mangel på ressourcer og personel. Der mangler sammenhæng i sundhedsvæsenet. Der mangler forebyggelse, screening og opfølgning.

9 Fra udfordring. Vi er ikke gode nok til at arbejde systematisk og målrettet. Der er behov for bedre spredning af viden og erfaring i sundhedsvæsenet. Store behandlingsfremskridt i patientbehandlingen men får vi taget den nye medicin og sundhedsteknologi i brug hurtigt nok? Vi investerer ikke nok i sundhed. Pres for at holde igen på de offentlige udgifter til sundhed. Det er krisetider og presset stiger derfor fremadrettet.

10 Når ulighed i sundhed opstår Patientens oplevelse af symptomer og sygdomstegn Oplevelse af behov for at søge lægehjælp Lægekontakt - lægelig behovsvurdering Udredning og diagnosticering hos egen læge og i sygehusvæsenet m.v. Iværksættelse af behandling Opfølgning og kontrol af behandling Effekt af behandling i form af overlevelse, helbredelse færre symptomer m.v. 10

11 10 Danmark nedprioriterer sundhed Denmark loses its leading position Procent af BNP brugt på sundhed Procent Percentages andel af of BNP GNP used brugt on på health sundhed Kilde: OECD Denmark Europa (vest) - gns

12 Danmarks middellevetid overhalet af OECD

13 Danskerne dør for tidligt Switzerland Iceland Spain Italy France Sweden Norway Austria Netherlands Germany Ireland Greece Finland Belgium Luxembourg United Kingdom Portugal Denmark 78,4 79,9 79,8 79,8 79,7 79,6 79,5 79,5 79,4 79,1 78,9 81,2 81,1 80,9 80,9 80,8 80,6 81, Kilde: OECD Health Data 2008

14 Middellevetid på niveau med Østeuropa Middellevetid kvinder Under 80 år år år 82 år eller mere Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

15 Ulighed i sundhed Forventet restlevetid for 30-årige kvinder Selvvurderet godt helbred Selvvurderet nogenlunde eller dårligt helbred 9,6 19, ,1 30,3 0 Højt uddannelsesnivaeu 2005 Lavt uddannelsesniveau 2005 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

16 Dansk sparsommelighed»..jeg stiller spørgsmålstegn ved tre grundantagelser, som dansk sundhedspolitik synes at hvile på: - At vi kan have samme standard i det danske sundhedsvæsen som i andre lande ved et investeringsniveau på det halve af, hvad man har i andre lande, vi normalt sammenligner os med. - At de stagnerende middellevetider i Danmark kun skyldes danskernes levevis. - At investeringer i sundhedsvæsenet ikke eller i kun ubetydelig grad påvirker befolkningssundheden og dermed middellevetiderne.«jes Søgaard, Altinget 30. januar 2006.

17 Tot. exp. pharm. & other - % total exp. on health Relativt lavt medicinforbrug: Bevidst sundhedspolitik? Medicinudgifternes andel af de samlede sundhedsudgifter Denmark Finland Norway Sweden United Kingdom Average OECD Europe Kilde: OECD HEALTH DATA 2008

18 Opgør med»vi har ikke råd-tankegangen«opgør med den traditionelle tilgang om økonomisk råderum. Sundhedsvæsenet er et strategisk indsatsområde. Udgifter er investeringer med godt afkast. Vejen frem mod et godt sundhedsvæsen er ikke at udsulte det. Det fører til dårligere behandlinger, utilfredse patienter og problemer med at rekruttere kvalificeret personale.

19 Regeringens 2020 mål I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.»mange gode leveår er både en forudsætning for velstand og for lykke. Her kunne vi klare os bedre i Danmark. Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene. Stærkere forebyggelse og sundhedsbehandling betyder flere gode leveår for alle danskere.«, Lars Løkke Rasmussen

20 Indholdet i en ideel sundhedspolitik

21 .. til at skabe fremskridt Derfor er der brug for en langsigtet sundhedspolitik med nationale handlingsplaner med synlige og kvalificerbare mål. Planer som sikrer en mere systematisk tilgang i sundhedsvæsenet i forhold til vidensudvikling, vidensspredning, implementering og evaluering. En velformuleret sundhedspolitik indeholder faglige veje til at nå målene, angiver ressourcebehovet og dermed et gennemarbejdet udgangspunkt for politisk prioritering. Vi skal sikre danskerne en målrettet og systematisk sundhedsindsats på alle områder i sundhedsvæsenet.

