PROGRAM FOR RENOVERING

Transkript

1 Forord PROGRAM FOR RENOVERING ALMENE BOLIGER 01

2 INDHOLD BAGGRUND OG RAMMER FIRE TEMAER BOLIGUDBUD BOKVALITET ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN MILJØ OG KLIMATILPASNING Folehaven, Valby Et kig ind mellem to af Folehavens mange bygninger. Forsidefoto: Bellahøjhusene, Brønshøj 02

3 Baggrund og rammer BAGGRUND OG RAMMER Formål med programmet Dette program er henvendt til almene bygherrer og deres rådgivere. Formålet er at give et overblik over, hvilke konkrete målsætninger og krav, der ligger til grund for København Kommunes sagsbehandling. De emner, der behandles, er omdrejningspunktet for vores dialog om de almene renoveringsprojekter. Inden for almenboliglovens rammer skal Københavns Kommunes enhed Almene Boliger sikre, at projekterne bidrager til at opfylde Københavns Kommunes planer, politikker og strategier. Dette program giver et overblik over de kommunale vilkår, der kan forventes at blive stillet ved kommunal godkendelse af en renovering. De kommunale vilkår stilles inden for fire sideordnede temaer, der behandles på de følgende sider: Boligudbud Bokvalitet Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Miljø og klimatilpasning Kommunens opgave Programmet vedrører de sagstyper, der er nævnt i tekstboksen til højre. Når det gælder disse renoveringer, skal Københavns Kommune bl.a.: Godkende renoveringer og fysiske helhedsplaners indhold, omfang, økonomi, finansiering og huslejekonsekvens. Evt. stille garanti for realkreditlånene og bidrage til en kapitaltilførsel. Godkende de valgte løsninger og eventuelt stille vilkår efter almenboligloven. Helhedsplaner og renoveringer, hvor kommunen fx stiller garanti for realkreditlånene eller yder lån til kapitaltilførsel, skal altid godkendes politisk, mens de øvrige sager oftest kan godkendes administrativt. Når renoveringsarbejder kræver byggetilladelse, skal bygherre ansøge om denne i portalen Byg og Miljø efter den administrative godkendelse af renoveringsprojektet. Typer af almene renoveringssager Dette program vedrører følgende sagstyper: Fysiske helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden jf. almenboligloven 91 Vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som væsentligt forandrer ejendommen, jf. almenboligloven 28 Kollektive råderetsarbejder, jf. almenboligloven 37 b Arbejder, der kræver pantsætning af ejendommen jf. almenboligloven 29 eller medfører huslejeforhøjelser på over 5 pct. jf. almenlejeloven 10, stk. 3 og driftsbekendtgørelsen 79 stk. 4 03

4 Baggrund og rammer Rammer og regler for kommunens godkendelse Renoveringssager er meget forskellige. Den typiske sag er ustøttet og vedrører kun en eller få bygningsdele fx en tagudskiftning, ændringer i installationer, nye køkkener m.v. Sager omfattet af en fysisk helhedsplan vil derimod ofte være mere omfattende og komplicerede, og ofte indebære lejlighedssammenlægninger, inddragelse af uudnyttede tagetager, etablering af fælleshuse, friarealer, genhusning m.v. Programmet omfatter alle renoveringssager - fra de enkleste til de mest komplicerede, med og uden støtte. Programmet skal læses i lyset heraf. Ved fastsættelse af vilkår vil kommunen overordnet lægge vægt på, at renoveringsarbejderne er af god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø- og energimæssig kvalitet. Omkostninger og husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes udlejet efter deres formål. Ved ændringer af boligsammensætningen vil kommunen lægge vægt på, at der fortsat er boliger til grupper, som har vanskeligheder med at skaffe en bolig på almindelige markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboersammensætning søges fremmet. Det gælder alle sager, jf. almenboliglovens målsætninger. Afvejning af hensyn I den ustøttede sag er kommunens vilkår snævert forbundet med det konkrete projekts fysiske arbejder. I kommunens vurdering indgår også hensynet til det fremtidige lejeniveau og afdelingens økonomi. I støttede sager (helhedsplaner) kan kommunen stille yderligere vilkår. En helhedsplan har til formål at opnå en samlet langsigtet og helhedsbetonet løsning af en afdelings konkurrencemæssige og bygningsmæssige problemer. Der skal ske en fysisk, økonomisk og social opretning af afdelingen. Dermed kan kommunens vilkår omhandle langt flere forhold end de fysiske arbejder for at opnå en helhedsbetonet løsning. I disse sager indgår hensynet til husleje og afdelingens økonomi også med betydelig vægt. Der henvises til regulativ om støtte fra Landsbyggefonden 5 stk. 4 og støttebekendtgørelsen 18 stk. 2. Politikker Kommunen har vedtaget en række politikker, der vedrører boligområder, boligudvikling og anlæg mv., herunder fx Miljø i Byggeri og Anlæg 2016, Fællesskab København, Politik for Udsatte Boligområder, Hovedaftalen mm. Kommunens samlede politikker vil blive lagt vejledende til grund ved fastsættelse af vilkår under hensyntagen til økonomi og husleje. Andre regler Herudover er en boligorganisations renoveringsarbejder underlagt de 04

5 Baggrund og rammer samme regler som gælder for alle andre bygningsejere og skal have samme tilladelser mv. som andre. Byggeloven og bygningsreglementet, planloven, gældende lokalplaner, byplanvedtægter, servitutter, byfornyelseslovens bestemmelser om sundheds- og brandfare m.v. skal derfor overholdes. Programmet i praksis Programmets fire temaer og de tilhørende vilkår er beskrevet på de følgende sider. Nogle vilkår gælder for alle typer renoveringer, og nogle vilkår gælder primært renoveringer omfattet af en helhedsplan. Det er kommunens forventning, at boligorganisationernes kendskab til de enkelte programpunkter vil medvirke til en god og smidig sagsbehandling. Proces for almene renoveringer Jeres primære indgang til Københavns Kommune er enheden Almene Boliger i Byens Udvikling i Teknikog Miljøforvaltningen. Mail: TMFKPBUCBPAlmeneBoliger@ tmf.kk.dk I kan læse mere om processen for de forskellige typer almene renoveringssager i kommunens to vejledninger: Guide til fysiske helhedsplaner og Guide til renoveringer, der ikke er støttet af Landsbyggefonden. De to guides kan I finde på kommunens hjemmeside: Kommunen har udarbejdet to praktiske guider, der indeholder en beskrivelse af ansøgningsmateriale og ansøgningsproces. Bellahøjhusene, Brønshøj Bellahøjhusene består af 28 punkthuse fra otte til 12 etager. Punkthusene er opført i årene og er tegnet af forskellige arkitekter, hvilket resulterede i en stor variation i mønstre på facader og altaner. 05

6 Fire temaer FIRE TEMAER BOLIGUDBUD BOKVALITET ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN MILJØ OG KLIMATILPASNING De fire temaer Programmet indeholder fire temaer, som er sideordnede og som kan bringes i spil på forskellig vis efter en konkret vurdering af det enkelte projekt. Hvert tema indeholder en vision, en målsætning og herefter en række vilkår. Vilkårene knytter sig til det enkelte tema og er et udtryk for, hvilke emner Københavns Kommune lægger vægt på og prioriterer i sagsbehandlingen. Temaerne og deres underliggende vilkår kan altså ses som retningsgivende for sagsbehandlingen af renoveringsprojekter hos de almene boliger. Programmets vilkår Alle programmets vilkår vil kunne bringes i anvendelse i renoveringer, som er omfattet af en Landsbyggefondsfinansieret helhedsplan. I de øvrige typer af renoveringssager vil kun dele af programmets vilkår typisk blive gjort gældende. BOLIGUDBUD Temaet har fokus på at sikre, at der også fremover er boliger til en bred målgruppe. Det handler bl.a. om bevaring af billige boliger, om huslejeniveau og robusthed i forhold til drift og valg af materialer. BOKVALITET Temaet har fokus på gode og sunde boliger. Det vil sige et sundt indeklima, gode dagslysforhold og velindrettede, funktionelle boliger af høj kvalitet. ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN Temaet har fokus på skønne og trygge boligområder og på bebyggelsernes ydre fremtræden. Det har fokus på bevaringsværdier, på sammenhænge, tryghed og på livet mellem husene. MILJØ OG KLIMATILPASNING Temaet har fokus på den bæredygtige by. Det handler om energioptimering, bæredygtige og sunde materialer, affaldshåndtering, klimatilpasning, forbrug og genbrug. 06

