Erfaringsopsamling Skæve boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringsopsamling Skæve boliger"

Transkript

1 Erfaringsopsamling Skæve boliger

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tabel...4 Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til den politiske prioritering af de skæve boliger?...9 Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet?...10 Har man oplevet et særligt behov for støtte (juridisk, byggeteknisk o.a.) under projektforløbet?...10 Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet?...11 Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen?...12 Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg?...13 Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtyper?...13 Boligernes størrelse og indhold...14 Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse?...15 Hvilke erfaringer har man i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere?...16 Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø?...17 Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger?...17 Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel?...18 Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen?...19 Hvordan ses beboernes støttebehov?...20 Funktioner...20 Hvordan håndteres regler og eventuelle regelbrud?...21 Hvordan behandler man problemstillinger i forhold til langtidsgæster?...22 Litteratur

3 Indledning På baggrund af tre fokusgruppeinterviews med fire udvalgte informantkommuner er der i dette notat lavet en opsamling af kommunernes erfaringer med barrierer og løsninger i forbindelse med etablering og drift af skæve boliger. De fire informantkommuner er Viborg, Guldborgsund, Slagelse og Københavns kommuner. Der er i udvælgelsen af kommunerne lagt vægt på geografisk og størrelsesmæssig spredning samt erfaringer i forhold til forskellige boligtyper og beliggenheder. Det skønnes, at de fire kommuner repræsenterer nogle af de forskelligheder, der er blandt de kommuner, der har fået tilskud til etablering af skæve boliger hvad angår størrelse, organisering og ansvarsfordeling. Således repræsenteres forskellige typer af boliger i form af forskellige fritliggende huse i enklaver beliggende såvel i forbindelse med boform som huse beliggende særskilt i et til formålet afgrænset område. Hertil kommer rækkehuse, byhuse og opgange i boligblokke samt andet (Skib). Der er tale om boliger, hvor det dels kan være en boform dels en boligforening, der efter aftale med kommunen er driftsherre. Der er i alle kommuner tale om længerevarende erfaring i forhold til skæve boliger. Københavns kommune har opført boliger i 2000, 2001 og Viborg kommune har opført boliger i 2001, 2006, Slagelse kommune har opført boliger i Guldborgsund kommune har opført boliger i Notatet viser ikke et repræsentativt billede af de erfaringer, landets kommuner har med barrierer og løsninger i forhold til etableringen og driften af skæve boliger, men er en opsamling af væsentlige erfaringer indhøstet af de fire informantkommuner, der kan tjene til inspiration for andre kommuner, der ønsker at etablere skæve boliger. Informantkommunernes oplevelser af barrierer i forbindelse med etablering af skæve boliger er i høj grad samstemmende. Måden hvorpå man i kommunerne har valgt at overkomme barriererne er forskellige. Således kan der være flere løsninger på samme problemstillinger, hvilket kan være et udtryk for variationer i kommunernes størrelse, samt kommunernes kommunale og kulturelle praksis. Validiteten af kommunernes informationer er søgt sikret via krydslæsning af tidligere undersøgelser på området. Sammenligningerne viser, at erfaringer beskrevet på baggrund af tidligere undersøgelser er samstemmende med erfaringerne fra de fire informantkommuner i nærværende undersøgelse. De erfaringer, der er indsamlet gennem fokusgruppeinterviews i de fire kommuner, er indsat i nedenstående tabel. Løsninger og barrierer, som skitseres i tabellen, vil blive uddybet efterfølgende i notatet. 3

4 Tabel Spørgsmål Barrierer Løsninger Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til politisk prioritering? Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet? Har man oplevet et særligt behov for støtte, (juridisk/byggeteknisk o.a.) under projektforløbet? Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet? - placering centralt uden tilknytning til boform. Forskellige politiske prioriteringer kan betyde, at skæve bolig projekter udskydes eller trækker ud. Kommuner mangler erfaring med bygherre-rollen. Optagelse af kreditforeningslån forudsætter 32 årig lejegaranti på grund. Der eksisterer mange myter omkring målgruppen, og der er derfor stor risiko stigmatisering. Skab tydelighed på behov og muligheder: Afdækning af målgruppens boligbehov inden projektet forelægges kommunalbestyrelsen, letter den politiske beslutningsproces. En nøje afdækning af boligbehovet i kommunen giver et billede af eventuelle overskydende boliger, der kan omdannes til skæve boliger. Etabler rammer for videns- og erfaringsopsamling i forhold til hele processen: Udpeg en tovholder, der sikrer erfarings- og vidensdeling på tværs af kommune og boligselskab i forhold til opførelse af boliger, og de juridiske aspekter, der knytter sig hertil. Anvend evt. kommunens mulighed for at garantere lejeperioden for en byggegrund og/eller undersøg eksisterende bygningsmasse: Kommunerne kan yde bistand ved at garantere lejeperioden på en byggegrund. Der kan spares både økonomiske og tidsmæssige ressourcer ved, at allerede eksisterende boliger omdannes og udnyttes til skæve boliger. Overvej stigmatiseringsrisici samt afvejningen af beboerens behov for at være privat versus være tæt på et professionelt netværk: Undgå bebyggelser af dårlig standard, idet det kan bidrage til at fastholde medborgeres eventuelle negative forestillinger om beboerne. Placering af boliger centralt i byen kan betyde, at beboerne færdes 4