22 Danmark kan få verdens bedste sundhedsvæsen Danmark kan få verdens bedste sundhedsvæsen. Hvis vi vil! Danmark er et af verdens rigeste lande, og vi har grundlæggende de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden og sundhedsmæssige infrastruktur. Skal Danmark blive et sundhedsmæssigt foregangsland, forudsætter det, at vi prioriterer en målrettet indsats for bedre at udnytte gevinsterne ved nye sundhedsteknologiske fremskridt.

23 Er der håb forude?.. Ja. Måske Lars Løkke Rasmussen har sat 10-års mål for forbedringer af danskernes middellevetid. Politisk enighed om at friholde sundhedsvæsenet for besparelser (foreløbigt). Der har været øget investeringer i sundhedsvæsenet de seneste år. Der investeres i nye specialiserede super sygehuse. Kræft og hjerteplaner prioriteres og de virker. Nye medicinske landvinder som fx biologiske lægemidler, skræddersyet medicin og lign. sætter nye standarder for behandlingsresultater. Middellevetiden stiger trods fortsat efterslæb.

24 FOREBYGGELSE Systematiske helbredstjek Borgerrettet forebyggelse og KRAM faktorer ER vigtige, men gør det ikke alene. Vi skal huske den patientrettede forebyggelse. Danmark har det højeste antal forebyggelige dødsfald i Europa. Vi skal forebygge systematisk og i tide, så vi undgår, at folk bliver syge eller dør af sygdomme, som kan forebygges. Med indførelse af faste helbredstjek kan vi identificere personer i risikogrupperne og sætte tidligt ind med livsstilsændringer og/eller behandling.

25 Det danske sundhedsvæsen bør prioritere indførsel af regelmæssige helbredstjek! Delvis uenig 12% Helt uenig 8% Ved ikke 2% Delvis enig 21% Helt enig 57% Kilde: AC Nielsen AIM, september 2006

26 NATIONALE SUNDHEDSPLANER målrettet og systematisk arbejde Der er behov for flere nationale sundhedsplaner indenfor: Blodtryk Diabetes Gigt Depression Etc. Planerne skal være operative. Indeholde konkrete mål og plan for målopfyldelse. Præcise med hensyn til ansvarsfordeling ved implementering. Vigtig at have fokus både når det gælder forebyggelse, opsporing, behandling og opfølgning!

27 Sundhedspolitiske udspil fra LIF

28 MEDICINSKE PATIENTER National handlingsplan De medicinske patienter udgør godt 40% af sygehusenes somatiske patienter, men har meget mindre bevågenhed end kræft-, hjerte- og kirurgiske patienter. Der mangler sammenhæng mellem praksissektor, sygehusvæsenet og kommunerne omkring den medicinske patient. Mens der på hjerte- og kræftområdet har været gennemført nationale handlingsplaner, som har løftet kvaliteten af sundhedsindsatsen, har der manglet tilsvarende målrettede initiativer overfor de medicinske patienter. Så det er tid for at komme skridtet videre med en målrettet national handlingsplan.

29 Ekspertdage Samarbejde med Dagens Medicin og ÆldreSagen. Hvidbog med anbefalinger. Skammekrogen debatbog og hjemmeside. Ny konference den 17. maj Medicinske Patienter Vilje til forandring? Vi glæder os til at byde jeres nye formand velkommen i panelet. Politisk prioritering bl.a. deltagelse af både Bertel Haarder, Benedikte Kiær og Bent Hansen.

30 På dette års ekspertdage samles 72 nøglepersoner fra sundhedsvæsenet. Profilen af årets deltagere var på et højt niveau med nøglepersoner fra både det politiske, myndighedsmæssige, faglige og organisatoriske niveau.

31 MEDICINSK PATIENTER Anbefalinger fra eksperterne 1. Nedsættelse af en styregruppe under Sundhedsstyrelsen med deltagelse af KL, Servicestyrelsen, Danske Regioner, PLO, Ældre Sagen m.fl. 2. Etablere en interessegruppe, som kan bære budskaberne videre og fastholde presset politisk. 3. Udarbejde en fælles konceptbelagt plan for patienten og sikre, at den følges. 4. Mere præcis definition af medicinske patienter og faglig enighed om denne definition, herunder den akutte medicinske patient. 5. Plan for at reducere overbelægning på de medicinske afdelinger 6. Se på organisering af arbejdsgangene på hospital, almen praksis og kommune, med henblik på at sikre et mere sammenhængende patientforløb. 7. IT-kommunikation skal styrkes. 8. Plejepersonalet på de medicinske afdelinger og i kommunerne har brug for et kompetenceløft. 9. Kultur- og organisationsændringer, herunder ændre processer og introducere forandringsledelse med fokus på kvalitet frem for kvantitet. 10.Uddannelse af frontmedarbejdere i hjemmeplejen.

