November 2011 LOKALPLAN Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus Aalborg Midtby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "November 2011 LOKALPLAN 1-1-111. Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus Aalborg Midtby"

Transkript

1 November 2011 LOKALPLAN Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus Aalborg Midtby

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Forsidebilledet viser et luftfoto af området set fra nord

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 6 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens vision, indhold og kvalitetsprogram... 7 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Befolkningens levevilkår og materielle goder Menneskers sundhed Klimatiske faktorer Landskab Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Grundvand, overfladevand og jordbund Teknisk forsyning Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. V R L L L L L B M K L B A G T T S L P I V B A S S P Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Byrum, trafik m.m... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 November

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Byrum, trafik m.m, der viser, placering af forskellige typer byrum, åbne og aktive facadeforløb, passager og adgangsvej. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. November

5 Redegørelse Limfjorden se l ad sp ot Sl Utzon Center Re n dsb u rg ga Slo ts de gad e n hotel ls T orv Nyt o rv e Hørfrøgad 1:4.000 ade tsv e j n ade lesg lstie sgade Danmark Søn der g Teglgårds Plads Kan a 100 m ad e rups de rg Kjel le Sø n g ad e Øst erbr o Nordkraft Bre ttev il e Kjellerups Torv Nørregad Væ rf de Medborgerhuset sg Kvægtorvet ad e ega Fjo r dg Friis vn Løk k ade Ny ha Stuhrsvej Friis Karolinelundsvej Gab e Karolinelund Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Området ved Musikkens Hus er under omdannelse. Det er en del af en større omdannelse af hele Aalborg Havnefront, hvor der lægges vægt på at byomdanne med fokus på Aalborg som viden- og oplevelsesby, herunder etablering af attraktive og publikumsvenlige funktioner og byrum. Denne lokalplan er opfølgning på lokalplanen Musikkens Hus, hvor rammebestemmelser for den aktuelle lokalplans delområde A alene dannede grundlag for udbud af grunde til nybyggeri. November 2011 Lokalplanen er dels aktualiseret af et ønske fra Himmerland Boligforening om at kunne opføre ungdomsboliger i form af et højhus på en af de udbudte grunde, dels anlæg af en parkeringskælder og endelig et ønske om at kunne anvende kvægtorvsgrunden til ny bebyggelse og trafikale anlæg. Lokalplanen bygger videre på de overordnede principper fra lokalplan for Musikkens Hus og fastlægger byggeretsgivende bestemmelser for lokalplanområdet. 5

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Limfjorden, mod syd af Nyhavnsgade, mod øst af området ved Musikkens Hus og mod vest af Rendsburggade. Området er en del af en tidligere erhvervshavn, hvor både Kvægtorvet og Nordkraft - det tidligere el-og varmekraftværk - har fungeret. Dele af Nordkrafts bygninger er nedrevet, mens de resterende bygninger, som ligger sydøst for lokalplanområdet, er omdannet til kultur- og idrætsfunktioner. I den tidligere lokalplan var det målet at bevare den ældste del af Kvægtorvet og omdanne bygningen til nye funktioner, men den nye vejadgang fra Nyhavnsgade har nødvendiggjort nedrivning af bygningen. Herudover er der inden for området mod Rendsburggade en kontorbygning i 3 etager, som bevares og indgår som en del af området med kontorfunktioner. Lokalplanområdets omgivelser Umiddelbart mod øst ligger området, hvor det nye Musikkens Hus etableres. Det er Fonden Musikkens Hus, der er bygherre for Musikkens Hus, og det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au er arkitekter på byggeriet. Musikkens Hus kommer til at indeholde en koncertsal, øvelokaler, foyer, undervisnings- og administrationslokaler og vil udgøre i alt ca m 2. Koncertsalen får plads til 1250 personer. Lidt længere mod øst ligger Østre Havn, en tidligere industrihavn. Virksomhederne i dette område er lukket ned og der er sat en planlægning i gang for en omdannelse til nye funktioner. Områdets sydlige del er Nyhavnsgade, som er ombygget og indsnævret fra 4 til 2 spor for at mindske barrieren mellem by og havn. Trafikken og hastigheden er samtidig neddroslet. Karolinelund Stuhrsvej Nordkraft Nyt Musikkens Hus Havnepromenade Nyhavnsgade Rendsburgade Medborgerhuset Friis Utzon Center Luftfoto af området set fra nord. November

7 Redegørelse Forbindelser - veje, stier Grønne strukturer Syd herfor ligger den østlige del af Aalborg Midtby med strøggade, butikker og kulturelle funktioner som medborgerhus med bibliotek, Friis, der bl.a. indeholder butikscenter, hotel og kontorer samt en parkeringskælder med plads til 850 parkeringspladser, samt Nordkraft. Havnefronten: Utzon Parken Vest for området er der hotel- og kontorvirksomhed, kollegieboliger samt Utzon Center med formidling af kunst og arkitektur. Slotsparken Østre Anlæg Der planlægges for en forbindelse mellem Nørregadekvarteret (gågaden) og fjorden ved at nedlægge den eksisterende p-plads øst for biblioteket og derved skabe en stiforbindelse fra Sankt Hans Gade til Musikkens Hus-området. Tivoli Ligeledes planlægges der for et evt. nyt forløb for Østerå i den grønne og blå forbindelse, der strækker sig fra det åbne land gennem Østerådalen, over Godsbanearealet, Karolinelund og Nordkraft ud til Limfjorden. Den åbnede Østerå foreslås på nordligste del af strækningen placeret øst for Musikkens Hus langs Stuhrsvej som en del af ankomstarealet for Musikkens Hus. Godsbanearealet Håndværkerkvarteret Kildeparken Råstofgrav - fremtidigt grønt område Lokalplanens vision, indhold, og kvalitetsprogram Plantet grønt Lokalplanens område indgår som en del af hele CykelstiomABC cykelrute Vildt grønt dannelsen af Aalborg Havnefront, der strækker sig fra Stiforløb Kærby Efterladt Limfjordsbroen til Stuhrsvej. Omdannelsen af Aalborg baneterræn Havnefront er i fuld gang og vil ved udbygning af lokalplanens område være næsten færdig. Visionen for åbningen af Østerå som et selvstændigt, rent åløb gennem (Metopos) Diagrammet viser cykelforbindelser og stiforløb. Samtidig ses hvordan Diagrammet viserbyen de omkringliggenede grønne og rekreative rum og deres Østerå i fremtiden vil tilbyde byen en ny nord-syd gående forbindelse. beplantningskarakterer. Pointen er, at den eksisterende beplantning allerede Disponeringen af lokalplanområdet tager udgangspunkt i de oprindelige idéer fra Coop Himmelb(l)aus master- nu er karaktergivende og peger på forskellige zoner. Fremtidigt kan man NØRREGADEFORBINDELSEN arbejde aktivt med dette, for at forstærke et varieret rekreativt forløb. SITUATIONSPLAN plan for området ved Musikkens Hus. NYHAVNSGADE 1:400 nye trapper eks. træer Den overordnede vision for området sætter fokus på en række temaer: Oplevelses- og videnby, bæredygtighed, herunder bl.a. også arkitektur og kulturarv, byliv og byrum, transport, natur og landskab og energi. vedbend nye trapper pladsbelægning af store granitfliser grusflade siddeplint vedbend NYE BOLIGER grusflade vedbend siddeplint med træ E EGAD LØKK Rendsburggade nye trapper HAVERNE busgarage STRÆDET SKÆRMEN belysningsmast manøvreareal for busser af chaussesten med granitbånd 17 nedkørsel til privat parkeringskælder eks. trappe fortov buslæskærn busser/cykler BUSGADE forto v busser/cykler fortov pladsbelægning af store granitfliser buslæskærm E AD N SG AN November 2011 MEDBORGERHUSET H T. SK Oplevelses- og videnby Det er visionen at udvikle og omdanne området med fokus på at bidrage til Aalborgs udvikling som viden- og oplevelsesby. Videnbyen skal kunne tiltrække talenter: innovative virksomheder, uddannelsesmiljøer og kulturmiljøer. Det er derfor vigtigt at skabe spændende, levende og bæredygtige bymiljøer med attraktive bosætnings-og lokaliseringsmuligheder, samtidig med, at der skal være fokus på at kunne tilbyde kultur og oplevelser. Nørregadeforbindelsen_COWI_Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow_Arkitektfirmaet C.F. Møller_December 2006 Skitse af Nørregadeforbindelsen (C.F. Møllers tegnestue). 7

8 Redegørelse Lokalplanområdet er meget centralt i udviklingen af Aalborg som viden- og oplevelsesby. Der er derfor i lokalplanen sikret en bred vifte af forskellige funktioner, der kan skabe synergi og sikre en mangfoldighed i oplevelserne. Der er ligeledes fokus på byrummet, byggeriet og bystrukturen som det innovative rum, hvor aktiviteter og netværk kan udfoldes og skabe et levende byliv. Bæredygtighed Det er Aalborg Kommunes mål at arbejde for en bæredygtig byudvikling. Bæredygtighed indtænkes derfor som en forudsætning for omdannelsen af området. I denne lokalplan er bæredygtigheden konkretiseret ud fra nogle forskellige temaer: byrum og byliv, arkitektur og kulturarv, transport, natur og landskab samt energi, og er indarbejdet både som overordnet ramme og detaljerede bestemmelser i lokalplanen. Byrum og byliv Det er målet at skabe et område med en bred vifte af byrum, der varierer i skala, karakter og i graden af offentlighed - fra den gennemgående havnepromenade, der forbinder området med den centrale havnefront, til områdets forskellige typer af byrum til de private tagterrasser. Områdets byrum skal danne ramme for besøgende hele året, ugen og døgnet og skal derfor tilrettelægges, så der sikres et højt kvalitetsniveau. De skal kunne tåle store sæsonvariationer, stille perioder, og være mere robuste over for forskellige funktioner i de omkringliggende bygninger, men også kunne rumme forskellige store begivenheder og events. Byrummene skal tilbyde mødesteder, opholdsteder, sanselig rekreation, pausesteder, udearbejdssteder og legesteder, så dagligliv for såvel områdets brugere, turister og byens borgere kan udfolde sig i samspil med områdets mangfoldige anvendelser. Det indre byrum (Nordkraft, Aalborg) Semioffentligt byrum med grøn karakter (Charlottehaven, København) I lokalplanen er det defineret, hvor der er offentlige og hvor der er semioffentlige byrum. Der er udpeget steder, hvor bygningerne skal ofres særlig opmærksomhed. Det er især bygningernes underste etager, som formidler samspillet mellem byrum og bygning og medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs byrummets kanter. Bygningernes underste etager - basen - fortæller om indholdet og husets betydning for byrummet, og derfor ses det ofte i klassiske byhuse, at basen er artikuleret særligt i forhold til resten af huset - fx med meget rustikke eller forfinede forarbejdninger. Storskala Byrum (ved City Hall i London) November

9 Redegørelse Arkitektur og kulturarv I kommuneplanen er området udpeget til arkitektonisk eksperimentarium, ligesom det er et af de fire udpegede områder i Aalborg og Nørresundby, hvor der evt. kan etableres højhuse. Dette giver nogle muligheder for at skabe en stærk og ny identitet, bl.a. ved at arbejde med en nytænkende og eksperimenterende arkitektur, både hvad angår bygninger og byrum. Arkitekturen skal tage udgangspunkt i det særlige sted mellem den eksisterende by, fjorden og de tidligere industriarealer. Det bæredygtige aspekt kan indtænkes ved at genbruge eksisterende bygninger, elementer eller landskaber, orientere bebyggelsen i forhold til sol, integrering af solceller, anvendelse af grønne tage, aktiv anvendelse af taget som den 5. facade, synlig opsamling af regnvand samt anvendelse af genbrugsmaterialer. Det anbefales herudover at anvende miljø- og energimærkede byggematerialer, hvor det er muligt, fx Svanemærket, EUblomsten, Dansk Indeklima Mærkning samt at undgå kobber som byggemateriale, da dette kan forurene regnvand. Grønt tag til ophold (Arkitekthøjskolen Oslo) Herudover fastlægges vigtige kig og udsigtslinjer, som er med til at binde området sammen med byen og fjorden. Der kan opføres ny bebyggelse i 2-14 etager med en blandet anvendelse, der kan understøtte idéerne om det mangfoldige byliv og en differentieret beboer-og brugersammensætning. Transport Det er målet at samle og minimere parkeringen samt fremme brugen af cyklen som transportmiddel. Herudover er det vigtigt at skabe sikre vejnet for både cykler og fodgængere og samtidig styrke sammenhængen til området med den kollektive trafik. Det sikres bl.a. ved anlæg af nye busstoppesteder på Østerbro samt anlæg af et nyt gangstrøg for gående og cyklister til området ved Musikkens Hus. Lokalplanområdet skal indrettes, så færdsel sker på fodgængeres og cyklisters præmisser og så der sikres forbindelse inden for området som helhed og til den omkringliggende by. Kravet til antallet af parkeringspladser er tilpasset et dobbeltudnyttelsesprincip. Skitse af lokalplanområdets disponering (Henning Larsen Architects) Det er tanken at parkeringen for hele Musikkens Husområdet - herunder lokalplanområdet - skal placeres under terræn med hovedadgang fra Nyhavnsgade. Såfremt denne løsning viser sig at være teknisk/økonomisk problematisk vil det nødvendige antal P-pladser blive etableret uden for lokalplanområdet. Serviceadgang sker fra Nyhavnsgade og Rendsburggade. Havnepromenaden reserveres som stiforløb. Der sikres arealer til cykelparkering inden for hele lokalplanens område. November

10 Redegørelse Luftperspektiv af ungdomsboligerne set fra syd (Henning Larsen Architects) Visualisering af hvordan det semioffentlige byrum i byggefelt 1 evt. kan se ud. Visualiseringen er set fra nord mod Nyhavnsgade (Henning Larsen Architects) November 2011 City Campus Aalborg Gård view mod byen D

11 Redegørelse Natur og landskab Hensynet til naturen og landskabet skal indgå som et naturligt element. Lokalplanområdet har en meget urban placering, hvorfor det vil være naturligt, at meget areal er belagt, men det er muligt at skabe det grønne og landskabelige ved en mere urban tilgang ved fx at danne grønne parkstrøg og grønne, lægivende hegn, og at tænke facader, tage og andre elementer som grønne og beplantede. Energi Det er et mål i EU at gøre en indsats for at nedbringe CO 2 -udslippet ved bl.a. at reducere bygningers energiforbrug og minimere CO 2 -udledningen fra nyt byggeri. Det er derfor vigtigt at tænke i energioptimering ved en omdannelses- og byggeproces. Reduceringen kan tænkes ved at opføre bebyggelse som lavenergi, bygningernes placering i forhold til sol og vind, minimering af behovet for belysning både i bygninger og byrum, og ved at udnytte det naturlige lys samt brug af fx LED-belysning. Ny bebyggelse til boliger skal opføres som lavenergibyggeri, svarende til energiklasse Det anbefales dog at ny bebyggelse tilsluttes den CO 2 venlige fjernvarme i området. Energirammen kan fx søges opnået gennem forbedret klimaskærm og gennem tiltag som fx integrerede solceller. Offentlige og udadvendte funktioner placeres, hvor de bedste betingelser i forhold til at skabe gode læ- og opholdsmuligheder er til stede. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, side 18. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.D2 Nyhavnsgade m.fl., Aalborg Midtby, og er i overensstemmelse hermed. Detailhandel Området er i forslaget til kommuneplanen placeret inden for afgrænsningen af Aalborg City. Der kan inden for Aalborg Citys afgrænsning etableres dagligvarebutikker på 3500 m 2 og udvalgsvarebutikker på 2000 m 2. Denne lokalplan fastsætter dog den maksimale butiksstørrelse på 600 m 2 med en samlet ramme på 6000 m 2 inden for lokalplanens område. Lokalplan Nærværende lokalplan er omfattet af lokalplan , Musikkens Hus, Aalborg Midtby. Ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves den del af lokalplan , der er omfattet af nærværende lokalplan, dog med undtagelse af pkt afsnittet om grundejerforeninger. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i Aalborg Midtby bliver bygget 1015 nye boliger. Heraf omfatter lokalplanens område minimum ca. 170 nye boliger til støttet byggeri, men evt. flere, såfremt lokalplanens øvrige byggemuligheder anvendes til boligformål. VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet Anlæg i denne lokalplan - som fx parkeringsanlæg og universitetsbyggeri - kan være omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) nr af 15. december Er anlægget omfattet af bekendtgørelsen, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Bygherren er den person eller selskab (juridisk person), der ansøger om godkendelse eller tilladelse til et privat anlæg, samt den offentlige myndighed, som tager initiativ til et anlæg. For højhuset med ungdomsboligerne foreligger der et konkret projekt. På baggrund af en gennemført VVMscreening af projektet vurderes det, at der ikke er VVM pligt, idet projektet ikke medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning af omgivelserne. Konsekvensanalyse for højhuse I henhold til Aalborg Kommunes højhuspolitik, som er udmøntet gennem retningslinje i kommuneplanen med tilhørende bygherrevejledning, skal der foretages en højhuskonsekvensvurdering, når der planlægges for højhuse i de områder, der i kommuneplanen er udlagt som områder til eventuelle højhuse. Ét af de områder i der er udlagt til formålet er området ved Musikkens Hus. Forud for udarbejdelsen af nærværende plangrundlag er der udarbejdet en konsekvensanalyse af det aktuelle højhusprojekt for ungdomsboliger, som Himmerland Boligforening ønsker at opføre i området. På byrådets møde den 11. april 2011, punkt 6, godkendte byrådet, at der arbejdes videre med en lokalplan, der muliggør realisering af projektet. November