5 - placering med tilknytning til boform Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen? Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg? Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtype og indhold? Placering i tilknytning til boformen kan være hæmmende for en løsrivelse fra boformen. Udgangspunktet er ofte, at lokalområdets borgere er utilfredse med etableringen af skæve boliger. Risiko for store driftsomkostninger. Rammerne modsvarer ikke beboernes behov. mere anonymt. Placering af boligens indgang bag ved huset, kan betyde, at beboerne færdes mere frit ind og ud ad bygningen. Nogle beboere trives med at have et eget privat område skærmet fra naboer udenfor bebyggelsen. Mulighed for at kunne trække på boformens vagtberedskab kan øge trygheden med risiko for at blive en sovepude.. Forbered inddragelse af lokalområdet grundigt: Udform en klar strategi og målsætning, og overvej særligt, hvordan samspillet med lokalsamfundet håndteres. Inddrag og informér naboer i processen blandt andet via borgermøder, bestyrelsesmøder, omdeling af pjecer og lign. Tænk i ressourcer og kvalitet: Overvej mulighederne for forbrugsbesparende elementer, centralstyring af varmeforbrug, timerfunktion til el-apparater m.v. Det er vigtigt, at de elementer, der er dyre at udskifte, fra starten prioriteres med en god og holdbar kvalitet. Overvej nøje behovet for fællesrum og etabler tidssvarende og funktionelle boliger: Fællesrummene benyttes flere steder ikke som tiltænkt. Overvej derfor om etablering af sociale samlingspunkter bør nedtones til fordel for at etablere flerrums boliger med kvalitet/funktionalitet. Overvej boliger som selvstændige boenheder med bad og køkkenfaciliteter men ikke nødvendigvis mange kvadratmeter. Etabler handicapvenlige løsninger 5

6 Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse? Hvilke erfaringer er der i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere? Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø? Beboerne har vanskeligt ved at varetage vedligeholdelse af boligerne både på inde- og udearealer med hygiejneproblemer som konsekvens. Tvivl om opgavefordeling, indgange for samarbejde og beboernes retssikkerhed. Beliggenhed i tæt bebyggelse kan skabe problemer i forhold til rummeligheden i lokalmiljøet. med blik for placering og tilgængelighed. Afpas krav og forventninger til målgruppen: Tag i planlægningen og udførelsen af byggeriet højde for at beboerne ikke har ansvar for at vedligeholde byggeriet vær f.eks. obs på, hvordan rotter kan undgås. Det er fordelagtigt, hvis boligselskaberne sørger for den udvendige vedligeholdelse af arealerne. Skab tydelighed på rolle- og opgavefordeling blandt professionelle og indgå formaliserede samarbejdsaftaler. Indgå eksempelvis klare og skriftlige samarbejdsaftaler mellem samarbejdspartnerne, særligt hvor der er tale om grænseflader f.eks. mellem bostøttefunktionen og den sociale vicevært. Afhold eksempelvis kvartalsvise møder med relevante samarbejdspartnere (politi, hjemmehjælp, rådgivningscentre m.fl.) med opmærksomhed på, om beboeren får de tilbud og indsatser, han er berettiget til. Skab tydelighed på, hvor eksterne samarbejdspartnere kan henvende sig, hvis der opstår problemstillinger i f.t. beboere (også efter kl. 16.) Initier og inviter til dialog og samarbejde: Indtænk løbende pleje af naboskabet, og vær på forkant med problemer. Vigtigt, at naboer og andre ved, hvor de kan henvende sig (også efter kl. 16), hvis der skulle opstå nogle problemer. Det kan være en vagt på en boform. 6

7 Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger? Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel? Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen? Nogle beboere passer ikke ind i den øvrige beboersammensætning eller har støttebehov, der ikke kan tilgodeses i de skæve boliger. Målgruppen er kendetegnet ved at være de svageste i samfundet med komplekse sociale, psykiske og misbrugsproblematikker, og forkert beboersammensætning kan betyde manglende fastholdelse og trivsel. Nogle beboere har helt særlige problemstillinger, der betyder, at de ikke permanent kan trives og fungere i de skæve boliger. Den sociale vicevært fungerer som mediator mellem beboere og naboer. Vær grundig med udredning og undersøgelse: Vægt borgeren og dennes støttebehov i visitationen, ligesom vurderinger af borgerens samspil med de øvrige beboere bør indgår. Det anbefales, at de sociale viceværter deltager, eller i hvert fald høres, når borgere visiteres til de skæve boliger, da de som regel på forhånd kender borgerne. Tag afsæt i eksisterende viden og tag afsæt i beboernes behov: Medtænk de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for den enkelte beboer i visitationen. Tag i visitationen højde for sammensætningen af beboere. Her er den sociale vicevært en vigtig medspiller, da denne som regel har et forhåndskendskab til målgruppen. Tilpas rammerne til målgruppens behov: Indret boligerne, så det også på sigt er muligt at opfylde eventuelle plejebehov, som ofte opstår i forbindelse med eksempelvis længerevarende misbrug. Indtænk fleksibilitet i forhold til bibeholdelse af beboerens bolig i forbindelse med eksempelvis visitation til døgnbehandling. Skab dialog og samarbejde med beboeren omkring opsigelse af lejemål og etablering af anden social støtteforanstaltning hvis det viser sig, at beboerens støttebehov ikke kan rummes i de skæve boliger. Et alternativ eller mellemled mellem en skæv bolig og en almindelig almen bolig efterlyses til denne målgruppe. 7

8 Hvordan ses beboernes støttebehov? Hvordan håndteres regler og eventuelle regelbrud? Hvordan behandler man problemstillinger i forhold til langtidsgæster? Målgruppens sammensathed og problemkompleksitet fordrer stor rummelighed og fleksibilitet hos de sociale viceværter. Beboerne har ofte vanskeligt ved at administrere deres økonomi med huslejerestancer til følge. Nogle beboere kan have en voldelig adfærd. Nogle beboere har svært ved at sætte grænser og opretholde selvbestemmelsen over eget hjem. Vær opmærksom på de sociale viceværters arbejdsmiljø: Overvej at placere ansvaret i et team af sociale viceværter, der varetager støttefunktionen i forhold til flere bebyggelser snarere end hos én enkelt medarbejder. Teammøder hvor der er plads til faglig sparring og supervision anbefales. Tænk forebyggelsesstrategier i forhold til udsættelser og hjemløshed: Et godt samarbejde med boligselskab og kommune vægtes, så reglerne kan håndteres fleksibelt. Administration af beboerens økonomi via bank eller kommune. Dialog omkring regelbrud f.eks. trusler eller vold vægtes. Man forsøger i videst muligt omfang at opnå en gensidig aftale ved eksempelvis opsigelse af lejemål og sikring af, at pågældende får et andet tilbud. Hjælp beboeren med at være herre i eget hus: Overvej etablering af dørtelefon, en privat nøgle eller en privat brik, som man fysisk skal give andre, for at de kan komme ind i opgangen. Overvej placering af den sociale viceværts kontor nær indgangen til boligerne således at denne kan holde øje med, hvem der kommer og går. 8

9 Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til den politiske prioritering af de skæve boliger? Opførelse af skæve boliger har haft forskellig politisk prioritet i kommunerne. Slagelse kommune har for eksempel prioriteret opførelsen, idet der har været fokus på således at forebygge udsættelser af udsatte borgere fra almindelige bebyggelser. Etableringen af skæve boliger kan i nogle tilfælde trække ud på grund af forskellige og ændrede politiske prioriteringer. Her er det erfaringen, at et velunderbygget grundlag for opførelsen af skæve boliger letter den politiske proces. I startfasen vægtes det, at man grundigt afdækker målgruppen og derved behovet for skæve boliger. Viden om behovet for skæve boliger og viden om den specifikke målgruppe i kommunen, der vil have gavn af skæve boliger, letter den politiske beslutningsproces. I Slagelse kommune havde man kendskab til borgere med sociale behov, som boede rundt omkring i boliger i kommunen, hvor meldingerne fra de andre beboere var, at de virkede forstyrrende. På denne baggrund valgte man i 2009 at bede et konsulentfirma om at afdække boligbehovet på en række forskellige sociale områder. Formålet var endvidere at udnytte de overskydende boliger, der var indenfor andre områder såsom unge- og ældreboliger. Undersøgelsen resulterede i midten af 2009 i en rapport, der anbefalede opførelse af 50 boliger til hjemløse borgere. Med et solidt grundlag i undersøgelsen var det muligt at opnå politisk velvilje i forhold til etablering af boliger til hjemløse borgere i kommunen. Det er vigtigt, at de involverede parter mener, at der er behov for initiativet. Man skal have et incitament for at lave noget, og det skal styres af reelt veldokumenteret arbejde (Citat af udviklingskonsulent fra større kommune). En fordel ved at undersøge boligbehovet i forhold til flere sociale områder er, at man derved kan udnytte boliger, der reelt står tomme. Det betyder væsentlige besparelser både økonomisk og tidsmæssigt, hvis allerede eksisterende boliger kan ombygges og udnyttes til skæve boliger. Endvidere kræver dette blot, at kommunalbestyrelsen godkender den ændrede anvendelsesform fra eksempelvis en ungdomsbolig til en social bolig. Et veldokumenteret grundlag effektiviserer planlægningen og etableringen af boligerne. En af ulemperne er jo, at det tager noget ekstra tid med nye bygninger ( ) Det kunne være relevant, hvis man kunne finde nogle eksisterende boliger, der kunne bruges til formålet, det kan godt være, at der ville være behov for nogle ændringer, men der kan spares på nogle ressourcer (Citat af udviklingskonsulent fra større kommune). 9

10 Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet? For at fastholde videns- og erfaringsopsamling fra hele forløbet er det væsentligt fra starten at sikre skriftlighed. Ligeledes fremhæves vigtigheden af at have en tovholder på projektet, der samler bidragene fra de forskellige samarbejdsparter i processen og til brug for erfaringsopsamlingen. Typiske parter, der er involverede i starten af projektet, er: Kommuner (teknisk/adm. forvaltning, socialforvaltning, byggeteknisk forvaltning) Hjemløseboformer Private hjælpeorganisationer Boligselskaber I CASAs rapport for Socialministeriet fra 2004 fremgår det, at projekter opført af bygherrer, der ofte bygger boliger og er vant til udlejer-rollen, forløber mere professionelt og ikke har så mange startvanskeligheder omkring f.eks. bygningskvalitet og lejelov. Samme opfattelse synes at være gældende i nærværende fokusgruppeinterviews. Det anføres således, at det betaler sig at bygge på de erfaringer, boligselskaberne har omkring opførelse af bygninger. Som en af informanterne udtrykker det i fokusgruppeinterviewet: Der er en klar distinktion mellem boligselskab og institution, og det er ikke nødvendigvis fordelagtigt at overtage deres arbejde, da man har forskellig ekspertise (Citat fra fokusgruppeinterview). Brugerne ses som væsentlige sparringspartnere i startfasen. Det har dog vist sig vanskeligt at etablere egentlig brugerinddragelse i projekterne. I Viborg kommune er det lykkedes, og her lægges der vægt på, at det er vigtigt at inddrage mere end én bruger, idet samarbejdet med alene én bruger er skrøbeligt. Hvis der er flere brugere, gerne tre - fire, sikrer man kontinuitet i samarbejdet, selvom en bruger eksempelvis ikke møder op til et aftalt møde. Har man oplevet et særligt behov for støtte (juridisk, byggeteknisk o.a.) under projektforløbet? Et juridisk aspekt ved etableringen af skæve boliger, der kan vanskeliggøre etableringsfasen, er for eksempel fastsættelse af huslejeniveauet. Der er et fast regelsæt for fastlæggelsen af niveauet for huslejen, men er der tale om boliger på 40 m2, kan det være vanskeligt at fastlægge et niveau, hvor det er realistisk, at huslejeudgiften kan afregnes af en kontanthjælp. Her efterlyses der større fleksibilitet og mulighed for at regulere huslejen, som vil gøre processen mere smidig. Ligeledes anføres det, at det vil lette sagsgangen, hvis kommunerne fik større beføjelser i forhold til denne fastlæggelse. 10

11 Et andet juridisk aspekt, der kan vanskeliggøre processen, drejer sig om optagelse af lån i kreditforeningerne. Det er vigtigt at medtænke lånemulighederne, når man skal finde boligområder til skæve boliger. Eksempelvis er det et krav, at der kan gives en 32-årig lejegaranti på en grund for at kunne optage et realkreditlån. Kommunen kan her yde bistand ved at garantere en lejeperiode på en grund. De fleste boligselskaber har endvidere en juridisk afdeling, hvor man kan søge råd og vejledning. Der synes at være enighed mellem informanterne i fokusgruppeinterviewene om, at økonomi og tilgængelige grunde udgør de største udfordringer i forbindelse med etableringen af skæve boliger. En løsning herpå har i flere af projekterne været, at kommunerne har stillet grunde til rådighed. Ligeledes kan en løsning være i højere grad at satse på udnyttelse af allerede eksisterende bebyggelse frem for etablering af nybyggeri. Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet? I forhold til nogle beboeres trivsel er der gode erfaringer med at placere boligerne centralt i byen. Her kan de færdes mere anonymt uden at føle sig udstillet. I Viborg har man erfaret, at nogle beboere med psykiatriske problemstillinger blandt andet ved at gives en centralt beliggende bolig, bedre kan fastholdes i boligen. I den sammenhæng er det også vigtigt at nævne, at afstanden til de indsatser, som beboerne i øvrigt modtager, må medtænkes i forhold til, hvor man vælger at placere boligerne. Der må ikke være for lang transport til psykiatrisk- og/eller misbrugsbehandling eller til øvrige kommunale indsatser, som beboerne potentielt modtager. For nogle beboere er det vigtigt at få et privat område, som er skærmet i forhold til naboer udenfor bebyggelsen og som således kan fungere som en slags helle fra den stigmatisering, mange oplever i de almene boliger. Her er overvejelser om afstand til naboer, overskuelighed og nærhed af social støtte i dagligdagen de vigtigste parametre. En stor del af de skæve boliger er placeret i sammenhæng med boformer for hjemløse eller i nær tilknytning dertil. I Slagelse er de skæve boliger centralt beliggende i byen og med afstand til boformen Toften, som de er knyttet til. I Guldborgsund er boligerne beliggende i direkte sammenhæng med forsorgshjemmet Saxenhøj. Det er erfaringen fra informantkommunerne, at en placering tæt på en boform giver tryghed for beboerne i form af at kunne trække på boformens vagtberedskab og andre faciliteter, der er knyttet til boformen. Boligerne fungerer på lige fod med de øvrige skæve boliger som permanente boliger. Det er dog samtidig erfaringen, at tilknytningen til boformen kan medvirke til at fastholde beboerne i en position, hvor de vedblivende efterspørger samme slags støtte. Det omtales i interviewene som en navlestrengsproblematik. 11

12 Flere af informanterne anførte endvidere, at det i overvejelserne om boligernes beliggenhed også skal medtages, at der er god tilgængelighed til hjælp for beboere med plejebehov. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på at understøtte tryghedsfølelsen hos det plejepersonale, der skal tilse beboerne. Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen? Det er en gennemgående erfaring i de fire kommuner, at der i etableringsfasen er brug for en klar strategi og tydelig målsætning for hele etableringen af skæve boliger. Det bør indgå i de strategiske overvejelser, hvordan samspillet med de omkringliggende bebyggelser vil udforme sig, og hvordan man vil håndtere eventuelle udfordringer, som placeringen af boligerne kan afstedkomme. I Københavns kommune tages der udgangspunkt i lokalplanen, når det besluttes, hvor de skæve boliger skal placeres såvel hvad angår overvejelser om at finde steder, der ikke er isolerede, men samtidig undgå at boligerne placeres i for tætte bebyggelser. Selvom lokalplanen er udgangspunktet for etableringen af boligerne, er det erfaringen, at man må være forberedt på, at naboer ofte ikke er tilfredse med udsigten til skæve boliger. Der er lidt forskellige erfaringer i forhold til, hvad man i kommunerne skal gøre for at imødekomme de frustrationer, der kan opstå fra naboer og lokalmiljø. I Slagelse kommune har man så vidt muligt undgået at gøre et stort nummer ud af, at der skulle etableres skæve boliger. Man har således ikke haft borgerhøringer, beboermøder eller andet. Det er oplevelsen i kommunen, at den konkrete indflytning af beboere i de skæve boliger ikke har voldt de store problemer, da disse først var etableret. En tilsvarende oplevelse har de øvrige informantkommuner. I Københavns kommune har man haft borgerhøringer og informationsmøder og har endvidere udviklet en pjece med navnet Du får nye naboer, som uddeles i lokalmiljøet. Man fokuserer i København på dialogen ( ) vi prøver at inddrage naboerne og kommunikerer med dem og finder ofte en god løsning (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). I Viborg kommune er det opfattelsen, at beboerne er blevet accepteret. Man vægter her, at naboskabet løbende plejes, for eksempel ved at beboerne hjælper naboer i det omfang, det er muligt, at boligforeningen sørger for, at der er pænt og velholdt, og at det er helt tydeligt for naboer, hvor og til hvem de kan henvende sig, hvis der opstår problemer. Problemstillinger, der vedrører ydre vedligehold, tager boligselskabet i Viborg sig af. Opstår der andre problemer, er det i reglen den sociale vicevært, der træder til, hvilket også er tilfældet i de øvrige informantkommuner. 12

13 Det er endvidere en erfaring, at såfremt de skæve boliger placeres i et boligområde, hvor man i forvejen er vant til at se målgruppen i gadebilledet, afstedkommer det ikke de store protester. Det kan derfor være værd at medtænke denne erfaring ved valg af placering for de skæve boliger. Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg? Erfaringerne fra kommunerne viser, at der er brug for gennemtænkte og robuste løsninger og materialer, når der skal bygges eller renoveres skæve boliger. Løsninger i forhold til hvidevarer, gulvbelægning, vandafledning, rør, afløb og ikke mindst som tidligere nævnt varme og elforbrug skal gennemtænkes. Beboergruppen magter ikke i alle situationer og perioder at overskue de økonomiske konsekvenser af et uhensigtsmæssigt forbrug af eksempelvis varme og el. Ligeledes har det vist sig, at valg af billige løsninger såsom elvarme og dårlig isolering, giver voldsomme driftsmæssige udgifter. Materialevalg kan ikke bare have stor betydning, da disse beboere kan være hårde ved boligen, og der derfor stilles høje krav til materialer. Det påvirker også beboeren, da det har en betydning, hvordan og i hvilke omgivelser man lever (Citat af social vicevært, større kommune). Det foreslås, at der ved fremtidigt nybyggeri eller renovering medtænkes forbrugsbesparende elementer eksempelvis centralstyring af varmeforbrug, timerfunktion til el apparater som både er energi- og ulykkesforebyggende. Det foreslås endvidere, at man i fremtiden i højere grad satser på at bruge allerede eksisterende boliger frem for at bygge nyt, da man herved vil kunne spare væsentlige økonomiske og tidsmæssige ressourcer. Her skal det imidlertid fremhæves, at man ved valg af bebyggelse bør være opmærksom på, at bebyggelser af lav standard kan være med til at fastholde og cementere medborgeres bevidsthed om negative myter om de skæve boligers målgruppe, som igen medvirker til at fastholde beboerne i en stigmatiseret position. Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtyper? De fire informantkommuner har hver især erfaringer med forskellige boligtyper, og repræsenterer således klyngebebyggelser med hytter af varierende kvalitet, husbåd, bebyggelse med flere lejemål, opgange i byhuse og boligområder i forstaden. Klyngebebyggelserne ses både placeret i særskilte områder og i forbindelse med eller på en boforms matrikel. I interviewene udtrykker ingen af kommunerne præferencer i forhold til særlige boligtyper. Generelt fokuseres i stedet på kvaliteten af bebyggelsen og på boligens placering. 13

14 Nogle af kommunerne henviser til Kubens rapporter om udvikling af særboliger (en fælles betegnelse for boliger, hvis målgruppe er særligt udsatte borgere). Her et det blandt andet vurderingen, at beboere i særboliger ikke stiller krav om, at deres boliger skal være anderledes eller på nogen måde særlige i fysisk forstand. Således kobles kvalitetsoplevelsen ikke så meget til beboernes specifikke behov og særlige karakteristika men i højere grad med oplevelsen af at have tilgængelighed til hjælp og at kunne færdes frit. Der er ikke et entydigt svar på, hvad der gør en bolig til et godt sted at være for brugeren. Det kommer an på brugernes aktuelle behov, og hvilke problemstillinger man har med at gøre (Citat af informant fra boligselskab, større kommune). I Københavns kommune har man med succes kunnet fastholde beboere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger i klyngebebyggelser som Ellehjørnet og Krattet. Adskilte og fritliggende boenheder i et afgrænset og delvist afskærmet område som klyngebebyggelserne fremhæves som rummelige. Særligt kendetegnende ved Ellehjørnet er, at 40 % af beboerne er kvinder i modsætning til i de fleste andre skæve boliger, der primært har mandlige beboere. I udgangspunktet er den anderledes kønsfordeling i Ellehjørnet opstået, idet man der særligt har prioriteret at få og fastholde kvindelige beboere. Den sociale vicevært beskriver dog, at man ikke bevidst har gjort noget særligt for at rekruttere kvinder, men i dagligdagen er han opmærksom på også at have fokus på eventuelle kvindespecifikke behov og interesser. I Slagelse er det lykkedes at etablere en opgang i et byhus med seks separate lejligheder, så beboerne både har egen lejlighed og mulighed for fællesaktiviteter i et fællesrum, der for nyligt er etableret i bygningens kælder. I Viborg kommune har man valgt at udbygge allerede eksisterende skæve boliger, der er placeret henholdsvis i en centralt beliggende boligblok og i et forstadskvarter med nyt byggeri af fritliggende boliger i tilknytning til boformen Vibohøj. Boligernes størrelse og indhold Den generelle opfattelse er, at det optimale er, at boligerne har adskilte opholds- og soverum. De skal desuden udgøre selvstændige boenheder med køkken- og bade faciliteter, toilet og skabsplads. Erfaringer med kollektive eller bofællesskabslignende konstruktioner med eksempelvis fælles køkken og stue peger på, at en sådan konstruktion ikke i samme grad som selvstændige boenheder understøtter fastholdelsen af beboerne i boligen. Flere af kommunerne peger endvidere på, at der i etableringsfasen må tages højde for, at boligerne indeholder handicapvenlige løsninger i forhold til plads og tilgængelighed, da erfaringen er, at mange af beboerne har eller får et plejebehov. 14

15 Man skal også tage hensyn til, at en misbruger efter mange år kan have mange fysiske skavanker, der gør, at han ikke kan komme rundt i alle boliger (Citat af social vicevært, mindre kommune). Informantkommunerne angiver, at beboerne oftest bliver boende permanent i boligerne og, at netop den primære årsag til fraflytning er de manglende muligheder for at få dækket et omsorgsbehov i tilknytning til opståede fysiske helbredsproblemer. I mange bebyggelser har man prioriteret at have fællesrum for at give beboerne mulighed for socialt fællesskab. Lejerne på Sporet valgte, da det blev etableret, et fællesrum frem for et ekstra værelse i de enkelte huse. Erfaringerne vedrørende fællesrum er forskellige. Det generelle billede synes dog at være, at beboerne ikke i særlig høj grad benytter sig af fællesrum. Således er det erfaringen, at oprindelige ambitioner om at skabe sociale samlingspunkter må nedtones væsentligt til fordel for sikring af kvalitet og funktionalitet i den enkelte boenhed. Gennemgående er det, at fællesarealer mest er båret af konkrete behov for serviceydelser i form af vaskemaskine, værksteder, brug af lokalerne til fællesmøder m.v. I Slagelse kommune er erfaringen dog, at beboerne har behov for naturlige mødesteder. Her er et beboerinitiativ i opgangen i Slagelse blevet understøttet af boligforeningen og den sociale vicevært, således at der er lavet et fælleslokale i kælderen af ejendommen. Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse? I nogle kommuner har man på forhånd antaget, at beboerne i de skæve boliger i et vist omfang kunne deltage i vedligeholdelsen af boligerne indenfor og udenfor. Erfaringerne er forskellige. I nogle kommuner trives enkelte beboere med at hjælpe med den udvendige vedligeholdelse. Dette er dog ikke hovedreglen, da det i praksis har vist sig yderst vanskeligt at engagere målgruppen i arbejdet. Som en af informanterne i fokusgruppeinterviewene beskriver det: Der var en ide om, at de skæve huse ville blive et alternativ til Christiania, hvor beboerne selv ville passe deres boliger osv. Dette opleves ikke i praksis, og disse beboere har meget svært ved at vedligeholde deres egne boliger (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). Den almindelige vedligeholdelse afholdes gennem huslejen via vedligeholdelseskontoen. Et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til vedligeholdelse er, at beboerne oftest holder husdyr. Hundene fodres tit udendørs, hvilket tiltrækker rotter. Ligeledes nævnes samlermani som en problemstilling, man i flere kommuner har drøftet. Man har i en enkelt kommune valgt at have en større container stående, der 15

16 løbende og efter behov kan fyldes med samleobjekter, således at disse ikke fylder fællesarealerne, og derved skaber konflikter beboerne imellem. Den indendørs vedligeholdelse påhviler som udgangspunkt beboerne. Dog sker der ofte ikke meget vedligeholdelse, hvilket betyder, at der opstår problemer med hygiejnen. Ved fraflytning er det hyppigt nødvendigt at anvende specialrengøringsfirmaer, idet der kan forefindes væglus, fnat, gamle sprøjter og lignende. En dårlig hygiejne har tillige betydning i de situationer, hvor beboere har behov for behandling på grund af sår eller andet. Her er det vigtigt, at der i bebyggelsen er et hygiejnisk sted, hvor der for eksempel kan laves sårbehandling. Hvilke erfaringer har man i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere? De sociale viceværter har en blækspruttefunktion og har mange forskellige samarbejdspartnere. Eksempler herpå er visitationen og øvrige involverede rådgivere fra socialområdet i kommunen, rådgivningscentre, sygeplejere (hjemmepleje), behandlings- og socialpsykiatri, misbrugsbehandling, boform, politi og boligselskab. Det anbefales, at der udformes skriftlige samarbejdsaftaler med de vigtige samarbejdspartnere, således at der er en klar ansvars- og opgavefordeling særligt i forhold til snitfladeområder (herunder bostøtte og social viceværtsfunktioner). Endvidere anbefales det, at der indenfor kommunen skabes tydelighed om de skæve boligers eksistens, så potentielle samarbejdspartnere ved, at de er der, og hvor de kan henvende sig ved eventuelle problemstillinger. Mange sociale viceværter oplever, at det er nødvendigt at være til rådighed hele døgnet, hvilket over tid er nedslidende for den enkelte. Derfor er overvejelserne i informantkommunerne, at de sociale viceværter samles i et team, der har indflydelse og viden i forhold til alle skæve boliger i kommunen. Fordelen vil være, at det er teamet, der er ansvarlig for driften af de skæve boliger og ikke en enkelt medarbejder. Således vil sårbarhed ved for eksempel sygdom minimeres, og medarbejderne vil have mulighed for at sparre med hinanden. Arbejdsbetingelserne for en social vicevært kan være belastende ikke mindst på grund af målgruppens meget komplekse situation, og arbejdet kan desuden til tider være ensomt. Faglig sparring fremhæves som noget meget væsentligt både på tværs af sociale viceværter, men også i forhold til øvrige samarbejdspartnere. Gensidigt kendskab og samarbejdsmøder, hvor der kan gøres status for indsatserne, letter det daglige arbejde. Nogle af informantkommunerne har oplevet et behov for at give mulighed for, at samarbejdspartnere til sociale viceværter (boligselskab o.a.) og repræsentanter fra lokalmiljøet har et sted at henvende sig efter kl. 16 vedrørende særlige problemstillinger. Anbefalingen er, at dette behov afklares i kommunen og, at for eksempel en boform kan tage imod uopsættelige henvendelser, der ellers ikke kan behandles før den følgende dag. 16

17 Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø? Samspillet mellem de skæve boliger og det øvrige lokalsamfund opleves ikke at give anledning til store problemer. Der er enkelte tilfælde, hvor naboer henvender sig med klager over, at der spilles høj musik eller om tyveri. Sådanne konflikter håndteres fortløbende. Konflikterne varetages som regel af de sociale viceværter, der taler med naboerne, og oftest løses problemerne gennem dialog. Det er som tidligere nævnt væsentligt, at naboerne ved, hvor de kan henvende sig med eventuelle klager. Man kan med fordel komme situationerne i forkøbet ved at forsøge at skabe gode relationer. Nogle steder imødekommer man naboerne ved eksempelvis at klippe deres hæk, men naboskabet angives ikke at være forbundet med store problemer. Således synes billedet altså at være, at der til trods for eventuelle protester i planlægnings- og etableringsfasen, ikke opleves nævneværdige konflikter, når bebyggelserne er taget i brug. Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger? Visitationen er organiseret forskelligt i de fire informantkommuner. I Københavns og Viborg kommuner er det en central visitator eller et visitationsudvalg. I Guldborgsund kommune er der et visitationsudvalg på tværs af psykiatri og boform, dog er det i praksis boformen, der forestår visitationen. I Slagelse kommune er det ligeledes boformen, der varetager visitationen. De steder, hvor visitationen er knyttet til boformen, afspejles dette gennem rekrutteringen af nye beboere, idet disse kun kommer fra boformen. Fælles for kommunerne er, at viden om borgeren og dennes støttebehov vægtes i visitationen sammen med vurderinger af de potentielle udfordringer i samspillet med de øvrige beboere. Det overvejes eksempelvist Hvem der passer ind i boligen og også, om borgeren kan få den nødvendige støtte. Men det er en udfordring at fordele folk, da man heller ikke ønsker at placere de tunge beboere i samme projekt (Citat af social vicevært, større kommune). Der er forskel på, i hvilket omfang beboerne inddrages i visitationen. Nogle kommuner inddrager de øvrige beboere i processen, som således er med i dialogen om, hvem der skal flytte ind. Andre steder inddrages den sociale vicevært enten ved at deltage i visitationsudvalget eller ved at blive taget med på råd med sit forhåndskendskab til beboeren fra andre sammenhænge. 17

18 Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel? Målgruppen for de skæve boliger varierer en smule fra kommune til kommune. Kendetegnende synes det dog at være, at målgruppen beskrives som de svageste i samfundet. De er ofte aktive misbrugere af enten alkohol eller stoffer, mange har en sindslidelse, og i nogle tilfælde er der tale om dobbeltdiagnosticerede brugere altså brugere med flere diagnoser. Der er tale om mennesker med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, misbrug og ringe sociale kompetencer, hvilket betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber og derved fungere i kommunernes øvrige tilbud. Endvidere har mange i målgruppen ingen eller negative erfaringer med at bo i almindelige boliger. Ofte er der tale om mennesker, der har pendlet mellem boformer og behandlingstilbud, eller som har levet et liv på gaden og grundet svære livsomstændigheder ikke har passet ind i kommunens behandlingstilbud. Beboerne kendetegnes ved en særlig adfærd, der nemt kan genkendes, hvis de boede i en almindelig bolig (Citat af social vicevært, mindre kommune). Langt størstedelen af beboerne i de skæve boliger er mænd. Baggrunden herfor kan være, at miljøet i de skæve boliger ofte er hårdt og præget af en meget direkte omgangsform. Omgangstonen er mange steder meget grov, og kvinder ville ikke trives (Citat af social vicevært, større kommune). I København adskiller Ellehjørnet sig dog som nævnt herfra, idet ca. 40 % af beboerne er kvinder, og denne fordeling mellem kønnene fungerer ifølge den sociale vicevært på stedet godt. Det er vigtigt, at man i sammensætningen af beboere i de skæve boliger medtænker de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for den enkelte beboer. Nogle beboere isolerer sig, nogle har en udad- eller indadreagerende adfærd, der gør det vanskeligt at fungere sammen med andre o.s.v. Det er problematisk at sætte mange psykisk syge sammen med tunge misbrugere, da mange misbrugere har meget svært ved at acceptere psykisk syge. Derfor kan sammensætningen af beboere være destruktiv for den generelle trivsel, hvis ikke det gøres hensigtsmæssigt (Citat af social vicevært, større kommune). Man skal i visitationen vægte beboere, der passer ind i forhold til de øvrige beboere på stedet. Der vil ofte opstå et hierarki beboerne i mellem, hvor de beboere, der rangerer lavest i hierarkiet, vil være beboere, der har aktivt misbrug af stoffer, eller har en sindslidelse. Mange beboere ønsker ikke det store fællesskab, og erfaringerne er, at beboerne ofte fungerer sammen to og to men ikke i det større fællesskab. Mange af beboerne har husdyr, i reglen en hund, som er af stor betydning for dem. Som tidligere beskrevet knytter særlige problemstillinger og opmærksomhedspunkter sig til husdyr i bebyggelserne særligt i forhold til 18

19 vedligeholdelsen af udearealerne. Endvidere opstår mange konflikter beboerne imellem på grund af husdyr. Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen? Generelt er billedet som også beskrevet, at beboerne i de skæve boliger bliver der permanent. Der er altså ikke tale om et midlertidigt ophold. Årsagerne til fraflytning er som oftest sygdom, hvor boligen ikke har de fornødne fysiske rammer, så beboeren kan forblive i boligen, eller ved dødsfald. Der er næsten kun udskiftning ved dødsfald eller udflytning i plejebolig (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). Samme billede ses i CASAs rapport fra 2004 (CASA m.fl. 2004). En kommune angiver, at enkelte beboere er vanskelige at fastholde i de skæve boliger, men her er der ofte tale om beboere, der generelt har vanskeligt ved at fastholde noget (behandling m.v.). Ofte er der tale om yngre beboere. I nogle tilfælde har beboerne på grund af enten misbrug eller psykiske symptomer ikke passet ind eller formået at bo i boligerne. Her har man motiveret beboerne til i en periode at søge behandling, og i de fleste tilfælde har det været muligt at sikre, at boligerne stod klar til beboerne efter endt behandling. I enkelte tilfælde har man vurderet, at beboere ikke passede ind i boligerne permanent. Her er man sammen med den konkrete beboer blevet enige om en anden løsning. Beboerne i skæve boliger har et massivt behov for social støtte, hvilket i særlig grad gør sig gældende, når der er tale om mennesker, der har en sindslidelse (CASA m.fl. 2004). De sociale viceværter udgør altså en vigtig funktion i forhold til at sikre beboernes fastholdelse og trivsel i boligerne. Det beskrives som afgørende, at beboerne oplever et tilhørsforhold til boligerne, samt at der er plads til deres livsstil. Generelt er oplevelsen, at mange beboere opnår en bedring og stabilisering efter at være flyttet ind i de skæve boliger. Nogle beboere har formået helt at blive stoffrie. Den positive udvikling for beboerne tilskrives i høj grad den tryghed, det giver at få et hjem. Her har den vedvarende støtte, som de sociale viceværter udgør både i dagligdagen men også i forhold til at koordinere behandling og sociale tilbud og indsatser med samarbejdspartnere, naturligvis en afgørende betydning. At folk kan blive stoffrie ved at bo i de skæve huse må også betyde en vis form for trivsel. Selvom mange af beboerne selvfølgelig har mange problemstillinger (Citat af social vicevært, større kommune). Der er enighed blandt kommunerne om, at hvis de beboere, der oplever en bedring og stabilisering, blev genhuset i almindelige boliger, ville de sandsynligvis vende tilbage til deres misbrug. Trivslen synes således 19

20 at være forbundet med det at bo netop i de skæve boliger, hvor der er plads til en ofte afvigende adfærd samt tilbud om vedvarende støtte og koordinering af de sociale indsatser. Det beskrives endvidere i interviewene, at bebyggelser, der ligger i tilknytning til en boform, er omfattet af en ekstra tryghed for beboerne. I en bebyggelse er der eksempelvis en alarmtelefon til boformen, således at beboerne altid kan få bistand fra fagligt uddannet personale. Bevidstheden om, at der er mennesker, der interesserer sig for beboerne, er af væsentlig betydning. Denne form for tryghed benævnes dog også som en barriere i forhold til løsrivelse fra boformen. Den vedvarende tilknytning til boformen kan betyde en manglende selvstændiggørelse af beboerne i de skæve boliger jævnfør den før omtalte navlestrengsproblematik. Det fremhæves, at det kunne være ønskværdigt med et mellemløsning mellem de skæve boliger og almindelige boliger, så man ikke fastholder beboere, fordi der mangler et relevant alternativ. Ved fraflytning bør det dog sikres, at den positive udvikling bibeholdes og, at der omvendt ikke stilles for store krav med risiko for tilbagefald. Hvordan ses beboernes støttebehov? Beboernes støttebehov varetages i videst mulig omfang af de sociale viceværter, der er tilknyttet de skæve boliger. Den sociale vicevært har ofte en socialfaglig baggrund oftest en pædagogisk uddannelse. Funktioner De sociale viceværters funktioner varierer fra bebyggelse til bebyggelse, men fælles for dem er, at de i samarbejde med bostøtten er omdrejningspunktet for den støtte, beboerne i de skæve boliger modtager og at, de med deres funktioner er afgørende for, at beboerne trives og fastholdes i boligerne. Succesen har været grundlagt af bostøtten og den sociale vicevært (Citat af informant fra boligselskab, større kommune). Der kan være forskel på, i hvor høj grad den sociale funktion indgår i opgavebeskrivelserne i boligerne. Nogle sociale viceværter arbejder målrettet i forhold til at støtte og styrke de sociale fællesskaber i boligerne samt efter beboerens ønske at yde bistand til den enkelte beboer. For andre sociale viceværter er arbejdsopgaverne mere praktiske såsom at bistå beboerne i forhold til vedligeholdelse og andre praktiske gøremål. Måden, hvorpå de sociale viceværter er til stede i bebyggelserne, er ligeledes forskellig. Nogle steder er de sociale viceværter tilstede hele dagen og har kontor i tilknytning til bebyggelsen. Andre steder opholder de sociale viceværter sig i bebyggelsen nogle timer dagligt. Ligeledes er der forskel på, hvor synlige de sociale 20

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 1 Indledning. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Velfærd

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE

RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Marts 2017 RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE RAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING 1 1.1 Datakilder og analysedesign

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag).

Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag). Punkt 5. Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag). 2012-3475. v. Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen Til høring Ældre og Handicapforvaltningen indstiller,

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hem Ældrecenter. Generelt

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM PSYKIATRIENS HUS

SAMARBEJDSAFTALE OM PSYKIATRIENS HUS SAMARBEJDSAFTALE OM PSYKIATRIENS HUS Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg (herefter kaldet kommunen ) og Region Midtjylland Skottenborg 26 8900 Viborg (herefter kaldet regionen ) har dags dato har

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE BILAG 1 MARTS 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 s. 4-5 12 skæve huse ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE HUSE 12 Skæve huse ved 3B Projekt Boligselskab

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende botilbud

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Dato Journal nr , np,ehp Side 1 af 5

Dato Journal nr , np,ehp Side 1 af 5 Dato 26.01.2017 Journal nr. 2017-2017, np,ehp Side 1 af 5 Til Sundheds- og Ældreministeriet Sendt pr. e-mail til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk Høringssvar vedr. Lovforslag om specialiserede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Psykosocialt Rådgivningsteam

Psykosocialt Rådgivningsteam Psykosocialt Rådgivningsteam for frontmedarbejdere som er i kontakt med dobbeltbelastede indenfor MISBRUG OG UDSATTE OMRÅDET Indledning Esbjerg Kommune har i samarbejde med behandlingspsykiatrien og kriminalforsorgen

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere