Dispensation til ændring af diger

Transkript

1 Sweco A/S Dusager Aarhus N. Att: Helene D. Clausen - HeleneDalgaard.Clausen@sweco.dk Den 9. august 2016 Natur, Miljø og Trafik Dispensation til ændring af diger Odsherred Kommune har modtaget Sweco s ansøgning af 21. april 2016 om dispensation til at nedlægge en digestrækning og til at gennembryde sten- og jorddiger i forbindelse med anlæg af Tengslemark Renseanlæg. Kommunens dispensation er nødvendig, fordi diger efter 29 a stk. 1 i museumsloven 1 er beskyttet således, at deres tilstand ikke må ændres. Ansøgningen omfatter: 1. Sten- og jorddige mellem matriklerne 3cø og 4bz Tengslemark By, Højby. Her søges om tilladelse til at nedlægge et stendige til realisering af lokalplanen (anlæg af renseanlæg). 3cø ejes af Jan Drusdal Larsen og 4bz af Vagn og Christian Leth. 2. Sten- og jorddige mellem matriklerne 11a og 3g Sonnerup By, Højby. Her søges om et midlertidigt gennembrud af skovdiget til anlæg af udløbsledningen med efterfølgende retablering af diget. Matr. 11a ejes af Naturstyrelsen Vestsjælland. Matr. 3g Sonnerup By, Højby ejes af Jens Hyldegård Jensen. 3. Sten- og jorddige mellem matriklerne 3e Sonnerup By, Højby og 3a Tengslemark By, Højby. Her søges om et midlertidigt gennembrud af diget til anlæg af udløbsledningen. Disse matrikler ejes af hhv. Jens Hyldegård Jensen og Jan Drusdal Larsen og er i landbrugsmæssig drift. Matr. nr. 3cø og 4bx Tengslemark By, Højby forventes overtaget af Odsherred Forsyning i forbindelse med renseanlæggets etablering. Projektets beliggenhed fremgår af Figur 1. Ref.: BDY/JFR Sag: Dok.: Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur, Miljø og Trafik Direkte: Mobil: Afdelingstelefon: Fax: Post Odsherred Kommune Nyvej Højby kommune@odsherred.dk CVR: Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Telefontider Mandag-torsdag Fredag Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014

2 Figur 1 Planområdet til Tengslemark Renseanlæg samt udløbsledninger vist med rødt, diger med orange og matrikelskel med blåt. Afgørelse Kommunen giver hermed dispensation til nedlæggelse og gennembrud af jord- og stendiger i henhold til 29 j, stk. 2 i museumsloven som ansøgt. Dispensationen er meddelt på de vilkår, der er anført i næste afsnit. Kommunen har lagt vægt på, at anlæg af Tengslemark Renseanlæg med udløbsledning vurderes som et særligt tilfælde af samfundsmæssig betydning, hvilke kan begrunde, at der gives dispensation fra beskyttelsen af sten- og jorddiger. Der lægges desuden vægt på, at digerne retableres efter indgrebet, bortset fra diget inden for planområdet til Tengslemark Renseanlæg. Der er en klagefrist på 4 uger fra din modtagelse af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Se bilag 3, hvis du ønsker at klage over denne afgørelse. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før dispensationen kan udnyttes. Dispensationen vedrører kun forholdet til de generelle beskyttelsesbestemmelser i museumsloven kapitel 8a. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Dispensation til ændring af diger 2/12

3 Dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. 29 k, stk. 2 i museumsloven. Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen jf. 29x i museumsloven. Vilkår for dispensation til ændring af diger Nedlæggelse af 120 meter dige mellem matriklerne 3cø og 4bz Tengslemark By, Højby forudsætter realisering af Tengslemark Rensningsanlæg på arealet. Den nye gavl, der opstår efter nedlæggelse af diget inden for planområdet, skal genopbygges med sten og jord fra det nedlagte dige. Øvrige digegennembrud må max være 6 meter brede. De midlertidigt gennembrudte diger skal reetableres fuldstændigt, så de så vidt muligt får samme udseende, højde og bredde som før gennembruddet, så det retablerede digestykke harmonerer med det øvrige dige. De retablerede diger skal dog være ca. 10% højere end det øvrige dige, da de kan forventes at sætte sig. Diget skal genopbygges med samme sten og jord, som fjernes ved gennembruddet, og bevoksning af mosser og laver på digets sten skal vendes udad ved retableringen. Arbejdsarealer og arbejdspladser - ud over de nødvendige gennembrud - skal placeres således, at diget ikke berøres af disse. Der skal ske arkæologisk overvågning af gennembrydningen. Det arkæologiske museum skal: o Overvåge gennembrydningen af diget og dokumentere/sikre eventuelle arkæologiske interessante anlæg, o Opmåle digets forløb og dimensioner forud for gennembrydningen (GPS eller totalstation) og fotodokumentere det fra begge sider, o Dokumentere de to lodrette snit i det gennembrudte dige og beskrive digets konstruktion Museum Vestsjælland skal kontaktes på plan@vestmuseum.dk mindst 4 uger inden anlægsarbejdet udføres. Diget skal retableres senest 4 uger efter nedgravningen af ledningen. Slots- og Kulturstyrelsen kontaktes på fortidsminder@slks.dk, når retableringen er udført med henblik på godkendelse. Anlægsarbejder må ikke foretages i de voksne padders vandringsperiode fra sidste uge i marts til 1. maj. Forhold til andre myndigheder Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale (stensamlinger, mørk jord, knoglerester eller potteskår eller lignende) ved bygge- eller anlægsarbejdet, skal arbejdet standses med det samme. Dispensation til ændring af diger 3/12

4 Fundet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland på tlf Kommunen har orienteret museet om dispensationen ved kopi af dette brev. Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal kommunen underrettes på tlf Vurdering Kommunen har i sin behandling af sagen lagt vægt på at, