Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d (KLE G01)

Transkript

1 Rita Vinter Ebbe Alle Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: jun Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d (KLE G01) For en god ordens skyld, vil jeg nævne, at jeg d.d. afventer indsigt i hele sagsbehandlingen af ovennævnte ansøgning. Aktindsigt er begærdet d. 18. juni hvorfor jeg forventer dokumenterne senest d. 25. juni, og jeg forbeholder mig retten til at sende tilføjelse til denne anke/klage sag derefter ved behov. Med henvisning til jeres begrundelse i ovennævnte afslag, ser jeg mig nødsaget til at anke/klage afgørelsen. Da jeres begrundelse ligger i: 1. at jeg skal varetage ledsage og støtte funktionen som mor, 2. at Sarah fungerer forbavsende godt og færdes hurtigt og sikkert i hjemmet 3. at I sammen ligner mig med en mor til en ikke handicappets evner og opgaver vil jeg i dette klage skrift forholde mig til de 3 punkter. Dermed tolker jeg, at de i service loven 41 samt udlandsbekendtgørelsen 5 yderligere nævnte betingelser for at jeg kan komme i betragning til plejeorlov alle er tilstede. Desuden er der overtrædelse af både retsikkerheds loven (den materiale retssikkerhed) og forvaltningsloven, da de nødvendige oplysninger ikke har været forelagt inden afgørelse i sagen og afgørelsen ikke er truffet på et sagligt grundlag.

2 Jeg vil ligeledes nævne, at jeg ikke har set et skrift vedr. ansøgningen eller selve ansøgningen/sagen, da den startede op ved et møde med Jette Larsen på min adresse d. 12 marts, hvor jeg forhørte mig om løn til hjælper under ferieophold. Jette informerede mig om muligheden for tilskud til selve rejse udgifterne samt diæt under ophold. Det er derfor først kommet til mit kendskab ved en journal notat d. 21. april 2015, som jeg har fået rekvireret efter at have begæret aktindsigt d. 23 april, at der er søgt om løn a 16timer pr dag x 8 dage. Det har ikke været min hensigt på nogen måder at søge om hjælperløn i den størrelsesorden, da der slet ikke er brug for hjælp i alle de timer. Det drejer sig om en hjælper til at aflaste mig i løbet af dagen som svarer til en samlet antal på i alt 4 timer om dagen. VIS Vurderer, at hjælperens deltagelse ikke er en afgørende forudsætning for rejsens gennemførelse: Denne vurdering er i strid med retsikkerhedsloven 10: Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse, hvilket fører til en overtrædelse af den materielle retssikkerhed, da de nødvendige oplysninger (oplysninger omkring Sarahs behov for ledsager samt støtte, som jeg beskriver i dette brev) ikke har været forelagt inden afgørelsen i sagen og afgørelsen er ikke truffet på et sagligt grundlag. 1. at jeg skal varetage ledsage og støtte funktionen som mor Dette begrundes med, at jeg som mor reelt er i stand til at ledsage og støtte min datter i forskellige situationer under ferien - uanset at det vil kræve noget ekstra af mig. Der bliver således slet ikke taget hensyn eller udgangspunkt til Sarahs behov eller krav til ledsagelse og støtte. Jeg har læst jeres begrundelse igennem gentagne gange, ledt efter konkrete og faglige argumenter, overbevist mig selv om at jeg har læst forkert, at jeg har misforstået tonen og ordlyden i jeres afgørelse. Det eneste jeg ser er, at det er min pligt som mor at tage mig af Sarah. Og det kan vi godt være enige om. Men at ledsage og støtte Sarah er noget helt andet. 2. at Sarah fungerer forbavsende godt og færdes hurtigt og sikkert i hjemmet

