LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING FOR DET PRIVATE OMRÅDE

Transkript

1 LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING PRIVATE OMRÅDE 2013

2 LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING FOR DET PRIVATE OMRÅDE Foto: Lena Rønsholdt & Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2013 Juni 2013 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Løn- og ansættelsesvejledning Hvem kontakter du hvornår? Nyt job overenskomstansat eller individuel kontrakt? Ændringer i ansættelsesvilkår Opsigelse råd og vejledning Ferie og feriefridage Barsel Pension Efterløn Privatlønstatistik Svarprocent Løn Pension Overarbejde/merarbejde Netto- og bruttoløn Beregn din deltidsløn Beregn din timeløn Undervisnings- og konsulenthonorarer

4 LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING Denne løn- og ansættelsesvejledning for privatansatte sygeplejersker indeholder en række artikler om ferie, barsel, pension, efterløn, nyt job, regler for opsigelse, mv. Du får svar på en række af de hyppigst stillede spørgsmål, som stilles tillidsrepræsentanter, kredse og Dansk Sygeplejeråd centralt. Derudover indeholder vejledningen oplysninger om løn- og pensionsvilkår for privatansatte sygeplejersker. Oplysningerne er hentet fra de ca. 250 overenskomster vi har indgået med private arbejdsgivere og fra den årlige lønstatistik for privatområdet. Lønstatistikken er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, vi får fra medlemmerne i forbindelse med udsendelse af spørgeskema i oktober måned. Kun lønoplysninger fra de største områder for privatansatte sygeplejersker er medtaget. Dansk Sygeplejeråd varetager også forhandlingsretten for Radiograf Rådet. Det betyder, at når der står sygeplejersker i denne vejledning, menes også radiografer. Har du som radiograf brug for råd og vejledning, skal du kontakte Radiograf Rådet. 4

5 HVEM KONTAKTER DU HVORNÅR? DIN LOKALE TILLIDSREPRÆSENTANT Når du har spørgsmål til din overenskomst, arbejdstidsaftaler eller andre forhold i forbindelse med dit arbejde, skal du som udgangspunkt kontakte tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Som leder kontakter du dit lokale kredskontor. DIT LOKALE KREDSKONTOR Når det ikke er muligt at træffe din lokale tillidsrepræsentant, eller hvis der ikke på din arbejdsplads er valgt en tillidsrepræsentant, så kontakter du dit kredskontor. Du kan sende en mail med dit spørgsmål eller ringe til kredskontoret. Du kan finde oplysninger om de lokale kredse på DANSK SYGEPLEJERÅD CENTRALT Når du har et presserende spørgsmål og det ikke er muligt at få kontakt til din lokale tillidsrepræsentant eller kredsen, kan du kontakte Dansk Sygeplejeråd centralt, som kan hjælpe dig i den akutte fase med svar på generelle aftaler, overenskomster og problemstillinger. A-KASSEN Kontakt A-kassen når du har spørgsmål i forhold til dagpenge, efterløn, ledighed, jobformidling og socialrådgivning ved spørgsmål af social karakter. På A- kassens hjemmeside kan du rekvirere pjecer og læse svar på de hyppigst stillede spørgsmål. PENSION Har du pensionsordning hos PKA, skal du kontakte PKA, hvis du har spørgsmål i relation til din pension, indbetalinger, helbred, kurser, rådgivningssamtaler, samt udlejning af PKA s boliger og sommerhuse. Har du pensionsordning hos et andet pensionsselskab, skal du kontakte dem direkte. Dit pensionsselskab kan rådgive dig om din opsparing, indbetalinger, helbred, kurser, rådgivningssamtaler, mv. ANSÆTTELSE UDEN OVERENSKOMST Som privatansat vil du normalt være ansat på vilkår beskrevet i en særligt forhandlet overenskomst mellem DSR og den private arbejdsgiver. Hvis det ikke er lykkedes DSR at indgå en overenskomst med din arbejdsgiver, vil du være ansat efter individuel kontrakt. Det er vigtigt, at din individuelle ansættelseskontrakt beskriver alle forhold, som er gældende for din ansættelse. Vi opfordrer dig til at kontakte kredsen eller DSR centralt, inden du tager ansættelse hos en privat arbejdsgiver, hvor der ikke er indgået overenskomst med DSR. TELEFONTIDER, MAILADRESSER OG ÅB- NINGSTIDER HOS DSR-CENTRALT, A-KAS- SEN OG PKA: DANSK SYGEPLEJERÅDS SEKRETARIAT Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K dsr@dsr.dk / Tlf Mandag torsdag kl. 10:00-16:00, fredag kl. 10:00-15:00 DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K dsa@dsa.dk / Tlf Mandag onsdag og fredag kl. 9:00-14:00, torsdag kl. 9:00-16:00 PKA Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup pka@pka.dk / Tlf Mandag torsdag kl , fredag kl RADIOGRAF RÅDET H. C. Ørstedsvej 70, 2. tv Frederiksberg C. kontakt@radiograf.dk / Tlf.: Mandag torsdag kl , fredag kl

6 NYT JOB OVERENSKOMSTANSAT ELLER INDIVIDUEL KONTRAKT? Når du søger og får en ny stilling, indgår du som ansat en aftale med arbejdsgiver om vilkårene for din kommende ansættelse og dine eventuelle ønsker i forhold til fremtidig uddannelse og kompetenceudvikling. Det kræver ofte is i maven og mod til at stille lønkrav, der kan honorere dine faglige kvalifikationer, din joberfaring og personlige kompetencer. Men det er typisk ved jobskifte, at det kan lykkes dig at få den største lønfremgang. En lang række vilkår er på forhånd defineret af lovgivningen, overenskomster og aftaler, mens andre vilkår kan aftales ved ansættelsen. Vilkår som du kan påvirke ved ansættelsen: Løn og tillæg Pensionsprocent Feriefridage og ferietillæg Barselsorlov og anden orlov Personalegoder (ADSL, mobil, avis og lign.) Uddannelse og kursustilbud Antal vagter, arbejdsweekend osv. Placering af ferie OVERENSKOMSTER MED PRIVATE VIRK- SOMHEDER DSR vil som udgangspunkt have indgået overenskomst med de private virksomheder, som ansætter sygeplejersker i traditionelle sygeplejerskestillinger, f.eks. på speciallægeklinikker, privathospitaler og behandlingscentre. I overenskomsten er der som udgangspunkt fastlagt løn, pension og andre vilkår. Når der er indgået overenskomst, skal dine løn- og ansættelsesvilkår som minimum fastsættes i overensstemmelse med overenskomsten. Men du har selv mulighed for at forhandle tillæg for funktioner og kvalifikationer. På visse overenskomstområder kan du også aftale et højere pensionsbidrag, end den der er fastlagt i overenskomsten. Du er velkommen til at søge råd og vejledning hos kredsen om indhold og fortolkning af overenskomsten og om forhandling af individuelle vilkår. INGEN OVERENSKOMST = INDIVIDUEL AN- SÆTTELSESKONTRAKT Hvis der ikke er indgået overenskomst med DSR, opfordres du til at søge råd og vejledning hos DSR om, hvilke vilkår du bør inddrage i drøftelserne i forbindelse med en ansættelse. Dette fremgår af DSR s love 6, stk. 4. Den vejledning, du vil modtage, skal sikre, at de lovmæssige krav som minimum er indeholdt i kontrakten og at du får vejledning i forhold til de vilkår, der afviger fra de almindelige kendte forhold i overenskomstdækkede stillinger. At du involverer DSR betyder også, at DSR kan gå ind i sagen, hvis der opstår problemer i ansættelsesforholdet, og kan yde den medlemsservice, som DSR i øvrigt tilbyder. På er der en liste over virksomheder, hvor DSR har forsøgt at indgå overenskomst, men hvor det imidlertid ikke er lykkedes, eller hvis virksomheden har oplyst, at de ikke har sygeplejersker ansat. Hvis dette er tilfældet, fraråder DSR dig at tage ansættelse i virksomheden, jævnfør DSR s love 6, stk. 4, uden først at kontakte DSR centralt. Se boksen vedrørende de forskelle der er i de to ansættelsestyper. STILLINGSOPSLAG Stillingsopslag er sjældent udtømmende for de spørgsmål, som bør afklares i forbindelse med ansættelsen. Stillingsopslag giver ofte en meget kortfattet beskrivelse af stillingens lønmæssige vilkår, f.eks. alene at den følger gældende overenskomst. Ved tiltrædelse af et nyt job har du altid adgang til at få forhandlet løn- og ansættelsesvilkår. Udgangspunktet er, at der skal foregå en konkret drøftelse og forhandling af lønnen. Er du usikker på lønvilkårene i stillingen, bør du kontakte tillidsrepræsentanten eller den lokale kreds, som dækker den pågældende arbejdsplads. Her kan du få vejledning om de relevante spørgsmål i relation til stillingen. Hvis der ikke er overenskomst, skal du kontakte DSR centralt. Du vil altid kunne se de gældende private overenskomster, som DSR har indgået, på 6

7 INDEN SAMTALEN Når du forbereder dig til ansættelsessamtalen, bør du afklare hvordan din aktuelle samlede løn er sammensat - dvs. grundløn, lokal løndannelse og ulempetillæg, så du kan vurdere dit lønkrav til den nye stilling. I forhold til den nye stilling bør du overveje, om der i stillingen indgår opgaver eller funktioner, som det vil være naturligt at honorere med tillæg. Tilsvarende bør du overveje, om du har kvalifikationer, der bør honoreres. Når du forud for ansættelsessamtalen søger vejledning hos tillidsrepræsentanten eller i kredsen, er det vigtigt, at du får et overblik over evt. aftaler og politikker for tillæg, der er hos den pågældende arbejdsgiver. Herunder om der er normer/aftaler for størrelsen af tillæg, eller normer/aftaler for hvilke personlige kvalifikationer, der kan udløse tillæg for den nye stilling. Ligeledes er det væsentligt at vide, om ulempetillæg udbetales eller afspadseres. Hvis der ikke er overenskomst, skal du kontakte DSR centralt. ANSÆTTELSESSAMTALEN Lønnen og de øvrige vilkår, som eventuelt fremgår af stillingsopslaget, skal drøftes og afklares ved ansættelsessamtalen. Perspektiverne for kompetenceudvikling, uddannelse og fremtidig lønudvikling bør også drøftes. Det er op til dig som stillingsansøger at vurdere, om stillingsindholdet, arbejdsgivers løntilbud, mulighederne for fremtidig kompetenceudvikling og lønudvikling har en sådan karakter, at du siger ja til jobbet. DSR anbefaler, at eventuelle aftaler noteres ned. ANSÆTTELSESKONTRAKT Du skal være opmærksom på, at alle de vilkår, som fremgår af boksen, er med i din kontrakt eller fremgår af en overenskomst. Din kommende arbejdsgiver kan også stille krav om, at du accepterer vilkår, som kan være til ulempe for dig. Det kan være vilkår om forlænget prøvetid, forlængende opsigelsesvarsler fra begge sider, forkortet opsigelsesvarsel ved 120 dages sygdom, ingen højeste arbejdstid, job- eller konkurrenceklausul eller lignende. DSR anbefaler, at du ikke tiltræder sådanne vilkår, da de kan være til stor ulempe for dig senere hen. Hvis stillingen ikke er omfattet af overenskomst med DSR, er det vigtigt at drøfte vilkårene med DSR, før du accepterer tiltrædelsen. DSR og du har et stærkere udgangspunkt for eventuel forhandling, hvis du ikke har givet din accept af stillingen før forhandlingen. DSR anbefaler, at du først underskriver ansættelseskontrakten for stillingen, når alle aftaler er på plads. VÆR OPMÆRKSOM PÅ KLAUSULER! En del private arbejdsgivere kræver i forbindelse med ansættelsen og i nogle tilfælde efterfølgende at sygeplejersker påtager sig konkurrence-, kunde-, job- eller andre former for klausuler. Disse klausuler begrænser dine muligheder for at tage ansættelse i andre virksomheder eller at starte selvstændig virksomhed, og på den måde at udnytte den erfaring du har erhvervet dig. I mange tilfælde vil overtrædelse af klausulen være sanktioneret ved konventionalbod. Der er god grund til at være varsom med at påtage sig klausuler, som begrænser dine fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Er det imidlertid en forudsætning for din arbejdsgiver, og godtgør arbejdsgiveren en berettiget interesse, bør du søge at begrænse omfanget af klausulen mest muligt. Hvis du stilles overfor et krav om at påtage dig en klausul, opfordrer vi dig til at kontakte kredsen eller DSR centralt, så vi kan give dig råd og vejledning om konsekvenserne af klausulen og om mulighederne for at begrænse klausulen mest muligt, således at den kun dækker det arbejdsområde, du præcist kommer til at beskæftige dig med. OPSIGELSE AF DEN GAMLE STILLING DSR anbefaler, at du ikke opsiger et fast ansættelsesforhold, før du har en ansættelseskontrakt fra din nye arbejdsgiver. Hvis det ikke er muligt tidsmæssigt, skal du som minimum få en skriftlig bekræftelse på, at din nye arbejdsgiver vil ansætte dig med angivelse af, hvad der som minimum er indgået mundtlig aftale om. RELEVANTE LINKS: 7

8 Vilkår Offentlig Privat med overenskomst Se altid den gældende for ansættelsesforholdet Privat uden overenskomst Løn Lønnen består af følgende løndele: Lønskala med trinnene 1-9. Samt centralt og individuelt aftalte tillæg og evt. resultatløn. Lønnen bliver typisk fastsat i overenskomsten og ligger ofte over det offentlige lønniveau. Aftales individuelt. Pension Pensionen betales af arbejdsgiver - lægges oven i lønnen (i nettolønnen). P.t. er pensionen i kommunerne på 13,25 %, og 16,58 % for ledere og i regionerne på 13,13 % og 16,33 % for ledere. Pensionsprocenten er fastsat i overenskomsten. Ligger typisk mellem %, hvoraf medarbejderen betaler 1/3. Aftales individuelt. Den 1. januar 2014 hæves pensionssatserne mellem 0,23 og 0,26%. Ferie Ferieaftalen. 6 ugers ferie. Hertil kommer særlig feriegodtgørelse, der afhængig af ansættelsesområde og sygeplejerskeerfaring udgør mellem 1,95 % og 2,85 %). Typisk vil det fremgå af overenskomsten, at ferielønnen er gældende (5 ugers ferie) og feriegodtgørelse på mellem 1,5 og 1,95 %. Yderligere vil oftest være aftalt at der ydes 5 feriefridage. Aftales individuelt. Ferieloven giver ret til 25 dages ferie og feriegodtgørelse på 1 %. Barns 1. og 2. sygedag Barns 1. og 2. sygedag. Typisk barns 1. sygedag. Ved overenskomstfornyelser vil DSR søge at få 2. sygedag med. Aftales individuelt eller er evt. fastlagt i personalepolitikken. Barsel (orlovsperiode med løn) Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Moderen har ret til sædvanlig løn i 8 ugers orlov før fødsel, 14 uger efter fødslen og herefter ydes 6 uger til moderen, 6 uger til faderen og 6 uger, som forældrene kan dele mellem sig. Typisk vil det fremgå af overenskomsten, at vilkår svarende til hele eller dele af aftale om fravær af familiemæssige årsager er gældende. Ifølge funktionærloven er der ret til barselsorlov fra indtil 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødsel. Der er ret til halv løn i barselsorlovsperioden. Arbejdstid Arbejdstidsaftale. Arbejdstidsaftale. Individuel aftale. Ansatte uden højeste tjenestetid, eller ansatte hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, er undtaget fra væsentlige dele af arbejdstidsaftalen. Ansatte uden højeste tjenestetid, eller ansatte hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, er undtaget fra væsentlige dele af arbejdstidsaftalen. Hvis tjenesten er uden højeste tjenestetid, udbetales ikke merarbejde eller overtid. 8

9 ÆNDRINGER I ANSÆTTELSESVILKÅR VÆSENTLIGE ÆNDRINGER Det hænder, at arbejdsgiveren under ansættelsen vil ændre dine ansættelsesvilkår. Der kan være tale om, at du skal gå op eller ned i tid, ændring i placering af arbejdstid, bortfald af tillæg, ny stilling, flytning af arbejdssted som medfører forøget transporttid og omkostninger, o.s.v. Det vil altid kræve en konkret vurdering for at fastslå, om en ændring er væsentlig eller ej. Væsentlige vilkårsændringer skal varsles med samme varsel, som dit individuelle opsigelsesvarsel (Se boks). Du har ikke pligt til at acceptere de nye vilkår. Hvis du ikke ønsker at acceptere de nye vilkår, skal du straks give din arbejdsgiver besked herom. I forbindelse hermed er det vigtigt, at du får afklaret, om din arbejdsgiver ønsker, at du fortsætter på uændrede vilkår, eller om du skal fratræde din stilling ved varslets udløb. MINDRE ÆNDRINGER Der kan også være tale om, at virksomheden skifter navn, får ny ejerkreds, fusionerer med en anden virksomhed, du får nyt ansvarsområde, mindre ændring af arbejdstid, interne omlægninger, ændringer inden for stillingens indhold eller andet. Sådanne mindre væsentlige ændringer har du pligt til at acceptere. I nogle tilfælde vil mindre ændringer dog skulle varsles med et kortere passende varsel. Hvis du får et nyt ansættelsesbrev, skal du være opmærksom på, om der er ændringer i ansættelsesvilkårene. Hvis der er tale om ændringer af væsentlige vilkår, opfordrer vi dig til at kontakte din tillidsrepræsentant eller kredsen, så vi kan vurdere ændringerne og rådgive dig konkret. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE En virksomhedsoverdragelse kan blandt andet ske ved almindeligt salg, ved fusion eller ved forpagtning. Ved virksomhedsoverdragelse overtager den nye arbejdsgiver alle forpligtelserne over for dig og overdragelsen kan ikke i sig selv begrunde en opsigelse. En opsigelse vil kun kunne begrundes, hvis den skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Din nye arbejdsgiver indtræder også i indgåede overenskomster, medmindre de konkret opsiges i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Din anciennitet flytter også med over i den nye virksomhed. Det sker helt automatisk. FUNKTIONÆRLOVENS OPSIGELSESVARSEL Ansættelsestid Fra 0 til 5 mdr. Fra 6 mdr. til under 2 år og 9 mdr. Fra 2 år og 9 mdr. til under 5 år og 8 mdr.. Fra 5 år og 8 mdr. til under 8 år og 7 mdr. Over 8 år og 7 mdr. Opsigelsesvarsel 1 md. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 9

10 OPSIGELSE - RÅD OG VEJLEDNING BAGGRUNDE FOR OPSIGELSER Der kan være mange årsager til, at du selv siger din stilling op, eller bliver opsagt af din arbejdsgiver. Et godt råd til dig er at søge råd og vejledning hos din tillidsrepræsentant, i kredsen eller hos DSR centralt, inden du foretager dig noget, der måske kan forværre din situation. Hvis du er leder, kan du henvende dig til din kreds eller DSR centralt. Hvis du føler dig truet på dit ansættelsesforhold, bliver kaldt til samtaler med en tjenstlig karakter eller lignende, så husk: Kontakt altid tillidsrepræsentanten eller kredsen i din sag, så du ikke står alene med problemerne, men får mulighed for hjælp i en svær situation. BORTVISNING Hvis du groft misligholder dit ansættelsesforhold, kan din arbejdsgiver bortvise dig, hvorved din løn ophører med øjeblikkelig varsel. Misligholdelsen skal dog være af grov karakter, før det kan berettige til en bortvisning. Eksempler på en grov misligholdelse kan være misbrugsproblemer, tyveri, bedrag, forsømmelse uden begrundelse, længerevarende udeblivelse uden underretning, gentagelse af forhold, hvor der allerede er givet en advarsel, graverende fejl under arbejdet, arbejdsvægring, ekstrem illoyal adfærd m.v. Du skal kontakte din kreds eller DSR centralt hurtigst muligt, hvis du bliver bortvist, så vi kan hjælpe dig. SÆRLIG FRATRÆDELSESGODTGØRELSE Hvis du opsiges og har været hos den samme arbejdsgiver i mindst 12, 15 eller 18 år, har du krav på fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn inkl. pension ved fratrædelsen. Hvis du er fyldt 60 år ved fratrædelsen, skal du kontakte kredsen med henblik på vejledning. Du har ikke ret til den særlige fratrædelsesgodtgørelse, hvis du selv opsiger din stilling, eller hvis du berettiget er blevet bortvist. LEDIGHED Er du midlertidigt uden job, skal du melde dig ledig hos din A-kasse på 1. ledighedsdag. Hvis du er selvforskyldt ledig, vil du få karantæne. Kontakt altid din A-kasse, hvis du nærmer dig ledighed. RELEVANT LINK: 10

11 HVIS DU SELV SIGER OP Er du ansat i vikariat af højst 1 måneds varighed eller er du timelønnet (max. 8 timer om ugen eller udsendt som vikar via et vikarbureau), kan du opsige stillingen fra dag til dag. Vær dog opmærksom på, at enkelte overenskomster har et længere opsigelsesvarsel. Er du fastansat med prøvetid, skal det fremgå af ansættelsesbrevet, hvilket opsigelsesvarsel du har i prøvetiden. Normalvis er varslet aftalt til 14 dage. Hvis intet er aftalt om opsigelsesvarslets længde, kan du fratræde din stilling uden varsel i prøvetiden. Prøvetiden kan maksimalt være på en periode på 3 måneder. Er du fastansat, skal du opsige din stilling med en måneds varsel til ophør ved en måneds udgang. Du skal altid opsige din stilling skriftligt og opsigelsen skal være din arbejdsgiver i hænde den sidste arbejdsdag i en måned inden arbejdstids ophør. Hvis du er selvforskyldt ledig, får du karantæne i A-kassen. HVIS DIN ARBEJDSGIVER SIGER DIG OP Er du ansat i vikariat af højst 1 måneds varighed, eller er du timelønnet (max. 8 timer om ugen eller udsendt som vikar via et vikarbureau), kan du opsiges fra stillingen fra dag til dag. Vær dog opmærksom på, at enkelte overenskomster har et længere opsigelsesvarsel. Er du fastansat med prøvetid, kan din arbejdsgiver i prøvetidsperioden opsige dig med 14 dages varsel, medmindre I har aftalt et længere varsel. Aftale om prøvetid skal fremgå af dit ansættelsesbrev og prøvetiden kan maksimalt være på en periode på 3 måneder. Er du fastansat, og er en eventuel aftalt prøvetid udløbet, følger dit opsigelsesvarsel funktionærloven se boksen. Hvis din arbejdsgiver påtænker at sige dig op, skal du henvende dig til din tillidsrepræsentant eller dit kredskontor for yderligere råd og vejledning. 11

12 FERIE OG FERIEFRIDAGE FERIELOVEN Ferieloven er gældende for alle sygeplejersker, der ikke er omfattet af en særlig indgået ferieaftale. En særlig ferieaftale er indgået med de offentlige arbejdsgivere, men ikke med de private arbejdsgivere. Ferieloven fastlægger din ret til ferie, løn under ferie, feriegodtgørelse eller ferietillæg. Ferieloven beskriver også, hvordan ferie optjenes og afvikles. FASTLÆGGELSE AF FERIEN Afviklingen af ferien skal tilrettelægges således, at du reelt, uanset deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, har mulighed for i alt at afholde 5 hele ferieuger. Arbejdsgiveren bestemmer feriens placering efter drøftelse med dig og dine kolleger, dog således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til den enkeltes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i den ansattes barns skolesommerferie. Husk at gøre brug af de eventuelle personalepolitiske principper, der findes på din arbejdsplads, når ferien skal planlægges og afvikles. Hvis der efter en drøftelse fortsat er uenighed mellem dig og din arbejdsgiver, er det din arbejdsgiver der afgør, hvor ferien skal placeres. FERIERETTIGHEDER Du optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret) og har dermed ret til ferie med løn i 25 dage (svarende til 5 uger) om året efter 1 års ansættelse. Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1.5. til Mindst 10 dage skal holdes i sammenhæng. Du har ret til at kende hovedferiens placering min. 3 måneder før afholdelse af ferien. Du har som udgangspunkt ret til at afvikle restferie i hele uger. Du har ret til at kende restferiens placering min. 1 måned før afholdelse af ferien. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. FERIELUKNING Hvis du er ansat et sted, der holder ferielukket, er udgangspunktet, at du har pligt til at afholde ferie svarende til arbejdsstedets lukkeperiode under betingelse af, at ferien er varslet korrekt. Ferielukningen kan godt bestå af enkelte dage f.eks. den indeklemte fredag i Kr. Himmelfartsferien - hvis driftmæssige hensyn taler derfor. Du kan undersøge, om der er mulighed for at aftale med ledelsen at afholde ferie på et andet tidspunkt, ved at du under ferielukningen i dit eget område arbejder inden for et andet område eller varetager andre opgaver. FERIEHINDRING, HERUNDER SYGDOM Bliver du syg inden ferien begynder, har du ikke pligt til at afholde ferien. Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, oftest mandag morgen. Det betyder, at du skal underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest den første feriedags morgen, om at du er syg. Derved kan ferien afholdes på et andet tidspunkt, hvor du atter er rask. Du skal huske at raskmelde dig, hvis du bliver rask igen i den ellers planlagte ferieperiode. Bliver du syg under afvikling af din ferie, har du ret til erstatningsferie, bortset fra de første fem feriedage. De fem dage kan være placeret i flere ferieperioder. Du skal orientere din arbejdsgiver ved sygdommens start og du skal selv skaffe dokumentation for sygdommen f.eks. lægeattest som du selv betaler. Det er endnu uafklaret i hvilken udstrækning der vil være ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under afholdelse af 6. ferieuge eller feriefridage. Du bør kontakte din tillidsmand eller kredsen hvis du bliver syg i din ferie. Hvis du f.eks. bliver syg eller holder barselsorlov/ adoptionsorlov og dermed bliver afskåret fra at holde ferie, har du ret til at få udbetalt en godtgørelse svarende til lønnen for manglende afholdt ferie. Denne udbetales efter anmodning til arbejdsgiveren enten ved hovedferieperiodens udløb eller ved ferieårets afslutning. Hvis du af anden lovlig grund (orlov til pasning af nærtstående alvorligt syge eller døende, ophold i udlandet, overgang til selvstændigt erhverv, overgang 12

13 til arbejde i hjemmet, indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, lovligt varslede konflikter, tjeneste i forsvaret m.m.) er forhindret i at holde ferie, har du ret til at få udbetalt en godtgørelse svarende til lønnen/feriekortet for manglende afholdt ferie. FERIETILLÆG OG FERIEGODTGØRELSE Hvis du er berettiget til at holde ferie med løn, har du ret til udbetaling af ferietillæg, som udbetales senest samtidig med at din ferie påbegyndes. Oftest udbetaler arbejdsgiver ferietillæg den 1.maj. Ferietillæg beregnes på baggrund af det foregående optjeningsår. Ferietillægget er ifølge ferieloven 1,00 % af den ferieberettigede løn. Der kan konkret være aftalt en højere procentsats i overenskomsten. Hvis du ikke optjener ret til ferie med løn, optjener du i stedet feriegodtgørelse. Feriegodtgørelsen beregnes som 12,5 % af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto. Feriegodtgørelsen udbetales senest samtidig med, at du holder ferie. 13

14 Hvis du fratræder din stilling, får du feriegodtgørelse af din optjente ferieberettigede løn. Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % og indbetales til FerieKonto. Feriekortet skal du bruge hos din nye arbejdsgiver, når du afholder ferie, indtil du har optjent ret til ferie med løn hos den nye arbejdsgiver. VÆRD AT VIDE OM FERIE Du har kun pligt til at afholde den ferie, du har optjent, men har ret til at holde 5 ugers ferie. Hvis du har den samme arbejdsgiver et fuldt kalenderår, holder du ferie med løn i det følgende ferieår. Hvis du går op/ned i tid hos den samme arbejdsgiver, holder du ferie med den løn du har på ferietidspunktet. Hvis din ferie på ferietidspunktet afviger mere end 20 % i forhold til optjeningsåret, reguleres lønnen under ferien forholdsmæssigt. Du kan ikke give afkald på din ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse. Det betyder, at du ikke må arbejde i din ferie. Hvis du er på barselsorlov, optjener du kun ferie med løn i perioder, hvor du får udbetalt hel eller delvis løn fra din arbejdsgiver. Det følgende ferieår vil du kunne anmode din A-kasse om feriedagpenge for den periode, hvor du har været på dagpenge. Du skal være opmærksom på, at feriedagpengeberegningen beregnes på baggrund af samme beregningsgrundlag, som du har modtaget barselsdagpenge på. Bliver du opsagt og dit opsigelsesvarsel er på tre måneder eller derover, kan du risikere at skulle holde din hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsen er forlænget med antallet af feriedage. DEN 6. FERIEUGE/FERIEFRIDAGE Den 6. ferieuge eller feriefridage er ikke indeholdt i ferieloven, men kan være aftalt i en overenskomst eller på den enkelte arbejdsplads. Der gælder forskellige regler for optjening af feriefridage. Visse steder optjener du feriefridage i det forudgående kalenderår, på samme måde som du optjener ferie. Andre steder opnår du retten til feriefridage efter 9 måneders ansættelse. Hvilke regler der gælder for dig, fremgår af overenskomsten eller anden aftale. Feriefridage afholdes efter dine ønsker, medmindre arbejdets udførelse hindrer det. Du kan ikke overføre ikke afholdte feriefridage til en ny arbejdsgiver. Du skal derfor sørge for at få dem afviklet i forbindelse med en eventuel fratrædelse. RELEVANTE LINKS: (Beskæftigelsesministeriet) (FerieKonto) FERIELOVEN, HVAD GÆLDER HVORNÅR? Ferieåret går fra den 1.5. det ene år til den det næste år. Optjeningsåret går fra den 1.1 til (kalenderåret). Hovedferieperioden går fra 1.5. til i det samme år. En ferieuge består af 7 sammenhængende dage. Du optjener 2,08 dages betalt ferie pr. måneds beskæftigelse i det kalenderår, der ligger før ferieåret. 14

15 BARSEL FLEKSIBEL BARSELSORLOV Når man skal på barselsorlov, er der flere regelsæt, der gælder. Retten til orlov og dagpenge fremgår af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven). Barselsloven giver mulighed for, at du kan tilpasse orloven, så den passer dig og din familie bedst. Barselsloven giver i kombination med funktionærloven og eventuelle overenskomstfastsatte vilkår en lang række valgmuligheder, som du skal tage stilling til. De økonomiske forhold under barselsorloven afhænger af forældrenes jobsituation. De fleste har ret til barselsdagpenge i orlovsperioden. Hvis du er ansat på individuel kontrakt, vil du som minimum have krav på ½ løn i 4 uger før fødsel og 14 uger efter fødslen, jf. funktionærlovens bestemmelser. Hvis du er ansat efter en DSR-overenskomst, har du ret til orlov med løn i et antal uger før og efter fødslen. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskel i forhold til den barselsaftale, som er indgået med de offentlige arbejdsgivere. HOVEDPRINCIPPER FOR AFVIKLING AF BARSELSORLOV Barselsloven fastsætter retten til fravær fra arbejdet samt omfanget af dagpenge under barselsorloven. I henhold til barselsloven har et forældrepar samlet set ret til barselsdagpenge i 52 uger. De 52 uger udgøres af 4 uger før fødslen (moderen), 14 uger efter fødslen (moderen), 2 ugers fædreorlov, samt 32 ugers barselsdagpenge til deling mellem forældrene. I de perioder af barselsorloven, hvor du modtager løn, får din arbejdsgiver udbetalt barselsdagpengene fra din bopælskommune i refusion. Der er mulighed for at afholde barselsorlov i en længere periode, end der kan modtages dagpenge. F.eks. har hver forældre ret til fravær fra arbejdet i 32 uger efter barnets uge 14. Barselsorloven kan kombineres på flere forskellige måder. Forældrene kan holde deres respektive del af orloven på samme tid eller på skift. Der er også mulighed for, at arbejdet kan genoptages delvist. Den ene af forældrene har ret til at udskyde 8-13 uger af barslen til afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Det kan aftales med arbejdsgiver at udskyde op til 32 ugers orlov. Dagpengeperioden kan forlænges med 8 eller 14 uger, mod at dagpengene bliver nedsat forholdsmæssigt, så den samlede ydelse i kroner og ører svarer til i alt 52 ugers dagpenge. Hvis du vælger at forlænge orloven, er det en forudsætning, at du ikke udskyder en del af orloven til senere afholdelse. Hvis din bopælskommune får meddelelse om forlængelse i en periode, hvor der modtages løn, vil din løn blive reduceret med det beløb, dagpengene bliver nedsat. Du kan derfor overveje, om du vil vente med at give din bopælskommune besked om forlængelsen til udløbet af lønperioden. Dette vil dog medføre en tilsvarende større forholdsmæssig reduktion af dine resterende dagpenge. Vær opmærksom på, at både moderen og faderen bruger af den samlede pulje dagpenge, når der holdes orlov med løn/dagpenge. I perioder hvor f.eks. både faderen og moderen afholder barselsorlov på samme tid, vil det derfor tælle dobbelt i dagpengeregnskabet, idet både faderens og moderens arbejdsgiver vil modtage dagpengerefusion for udbetalt løn. VARSLING Moderen skal meddele arbejdsgiveren om graviditeten senest 3 måneder før forventet fødsel. Faderen skal varsle sit fravær på 2 uger i forbindelse med fødslen senest 4 uger før orlovens forventede start. Senest 8 uger efter fødslen skal moderen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet, hvis hun ønsker dette inden for de første 14 uger efter fødslen. Begge forældre skal underrette deres arbejdsgiver om fordelingen af forældreorloven (perioden efter den 14. uge) senest 8 uger efter fødslen. LØN I de perioder du får løn under orlov, svarer den til din løn under sygdom, dvs. lønnen omfatter fast påregnelige tillæg og pension. 15

16 PENSION Generelt indbetales der ikke pension under barselsorlov i perioder hvor du er på dagpenge. Men i nogle overenskomster er det aftalt, at arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag i op til 20 uger af den ulønnede del af barselsorloven. FERIE I FORBINDELSE MED BARSEL Ferien kan afholdes i forbindelse med udløbet af barselsorloven, hvis den i øvrigt kan afvikles inden ferieårets udløb (30.4.). Afholder man barselsorlov op til ferieårets udløb, kan man skriftligt aftale med sin arbejdsgiver, at ferien overføres til næste ferieår. Kan der ikke opnås enighed om en aftale om overførsel af ferien, skal den komme til udbetaling. Barselsorloven kan afbrydes til afholdelse af ferie. Du kan f.eks. indgå aftale med din arbejdsgiver om at udskyde barselsorloven i en periode svarende til den optjente ferie. Herefter kan du så genoptage barselsorloven. holdt orlov på dagpenge. Det kræver dog, at du har modtaget løn eller pensionsindbetalinger fra din arbejdsgiver under hele orloven. Holder du i en periode barselsorlov alene på dagpenge (uden pensionsindbetalinger), har du alene optjent ret til dagpenge ved afholdelse af ferie (forholdsmæssigt) i det efterfølgende ferieår. YDERLIGERE INFORMATION Har du spørgsmål om barselsorlov, skal du henvende dig til din bopælskommune, som administrerer udbetalingen af barselsdagpenge. Har du supplerende spørgsmål, skal du henvende dig til din kreds. Er du ledig, skal du henvende dig til A-kassen. RELEVANTE LINKS: (Beskæftigelsesministeriet her finder du barselsloven) Er du ansat hos den samme arbejdsgiver før, under og efter din barsel, kan du i det efterfølgende ferieår holde ferie med løn, selvom du i en periode har 16

17 PENSION PAS PÅ DIN PENSION! De fleste privatansatte sygeplejersker er omfattet af en pensionsordning, og for overenskomstansatte sygeplejersker vil pensionsordningen være i Pensionskassen for Sygeplejersker, der administreres af PKA. Der kan i enkelte virksomheder være aftalt fravigende ordninger. Dette gælder bl.a. inden for arbejdsmiljøbranchen. Hvis du allerede har en pensionsordning f.eks. i PKA, bør du dog overveje at bevare din pension samlet her. Hvis der ikke er indgået overenskomst mellem dit ansættelsessted og DSR, skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk er omfattet af en pensionsordning. Du er altid velkommen til at kontakte din pensionskasse og få en snak om, hvad det betyder for din pension, at du f.eks. får nyt job, går på orlov uden løn, deltid eller lign. Har du pensionsordning hos PKA, kan du på www. pka.dk tjekke dine egne tal og beregne konsekvenserne af f.eks. ændret arbejdstid og orlov. Her kan du også læse pjecen Hvad med pensionen når der er huller i arbejdslivet?. Herunder er kort beskrevet de mest almindelige situationer. HVIS DU HOLDER ORLOV Hvis du holder orlov uden løn, skal du være opmærksom på pensionen. I de første 12 måneder af en sådan periode er du automatisk bidragsfri dækket og har ret til samme dækning ved invaliditet og dødsfald som tidligere. Udgifterne til denne dækning trækkes fra det beløb, der er hensat til dine pensioner, så betingelsen er naturligvis, at der er penge nok til at dække udgiften. Hvis orloven strækker sig ud over 12 måneder, skal du tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning. Du kan forlænge perioden med bidragsfri dækning, eller du kan selv betale bidrag. Du kan også blive hvilende medlem, og det sker helt automatisk, hvis du ingenting gør. Læs mere om hvilende medlemskab nedenfor. BETAL SELV Du kan bevare din pension som før, hvis du selv betaler det fulde bidrag, det vil sige både dit eget og arbejdsgivers bidrag. Du kan også vælge at betale et mindre beløb, dog mindst 975 kr. om måneden, hvis din arbejdsgiver ikke indbetaler. Hvis din arbejdsgiver indbetaler et mindre beløb, f.eks. ved nedgang i arbejdstid, har du mulighed for selv at betale differencen. Du skal være opmærksom på, at ydelserne både ved alder, sygdom og død bliver mindre, hvis du betaler et bidrag, der er mindre end før. Hvis du har orlov uden løn i kortere tid og ikke har råd til at betale det fulde bidrag, er det som regel bedst for dig at være bidragsfri dækket. Så har du nemlig ret til hele din pension, hvis du pludselig bliver syg eller kommer til skade. Når du begynder at arbejde igen, kan du evt. vælge at betale et indskud til pensionsordningen, som dækker hullet i bidragsbetalingen. Pensionsbidraget giver fradrag i den personlige indkomst, når du betaler det selv. HVILENDE MEDLEM Hvis du ingenting gør, bliver du automatisk hvilende medlem efter de første 12 måneder med bidragsfri dækning. Når du er hvilende medlem, bliver din pension alene beregnet ud fra det beløb, der allerede er hensat til dine pensioner, og bliver altså mindre end før. Hvis du er ny i pensionskassen, bliver pensionen meget lille, fordi der endnu ikke er indbetalt så meget på din pensionsordning. Det betyder ikke lige så meget, hvis du har et langt medlemskab bag dig, for så er der hensat mere til din pension. Som hvilende medlem er du heller ikke længere omfattet af gruppeforsikringen. Det betyder, at du mister retten til sum ved førtidspension og visse kritiske sygdomme, og at dine efterladte ikke får en sum fra gruppeforsikringen, hvis du dør. HVIS DU ER SYG Det er vigtigt, at du hurtigt kontakter PKA, hvis du bliver sagt op på grund af sygdom. Pensionskassen har nemlig mulighed for at betale dit bidrag, indtil du bliver arbejdsdygtig igen. Pensionskassen kan også 17

18 i en periode dække den del af bidraget, der mangler, hvis du må gå ned i tid på grund af sygdom. Du kan også søge om økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. GÅR DU PÅ DELTID Går du på deltid efter at have været fuldtidsansat, bliver pensionsbidraget mindre. Det betyder, at pensionen også bliver mindre. Jo yngre du er, jo større betydning har det, for at bidragene fra de unge år kan nå at blive forrentet i flest år og dermed forøge pensionen mest. Hvis du kun er på deltid i et par år, betyder det måske ikke så meget for din alderspension. Men du skal være opmærksom på, at så længe du er på deltid, vil din førtidspension fra pensionskassen være lavere. Din familie vil også få mindre ved din død. Du kan undgå, at udbetalingerne bliver lavere ved selv at betale den manglende del af pensionsbidraget i de år, hvor du er på deltid. Indbetalingerne er fradragsberettiget. HAR DU VARIERENDE ARBEJDSTID? Arbejder du f.eks. som vikar, kan din månedsløn og dermed dit pensionsbidrag ændre sig fra måned til måned. Det betyder, at også dit pensionstilsagn ændres. Når du har varierende indbetalinger, vil en evt. udbetaling blive beregnet på baggrund af indbetalingen i måneden før en nedgang. Dækninger er dog altid sikret ud fra det højeste bidrag de seneste tre måneder. HVIS BIDRAGET STOPPER ELLER NEDSÆT- TES Hvis bidraget til din pensionsordning stopper eller går mærkbart ned, vil du efter et par måneder få et brev fra PKA, som beskriver dine muligheder. RELEVANT LINK: 18

19 EFTERLØN Kontakt A-kassen når du har spørgsmål i forhold til dagpenge, efterløn, ledighed, jobformidling og socialrådgivning. På A-kassens hjemmeside www. dsa.dk kan du læse mere om de forskellige emner. 19

20 PRIVATLØNSTATISTIK STÆRKT KORT TIL DIN LØNFORHANDLING Når du går til lønforhandling næste gang, kan lønstatistikken være et af de kort, du har på hånden. Den giver dig nemlig en pejling på, hvor dit lønniveau bør ligge. Lønstatistikken kan være et af de redskaber, som er med til at sikre dig den løn, du skal have i forhold til bl.a. din stilling og dit ansættelsessted. Brug statistikken til at tjekke, hvordan du er placeret lønmæssigt i forhold til andre privatansatte i en tilsvarende stilling, så du kan bruge tallene som afsæt for en lønstigning. Privatlønstatistikken er udarbejdet på baggrund af de oplysninger vi har fået fra medlemmerne i forbindelse med udsendelse af et spørgeskema om løn- og ansættelsesforhold. Svarene er baseret på lønningerne fra september måned SVARPROCENT Som det fremgår, er svarprocenten steget siden sidste år. Mange tak til de medlemmer, der har deltaget i privatlønstatistikken. Selvom svarprocenten er steget, er 28,5 % stadig en lille gruppe og statistikken kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. Vi håber, at du vil hjælpe os ved at deltage fremover, og minde dine kolleger om at deltage, så vores tal bliver endnu mere valide og repræsentative. Hvis du ikke allerede har gjort det, må du meget gerne indtaste din mailadresse i dine medlemsoplysninger, så vores medlemsregister bliver mere komplet. Svarprocent Privatansatte Besvarelser Svarprocent ,5 25,3 28,5 LØN TABEL 1: Gennemsnitlig nettoløn*, i kr. pr. måned, pensionsprocent og faste tillæg fordelt efter stilling, 2012 Stilling Antal Gns. nettoløn Ændring , % Pension ift. nettoløn, % Faste tillæg i kr. Sygeplejerske ,6 17, Sygeplejefaglig leder ,1** 16, Konsulent ,2 16, Projektleder Øvrige*** , Alle ,6 17, * Nettoløn er den samlede løn eksklusiv pension. ** Faldet i den gennemsnitlige nettoløn er forbundet med en vis usikkerhed og kan bl.a. skyldes en udskiftning i personalegrupperne, hvor erfarne højtlønnede er gået på pension og nyansatte med lavere startløn er blevet ansat i stedet. *** Øvrige indeholder bl.a. arbejdsmiljøsygeplejersker, da der er for få respondenter i gruppen til at den kan stå selvstændigt. Yderligere er den procentvise ændring fra ikke medtaget, da gruppen øvrige indeholder andre grupper i år end sidste år og de to grupper derfor ikke er sammenlignelige. 20

21 TABEL 2: Gennemsnitlig nettoløn* pr. md., pensionsprocent og tillæg fordelt efter arbejdssted, 2012 Stilling Andel % Gns. nettoløn 2012 %-stigning Samlet pension ift. nettoløn, % Tillæg i kr., 2011 Lægekonsultation 73,5 % ,1 18, Klinik 5,2 % ,5 17, Privathospital 6,8 % ,0** 15, Medicinalindustri 3,8 % ,2** 14,9 - Forening 2,2 % ,0 15, Selvejende institution 3,0 % ,4** 15, Øvrige*** 5,5 % ,1 16, Alle 100,0 % ,3 17, * Nettoløn er den samlede løn eksklusiv pension. ** Faldet i den gennemsnitlige nettoløn er forbundet med en vis usikkerhed og kan bl.a. skyldes en udskiftning i personalegrupperne, hvor de erfarne højtlønnede er gået på pension og nyansatte med lavere løn er blevet ansat i stedet. *** Øvrige indeholder bl.a. vikarbureauer, bedriftssundhedstjeneste og miljøsygeplejersker, da der er for få respondenter i grupperne til at de kan stå selvstændigt. TIMELØNNEDE SYGEPLEJERSKER 2012 De timelønnede sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, har en gennemsnitlig nettotimeløn på 208,00 kr På baggrund af den lave svarprocent, må timelønnen tages med forbehold. 21

22 67% Ved ikke 13% 14% 14% Kollektiv 21% PENSION 19% Individuel 19% 87,7 % af respondenterne har indgået en pensionsaftale med arbejdsgiveren. Hvor mange af aftalerne 67% der er kollektive Ved og ikke individuelle viser figur 8% 1. 58% 67% Ja Nej Kollektiv Delvis Individuel Ved ikke Figur 1: Type pensionsaftale med arbejdsgiver Hvilken type pensionsaftale har du? 14% 13% 19% 14% 21% 19% 8% 67% 58% 67% Kollektiv Ja Nej Individuel Kollektiv Delvis Ved ikke Individuel Ved ikke Ved ikke 13% 33% 21% 8% 4% 58% 63% Ja 1 Nej til 1 1 Delvis til 1,25 1 Ved til 1,5 ikke OVER- OG MERARBEJDE Figur 2 og 3: Godtgørelse og honorering af overarbejde 13% Ja Godtgøres eventuelt overarbejde med afspadsering? Nej 21% 13% 58% Ja 1 Delvis 33% til 1 8% Nej 21% 1 Ved til 1,25 ikke 63% 58% Delvis 4% 1 til 1,5 8% Ved ikke Overarbejde honoreres med 12% 33% 14% 63% 60% 14% 1 Jatil 1 Nej 1 til 1,25 Delvis 1 til 1,5 Ved ikke Figur 4 og 5: Godtgørelse og honorering af merarbejde Godtgøres eventuelt merarbejde? Afspadsering af merarbejde 33% 1 til 1 12% 1 Jatil 1,25 12% 5% 4% 63% 14% 33% 4% 1 til 1 Nej til 1,5 14% 1 til 1,25 60% Delvis 60% 14% 63% 14% 4% 1 til 1,5 Ved ikke 91% Ja 1 til 1 Nej 1 til 1,25 Delvis 1 til 1,5 Ved ikke 22 12% 14% 5% 4% 12% 14% 14% 60% Ja Nej 1 til 1 Ja Delvis 1 til 1,25 Nej Ved ikke 5% 4% 1 til 1 1 til 1,25

23 NETTO- OG BRUTTOLØN Når du aflæser månedslønnen i en af løntabellerne, skal du være opmærksom på, at alle satserne gælder for fuldtidsansatte (37 timer pr. uge). Nettoløn Alle lønninger er opgivet i nettoløn, dvs. løn eksklusiv både dit eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Det gør det nemmere for dig at sammenligne lønnen med lønningerne i regioner, kommuner og staten. Bruttoløn Bruttoløn er løn inklusiv dit eget pensionsbidrag. I din ansættelse vil dit eget pensionsbidrag oftest være indeholdt i den løn du får. I de fleste overenskomster er lønoplysninger inklusiv eget pensions bidrag. BEREGN DIN DELTIDSLØN Når du aflæser månedslønnen i en af løntabellerne, skal du være opmærksom på, at alle satserne gælder for fuldtidsansatte (37 timer pr. uge). Deltidslønbrøk Hvis du er ansat på deltid, dividerer du månedslønnen med 37 og ganger med det antal timer, du er ansat til pr. uge. Derved når du frem til den månedsløn, der gælder for dig p.t. Eksempel: Nettomånedslønnen for en fuldtidsansat sygeplejerske i en basisstilling er kr. i september 2012 jf. tabel 1. Nettomånedslønnen for en deltidsstilling på f.eks. 28 timer pr. uge skal beregnes ved, at nettomånedslønnen for en fuldtidsansat divideres med 37 og ganges med 28 = kr. pr. måned. 23

24 BEREGN DIN TIMELØN For at udregne din timeløn skal du finde din nettomånedsløn og dividere med det antal timer du som sygeplejerske yder pr. måned. En fuldtidsansat sygeplejerske yder på et år timer, hvilket svarer til 160,33 timer i gennemsnit pr. måned eller 37 timer i gennemsnit om ugen. Eksempel: En sygeplejerske, der ansat i en lægekonsultation har i september 2012 en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. (inkl. tillæg) jf. tabel 2. Nettomånedslønnen divideres med 160,33 = timelønnen 212,56 kr. (inkl. tillæg). 24

25 UNDERVISNINGS- OG KONSULENTHONORARER HONORERINGEN AF EN KONSULENTOPGA- VE ER ET SPØRGSMÅL OM FORHANDLING minutter pr. lektion er inkluderet. Skal der yderligere forberedelse til, bør dette aftales honoreret. UNDERVISNINGS- OG KONSULENT- HONORARER DSR har udarbejdet forslag til konsulenthonorarer for sygeplejersker og supplerer finansministeriets takster for timelønnet undervisning, for undervisning på timebasis ved sygepleje- og radiografskoler og skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Alle vilkår for afholdelsen af undervisning/konsulentbistand bør være aftalt, før du påtager dig opgaven. Ud over honorering for undervisnings- og konsulenttjenester, anbefaler dsr, at du afhængig af geografien aftaler evt. transportgodtgørelse, køretid m.v. HONORAR VED KONSULENTVIRKSOMHED ELLER UNDERVISNING UDEN FOR OVEN- NÆVNTE SKOLER De her angivne takster er anbefalinger til sygeplejersker i forbindelse med konsulentvirksomhed m.v. Taksterne er DSR s forslag til honorering, som i hvert enkelt tilfælde skal aftales. Der ydes ikke feriepenge af nedenstående takster, som endvidere typisk vil være B-indkomst. Honoreringen af en konsulentopgave, som også kan være andet end undervisning, er et spørgsmål om forhandling, hvortil nedenstående takster kan anvendes som inspiration. Markedet udvikler sig hele tiden, så det er en god idé at orientere sig om udbud og efterspørgsel, før du indgår aftale. TAKST A FRA 700 KR. PR. LEKTION Anbefales for undervisning over for uuddannet personale og borgere, hvor undervisningen udføres på et grundlæggende niveau. Kan endvidere anvendes, hvis den samme undervisning gennemføres flere gange. Evt. forberedelse på op til ca. 30 minutter pr. lektion er inkluderet. Skal der yderligere forberedelse til, bør dette aftales honoreret. TAKST B FRA KR. PR. LEKTION Anbefales til mere krævende undervisning, enkeltstående konsulentopgaver eller opgaver på højere niveau. Kan f.eks. anvendes når sygeplejersker underviser sygeplejersker eller andre faggrupper på tilsvarende eller højere niveau. Evt. forberedelse på op til ca. 45 TAKST C FRA KR. PR. LEKTION Anbefales i forbindelse med almindelig foredragsvirksomhed. Herudover kan aftales honorering for efterfølgende deltagelse i diskussion o.lign. samt evt. skriftligt materiale der udleveres. TAKST D FRA KR. PR. LEKTION Anbefales ved foredragsvirksomhed, hvis foredraget har et akademisk niveau og du har kompetencer på f.eks master, kandidatniveau eller du har en phd. DELTAGELSE I AMBULANCEFLYVNING Med virkning fra 1. april 2013 aflønnes sygeplejersker, der deltager i ambulanceflyvninger, med honorar og flyvetillæg, pr. påbegyndt time, som angivet i nedenstående oversigt. De angivne beløb er minimumsbeløb, og der kan mellem den enkelte sygeplejerske og virksomheden aftales højere honorar og tillæg. Der ydes sygeplejerskerne fri befordring fra de pågældendes bopæl til flyvepladsen og retur. Udgifter til sygeplejerskernes ophold og fortæring under tjenesten udredes af arbejdsgiveren. For sygeplejersker, der deltager i ambulanceflyvninger, skal inden afrejsen tegnes en ulykkesforsikring på minimum 1 mio.kr., således at ulykker under flyvningen er omfattet af policen. Taksterne reguleres hvert år pr. 1. april. Pr. 1. april 2013 udgør honoreringen følgende: Pr. påbegyndt time...kr. 752,00 Flyvetillæg....kr. 165,00 Mindstehonorar...kr ,00 Maksimum for 1. døgn...kr ,00 Maksimum for efterfølgende døgn...kr ,00 DELTAGELSE I VACCINATIONER Taksterne reguleres hvert år pr. 1. april. Pr. 1. april 2013 udgør honoreringen minimum 286,39 kr. i timen for alle typer vaccinationer. 25