12 Redegørelse Befolkningens levevilkår og materielle goder Lokalplanen vurderes generelt at forbedre levevilkårene for befolkningen, bl.a. ved at skabe rammerne for en omdannelse af et tidligere industriområde til et attraktivt og tilgængeligt byområde ved fjorden og ved at skabe gode rammer for bl.a. boliger og undervisningsmiljøer. Boligforhold Byrådet har i det vedtagne budget afsat midler til opførelse af ca støttede boliger i den kommende 4-års-periode, hvoraf omkring 170 ungdomsboliger skal placeres indenfor byggefelt 2 i det aktuelle område (se visualisering side 10). Herudover vil der kunne etableres boliger i byggefelt 3 og 4, ligesom op til 20% af etagearealet i byggefelt 1 kan anvendes til boligformål. Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Det er intentionen at etablere nye stoppesteder på Østerbro til betjening af området. Der vil blive gåafstand på ca. 150 meter. Herudover er der på Nytorv/ Østerågade adskillige bybuslinjer. Gåafstanden er fra meter. Mulighederne for indkøb dækkes primært ved den nære beliggenhed til den centrale midtby. Kultur Den centrale beliggenhed på Aalborg Havnefront, tæt på Musikkens Hus, Nordkraft og Midtbyen som helhed, betyder, at der er mange kulturelle tilbud i tilknytning til lokalplanområdet. Menneskers sundhed Lokalplanen vurderes at påvirke menneskers sundhed positivt via sikring af gode vilkår for cyklister og gående, tilgængelig til Limfjorden samt ved at fremme kulturelle udfoldelsesmuligheder. Støj fra trafik Lokalplanens gennemførelse kan medvirke til at øge trafikstøjen i lokalområdet. I forbindelse med ændret anvendelse, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse og opholdsarealer udformes således, at Miljøministeriets til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes, pt. vejledning nr. 4/2007. Krydset ved Stuhrsvej/Nyhavnsgade udformes ud fra den forudsætning, at Slotspladsen fortsat er neddroslet Visualisering af ungdomsboligerne - fra Henning Larsen Architects November

13 Redegørelse til ca køretøjer i døgnet, hvilket er forudsætningen for sammenbindingen mellem Aalborg Centrum og Limfjorden. Størstedelen af trafikken føres således ud på de overordnede trafikveje via Nyhavnsgade mod øst og via Karolinelundsvej. Ved en trafikmængde på ÅDT viser en overslagsberegning en støjbelastning på L den 66 db ved byggefelterne nærmest Nyhavnsgade. Dvs. ved byggefelt 3, 4 og den del af byggefelt 1, der ligger nærmest Nyhavnsgade, vil der ved anvendelse til boliger, uddannelse eller kontorer skulle foretages en støjisolering, evt. i form af en facadeafskærmning. Det vurderes, at det vil være muligt at støjafskærme ned til et niveau, hvor trafikstøjgrænserne i Bilag C overholdes. Inden der meddeles byggetilladelse skal det dokumenteres ved beregning, at grænseværdierne kan overholdes. I forhold til bæredygtighedsstrategiens mål om, at antallet af stærkt trafikstøjbelastede boliger skal reduceres, så indgår udnyttelsen af planområdet med de påtænkte aktiviteter i den samlede plan for trafikafviklingen i området, og antallet af trafikstøjbelastede boliger vurderes ikke at blive øget. Dog kan der opføres nye boliger i eksisterende støjbelastede områder efter 'huludfyldningsbestemmelserne' i Bilag C. Støj fra virksomheder (herunder støjende fritidsaktiviteter og restauranter) Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen muliggør integration af boliger og virksomheder i miljøklasse 1-3. Dette kræver en særlig opmærksomhed omkring indplacering af støjende aktiviteter fx restauranter i forbindelse med byggesagsbehandlingen Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. kræft. Luftforurening har derfor betydning for de mennesker, der bor og færdes på lokaliteter, der er påvirket af luftforurening. De fleste emissioner fra trafikken er faldende. Den positive udvikling forventes at fortsætte de kommende år, da der i EU er indført fælles grænseværdier for udslip, de såkaldte Euro-normer. Med de senest vedtagne Euro-normer, Euro 5, der træder i kraft i 2011, fastsætter også grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. I 2011 bliver partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler. Bilerne skal have de mest effektive partikelfiltre, der begrænser udslippet af partikler af alle størrelser med tæt på 100 %. Aalborg Kommune har indført miljøzone i midtbyen, der indebærer, at lastbiler og busser over 3,5 ton skal overholde Euro 3 eller have påmonteret partikelfilter for at kunne køre i miljøzonen. Fra 1. juli 2011 skærpes dette krav til Euro 4. Miljøzonen afgrænses af Østre Alle-ringen til Limfjorden med en transitrute via Limfjordsbroen. Sikkerhed og risiko for uheld Virksomheden Tulip Food Company er beliggende ca. 400 m sydøst for lokalplanområdet, virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen (i medfør af miljøbeskyttelsesloven m.fl.). Det meste af lokalplanområdet er beliggende inden for den generelle sikkerhedszone, der er om Tulip i henhold til Cirkulære om planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed. Inden for lokalplanområdet planlægges der ikke for aktiviteter, der er svært evakuerbare (hospital, plejehjem og lign.). At Tulip er en risikovirksomhed indebærer, at virksomheden skal udarbejde et sikkerhedsdokument for forebyggelse af større uheld og i den sammenhæng udlægge en nærmere vurderet sikkerhedszone. Tulips sikkerhedsdokument er under udarbejdelse, og sikkerhedszonen er ikke endelig fastlagt. Det udkast, der foreligger til sikkerhedszone, baseret på virksomhedens oplysninger, har ikke en sådan udstrækning, at det omfatter lokalplanområdet. Luftkvalitet mv. Emissioner fra biltrafikken, som særligt er i fokus, er kulilte (CO), kvælstofoxider (NOx'er), kulbrinter (HC) samt partikler. Partiklerne kommer bl.a. fra dieselkøretøjernes udstødning og kan resultere i bronkitis og November

14 Redegørelse Klimatiske faktorer Energiforbrug (CO 2 ) Lokalplanens formål er at sikre et bæredygtigt byområde. Reducering af CO 2 -udledningen indtænkes i planen i form af krav om, at nybyggeri til boliger skal opføres som lavenergibyggeri*, ved at bygningsflader kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi, ved bygningers orientering mv. Der sikres arealer til cykelparkering, og der skal sikres gode sti- og cykelforbindelser. Lokalplanen vurderes at understøtte bæredygtighedsstrategiens mål om reducering af CO 2 -udledningen og om at fremme cyklens andel af transportarbejdet. * Ved byggeri i lavenergiklasse 2015 forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder den aktuelle energiramme for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastlagt i bygningsreglementet (BR2010). Vandstandsstigninger Kystdirektoratet anbefaler for Aalborg midtby en laveste sokkelkote på 1,36 m DVR90. Vandstanden vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang hvert 50. år. I denne anbefaling er der ikke taget hensyn til en evt. fremtidig havspejlsstigning. I Aalborg Kommunes arbejde med en klimastrategi, og tilpasning til fremtidige klimaændringer, tages der udgangspunkt i et scenarie, som vurderes at betyde, at den generelle vandstand i de indre danske farvande vil kunne stige med op til 1,0 meter. En sokkelkote tilpasset dette scenarie og tilpasset det hensyn, at vandstanden kun ville nå koten hvert 50. år, skulle være 2,36 m DVR 90. En højere kote end 2,20 m DVR90 vurderes at være i væsentlig modstrid med planens mål i forhold til byrum og byliv. På baggrund af, at der ikke etableres boliger i stueplan og at hensynet til byrum og byliv vægtes højt er der i planbestemmelserne fastsat en min. kote på 1,90 (svarende til kajkant) og en max. kote på 2,20 m DVR90. Landskab Landskabelig værdi/æstetisk ændring Lokalplanområdet er et tidligere industriområde. Omdannelsen forventes derfor at fremme de landskabelige/ æstetiske værdier, idet det tidligere lukkede område ændres til åbne byrum med adgang til Limfjorden, som dermed fremmer forståelsen af det Aalborgensiske landskab. Beskyttelseszoner: De kystnære dele af byzonen Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af Aaborgs byzoneområde. Det har tidligere været industriområde med store industrianlæg i op til meters højde. Vor Frue Kirke - 43 m Utzon Center Friis Ungdomsboliger Ny uddannelses- og erhvervsbebyggelse - 23 m Ungdomsboligbebyggelse - 50 m Nordkraft - 50 m Musikkens Hus - 34 m Østre Havn - 49 m Principskitse af Aalborgs skyline set mod syd (parallelprojektion). Udarbejdet af COWI Aalborg på skyline, baggrund udarbejdet af COWI på baggrund af Aalborg Aalborg Kommunes og HLA s bymodel. Kommunes Parallel projektion, set mod syd og Henning Larsen Architects' bymodel. November

15 Redegørelse Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse, som punktvis går op til 14 etager, hvilket anslås til maks. 50 meters højde. Det er intentionen med bygningsanlæggene, at de skal tegne en markant profil for hele Aalborg Havnefront med en moderne arkitektur, der både tilpasser sig skalaen i Musikkens Hus mod øst og den eksisterende midtbys skala mod syd og vest. Nyt byggeri vil derfor komme til at påvirke kysten visuelt, men ved en skala, der tilpasses den omkringliggende by. Det påtænkte byggeri er vist på visualiseringen side 14. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur Lokalplanområdet indgår som en del af den blå forbindelse langs Limfjorden. Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Arkæologiske værdier Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Forsyningsvirksomheden skal orienteres ved en evt. grundvandssænkning i lokalplanområdet. Håndtering af overfladevand Jf. spildevandsplanen skal lokalplanområdet etableres som fællesprivate spildevandsanlæg efter ønske fra bygherrerne. Dette medfører, at der skal indsendes et udkast til vedtægter fra spildevandslavet, inden der kan meddeles en udledningstilladelse af overfladevand. Spildevandslavets vedtægter skal bl.a. indeholde en fordeling af udgifter til vedligeholdelse af spildevandssystemet samt en plan for vedligeholdelsen. Overfladevand udledes til Limfjorden. Der er således ikke krav til en hydraulisk reduktion af udledningsmængderne, men kun krav til rensning af overfladevand fra befæstede arealer, der forurenes af aktiviteter som bilkørsel eller lignende. Udledning af tagvand fra tage, cykelstier, fortovsarealer og lignende vurderes ikke at være omfattet af rensekrav, men kan indgå i LAR-løsninger, der harmonerer med de byrum, de placeres i, men også i forhold til eventuelle forureninger i undergrunden. Derfor skal der ikke infiltreres vand i områder med kendte jordforureninger, da dette kan medføre forøget udvaskning af forurenende stoffer til Limfjorden. Derimod vil tætte flisebelægninger over disse arealer reducere udvaskningen, og LAR-løsninger kan her være åbne render, bassiner med vandtæt bund eller lignende. Grønne tage vil have en forsinkende effekt på vandafledningen og kan dermed medvirke til at reducere dimensioner på rør, render og faskiner. Faskiner kan etableres, hvor der ikke er konstateret jordforureninger under faskinen eller nedstrøms grundvandets strømningsretning. Samme muligheder gælder for permeable belægninger. Evt. vaskeplads til biler overdækkes, således spildevandssystemet ikke tilledes nedbør. Såfremt der etableres omfangsdræn skal en evt. udledning vurderes i forhold til en mulig forureningsrisiko fra jordforureninger. Det samme gælder eventuelle permanente grundvandssænkninger. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Lokalplanområdet er kortlagt i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer), idet der ved undersøgelser er konstateret forurening med olieprodukter, tjærestoffer samt bly som følge af den tidligere arealanvendelse. Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område, eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Ansøger skal November

16 Redegørelse i den forbindelse, for egen regning, udføre nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumentere, at den planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, der ikke er beskrevet i allerede foreliggende forureningsundersøgelser, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, senest 4 uger før jordflytningen finder sted. Teknisk forsyning Varmeforsyning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. For bygninger, der opfylder bygningsreglementets krav til lavenergi, har kommunen pligt til at dispensere for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Da fjernvarme pt. er den samfundsøkonomisk bedste opvarmningsform for området og for at sikre lavest mulig CO 2 -udledning anbefales det dog, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Det anbefales også, at eventuelle vedvarende energianlæg er elproducerende. Baggrunden herfor er, at der er lav CO 2 -udledning ved fjernvarmeforsyning, samt at varmeproducerende vedvarende energianlæg som fx varmepumper, solfangeranlæg mv. kan anvendes mere økonomisk og miljøeffektivt i en kollektiv forsyning end på bygnings- og matrikelniveau. Håndtering af spildevand Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området spildevandskloakeres og kloakeres som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det indebærer, at separat spildevand afledes til offentlig ledning i Nyhavnsgade, mens separat overfladevand afledes til private udløb i Limfjorden. Spildevandet ledes videre til Renseanlæg Vest. Der skal etableres et spildevandslav til at varetage driften af det fællesprivate spildevandsanlæg, der skal etableres i lokalplanområdet. Byggefelt 1 i delområde A er placeret over en offentlig kloakledning, der i dag er beliggende i Glasgade. Når lokalplan vedtages, vil ledningen blive overdraget til områdets fællesprivate spildevandslav. Bygas Området kan forsynes med bygas fra eksisterende ledningsføring i Ny-havnsgade og omkring Musikkens Hus. Bygasforsyning vurderes at være særlig attraktivt til forsyning i storkøkkener i hoteller, restaurationer eller institutioner. Ligeledes kan bygassen med økonomisk fordel anvendes til tørretumblere i fællesvaskerier. Ud over traditionel anvendelse til komfurer i boliger er der også mulighed for rekreativ gasanvendelse til gasgrill og lamper/patioheatere. Aalborg Forsyning, Gas yder bistand i forbindelse med dimensionering af anlæg. Der opkræves ikke tilslutningsafgift ved etablering af nyt stik. Selvom bygas i øjeblikket produceres på basis af naturgas, der er et fossilt brændsel, er miljøbelastningen stadig væsentlig mindre end ved anvendelse af traditionelt produceret el (I 2009 var CO2-udledningen for bygas 204 g/kwh (opgjort i Aalborg Forsyning, Gas grønne regnskab), mens udledningen ved anvendelse af el var 438 g/kwh (jf. miljødeklaration for el i Vestdanmark på Der er mulighed for, at bygas i fremtiden kan baseres på biogas og dermed blive CO2-neutral. Renovation Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. November

17 Redegørelse Ved meget store og sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel kan etableres underjordiske affaldssystemer for en eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter regulativerne ved Aalborg Forsyning, Revnovation, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i regulativerne ved Aalborg Forsyning, Revnovation, som findes på Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - detailhandel Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Kystdirektoratet Kystdirektoratet skal give tilladelse til foranstaltninger på søterritoriet og træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne kræver gennemførelse af vurdering af virkning på miljøet VVM jf. Trafikministeriets bekendtgørelse nr af 16.december 1999 om henlæggelse af opgaver til kystdirektoratet. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Nedenstående servitut ophæves i forbindelse med lokalplanens vedtagelse. Matr.nr.: 1373a Aalborg Bygrunde Tinglyst: 2. juni 2005 Titel: Dok. om bebyggelse, benyttelse, salg, tilbagekøbsret mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Vedrører byggepligt for genopførelse/istandsættelse af Kvægtorvet. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf November

18 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljørapport for lokalplan , Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus, Aalborg Midtby Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, ud over lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighedsstrategi I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og Sundhed. Med smileys er angivet, hvorvidt planen vurderes i overensstemmelse med målene. Klima J Der er mulighed for udnyttelse af solenergi, og der stilles krav om enten grønne tage eller facader. Det anbefales at ny bebyggelse tilsluttes den CO 2 venlige fjernvarme i området. Ressourcer K Affaldshåndtering følger gældende regulativ, derudover er der ikke forhold, der er relevante i forhold til ressourcer. Natur K Påvirkningen i forhold til natur er neutral; der er ikke forhold, der bliver påvirket. Miljø og sundhed J Cyklismen fremmes. Miljøvurderingsloven Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: 'Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser'. Det vurderes, at planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2, vedrørende mindre områder på lokalt plan. Der skal således gennemføres en miljøvurdering. Planen er derfor scoopet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at de væsentligste forhold, der bliver påvirket, er: Landskab. I det følgende er de øvrige kriterier i lovens bilag 2 dog også kort beskrevet og vurderet. Miljørapport Ikke-teknisk resumé Bebyggelsen placeres i overgangen mellem den tætte bymidte mod vest og industriens storskalaarkitektur på Østre Havn mod øst. I samspil med Nordkraft og Musikkens Hus skal ungdomsboligbebyggelsen formidle overgangen mellem disse områder og det store åbne fjordrum. Ungdomsboligbebyggelsen er derfor udformet, så den med sin form danner spændet fra den lille skala mod syd til den store skala mod nord. Ungdomsboligbebyggelsen omfatter godt m 2. Den er sammensat af tre bygningskroppe udlagt som et stiliseret Z, hvor den nordligste bygning mod fjorden med sine 14 etager og 50 meter i højden udgør bebyggelsens højeste del. På havnefronten vil ungdomsboligbebyggelsen stå som et markant byggeri, når det ses tæt på, men i kraft af dets let tilbagetrukne placering og de store nabobyggerier vil det hurtigt træde i baggrunden. Mest markant vil bebyggelsen virke set fra Østre Havn. Bebyggelsen vil også kunne ses fra såvel Kjellerupsgade som Løkkegade, men den vil føje sig ind i den eksisterende bystruktur og ikke bryde væsentligt med bybilledet eller de eksisterende sigtelinjer. Fra Limfjordsbroen vil ungdomsboligbebyggelsen syne en smule højere end såvel Nordkraft som de runde siloer på Østre Havn, men lavere end den øvrige bebyggelse på Østre Havn. Der vil være næsten uhindret indblik til Musikkens Hus. For de øvrige miljøvurderingstemaer er det vurderet, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Der er ikke naturinteresser relateret til planområdet, som kan blive påvirket. Landskab Der er udarbejdet en højhuskonsekvensredegørelse, der bl.a. belyser den landskabelige påvirkning. Redegørelsen foreligger som et selvstændigt dokument. Resume fra denne fremgår af ovenstående ikke-tekniske resumé. Grundvand, overfladevand og jordbund Der er ikke drikkevandsinteresser i området. Overfladevand udledes direkte til Limfjorden. Fra områder, hvorfra overfladevand kan være forurenet, stilles der krav om rensning inden udledning. Området er kortlagt efter jordforureningsloven; ved følsom anvendelse er der særlige hensyn, der skal tages i agt; dette varetages via eksisterende regelsæt. November

19 Redegørelse Konsekvenserne af grundvandssænkning i området i forbindelse med byggeri er forbundet med stor usikkerhed, det afhænger bl.a. af om der er andre sænkningsaktiviteter i området på byggetidspunktet. Konsekvenserne kan derfor ikke vurderes på det foreliggende grundlag, men skal vurderes i forbindelse med en konkret ansøgning på baggrund af lokalplanen. Der er taget højde for dette ved i lokalplanens redegørelse at informere om, at Forsyningsvirksomhederne skal orienteres ved en evt. grundvandssænkning i lokalplanområdet. Klimatiske faktorer De forventede fremtidige vandstandsstigninger er forbundet med usikkerhed. Der er en risiko for, at vandstanden under særlige stormsituationer kan nå op i den kote, som lokalplanen fastsætter som laveste sokkelkote. Konsekvensen vil være, at nederste etage i byggeriet kan risikere oversvømmelse. Da der ikke kan etableres boliger i denne etage vurderes denne mulige påvirkning at være acceptabel under hensyn til prioritering af planens målsætninger i relation til byrum og byliv. Planen vurderes at bidrage positivt til reduktion af CO 2 -udledningen på baggrund af energikrav til byggeriet samt gode forhold for cyklismen. Befolkningens levevilkår og materielle goder Lokalplanen skaber rammen for omdannelse af et nedlagt, tidligere tungt industriområde til centralt beliggende bolig- og uddannelsesområde og vurderes derfor at bidrage positivt til befolkningens levevilkår. Menneskers sundhed Der er gennemført en simulering af vindforholdene i området, som belyser vindhastighederne ved de mest fremherskende vindretninger. Havnefronten er generelt et sted, hvor vinden kan få fart på langs af fjorden, og høje bygninger kan medvirke til at accelerere vindhastighederne. De store bygningsvolumener vil skabe nedadgående vindstrømninger, som medfører let øgede vindhastigheder i de områder, der ligger i umiddelbar forlængelse af bebyggelsernes hjørner. Ved vestenvind vil der kunne opstå vindhastigheder imellem ungdomsboligbebyggelsen og den sydforliggende bebyggelse, som gør rummet uegnet til længerevarende ophold, mens der vil være gode opholdsmuligheder lang bebyggelsens østfacade. Ved østenvind vil der være læ i gårdrummet. Som grundlag for vurdering af lys- og skyggeforholdene i projektområdet er der udarbejdet skyggediagrammer på baggrund af det foreliggende projekt. Konklusionen er, at ungdomsboligbebyggelsen er placeret, så dens skyggevirkning primært påvirker de ubebyggede arealer mod nord. I forårs- og efterårsperioden kaster bebyggelserne i området skygger på hinanden i morgentimerne, men de højere dele af ungdomsboligbebyggelsen vil aldrig ligge i skyggen af andre bebyggelser. Overordnet er det planens hensigt at skabe gode vilkår for gående og cyklister samt sikre tilgængelighed til Limfjorden. Planen vurderes samlet at påvirke positivt i forhold til menneskers sundhed. Miljøvurdering - sammenfattende redegørelse I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen skal der efter miljøvurderingslovens 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for: hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, og hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planen. Miljøhensyn i planen Lokalplanen skaber mulighed for byudvikling til flersidede funktioner ved at udbygge et eksisterende, centralt beliggende tidligere havne-/industriområde. Miljøhensyn indgår på flere måder i lokalplanen: Der indgår bæredygtige løsninger med hensyn til klima og energi: Krav om lavenergibyggeri (under forudsætning af, at det kan påvises, at det er samfundsmæssig forsvarligt), mulighed for solenergi, grønne tage samt gode forhold for cyklisme. Vurderinger i relation til fremtidig vandstandsstigning er indgået i forbindelse med udarbejdelse af planen. Gode rammer for byrum og byliv vægtes højt. Der er derfor udpeget steder, hvor bygninger skal ofres særlig opmærksomhed. Det grønne er tænkt inddraget ved at danne grønne parkstrøg, grønne lægivende hegn, samt i form af beplantede, grønne bygningsdele. Lokalplanområdet indgår som en del af den grønblå-stuktur langs med Limfjorden. November

20 Redegørelse Lokalplanen fastsætter bestemmelser om virksomheders miljøklasse og stiller krav om overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder og trafikstøj. Ved udnyttelse til støjfølsomme formål stiller lokalplanen krav om støjafskærmning mod trafikstøj. Der skal reserveres arealer til sortering mv. af affald. Der stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Betydningen af miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger for trafikstøj, virksomhedsstøj og bymiljøkonsekvenser, som et oplysningsgrundlag for udarbejdelsen og fremlæggelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af miljørapporten har bl.a. undervejs påvirket planens disponering og resulteret i regulering af trafikale og støjmæssige forhold i planen. Udtalelser fra offentlighedsfasen er vurderet i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen og har ikke givet anledning til ændringer i planen for de miljømæssige konsekvenser. Valg af alternativer Der er ikke kommet bemærkninger hertil i offentlighedsfasen. Nul-alternativet vil betyde, at et forholdsvist stort, centralt beliggende byområde vil henlægge uden mulighed for udnyttelse, da der pt. alene foreligger en rammelokalplan for området. Overvågning I forbindelse med byggeri i naboområde til lokalplanområdet er der konstateret uforudsete ulemper i forbindelse med grundvandssænkninger. Som konsekvens heraf vil der i forbindelse med fremtidige byggeprojekter i området blive stillet en række krav i forbindelse med grundvandssænkninger. Blandt andet, at der skal udføres en beregning af sænkningens udbredelse i omgivelserne ved forskellige metoder, og at der skal opstilles et overvågningsprogram i eksisterende eller nye moniteringsboringer. November

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN 1-1-104. Forslag MUSIKKENS HUS AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 1-1-104. Forslag MUSIKKENS HUS AALBORG MIDTBY LOKALPLAN 1-1-104 Forslag MUSIKKENS HUS AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OKTOBER 2009 Lokalplanens høringsperiode på minimum 8 uger offentliggøres i pressen og på www.aalborgkommune.dk/lokalplaner

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen Aalborg

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Boliger, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade Aalborg Midtby. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm.

Boliger, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade Aalborg Midtby. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. September 2014 LOKALPLAN 1-1-118 Boliger, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade Aalborg Midtby Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oktober 2012 LOKALPLAN 1-1-107. Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ Aalborg Midtby

Oktober 2012 LOKALPLAN 1-1-107. Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ Aalborg Midtby Oktober 2012 LOKALPLAN 1-1-107 Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ Aalborg Midtby Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Lovens formål og bestemmelser. 26. marts 2015

Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Lovens formål og bestemmelser. 26. marts 2015 Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) 26. marts 2015 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Forslag til LOKALPLAN 2014-7. Boliger, Anne Cathrines Have og Flensborgs Have, Horsens

Forslag til LOKALPLAN 2014-7. Boliger, Anne Cathrines Have og Flensborgs Have, Horsens Forslag til LOKALPLAN 2014-7 Boliger, Anne Cathrines Have og Flensborgs Have, Horsens Baggrund & formål Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN NOVEMBER 2009 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Oktober 2011 LOKALPLAN 2-2-104. Varmecentral mv., Hjørringvej Nørre Uttrup

Oktober 2011 LOKALPLAN 2-2-104. Varmecentral mv., Hjørringvej Nørre Uttrup Oktober 2011 LOKALPLAN 2-2-104 Varmecentral mv., Hjørringvej Nørre Uttrup Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Januar 2012 LOKALPLAN 1-1-109. Hotel og konferencefaciliteter, Midtbyen Aalborg Midtby

Januar 2012 LOKALPLAN 1-1-109. Hotel og konferencefaciliteter, Midtbyen Aalborg Midtby Januar 2012 LOKALPLAN 1-1-109 Hotel og konferencefaciliteter, Midtbyen Aalborg Midtby Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen Lokalplan 01-010-0008 Esbjerg, Indre By Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen december 2012 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Del XX af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Lokalplan. Ny boligbebyggelse ved Viborgvej i Dommerby

Lokalplan. Ny boligbebyggelse ved Viborgvej i Dommerby Lokalplan 259 Ny boligbebyggelse ved Viborgvej i Dommerby Indholdsfortegnelse Planloven 1 Redegørelse 3 Indledning 4 Lokalplanens område 5 Lokalplanens formål og indhold 6 Tekniske Forhold 7 Vej-, sti-

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg

UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg Bebygget areal 1.502 m2 Grundareal 6.004 m2 Anvendelse: In du stri- og værk stedsvirksomhed mv. Silkeborg Kommune sælger ejendommen beliggende Lillehøjvej 30, Silkeborg

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere