Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Transkript

1 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet et forslag til en permanent implementering af ordningen i Esbjerg Kommune. Projektet er for nuværende finansieret af Socialstyrelsens puljemidler. Finansieringen slutter i juli En implementering af Projekt Overgangsbolig indbefatter, at 10 unge hjemløse årligt tildeles en bolig, som de har mulighed for at beholde som et permanent hjem. Med boligen følger et relevant CTI-forløb 1, et fleksibel støtteforløb på ni måneder. Budgettet vil være kr. årligt. Det vil sige kr. for hver ung hjemløs deltager i projektet. Formål Ved den seneste hjemløsetælling i 2017 var antallet af unge hjemløse i Esbjerg Kommune stigende. Regeringen har sat som konkret målsætning for hjemløseindsatsen, at forebyggelsen af hjemløshed skal styrkes, og tilstrømningen af unge hjemløse skal standses 2. Formålet med overgangsbolig-indsatsen er primært at reducere antallet af unge hjemløse ved hurtigt at tilbyde de unge en bolig kombineret med relevant, fleksibel støtte. Et andet formål er at undgå yderligere støtteforanstaltninger til den unge såsom voksenstøtte 3 eller hjælp fra Kraftcenter. Erfaringen fra Projekt Overgangsbolig er, at langt de fleste unge ikke får støtte efter projektet ud over hjælp fra De Hjemløses Venner. 1 Critical Time Intervention (CTI) er en case management-metode med fokus på rehabilitering, der er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. 2 Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Oktober Jf. Servicelovens 85 om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Telefon

2 Endelig kan Esbjerg Kommune med indsatsen forebygge eller afkorte udsatte unge hjemløses indskrivning på et forsorgshjem 4 og dermed forhindre yderligere stigmatisering. At give en ung en bolig kombineret med en støtteordning kan på sigt give både bedre livskvalitet for den enkelte unge og en mindre belastning på kommunens budgetter end placering på et forsorgshjem. Ved at give den unge støtte i eget hjem og i et lokalområde lærer de unge at leve deres liv dér, hvor de bor, frem for på en institution. Baggrund. Tal for unge hjemløse i Esbjerg Kommune Ophold på forsorgshjem I alt har 144 unge i alderen 18 og 25 år i løbet af årene 2015, 2016 og 2017 opholdt sig på et forsorgshjem efter servicelovens Det svarer til unge årligt, fordi der er gengangere. De unge opholdte sig i gennemsnit fire måneder på forsorgshjemmet. Perioden på maks. fire måneder er helt i tråd med Housing First-tankegangen. Esbjerg Kommunes udgift til de unges ophold på forsorgshjem udgjorde efter statsrefusion 3,6 3,9 mio. kr. om året. Regnes statsrefusionen ikke med, udgjorde udgiften mellem 7,2 og 7,9 mio. kr. årligt. De unge har benyttet sig af mange forskellige botilbud, men Skjoldbo tegner sig for ca. ¾ af det samlede antal belægningsdage. Figur 1. Opholdsdage fordelt på 110-tilbud Stofmisbrug Halvdelen af de unge, som har haft ophold på et forsorgshjem i , har været i behandling for stofmisbrug. I alt drejer det sig om 59 unge i de tre år. Der er helt overvejende tale om stofmisbrugsbehandling. Kun tre af de unge har været i behandling for alkoholmisbrug. 4 Jf. Servicelovens 110 om, at kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer. 5 Se bilag for taldokumentation i dette afsnit.

3 Sindslidende Erfaringen fra Unge-projektet og Projekt Overgangsbolig er, at omkring halvdelen af de unge i disse projekter har psykiske vanskeligheder. Tilbud fra Børn & Unge-området Det er i samarbejde med Børn & Kultur undersøgt, hvilke af de unge, der har modtaget et tilbud fra Børn & Ungeområdet. Over halvdelen af de helt unge, som har ophold på et 110 botilbud, har fået et tilbud fra Børn & Ungeområdet inden for de foregående to til tre år. Beskrivelse af indsatsen Målgruppen for indsatsen er unge hjemløse i alderen år, som har forskellige kombinationer af følgende udfordringer: Manglende eller ustabile boligforhold Dårlig økonomi, gæld, manglende overblik eller indsigt Psykiatriske/psykiske problemstillinger og/eller diagnoser Stofmisbrug Svagt eller svigtende netværk, ensomhed og isolation Kriminalitet Mangel på tilknytning til almindelig skole eller arbejde Tidlige omsorgssvigt, som gør relationsdannelse vanskelig Den unge, som er visiteret til indsatsen, siger ja til et ni måneders støtteforløb. Vi vil anvende den evidensbaserede bostøttemetode, Critical time intervention (CTI). Den indebærer en intensiv, kontinuerlig bostøtteindsats, hvor den ansatte case manager i samarbejde med den unge koordinerer forløbet med alle instanser omkring den unge. Der bliver truffet aftale med boligforeningerne 6 om at stille fem lejligheder til rådighed pr. halvår med en husleje på ca kr. Step 1 Step 2 Step 3 Step 4 Den unge hjemløse visiteres ind i projektet. Den unge får bolig. Den unge skriver under på en samarbejdskontrakt og kender betingelserne for at deltage. I ni måneder arbejdes der intensivt med støtte til den unge. Bl.a. med etablering i en lejlighed med hjælp fra De Hjemløses Venner. Hvis den unge i ni måneder overholder aftaler med case manager og boligforeningens almindelige regler, gøres boligen permanent. Derved undgår den unge endnu et boligskifte. Den unge afholder selv boligudgifterne gennem hele forløbet. Efter ni måneder med professionel støtte får den unge mulighed for at få tilknyttet en frivillig fra De Hjemløses Venner eller blive afsluttet. 6 En boligforening kan indgå aftale med en kommune om at stille ledige boliger til rådighed til udslusning jf. 63 i Almenboligloven LBK nr af 02/10/2017. Boligforeninger skal stille indtil hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunen jf. 59. Derfor kan de unges boliger gøres permanente.

4 Økonomi Denne nye indsats over for unge hjemløse vil årligt koste kr. Det vil sige kr. for hver ung hjemløs, der får et støtteforløb på ni måneder. Figur 2. Årligt budget Udgiftspost En fuldtidsansat støttemedarbejder Case manager Løn til visitator Løn til økonomimedarbejder Møder/aktiviteter Transport Kontorhold/revision Udgifter i alt pr. år Pr. år kr kr kr kr kr kr kr. Fordele og ulemper ved implementering af overgangsboliger Der er både menneskelige og økonomiske aspekter ved en implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse. På det menneskelige plan betyder implementering af Projekt Overgangsbolig, at et ungt menneske kommer ud af hjemløshed og får en god start i egen bolig med professionel og siden frivillig støtte. Det giver den unge langt bedre forudsætninger for at få en god livskvalitet både her og nu og på sigt. Hvis den unge fortsætter med at være hjemløs, kan det give et liv med dårlig sundhedstilstand, misbrug og ubehandlede psykiatriske lidelser. På det økonomiske plan vil et alternativ til overgangsboligprojektet ofte være en plads på forsorgshjem i Esbjerg Kommune eller udgifter til en plads i andre kommuner. Regner vi med en skønnet udgift for ni måneders ophold på et forsorgshjem, vil udgiften være kr. Det vil sige kr. mere end en plads i Projekt Overgangsbolig. Vi gør dog opmærksom på, at beløbet kun spares, hvis den unge har ophold på en plads uden for Esbjerg Kommune eller på et privat forsorgshjem. I Projekt Overgangsboligs løbetid fra sommeren 2016 og frem til i dag ses et dyk i antallet af 18 til 25-årige på kommunens forsorgshjem (se tabel 3). På det økonomiske plan kan der også være udgifter til voksenstøtte (se note 3) eller til en indsats fra Kraftcenter.

5 Figur 3. Antal personer i alderen 18 til 25 år med ophold på forsorgshjem i Esbjerg Kommune fordelt på måneder Esbjerg Kommunes pladsforbrug og antal personer på Skjoldbo årige Pladsforbrug Personer Forebyggelse af tilgang af nye hjemløse Projekt Overgangsbolig har betydet etablering af et unikt samarbejde mellem De Hjemløses Venner og boligforeninger i Bramming, Esbjerg og Ribe. Dette tætte samarbejde kan fortsætte og udbygges, hvis projektet implementeres mere permanent. På det nære plan har samarbejdet udviklet sig sådan, at kommunen får henvendelser fra de lokale viceværter i boligforeningerne, hvis de vurderer, at en borger har brug for hjælp eller støtte. Boligforeningerne kontakter kommunen, når en lejer er ved at blive smidt ud på grund af huslejerestance. Udsættelsessager har mange økonomiske og menneskelige omkostninger for både samfund og den enkelte borger. Optimering og formalisering af samarbejde med boligforeningerne og frivillige sociale foreninger kan have en forebyggende effekt og give en økonomisk gevinst på længere sigt. Det skyldes en kort, konkret og målrettet hjælp kan betyde, at den unge ikke får brug for mere omfattende og længerevarende hjælp. Dermed forebygges hjemløshed og tilgangen af nye hjemløse reduceres. Konklusion Med en permanent etablering af Projekt Overgangsbolig forventer vi at reducere antallet af unge hjemløse i Esbjerg Kommune. Ved årligt at give ti udsatte unge deres eget hjem kombineret med fleksibel støtte, kan vi i kraft af den tidlige indsats forebygge, at de unge institutionaliseres fx med plads på et forsorgshjem og dermed stigmatiseres yderligere.