Erfaringsopsamling Skæve boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringsopsamling Skæve boliger"

Transkript

1 Erfaringsopsamling Skæve boliger

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tabel...4 Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til den politiske prioritering af de skæve boliger?...9 Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet?...10 Har man oplevet et særligt behov for støtte (juridisk, byggeteknisk o.a.) under projektforløbet?...10 Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet?...11 Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen?...12 Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg?...13 Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtyper?...13 Boligernes størrelse og indhold...14 Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse?...15 Hvilke erfaringer har man i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere?...16 Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø?...17 Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger?...17 Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel?...18 Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen?...19 Hvordan ses beboernes støttebehov?...20 Funktioner...20 Hvordan håndteres regler og eventuelle regelbrud?...21 Hvordan behandler man problemstillinger i forhold til langtidsgæster?...22 Litteratur

3 Indledning På baggrund af tre fokusgruppeinterviews med fire udvalgte informantkommuner er der i dette notat lavet en opsamling af kommunernes erfaringer med barrierer og løsninger i forbindelse med etablering og drift af skæve boliger. De fire informantkommuner er Viborg, Guldborgsund, Slagelse og Københavns kommuner. Der er i udvælgelsen af kommunerne lagt vægt på geografisk og størrelsesmæssig spredning samt erfaringer i forhold til forskellige boligtyper og beliggenheder. Det skønnes, at de fire kommuner repræsenterer nogle af de forskelligheder, der er blandt de kommuner, der har fået tilskud til etablering af skæve boliger hvad angår størrelse, organisering og ansvarsfordeling. Således repræsenteres forskellige typer af boliger i form af forskellige fritliggende huse i enklaver beliggende såvel i forbindelse med boform som huse beliggende særskilt i et til formålet afgrænset område. Hertil kommer rækkehuse, byhuse og opgange i boligblokke samt andet (Skib). Der er tale om boliger, hvor det dels kan være en boform dels en boligforening, der efter aftale med kommunen er driftsherre. Der er i alle kommuner tale om længerevarende erfaring i forhold til skæve boliger. Københavns kommune har opført boliger i 2000, 2001 og Viborg kommune har opført boliger i 2001, 2006, Slagelse kommune har opført boliger i Guldborgsund kommune har opført boliger i Notatet viser ikke et repræsentativt billede af de erfaringer, landets kommuner har med barrierer og løsninger i forhold til etableringen og driften af skæve boliger, men er en opsamling af væsentlige erfaringer indhøstet af de fire informantkommuner, der kan tjene til inspiration for andre kommuner, der ønsker at etablere skæve boliger. Informantkommunernes oplevelser af barrierer i forbindelse med etablering af skæve boliger er i høj grad samstemmende. Måden hvorpå man i kommunerne har valgt at overkomme barriererne er forskellige. Således kan der være flere løsninger på samme problemstillinger, hvilket kan være et udtryk for variationer i kommunernes størrelse, samt kommunernes kommunale og kulturelle praksis. Validiteten af kommunernes informationer er søgt sikret via krydslæsning af tidligere undersøgelser på området. Sammenligningerne viser, at erfaringer beskrevet på baggrund af tidligere undersøgelser er samstemmende med erfaringerne fra de fire informantkommuner i nærværende undersøgelse. De erfaringer, der er indsamlet gennem fokusgruppeinterviews i de fire kommuner, er indsat i nedenstående tabel. Løsninger og barrierer, som skitseres i tabellen, vil blive uddybet efterfølgende i notatet. 3

4 Tabel Spørgsmål Barrierer Løsninger Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til politisk prioritering? Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet? Har man oplevet et særligt behov for støtte, (juridisk/byggeteknisk o.a.) under projektforløbet? Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet? - placering centralt uden tilknytning til boform. Forskellige politiske prioriteringer kan betyde, at skæve bolig projekter udskydes eller trækker ud. Kommuner mangler erfaring med bygherre-rollen. Optagelse af kreditforeningslån forudsætter 32 årig lejegaranti på grund. Der eksisterer mange myter omkring målgruppen, og der er derfor stor risiko stigmatisering. Skab tydelighed på behov og muligheder: Afdækning af målgruppens boligbehov inden projektet forelægges kommunalbestyrelsen, letter den politiske beslutningsproces. En nøje afdækning af boligbehovet i kommunen giver et billede af eventuelle overskydende boliger, der kan omdannes til skæve boliger. Etabler rammer for videns- og erfaringsopsamling i forhold til hele processen: Udpeg en tovholder, der sikrer erfarings- og vidensdeling på tværs af kommune og boligselskab i forhold til opførelse af boliger, og de juridiske aspekter, der knytter sig hertil. Anvend evt. kommunens mulighed for at garantere lejeperioden for en byggegrund og/eller undersøg eksisterende bygningsmasse: Kommunerne kan yde bistand ved at garantere lejeperioden på en byggegrund. Der kan spares både økonomiske og tidsmæssige ressourcer ved, at allerede eksisterende boliger omdannes og udnyttes til skæve boliger. Overvej stigmatiseringsrisici samt afvejningen af beboerens behov for at være privat versus være tæt på et professionelt netværk: Undgå bebyggelser af dårlig standard, idet det kan bidrage til at fastholde medborgeres eventuelle negative forestillinger om beboerne. Placering af boliger centralt i byen kan betyde, at beboerne færdes 4

5 - placering med tilknytning til boform Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen? Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg? Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtype og indhold? Placering i tilknytning til boformen kan være hæmmende for en løsrivelse fra boformen. Udgangspunktet er ofte, at lokalområdets borgere er utilfredse med etableringen af skæve boliger. Risiko for store driftsomkostninger. Rammerne modsvarer ikke beboernes behov. mere anonymt. Placering af boligens indgang bag ved huset, kan betyde, at beboerne færdes mere frit ind og ud ad bygningen. Nogle beboere trives med at have et eget privat område skærmet fra naboer udenfor bebyggelsen. Mulighed for at kunne trække på boformens vagtberedskab kan øge trygheden med risiko for at blive en sovepude.. Forbered inddragelse af lokalområdet grundigt: Udform en klar strategi og målsætning, og overvej særligt, hvordan samspillet med lokalsamfundet håndteres. Inddrag og informér naboer i processen blandt andet via borgermøder, bestyrelsesmøder, omdeling af pjecer og lign. Tænk i ressourcer og kvalitet: Overvej mulighederne for forbrugsbesparende elementer, centralstyring af varmeforbrug, timerfunktion til el-apparater m.v. Det er vigtigt, at de elementer, der er dyre at udskifte, fra starten prioriteres med en god og holdbar kvalitet. Overvej nøje behovet for fællesrum og etabler tidssvarende og funktionelle boliger: Fællesrummene benyttes flere steder ikke som tiltænkt. Overvej derfor om etablering af sociale samlingspunkter bør nedtones til fordel for at etablere flerrums boliger med kvalitet/funktionalitet. Overvej boliger som selvstændige boenheder med bad og køkkenfaciliteter men ikke nødvendigvis mange kvadratmeter. Etabler handicapvenlige løsninger 5

6 Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse? Hvilke erfaringer er der i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere? Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø? Beboerne har vanskeligt ved at varetage vedligeholdelse af boligerne både på inde- og udearealer med hygiejneproblemer som konsekvens. Tvivl om opgavefordeling, indgange for samarbejde og beboernes retssikkerhed. Beliggenhed i tæt bebyggelse kan skabe problemer i forhold til rummeligheden i lokalmiljøet. med blik for placering og tilgængelighed. Afpas krav og forventninger til målgruppen: Tag i planlægningen og udførelsen af byggeriet højde for at beboerne ikke har ansvar for at vedligeholde byggeriet vær f.eks. obs på, hvordan rotter kan undgås. Det er fordelagtigt, hvis boligselskaberne sørger for den udvendige vedligeholdelse af arealerne. Skab tydelighed på rolle- og opgavefordeling blandt professionelle og indgå formaliserede samarbejdsaftaler. Indgå eksempelvis klare og skriftlige samarbejdsaftaler mellem samarbejdspartnerne, særligt hvor der er tale om grænseflader f.eks. mellem bostøttefunktionen og den sociale vicevært. Afhold eksempelvis kvartalsvise møder med relevante samarbejdspartnere (politi, hjemmehjælp, rådgivningscentre m.fl.) med opmærksomhed på, om beboeren får de tilbud og indsatser, han er berettiget til. Skab tydelighed på, hvor eksterne samarbejdspartnere kan henvende sig, hvis der opstår problemstillinger i f.t. beboere (også efter kl. 16.) Initier og inviter til dialog og samarbejde: Indtænk løbende pleje af naboskabet, og vær på forkant med problemer. Vigtigt, at naboer og andre ved, hvor de kan henvende sig (også efter kl. 16), hvis der skulle opstå nogle problemer. Det kan være en vagt på en boform. 6

7 Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger? Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel? Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen? Nogle beboere passer ikke ind i den øvrige beboersammensætning eller har støttebehov, der ikke kan tilgodeses i de skæve boliger. Målgruppen er kendetegnet ved at være de svageste i samfundet med komplekse sociale, psykiske og misbrugsproblematikker, og forkert beboersammensætning kan betyde manglende fastholdelse og trivsel. Nogle beboere har helt særlige problemstillinger, der betyder, at de ikke permanent kan trives og fungere i de skæve boliger. Den sociale vicevært fungerer som mediator mellem beboere og naboer. Vær grundig med udredning og undersøgelse: Vægt borgeren og dennes støttebehov i visitationen, ligesom vurderinger af borgerens samspil med de øvrige beboere bør indgår. Det anbefales, at de sociale viceværter deltager, eller i hvert fald høres, når borgere visiteres til de skæve boliger, da de som regel på forhånd kender borgerne. Tag afsæt i eksisterende viden og tag afsæt i beboernes behov: Medtænk de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for den enkelte beboer i visitationen. Tag i visitationen højde for sammensætningen af beboere. Her er den sociale vicevært en vigtig medspiller, da denne som regel har et forhåndskendskab til målgruppen. Tilpas rammerne til målgruppens behov: Indret boligerne, så det også på sigt er muligt at opfylde eventuelle plejebehov, som ofte opstår i forbindelse med eksempelvis længerevarende misbrug. Indtænk fleksibilitet i forhold til bibeholdelse af beboerens bolig i forbindelse med eksempelvis visitation til døgnbehandling. Skab dialog og samarbejde med beboeren omkring opsigelse af lejemål og etablering af anden social støtteforanstaltning hvis det viser sig, at beboerens støttebehov ikke kan rummes i de skæve boliger. Et alternativ eller mellemled mellem en skæv bolig og en almindelig almen bolig efterlyses til denne målgruppe. 7

8 Hvordan ses beboernes støttebehov? Hvordan håndteres regler og eventuelle regelbrud? Hvordan behandler man problemstillinger i forhold til langtidsgæster? Målgruppens sammensathed og problemkompleksitet fordrer stor rummelighed og fleksibilitet hos de sociale viceværter. Beboerne har ofte vanskeligt ved at administrere deres økonomi med huslejerestancer til følge. Nogle beboere kan have en voldelig adfærd. Nogle beboere har svært ved at sætte grænser og opretholde selvbestemmelsen over eget hjem. Vær opmærksom på de sociale viceværters arbejdsmiljø: Overvej at placere ansvaret i et team af sociale viceværter, der varetager støttefunktionen i forhold til flere bebyggelser snarere end hos én enkelt medarbejder. Teammøder hvor der er plads til faglig sparring og supervision anbefales. Tænk forebyggelsesstrategier i forhold til udsættelser og hjemløshed: Et godt samarbejde med boligselskab og kommune vægtes, så reglerne kan håndteres fleksibelt. Administration af beboerens økonomi via bank eller kommune. Dialog omkring regelbrud f.eks. trusler eller vold vægtes. Man forsøger i videst muligt omfang at opnå en gensidig aftale ved eksempelvis opsigelse af lejemål og sikring af, at pågældende får et andet tilbud. Hjælp beboeren med at være herre i eget hus: Overvej etablering af dørtelefon, en privat nøgle eller en privat brik, som man fysisk skal give andre, for at de kan komme ind i opgangen. Overvej placering af den sociale viceværts kontor nær indgangen til boligerne således at denne kan holde øje med, hvem der kommer og går. 8

9 Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til den politiske prioritering af de skæve boliger? Opførelse af skæve boliger har haft forskellig politisk prioritet i kommunerne. Slagelse kommune har for eksempel prioriteret opførelsen, idet der har været fokus på således at forebygge udsættelser af udsatte borgere fra almindelige bebyggelser. Etableringen af skæve boliger kan i nogle tilfælde trække ud på grund af forskellige og ændrede politiske prioriteringer. Her er det erfaringen, at et velunderbygget grundlag for opførelsen af skæve boliger letter den politiske proces. I startfasen vægtes det, at man grundigt afdækker målgruppen og derved behovet for skæve boliger. Viden om behovet for skæve boliger og viden om den specifikke målgruppe i kommunen, der vil have gavn af skæve boliger, letter den politiske beslutningsproces. I Slagelse kommune havde man kendskab til borgere med sociale behov, som boede rundt omkring i boliger i kommunen, hvor meldingerne fra de andre beboere var, at de virkede forstyrrende. På denne baggrund valgte man i 2009 at bede et konsulentfirma om at afdække boligbehovet på en række forskellige sociale områder. Formålet var endvidere at udnytte de overskydende boliger, der var indenfor andre områder såsom unge- og ældreboliger. Undersøgelsen resulterede i midten af 2009 i en rapport, der anbefalede opførelse af 50 boliger til hjemløse borgere. Med et solidt grundlag i undersøgelsen var det muligt at opnå politisk velvilje i forhold til etablering af boliger til hjemløse borgere i kommunen. Det er vigtigt, at de involverede parter mener, at der er behov for initiativet. Man skal have et incitament for at lave noget, og det skal styres af reelt veldokumenteret arbejde (Citat af udviklingskonsulent fra større kommune). En fordel ved at undersøge boligbehovet i forhold til flere sociale områder er, at man derved kan udnytte boliger, der reelt står tomme. Det betyder væsentlige besparelser både økonomisk og tidsmæssigt, hvis allerede eksisterende boliger kan ombygges og udnyttes til skæve boliger. Endvidere kræver dette blot, at kommunalbestyrelsen godkender den ændrede anvendelsesform fra eksempelvis en ungdomsbolig til en social bolig. Et veldokumenteret grundlag effektiviserer planlægningen og etableringen af boligerne. En af ulemperne er jo, at det tager noget ekstra tid med nye bygninger ( ) Det kunne være relevant, hvis man kunne finde nogle eksisterende boliger, der kunne bruges til formålet, det kan godt være, at der ville være behov for nogle ændringer, men der kan spares på nogle ressourcer (Citat af udviklingskonsulent fra større kommune). 9

10 Hvordan er styringen af etableringsfasen forløbet? For at fastholde videns- og erfaringsopsamling fra hele forløbet er det væsentligt fra starten at sikre skriftlighed. Ligeledes fremhæves vigtigheden af at have en tovholder på projektet, der samler bidragene fra de forskellige samarbejdsparter i processen og til brug for erfaringsopsamlingen. Typiske parter, der er involverede i starten af projektet, er: Kommuner (teknisk/adm. forvaltning, socialforvaltning, byggeteknisk forvaltning) Hjemløseboformer Private hjælpeorganisationer Boligselskaber I CASAs rapport for Socialministeriet fra 2004 fremgår det, at projekter opført af bygherrer, der ofte bygger boliger og er vant til udlejer-rollen, forløber mere professionelt og ikke har så mange startvanskeligheder omkring f.eks. bygningskvalitet og lejelov. Samme opfattelse synes at være gældende i nærværende fokusgruppeinterviews. Det anføres således, at det betaler sig at bygge på de erfaringer, boligselskaberne har omkring opførelse af bygninger. Som en af informanterne udtrykker det i fokusgruppeinterviewet: Der er en klar distinktion mellem boligselskab og institution, og det er ikke nødvendigvis fordelagtigt at overtage deres arbejde, da man har forskellig ekspertise (Citat fra fokusgruppeinterview). Brugerne ses som væsentlige sparringspartnere i startfasen. Det har dog vist sig vanskeligt at etablere egentlig brugerinddragelse i projekterne. I Viborg kommune er det lykkedes, og her lægges der vægt på, at det er vigtigt at inddrage mere end én bruger, idet samarbejdet med alene én bruger er skrøbeligt. Hvis der er flere brugere, gerne tre - fire, sikrer man kontinuitet i samarbejdet, selvom en bruger eksempelvis ikke møder op til et aftalt møde. Har man oplevet et særligt behov for støtte (juridisk, byggeteknisk o.a.) under projektforløbet? Et juridisk aspekt ved etableringen af skæve boliger, der kan vanskeliggøre etableringsfasen, er for eksempel fastsættelse af huslejeniveauet. Der er et fast regelsæt for fastlæggelsen af niveauet for huslejen, men er der tale om boliger på 40 m2, kan det være vanskeligt at fastlægge et niveau, hvor det er realistisk, at huslejeudgiften kan afregnes af en kontanthjælp. Her efterlyses der større fleksibilitet og mulighed for at regulere huslejen, som vil gøre processen mere smidig. Ligeledes anføres det, at det vil lette sagsgangen, hvis kommunerne fik større beføjelser i forhold til denne fastlæggelse. 10

11 Et andet juridisk aspekt, der kan vanskeliggøre processen, drejer sig om optagelse af lån i kreditforeningerne. Det er vigtigt at medtænke lånemulighederne, når man skal finde boligområder til skæve boliger. Eksempelvis er det et krav, at der kan gives en 32-årig lejegaranti på en grund for at kunne optage et realkreditlån. Kommunen kan her yde bistand ved at garantere en lejeperiode på en grund. De fleste boligselskaber har endvidere en juridisk afdeling, hvor man kan søge råd og vejledning. Der synes at være enighed mellem informanterne i fokusgruppeinterviewene om, at økonomi og tilgængelige grunde udgør de største udfordringer i forbindelse med etableringen af skæve boliger. En løsning herpå har i flere af projekterne været, at kommunerne har stillet grunde til rådighed. Ligeledes kan en løsning være i højere grad at satse på udnyttelse af allerede eksisterende bebyggelse frem for etablering af nybyggeri. Hvordan er afklaringen i forhold til lokalplaner og boligernes placering forløbet? I forhold til nogle beboeres trivsel er der gode erfaringer med at placere boligerne centralt i byen. Her kan de færdes mere anonymt uden at føle sig udstillet. I Viborg har man erfaret, at nogle beboere med psykiatriske problemstillinger blandt andet ved at gives en centralt beliggende bolig, bedre kan fastholdes i boligen. I den sammenhæng er det også vigtigt at nævne, at afstanden til de indsatser, som beboerne i øvrigt modtager, må medtænkes i forhold til, hvor man vælger at placere boligerne. Der må ikke være for lang transport til psykiatrisk- og/eller misbrugsbehandling eller til øvrige kommunale indsatser, som beboerne potentielt modtager. For nogle beboere er det vigtigt at få et privat område, som er skærmet i forhold til naboer udenfor bebyggelsen og som således kan fungere som en slags helle fra den stigmatisering, mange oplever i de almene boliger. Her er overvejelser om afstand til naboer, overskuelighed og nærhed af social støtte i dagligdagen de vigtigste parametre. En stor del af de skæve boliger er placeret i sammenhæng med boformer for hjemløse eller i nær tilknytning dertil. I Slagelse er de skæve boliger centralt beliggende i byen og med afstand til boformen Toften, som de er knyttet til. I Guldborgsund er boligerne beliggende i direkte sammenhæng med forsorgshjemmet Saxenhøj. Det er erfaringen fra informantkommunerne, at en placering tæt på en boform giver tryghed for beboerne i form af at kunne trække på boformens vagtberedskab og andre faciliteter, der er knyttet til boformen. Boligerne fungerer på lige fod med de øvrige skæve boliger som permanente boliger. Det er dog samtidig erfaringen, at tilknytningen til boformen kan medvirke til at fastholde beboerne i en position, hvor de vedblivende efterspørger samme slags støtte. Det omtales i interviewene som en navlestrengsproblematik. 11

12 Flere af informanterne anførte endvidere, at det i overvejelserne om boligernes beliggenhed også skal medtages, at der er god tilgængelighed til hjælp for beboere med plejebehov. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på at understøtte tryghedsfølelsen hos det plejepersonale, der skal tilse beboerne. Hvad er erfaringen med lokalområdets reaktion og inddragelse i processen? Det er en gennemgående erfaring i de fire kommuner, at der i etableringsfasen er brug for en klar strategi og tydelig målsætning for hele etableringen af skæve boliger. Det bør indgå i de strategiske overvejelser, hvordan samspillet med de omkringliggende bebyggelser vil udforme sig, og hvordan man vil håndtere eventuelle udfordringer, som placeringen af boligerne kan afstedkomme. I Københavns kommune tages der udgangspunkt i lokalplanen, når det besluttes, hvor de skæve boliger skal placeres såvel hvad angår overvejelser om at finde steder, der ikke er isolerede, men samtidig undgå at boligerne placeres i for tætte bebyggelser. Selvom lokalplanen er udgangspunktet for etableringen af boligerne, er det erfaringen, at man må være forberedt på, at naboer ofte ikke er tilfredse med udsigten til skæve boliger. Der er lidt forskellige erfaringer i forhold til, hvad man i kommunerne skal gøre for at imødekomme de frustrationer, der kan opstå fra naboer og lokalmiljø. I Slagelse kommune har man så vidt muligt undgået at gøre et stort nummer ud af, at der skulle etableres skæve boliger. Man har således ikke haft borgerhøringer, beboermøder eller andet. Det er oplevelsen i kommunen, at den konkrete indflytning af beboere i de skæve boliger ikke har voldt de store problemer, da disse først var etableret. En tilsvarende oplevelse har de øvrige informantkommuner. I Københavns kommune har man haft borgerhøringer og informationsmøder og har endvidere udviklet en pjece med navnet Du får nye naboer, som uddeles i lokalmiljøet. Man fokuserer i København på dialogen ( ) vi prøver at inddrage naboerne og kommunikerer med dem og finder ofte en god løsning (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). I Viborg kommune er det opfattelsen, at beboerne er blevet accepteret. Man vægter her, at naboskabet løbende plejes, for eksempel ved at beboerne hjælper naboer i det omfang, det er muligt, at boligforeningen sørger for, at der er pænt og velholdt, og at det er helt tydeligt for naboer, hvor og til hvem de kan henvende sig, hvis der opstår problemer. Problemstillinger, der vedrører ydre vedligehold, tager boligselskabet i Viborg sig af. Opstår der andre problemer, er det i reglen den sociale vicevært, der træder til, hvilket også er tilfældet i de øvrige informantkommuner. 12

13 Det er endvidere en erfaring, at såfremt de skæve boliger placeres i et boligområde, hvor man i forvejen er vant til at se målgruppen i gadebilledet, afstedkommer det ikke de store protester. Det kan derfor være værd at medtænke denne erfaring ved valg af placering for de skæve boliger. Hvilke erfaringer er der i forhold til materialevalg? Erfaringerne fra kommunerne viser, at der er brug for gennemtænkte og robuste løsninger og materialer, når der skal bygges eller renoveres skæve boliger. Løsninger i forhold til hvidevarer, gulvbelægning, vandafledning, rør, afløb og ikke mindst som tidligere nævnt varme og elforbrug skal gennemtænkes. Beboergruppen magter ikke i alle situationer og perioder at overskue de økonomiske konsekvenser af et uhensigtsmæssigt forbrug af eksempelvis varme og el. Ligeledes har det vist sig, at valg af billige løsninger såsom elvarme og dårlig isolering, giver voldsomme driftsmæssige udgifter. Materialevalg kan ikke bare have stor betydning, da disse beboere kan være hårde ved boligen, og der derfor stilles høje krav til materialer. Det påvirker også beboeren, da det har en betydning, hvordan og i hvilke omgivelser man lever (Citat af social vicevært, større kommune). Det foreslås, at der ved fremtidigt nybyggeri eller renovering medtænkes forbrugsbesparende elementer eksempelvis centralstyring af varmeforbrug, timerfunktion til el apparater som både er energi- og ulykkesforebyggende. Det foreslås endvidere, at man i fremtiden i højere grad satser på at bruge allerede eksisterende boliger frem for at bygge nyt, da man herved vil kunne spare væsentlige økonomiske og tidsmæssige ressourcer. Her skal det imidlertid fremhæves, at man ved valg af bebyggelse bør være opmærksom på, at bebyggelser af lav standard kan være med til at fastholde og cementere medborgeres bevidsthed om negative myter om de skæve boligers målgruppe, som igen medvirker til at fastholde beboerne i en stigmatiseret position. Hvilke erfaringer er der i forhold til boligtyper? De fire informantkommuner har hver især erfaringer med forskellige boligtyper, og repræsenterer således klyngebebyggelser med hytter af varierende kvalitet, husbåd, bebyggelse med flere lejemål, opgange i byhuse og boligområder i forstaden. Klyngebebyggelserne ses både placeret i særskilte områder og i forbindelse med eller på en boforms matrikel. I interviewene udtrykker ingen af kommunerne præferencer i forhold til særlige boligtyper. Generelt fokuseres i stedet på kvaliteten af bebyggelsen og på boligens placering. 13

14 Nogle af kommunerne henviser til Kubens rapporter om udvikling af særboliger (en fælles betegnelse for boliger, hvis målgruppe er særligt udsatte borgere). Her et det blandt andet vurderingen, at beboere i særboliger ikke stiller krav om, at deres boliger skal være anderledes eller på nogen måde særlige i fysisk forstand. Således kobles kvalitetsoplevelsen ikke så meget til beboernes specifikke behov og særlige karakteristika men i højere grad med oplevelsen af at have tilgængelighed til hjælp og at kunne færdes frit. Der er ikke et entydigt svar på, hvad der gør en bolig til et godt sted at være for brugeren. Det kommer an på brugernes aktuelle behov, og hvilke problemstillinger man har med at gøre (Citat af informant fra boligselskab, større kommune). I Københavns kommune har man med succes kunnet fastholde beboere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger i klyngebebyggelser som Ellehjørnet og Krattet. Adskilte og fritliggende boenheder i et afgrænset og delvist afskærmet område som klyngebebyggelserne fremhæves som rummelige. Særligt kendetegnende ved Ellehjørnet er, at 40 % af beboerne er kvinder i modsætning til i de fleste andre skæve boliger, der primært har mandlige beboere. I udgangspunktet er den anderledes kønsfordeling i Ellehjørnet opstået, idet man der særligt har prioriteret at få og fastholde kvindelige beboere. Den sociale vicevært beskriver dog, at man ikke bevidst har gjort noget særligt for at rekruttere kvinder, men i dagligdagen er han opmærksom på også at have fokus på eventuelle kvindespecifikke behov og interesser. I Slagelse er det lykkedes at etablere en opgang i et byhus med seks separate lejligheder, så beboerne både har egen lejlighed og mulighed for fællesaktiviteter i et fællesrum, der for nyligt er etableret i bygningens kælder. I Viborg kommune har man valgt at udbygge allerede eksisterende skæve boliger, der er placeret henholdsvis i en centralt beliggende boligblok og i et forstadskvarter med nyt byggeri af fritliggende boliger i tilknytning til boformen Vibohøj. Boligernes størrelse og indhold Den generelle opfattelse er, at det optimale er, at boligerne har adskilte opholds- og soverum. De skal desuden udgøre selvstændige boenheder med køkken- og bade faciliteter, toilet og skabsplads. Erfaringer med kollektive eller bofællesskabslignende konstruktioner med eksempelvis fælles køkken og stue peger på, at en sådan konstruktion ikke i samme grad som selvstændige boenheder understøtter fastholdelsen af beboerne i boligen. Flere af kommunerne peger endvidere på, at der i etableringsfasen må tages højde for, at boligerne indeholder handicapvenlige løsninger i forhold til plads og tilgængelighed, da erfaringen er, at mange af beboerne har eller får et plejebehov. 14

15 Man skal også tage hensyn til, at en misbruger efter mange år kan have mange fysiske skavanker, der gør, at han ikke kan komme rundt i alle boliger (Citat af social vicevært, mindre kommune). Informantkommunerne angiver, at beboerne oftest bliver boende permanent i boligerne og, at netop den primære årsag til fraflytning er de manglende muligheder for at få dækket et omsorgsbehov i tilknytning til opståede fysiske helbredsproblemer. I mange bebyggelser har man prioriteret at have fællesrum for at give beboerne mulighed for socialt fællesskab. Lejerne på Sporet valgte, da det blev etableret, et fællesrum frem for et ekstra værelse i de enkelte huse. Erfaringerne vedrørende fællesrum er forskellige. Det generelle billede synes dog at være, at beboerne ikke i særlig høj grad benytter sig af fællesrum. Således er det erfaringen, at oprindelige ambitioner om at skabe sociale samlingspunkter må nedtones væsentligt til fordel for sikring af kvalitet og funktionalitet i den enkelte boenhed. Gennemgående er det, at fællesarealer mest er båret af konkrete behov for serviceydelser i form af vaskemaskine, værksteder, brug af lokalerne til fællesmøder m.v. I Slagelse kommune er erfaringen dog, at beboerne har behov for naturlige mødesteder. Her er et beboerinitiativ i opgangen i Slagelse blevet understøttet af boligforeningen og den sociale vicevært, således at der er lavet et fælleslokale i kælderen af ejendommen. Hvilke erfaringer har man i forhold til drift og vedligeholdelse? I nogle kommuner har man på forhånd antaget, at beboerne i de skæve boliger i et vist omfang kunne deltage i vedligeholdelsen af boligerne indenfor og udenfor. Erfaringerne er forskellige. I nogle kommuner trives enkelte beboere med at hjælpe med den udvendige vedligeholdelse. Dette er dog ikke hovedreglen, da det i praksis har vist sig yderst vanskeligt at engagere målgruppen i arbejdet. Som en af informanterne i fokusgruppeinterviewene beskriver det: Der var en ide om, at de skæve huse ville blive et alternativ til Christiania, hvor beboerne selv ville passe deres boliger osv. Dette opleves ikke i praksis, og disse beboere har meget svært ved at vedligeholde deres egne boliger (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). Den almindelige vedligeholdelse afholdes gennem huslejen via vedligeholdelseskontoen. Et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til vedligeholdelse er, at beboerne oftest holder husdyr. Hundene fodres tit udendørs, hvilket tiltrækker rotter. Ligeledes nævnes samlermani som en problemstilling, man i flere kommuner har drøftet. Man har i en enkelt kommune valgt at have en større container stående, der 15

16 løbende og efter behov kan fyldes med samleobjekter, således at disse ikke fylder fællesarealerne, og derved skaber konflikter beboerne imellem. Den indendørs vedligeholdelse påhviler som udgangspunkt beboerne. Dog sker der ofte ikke meget vedligeholdelse, hvilket betyder, at der opstår problemer med hygiejnen. Ved fraflytning er det hyppigt nødvendigt at anvende specialrengøringsfirmaer, idet der kan forefindes væglus, fnat, gamle sprøjter og lignende. En dårlig hygiejne har tillige betydning i de situationer, hvor beboere har behov for behandling på grund af sår eller andet. Her er det vigtigt, at der i bebyggelsen er et hygiejnisk sted, hvor der for eksempel kan laves sårbehandling. Hvilke erfaringer har man i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere? De sociale viceværter har en blækspruttefunktion og har mange forskellige samarbejdspartnere. Eksempler herpå er visitationen og øvrige involverede rådgivere fra socialområdet i kommunen, rådgivningscentre, sygeplejere (hjemmepleje), behandlings- og socialpsykiatri, misbrugsbehandling, boform, politi og boligselskab. Det anbefales, at der udformes skriftlige samarbejdsaftaler med de vigtige samarbejdspartnere, således at der er en klar ansvars- og opgavefordeling særligt i forhold til snitfladeområder (herunder bostøtte og social viceværtsfunktioner). Endvidere anbefales det, at der indenfor kommunen skabes tydelighed om de skæve boligers eksistens, så potentielle samarbejdspartnere ved, at de er der, og hvor de kan henvende sig ved eventuelle problemstillinger. Mange sociale viceværter oplever, at det er nødvendigt at være til rådighed hele døgnet, hvilket over tid er nedslidende for den enkelte. Derfor er overvejelserne i informantkommunerne, at de sociale viceværter samles i et team, der har indflydelse og viden i forhold til alle skæve boliger i kommunen. Fordelen vil være, at det er teamet, der er ansvarlig for driften af de skæve boliger og ikke en enkelt medarbejder. Således vil sårbarhed ved for eksempel sygdom minimeres, og medarbejderne vil have mulighed for at sparre med hinanden. Arbejdsbetingelserne for en social vicevært kan være belastende ikke mindst på grund af målgruppens meget komplekse situation, og arbejdet kan desuden til tider være ensomt. Faglig sparring fremhæves som noget meget væsentligt både på tværs af sociale viceværter, men også i forhold til øvrige samarbejdspartnere. Gensidigt kendskab og samarbejdsmøder, hvor der kan gøres status for indsatserne, letter det daglige arbejde. Nogle af informantkommunerne har oplevet et behov for at give mulighed for, at samarbejdspartnere til sociale viceværter (boligselskab o.a.) og repræsentanter fra lokalmiljøet har et sted at henvende sig efter kl. 16 vedrørende særlige problemstillinger. Anbefalingen er, at dette behov afklares i kommunen og, at for eksempel en boform kan tage imod uopsættelige henvendelser, der ellers ikke kan behandles før den følgende dag. 16

17 Hvorledes er samspillet mellem naboer til de skæve boliger og det øvrige lokalmiljø? Samspillet mellem de skæve boliger og det øvrige lokalsamfund opleves ikke at give anledning til store problemer. Der er enkelte tilfælde, hvor naboer henvender sig med klager over, at der spilles høj musik eller om tyveri. Sådanne konflikter håndteres fortløbende. Konflikterne varetages som regel af de sociale viceværter, der taler med naboerne, og oftest løses problemerne gennem dialog. Det er som tidligere nævnt væsentligt, at naboerne ved, hvor de kan henvende sig med eventuelle klager. Man kan med fordel komme situationerne i forkøbet ved at forsøge at skabe gode relationer. Nogle steder imødekommer man naboerne ved eksempelvis at klippe deres hæk, men naboskabet angives ikke at være forbundet med store problemer. Således synes billedet altså at være, at der til trods for eventuelle protester i planlægnings- og etableringsfasen, ikke opleves nævneværdige konflikter, når bebyggelserne er taget i brug. Hvorledes visiteres borgere til de skæve boliger? Visitationen er organiseret forskelligt i de fire informantkommuner. I Københavns og Viborg kommuner er det en central visitator eller et visitationsudvalg. I Guldborgsund kommune er der et visitationsudvalg på tværs af psykiatri og boform, dog er det i praksis boformen, der forestår visitationen. I Slagelse kommune er det ligeledes boformen, der varetager visitationen. De steder, hvor visitationen er knyttet til boformen, afspejles dette gennem rekrutteringen af nye beboere, idet disse kun kommer fra boformen. Fælles for kommunerne er, at viden om borgeren og dennes støttebehov vægtes i visitationen sammen med vurderinger af de potentielle udfordringer i samspillet med de øvrige beboere. Det overvejes eksempelvist Hvem der passer ind i boligen og også, om borgeren kan få den nødvendige støtte. Men det er en udfordring at fordele folk, da man heller ikke ønsker at placere de tunge beboere i samme projekt (Citat af social vicevært, større kommune). Der er forskel på, i hvilket omfang beboerne inddrages i visitationen. Nogle kommuner inddrager de øvrige beboere i processen, som således er med i dialogen om, hvem der skal flytte ind. Andre steder inddrages den sociale vicevært enten ved at deltage i visitationsudvalget eller ved at blive taget med på råd med sit forhåndskendskab til beboeren fra andre sammenhænge. 17

18 Hvad er erfaringen med målgruppen i forhold til trivsel? Målgruppen for de skæve boliger varierer en smule fra kommune til kommune. Kendetegnende synes det dog at være, at målgruppen beskrives som de svageste i samfundet. De er ofte aktive misbrugere af enten alkohol eller stoffer, mange har en sindslidelse, og i nogle tilfælde er der tale om dobbeltdiagnosticerede brugere altså brugere med flere diagnoser. Der er tale om mennesker med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, misbrug og ringe sociale kompetencer, hvilket betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber og derved fungere i kommunernes øvrige tilbud. Endvidere har mange i målgruppen ingen eller negative erfaringer med at bo i almindelige boliger. Ofte er der tale om mennesker, der har pendlet mellem boformer og behandlingstilbud, eller som har levet et liv på gaden og grundet svære livsomstændigheder ikke har passet ind i kommunens behandlingstilbud. Beboerne kendetegnes ved en særlig adfærd, der nemt kan genkendes, hvis de boede i en almindelig bolig (Citat af social vicevært, mindre kommune). Langt størstedelen af beboerne i de skæve boliger er mænd. Baggrunden herfor kan være, at miljøet i de skæve boliger ofte er hårdt og præget af en meget direkte omgangsform. Omgangstonen er mange steder meget grov, og kvinder ville ikke trives (Citat af social vicevært, større kommune). I København adskiller Ellehjørnet sig dog som nævnt herfra, idet ca. 40 % af beboerne er kvinder, og denne fordeling mellem kønnene fungerer ifølge den sociale vicevært på stedet godt. Det er vigtigt, at man i sammensætningen af beboere i de skæve boliger medtænker de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for den enkelte beboer. Nogle beboere isolerer sig, nogle har en udad- eller indadreagerende adfærd, der gør det vanskeligt at fungere sammen med andre o.s.v. Det er problematisk at sætte mange psykisk syge sammen med tunge misbrugere, da mange misbrugere har meget svært ved at acceptere psykisk syge. Derfor kan sammensætningen af beboere være destruktiv for den generelle trivsel, hvis ikke det gøres hensigtsmæssigt (Citat af social vicevært, større kommune). Man skal i visitationen vægte beboere, der passer ind i forhold til de øvrige beboere på stedet. Der vil ofte opstå et hierarki beboerne i mellem, hvor de beboere, der rangerer lavest i hierarkiet, vil være beboere, der har aktivt misbrug af stoffer, eller har en sindslidelse. Mange beboere ønsker ikke det store fællesskab, og erfaringerne er, at beboerne ofte fungerer sammen to og to men ikke i det større fællesskab. Mange af beboerne har husdyr, i reglen en hund, som er af stor betydning for dem. Som tidligere beskrevet knytter særlige problemstillinger og opmærksomhedspunkter sig til husdyr i bebyggelserne særligt i forhold til 18

19 vedligeholdelsen af udearealerne. Endvidere opstår mange konflikter beboerne imellem på grund af husdyr. Hvad er erfaringerne i forhold til fastholdelse af målgruppen? Generelt er billedet som også beskrevet, at beboerne i de skæve boliger bliver der permanent. Der er altså ikke tale om et midlertidigt ophold. Årsagerne til fraflytning er som oftest sygdom, hvor boligen ikke har de fornødne fysiske rammer, så beboeren kan forblive i boligen, eller ved dødsfald. Der er næsten kun udskiftning ved dødsfald eller udflytning i plejebolig (Citat af informant fra socialforvaltningen, større kommune). Samme billede ses i CASAs rapport fra 2004 (CASA m.fl. 2004). En kommune angiver, at enkelte beboere er vanskelige at fastholde i de skæve boliger, men her er der ofte tale om beboere, der generelt har vanskeligt ved at fastholde noget (behandling m.v.). Ofte er der tale om yngre beboere. I nogle tilfælde har beboerne på grund af enten misbrug eller psykiske symptomer ikke passet ind eller formået at bo i boligerne. Her har man motiveret beboerne til i en periode at søge behandling, og i de fleste tilfælde har det været muligt at sikre, at boligerne stod klar til beboerne efter endt behandling. I enkelte tilfælde har man vurderet, at beboere ikke passede ind i boligerne permanent. Her er man sammen med den konkrete beboer blevet enige om en anden løsning. Beboerne i skæve boliger har et massivt behov for social støtte, hvilket i særlig grad gør sig gældende, når der er tale om mennesker, der har en sindslidelse (CASA m.fl. 2004). De sociale viceværter udgør altså en vigtig funktion i forhold til at sikre beboernes fastholdelse og trivsel i boligerne. Det beskrives som afgørende, at beboerne oplever et tilhørsforhold til boligerne, samt at der er plads til deres livsstil. Generelt er oplevelsen, at mange beboere opnår en bedring og stabilisering efter at være flyttet ind i de skæve boliger. Nogle beboere har formået helt at blive stoffrie. Den positive udvikling for beboerne tilskrives i høj grad den tryghed, det giver at få et hjem. Her har den vedvarende støtte, som de sociale viceværter udgør både i dagligdagen men også i forhold til at koordinere behandling og sociale tilbud og indsatser med samarbejdspartnere, naturligvis en afgørende betydning. At folk kan blive stoffrie ved at bo i de skæve huse må også betyde en vis form for trivsel. Selvom mange af beboerne selvfølgelig har mange problemstillinger (Citat af social vicevært, større kommune). Der er enighed blandt kommunerne om, at hvis de beboere, der oplever en bedring og stabilisering, blev genhuset i almindelige boliger, ville de sandsynligvis vende tilbage til deres misbrug. Trivslen synes således 19

20 at være forbundet med det at bo netop i de skæve boliger, hvor der er plads til en ofte afvigende adfærd samt tilbud om vedvarende støtte og koordinering af de sociale indsatser. Det beskrives endvidere i interviewene, at bebyggelser, der ligger i tilknytning til en boform, er omfattet af en ekstra tryghed for beboerne. I en bebyggelse er der eksempelvis en alarmtelefon til boformen, således at beboerne altid kan få bistand fra fagligt uddannet personale. Bevidstheden om, at der er mennesker, der interesserer sig for beboerne, er af væsentlig betydning. Denne form for tryghed benævnes dog også som en barriere i forhold til løsrivelse fra boformen. Den vedvarende tilknytning til boformen kan betyde en manglende selvstændiggørelse af beboerne i de skæve boliger jævnfør den før omtalte navlestrengsproblematik. Det fremhæves, at det kunne være ønskværdigt med et mellemløsning mellem de skæve boliger og almindelige boliger, så man ikke fastholder beboere, fordi der mangler et relevant alternativ. Ved fraflytning bør det dog sikres, at den positive udvikling bibeholdes og, at der omvendt ikke stilles for store krav med risiko for tilbagefald. Hvordan ses beboernes støttebehov? Beboernes støttebehov varetages i videst mulig omfang af de sociale viceværter, der er tilknyttet de skæve boliger. Den sociale vicevært har ofte en socialfaglig baggrund oftest en pædagogisk uddannelse. Funktioner De sociale viceværters funktioner varierer fra bebyggelse til bebyggelse, men fælles for dem er, at de i samarbejde med bostøtten er omdrejningspunktet for den støtte, beboerne i de skæve boliger modtager og at, de med deres funktioner er afgørende for, at beboerne trives og fastholdes i boligerne. Succesen har været grundlagt af bostøtten og den sociale vicevært (Citat af informant fra boligselskab, større kommune). Der kan være forskel på, i hvor høj grad den sociale funktion indgår i opgavebeskrivelserne i boligerne. Nogle sociale viceværter arbejder målrettet i forhold til at støtte og styrke de sociale fællesskaber i boligerne samt efter beboerens ønske at yde bistand til den enkelte beboer. For andre sociale viceværter er arbejdsopgaverne mere praktiske såsom at bistå beboerne i forhold til vedligeholdelse og andre praktiske gøremål. Måden, hvorpå de sociale viceværter er til stede i bebyggelserne, er ligeledes forskellig. Nogle steder er de sociale viceværter tilstede hele dagen og har kontor i tilknytning til bebyggelsen. Andre steder opholder de sociale viceværter sig i bebyggelsen nogle timer dagligt. Ligeledes er der forskel på, hvor synlige de sociale 20

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 27. november 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Natten til tirsdag den

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion Februar 2014 Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Husorden for Orion Husorden for Orion Husordenen er gældende for samtlige tilbud i Orion. Husordenens bestemmelser er fastsat af Lov om Social Service,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Udarbejdet af Henriette Zimmermann, august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fokusgruppen som metode... 3 Spørgeguide...

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Velkommen til Rønnebækhus

Velkommen til Rønnebækhus Velkommen til Rønnebækhus Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til dit nye hjem i Rønnebækhus, som er kommunens største ældreboligkompleks. Huset er centralt beliggende i Vallensbæk syd nær

Læs mere