32 Er temaet de medicinske patienter kommet godt på vej? I løbet af 2009 er det lykkes, at få øget politisk bevågenhed på de medicinske patienter. Allerede i regeringens Sundhedspakke 2009 blev der præsenteret nogle initiativer på området for ældre medicinske patienter. Med Finanslovsaftalen for 2010 er der taget et væsentligt skridt for at forbedre kvaliteten fremadrettet bl.a. med afsæt i anbefalinger fra Ekspertdagene. Under Sundhedsstyrelsen nedsættes der en Styregruppe, som skal afdække best practice og udforme retningslinjer og standarder, der skal øge kvaliteten for medicinske patienter. Samtidigt er der en stigende og bred enighed blandt fagfolk og politikere om, at forholdene for de medicinske patienter skal forbedres.

33 KRONISKE PATIENTER Omkring 1/3 af den danske befolkning lider af én eller flere kroniske sygdomme. Disse patienter lægger beslag på % af de ressourcer, der anvendes til sundhedsvæsenet. Samtidig er der bred faglig enighed om, at indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme i Danmark ikke er tilfredsstillende.

34 Kronikere hvad skal der til? Vi skal blive bedre til at opspore systematisk og til at igangsætte en forebyggende indsats i tide. Der er behov for en national tilgang, hvor best practice defineres som gældende nationale retningslinjer. Vi skal sikre bedre og mere optimal implementering af forløbsprogrammer. Fokus på nye større enheder i almen praksis mere systematik, måloptimering og bedre incitamentsstrukturer. Vi kan lære meget af, hvad der er internationalt anerkendt - state of the art.

35 Ekspertdage 2010 om kroniske patienter LIF viderefører i 2010 sine Ekspertdage sammen med Dagens Medicin i år vil vi sætte fokus på de kroniske patienter. Vi har gode drøftelser i gang med Dansk Sygeplejeråd om et fælles samarbejde om emnet bl.a. med afsæt i Ekspertdagene. Vi vil også gerne invitere jer, som patientrepræsentanter til at være med.

36 Bedre kvalitet i sundhed - for patienternes skyld Sundhedsvæsenet er i disse år under rivende udvikling. Både på sygehusområdet, i kommunerne og hos almen praksis er der opbrud og forandring. Alle steder med det mål at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Ja, der er krisetider. Men sundhedsområdet synes også at have en høj prioritet på den politiske dagsorden. Der eksisterer derfor en unik mulighed for at få løftet sundhedsvæsenets indsats overfor patienterne netop nu.

37 LIFs etiske regler for samarbejde med patientforeninger

38 LIF ønsker en høj etisk standard for samarbejdet Etiske regler for samarbejde mellem lægemiddelindustri og patientforeninger mv. Forpligter LIFs medlemmer. Rammer, regler, og respekt om det vi gør. Uafhængighed og troværdighed. Fuld åbenhed om samarbejde mellem industri og patientforeninger. Publicering via virksomhedernes hjemmesider og LIFs hjemmeside. LIF er blandt de lande, der er gået forrest på området europæiske regler ligner mere og mere de danske.

39 Formål LIF vil medvirke til at sikre åbenhed og høje etiske standarder. Det skaber forudsætningerne for et styrket samarbejde mellem lægemiddelindustri og patientforeninger. Fuld åbenhed vil være med til at forhindre, at der opstår myter og fordomme om samarbejdet. Reglerne skal derfor sikre, at lægemiddelindustrien og patientforeninger mv. fremstår som uafhængige af hinanden således, at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket.

40 Indhold af LIFs etiske regler Forpligtende etiske regler: Fuld åbenhed Fuld uafhængighed Krav til fagligt indhold Regler om lægemiddelinformation og reklame overholdes Nej til eksklusivaftaler Sikring af fuld habilitet

41 Spørgsmål Tak for ordet