3 Og ja, hun trives forbavsende godt herhjemme, færdes hurtigt og sikkert rundt, ja, men heller ikke længere væk end 4 meter fra os af. Hvor har I dog sådan en halv udtalelse fra? Hun kender huset og indretningen, for vi sørger for at alt står på de samme pladser, døgnet rundt. Hvordan har I tænkt jer at hun skulle kunne færdes hurtigt og sikkert rundt på steder, hun ikke kender eller har nogen ideer om, hvordan ser ud? Hun kan ikke engang går rundt alene og uden at holde fast i mig hos den lokale købmand. Hvordan kan I overhovedet sammenligne det, at færdes hjemme med at gå rundt i de marokkanske gader? Ved I hvad det vil sige at få frataget synet fra den ene dag til den anden i en alder af 8 år? I har KUN taget udgangspunkt I, at Sarah ikke kan se. Er I klar over hvilke psykiske konsekvenser, det har givet min datter? Hun er bange! Meget bange. Bange for alt omkring hende, for hun kan ikke se hvad der er. Hun bliver skræmt af alle lydene, som vi ikke registrerer, for synet har forberedt os på alt, hvad der er, kan være og som kommer omkring os. Hun bliver bange for bevægelser, for hun ved ikke hvad, der bevæger sig, eller hvorfor det bevæger sig, og hun mærker med alle hendes andre sanser så meget mere pga hendes manglende syn. 1. at jeg skal varetage ledsage og støtte funktionen som mor Mit spørgsmål: 1. Hvad ligger I i ordene ledsage og støtte? Hvordan skal disse ledsage og støtte funktioner udføres i fht Sarah? For Sarah har brug jævnlig kontakt (jævnligt mener jeg med 5min interval). hun skal have sine omgivelser beskrevet hele tiden, for det er hendes måde at se på, hendes måde at være en del af vores verden. Hun er i bevægelse hele tiden, hun har altid været en aktiv pige med megen energi, og det ændre sig ikke fordi man mister synet, så man er i skiftende aktivitet hele tiden, for hun skal stadig kunne mærke dig, så du må ikke være længere væk end en arms længde fra hende (med mindre vi er hjemme, så hedder det 4 meter). Og for at kompensere for sin indebrændte energi, som hun før fik frit løb for ved sit høje fysiske aktivitet niveau, snakker hun og spørger hele tiden. Og når man er i udlandet, har man ikke sit legetøj med, så kravet til aktivering er så meget desto større. Ved I hvad det vil sige at skulle underholde, snakke, lytte og tænke konstant og hele tiden? At være på vagt og sikre sig at hun ikke træder på noget uforudset eller at andre kommer til at gøre hende skade hele tiden? Det vil sige at ledsage og støtte Sarah.

4 Og ud over skal du sørge for de daglige rutiner som mad, indkøb, rengøring, arbejde, møder med diverse instanser (og dem er der mange af i forhold til Sarah), hendes heste og hunde: Dem kan du ikke bare tage fra hende. De er hendes liv og fordi hun har mistet synet, skal hun ikke miste sine kæreste eje, så ja, dem tager jeg mig ogs af. Nej, ingen hunde, heste, indkøb, rengøring eller møder på ferien, men til gengæld er jeg sammen med Sarah 24timer i døgnet, hvor min fornemmeste opgave er at sørge for hendes tryghed. Og I vil have at jeg skal gøre det ekstra, der kræves? Synes I ikke at jeg gør det ekstra, og mere til, i forvejen? Vores liv blev taget fra os d. 19. april Vi har ingen fortid, for den kan vi ikke bruge til noget mere Vi kan ikke længere gøre, hvad vi plejer mere. Når vi skal træffe et valg og en beslutning, har vi ingen erfaring at trække af eller kan ombeslutte os. Vi har ingen fremtid, for vi ved ikke hvad der venter imorgen, ved ikke om Sarah går på sundskolen til næste år, ved ikke om Sarah kommer ind i sin tilbagevendende perioder med panik angst og natteræd, så vi må blive hjemme fra arbejde dagen efter, vi ved ikke hvornår Sarah får et sammenbrud eller reaktion på hele ulykken, hospitalet ved ikke hvornår Sarah skal opereres i ansigtet, der er bygget op og sat sammen af jern plader for at skabe ansigt strukturen i håb om at hendes udseende vil blive genskabt, vi ved ikke hvornår hendes ødelagte øjne siger fra og bliver udstødt af kroppen. Og vi ved ikke hvordan vores økonomi er længere end en måned ad gangen jeg er først kommet på arbejde efter en plejeorlov på et år, været heldig at finde et sommer vikariat på 30 timer, da jeg ikke kan have et fuldtidsarbejde, for jeg ved ikke om Sarah kan rumme at komme i SFO eller hun skal hentes kl 14. I forvejen går hun kun i SFO 2 dage om ugen, for vi VED at hun ikke kan rumme flere dage.. Jeg kan få tabt arbejdsfortjeneste for 7 timer, men hvad så når vikariatet er slut? Dagpenge kan jeg ikke, for jeg er ikke til rådighed i 37, kontanthjælp kan vi ikke for hustanden tjener penge og jeg kan stadig ikke arbejde 37 timer, hvor finder jeg et job som hedder 7-13 hver dag og som vil give mig fri til alle Sarahs undersøgelser samt fridage? Alt dette følger med oven i ledsage og støtte Beklager jeg? Nej, min datter er i live trods hendes ansigt blev knust og plintrede til små stykker, skåret synsnerven over i det ene øje og punkteret det andet og der sidder et stykke knogle 1mm fra hjernen ved ganen. Nej, jeg er lykkelig. Men jeg bliver forarget, når jeg modtager en afgørelse hvor der bliver taget stilling til mit liv og min situation uden at have den mindste kendskab til hverken mig eller Sarah, for det er jeres opgave at håndhæve loven. Jeg bliver meget foruroliget, for det er 3. gang jeg oplever en mangelfuld sagsbehandling, de eneste 3 jeg har haft dvs 100% fejlbehandling.

5 2. at I sammen ligner mig med en mor til en ikke handicappets evner og opgaver samt Service loven 1 3): at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Ydelserne efter service loven har til formål at kompensere for nedsat funktionsevne, således at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som ander, der ikke har en funktionsnedsættelse, men som er i samme situation. En enlig mor på rejse med en normal fungerende dreng hører ikke under målgruppen for 41, hvorfor det er mig uforstående at I sammenligner os med hende. I min ansøgning søger jeg om hjælp til ledsagelse og støtte. Jeres begrundelse er, at den alm enlige mor på påregne selv samme ledsagelse og opsyn af sit barn. Det viser jo helt klart en manglende forståelse på forskellen mellem det, at kunne se og det, at være denne sans foruden. Vil I virkelig påstå at blinde kan færdes omkring på samme vilkår som den seende? I, der netop tager afgørelser i sager vedr. børn og vokse med nedsat funktions skal da kende til de begrænsninger og behov, man har som en udsat gruppe? Desuden skriver i opsyn i begrundelsen. I Sarahs tilfælde er der ikke tale om opsyn, der er tale om at man skal være en armslængdes afstand fra hende, sørge for sikkerhed i hendes omgivelser, hele tiden være i beredskab og lade hende mærke, høre og lugte at du er der for hende uden nogen former for pauser, hvor du kan trække dig tilbage og nyde en kop kaffe i fred og ro bare 15 min. Gælder de samme betingelser for at holde en normal dreng under opsyn? Hvad ligger til grund for jeres vurderinger? Som jeg læser det, har I taget udgangspunkt i min rolle som mor og mit ansvar som mor. Det har ikke noget at gøre med de betingelser, som loven om social service ligger op til. Ej heller har det nogen betydning for om hvor vidt vi er berettiget til en 41 eller ej. Det afgørende er om Sarah har en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne, at merudgiften til en medhjælper ikke ville være nødvendig foruden dette handicap og at vi som familie ikke kan tage på ferie alene, vurderet ud fra en individuel og konkret helhedsorienteret redegørelse. Og ikke ud fra hvordan en enlig mor til en normal dreng ville klare sig på en ferie. Det er således ikke selve afslaget, men begrundelsen deri, som jeg finder aldeles utilstrækkelig og forkastelig. Desuden ligger der allerede to afgørelser, fra selv samme afdeling, som vedkender, at der er brug for aflastning i forbindelse med pasning af Sarah hvorfor jeg har fået bevilliget 5 timers ugentlig aflastning på trods af, at

6 pasningen kun er i tidsrummet fra 14-17, da Sarah har sin skolegang i dette tidsrum, og yderligere er der kommer en afgørelse om at der er brug for 5 timer ekstra aflastning i en periode, hvor jeg er alene med Sarah i en hel weekend, altså 48 timer. Det stemmer ikke overens med jeres vurdering om at jeg kan varetage opgaven i 8 fulde dage, 192 timer, og det er endda i fremmede omgivelser. Det er samme love og regler, i er underlagt, uanset hvilken afdeling sagen er lagt til behandling i, dermed kan I ikke komme med forkellige afgørelser eftersom paragraffen er den samme, nemlig 41. Der er heller ikke tage forbehold for at vi ren faktisk har været på ferie sidste år, hvor jeg måtte ringe til to af mine veninder og bede om hjælp. Dette skulle I gerne være informeret om fra sagsbehandler Jette Larsen, som har skrevet det i sit journal notat samt jeg atter har pointeret dette via min mail d. 17 mail. Mit store spørgsmål er: 1. hvordan kan I træffe en afgørelse om Sarah og hendes behov for hjælp, når I ALDRIG har mødt eller indhentet informationer om hende? Med venlig hilsen Rita Vinter