7 Fire temaer Stefansgade, Nørrebro Stefansgården med butikslokaler langs den aktive Stefansgade. Omkring vinduerne er markante indfatninger i mursten. 07

8 Boligudbud BOLIGUDBUD VISION København skal tilbyde et bredt udbud af boliger. De almene boliger skal udvikles, så de fortsat udgør et attraktivt boligtilbud for alle borgere i København. De almene boliger skal fremtidssikres. Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds MÅLSÆTNINGER Københavns almene boliger skal fortsat renoveres og fremtidssikres, så de udgør et sundt, trygt og attraktivt boligtilbud. Der skal fortsat være plads til socialt udsatte borgere og andre borgere med lav indkomst blandt andet ved at fastholde et varieret boligudbud. I de fysiske helhedsplaner skal der være fokus på at bevare små boliger, og lejlighedssammenlægninger er således ikke i sig selv et mål. Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds VILKÅR De almene boliger er en vigtig brik i at sikre boligforsyningen, så byen kan huse en mangfoldighed af borgere. Københavns Kommune vil derfor i renoveringssager stille vilkår, der vedrører boligudbuddet og boligudgifterne i de enkelte boligafdelinger. Fastholdelse af billige boliger For at bevare billige boliger til en bred målgruppe kan kommunen kun undtagelsesvist godkende, at boliger nedlægges ved boligsammenlægning. Det kan heller ikke uden videre godkendes, at billige boliger bliver ombygget til nye typer, der har en langt højere husleje, eksempelvis tilgængelighedsboliger. Omdannelse af boliger kan være berettiget i den enkelte afdeling. Der kan være et ensidigt boligudbud fx et uforholdsmæssigt stort antal små boliger i afdelingen og området. Der kan også være en ringe boligstandard, fx ensidigt belyste boliger, eller udlejningsvanskeligheder. 08

9 Boligudbud Hvis boligudbuddet i afdelingen ønskes ændret (fx ved etablering af tilgængelighedsboliger, sammenlægning af boliger, udvidelse af boliger op i tagetagen, nedlæggelse af boliger til anden anvendelse eller opdeling af boliger), skal det ske under hensyntagen til behovet i byen, bydelen og boligafdelingen. Det skal tilstræbes, at afdelingen bliver social og økonomisk bæredygtig og som udgangspunkt får et varieret udbud af boliger. Vilkåret gælder for alle typer af renoveringer. Fogedgården, Nørrebro Bebyggelsen, som er tegnet af Kay Fisker, er opført i gule, blødstrøgne mursten med vandrette og diagonale bånd af røde sten. Fogedgården, Nørrebro Bebyggelsen er samlet omkring et overskueligt og intimt gårdrum. Der er udsyn til gårdrummet fra næsten alle boliger, hvilket giver en øget fornemmelse for tryghed. 09

10 Boligudbud Lejlighedssammenlægninger i afdelinger med mange små boliger I afdelinger, hvor over 80 % af boligerne er under 60 m 2, behøver boligorganisationen ikke at begrunde en ansøgning om lejlighedssammenlægninger yderligere. I andre afdelinger kræver kommunen en konkret og individuelt begrundet ansøgning for ønsket om sammenlægningerne. Uanset den enkelte afdelings lejlighedssammensætning forbeholder kommunen sig at tage stilling til antal sammenlægninger og de fremtidige lejlighedsplaner. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. Lave boligudgifter Husleje og forbrugsudgifter skal være så lave som muligt under hensyn til afdelingens drift og henlæggelser. Derfor skal der ved ombygning og renovering tages hensyn til, at huslejen ikke bliver for høj. Samtidig er det ønskværdigt, at der opnås størst mulig besparelse på de variable udgifter såsom el, vand og varme. Den fremtidige husleje og de fremtidige forbrugsudgifter er vigtige parametere i vurderingen af, om kommunen vil godkende ændringer i boligsammensætningen. Huslejen skal være rimelig - set i forhold til sammenlignelige boliger i kommunen. Omkostninger og husleje skal holdes på et sådant niveau, at boligerne kan udlejes efter deres formål. Boligerne skal kunne opfylde de boligsøgendes rimelige krav, men må ikke have luksuspræg. Det betyder, at: Boliger huslejemæssigt skal være tilgængelige for en bred målgruppe Boliger med et huslejeniveau, der gør dem egnet til boligsocial anvisning, skal så vidt muligt fastholdes på dette niveau. Forbedringsarbejder efter 37 b skal anvendes med omtanke. Det skal undgås, at den enkelte bolig får en høj husleje, og at afdelingens ejendom belånes til forbedringsarbejder, der hindrer fremtidig finansiering af nødvendige renoveringsarbejder. Godkendelse af arbejder, der medfører et huslejeniveau over niveauet for nybyggede almene boliger (i størrelsesorden kr./m2 i 2018-niveau) kræver en særlig begrundelse. Forbedringsarbejder, der medfører en husleje på dette niveau, vil typisk ikke blive godkendt, medmindre arbejdet kan forventes at medføre besparelser i afdelingens udgifter eller i lejernes individuelle forbrugsudgifter. Forbedringsarbejder i årene efter gennemførelse af en renoveringssag støttet af Landsbyggefonden vil typisk ikke blive godkendt. Begrundelsen er, at det i helhedsplanen fastsatte huslejeniveau skal holdes. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. 10

11 Boligudbud Arkitekturen skal bidrage til at styrke den sammenhængskraft, der er en af Københavns særlige kvaliteter. En by, hvor der fortsat er plads til, at alle kan bo og leve. Arkitekturpolitik København Robuste og driftsvenlige løsninger Københavns Kommune lægger vægt på, at renoveringerne er totaløkonomisk bæredygtige. Det betyder, at de anvendte materialer og løsninger skal være robuste og give relativt lave udgifter til drift og vedligeholdelse og lang levetid. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. Om tagboliger Hvis en almen afdeling ønsker at etablere boligareal i et uudnyttet tagrum, skal boligorganisationen være opmærksom på, at udnyttelse af arealet kan udløse tillægskøbesum til kommunen. Derudover kan væsentlige ændringer af tagprofilet medføre, at der skal laves en lokalplan. Hvis der etableres selvstændige boliger i tagrummet, kan der eventuelt ydes støtte efter nybyggerireglerne. Ryesgade 30 A-C, Nørrebro Ejendommen fra 1896 er blevet helhedsrenoveret med respekt for og styrkelse af de bevaringsværdige arkitektoniske værdier. Ejendommen har fået nye, moderne tagboliger. 11

12 Bokvalitet BOKVALITET VISION Det er Københavns Kommunes vision, at byens borgere skal have gode og sunde almene boliger. Arkitekturpolitik København MÅLSÆTNINGER Boligerne skal have en god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø- og energimæssig kvalitet. Boligerne skal være udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Boligerne må ikke have luksuspræg. Almenboligloven VILKÅR Kommunen forbeholder sig ret til at stille krav vedrørende sundheds- og indretningsmæssige forhold, hvis det konkrete renoveringsprojekt giver anledning hertil. Byfornyelseslovens minimumsbestemmelser gælder altid. Det betyder at alle beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, have fyldestgørende adgang for dagslys, have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri, have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende indeklima. Bygningsreglementet vil normalt være tilstrækkeligt til at sikre byfornyelselslovens kvalitetsniveau for renoveringsarbejder, der kræver byggetilladelse. 12

13 Bokvalitet Drømmegavlen, Gadekærvej, Valby Et samarbejde mellem områdefornyelsen i Valby, Statens kunstfond og kunster Morten Søndergaard har resulteret i Drømmegavlen. Et 600 kvm stort kunstværk som dækker en grå gavl i Valby. Når det er mørkt lyser gavlen op og er med til at skabe tryghed. Der kan være situationer, hvor sagsbehandlingen viser, at der er behov for tiltag udover det ansøgte for at overholde byfornyelselslovens minimumskrav. I givet fald vil der blive stillet vilkår herom. Indeklima I boliger, hvor der er tekniske årsager til et dårligt termisk indeklima (fx kuldebroer, manglende isolering, dårligt fungerende varmesystem eller mangelfuld ventilation), skal der rettes op på dette. I renoveringer omfattet af en helhedsplan vil kommunen vurdere arbejdernes hensigtsmæssighed og udformning, og i den forbindelse stille relevante vilkår. I andre renoveringer vil kommunen typisk kun vurdere de økonomiske konsekvenser (husleje og finansiering). Burmeistersgade, Christianshavn Kantzone med facadebeplantning skaber variation og afveksling. 13

14 Bokvalitet Her bor borgere i alle aldersgrupper og med vidt forskellige indkomstgrupper og med vidt forskellig kulturbaggrund og bredde i interesser. Det er en stor værdi for byen. Arkitekturpolitik København Støj Ved udskiftning af vinduer skal det indendørs støjniveau fra udendørs trafik reduceres til et niveau, som er under støjens vægtede middelværdi (Lden) på 38 db. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. Dagslys Dagslyset i boligerne må ikke forringes, fx i forbindelse med ændringer af facader. Hvis dagslyset i boligerne i dag er meget ringe (fx i ensidigt belyste boliger), kan kommunen stille krav om, at det forbedres med ekstra vinduer eller større glasarealer. For altaner - se nærmere under den særskilte altanretningslinje. I andre renoveringer vil kommunen typisk kun vurdere de økonomiske konsekvenser (husleje og finansiering). Indretning Det er kommunens ønske, at de almene boliger skal have så god kvalitet og så generel anvendelighed som muligt. Udover bygningsreglementets krav vil kommunen ved ændring i etageplanen ved fx lejlighedssammenlægning stille krav om, at boligerne indrettes hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen, har rimelig plads til opbevaring og mulighed for at møblere rummene. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. I renoveringer omfattet af en helhedsplan vil kommunen vurdere arbejdernes hensigtsmæssighed og udformning og i den forbindelse stille relevante vilkår. 14

15 Bokvalitet Elleparken, Valby Et kig fra Folehaven mod Elleparken i Valby. Bebyggelsen består af 12 længehuse i tre etager, placeret rundt om store gårdrum. Et typisk eksempel på efterkrigstidens murede byggeri. Degnegården, Nordvest Degnegårdens lejligheder har alle to altaner: en lille altan oprindeligt tiltænkt luftning af sengetøj, og en større opholdsaltan placeret, hvor solen udnyttes bedst. Sallinghus, Vanløse Bebyggelsen fra 1944 er udført med fine murstensdetaljer ved opgangene og de indeliggende altaner. 15

16 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN VISION Visionen er at styrke København som en by med unikke kvarterer i sammenhæng. Den arkitektoniske sammenhæng styrkes ved at forstå og bygge videre på den kulturhistorie, som er Københavns fundament, og ved altid at tænke landskab og bebyggelse sammen. De unikke kvarterer og steder kan styrkes ved at tage udgangspunkt i de lokale forhold, som rummer deres egen fortælling. Alle almene ejendomme rummer bygningsmæssige værdier, som de almene boligorganisationer skal tage hånd om. Mange af de almene ejendomme er af høj arkitektonisk kvalitet. Disse kvaliteter repræsenterer en værdifuld arv for såvel boligorganisationerne og deres beboere som for byen som helhed. Arkitekturpolitik København Almenboligloven MÅLSÆTNINGER Københavns Kommune ønsker, at arkitektoniske kvaliteter bevares eller styrkes. Renoveringsprojekter skal derfor have en klar arkitektonisk intention, som tager højde for og understøtter bebyggelsens værdier. Detaljer og materialevalg skal understøtte arkitekturen og være et positivt bidrag til områdets egenart. De almene ejendomme og deres friarealer skal videreudvikles sådan, at almene boligområder bliver velfungerende og trygge. Kommunen har et særligt fokus på udsatte områder og på at bryde deres isolation. Arkitekturpolitik København Politik for udsatte byområder VILKÅR Københavns Kommune stiller betingelser til bebyggelsens fremtræden, når en renovering skal godkendes. Betingelserne baseres på en helhedsvurdering, der omfatter tekniske, æstetiske, funktionelle, sociale og økonomiske faktorer. Altaner og tagterrasser Københavns Kommune vil behandle en ansøgning på basis af bestemmelserne om altanstørrelser i Retningslinjer for altaner og tagterrasser, som I kan finde her: Ansøgningsmaterialet skal vedlægges et illustreret princip for opsætning af altaner på hele bygningen. Planen skal være vedtaget på afdelingsmøde og af boligorganisationen og fungere som retningslinje for fremtidige altanprojekter for bebyggelsen. Kommunen vil endvidere lægge vægt på det fremtidige huslejeniveau, materialevalg samt udformning. Vilkåret gælder i alle typer af renoveringer. 16

17 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Grønningen og AAB afdeling 33, Nordvest Et kig op gennem parkstykket Grønningen mod Grundtvigskirken. Området er består af parkbebyggelser opført efter funktionalistiske idealer om lys og luft. Folehaven, Valby Boligbebyggelsen rummer 28 vinkelformede 3-etagers ejendomme, opført i gule mursten med afvalmede tage. Mod syd og vest åbner bebyggelsen sig mod grønne gårdrum. Klokkergården, Nordvest Stokbebyggelser er rigt repræsenteret i området. Klokkergården, som består af to stokke, er tegnet af Povl Baumann og opført i De karakteristiske, udkragede opholdsaltaner er placeret på stokkenes sydfacader. I stueetagerne har beboerne adgang til en privat have. 17

18 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Det er vigtigt for byen, at det enkelte projekt, udover at opfylde sin funktion, tager højde for stedets lokale arkitektoniske egenart, fx byrumssammenhænge og overgange, grønne træk, bygningstyper, højder og facadeudtryk. Arkitekturpolitik København Bevaringsværdige bebyggelser Hvis bebyggelsen er omfattet af en bevarende lokalplan, eller der i øvrigt er særlige facadekrav i en lokalplan, eller der er facaderegulerende servitutter, skal renoveringsarbejderne ske i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, men bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, eller har en SAVE-værdi på 1-4 gælder følgende: Ved arbejder på klimaskærmen, herunder tag, facader, vinduer, døre og lette partier, skal dette ske under hensyn til bygningens oprindelige arkitektur. Hvis en boligafdeling fx ønsker at udskifte vinduerne, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at originale vinduer bevares og renoveres, eller at de nye vinduer har et udtryk, der svarer til det oprindelige. En afdelings udearealer kan have en høj bevaringsværdi. Det betyder, at eventuelle ændringer skal ske i respekt for det bevaringsværdige udgangspunkt. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. Analyse af bevaringsværdier Ved renoveringer af bevaringsværdige bebyggelser og disses udearealer, bør der normalt udarbejdes en analyse af de bærende bevaringsværdier, som grundlag for projektudviklingen. I renoveringer omfattet af en helhedsplan, der vedrører bevaringsværdige bebyggelser og disses udearealer, vil kommunen stille som vilkår, at der udarbejdes en sådan analyse. Analysens omfang afhænger af arbejderne. I andre renoveringer anbefaler kommunen, at der udarbejdes en analyse. Fælles faciliteter og udearealer Der skal skabes gode rammer for fællesskabet i bebyggelsen, fx igennem nye fællesområder eller opgradering af de eksisterende. Tilgængelighed for alle grupper af beboere skal tilgodeses. Andre krav til udearealernes indretning kan omfatte rekreativ værdi, funktionalitet og beplantning. I renoveringer omfattet af en helhedsplan vil kommunen vurdere arbejdernes hensigtsmæssighed og udformning og i den forbindelse stille relevante vilkår. I andre renoveringer vil kommunen typisk kun vurdere de økonomiske konsekvenser (husleje og finansiering). Tryghed og sammenhæng med nærområdet Når udearealerne bearbejdes, skal der sikres trygge adgangsforhold for beboere i bebyggelsen. Tryghedsskabende tiltag på adgangsveje, parkeringspladser, stier osv. kan fx bestå i, at tilgængelighed, oversigtsforhold eller belysning forbedres. I facader uden vinduer bør det overvejes at etablere vinduer. Ligeledes bør det overvejes at etablere glas i indgangsdøre, så der er visuel kontakt fra bygning til 18

19 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ankomstområder. Bebyggelsen skal spille positivt sammen med andre bebyggelser og funktioner i nærområdet. Københavns Kommune opfordrer til, at boligafdelingens utrygge områder, uhensigtsmæssige mødesteder, manglende forbindelser mv. i nærområdet identificeres fx i samarbejde med beboerne. I renoveringer omfattet af en helhedsplan vil kommunen vurdere arbejdernes hensigtsmæssighed og udformning og i den forbindelse stille relevante vilkår. I andre renoveringer vil kommunen typisk kun vurdere de økonomiske konsekvenser (husleje og finansiering). Hegn Høje og lukkede hegn, der udadtil giver indtryk af et gated community er uønskede. Hegn og hække skal holdes lavere end normal øjenhøjde eller udføres transparent og åbent af hensyn til overskuelighed og tryghed. Vilkåret gælder for alle typer renoveringer. Willemoesgade, Østerbro Belysning ved indgange er med til at skabe tryghed. 19

20 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Plan for landskabelig bearbejdning Afgrænsningen af en bebyggelse og dens udearealer, samt udformning af hegn og hække, bør ske som en del af en landskabelig bearbejdning og efter en samlet plan for hele bebyggelsen. I renoveringer omfattet af en helhedsplan, der indebærer bearbejdning af udearealer, hegn og hække, vil kommunen stille som vilkår, at der udarbejdes en samlet landskabelig plan for hele bebyggelsen, som grundlag for projektudviklingen. Planens nærmere indhold og omfang afhænger af arbejderne. I andre renoveringer anbefaler kommunen, at der udarbejdes en plan. Kantzoner Når udearealer bearbejdes, lægger kommunen vægt på, at kantzonerne udformes, så de bidrager til at skabe tryghed og liv i bebyggelsen. Det kan fx ske gennem små opholdsområder ud for opgangene. Hvor det er muligt, opfordrer Københavns Kommune til, at der etableres eller forberedes nedgang fra stuelejlighed til halvprivate eller fælles udearealer. Dette kan bidrage til at skabe mere liv og dermed større tryghed i bebyggelsen. I renoveringer omfattet af en helhedsplan vil kommunen vurdere arbejdernes hensigtsmæssighed og udformning, og i den forbindelse stille relevante vilkår. I andre renoveringer vil kommunen typisk kun vurdere de økonomiske konsekvenser (husleje og finansiering). Infrastrukturprojekt Hvis boligområdet er isoleret i forhold til sine omgivelser, bør muligheden for at forbedre infrastrukturen overvejes. Er der tale om et særligt udsat boligområde, bør det overvejes, om der kan søges om midler fra Landsbyggefondens Infrastrukturpulje. Vilkåret gælder kun i renoveringer, som er omfattet af en helhedsplan. Om samspil med andre projekter Københavns Kommune arbejder løbende med at skabe bedre byrum og aktivitetsmuligheder for borgerne, fx i Områdefornyelserne. Hvis en fysisk helhedsplan falder sammen med kommunale indsatser og anlægsarbejder i området, vil Københavns Kommunes enhed Almene Boliger gerne hjælpe med at koordinere tiltagene, så der skabes mest mulig værdi for alle og langsigtet og varig effekt i området som helhed. 20

21 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Bergthorasgade, Amager Direkte adgang til gårdrum fra stueetagen skaber visuel kontakt, en levende kantzone og øget tryghed. 21

22 Miljø og klimatilpasning MILJØ OG KLIMATILPASNING VISION Ved renovering og nybyggeri anvendes de bedst mulige miljømæssige løsninger. Kommunen og den almene sektor vil gå forrest i udviklingen og implementeringen af bæredygtige løsninger. Med den almene sektors store andel af boliger i København vil den almene sektor i høj grad bidrage til Københavns mål om at blive en CO2-neutral storby i Samtidig indgår de almene boliger i skybrudssikringen af København. Indsatsen med reduktion af ressourceforbrug skal sikre, at almene boliger i en verden med stigende udgifter til ressourcer fortsat vil være et boligtilbud med lav boligudgift. På den baggrund skal det samlede varmeforbrug pr. kvadratmeter på tværs af sektoren være faldet med 30 pct. i 2025 i forhold til Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds MÅLSÆTNINGER Københavns Kommune ønsker at fremme den miljømæssige bæredygtighed i offentligt støttede byggerier - herunder kommunens egne bygninger og anlæg og i de almene boliger. Derfor har Borgerrepræsentationen vedtaget Miljø i Byggeri og Anlæg Her findes en række miljøkrav til nybyggeri og renoveringer. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 VILKÅR I Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 (MBA) opstilles en række miljøkrav til nybyggeri og renoveringer, bl.a. krav om energioptimering, brug af bæredygtige og sunde materialer, reduktion af støjgener, regnvandshåndtering og affaldssortering. De er beskrevet i detaljer i publikationen og dokumentationsarket, som kan findes her: Alle MBA-krav til almene boliger gælder i renoveringer, som er omfattet af en helhedsplan. Kravet om rentable energioptimeringer i mindre renoveringer gælder for de øvrige renoveringsarbejder. 22

23 Miljø og klimatilpasning Ved at begynde at tænke ressourcernes kredsløb ind i arkitekturen kan vi fremme udviklingen af metoder, som er rettet mod at skabe cirkulær økonomi i byggeriet. Arkitekturpolitik København Voldparken, Brønshøj Voldparken er en del af et større område med i alt 1400 lejligheder. Voldparken er opført sammen med Kobbelvænget og Arildsgård. Bebyggelserne stod færdige i 1951 og fælles for dem alle er de gule teglfacader og de markante tagflader som binder hele bebyggelsen sammen. 23

24 KOMMUNALE POLITIKKER OG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Københavns Kommuneplan Den sammenhængende by Hovedaftale Politik for udsatte byområder Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker Facader og skilte i København Retningslinjer for altaner og tagterrasser Kantzoner i København - Administrationsgrundlag Trygt og Skønt Boligområde Bynatur i København - Strategi Københavns Kommunes Træpolitik Fællesskab København - Vision for 2025 Retningslinjer for tagboliger (Offentliggøres første halvår 2019) UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 2019 LAYOUT TMF Design FOTO Københavns Kommune: forside, s. 02, 05, 07, 09 (begge), 13 (nederst og øverst th.), 15 (th. oppe og nede), 17 (tv.), 19, 23 Troels Heien, Københavns Kommune: s. 11 Yann Andersen: s. 15 (tv.), 17 (th. oppe og nede) Anne Galmar, VEGA Landskab: s. 21 Morten Søndergaard: s. 13 (øverst tv.)