NR. 2. PO-bladet KIRKEORGLET ER MED PÅ BEATET SIDE 18

Transkript

1 NR. 2 F E B R U A R ÅRGANG PO-bladet KIRKEORGLET ER MED PÅ BEATET SIDE 18

2 PRÆLUDIUM Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN TERRORIST OG EN ORGANIST? Ved gennembladning af første årgang af PO-bladet faldt jeg over en artikel i februar-marts 2002, hvor lektor Finn Rosenberg (FR) fra Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, fremlægger konklusioner fra et projekt (som jeg i øvrigt selv var med i) fra om samarbejde mellem præster og organister. Projektet bestod dels i nogle kursusdage for interesserede præster og organister, dels i nogle to-måneders samarbejdsforsøg i udvalgte sogne. FR: Af historiske grunde har demokrati og samarbejde i folkekirken udviklet sig langsommere end i det øvrige samfund. Forestillingen om forpligtende samarbejde og team-arbejde vækker derfor både principiel og praktisk modstand hos nogle. Denne bemærkning går på, at mange, både præster og organister, i deres arbejde er enspændere. Hvad et sådant projekt har betydet for nutidens samarbejde, er selvfølgelig ikke muligt at sige helt konkret. Men jeg fornemmer helt klart, at der især blandt yngre medarbejdere er en helt klar forståelse for, at kommunikation og samarbejde er kernebegreber på det moderne arbejdsmarked også i folkekirken! FR: Dette projekt har demonstreret BÅDE vanskeligheden ved at få bare to faggrupper i folkekirken til at sætte sig ved samme bord for at planlægge OG den glæde og inspiration, som mange har fundet ved alligevel at gøre det! Det er svært at se, hvem eller hvad der kunne tage skade af udvidet samarbejde. Der er intet at tabe men meget at vinde! Jeg blev selv mindet om samarbejdets positive sider, da vi i min kirke første søndag i advent havde 50 års kirkejubilæum og samtidig indviede et nybygget sognehus (kom forbi og se det!). Vi skulle have stor festgudstjeneste med til lejligheden komponeret musik og biskoppens medvirken. Et nærmere samarbejde mellem sognepræsten og undertegnede var derfor uomgængeligt. Vi havde begge stor glæde af forberedelsesmøderne, og jeg fornemmer, at siden da er både teologiske, liturgiske og musikalske emner dukket op med større selvfølgelighed i vort løbende samarbejde. Så jeg kan anbefale alle kollegaer at gribe enhver lejlighed til at iværksætte eller intensivere et sådant samarbejde. På et ledigt hjørne ved artiklen fra 2002 havde den daværende redaktør indsat en vits under overskriften præstetanker. Vitsen indledtes med spørgsmålet i denne artikels overskrift og fortsatte: En terrorist kan man forhandle med. Mit bud på en opdatering af svaret er: En organist kan man selv få noget ud af at gå i dialog med. 2 PO-bladet

3 INDHOLD OG KOLOFON NYHEDER BAGGRUND INTERVIEW SIDE 4 Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet SIDE 8 Foto: Rune Johansen, SIDE 16 RYTMISK KURSUS Løgumkloster Kirkemusikskole lancerer nu en omfattende efteruddannelse i rytmisk kirkemusik. I den forbindelse har vi talt med rektor Hans Chr. Hein. INSPIRATION ROLLEFORDELING Kirkeministeriet udgav i 2011 et notat, som vi her bringer uddrag fra for at give et overblik over, hvem der har hvilke kasketter på, når det gælder organiststillinger. INSPIRATION HENRIK SØRENSEN PO-organist og jazzmusiker Henrik Sørensen dyrker den helt frie improvisation på kirkeorgel så meget, at han nu har udgivet en dobbelt-cd med improvisationer. STILLINGER SIDE 18 SIDE 24 SIDE 32 Foto: Hideko Bondesen/Wikimedia Commons RYTMISKE ORGELNODER Kirkeorglet er fremragende til rytmisk musik, mener Henrik Strøm, som vi har bedt vurdere en række udenlandske nodeudgivelser på dette felt. FRESCOBALDI Jacob Friis er begejstret for tidlig barok og især Frescobaldi. Han har lavet en række musikvideoer, som samtidig er portrætter af små orgler, han sætter pris på. 5 OPSLAG Husum Kirke, Kbh. (organist) Husum/Husumvold (korleder) Klovborg/Tyrsting, Midtjylland Jels Kirke, Sønderjylland Skive og Vor Frue Kirker (foto) PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, En række udenlandske hæfter med rytmiske stykker for kirkeorgel. De bliver i dette nummer kommenteret af Henrik Strøm, kirkemusiker ved Abilgaard Kirke, Frederikshavn. Foto: Peter Jeppesen, kirketjener ved Abildgaard Kirke PO-bladet 3

4 NYT FRA CFU TJENESTEMÆND SNYDT FOR PENGE Er du tjenestemand og opsagt efter 20. januar 2004? Og har du været sygemeldt umiddelbart forud for afskedigelsen? Så kan du have ikke-udbetalt feriegodtgørelse til gode. Statens Ferieaftale indeholdt tidligere en regel om, at tjenestemænd, der blev afskediget med ret til pension, ikke optjente ret til feriepenge under sygefraværet, hvis sygefraværet lå umiddelbart forud for afskedigelsen. Tjenestemanden mistede også sin ret til optjent feriegodtgørelse. EU-domstolen erklærede den 20. januar 2009 denne regel for at være i strid med EU s beskæftigelsesregler. Moderniseringsstyrelsen har derfor ændret Statens Ferieaftale, så reglen er udgået. Moderniseringsstyrelsen har i august 2010 meldt ud til de statslige arbejdsgivere, at tjenestemænd, der som følge af den tidligere regel i Statens Ferieaftale ikke har fået udbetalt deres feriegodtgørelse, har krav på at få den efterbetalt. Styrelsen har dog samtidig meddelt, at kravet er forældet, hvis tjenestemanden er fratrådt mere end tre år før, han fremsætter et krav om efterbetaling over for sin arbejdsgiver. OPSAGT EFTER JANUAR 2010? Hvis du er opsagt inden for de seneste tre år, og du ikke har fået udbetalt din feriegodtgørelse, fordi du var sygemeldt umiddelbart forud for afskedigelsen, kan du have et krav på efterbetaling, som slet ikke er forældet endnu. Vi skal i givet fald anbefale dig straks at kontakte din tidligere arbejdsgiver og rejse krav om efterbetaling af dine feriepenge. Hvis ikke din arbejdsgiver imødekommer kravet, skal du kontakte Organistforeningens sekretariat. OPSAGT ? CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) mener at forældelsesfristen har været sat i bero, mens CFU har forhandlet med Moderniseringsstyrelsen om ændring af ferieaftalen efter EU-Domstolens dom. tjenestemænd er omfattet af den særlige fem-års forældelsesregel for ansættelsesforhold. CFU har derfor den 17. august 2012 anlagt sag mod Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet med påstand om, at tjenestemænd, der er fratrådt fem år før EU-Domstolens dom den 29. januar 2009, stadig har krav på efterbetaling. For at sagen kan gennemføres, er vi dog nødt til at give domstolen en redegørelse for, hvor mange tjenestemænd, det drejer sig om. Hvis du blev opsagt i perioden 20. januar 2004 og frem til januar 2010 og var ansat under Kirkeministeriet, skal vi derfor bede dig hurtigst muligt kontakte Organistforeningens sekretariat. Så kan også dit krav indgå i den samlede sag. CFU er det overordnede fællesudvalg, som repræsenter bl.a. Organistforeningens centralorganisation, CO10. Henvendelsen er sendt til alle medlemsorganisationer under CFU og er forkortet af redaktionen. 4 PO-bladet

5 J. S. Bacrhgvariationerne Goldbe r cordeon fo c a å p t e l l i - sp i Danmark g n a g e t s r ø f egaard r r o B s a e r And Accordeon -virtuosen n o e d r o c c a Tidende e k s g n i l r e B siceren u m e d n e g fremra et Klassisk Magasin rbevisende e v o e d n e s ra Posten Jyllands- s, kontakt: i r p e n g a p l kam Booking ti HJDDUG FRP U U R E V D H U G Q DQGUHDV#D UHJDDUG FRP DQGUHDVERU

6 NYHEDER NY RYTMISK EFTERUDDANNELSE FOR PO ERE Med rektor Hans Christian Hein som driv fået mulighed for at udbyde et særligt omfattende kursus. Det handler om rytmisk kirkemusik. Af Filip Graugaard Esmarch For første gang på dansk jord kommer der nu et tilbud til klassisk uddannede kirkemusikere om en sammenhængende efteruddannelse inden for populærmusikalske genrer. Det er den syddanske kirkemusikskole i Løgumkloster, der til april søsætter et pilotprojekt over to år. Med tilskud fra kirkeministeriets såkaldte omprioriteringspulje er det blevet muligt at gennemføre to otte-måneders forløb med en Hans Chr. Hein, rektor på Løgumkloster Kirkemusikskole deltagerbetaling, som forventes at blive ganske overkommelig selvom hvert hold blot vil have deltagere, som modtager både hold- og soloundervisning. Kurset er især for PO ere, men det vil også stå åbent for konservatorieuddannede organister og i et vist omfang for eksempelvis sognemedhjælpere og kirkesangere med en relevant baggrund. Det er for dem, som ønsker en opkvali icering på nogle af de områder, deres klassiske uddannelse ikke umiddelbart har givet dem, fortæller kirkemusikskolerektor Hans Christian Hein. Målet med kursusforløbet er nærmere bestemt at give deltagerne basale færdigheder og kompetencer inden for de rytmiske genrer, herunder jazz, latin, pop/rock og gospel, som der står i projektbeskrivelsen. Dette gælder vel at mærke for både klaverspil, korledelse og bandledelse. FORVENTER STOR SØGNING Man kan godt se kurset som et modstykke til den konservatorieuddannelse, Det Jyske Musikkonservatorium igangsatte i Aalborg sidste efterår, forklarer Hans Christian Hein. Og set i det større perspektiv, han dermed sætter sit initiativ ind i, er det tydeligt, at der sker et nybrud i disse år. Der har været en stor mangel på tilbud for organister, som gerne vil arbejde med de rytmiske genrer inden for kirkemusik. Mange har oplevet at løbe panden imod en mur i situationer, hvor der var brug for bestemte færdigheder. Størstedelen af de danske organister har jo aldrig modtaget undervisning i andet end de klassiske discipliner og når de har ønsket 6 PO-bladet

7 NYHEDER at udvide deres kompetencer, har de ikke haft nogen steder at gå hen, argumenterer han. Det har kirkemusikskolerne efter hans overbevisning en pligt til at gøre noget ved. De seneste år har skolerne da også udbudt kurser i rytmisk brugsklaver og rytmisk korledelse, og dem har der været stor søgning til. Så der bliver sikkert rift om pladserne på det nye kursus, forventer Hans Christian Hein. Vi bliver nok nødt til at sortere lidt i, hvem vi tager ind, så deltagerne nogenlunde matcher hinandens niveau. Og af hensyn til faget korledelse skal kønsfordelingen heller ikke være helt skæv. En decideret optagelsesprøve kommer vi ikke til at holde, men vil indkalde til et interview, der skal give et bredt billede af, hvor de står henne. Her er det også vigtigt, at vi kan fornemme et engagement, siger han. SAMARBEJDE MED MUSIKSKOLEN Løgumkloster Kirkemusikskole arbejder intenst på at få de sidste brikker på plads. Men undervisningen forventes at begynde midt i april og forløbe frem til december. Det sker over 15 kursusdage med et betydeligt hjemmearbejde derimellem, nærmere bestemt med syv moduler på to dage, og et enkelt modul på én dag. Ud over brugsklaver, korledelse og bandledelse skal kursisterne beskæftige sig med rytmik (kropsliggørelse), satslære/teori (kor- og ensemble-satser i praksis), teknik (mikrofoner, computere osv.) og populærmusikkens historie. Hans Christian Hein afslører, at PO-organist og pianist Bjørn Elkjer bliver kursets hovedlærer. Derudover har vi blandt andet fået et samarbejde i stand med musikskolen i Tønder, hvorfra vi kan trække på en del af instrumentallærerne, fortæller rektoren. Nærmere information om efteruddannelsen følger på Løgumkloster Kirkemusikskoles sider under Kirkemusikskole.dk og annonceres i blandt andet PO-bladets martsnummer. KORT NYT SOGN.DK LANCERER APP En ny service fra webportalen Sogn.dk skal sikre sognenes gudstjenester og andre arrangementer en større synlighed. Det drejer sig om et program til smartphones, en såkaldt app, som har fået navnet Kirkekalenderen. App en viser ved hjælp af GPS et kort med kirker inden for en radius af cirka ti km. Ved klik på en kirke får man adgang til de samme oplysninger, som ligger på Sogn.dk, altså blandt andet om arrangementer i det omfang man i sognet har tastet dem ind! På internetadressen folkekirken.dk/gudstjeneste/kirkekalender linkes der til de steder, man kan downloade app en fra. Filip ET KOMPLET LAUB-KATALOG Inge Bønnerup indspillede for nogle år siden alle Thomas Laubs 108 salmemelodier på Carsten Lund-orglet i Garnisons Kirke. Blandt melodierne er der lere, som ikke igurerer i nogle af de of icielle koralbøger. Samfundet Dansk Kirkesang har lagt Laubsamlingen ud til fri a lytning på hjemmesiden kirkesang.dk/laub-melodier.htm, og indspilningerne kan desuden bestilles for 125 kr. inkl. forsendelse hos hos Nina Dyrhoff Nyegaard på ndnyegaard@gmail.com. Filip

8 BAGGRUND FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 1 Læs på de følgende sider om, hvem der har hvilke kasketter på, når det drejer sig om din løn og dine ansættelsesvilkår. Der er sat lup på folkekirkens opgave- og rollefordeling. Kirkeligt interesserede venter nu spændt på det første udspil fra ministeriets såkaldte udvalg Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (jf. artikler i PO-bladet, oktober 2012) og på den efterfølgende debat om dette. Udspillet kommer dog efter alt at dømme ikke til at beskæftige sig meget med forhold, som har betydning i hverdagen for folkekirkens ansatte, som de er lest. Organistforeningen ønsker et øget fokus på mulighederne for en modernisering af beslutnings- og ledelsesstrukturen på lokalt niveau om ikke nu, så senere. Det kan være vanskeligt at overskue, hvem der helt nøjagtigt rådgiver hvem og bestemmer og udfører hvad sådan som det er nu. Det daværende Kirkeministerium udgav for et par år siden et 42 sider langt notat, som giver en sammenhængende beskrivelse. Notatet er dateret til den 31. marts 2011, og det kan indes på miliki.dk ved at søge på opgave- og rollefordeling. I dets indledning står der, at beskrivelsen er udarbejdet med henblik på at kvali icere drøftelsen af, hvor opgaverne løses mest hensigtsmæssigt og hvor opgaver kan overdrages. PO-bladet har udarbejdet et særligt tilpasset sammendrag i tre dele, som i forkortet form medtager de afsnit af notatet, som handler mest direkte om organisters forhold. Den første del, som følger her, sætter spot på rollefordelingen mellem menighedsråd, provstier, stifter og Landsforeningen af Menighedsråd, når det gælder organisternes løn- og ansættelsesvilkår. Anden del bringes i april-nummeret og her belyses kirkeminsteriets og inansministeriets roller i forhold til løn- og ansættelsesvilkårene. Endelig vil den tredje del i juni-nummeret omhandle rollefordelingen, når det gælder rammerne for organisters daglige arbejde, lige fra hvem der bestemmer over orglet, over arbejdsmiljø til de ledelsesmæssige opgaver, som ligger hos provstikonsulenter og administrationschefer. Filip Uddrag fra Kirkeministeriets notat Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet, 31. marts PROVSTIUDVALGET Provstiudvalgets opgaver Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan ved kvali iceret lertal på 2/3 af menighedsrådene i ligningsområdet overdrages til et besluttende budgetsamråd, der 8 PO-bladet

9 BAGGRUND består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget. Provstiudvalget har ingen direkte rolle i forhold til menighedsrådenes ansættelser, men ofte er provstiet omdrejningspunkt for samarbejde og rådgivning omkring personalespørgsmål. Særlige opgaver i forhold til menighedsrådenes ansatte For så vidt angår forhold vedrørende kirke- og kirkegårdsfunktionærer, så ligger det ikke inden for provstiudvalgets kompetence at skære i stillingsindholdet i de enkelte stillinger eller at lægge overordnede politiske retningslinjer for stillingsnormeringen i provstiet. Provstiudvalget har endvidere ikke kompetence til ensidigt at fastsætte egne regler på løn og ansættelsesområdet, men udvalget kan dog i samarbejde med provstiets menighedsråd koordinere ensartede retningslinjer for normering af bestemte grupper af kirkefunktionærer. Alle provstiudvalgets overordnede styringer af personaleforbruget foretages ud fra et økonomisk hensyn og skal ske i respekt af den grundlæggende kompetence på personaleområdet, jf. således 22, stk. 1, 1. pkt. i ansættelsesloven, hvorefter det følger, at det er menighedsrådet som bestemmer kirkebetjeningens ordning (efter regler fastsat af Kirkeministeriet). Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinjer for personalenormering, jf. 22, stk. 1, 2. pkt. i ansættelsesloven. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Provstiudvalget fastlægger den samlede økonomiske driftsramme, herunder for den kirkelige betjening. Menighedsrådet ansætter og a lønner personale inden for rammen. Hverken provst eller provstiudvalg vurderes (af ministeriet i dette notat, red.) at have myndighedsopgaver i forhold til menighedsrådenes ansatte, som gør det betænkeligt at bistå menighedsrådene i den praktiske administration og eventuelle forhandlinger. STIFTSØVRIGHEDEN Stiftsøvrighedens myndighedsopgaver og udøvelse af legalitetskontrol Stiftsøvrigheden varetager opgaver vedrørende løn- og ansættelsesforhold for de kirkelige medarbejdere. Stiftsøvrigheden har til opgave at deltage i legalitetstilsynet med menighedsrådene og provstiudvalgene og stiftsøvrigheden kan sætte en ulovlig beslutning truffet af menighedsrådet ud af kraft, såfremt den endnu ikke er udført. Stiftsøvrigheden varetager desuden en række opgaver i sager om vurdering af og ansættelse i kirkefunktionærstillinger. Stiftsøvrigheden fungerer via administrationen af Folkekirkens Lønservice, FLØS, som lønservice for menighedsrådene. Inden for de sagsområder, hvor stiftsøvrigheden er rekursmyndighed for menighedsrådenes og provstiudvalgenes afgørelser, bør stiftsadministrationerne være opmærksomme på kun at give rådgivning og bistand vedrørende sagernes indhold og undlade at tilkendegive stiftsadministrationens opfattelse af, hvad en afgørelse bør gå ud på. Opgaver i forhold til menighedsrådenes ansatte Rådgivning og vejledning: Stiftsadministrationernes opgaver i sager om kirkefunktionærer kan opdeles i to hovedområder. PO-bladet 9

10 BAGGRUND Den ene del af stiftsadministrationernes opgaver er sagsbehandling i forbindelse med ændring og nedlæggelse af lønrammestillinger, nyberegning af enkelte stillingskategorier, lønindplacering af nyansatte medarbejdere i lønrammestillingerne og ajourføring af de ansatte i KIS. Der ydes tillige rådgivning om ansatte på cirkulærevilkår. Den anden del omfatter serviceopgaver, herunder almindelig ansættelsesretlig rådgivning om fx barsel, ferie og dagpenge. Stiftsadministrationernes serviceopgaver omfatter blandt andet: forslag til opslag bistand til menighedsrådet ved vurdering af stillingens størrelse udkast til ansættelsesbevis og inspiration til stillingsbeskrivelser bistand i forhold til arbejdstilrettelæggelse hjælp til udformning af de fornødne skrivelser i forbindelse med kon liktløsning, herunder til udformning af mødereferater generel vejledning og bistand til udarbejdelse af dokumenter i ansættelsesretlige og personaleadministrative forhold deltagelse i samtaler og møder i forbindelse med uenighed og fortolkningstvivl mellem menighedsrådet og de ansatte hjælp i forbindelse med tjenstlige sager, herunder afskedigelsessager generel forhandlingsrådgivning Stiftsadministrationerne har udarbejdet en lang række skabeloner både i ansættelsesmæssig sammenhæng og i relation til lønforhandling. Der ydes ligeledes rådgivning om forståelsen af de gældende retningslinjer for kirkefunktionærer, herunder arbejdstid, planlægning, frihed, rådighed mv. Stiftsadministrationerne varetager rådgivning om a lønning. Stiftsadministrationerne har en række rådgivningsopgaver overfor menighedsrådene om forhold i forbindelse med ansættelse af nyt personale, under ansættelsen samt i forbindelse med afsked. Personaleadministrativ bistand: Stiftsadministrationen yder bistand vedrørende generel lønindplacering og FLØS. Alle stiftsadministrationer yder også konsulentbistand til menighedsråd vedrørende ansættelser og afsked og bistand i menighedsrådenes forhandlinger med faglige organisationer. Særlige opgaver i forhold til overenskomstansatte Overenskomst for organister og organisationsaftale for kirkefunktionærer: Er der ved forhandling om intervalløn og tillæg ikke opnået enighed mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation, kan organisationen kræve forhandling med stiftsadministrationen. Stiftsadministrationen har kompetence til at indgå bindende aftaler på vegne af menighedsrådene. Stiftsadministrationen fungerer således som niveau 2 ved forhandlinger om intervalløn og tillæg. Baggrunden for at stiftsadministrationen er sat ind som niveau 2 er, at organisationerne er afskåret mulighed for mundtlig forhandling i 1. instans ved forhandlinger om intervalløn og tillæg. Der er altså ikke tale om en ekstra beskyttelse af retssikkerheden, men om et forsøg på at begrænse mængden af mundtlige forhandlinger i sognene. Særlige opgaver i forhold til tjenestemænd Stiftsadministrationerne yder rådgivning og vejledning til menighedsrådene i forbindelse 10 PO-bladet

11 BAGGRUND med alle faser af tjenestemænds ansættelsesforhold. Stiftsadministrationerne har hidtil haft en række opgaver i forbindelse med stillingsopmålinger for tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Det bemærkes, at den tidligere opgave med at normere og kvotafastsætte bortfalder, ligesom stiftsadministrationen ikke har nogen selvstændig myndighedsfunktion i forhold til uansøgt afsked/afsked af helbredsmæssige årsager af tjenestemænd. LANDSFORENINGEN Landsforeningens organisation Landsforeningen af Menighedsråd er en interesseorganisation, hvis formål er at støtte menighedsrådene ved udførelse af de hverv, de er tillagt ifølge lovgivningen, samt at yde rådene bistand i forhandlinger med myndigheder og faglige organisationer, herunder om kirkebetjening og løn- og ansættelsesforhold. Medlemsrådgivning Landsforeningen rådgiver om alle de problemstillinger, som menighedsrådene arbejder med i det daglige menighedsrådsarbejde. Et af Landsforeningens store rådgivningsområder er hele spektret af kirkefunktionærernes løn- og ansættelsesforhold. På det overordnede plan indgår Landsforeningen i samarbejde med Kirkeministeriet i forberedelsen af overenskomstforhandlingerne. Menighedsrådene har fået tillagt en række arbejdsgiverkompetencer i forhold til kirkefunktionærerne. I den forbindelse har der vist sig behov for at øge professionaliseringen af rådene som arbejdsgivere. Landsforeningen inder det derfor ikke længere hensigtsmæssigt at udarbejde vejledningerne på overenskomstområderne i samarbejde med fagforbundene. Det er Landsforeningens holdning, at vejledninger skal udarbejdes særskilt på arbejdsgiversiden. Foreningen yder også rådgivning om tilrettelæggelse af sagsforløbet i forbindelse med afskedigelsessager. Dette indebærer bl.a. bisidderfunktionen. FREMTIDIG ROLLEFORDELING I dette afsnit gives der en oversigt over de ændringer der er i den fremtidige opgave- og rollefordeling. Ændring af stifternes arbejdsopgaver Stiftsadministrationernes fremtidige opgaver er identiske med de hidtidige, jf. de forrige kapitler. For så vidt angår opgaver vedrørende menighedsrådenes personaleadministrative område præciseres yderligere: Stifterne yder en generel rådgivning på det personaleadministrative område. Undtaget herfra er egentlig partsrepræsentation, som varetages af Landsforeningen af Menighedsråd. Ændring af Landsforeningens arbejdsopgaver Landsforeningen vil fremover ikke yde rådgivning vedrørende udfærdigelse af papirer på personaleområdet. Den generelle rådgivning vedrørende løn- og ansættelsesvilkår forudsættes at inde sted i stiftsadministrationerne. Landsforeningen yder assistance og rådgivning i personalesager, hvor menighedsrådet er blevet part i en sag, dvs. hvor der skal forhandles med den ansatte eller dennes organisation, hvor der er uenighed angående ansættelsen og arbejdets udførelse, herunder lønniveau samt stillingernes art og størrelse. Landsforeningen a holder kurser inden for personaleområdet. Landsforeningen stiller sig til rådighed og deltager så vidt muligt i forbin- PO-bladet 11

12 delse med overenskomstforhandlinger og andre forhandlinger af afgørende betydning for varetagelsen af menighedsrådenes arbejdsgiverfunktion. Kirkeministeriet afgør, hvornår Landsforeningens deltagelse er mulig. Gensidig visitering af arbejdsopgaver I forbindelse med drøftelserne om den nuværende og den fremtidige opgave- og rolle- fordeling har parterne tilkendegivet, at det er hensigten, at der fremover skal ske henvisning af henvendelser fra menighedsråd m. l. i overensstemmelsen med beskrivelsen i dette dokument. Eksempelvis henviser et stift en henvendelse om bistand til en lønforhandling i fase 1 til Landsforeningen af Menighedsråd. Copenhagen Saxophone Quartet Gæstesolist: Michala Petri J.S.Bach-F.Mendelsohn-Norske Folketoner-Nykomponeret Dansk Musik Kontakt: Charlotte H. Andersson tlf: charlotte@copenhagensax.dk 12 PO-bladet

13 Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet Nølev Kirke. 6 stemmer fordelt på 1 manual & pedal. Facade: Peter Christensen BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 DK-6360 Tinglev Tlf.: info@bruno-christensen.dk

14 UDGIVELSER NYT TIL CD-AFSPILLEREN Her er en række cd-udgivelser, som inden for de senere måneder er blevet udgivet og/eller tilsendt redaktionen. Ulrik Spang-Hanssen Orglet i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus Helikon Records 130 kr. hos På denne første kommercielle indspilning af Klais Orgelbau-orglet i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus, er det naturligt nok husets egen orgelprofessor, Ulrik Spang-Hanssen, der spiller. Orglet fra 2009 har 47 stemmer fordelt på tre manualer og pedal. Det er kendt for sin imponerende dynamiske spændevidde med masser af 8-fods-stemmer. Spang-Hanssen spiller Percy Whitlocks ( ) store So na te for orgel nr. 1 i C-dur samt Henry Lema res arrangement af Mendelsohns Hebriderne. Hans Fagius German Romantic Organ Works CDklassisk (CDK1067) 99 kr. på CDklassisk.dk En slags farvel-udgivelse fra den tidligere orgelprofessor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Hans Fagius, indspillet på det det store nyrenoverede Marcussen-orgel her i det tidligere Radiohusets Koncertsal. Fagius er nok især anerkendt for sine komplette Bach-orgelindspilinger (BIS). Her spiller han romantik, men for de to centrale værkers vedkommende af komponister med en særlig beundring for Bach: Robert Schumann ( Sechs Studien in canonischer Form für Pedal-Flügel ) og Adoph Hess ( Einleitung Tema und Variationen. På blot én dag har Hans Fagius indspillet dette, foruden et par lettere værker af Franz Liszt og Julius Reubke. Christian Kampmann Larsen Romantische Orgelmusik, vol. 7 & 8. Værker af Max Reger PAULA, 2 cd er 99 kr. hos Cdklassisk.dk Christian Kampmann Larsen er organist ved Næstved Sct. Peders Kirke. Han er i gang med at indspille Max Regers samlede orgelværker, udgivet på Paula. De ire første cd er i rækken indspillede han på et historisk orgel i Tyskland, men derefter fortsatte han sin Regertour de force ved Frobenius-orglet i Aarhus Domkirke og ligeså her med den syvende og ottende cd. Den aktuelle dobbelt-cd rummer en række omfangsrige værker: Regers første og anden orgelsuite, første og anden orgelsonate og et suite-værk med titlen Sechs Trios. 14 PO-bladet

15 UDGIVELSER Carsten Popp Tongues of Fire. The organ of Vejleå Church PAULA 99 kr. hos Cdklassisk Mads Bærentzen Se, nu stiger solen Gateway Music 120 kr. på Gatewaymusicshop.dk Vejleå Kirke ligger i Ishøj ved København, og organisten ved kirken bærer navnet Carsten Popp. Han råder her over et int og nyt Marcussen-orgel. Det repræsenterer ifølge Svend Prips cd-noter på sin egen måde et ønske om at sublimere den særlige danske universelle orgelklang, hvor stræben efter elementær skønhed og det faktisk musikalsk overbevisende er vigtigere end autencitet. På dette alsidige instrument spiller Carsten Popp værker af Buxtehude, Bach, Rheinberger, Reger og fra nutiden Matthias Weckmanns Magnicat og Sven Erik Werners Tunger af ild, som blev skrevet til festgudstjenesten ved orglet indvielse pinsedag Henrik Sørensen Organum Momentum II-III Forlaget Wave Gateway Music 100 kr. hos Gatewaymusic.dk PO-organist og jazzmusiker Henrik Sørensen har indspillet og udgivet en dobbelt-cd med helt frie improvisationer. Den ene er indspillet på hans eget orgel i Ørsted Kirke, hvor også seriens første udgivelse (Organum Momentum, Gateway Music 2010) er indspillet, og den anden på det lidt større orgel den nærliggende Vor Frue Kirke i Assens. Se Henrik Sørensen fortælle om sin tilgang til orgelimprovisation i interviewet på side 16. Jazzpianisten Mads Bærentzen er kendt fra blandt andet Aarhus Jazz Orchestra, som tidligere hed Klüvers Big Band. Her er han indes i et langt mere intimt format, nemlig alene med et Steinway- lygel og en række kendte salmemelodier af blandt andre Laub, Weyse og Ring. Han behandler melodierne med eftertænksomhed og respekt, samtidig med at der (naturligvis) også sker uventede ting i jazzballade-universet. Vor Frues Kantori, Svendborg Invocation Balslev Records Fås ved henvendelse på vorfrueskantori.dk/kontakt Vor Frues Kantori under ledelse af Povl Chr. Balslev markerede i september deres 10-års jubilæum med cd en Invocation. Den rummer musik af Niels la Cour og den unge norske komponist Ola Gjeilo, som undertiden bevæge sig (meget personligt) i grænselanden mellem kunstmusik og populærmusik. Cd ens titel-komposition er komponeret af ham til Vor Frues Kantori i 2012 (lyt evt. på YouTube søgeord: invocation kantori ). Endelig er der en række satser af Povl Chr. Balslev selv, blandt andet arrangement af Aagaard og Ring-melodier.

16 INTERVIEW RENDYRKET IMPROVISATIONSKUNST Med Tivolis Big Band er han vant til at akkompagnere publikumsmagneter som Art Garfunkel og Roger Whittaker. Sideløbende skaber han sig et kærkomment frirum med improvisation på kirkeorgel. Af Filip Graugaard Esmarch Det har altid forekommet naturligt at improvisere på det akustiske orgel. Instrumentet indbyder ganske enkelt til det, mener Henrik Sørensen, der ellers er mest kendt som el-organist og pianist. Han har spillet populærmusik i utallige afskygninger og sammenhænge i en periode også avantgardistisk jazz. Og så er han PO-organist med stilling ved Ørsted Kirke på Fyn. Henrik Sørensen har netop udgivet noget så specielt som en dobbelt-cd med frie improvisationer på kirkeorgel: Organum Momentum II-III (se info s. 15). At dette er så usædvanligt, undrer ham på sin vis: Traditionen med at improvisere på orgel er jo ældgammel. Man kan næsten med sikkerhed sige, at der er blevet improviseret mere på pibeorglet tidligere i orglets historie, end tilfældet er i dag. Liturgisk improvisation er selvfølgelig et krav til alle organister i dag, men det er egentlig mere den helt frie, absolut improviserede musik, der interesserer mig, fortæller Henrik Sørensen. ALSIDIG INSPIRATION På sine Organum Momentum -cd er (hvoraf den første udkom i 2010) giver han et meget personligt bud på pibeorgel-improvisation. Inspirationskilderne lader sig dog ikke fornægte: Jeg er meget bredt inspireret. Men jeg kan nok ikke fraskrive mig en meget hørbar inspiration fra både jazzmusikere som Chick Corea og Keith Jarrett og fra komponister som Bartok, Stravinsky og Proko iev. Altså pudsigt nok komponister, der stort set ikke har skrevet noget for kirkeorgel. Den franske eller tyske improvisationstilgang siger ham ikke rigtig noget. Den er i hovedtræk udviklet i forbindelse med den katolske gudstjeneste, som jeg jo ikke har noget forhold til. Men som en undtagelse må jeg nævne Messiaen. Han er umulig at komme uden om, hvis man har et ærinde ved det akustiske orgel, hævder Henrik Sørensen. Jeg henter også inspiration fra det konkrete orgel, jeg spiller på. Til indspilningerne denne gang har jeg valgt et mellemstort orgelbevægelses-orgel i Vor Frue Kirke i Assens. Det er et orgel der i samspil med rummet virkelig spiller med når man spiller ud. Og jeg inspireres meget i nuet, så instrumentets klang og rummets reaktion er vigtig, erfarer han. GØR HVAD HAN HAR LYST TIL Henrik Sørensen forestiller sig ikke, at soloimprovisation på kirkeorgel har potentiale til at sælge cd er, men hans første af slagsen blev rigtig godt modtaget af anmelderne. Og det gav ham blod på tanden til at fortsætte projektet, som desuden blev gjort muligt via støtte fra Statens Kunstfond. Han oplever det som en befrielse at kunne fremstille et kunstnerisk 16 PO-bladet

17 INTERVIEW produkt helt frigjort fra overvejelser a la er der nu også et publikum til det. Jeg spiller i mit professionelle musikerliv så meget musik, der er baseret på at have et stort publikum. Shows med kendte solister, musicals, kendt musik i nye arrangementer og så videre. Derfor er det vigtig at have et sted, hvor jeg bare kan gøre, hvad jeg har lyst til, oplever han. Og eftersom offentlighedens modtagelse i den forstand er underordnet, tør han allerede nu love, at der på et tidspunkt kommer en Organum Momentum IV. Hans næste cd-projekt er dog rent jazzbaseret med udgangspunkt i klaveret og Hammond-orglet, afslører han. Læs mere om Henrik Sørensen på En grundig redegørelse for Henrik Sørensens syn på orgel og improvisation kan man finde i et blogindlæg med denne overskrift på Orgelforum.dk. Her undrer han sig blandt andet over, at improvisation stadig ikke til dels med organistuddannelsen som undtagelse får lov at spille en rolle på konservaqtoriernes klassiske studier, hvor man ellers gerne taler om historisk opførelsespraksis. Med årene lykkedes det mig at finde ud af, at improvisation før 1900 var en disciplin som var lige så almindelig for datidens musikere og komponister som det at kunne de mest elementære øvelser på sit instrument, skriver han om sine oplevelser som klassisk konservatoriestuderende på først Fyns og senere Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 80 erne. Bladrer man på Orgelforum. dk tilbage til de lidt ældre indlæg, finder man i øvrigt en interessant anmeldelse af Organum Momentum (altså den første) skrevet af blog-bestyrer Ulrik Spang-Hanssen.

18 INSPIRATION PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET Skal der spilles rytmisk i kirken er det helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer Henrik Strøm, som her kommer med en række anbefalinger til, hvor man kan begynde. Af Henrik Strøm I takt med at det, vi med et svagt udtryk kalder rytmisk musik, vinder stadig større udbredelse i folkekirkens musikliv, må det da være passende at spørge, om orglet stadig kan være med på beatet? Er tiden nu kommet, hvor instrumenternes ædle dronning må abdicere og overlade tronen til klaveret og et band, når musikken rigtig skal groove og swinge? Fra især Tyskland er der i de senere år kommet en lang række nodeudgivelser af orgelmusik, som henter inspiration i den rytmiske musik. Nedenfor vil jeg kaste et blik på en række af disse udgivelser. Men først en helt personlig vurdering af, om pibeorglet virkelig kan swinge. POPULÆRMUSIK OG ORGEL Nogle ganske få nedslag i den klassiske orgellitteratur kan til alle tider fremvise musikstykker med et stærkt populærmusikalsk og rytmisk islæt. Tænk bare på Mozarts Andante i F (K 616), Lefébure-Wélys Sortié i Es-dur eller Bachs improvisationer, som var så vilde og emmede af verdslighed, at han pådrog sig klager. I begyndelsen af 1900-tallet rykkede orglet ud af kirken og ind i teatrene og biograferne, hvor tidens organister improviserede musik til teaterforestillinger og ilmforevisninger. Allerede i slutningen af 1920 erne indspillede jazzpianisten Fats Waller en række plader med jazzmelodier på orgel. I 1930 erne fødtes pibeorglets elektriske tvilling, hammondorglet, som et mere prisbilligt alternativ til kirkebrug. Og i kirken mødte hammondorglet den afroamerikanske musik i form af gospelmusikken. Uden for kirken vandt hammondorglet hurtigt stor popularitet særligt indenfor jazzen. DET SÆRLIGT RYTMISKE Rytmisk musik er en meget vag betegnelse om musik. Det rytmiske aspekt spiller en helt afgørende rolle i alle former for musik. En fuga af Bach groover, eller swinger om man vil, ligesom en klaversonate af Mozart også gør det. Men hvad adskiller da rytmisk og klassisk musik? Begrebet rytmisk musik dækker over en hel række forskellige stilarter som f.eks. rock, latin og jazz. Disse stilarter har hver især sine egne musikalske karaktertræk med hensyn til form, harmonik, frasering, improvisation og rytmisk fremdrift kaldet groove. Groove opstår, når musikkens forskellige rytmiske lag spiller sammen i en helhed f.eks. samspillet mellem en bas, et akkordinstrument og slagtøj. Orglets opbygning med lere manualværker og et pedalværk afspejler på mange måder arbejdsfordelingen i f.eks. en jazztrio. Bassistens rolle i trioen varetages af fødderne på orglets pedalværk, trioens akkordinstrument (klaver eller guitar) udgøres af venstrehånden på det ene manual og solistens rolle (typisk en blæser eller sanger) varetages på orglet af højre hånd på et andet manualværk. Det rytmiske drive eller groove opstår især i samspillet mellem bassen og akkordspillet i venstre hånd. Netop denne kobling mellem akkordspil og

19 INSPIRATION baslinje adskiller det rytmiske triospil fra triogenren i den klassiske orgellitteratur, hvor der i højere grad er tale om et polyfont samspil mellem tre individuelle stemmer. ALLEREDE AKUSTISK TILPASSET Som instrument betragtet rummer orglet altså så mange kvaliteter, at det vil være helt oplagt at spille rytmisk musik på det. Det indvendes ofte, at kirkerummets akustik er problematisk i forhold til at spille rytmisk musik i kirken. Efterklangen i mange kirkerum kan da også opleves som en udfordring for at opnå en rytmisk præcision i musikken, men som oftest vil det mere være et spørgsmål om tilvænning fra musikerens side. Det er desværre et helt overset aspekt i denne diskussion, at orglet netop er intoneret og klangligt tilpasset det enkelte kirkerum, hvorimod det rytmiske instrumentarium består af helt standardiserede instrumenter, og her må musikerne selv korrigere for den klanglige ubalance. JAZZ SET MED KLASSISKE BRILLER Gennem de seneste år har den rytmiske musik fundet vej ind i orgelmusikken i Tyskland, måske især fordi den populære jazzmusiker og hammondorgelspiller Barbara Dennerlein (født 1964) har taget orgeljazzen fra jazzklubberne ind på de store tyske kirkers orgler. Her har hun givet en hel række koncerter, ofte ledsaget af en trommeslager, guitarist og elektronisk musik. Barbara Dennerleins musikalske ståsted er inden for jazzmusikken. Hovedparten af de komponister, vi vil møde i de omtalte udgivelser med rytmisk orgelmusik, har derimod et musikalsk ståsted inden for den klassiske orgelmusik. Resultatet bliver et spændingsfelt mellem den klassiske musiks gennemkomponerede former, og den rytmiske musiks mere frie og improviserede forløb. Når mødet mellem klassisk og rytmisk musik lykkes for disse komponister, oplever man hvordan disse to musikalske verdener gensidigt kan berige hinanden og skabe et meget originalt musikalsk udtryk. Alle de nedenfor omtalte udgivelser forhandles af både Noderhandleren.dk og Noder.dk. I nogle tilfælde er angivet cirka-priser, da prisen varierer med få kroner (red.). SIG MÅNEN JAZZET HÆVER Johannes Matthias Michel Swing und Jazz Orgelbüchlein I-III Strube Verlag Cirka 149 kr. pr. bind Johannes Matthias Michel (født 1962) bidrager i disse tre udgivelser med en lang række mindre orgelstykker. Som navnet antyder, henter orgelstykkerne inspiration fra især jazzen. Johannes Matthias Michel har en musikalsk forankring i den tyske senromantiske orgelskole, og har bl.a. indspillet en række værker af Sigfrid Karg-Elert. Der er en noget svingende kvalitet over or- PO-bladet 19

20 INSPIRATION gelstykkerne i de tre udgivelser. Büchlein I indeholder hovedsageligt koralbearbejdelser og en ledsagesats til hver af disse. Stykkerne er udmærkede og har en middel sværhedsgrad. Det kan dog indvendes, at koralmelodierne helt overvejende vil være ukendte i en dansk liturgisk sammenhæng. Büchlein II indeholder et længere orgelværk med 5 satser Suite Jazzique, som er en let jazzi iceret pendant til Boëllmanns Suite Gothique. Musikken hænger rigtig godt sammen, dels inden for de enkelte satser, men også som en helhed. Desuden indes en rigtig god koralbearbejdelse af Hvo ikkun lader Herren råde i bedste jazzvals samt en lot og stemningsfuld udsættelse af Sig månen langsomt hæver. Her lader Michel reminiscenser fra Glenn Millers Moonlight Serenade lyde ind i musikken, det er lot og elegant. Büchlein II er efter min mening langt den bedste del af serien. Büchlein III indeholder orgelværker for manualiter. Stykkernes sværhedsgrad er ikke særlig høj, og det er den musikalske kvalitet desværre heller ikke! Der er udelukkende tale om frie orgelstykker. JULEENGLE MED HUMOR U. Gross og G.M Göttsche (red.) Jazz Inspirations for Organ, vol. 1-3 Bärenreiter Fås hos Nodehandleren.dk og Noder.dk Cirka 299 kr. pr bind Serien Jazz Inspirations for Organ er en stor og lot udgivelse fra Bärenreiter med bidrag fra en lang række tyske orgeljazz-komponister. Serien holder en høj kvalitet igennem alle tre bind. Der er en rigtig god spredning i stykkernes sværhedsgrad, fra det ret simple til det meget svære. I de svære orgelstykker stilles der krav om rytmisk koordination mellem fødder og hænder, i højere grad end at det er et spørgsmål om det rent spilletekniske. Der er en god fordeling mellem koralbearbejdelser og frie orgelstykker. I denne sammenhæng vil jeg særligt fremhæve 1. bind, som indeholder rigtig mange gode og relevante orgelstykker for en dansk organist. Her indes en velklingende udsættelse af Vor Gud han er så fast en borg i popstil med et godt rytmisk drive, en humoristisk udgave af Angels We Have Heard on High, og to rigtig gode bearbejdelser af Lover den Herre som jazzvals. Nu takker alle Gud indes udsat i groovy latin-stil med en længere noteret solo. Til marts 2013 udkommer der et jerde bind i serien. FARVET AF JAZZ OG BLUES Rosalie Bonighton Liturgical Jazz Kevin Mayhew Publishers 179 kr. Australske Rosalie Boninghton ( ) leverer med denne udgivelse 20 mindre orgelstykker, som er farvet af jazz og blues. Stykkerne er alle originale kompositioner, som 20 PO-bladet

21 INSPIRATION klinger rigtig dejligt. Sværhedsgraden er middel. Der er orgelmusik til en hver lejlighed smuk meditativ musik og mere swingende udadvendt musik. Af samme komponist har Kevin Mayhew tidligere udgivet Swing! 10 groovy pieces for organ med stykker, som kan spilles uden pedal. EN MEGET PERSONLIG STIL TIL EN KIRKE PÅ PRÆRIEN Michael Schütz 20 Pop-Stücke für Orgel Strube Verlag Cirka 195 kr. Udgivelsen her rummer en række meget iørefaldende orgelstykker fra smægtende popballader til et rigtigt honky-tonk boogie-woogie stykke, som ville gøre sig godt i en lille kirke ude på prærien. Der er næsten udelukkende tale om melodier komponeret til samlingen af Michael Schütz (født 1963), og altså ikke arrangementer af kendte popmelodier. Michael Schütz har sit musikalske ståsted inden for populærmusikken som bl.a. arrangør og producent, men det udelukker ikke at en række af stykkerne henter inspiration hos Bach og i barokmusikkens mere følelsesfulde tonesprog. Nogle af stykkerne er desuden forsynet med noder til en trommeslager. Stykkernes sværhedsgrad svinger fra det ret enkle, som kan realiseres uden pedal, og til det mere udfordrende. Barbara Dennerlein Spriritual Movement no. 1 Acoustic Music Books Cirka 180 kr. Jazzmusikeren, hammondorganisten Barbara Dennerlein leverer den absolut mest originale udgivelse i denne sammenhæng. Udgivelsen består af otte orgelstykker, som kan fremføres enkeltvis, men som samtidig naturligt hænger sammen i et helt musikalsk forløb. Der er tale om helt nye kompositioner, og altså ikke udsættelser af koralmelodier eller jazzstandards. Barbara Dennerleins musik veksler mellem helt gennemkomponerede afsnit, og åbne afsnit som man kan improvisere over. Stilen i de gennemkomponerede afsnit er meget personlig med mange overraskende klangfarver. De åbne afsnit er et noteret groove mellem venstre hånd og pedal. Her kan man prøve kræfter med improvisation over en 12-takters blues, en modal improvisation, en improvisation over et latin-groove og en jazzvals. Udfordringerne i Dennerleins musik ligger i, at skabe den rigtige rytmiske fremdrift PO-bladet 21

22 INSPIRATION (groove) mellem venstre hånd og fødderne og samtidig lade højre hånd improvisere frit henover dette groove. Der er en stor frihed i Dennerleins musik, idet man int kan vælge kun at spille de gennemkomponerede stykker eller i højere grad at lægge vægt på de improviserede afsnit. Forlaget oplyser, at en 2 er i serien planlægges udgivet i løbet af SYNER IKKE AF SÅ MEGET Med på billedet af nodehæfterne (dette blads forside, red.) er også Feel-good Pieces for Organ (Kevin Mayhew). Den byder på ine og appellerende orgelstykker, men samlingen hører egentlig ikke hjemme i dette selskab, for stykkerne er generelt ikke særlig rytmiske. De anmeldte orgelstykker egner sig bedst for orgler med to manualer, men ved at okta- vere f.eks. højre hånd, vil de leste af stykkerne også int kunne spilles på orgler med ét manual. Ved første øjekast synes nodebilledet ofte ikke af så meget, når det handler om rytmisk musik på orgel. Det er heller ikke nødvendigvis det spilletekniske som er udfordringen. Udfordringen er at få rytmisk musik til at groove rigtigt, og det kræver øvelse. Man kan sagtens starte i det små, hvor kravene til den rytmiske koordinering mellem hænder og fødder ikke er så store. Det er også helt oplagt at få improvisation integreret i arbejdet med rytmisk musik på orglet. Arbejdet med rytmik og improvisation har desuden en god afsmittende effekt på både salmespillet og kunstspillet. Der er masser af spændende orgelstykker at kaste sig over. God arbejdslyst! Henrik Strøm er uddannet bachelor i musikvidenskab samt PO-organist, og han har siden august 2011 været ansat ved Abildgård Kirke i Frederikshavn. Her er hans han s stillingsbetegnelse kirkemusiker, men selv foretrækker han at kalde sig organist eller allerhelst luthersk kapelmester. Stillingen indebærer både orgel- og klaverspil samt ledelse af rytmisk ensemble og børne- og ungdomskor. Foto: Peter Jeppesen 22 PO-bladet

23 KONCERT tilbydes PRIMÆRT MED NORDISK A CAPPELLA MUSIK Korleder & organist Erling Lindgren CD udgivelser Over Jylland, Decembernat, Kor på Kanten, 2010 LEMVIG KAMMERKOR KONTAKT Erling Lindgren T: M: E: erlinglindgren@doks.dk W: lemvigkammerkor.dk HONORAR kr , alt inkl.

24 INSPIRATION TIDLIG BAROK PÅ SMÅ ORGLER Musikken af den italienske barokmester Girolamo Frescobaldi ( ) går godt i spænd med mange mindre danske kirkeorglers klang. Det dokumenterer Jacob Friis med en række videopræsentationer. Af Jacob Friis Jeg er udannet orgelbygger og PO-organist og er ansat dels hos orgelbyggeriet Th. Frobenius & Sønner som orgelstemmer/orgelbygger og dels i Kolonien Filadel ia Kirke i Dianalund som organist. Igennem mit arbejde som orgelstemmer kommer jeg rundt i utallige landsbykirker for at stemme orgler i sommersæsonen. Jeg har i den forbindelse fået den idé at lave en række YouTube-præsentationer med optagelser af Jacob Friis foreløbig otte præsentationer med tidlig barokmusik er fra Haraldsted (billedet), Lyndby, Skuldelev, Slangerup (2 stk.), Bavelse, Sigerslevvester og Vråby Kirker. De kan hver især søges frem på YouTube.com ved at skrive Jacob Friis kombineret med kirkens navn. Han anbefaler at lytte med hovedtelefoner tilsluttet computeren. nogle af de mindre, historiske orgler, jeg har passet. Billedmaterialet til videoerne er valgt, så de også viser de kulturskatte og den nationale værdi, vores kirker udgør, foruden kirkegårdene og de ofte smukke landskaber, der omgiver dem. Og musikken er altid inspireret af naturen! FÅ STEMMER RIGE MULIGHEDER Mit projekt begyndte, da jeg i en uges tid sidste sommer havde arbejdet t i Haraldsted Kirke (nær Ringsted), hvor jeg foretog en større rensning og stemning af Köhne-orglet, der er fra Her satte jeg mig så og lavede min egen amatør-indspilning af et Frescobaldistykke, og desuden fotograferede det meget smukt udsmykkede kirkerum, så jeg kunne lave en videopræsentation ud af det. Det har ført lere videoer med sig, da jeg synes, det er et inspirerende og sjovt projekt. Jeg har ind til videre lagt otte videoer på nettet med optagelser af orgler, som jeg synes er særlig interessante og har en særegen klanglig karakter. De er enten fra 1800-tallet eller fra Den danske orgelbevægelses periode. Mange af middelalderkirkernes orgler er af beskeden størrelse. Men når man sætter sig til spillebordet og giver sig til at spille mindre orgelværker, viser det sig, når man lærer instrumenterne at kende, at de med hver deres særkende kan have store klanglige og kunstneriske kvaliteter. Orgler med fem-ti stemmer på ét manual kan have rige musikalske muligheder inden for et musikalsk repertoire, der passer til instrumentet. 24 PO-bladet

25 INSPIRATION KÆRLIGHED VAKT I FEDELI Jeg spiller en del tidlig barokmusik. De seneste ire somre har jeg været i Italien og deltaget i en orgelkonkurrence inden for tidlig barokmusik med hovedvægt lagt på Frescobaldi. Det var her, min forkærlighed til Frescobaldi begyndte. Konkurrencen foregår på et ni-stemmers orgel bygget af Fedeli i 1756, og kirken er beliggende i en idyllisk bjergby højt oppe i Apeninnerne. Instrumentet har en spinkel og sprød klang. At høre den tidlige barokmusik spillet af dygtige unge mennesker fra hele Europa og Asien (især Japan og Korea) på sådan et lille instrument er en stor oplevelse og ikke mindst selv at prøve kræfter med det! Men herhjemme egner musikken sig også fortrinligt til mange af vores små orgler. Det vigtige er at have et instrument med udtryksfulde enkelt-registre, der er gode til at vise nuancerne i musikken. Det gælder navnlig de mange små dansante afsnit i Frescobaldis musik som i variations-værkerne. Hans festlige stykker eller afsnit for plenum skal helst have meget lys og lethed over sig ligesom i de italienske orgler, der har utallige små og lyse registre, som kontrast til de blide løjtestemmer og syngende principaler. Girolamo Frescobaldi ( ) tegnet af Claude Mellan i FRESCOBALDI-FAVORITTER Alle de nævnte Frescobaldi-stykker kan spilles på et orgel med ét manual uden pedal, bortset fra Toccata quinta, der hører til hans pedal-toccataer, som kræver et anhangspedal. Jeg har brugt dem alle til gudstjenester. Frescobaldis toccataer er meget festlige og farverige, ikke mindst Toccata quinta 2. Også hans canzonaer er meget egnede, f.eks. Canzona quarta 2. De er ligesom toccataerne for det meste opdelt i afsnit, ofte med vidt forskellig karakter fra det lette og elegante til det tøvende og meditative. Under nadveren i min kirke spiller jeg for det meste Frescobaldi. Enten en af hans elevations-toccataer, som Toccata quarta 2, der er meget smukke og meditative stykker komponeret netop til denne brug i den katolske messe. Eller en række variationssatser, som i den utrolig smukke Partita l Aria di Monicha 1. Elevationstoccataerne kan a kortes efter behov, eller sektioner i stykket kan gentages, så de spilletidsmæssigt passer til nadverens længde i gudstjenesten. Aria detto Balletto 2 er en perlerække af variationer over et dansetema nok blandt hans mest kendte orgelværker med de meget dansante og elegante små afsnit. 1 Fra Il primo Libro di Toccate, Fra Il secondo Libro di Toccate, 1637 Frescobaldis orgelværker er udgivet af Bärenreiter i en glimrende samling på fem bind. Alternativt kan nogle af værkerne hentes på internettet på IMSLP. org. PO-bladet 25

26 Norsk orgelromantikk & musikerslekten LINDEMAN Lad os kalde bogen en musikalsk slægtshistorie. Fødselsårene spænder fra 1769 til 1942, og de 150 sider indeholder mere end 40 orgelstykker, enkeltstående eller dele af værker. Pris kr. 348,00 Indholdsfortegnelse på MUSIC FOR ORGAN som består af 12 hæfter med relevant musik til mange lejligheder. NODEhandleren Bent Påske Tlf PO-bladet

27 Mozart - Bach - Händel 3 fortællinger med musik og billeder Søren Juhl og Aksel Skjoldan fortæller komponisternes livshistorie, viser flotte billeder og spiller kendte og elskede værker af dem på fløjte og klaver. Læs mere på Kontakt: Søren Juhl: tlf sju@languedoc.dk Aksel Skjoldan: tlf aksel@skjoldan.dk Pris i 2012/2013 : 7500,- + transport Har du overvejet at annoncere i PO-bladet? Priserne er (ekskl. moms). 1/1 side.... kr ,00 1/2 side.... kr ,00 1/4 side kr. 700,00 Der ydes rabat ved flere indrykninger se mere på Organistforeningen.dk/PO-bladet/annoncer PO-bladet 27

28 KIRKEORGEL ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENT Er god støtte for salmesang For at opnå tilstrækkelig støtte for salmesangen skal orglet som et minimum have en god, bred stemme af typen Principal 8. Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yderligere 24 danske stemmer. Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance. Danhild 25 A i lys eg -kan udbygges med hybrakustiske lydgivere Dispositionen er udarbejdet i dansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stemmer, hvor dispositionen er udarbejdet i fransk romantik. En del menigheder har valgt at tilføje denne disposition, og derfor fremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard. MÅNEDENS ANTIDOGME: Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel! Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8 principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16 stemmer. Dertil kommer, at især 2 2 / / 5 og 1 piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor skriger. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige. Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér. Skandinavisk Orgelcentrum Tlf.:

29

30 Kirkekoncert med Flensborg / Venndt Duo Den konservatorieuddannede duo, der har sit afsæt i jazzens improvisatoriske legeplads, præsenterer et repertoire bestående af egne fortolkninger af danske salmer og højskolesange, nøje udvalgt med fokus på de stærkeste og mest stemningsfulde melodier. Lyduniverset skabes af instrumenterne: klaver, kontrabas, kromatisk mundharpe, klokkespil, sav, melodikaer m.m. og henter inspiration fra store melodifortolkere som f.eks. Niels-Henning Ørsted Pedersen. Alt sammen serveret med lige dele respekt, humor og alvor. En utraditionel kirkekoncert som også er for børn sammen med deres voksne. Pris 6000 kr. (ekskl. kørsel) MERE INFO OG KONTAKT PÅ ELLER

31

32 VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister med præliminær orgelprøve. Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen. Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af. ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra IT-skrivebordet. Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter. I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat. ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en PO-uddannelse aflønnes således (pr ): Basisløn (kvoteret) Trin 1 kr ,12 Trin 2 kr ,02 (Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse). Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: 1 kirke kr , kirker kr ,82 4 eller flere kirker kr ,93 LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen. Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår. Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis for den nye stilling. TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr ): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr ,85. Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr ,43 samt rådighedstillæg på p.t. kr ,85. Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr ,43 samt rådighedstillæg på p.t. kr , PO-bladet

33 STILLINGER ORGANIST VED HUSUM KIRKE, BISPEBJERG-BRØNSHØJ PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT STILLINGEN som organistassistent ved Husum Kirke, Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns Stift er ledig til besættelse 1. marts 2013, eller snarest herefter. Stillingen er på gennemsnitlig 15 timer ugentligt. HUSUM SOGN er et stort sogn på pt indbyggere med stort aktivitetsniveau, mange forskelligartede gudstjenester, et rigt musikliv og en velsyngende menighed. ORGANISTASSISTENTEN skal spille til gudstjenester og kirkelige handlinger i organistens ferie, fridage og friweekender, samt ved enkelte højtider. varetage musikalsk legestue én gang månedligt, lede og udvikle kirkens frivillige voksenkor. VI ØNSKER en organist, der har bestået PO-prøve eller DOKS-eksamen, har sans for den kirkemusikalske tradition, er fleksibel, også musikalsk set, har situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner. LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. PRØVESPIL OG ANSÆTTELSESSAMTALER vil finde sted i uge 9. ANSØGNING sendes, senest torsdag den 21. februar 2013, pr. mail til borgerossing@yahoo.dk og/eller skriftligt til menighedsrådsformand Børge Rossing, Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj, mrk. organistassistent. KORLEDER/DIRIGENT TIL HUSUM KIRKE OG HUSUMVOLD KIRKER, BISPEBJERG-BRØNSHØJ PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT Vi opretter en stilling som korleder/dirigent til oprettelse af spirekor og på sigt udvikling af børnekor. Stillingen er til besættelse 1. marts 2013 eller snarest herefter. KORLEDEREN synger én gang om ugen på skift med de til kirkerne knyttede børnehavers ældste børn, og skal ud fra dette oprette spirekor fælles for Husum og Husumvold Kirker. HONORAR er pt. kr ,- årligt. VI SØGER en ildsjæl, der fagligt funderet brænder for at vække børnenes sangglæde, give dem en musikalsk bred horisont og videreføre den kirkemusikalske tradition. ANSØGNING sendes, senest torsdag den 21. februar 2013, pr. mail til borgerossing@yahoo.dk og/eller skriftligt til menighedsrådsformand Børge Rossing, Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj, mrk. Korleder/dirigent. PO-bladet 33

34 STILLINGER ORGANIST/KIRKEMUSIKER VED KLOVBORG KIRKE, IKAST-BRANDE PROVSTI, VIBORG STIFT, OG TYRSTING KIRKE, HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT GENOPSLAG STILLINGEN som organist/kirkemusiker ved Klovborg og Tyrsting kirker er ledig og ønskes besat snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 22 timer ugentligt, men kan udvides alt efter kompetencer og indhold op til 28 timer ugentlig. VI ØNSKER, at du spiller såvel orgel som klaver. medvirken ved alle gudstjenester: højmesser, fromesser, andre gudstjenester herunder hverdagsgudstjenester og kirkelige handlinger i sognenes to kirker. at du medvirker ved plejehjemsgudstjenester, sognearrangementer, særlige salme- og sangaftener, at du kan stå for børnekor-ledelse, arrangere koncerter (3-4 årligt), andre arrangementer med børn og kirke. at du med musikalsk kunnen og indlevelse kan være med til at forme gudstjenesten og indgå i planlæggelsen af gudstjenester. at du vil indgå i et frugtbart samarbejde med præst, øvrige ansatte, menighedsråd og frivillige medarbejdere. at du vil være med til at styrke fællesskabet og kirkelivet. STILLINGEN kan udvides med: hjælp ved minikonfirmand- og konfirmandundervisning, babysalmesang eller andet oprettelse af korskole voksenkor. VI SØGER en dygtig og engageret organist, der har sans for traditionen, men også har lyst til at arbejde med nyere ting, herunder også rytmisk musik. VI ER to landsogne, der har en god kirkegang og ønsker vores kirkeliv styrket gennem musikalske tiltag. Vi har generelt en god opbakning fra befolkningen omkring vores kirker. Se nærmere om sognene på INSTRUMENTER: Klovborg Kirke har et orgel fra Jysk Orgelbyggeri, som stammer fra 1961, udvidet med én stemme i , har fået hovedreparation i Det har 6 stemmer inkl. subbas, og ét manual. Desuden er der et nyere, godt el-klaver, Yahama Clavinova GH3, i kirken. Tyrsting Kirke har et Frobenius-orgel med 4 stemmer. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR for en uddannet organist i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Løn- og ansættelsesvilkår for en kirkemusiker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation 10 (CO10 fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation 10 og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemandsansatte organister. Der henvises til samt relevante fagforeninger. Der er 3 måneders prøvetid, og vi forbeholder os ret til at indhente reference hos tidligere arbejdsgiver. 34 PO-bladet

35 STILLINGER Angiv gerne i ansøgningen, hvem der kan kontaktes efter aftale. NÆRMERE INFORMATION vedrørende stillingen kan man få ved henvendelse til sognepræst Kirsten B. Juul på tlf , eller menighedsrådsformand Vagn Hougaard Sørensen, tlf ANSØGNINGEN skal være os i hænde senest d. 6. februar 2013 kl. 12 og sendes med relevante bilag til: Kirkekontoret, Skadevej 18, 8765 Klovborg. kibj@km.dk. VI PÅREGNER prøvespil og samtaler i uge 8. Foto: Jürgen Howald, Wiki Klovborg kirke Klovborg kirke Tyrsting kirke Foto: Jürgen Howald, Wiki Foto: Bococo, Wiki ORGANIST VED JELS KIRKE, MALT PROVSTI, RIBE STIFT GENOPSLAG STILLINGEN som organist ved Jels Kirke, Malt Provsti, Ribe Stift er ledig til besættelse snarest. Stillingen er på 19 timer ugentligt og omfatter alle kirkelige handlinger i Jels Kirke samt ledelse af børne- og voksenkor, babysalmesang og afholdelse af 1 årlig koncert med børne- og voksenkor. Se detaljeret opgavebeskrivelse i stillingsprofilen på vores hjemmeside ORGLET: Jels Kirke har et ældre, velfungerende pneumatisk orgel med 10 stemmer, fordelt på 2 manualer og anhangspedal. Mange kombinationsmuligheder. Orglet er smukt intoneret efter kirkerummet fra 1850 erne. ganister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Anne-Marie Moss Hansen, tlf.nr , ammh@km.dk, eller kirkeværge Kirsten Thyssen, tlf.nr ANSØGNINGEN sendes til: Jels Sogns Menighedsråd v/ Kirsten Thyssen, Frømajvej 6, Grønnebæk, 6630 Rødding, maigaard_4@hotmail.com. ANSØGNINGSFRIST: søndag den 17. februar ANSÆTTELSESSAMTALE og prøvespil i uge 9. VI FORVENTER, at du har kirkemusisk uddannelse og/eller anden relevant musisk uddannelse, og at du vil vægte det klassiske udtryk, såvel som det rytmiske. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or- Jels kirke Foto: Bococo, Wiki PO-bladet 35

36 STILLINGER ORGANIST VED SKIVE OG VOR FRUE KIRKER, SKIVE PROVSTI, VIBORG STIFT ORGANISTASSISTENTENS ARBEJDE består i at lede kirkens børnekor og spille til gudstjenester, bisættelser mm. hver tredje weekend samt 1-2 dage i løbet af ugen. Der tages hensyn til, at assistenten kan varetage andet arbejde ved siden af. STILLINGEN som organistassistent ved Skive og Vor Frue Kirker, Skive Sogn, er ledig pr. 1. april 2013 eller snarest muligt. Stillingen er en halvtidsstilling på gennemsnitligt 19 timer ugentligt. SKIVE SOGN er et levende bysogn med god kirkegang og stor interesse for korsang og musik. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. VI SØGER en dygtig og engageret organist, der har lyst til at indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med kirkens organist, kor, præster og øvrige ansatte, samt formår at arbejde selvstændigt. Både PO- og DOKS-organister opfordres til at søge stillingen. VI KAN TILBYDE: En stilling med megen frihed og medindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Stor variation og faglig udfordring i arbejdsopgaverne. To velklingende orgler. Skive Kirke: Bruhn og Søn 1985, 43 stemmer, 3 manualer og pedal, Vor Frue Kirke: P.G. Andersen 1965, 19 stemmer, 2 manualer og pedal, restaureret i En ny sognegård med korlokale og flygel samt organistkontor. Foto: Bococo, Wiki YDERLIGERE INFORMATION ved kirkens organist Morten Ladehoff på ladehoff5@hotmail.com eller Foto: Bococo, Wiki Skive kirke ANSØGNING med eksamensbevis og relevante bilag stiles til Skive Menighedsråd og sendes til Kirkekontoret, Reberbanen 19, 7800 Skive. Ansøgningen skal være kontoret i hænde senest den 21. februar. Prøvespil og samtaler forventes afholdt den 26. februar. Vor Frue kirke, Skive TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk. 36 PO-bladet