Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
|
|
- Ole Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion nedsætter ofte den fysiske funktion ændrer ofte væremåde og adfærd Handlinger, tanker, følelser, hukommelse, koncentration og personlighed 1
2 Specielt ved hjernetumorer Sammenlignet med andre kræftsyge en signifikant større: Påvirkningen af dagliglivet Angst Disorientering Overbebyrdning af familie Behov for social støtte Ostgathe el al Social støtte og sociale netværk virkningsfulde faktorer Mennesker med stærke sociale relationer bliver ikke så let syge og overlever længere end mennesker med et svagt socialt netværk Blandt syge kan en styrkelse af det sociale netværk bidrage til bedring 2
3 Hvis vi kunne give venner på recept så skulle vi gøre det! Citat: Bente Klarlund i DR januar 2012 Det sociale netværk Uformelle Familie og Venner Emotionelle relationer Formelle Professionelle Sagsorienterede relationer Strukturen af de sociale relationer 3
4 Social støtte Hvad kan det sociale netværk støtte med? Instrumentel/praktisk hjælp Emotionel/følelsesmæssig støtte Information Samtale og feed-back (House 1981, Due og Holstein 2003) Hjælpe social støtte på vej (Olsen 2009) Hvorfor er det nogen gange så svært? Nok at se til med holde sammen på hjemmet og behandlingerne Ikke ligge nogen til last Det må vi klare selv Ikke tage imod, hvis man ikke kan gøre gengæld Venner siger: Sig til hvis der er noget, jeg kan gøre Netværket vil ikke trænge sig på og er ofte usikre 4
5 Netværksfokuseret sygepleje/omsorg et nyt begreb Patienten er i centrum, men det sociale netværk er i FOKUS En professionel praksis der har potentiale hos flere patientgrupper med langvarige, alvorlige og/eller kroniske sygdomsforløb Det handler om At vi hjælper patienten og familien med at involvere og mobilisere deres netværk, så det bliver en støtte for dem gennem sygdoms- og behandlingsforløbet 5
6 Vi har en særlig og unik mulighed for at hjælpe støtten på vej Tæt kendskab til patienten og familien Er ekspert og neutral på samme tid Har specialistviden og erfaring fra andre patientforløb Kan samle alle (private og professionelle) Kan sætte ord på og sige det farlige højt Har overblik over forløb Netværksmødet - et centralt tilbud Både det private/uformelle og det formelle netværk inviteres med Sygeplejersken leder mødet Hvad drøftes: Sygdommen, behandling mv. Hvordan kan de professionelle støtte Hvordan påvirkes hverdagslivet, hvad kan hænde Hvordan kan netværket være en støtte Varighed 1 time i starten af behandlingsforløbet 6
7 Netværksmøder 7
8 Fint at få hele forløbet gennemgået, så de som ikke havde været med på sidelinjen fik rette indsigt. Mødet skulle bare være afholdt tidligere (Søn) Det var informativt og velforberedt fra jeres side. De pårørende var mere talende (åbne og ærlige) end jeg havde turde håbe på (Fysioterapeut) Vil meget gerne have tilbuddet igen og vil gøre meget for at kunne deltage, hvis det er en borger vi skal fortsætte med at rehabilitere/støtte (Ergoterapeut) Jeg syntes, der var en rigtig god og afslappet holdning til de spørgsmål, vi kom med, og de blev besvaret på et sprog, så selv os ikke-lægmænd kunne forstå udmeldingerne (Hjemmesygeplejerske). Det vigtigste for os var fremmødet. Egen læge, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og vores pårørende. Jeg tror netværket nu er mere opmærksom og har bedre forståelse og ved hvordan situationen er (Hustru) Et rigtig godt initiativ med sådan et møde det kunne godt bruges hos andre kræftpatienter. Min svigerfar er alvorligt syg af leverkræft og vi får ikke rigtig noget vide (Datter) Jeg oplevede den tid som enormt stressende og jeg følte bare, at jeg ligesom kunne læne mig lidt tilbage i stolen der. Jeg sagde næsten ikke noget under hele mødet jeg nød det faktisk. Altså jeg kan huske, at jeg bare sad og tænkte: Ok nu tager I over og hvor dejligt. Ja og så sad jeg bare og kiggede på, hvordan folk reagerede på det (Hustru) 8
9 Køn ifht. Ja tak til N-møde Tilbudt N Møde 5 0 Kvinder Mænd : 65 tilbudt, 25 sagt ja= 38,5 % Sammenfatning Personlige netværksmøder er implementeret og tilbydes i dag til alle patienter med hjernetumorer, der bliver behandlet i Kræftafdelingen. Cirka 38,5 % af patienterne sig ja tak til et møde (65 ptt tilbudt et møde i 2014/15, heraf har 25 sagt ja= 38,5 %) 3 mænd (72 %) for hver 1 kvinde (28 %) siger ja tak til et netværksmøde ( ). 1,6 mand for hver 1 kvinde er blevet tilbudt et møde. Aldersgennemsnit på de patienter, der har haft et netværksmøde er 53 år (25-79). Det har vist sig muligt i ambulante forløb at gennemføre det antal netværksmøder i praksis, der har været behov for. I gennemsnit 2 netværksmøder pr. måned. 9
10 Adgangen til det professionelle og det private sociale netværk Det formelle sundhedsprofessionelle netværk Det uformelle private netværk Sygeplejersken Patienten Pårørende Forudsætninger og grundlag for begrebet i praksis (antecedents) Erkendt sundhedsrelateret risiko for at blive socialt isoleret Erkendt behov for (social) støtte At være indstillet på at åbne sig og involvere netværket Holistisk tilgang til omsorg og sygepleje At (social) støtte og sociale netværk har en positiv indflydelse på sundhed, helbredelse og velbefindende At sundhedsfremme og proaktive initiativer er afgørende Tværfagligt samarbejde maksimerer resultatet En kultur hvor man har et fælles ansvar for den enkeltes velbefindende 10
11 Kendetegn ved begrebet (attributes) Rækker ud over familien til det udvidede sociale netværk og ind i den private sfære. Involverer og aktiverer alle relevante parter i patientens uformelle og formelle sociale netværk. Hjælper den social støtte på vej (faciliterer) som tillæg til at give direkte støtte. Bygger bro over verdener ved at forstå og forbinde sig med værdier, normer og traditioner i patientens og familiens verden. Muliggøre forbindelser mellem sygdomssituationen og patientens almindelige liv. Der er fremtid i Netværksfokuseret Sygepleje/omsorg Er genialt fordi: Imødekommer behov hos patienterne og deres pårørende Begrænser og fokuserer den professionelle indsats Arbejder gennem andre Work Smarter Indsats på afgørende tidspunkt i forløbet Rettidig indsats Er sundhedsfremmende og støtter patientens egenomsorg 11
12 Til de der har sygdommen og deres pårørende Tal åbent involver fra starten Spørg efter et netværksmøde Tag imod netværkets tilbud og meld ud, hvad I gerne vil have Til de pårørende: Sørg for at komme ud en gang imellem Vent ikke til det psykiske pres melder sig med fysiske symptomer Hæld af og kom af med skyldfølelsen Til de professionelle Tal med jeres patienter og pårørende om, hvordan de kan få støtte fra netværket Implementer en netværksfokuseret praksis og tilbyd netværksmøder Patienterne og de pårørende fortjener det! - og det er en meget effektiv og tilfredsstillende måde at arbejde på 12
13 En pjece vi udleverer til patienter og pårørende. Handler om: Hvad der er godt at gøre og hvad man skal undgå delingen/kraftformer/o m-de-forskelligekraftformer/hjernekraft/ 13
14 Kap. 6 Netværksfokuseret sygepleje Pia Riis Olsen Referencer Olsen PR & Simonsen H. Møder i netværket hjælper patienter med hjernetumor. Fag og Forskning. Sygeplejersken (2), Olsen, Pia Riis Towards a theory of network-focused nursing A grounded theory study of teenager and young adult cancer care. PhD Afhandling. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Aarhus Universitet. Olsen PR & Harder I Keeping their world together. Meanings and actions created through network-focused nursing in teenager and young adult cancer care. CANCER NURSING, 32(6). Olsen PR. & Harder I "Caring for teenagers and young adults with cancer: a grounded theory study of network-focused nursing", Eur.J.Oncol.Nurs., vol. 15, no. 2, pp Olsen PR & Harder I Network-focused nursing development of a new concept. Advances in Nursing Science, 33 (4). Fyrand L Socialt nettverk: teori og praksis. Universitetsforlaget, Oslo. 2. udg. 14
15 Tak for jeres opmærksomhed 15
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereStrategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016
Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs merei Kræftsygepleje Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital 2017 2020 Med denne strategi lægger vi spor og mål ud for Kræftafdelingens forskning i sygepleje frem til år 2020. Disse
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereUnge med kræft og identitet
Unge med kræft og identitet - hvem er jeg nu? Pia Riis Olsen, Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Kræftafdelingen, AUH Liminality ung i transformation En person i en liminal periode betragtes som midlertidigt
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs merePerson-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen
Person-Centred Care Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Irene Sommer, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Hjertesygdomme, AUH
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs merePsykisk sygdom og juletiden
Psykisk sygdom og juletiden OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilket forhold, folk, der har eller har haft en psykisk sygdom, har til juletiden. Alle respondenter i undersøgelsen har eller
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereRapport. Pia Riis Olsen. Copyright Pia Riis Olsen, Kræftafdelingen, AUH.
Rapport Involvering af det sociale netværk hos mennesker med hjernetumorer og deres familier med implementering af personlige netværksmøder et aktionsforskningsprojekt 2013-2015 Pia Riis Olsen Copyright
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus - i perioden 16/5 31/ , standard rapport
Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn Angiv din alder 1 Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereForedrag for sygeplejersker
Foredrag for sygeplejersker Hvordan oplever kronisk syge hospitalsbesøg og/eller afhængighed af personlig hjælp igen og igen? Hvordan skaber vi bedre dialog med patienterne? Få et indblik i livet hos én
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar 16% 84% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Maj % Juni 2013
Samlet status Ny Distribueret Nogen svar % 5 Gennemført 8 Frafaldet Månedsopdeling Maj Juni 5% 4 Juli 8% August 8% September Oktober 8% November December nuar 4 Februar 4 % Marts 4 % April 4 Maj 4 Juni
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar 15% 85% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Maj % Juni 2013
Samlet status Ny Distribueret Nogen svar 5% 5 Gennemført 85% 8 Frafaldet Månedsopdeling Maj % Juni % Juli 7% August 7% September % Oktober 7% November % December % nuar Februar % Marts % April 7% Maj Juni
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKøn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereHvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?
Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereNoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker. Stockholm 4.-5. september 2014 Lyssna til Barnen
NoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker Stockholm 4.-5. september 2014 Lyssna til Barnen Highlights fra kongressen Kangaroo Mother Care (KMC) Barnet i sundhedsplejen Børn i risikozonen Postere
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereTrianguleret evaluering af projekt Ungeklinik - udenfor hospitalet
Trianguleret evaluering af projekt Ungeklinik - udenfor hospitalet Agenda Baggrund Formål Metode Fund Konklusion Betydning for praksis Baggrund Med inspiration fra Oxford blev der i 2014 etableret en ungeklinik
Læs mereWorkshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016
Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereKommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Fertilitetsklinikken Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereSYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat
SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad
Læs mereHøringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment
Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Sygeplejesymposium 29. April 2016 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse i specialhospitalet maj 2017 samlet for begge afdelinger i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter
Patienttilfredshedsundersøgelse i specialhospitalet maj 2017 samlet for begge afdelinger i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter Helt eller delvist besvaret: i alt: 353 Ikke svaret 350 48 Afvist
Læs mereMestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab
Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/
Læs mereHvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL
Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus - i perioden 16/5 25/ , oversigt
Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn Angiv din alder 1 Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereTolkningens kunst - når tolkningen fungerer
Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse august Patient Pårørende Begge i fællesskab
Patienttilfredshedsundersøgelse august 2018 1. Hvem udfylder skemaet - sæt kryds Patient Pårørende Begge i fællesskab 323 13 14 2. Er du (sæt kryds) Mand Kvinde 130 221 3. Hvor gammel er du - sæt kryds
Læs mereHvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:
Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvem er vi? Margarete Pfau Stud.cand.scient.san.publ Brobygger i Social
Læs mereNogle medarbejdere er mere syge end andre
Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 862 8855 www.cabiweb.dk Tine Hald og Lone Olsen
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereArbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København 1 Program Baggrund for undersøgelse og lidt data Læringspunkter
Læs mere