ERFARINGSOPSAMLING OG EVALUERING AF:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGSOPSAMLING OG EVALUERING AF:"

Transkript

1 ERFARINGSOPSAMLING OG EVALUERING AF: EVALUERINGEN ER UDARBEJDET AF PROJEKTLEDER MARIA FONSECA NIELSEN AKTIVITETSCENTRET SUNDHOLM, SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE AUGUST 2013

2 Indhold Indledning... 2 Projektbeskrivelsen kort... 3 Projektorganisationens udvikling... 3 Forretnings idéer... 4 Beskæftigelse i Udsatsen... 5 Grundlæggerne... 6 Gadens Stemmer... 6 Gadens Stemmers særlige bonusmodel... 7 SMART-målene og deres opfyldelse... 9 Resultatmål... 9 Aktivitetsmål...14 Vidensdeling...16 Metoder...16 Erfaringer fra Gadens Stemmer...21 Status ved projektets ophør juni Bilag 1 Bonusmodel...24 Bilag 2 Guideaftaler...25 Bilag 3 Deltagergennemgang...26 Grundlæggerne...26 Gadens Stemmer...28 Bilag 4 Skema til evaluering af beskæftigelsesforløb...31 Bilag 5 Kombinationsforløb...34 Bilag 6 Evaluering af fleksible slusemodelsforsøg...35 Forsideillustration: oplysningsmateriale til potentielle brugere af Udsatsens beskæftigelsestilbud 1

3 Indledning Udsatsen har været finansieret af satspuljen for Aktivitetstilbud på væresteder mv Puljens formål er at støtte den enkelte borger til at opbygge personlige, sociale og faglige kompetencer, så der skabes et bedre fundament for forandring i hverdagen. Med udgangspunkt i egne ressourcer, motiveres og fastholdes deltageren i forløb med henblik på at skabe en mere stabil, sund og tryg tilværelse, herunder etablere sociale relationer, samt deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter. Udsatsens tilgang har været at afsøge mulighederne for at opnå øget social og økonomisk bæredygtighed ved at afprøve forskellige virksomhedsaktiviteter, der vil kunne drives som socialøkonomiske virksomheder i selvstændigt regi. Projektet har været forankret i Aktivitetscentret Sundholm 1, hvor målgruppen af socialt udsatte borgere med sammensatte og komplekse problemstillinger - såsom misbrug, sindslidelse, isolation, prostitution, hjemløshed og fattigdom - i høj grad kommer. Puljens forventede resultater stemmer overens med projektets opnåede resultater, der indbefatter: Større livskvalitet og bevidsthed om egne ressourcer hos målgruppen Større viden blandt involverede medarbejdere om, hvilke metoder, der virker i forhold til, at målgruppen på sigt bliver i stand til at deltage aktivt i samfundslivet Bæredygtige eksempler på, hvordan det organisatorisk kan tilrettelægges således, at målgruppen ud fra et helhedssyn får opbygget/styrket personlige, sociale og faglige kompetencer Ved puljetildeling har socialministeriet lagt vægt på, at: Projekterne er nytænkende Projekterne i deres design har et positivt forandringsperspektiv for borgerne Projekterne er generaliserbare, så andre kan få glæde af opnåede resultater og viden Projekterne er etableret i samarbejde med offentlige myndigheder for at sikre en sammenhængende og forankret indsats Projektperioden er nu afsluttet og indsatsen beskrevet og evalueret i herværende dokument, mens den socialøkonomiske virksomhedsdel er beskrevet i et særskilt metode- og inspirationskatalog. Hvorvidt vi har levet op til forventningerne og fortjent puljetildelingen vil nu være op til læserne at bedømme. God læselyst, Maria Fonseca Nielsen Projektleder 1 Aktivitetscentret Sundholm er en SEL 110 institution i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. På Sundholm-området findes desuden både herberg, bocenter, sygeplejeklinik, sundhedsteam og plejekollektiv for ældre alkoholikere. 2

4 Projektbeskrivelsen kort Projektets oprindelige titel var Gadeplansvirksomhed et socialøkonomisk virksomhedsprojekt. I januar 2011 blev navnet ændret til Socialøkonomiske virksomheder et konceptudviklingsprojekt. Dette skete efter aftale med identificerede interessenter i Københavns Kommune og Socialministeriet. Der blev på baggrund af projektets hidtidige erfaringer ændret i projektbeskrivelsen, således at den beskæftigelsesrettede indsats kunne varieres og udbredes til flere mennesker fra målgruppen end ved det ensidige fokus på gadeplansservice. Det blev samtidig besluttet at afprøve flere muligheder for at indgå private partnerskaber og opnå privat samfinansiering mhp. øget bæredygtighed og mulighed for at fortsætte virksomhedsaktiviteterne efter projektperiodens ophør. Herværende evaluering forholder sig udelukkende til den reviderede projektbeskrivelse som vi har styret efter siden dens godkendelse. 2 I efteråret 2011 var vi nået så langt med konceptudviklingsarbejdet, at virksomheden skulle have et samlende navn: Udsatsen. Projektorganisationens udvikling I oktober 2009 blev projektleder udvalgt med opgaven at undersøge, hvad socialøkonomiske virksomheder egentlig kan tilbyde og indebære. Projektleder lagde ud med litteratursøgning og interviews, og blev opmærksom på Master i socialt entreprenørskab på RUC. Studiet og det netværk det medførte gav hurtigt idéer til konkret virksomhedsudvikling og i marts 2010 var projektet placeret på Aktivitetscentret Sundholm, der kunne tilbyde værkstedsfaciliteter og direkte kontakt med projektets målgruppe. Samtidig blev projektets anden medarbejder ansat en socialarbejder med årelang erfaring fra Sundholm og konkret kendskab til en stor del af den aktuelle brugergruppe. Projektarbejderne havde mange idéer, men kom hurtigt til kort, når det handlede om egentlige forretningsplaner. Derfor samarbejdede projektet i en periode med en erfaren social iværksætter og ansatte i oktober 2010 en økonom med erfaring fra det private erhvervsliv og egen virksomhedsdrift. I juni 2011 ansatte vi en erfaren håndværker til at stå i spidsen for Grundlæggerne og i juni 2012 endnu én. Fra maj 2011 dec deltog endvidere initiativtageren til Poverty Walks, der flyttede fra Projekt UDENFOR til Udsatsen mhp. videre udvikling til bæredygtig socialøkonomisk virksomhed. Her blev projektet omdøbt til Gadens Stemmer. Som projektleder er jeg overbevist om, at det netop var det faglige spænd i projektgruppen og hver eneste deltagers unikke bidrag, der har medført, at det er lykkedes os at designe to bæredygtige modeller. Følgegruppe På sidelinjen har følgegruppen bestående af nedenstående medlemmer spillet en afgørende rolle i den løbende kvalificering af virksomhedsudviklingen: TV Glad Fonden v. adm. dir. Mikkel Holmbäck SAND De hjemløses landsorganisation v. sekretariatsleder Ask Svejstrup Vitrex Medical v. adm. dir. Vagn Andersen Center for Socialt Entreprenørskab, RUC, v. Professor, Ph.d. Lars Hulgård Projekt UDENFOR v. Jane Laustsen Center for Socialøkonomi v. jurist Anne Sandbeck Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen m. varierende repræsentanter Socialforvaltningen v. leder Bo Møller Nielsen og institutionsleder June Baasch-Larsen Samarbejdspartnere Kooperationen (den kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation) har spillet en stor rolle som sparringspartner omkring, hvordan man udover at definere virksomhedsaktiviteter som socialøkonomiske (et område præget af varierende og ikke fastlagt definitioner) kan tænke virksomhedsdrift i mere socialt inkluderende og lighedsfremmende form. 2 For at se den reviderede projektbeskrivelse henvises til særskilt bilag på socialstyrelsens hjemmeside. 3

5 Forretnings idéer Gadeplansvirksomhed Den oprindelige projektidé cykelreparationer og salg af alt fra sædeovertræk til vand og vanter fra cykler på gadeplan var på mange måder god, men viste sig efterhånden som vi blev mere kvalificerede omkring forretningsudvikling, at have følgende udfordringer: - En cykelreparatør skal være bekendt med et givent mærke/en given cykel model for at kunne reparere den uden at forårsage mere skade end gavn - Cykelværkstedets erfarne leder bedømte, at personer fra målgruppen uden noget kendskab til cykelreparationer ville kræve et uforholdsmæssigt langt træningsforløb for at magte opgaven - Konflikter omkring reparationer og salg til morgentravle københavnere kunne hurtigt ende i skærmydsler som det kræver større sociale kompetencer at håndtere - Erfaringer viser, at der er risiko forbundet med at udlevere ting af værdi til mennesker fra målgruppen. Ved svind kan det være svært at bedømme om der er tale om tyveri (og hvem der har begået det, mod hvem), ligesom det ofte hænder, at en person der har valgt at låne noget, har svært ved at komme tilbage. Enten af skam eller for at undgå gæld. Det Kulørte Vaskeri I forbindelse med et metodeudviklingsprojekt finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen var der etableret et lille industrivaskeri på Sundholm. Da det ikke var lykkedes at gøre vaskeriet bæredygtigt inden for den etårige bevilling, valgte Udsatsen at overtage det, for at forsøge at gøre det bæredygtigt via et offentligt-privat partnerskab med en af markedets store vaskerileverandører. Modellen ville give brugerne mulighed for at starte i Det Kulørte Vaskeri og gradvist prøve kræfter med opgaverne i det rigtige vaskeri, ligesom den daglige drift på Sundholm for størstedelen ville varetages af det private vaskeri, der øjnede rekrutteringsmuligheder. Der var altså på alle måder lagt op til et for brugere, vaskeri og kommune, gunstigt samarbejde. Desværre mistede det private vaskeri interessen inden socialforvaltningens jurister vat klar med en bedømmelse af partnerskabets rammer. Mobilt folkekøkken En markedsføringskampagne ønskede at etablere partnerskab omkring etablering af et mobilt folkekøkken, der i forbindelse med det Europæiske fattigdomsår (2010) skulle sætte fattigdom på dagsordenen ved at tilbyde mad som kunderne selv skulle prissætte. Det ville således være muligt at få et gratis måltid, ligesom det ville være muligt at betale efter samvittighed eller betale overpris for at finansiere andres måltid. Aktiviteten skulle drives af hjemløse og således skabe eftertanke og debat. Vi inviterede SydhavnsCompagniet til at deltage, men efter en længere udviklingsperiode, viste det sig, at markedsføringskampagnen ikke som udmeldt havde adgang til køkken, madvogn, ingredienser, osv., hvilket lod Udsatsen og SydhavnsCompagniet tilbage med alle udgifter, undtagen selve markedsføringen. Vi trak os derfor fra partnerskabet. Galleributik Sammen med Aktivitetscentrets kreative værksted, ansøgte vi Områdeløft om støtte til at åbne en galleributik på Sundholm. Det socialøkonomiske skulle findes i oprettelsen af en brugerforening, der efterfølgende skulle drive stedet. Galleributikken blev indviet ved bl.a. socialborgmester Mikkel Warmings deltagelse, mens opgaven med at etablere en brugerforening viste sig meget vanskeligt. Efterfølgende er opgaven placeret hos en medarbejder i Herbergscentret, der arbejder på at oprette en større og stærkere brugerforening. Den etablerede butik indgår i Aktivitetscentrets sociale beskæftigelsespalet, men har svært ved at lokke kunder ind på området. De manglende kunder demotiverer de interesserede brugere til at være i butikken. 4

6 Byhaven på Sundholm I tråd med udviklingen af Galleributikken, formulerede Udsatsen projektbeskrivelsen til Byhaven på Sundholm. Denne indebar en varierende grad af socialøkonomisk og indtægtsgivende virksomhed, især via partnerskaber med div. fødevareleverandører med fokus på fra jord til bord, økologi og i det hele taget social- miljømæssig ansvarlig drift. Byhaven fungerer nu som et åndehul, et sted der førhen var præget af golde murbrokker og afventende byggeplaner. En gruppe socialt udsatte mennesker nyder tilbuddet, hvor de arbejder med højbede, passer høns og kaniner og modtager besøgende småbørnsinstitutioner fra nærområdet. Det er muligt at grille og lave bålmad, og Grundlæggerne har opført shelters så man kan sidde i tørvejr og er pt. i færd med at opføre et stort drivhus bygget af genbrugsmaterialer. Aktivitetscentret arbejder via et partnerskab med Sundholmskvarterets Områdeløft for, at initiativet i en vis udstrækning kan drives/støttes af frivillige. Fisketure - En virksomhedsidé vi stadig tror på. Et par år inden projektet startede, var der for brugergenererede indtægter indkøbt en fiskekutter, der var sat i stand og indviet. Den pågældende projektaktivitet havde imidlertid ikke opnået fortsat støtte, hvorfor kutteren lå fortøjet i Nyhavn uden at finde anvendelse. Virksomhedsidéen er, at en lille gruppe socialt udsatte mennesker vedligeholder og driver kutteren, der tilbyder private fisketure. Som Gadens Stemmer tilbyder private grupper på op til 20 personer en guidet tur, tilbyder kutterens personale guidede fisketure til betalende grupper. Undervejs fortæller guiderne gode historier (en del grønlændere o.a. har erfaringer fra sejlads og fiskeri), udlåner fiskegrej og vejleder om fiskemetoder. Frokosten er medbragt hjemmefra, og på kutteren sælges diverse. drikkevarer. Som i Gadens Stemmer er det brugerne, der er ejere og eksperter, så der skabes en positiv kontakt mellem mennesker fra forskellige samfundslag. Beklageligvis viste det sig, at kutterens papirer ikke var opdateret i tide, hvorfor den vigtige passagerbevilling var udløbet og ikke kunne gentildeles. Da det ikke lykkedes os at finde en kutter med passagerbevilling, som enten kunne købes eller indgå samarbejde, måtte virksomhedsudviklingen opgives. Beskæftigelse i Udsatsen Udsatsen er et socialt beskæftigelsestilbud. Vi har arbejdet målrettet på at skabe: - Beskæftigelsesaktiviteter der tager udgangspunkt i den enkeltes interesser og behov - Forpligtende fællesskaber i trygge rammer - Noget meningsgivende at stå op til - Mulighed for fleksibel progression - Kontakt og integration med øvrige samfund - Ansvar og forpligtelser over for andre mennesker/betalende kunder - Tro på at social status og identitet kan ændres Beskæftigelse er således ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå sociale forbedringer i menneskers liv. Derfor er vores vigtigste samarbejdspartner deltagerne selv. At vi i Udsatsen har fokuseret på beskæftigelsesdelen betyder, at vi ikke har varetaget socialrådgivning, misbrugsbehandling o.l., men henvist til relevante samarbejdspartnere, og opmuntret/fulgt den enkelte. Vi har endvidere fokuseret på beskæftigende virksomhedsaktiviteter, der under relativt trygge og gradvist mere udfordrende forhold bringer kontakt til det øvrige samfund. Samtidig afprøver vi via det virksomhedsorienterede fokus, hvorvidt det er muligt at finde nye veje til finansiering af udgifter forbundet med social beskæftigelse, såsom sociale aktiviteter og daglig forplejning i form af fælles morgenmad, frokost og kaffepauser. 5

7 Strategi for beskæftigelse af socialt udsatte? Vi har i projektperioden lagt os op af erfaringer fra Aktivitetscentret samt pejlemærkerne for Socialforvaltningens arbejde. Her hedder det syvende pejlemærke: Beskæftigelse for udsatte skal være fattigdomsbekæmpende og socialt inkluderende. Da Socialforvaltningen ikke har indflydelse på størrelsen og administrationen af kontanthjælp, består fattigdomsbekæmpelsen bl.a. i at etablere beskæftigelsesmuligheder for udsatte langt fra det ordinære arbejdsmarked. Derfor omhandler forandringsteorien under socialforvaltningens syvende pejlemærke en strategi for socialøkonomiske virksomheder, der skal resultere i bedre økonomiske forhold for de fattige og flere i arbejde/aktivering. Heraf vil effekten på kort sigt være, at færre borgere ender i langtidsfattigdom og på længere sigt færre sociale derouter blandt udsatte borgere og at færre borgere ender i hjemløshed. 3 Beskyttet beskæftigelse Projektets formål er at tilbyde alternativ beskæftigelse til målgruppen af særligt udsatte borgere i Københavns Kommune. Borgere, der ikke kan opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse på det aktuelle arbejdsmarked. Det er frivilligt for deltagerne at møde op, dvs. der er ingen deltagere i aktivering i projektet efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB). Projektet tilbyder to forskellige typer beskæftigelse. Den ene del sker iht. servicelovens 103 stk. 1, mens den anden del sker iht. 103 stk. 2. Rationalet herfor er beskrevet nedenfor. Grundlæggerne Grundlæggerne udfører opgaver vedr. renovering, vedligeholdelse og istandsættelse af lokaler og udearealer og flytninger. Der er fokus på ikke-komplekse opgaver i og omkring ejendomme. Der arbejdes i sjak på seks til ti deltagere, der ledes af en erfaren håndværker. Deltagerne møder til morgenmad på Sundholm kl. 8 og det udkørende sjak er hos kunden ca. kl. 9. Her spises den medbragte frokost og kl. 14 afsluttes arbejdsdagen på Sundholm. Der arbejdes således ca. fire timer dagligt. Jvf. SEL 103, stk.2 aflønnes deltagerne med en arbejdsdusør, der svarer til timefradraget for kontanthjælpsmodtagere og er fastsat af kommunalbestyrelsen. Arbejdsdusøren er 14 kr./time plus morgenmad og frokost, indtil et maksimum på 32 timer/uge. Dvs. at deltagerne pr uge kan opnå 448 kr. brutto (netto ca. 250 kr.) samt måltider og arbejdstøj. Gadens Stemmer Gadens Stemmer er hovedsageligt byvandringer i København med tidligere og nuværende hjemløse som guider. En byvandring varer 1½ time. Der er ni forskellige ruter i København, der dækkes af syv guider. I udvalgte bydele guides også på engelsk. Der kan deltage op til 20 personer på en byvandring. Jvf. SEL 103, stk. 1 får guiderne løn efter indsats. En gruppe faktureres kr. ekskl. moms for en byvandring, heraf går 1000 kr. til honorar til guiden, mens resten går til social støtte, administration og formidling. Helt almindelig beskyttet beskæftigelse er der således ikke tale om i Gadens Stemmer, hvor det fra starten har været et af hovedformålene at give kontakthjælpsmodtagere (og førtidspensionister) mulighed for at opnå en indtjening, der kunne ændre deres indtægtsgrundlag udover dusørens 2000 kr./mdr. Her har følgende princip og hypotese haft afgørende betydning: Alle bør have ret til at forbedre deres indtægtsgrundlag ud fra egne ressourcer. Derfor undersøger Gadens Stemmer, hvilke ressourcer gadefolket har, og hvordan disse på utraditionel vis kan udnyttes. Mulig selvforsørgelse betyder mindst lige så meget/mere end indtjeningens egentlige størrelse og gavner den enkelte endnu mere end det gavner samfundet 3 Kilde: 6

8 SEL 106 For både Gadens Stemmer og Grundlæggerne sker beskæftigelsen endvidere iht. SEL 106. Dvs. at de serviceydelser og produkter der leveres ikke påfører andre virksomheder ubillig konkurrence. Kunder faktureres til markedspriser: I Grundlæggerne er prisen til kunden 350 kr./time i På materialer faktureres listepriser fra byggemarkeder. Timeprisen baseres på normtimer /faglærte timer. En opgave vi giver tilbud på, hvor der indgår 40 timer, tager typisk flere timer at udføre. Dækningsgraden for en gennemsnitopgave er 37 %. Dette følger KL s vejledning om kalkulationsregler i beskyttet beskæftigelse. Dækningsgraden kan synes lav pga. de nominelt lave arbejdsdusører. Men der er ekstraomkostninger, da deltagerne kan komme som de vil, og derudover udviser en samlet produktivitet på %. Herudover ligger der en betydelig indsats ift. social støtte, motivation, ledelse og ikke mindst planlægning af arbejdet. I Gadens Stemmer er prisen til kunden 2000 kr. for 1½ times byvandring for en gruppe på op til 20 personer. Markedspriserne på byvandringer i København lå i 2011 på ca. 80 kr./person/time og ca kr./gruppe (15-20 pers)/time. 4 Uddannelsesinstitutioner opnår 25 % i rabat. Gadens Stemmers særlige bonusmodel Som tidligere nævnt, stammer Gadens Stemmer fra Projekt UDENFOR, der i særlig grad havde fokuseret på guidernes individuelle indtjeningsmuligheder. I Projekt UDENFOR skete aflønningen direkte mellem rekvirent og guide, og overflytningen til Udsatsen var præget af tvivl og mistillid. Spørgsmålene kredsede om, hvorfor guiderne ikke længere modtog det fulde beløb, men skulle lade aflønning styre af Udsatsen, via en NEM-konto, og betale skat af indtægten. Herudover indberettes der også til Ydelsesservice hvilket medfører modregning i kontanthjælpen. Med overflytningen hævede vi samtidig prisen fra 1000 til 1500 kr. uden at guiderne mærkede en reel indtægtsforhøjelse, da den ekstra tredjedel skulle anvendes til at skabe den nødvendige socialøkonomiske bæredygtighed, der skal sikre videreførelsen på sigt. Problemet med modregning i kontanthjælp blev som følge af indtægtsangivelsen udtalt, og det har siden væren en konstant udfordring at finde metoder til betaling, der inden for lovens rammer muliggør et forbedret indtægtsgrundlag udover de knap 2000 kr./brutto. En ellers dedikeret guide stoppede kort efter flytningen, mens to andre kontanthjælpsmodtagere var i jævnlig konflikt med Gadens Stemmer pga. honoreringsproblemerne. 5 Problemstillinger Guiderne afholdt under Projekt UDENFOR selv indberetningspligten af deres indkomst og oplevede ikke modregning i kontanthjælpen Kontanthjælpsmodtagerne kan tjene knap 2000 kr./mdr./brutto med undtagelse af de måneder, hvor der er stor kundesøgning. Det er lykkedes to kontanthjælpsguider at optjene selvforsørgelse i tre til fem måneder/år pga. vores særlige bonusmodel (beskrives nedenfor) Byvandringerne bliver gennemsnitligt booket med så kort varsel, at det ikke er muligt at melde guiderne ud af kontanthjælpssystemet uden negative påvirkning af deres økonomi Til- og framelding af guiderne i jobcenter og ydelsesservice er belastende og tidskrævende for guider (og medarbejdere) og opleves som at skulle starte forfra med den samme tilbagevendende problemstilling med ofte nye sagsbehandlere og krav. Ligeledes er beskæftigelsessystemets skæve månedsberegning en stor udfordring 4 Kilde: Paul Hartvigsen, turistføreruddannelsen RUC 5 En anden udfordring var, at Projekt UDENFOR havde ansat en udenlandsk guide, med hvem vi kort efter overflyttelsen måtte opsige samarbejdet. Gadens Stemmer havde nået at få stor betydning i hans liv og alle berørte parter gennemgik derfor en hård og konfliktfyldt tid. 7

9 Gadens Stemmer bonusmodel Guiden indskrives i Udsatsen i beskyttet beskæftigelse jf. SEL 103. Guiden er til rådighed i 32 timer/uge, hvor der udover byvandringer er indeholdt møder, forberedelse, udviklingsopgaver, uddannelse og markedsføring. For dette modtager guiden et fast vederlag på kr kr./mdr. svarende omtrent til timefradraget og vederlag for gennemførelse af to byvandringer. Når kontanthjælpsmodtageren starter som guide er han/hun således garanteret 2000 kr./mdr. for at deltage. Dette faste honorar er ikke betinget af antal byvandringer og der skal dermed ikke opgives andet end fuld deltagelse á ca. 132 timer/mdr. á ca. 15 kr. til Ydelsesservice. Efter samme koncept som mange sælgere i det private erhvervsliv 6, er det muligt for guiderne at opnå en bonus på kr som udbetales ved en positiv tur-balance på 15. Altså i alt 15 afholdte ture efter fratræk af de måneder, hvor der evt. ikke er gennemført ture nok til at dække Udsatsens udgifter til vederlag for deltagelse. Ved positiv balance udbetales en bonus på kr kr. den følgende måned, hvilket muliggør, at guiden kan melde sig fra i kontanthjælpssystemet med sikkerhed for indkomst uanfægtet antallet af bookninger i den pågældende måned. I måneder med selvforsørgelse tjener guiden således i alt kr. brutto, hvilket vil komme under formuegrænsen på kr for kontanthjælpsansøgere, når guidens faste udgifter er betalt. Af Bilag 1 Bonusmodelfremgår eksempel på beregning af kompensation for en unavngiven guide. Efter udbetalt bonus, starter regnskabet forfra. Guiden kan også vælge at indgå i den dusørmodel der almindeligvis anvendes i Aktivitetscentret og skal i så fald underskrive den aftale, der fremgår af Bilag 2 Guideaftaler. Det medfører dog stor frustration, når indtægterne udover de 2000 kr. (svarende til to ture) modregnes i kontanthjælpen. I kolde kontanter betyder bonusmodellen, at de to kontanthjælpsguider, der som forsøg har deltaget i ordningen, har forbedret deres økonomi som ses i skemaet: Y og X brutto Y netto X netto Kontanthjælp kr kr kr Kontanthjælp + dusør kr kr kr Netto difference ift. kontanthjælp kr kr. 950 kr Bonus (selvforsørgende) kr kr kr Netto difference ift. kontanthjælp kr kr kr Beregningen er et eksempel, der benytter sidst kendte personlige fradrag og trækprocent. Der er ikke taget højde for evt. tillægsydelser, hvoraf nogen modregnes mens andre opretholdes. Som det fremgår af brutto-kolonnen, vil et fradrag for udsatte kontanthjælpsmodtagere gøre en betydelig forskel ift. netto-indtægten af dusørudbetalinger svarende til det beløb, der ikke modregnes i kontanthjælpen. Men der, hvor der virkelig kan spores en gevinst er ved muligheden for at indtjene en bonus, der ydermere er fradragsberettiget. Vi har fundet, at /mdr er et passende niveau for at sikre økonomi til huslejebetaling og andre faste udgifter, og samtidig sikre, at der ikke sker overløb til næste måned. Den nye kontanthjælpsreform lægger op til forsøg med et øget timefradrag. Vi har derfor regnet på det, og lægges timefradraget på 50 kr. (for 132 t/mdr.) vil en enlig ikke-forsørger med en bruttoindtjening på kr. afholde en indtægt på 6500 kr. over kontanthjælpen. Hermed kan han/hun opleve en betydelig forbedring af sin økonomi- 6 Sælgere i telemarketingsvirksomheder, mødebookere, analyse/statistikbureauer kan udover grundløn og provision ofte opnå en bonus der binder sig op effektivitet, kvalitet eller kvantitet. Eksempel: En sælger har en fast månedsløn på kr Afhængigt af typen af salg og potentielle kunder tjener han, når et vist niveau er nået, en i kontrakten beskrevet procentdel af omsætningen (provisionen). Samtidig kan der indenfor en periode på 3 mdr. opnås bonus for antal kunder på kanvas salg, et specifikt omsætningsmål etc. Sådanne modeller er udbredte, men fungerer normalt ikke sammen med overførselsindkomst. 8

10 ske formåen samtidig med at selvforsørgelse bliver en reel mulighed for mennesker, der ellers befinder sig langt fra det ordinære arbejdsmarked. Dertil kommer, at samfundet sparer kontanthjælpen. Fremtidsperspektiver Det er ikke i projektperioden lykkedes at lave en aftale med jobcenter og ydelsesservice om at facilitere til- og framelding i kontanthjælpssystemet. Etableres Gadens Stemmer som socialøkonomisk virksomhed er det imidlertid en ordning vi vil bruge mange flere kræfter på at gennemføre. De to guider i ovenstående beregning har siden 2011 formået at være selvforsørgende i mellem tre og fem måneder om året. Med udsigt til flere kunder, og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner, der sikrer ture året rundt, stiger den personlige og samfundsmæssige gevinst betydeligt. SMART-målene og deres opfyldelse Evalueringen er bygget op, så den i en vis udstrækning går i dialog med de anbefalinger og erfaringer der allerede findes om social beskæftigelse for socialt udsatte voksne med komplekse sociale problemer. Især spiller den kvalitative evaluering af forsøgsprojektet Grundlæggerne ( ) en afgørende rolle som inspiration og forandringsagent. I teksten skelnes der mellem forsøgsprojektets erfaringer og anbefalinger (der stammer fra hin evaluering) og Grundlæggernes, der beskriver vore egne. Gadens Stemmer er derimod det første initiativ af sin slags som vi kender til. Nærmeste eksempel er Hus Forbi, som CASA evaluerede i Konklusionerne herfra om at langt de fleste hjemløse ikke ønsker at stå frem og ser salget som nedværdigende tiggeri danner et vigtigt fundament for designet af Gadens Stemmer som et lignende, men dog alternativt tilbud. Tilknytning er som i Hus Forbi meget selvstændig/freelance, men vi prøver at opbygge en faglig/professionel identitet som ekspert/guide med særlig viden, fremfor som hjemløs. Resultatmål Ca. 120 brugere har deltaget i beskæftigelsen ca. 60 brugere er nu i denne eller anden beskæftigelse Det har ikke været muligt at imødekomme det projekterede deltagerantal. I Grundlæggerne har der i alt deltaget 26 brugere i forløb, der strækker sig fra tre uger til lidt over to år. Derudover har der været mange besøgende i kortere perioder, som vi ikke har registreret som grundlæggere. 11 af de indskrevne brugere har deltaget i mere end 13 uger og af disse har over to tredjedele deltaget i over 24 uger. Denne betragtning er interessant i forbindelse med kortvarige forløb og tilrettelæggelse af dag-til-dag tilbud, der kan skabe mulighed for et fast og positivt tilhørsforhold, der tillader den udstrakte fleksibilitet som den enkelte deltager behøver. Vores erfaringer viser i overensstemmelse med forsøgsprojektets evaluering, at der er mennesker i målgruppen, som kan og vil arbejde, men har brug for netop fleksibilitet og accept af svingende/lav produktivitet, og dermed tilbyder en reversibel progression, som det ordinære arbejdsmarked pt. ikke tilbyder. Erfaringerne har således bekræftet konklusionerne fra forsøgsprojektet, hvor en relativt fast deltagergruppe medførte, at selve dag-til-dag-princippet, der byggede på en forventning om stor udskiftning blandt deltagerne, ikke fungerede som ventet. Alligevel var netop frivilligheden og muligheden for at møde op efter behov og yde efter evne blandt de elementer, som deltagerne fremhævede som positive. Som konsekvens af den faste tilslutning, Aktivitetscentrets øvrige dag-til-dag tilbud, og vores sigte mod socialøkonomisk virksomhed, valgte vi at arbejde metodisk med tilhørsforhold og arbejdspladskultur. Frivillighed var derfor fortsat et bærende princip, mens det ved indskrivning forventedes at deltagerne mødte op dagligt eller meldte afbud. Ved indskrivning udleveredes arbejdstøj af god kvalitet til under- 7 Hus Forbi. En undersøgelse af koncept og sælgere. CASA. Juni Finn Kenneth Hansen, Jonas Markus Lindstad, Flemming Jakobsen og Henning Hansen 9

11 stregning af medlemskab i Grundlæggernes arbejdsfællesskab. De ansatte forsøgte ved fravær at kontakte vedkommende for at udvise omsorg og interesse. For de deltagere, der er blevet i Grundlæggerne, har netop dette udvidede medlemskab haft stor betydning, da vi arbejder med en målgruppe, der desværre er vant til ikke at blive savnet og efterspurgt for noget godt. Vores erfaringer viser, at bevidstheden om, at der er et sjak der venter på og regner med én, motiverer til at møde op. Grundlæggernes deltagere hører til projektets målgruppe, der er defineret som socialt udsatte hjemløse eller misbrugere på langvarig kontanthjælp med komplekse sociale problemer. Med en enkelt undtagelse har alle deltagere været mænd med en hverdag præget af materielle afsavn, sociale problemer og eksistentielle vanskeligheder. På trods af deltagernes fællestræk er der også relativt store forskelle fx i forhold til alder, oprindelse, helbred, uddannelsesbaggrund, forbrug af stoffer og alkohol, familiært netværk, mv. At skabe et positivt fællesskab omkring det produktive arbejde og en gensidig respekt og accept, der mere har betonet ligheder end forskelle mellem deltagerne - og mellem deltagere og ansatte - har derfor ikke været uproblematisk. De ansatte har arbejdet målrettet med deltagernes indstilling og evne til at samarbejde og stole på eget initiativ og evner frem for at vente på en voksen. Enkelte gange har personalet måtte erkende, at nogle har været ude af stand til at samarbejde og koordinere arbejdet herefter. Udover de 26 registrerede deltagere, tillod vi undtagelsesvist en dagpengemodtager, der skulle rejse sig fra misbrugsproblemer og psykiske men efter et voldsomt dødsfald blandt sine nærmeste, at deltage. Han var meget glad for restitutionstiden i Grundlæggerne og efterfølgende klar til aktiveringsforløb, der har resulteret i, at han nu aktivt søger job som elektriker. Fem grundlæggere flyttede til Byhaven, der også er et beskæftigelsestilbud i Aktivitetscentret, og to er fortsat aktive der. I Aktivitetscentret lægger vi vægt på, at der er en samlet palet af tilbud, som brugerne kan melde sig til alt efter interesse og behov. At Grundlæggerne fungerer som indgang hertil, anser vi derfor også som en succes og en bekræftelse af, at vi laver tilbud, der komplementerer uden at overlappe. I Byhaven er der færre forventninger til fremmøde og arbejdsindsats, men samme mulighed for at modtage dusør og måltider, og flere sociale aktiviteter. For en detaljeret gennemgang af deltagere i Grundlæggernes og Gadens Stemmer, henvises til Bilag 2 Guideaftaler Guideaftale 1 Jeg optjener point pr. gennemført tur: 1 point pr byvandring (1 point svarer til kr.) 1½ point pr. kanalrundfart 0,1 point per voksen deltager på åbne ture Hver måned står Udsatsen til rådighed for bookninger, møder, planlægning samt markedsføring af turene. Hver måned får jeg kr brutto, fordelt på 4 fredage. Hver måned optælles mine point minus 2 point. Jeg modtager i slutningen af måneden en opgørelse over mine opnåede point. Når jeg har opnået 15 point får jeg en bonus på kr den kommende måned. Er jeg på kontanthjælp, skal jeg selv sørge for at melde mig ud hos jobservice, hvis jeg tjener for meget den kommende måned. Udsatsen booker mine gruppeture. Åbne ture bookes via Mine åbne ture gennemføres ved. min. 4 deltagere. Jeg vælger selv om jeg ønsker åbne ture. Jeg kan når som helst overgå til guideaftale nr. 2 10

12 Guideaftale 2 Jeg aflønnes hver fredag med mit honorar (fratrukket skat og AM bidrag) for pågældende uges gennemførte ture Udsatsen booker mine gruppeture. Åbne ture bookes via Billetligen.dk Mine åbne ture gennemføres ved. min. 4 deltagere Jeg vælger selv om jeg ønsker åbne ture 11

13 Bilag 3 Deltagergennemgang Mens forsøgsprojektet rekrutterede de fleste deltagere via hjemløsemiljøet på Sundholm, har vi forsøgt at udbrede rekrutteringsgrundlaget til andre bydele. En del deltagere er således henvist via andre botilbud, mens egne rekrutteringstiltag ved besøg til bosteder ikke har givet de ønskede resultater. Oftest viste en mindre gruppe interesse, men afstod fra at deltage pga. for lang transport til Sundholm og udsigt til enten cykeltyveri eller transportafgift/bøder. Det er ikke muligt at dække transportudgifter, da disse modregnes i kontanthjælpen og dermed æder den dusør den enkelte ville kunne tjene i Grundlæggerne. Andre afstod fra beskæftigelse på Sundholm pga. stedets ry og frygt for yderligere social deroute. Det er derfor en vigtig del i Grundlæggernes forretningsplan at udvide tilbuddet ved indkøb af køretøjer, der ville kunne afhente deltagere i tilbud overalt i byen og køre direkte på opgave. I Gadens Stemmer har fokus heller ikke været på antal brugere og gennemstrømning, men på at få antallet af guider til at matche den kundeefterspørgsel vi samtidig formåede at skabe. Fokus er på alternativ og integrerende beskæftigelse med mulighed for selvforsørgelse og alternativ identitetsskabelse. Der skal derfor hellere være få faste guider som oplever en banebrydende forandring i deres liv, end mange, der til gengæld har få ture spredt over lange perioder. Beskæftigelse i Gadens Stemmer retter sig mod en mindre gruppe mennesker end håndværksaktiviteterne i Grundlæggerne. Guiderne skal af natur være ekstroverte og interesserede i at formidle en historie for at turde stå foran et ukendt publikum, der kan komme fra alle steder i samfundet, og være trygge ved at forbipasserende, heriblandt mennesker de kender, passerer, iagttager og evt. kommenterer. Det er med andre ord en aktivitet, der kræver sin mand/kvinde. Til gengæld oplever de mennesker, der finder sig til rette i Gadens Stemmer, at beskæftigelsen er yderst meningsgivende og tilfredsstillende, netop fordi den giver den menneskelige kontakt og mulighed for alternativ selviscenesættelse/identitetsskabelse. Derfor har op mod seks guider holdt fast lige siden starten i 2010, på trods af de vanskeligheder flytningen fra Projekt UDENFOR til Udsatsen genererede. De ældste kan således fejre trefire års jubilæum i Dette er meget atypisk for målgruppen, især da der på ingen måde er tale om creaming, men om mennesker, der er rekrutteret direkte fra gader og væresteder og har store sociale udfordringer som hjemløshed og misbrug i deres liv. Jeg skriver op mod seks guider, fordi en af og til er væk i længere perioder pga. misbrug, én er død i foråret 2013 men var så aktiv som muligt til det sidste, og en tredje er rejst til en anden by med udgangen af Han var imidlertid så glad for at være guide, at det ikke skulle undre om han en dag dukker op igen. Der har i alt været ni guider tilknyttet Gadens Stemmer og vi har arbejdet med yderligere fire, der i sidste ende ikke er kommet i gang alligevel. For en detaljeret beskrivelse af aktive og potentielle guider pr. august 2013 henvises til Bilag 3 Deltagergennemgang. Ca. 10 er kommet i andet beskæftigelsesrettet tilbud eller har opnået ansættelse i en privat virksomhed Otte deltagere er kommet i, eller afventer, anden beskæftigelse via deltagelsen i Grundlæggerne: 1 afventer fleks- eller skånejob i Områdeløft 1 har fået praktikplads som bager 1 er på vej til beskæftigelse som foredragsholder i Gadens Stemmer A.M.B.A. 2 er i ordinær beskæftigelse indenfor hhv. håndværk og rengøring 1 er på Kofoeds Skole 2 er i visiterede aktiveringsforløb Derudover har vi afprøvet fleksible slusemodeller i lokale håndværksvirksomheder. Slusemodellerne skulle muliggøre det for den enkelte at afprøve beskæftigelse i rigtige virksomheder uden at miste trygheden og kontakten til Udsatsen. Ingen af forsøgsforløbene førte til varig beskæftigelse, men til en række erfaringer om, at en stor del af arbejdet bør ske i virksomheden. For en detaljeret beskrivelse henvises til Bilag 6 Evaluering af fleksible slusemodelsforsøg Her gennemgås kort forsøgenes konklusioner: 12

14 Virksomheden bør udpege en ansvarlig, der står for såvel faglig som social integration i virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt, at chefen/lederen har de rette intentioner, hvis der ikke er udpeget en medarbejder til at udvikle et tilhørsforhold i det daglige. Der skal fra kommunens side tages hånd om diverse formularer og ansøgninger, så virksomheden ikke står med hele ansvaret. Vi oplevede, at den del, der omhandlede kontakt med jobcenter og ydelsesservice, selv for vores socialrådgiver, krævede så mange ressourcer, at vi valgte at fokusere på vore egne virksomhedsaktiviteter og i stedet udlåne borgeren og finansiere dusør uden om beskæftigelsessystemet. (Det bør her tilføjes, at det kan virke demotiverende at gå fra social beskæftigelse, aflønnet med dusør til aktivering uden nogen form for godtgørelse. Vores eget udlån var derfor langt mere attraktivt for den enkelte, selvom det ikke kan tælle som egentlig aktivering iflg. LAB.) Det er af afgørende betydning, at der følger dækning af div. omkostninger samt dusør med, da virksomheden ikke skal regne med øget omsætning ved at tilbyde beskæftigelse til målgruppen, men derimod, især i starten, påregne et større ressourceforbrug. Forsøgene var så ressourcekrævende, at vi prioriterede de muligheder der, via entreprisesamarbejde, ville vise sig i private håndværksvirksomheder, samt den beskæftigelse vi selv ville kunne tilbyde, når/hvis Udsatsen blev etableret som socialøkonomisk virksomhed. Erfaringerne fra såvel forsøgsprojektet som Udsatsen viser, at der er arbejdsevne og -lyst blandt deltagerne, men også at deltagernes ressourcer og potentialer, dels er relativt skiftende over tid der er altså ikke tale om en stabil produktivitet dels, at der er en del forudsætninger, der skal være til stede for at den enkeltes potentiale kan udfoldes og udvikles. Fordi disse forudsætninger ikke er ens for alle, er der behov for en høj grad af fleksibilitet og individuelle hensyn. Det er baggrunden for, at det kun for få af deltagerne er realistisk at forvente, at de vil kunne varetage et ordinært arbejde med faste mødetider også selv om de fx ansættes med et reduceret timetal. Særligt tre forhold synes at stå i vejen for en integration på arbejdsmarkedet: en foranderlig og uforudsigelig dagsform behovet for et støttende og rummeligt socialt miljø manglende faglighed og (derfor) ofte også manglende kendskab til arbejdspladskultur På baggrund heraf synes de forskellige eksisterende jobordninger i meget begrænset omfang at være relevante for målgruppen. Dels er ordningerne individuelle, hvorfor det støttende sociale miljø deltagerne imellem er vanskeligt at skabe. Men hvor forsøgsprojektets evaluering konkluderer, at de eksisterende ordninger, fx fleksjobordningen, forventer en stabilitet i fremmødet (om end på et lavere niveau), som deltagerne ikke vil kunne honorere, viser erfaringerne fra Udsatsen at det kan lade sig gøre og er attraktivt for min 42 % af deltagerne (11 deltagere), forudsat de tidligere nævnte organisatoriske og sociale støtteforanstaltninger fungerer. Hvis der hertil lægges reelle indtjeningsmuligheder, begynder der at tegne sig et meget lovende billede. Ca. 60 % af deltagerne oplever øget livskvalitet, mere struktur i hverdagen og øget selvværd, og ca. 10 % af deltagerne med misbrugsproblemer, oplever reduktion i misbrug. Grundlæggernes 26 registrerede deltagere påfører alle positive forandringer i deres evalueringer 8, spændende over reduktion i misbrug til egentlig behandling og afholdenhed, meningsfuldt tidsforbrug med noget at stå op til og en egentlig dagsstruktur, øget sundhed pga. søvn, faste måltider og kontakt med læge eller sundhedsteam, gældsrådgivning, herbergsværelse og egen bolig, ønske om udannelse og arbejde, fællesskab og øget selvværd. Alligevel oplever vi, at en ellers tilfreds bruger pludselig forsvinder, muligvis pga. forhold, der lokker andre steder fra, fordi de ikke oplever en egentlig bedring i øko- 8 Det anvendte skema til evaluering af beskæftigelsesforløb findes i Bilag 4 Skema til evaluering af beskæftigelsesforløb 13

15 nomien, fordi de stikker af fra gæld. osv. Ofte ved vi ikke, hvorfor vi ikke ser dem igen. Enkelte er flyttet fra byen, men kommer pludselig forbi for at hilse og få en lille snak med en fortrolig ansat og tilbageblevne kolleger. Samtidig oplever vi, at der kan ske positiv udvikling på nogle områder, mens andre, i vores optik, er af negativ karakter. Således er vi bekendt med, at to øgede deres misbrug mens de var i Grundlæggerne, sandsynligvis pga. Sundholms tilgængelige og lokkende marked. Det er særligt påfaldende, at de personer som har oplevet de største positive forandringer har været hos Grundlæggerne i seks måneder eller længere. Det er samtidig kendetegnende, at samarbejde mellem især beskæftigelsestilbud, botilbud og hjemløseenheden er afgørende for skabe størst positiv forandring. Alle de deltagere der bliver i Grundlæggerne i en længere periode oplever således at få mere struktur på hverdagen. De står tidligt op, spiser et ordentligt morgenmåltid sammen med andre mennesker, indtager efterhånden færre rusmidler i løbet af dagen, spiser en ordentlig frokost i et socialt lag og går trætte hjem/ud i byen, eller venter på en soveplads i Natcaféen. Mindst ti grundlæggere fået bolig, nogle ved at starte i herberg eller bocenter og nogle for (sidenhen) at flytte i egen bolig. En erkender efter mere end to års benægtelse at have et alkoholmisbrug, men ønsker endnu ikke behandling udover den støtte han kan få på værkstedet Tre ryger mindre hash, men ønsker ikke behandling Otte er/har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug Mange kommenterer, at frugtordningen får dem til at føle sig sunde, så de drikker mindre kaffe og ryger færre cigaretter i løbet af arbejdsdagen De regelmæssige måltider indtaget i fællesskab løfter ligeledes den enkeltes sundhed så vi ser deltagere tage på i vægt og få mere farve i kinderne Den helt store forandring ligger i det at have noget at stå op til og dermed en grund til at sove om natten og en sundere døgnrytme Vores evalueringsskema bygger på scoring fra 1-10, hvor 1 svarer til dårligst og 10 til bedst, (se skemaet i Bilag 4 Skema til evaluering af beskæftigelsesforløbbemærkelsesværdigt, at brugerne scorede dusøren relativt lavt (oftest kun 1-4) mens især det sociale samvær med andre blev scoret til At få tiden til at gå og at lære noget nyt scorede også langt højere end penge. Det er samtidig tydeligt, at deltagerne efterspørger ansvar og variation i arbejdsopgaverne. Personalet har været lydhøre over for de enkeltes ønsker om højere kompleksitet i arbejdsopgaver og større ansvar, så der i senere evalueringer ikke efterspørges det samme. At få tiden til at gå betyder meget og flere tilføjer, at de ellers ville have et større misbrug. Det er tydeligt, at brugerne har brug for et holdepunkt i hverdagen noget tid inden de er klar til at søge videre til nye udfordringer. Dette ses ved at enkelte brugere i tredje evaluering (efter ca. syv måneders deltagelse) svarer, at de ønsker noget andet, hvor de indtil da har ønsket at fortsætte i Grundlæggernes trygge rammer. Nogle pointerer, at de på et senere tidspunkt ønsker fast job, men nu og her vil fortsætte i Grundlæggerne, fordi de oplever at få øget selvværd. Det er bemærkelsesværdigt, at brugerne scorer samværet til kolleger i Grundlæggerne til 8-10, mens personalet oplever et til tider højt konfliktniveau, hvor de aktivt arbejder med at få brugerne til at samarbejde og adskille de, der absolut ikke kan. Dette kan derfor vise to ting: at personalet lykkes med at træne samarbejde og adskille, hvor det ikke pt. er muligt, og/eller at brugerne er vant til et andet, endnu mere konfliktfyldt samværsklima, der får Grundlæggerne til at fremstå meget harmonisk. I beskrivelserne af, hvad der fungerer godt i Grundlæggerne, påpeges at arbejde, nye fællesskaber, at få højere selvværd, og at komme væk fra miljøet. På den anden side nævner enkelte, at man ikke kommer langt nok væk fra miljøet, da Sundholm i en vis forstand vedbliver at være miljøet. Pga. sidstnævnte forhold, har mindst to brugere forladt Grundlæggerne, og en søgt til Kofoeds Skole. 14

16 Men også på en mere håndgribelig måde har projektdeltagelsen betydning for deres livskvalitet. Således har en del deltagere, via projektets samarbejde med andre instanser, opnået at få løst konkrete sociale problemer. Det gælder fx at få et værelse på et hjemløsetilbud, gældsrådgivning, få en positiv dialog med en jobkonsulent, misbrugsbehandling, osv. Den beskedne dusør giver desuden et tilskud til en betrængt økonomi, ligesom de gratis måltider og de øvrige goder i projektet også letter presset på deltagernes privatøkonomi. De positive forandringer i deltagernes livssituation medfører, at de der deltager i længere tid, nedbringer deres forbrug af alkohol og/eller stoffer, andre oplever en større grad af fysisk velvære, og stort set alle oplever et bedre selvværd og en større selvtillid i forbindelse med, at de føler sig som nyttige og ligeværdige medlemmer af et positivt og meningsfuldt fællesskab. Formålet med Grundlæggerne var også at øge deltagernes sociale inklusion. Forsøgsprojektets evaluering viste, at de fleste deltageres liv var meget langt fra den samfundsmæssige norm om arbejde, fritid, bolig, venner, familie, fremtidsdrømme og deltagelse i samfundslivet. I nogen grad reducerede deltagelsen i forsøgsprojektet denne afstand, bl.a. som følge af arbejdets produktive indhold, der ligner indholdet på ordinære arbejdspladser. Ligeledes giver den enkeltes fremmøde en socialt accepteret struktur i dagligdagen, hvor man står op om morgenen, har fyraften om eftermiddagen og har fri i weekenden. Vi har videreudviklet virksomhedskulturen og understreget strukturens betydning, hvilket sammen med den øvrige professionalisering i arbejdet, har gjort at tilbuddet i endnu højere grad anses som - og af deltagere og ansatte omtales som - arbejde. Endelig giver deltagelsen i Grundlæggerne mulighed for, at de enkelte deltagere kan få adgang til sociale og kulturelle aktiviteter i såvel det nære virksomhedsfællesskab, som i Aktivitetscentrets øvrige sociale aktiviteter. Sidstnævnte omfatter fire dages feriekoloni, sommerfest, brugermøder, foredrag, koncerter o.a. Aktivitetsmål Der er udviklet, afprøvet og implementeret mindst fire forskellige typer af beskæftigelse Guidehvervet indebærer en til tre typer beskæftigelse idet aflønningen, som tidligere beskrevet, varierer alt efter om guiden er kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionist: Til førtidspensionister udbetales indtjeningen op til kr uden modregning i pensionen Kontanthjælpsmodtagere kan vælge dusør svarende til 2000 kr./mdr., eller Bonusmodel svarende til kr./mdr. når guiden har afholdt 15 ture Grundlæggerne beskæftiger iflg. 103 (SEL) med dusørudbetaling i overensstemmelse med Aktivitetscentrets øvrige 110 tilbud om beskyttet beskæftigelse. Via Grundlæggerne har vi desuden afprøvet fleksible slusemodeller i lokale håndværksvirksomheder. En sidste model vi forsøgte at udvikle, præsenterede sig via partnerskabet med den tidligere nævnte private vaskerileverandør og indebar beskæftigelse i eget vaskeri på Sundholm under daglig ledelse af den private partners ansatte. Samarbejdet åbnede op for praktik, udlån o.l. så brugerne i perioder kunne prøve kræfter med ansættelse i det egentlige vaskeri og samtidig nyde de trygge rammer på Sundholm, hvis behovet skulle opstå. Det kunne stadig være virkelig spændende at afprøve modellen i praksis. Alt efter hvordan man definerer beskæftigelsestyper, er der således afprøvet tre til fem forskellige beskæftigelsesmodeller, og projekteret endnu en. Ved projektets afslutning er status, at aktiviteterne udviklet i Grundlæggerne og Gadens Stemmer videreføres som fleksible kombinationsforløb, hvorved de i en vis udstrækning implementeres i en ny form. Konkret har direktørerne for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen besluttet at samfinansiere videreførelsen, hvilket repræsenterer en enestående mulighed for Aktivitetscentret for at fungere som underleverandør af aktiveringstilbud. Visitationen vil ske via Jobcenter og seks private leverandører til forløb af ca. 13 ugers varighed, med mulighed for variabel deltagelse og forlængelse. Se model for kombinationsforløb og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder i Bilag 5 Kombinationsforløb 15

17 Forsøget løber i første omgang til udgangen af 2016 og skal efterprøve, hvorvidt de tilgange socialforvaltningen praktiserer (iht. SEL) kan skabe resultater for målgruppen ift. beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (iht. LAB). Der er store sociale gevinster at hente, når tilgangene mødes i praksis til fordel for de svageste medborgere. Derudover videreføres en del af beskæftigelsen i Gadens Stemmer i form af et selvstændigt socialøkonomisk andelsselskab (Gadens Stemmer A.M.B.A, under stiftelse). Se Udsatsens Metode- og Inspirationskatalog for særskilt beskrivelse 9. Der er udviklet en bæredygtig socialøkonomisk virksomhedsmodel, herunder en bæredygtig organisering, gennem et bredt samarbejde med både det private erhvervsliv, frivillige og offentlige instanser Udsatsen har arbejdet på at udvikle Gadens Stemmer og Grundlæggerne som spor under den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer A.M.B.A., for synergi, bæredygtighed og fortsat (faglig) udvikling. Se beskrivelse af udviklingsarbejde og forretningsplan i særskilt metodekatalog. Adskilles sporene, kan Grundlæggerne fungere som socialøkonomisk datterselskab til en privat håndværksvirksomhed, ligesom den kan fungere som en offentlig virksomhed. Sidstnævnte mulighed er umiddelbart den nemmeste, da der er masser af kommunale vedligeholdelsesopgaver som kan varetages af en kommunal virksomhed. Det bør i denne sammenhæng overvejes, hvilken model, der repræsenterer størst potentiale, hvad angår efterfølgende ansættelsesmuligheder ift. beskæftigelse på særlige eller ordinære vilkår. Som i erfaringerne fra forsøgsprojektet, har Grundlæggerne og Gadens Stemmer vist, at mennesker i målgruppen kan levere en arbejdsindsats, der muliggør en reel indtjening, ligesom fremmødet viste, at nogle, på trods af svingende produktivitet, har lyst til og forudsætninger for at arbejde. Evaluator tog forbehold for den daværende højkonjunktur et forbehold vi kan tilbagevise, idet der selv under den aktuelle økonomiske krise, er et veludbygget indtægtsgrundlag for Grundlæggerne. Vores indsats har medført øget professionalisering af indhold og forretningsidé og vi har oplevet stor sympati og interesse, også fra håndværksfirmaer, der alle kender til mennesker udsat for social deroute. Grundlæggerne kan således etableres som bæredygtig socialøkonomisk virksomhed, der opererer på markedsvilkår. Gadens Stemmer kan fungere som en mindre socialøkonomisk virksomhed med fokus på guidevirksomhed og social formidling. Der er udviklet en virksomhedsmodel der kan opnå bæredygtighed via samarbejde med bl.a. private partnere. Private fonde nåede at donere sammenlagt over en million kr. inden vi blev gjort bekendt med en procedure, der ikke tillader fundraising i socialforvaltningen. Fondenes beredvillighed overbeviser os om, at de ville være interesseret i at støtte yderligere efter etablering som socialøkonomisk virksomhed. Der er etableret kontakt til uddannelsesinstitutioner, der er interesseret i at indgå kontrakter omhandlende x antal ture med Gadens Stemmer. Sådanne aftaler sikrer beskæftigelse og indtægt til Gadens Stemmer på den ene side, og at de enkelte undervisere har mulighed for at bruge tilbuddet på den anden. De helt store fordele ved at indgå samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne er, at de kommer igen år efter år, har tid til at bearbejde indtrykkene med eleverne, samt repræsenterer unge, der selv står ved indgangen til arbejdsmarkedet. En fokusgruppe blandt undervisere påpegede endvidere, at de ønsker ture i den kolde tid, hvor det ellers er vanskeligt at tiltrække kunder. Undervisernes tilgang er, at det gerne må være ubehageligt realistisk at få indsigt i socialt udsatte menneskers liv og fremmedartede virkelighed. Samme fokusgruppe ønsker heldagsarrangementer, der faciliterer undervisningsdagen. For Gadens Stemmer betyder det, at turene kan beskæftige flere og koste tilsvarende. De heldagsaktiviteter vi har afprøvet i projektperioden har budt på vandring på Sundholm, foredrag med guide om stofbrug, besøg hos SAND om organiseringen af hjemløse, og besøg hos Bybi, som en anden måde at beskæftige udsatte mennesker. Efter en sådan dag, var de deltagende gymnasieklasser helt 9 Metode- og Inspirationskataloget beskriver, hvordan Udsatsen arbejdede for at udvikle socialøkonomiske virksomheder i kommunalt regi, der ved projektperiodens ophør kunne videreføres (afknoppes) som selvstændige, bæredygtige virksomheder. Kataloget er udarbejdet af projektleder Maria Fonseca Nielsen (2013). 16

18 udmattede og mætte af fremmedartede indtryk, hvilket bekræfter behovet for sådanne oplevelser. Underviserne var begejstrede. Vi har i projektperioden ikke prioriteret at etablere et evt. samarbejde med frivillige, da vi ikke anser det for relevant for en kommunalt forankret aktivitet. De frivillige, vi har haft tilknyttet, har selv henvendt sig og bidraget med kompetencer, der i forvejen ligger indenfor deres speciale: sociale medier, netværk og markedsføring. Det har været berigende, men har også bekræftet, at deadlineafhængige aktiviteter ikke bør varetages af frivillige. I den fremtidige forretningsplan indgår frivillige via partnerskaber, hvor et revisionsfirma fx kan varetage regnskabsfunktionen, et reklamebureau dele af markedsføringen, o.l. De private partnere får til gengæld omtale og eksempler til deres CSR profil. Virksomheden er etableret i juridiske rammer, der sikrer de sociale formål, sådan at det til stadighed vil være en socialøkonomisk virksomhed I januar 2013 vedtog direktørkredsen, at Udsatsens aktiviteter skal videreføres som kombinationsforløb til og med Denne beslutning har medført, at Udsatsen pr. 1. juli integreres i Aktivitetscentret og dermed ikke videreføres som selvstændig socialøkonomisk virksomhed. Som det imidlertid fremgår af denne evaluering, har projektet udarbejdet detaljeret forretningsplan og beskrevet en model, der vil kunne udvikles som selvstændig socialøkonomisk virksomhed. Se særskilt metodekatalog. Ser man imidlertid bort fra præmissen om, at socialøkonomiske virksomheder skal operere uafhængigt af det offentlige og i stedet argumenterer for, at også offentlige virksomheder kan være socialøkonomiske, fungerer kombinationsforløbene udviklet af Udsatsen som del af Aktivitetscentrets socialøkonomiske virksomhed. Denne omfatter tillige et cykelværksted, der servicerer bl.a. den kommunale hjemmepleje og hjælpemiddelcentralen, og Den fleksible Beskæftigelse, der tilbyder 33 sociale beskæftigelsespladser i bl.a. Byhaven, Caféen og Rengøringen. Vidensdeling Der er udarbejdet et metode- og inspirationskatalog, der viser andre, hvordan tværsektorielle socialøkonomiske partnerskaber kan indgås Ja, der er udarbejdet herværende evaluering samt et metode- og inspirationskatalog, der beskriver hvordan Udsatsen har arbejdet for at etablere bæredygtige socialøkonomiske virksomheder til kommunal eller selvstændig drift. Metoder På baggrund af den vidensindsamling, der lå til grund for forsøgsprojektet Grundlæggerne ( ), og forsøgsprojektets positive erfaringer, besluttede vi at genoplive Grundlæggernes sociale beskæftigelse byggende på følgende principper: Aktiviteten skal opleves som meningsfuld. Forsøgsprojektets evaluering viser, at det især lykkes, når der er kvalitet i opgaveløsningen, resultatet er efterspurgt, og deltagerne har indflydelse på og ansvar for opgaveløsningen Deltagelse er frivillig, med forventning om et relativt stabilt fremmøde Deltagelse skal fungere som frirum og alternativ til gademiljøet Deltagelse skal fremme etableringen af positive sociale relationer og samarbejdsevner Deltagerne skal inddrages i arbejdets, hverdagens og projektets tilrettelæggelse Projektet skal have en klar og genkendelig struktur Deltagernes kompetencer og ressourcer skal anerkendes, bruges og udvikles Deltagerne tilbydes individuel rådgivning og brobygning til relevante hjælpesystemer 17

19 Deltagernes indsats honoreres med en arbejdsdusør og forskellige personalegoder Måltider er centrale for det sociale sammenhold og deltagernes individuelle sundhed Derudover har vi udviklet de områder, hvor evalueringen påpegede udviklingspotentiale, fx: Deltagerinddragelse, hvor en høj grad af klarhed og gennemsigtighed i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og projektets økonomi har givet deltagerne indflydelse på projektets hverdag og udvikling Udvikling af deltagernes kompetencer, hvor en målrettet indsats har givet de enkelte deltagere flere positive oplevelser i forhold til egne evner og muligheder. De ansatte har således hele tiden haft øje for, at spændvidden blandt deltagerne var enorm, og tilrettelagt den enkeltes opgaver efter ønsker og evner, ift. nye udfordringer og progressionsmuligheder Samarbejdet med andre tilbud og hjælpesystemer, hvor en klar ansvarsfordeling og en høj grad af systematik i samarbejdet har givet flere deltagere mere relevant støtte Udbredelse af rekrutteringsgrundlaget via bl.a. opsøgende besøg på botilbud Tættere kontakt til det omgivende samfund via opsøgende salg og tilbudsgivning, samt opgaver løst på stedet og gerne i entreprisesamarbejde med andre håndværksfirmaer Især arbejdsfællesskabet er et område vi på baggrund af bl.a. evalueringen har arbejdet målrettet og metodisk med at udvikle. Hypotesen har fra projektleders side været, at der findes håndværkere med særlig erfaring for sjakskabelse, og at netop sjakånd og samarbejde kan skabe et fællesskab, der inviterer og forpligter den enkelte til at deltage aktivt. Som led heri forsøgte vi at skabe en dagligdag, der minder mere om en arbejdsdag end om et socialt tilbud. Vi ændrede de ugentlige dusørudbetalinger til at ske via Nem-konto i stedet for personlig kontant afhentning i Aktivitetscentret. Hermed blev der delvist udvisket en grænse mellem dem og os. Og da brugerne i vores løbende brugersamtaler og evalueringer ytrede ønske om større ansvar og at være en del af en arbejdsplads besluttede vi, at de selv kunne opgøre deres arbejdstid på timesedler, der findes i hver enkelt brugers personlige dueslag. Brugerne tog omgående imod initiativet og kvitterede for tilliden ved at påføre færre timer end de ansatte ellers havde gjort. Kort efter indførte vi frugtordning og flyttede et bord fra køkkenet ind på værkstedet. Tiltagene har påvirket den enkeltes indsats og fællesskabsånden positivt, og frugtordningen har løftet sundheden idet brugerne fortæller, at de drikker mindre kaffe og måske tager et stykke frugt i stedet for at ryge. Skabsdøre er omdannet til store tavler, hvor alle kan følge med i afventende tilbud og status på opgaver, ligesom ønsker til kommende opgaver drøftes på fællesmøder. Opgaver og honorering Hvor forsøgsprojektet havde intention om at løse opgaver i tæt forbindelse med det omgivende samfund, blev ordrebogen hurtigt fyldt af opgaver på Sundholms eget område, med en klar fornemmelse af, at det med en relativ lille markedsføringsindsats ville være muligt at finde eksterne kunder. Med Udsatsens socialøkonomiske sigte ville vi efterprøve denne hypotese, der hurtigt blev bekræftet. Således har Grundlæggerne i projektperioden haft ordrebøgerne fulde af opgaver løst for andre institutioner, private kunder og aktører i den civile sektor. Især er der blandt de frivillige organisationer stor interesse og øget potentiale for flere og varige samarbejder, idet social bevidsthed og aktion er en fundamental del af disse aktørers væren. Vores erfaringer med brug af dusør bekræfter ikke ensidigt konklusionerne fra forsøgsprojektets evaluering, der viste, at selvom udbetalingen efter skat er relativt beskeden, har den sammen med øvrige personalegoder stor symbolsk betydning både i positiv og negativ forstand. I forsøgsprojektets evaluering fremhævede nogle deltagere, at de oplevede lønnen som en positiv anerkendelse af, at de udførte et reelt stykke arbejde og så størrelsen som en konsekvens af lovgivningen og ikke som udtryk for graden af anerkendelse. Andre kaldte den pga. størrelsen for almisser og så den som et udtryk for disrespekt, der nærmest virkede demotiverende. De, der indrømmede erfaringer med kriminalitet påpegede desuden, at lønnen krævede en uforholdsmæssig stor arbejdsindsats, idet de kunne lave flere penge ved fx et indbrud end ved en måneds dusør. At pengene var tjent uden risiko for anholdelse eller for at ryge i 18

20 klammeri med andre kriminelle gjorde alligevel lønnen relativt attraktiv. I de samtaler vi har haft med deltagerne, er det kendetegnende, at de scorer lønnens betydning til højst 4-5, mens det at lære noget nyt, få tiden til at gå og have socialt samvær med andre med enkelte undtagelser scorer Et andet kendetegn er, at deltagerne ser Grundlæggerne som et midlertidigt tilbud, et sted, hvor de kan komme til kræfter socialt og mentalt, mens de får hjælp til praktiske problemer som fx boligmangel, helbredsog misbrugsproblemer inden de kan blive støttet til at finde praktik eller anden beskæftigelse. I modsætning til dusøren, er der mere enighed om vigtigheden af og tilfredsheden med personalegoderne. Tilfredsheden skyldes ikke mindst, at personalegoder som de daglige måltider repræsenterer en værdi, der i en vis udstrækning kompenserer for den beskedne løn. Fælles goder som frugtordning og sociale aktiviteter ses desuden som et håndgribeligt udtryk for Grundlæggernes fælles succes, idet de finansieres af den samlede indtjening hvis anvendelse i en vis udstrækning planlægges i fællesskab. Betydningen af arbejdstøj er grundigt analyseret i forsøgsprojektets evaluering. Konklusionerne viste, at de faste mødetider og arbejdstøjet havde vigtig betydning for deltagernes mulighed for i højere grad at føle sig som del af det omgivende samfund, hvor man møder på arbejde, tager et bad efter fyraften og holder fri i weekenden. For selvom arbejdet i Grundlæggerne på mange måder er anderledes end det ordinære arbejdsmarked, viser forsøgsprojektets kvalitative evaluering, at fx arbejdstøjet og følelsen af at få mere struktur på hverdagen giver en positiv oplevelse af at være relativt mindre marginaliseret. I overensstemmelse hermed, foretrækker de fleste grundlæggere at referere til deltagelsen som arbejde og til dusøren som løn. Om arbejdstøjets betydning fortalte en af forsøgsprojekts deltagere evaluator om oplevelsen af at færdes i en lokal park, hvor han tidligere havde holdt til: Når man tager sit helt nye arbejdstøj på og går over i parken, så ser man jo anderledes ud. Folk kender mig jo derude, også selv om de ikke snakker med mig, men bare er naboer og sådan noget. Når så jeg kommer over i parken, så kigger de lidt, og de tænker, hvad fanden er der sket? Sidste sommer var han totalt alkoholiseret, nu render han rundt i arbejdstøj. [ ] De kigger lige en ekstra gang og tænker, hvad fanden er der sket? Vi har derfor videreført betydningen af arbejdstøj i både Grundlæggerne og Gadens Stemmer og samtidig valgt, at det pga. dets betydning skulle være nyt og i god kvalitet. Vi har ikke mulighed for at honorere den enkeltes deltagelse udover de 2000 kr./mdr., men vi kan vise værdsættelse og tilhørsforhold ved at investere i noget af kvalitet. De ansatte har båret samme tøj til understregning af, at alle er med i sjakket. Begge forhold har været værdsat af deltagerne. 19

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

METODE- OG INSPIRATIONSKATALOG: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDSAKTIVITETER I KOMMUNALT REGI

METODE- OG INSPIRATIONSKATALOG: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDSAKTIVITETER I KOMMUNALT REGI METODE- OG INSPIRATIONSKATALOG: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDSAKTIVITETER I KOMMUNALT REGI UDARBEJDET AF PROJEKTLEDER MARIA FONSECA NIELSEN. AUGUST 2013 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 3 Projektbeskrivelsen

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSATTE Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Ansøgningsskema: Det Fælles Ansvar II Ansøgningsfrist 1. marts Generelle oplysninger

Ansøgningsskema: Det Fælles Ansvar II Ansøgningsfrist 1. marts Generelle oplysninger Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgningsskema: Det Fælles Ansvar II Ansøgningsfrist 1. marts 2007 Generelle oplysninger 1. Projektets / aktivitetens titel:

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet Projektbeskrivelse Daglejerprojektet 7. oktober 2005 v. Mette Meilandt Projektet skal afprøve daglejerarbejde som et tilbud om arbejdsmarkedstilknytning for udsatte grønlændere. Da Daglejerprojektet er

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Allerød Kommune Side 1. Budgetanalyse Glad gartner / altmuligmand Sundheds og Velfærdsudvalget

Indholdsfortegnelse. Allerød Kommune Side 1. Budgetanalyse Glad gartner / altmuligmand Sundheds og Velfærdsudvalget Økonomi Personale + 1 årsværk +98.000 kr. i år 1 + 2 i alt +196.000 kr. Herefter forventes tilbuddet at være udgiftsneutralt Budgetanalyse 2013-2016 Glad gartner / altmuligmand Sundheds og Velfærdsudvalget

Læs mere

Notat. Beskyttet beskæftigelse for Sindslidende/en dyrehandel Projekt 42. Projekt nr. 42. Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen

Notat. Beskyttet beskæftigelse for Sindslidende/en dyrehandel Projekt 42. Projekt nr. 42. Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen Notat Projekt nr. 42 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen Anshu Varma 24. september 2007 Godkendt d. 19.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag.

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag. Iben Wiene Rathje, MB 7. marts 2013 Sagsnr. 2013-41118 Dokumentnr. 2013-200933 Kære Iben Wiene Rathje Tak for din henvendelse af 23. februar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

ANALYSE AF BREDBÅNDSPULJEN 2016 I REGION NORDJYLLAND BEDRE BREDBÅND I NORDJYLLAND

ANALYSE AF BREDBÅNDSPULJEN 2016 I REGION NORDJYLLAND BEDRE BREDBÅND I NORDJYLLAND 9. MARTS 2017 ANALYSE AF BREDBÅNDSPULJEN 2016 I REGION NORDJYLLAND BEDRE BREDBÅND I NORDJYLLAND Thomas Kampmann og Mette Freja Hansen REGION NORDJYLLAND Indhold Summary... 2 Målsætning... 3 Ansøgningsrunden

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud

Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Jakob Gudbrand 1. SAMMENFATNING Målet

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere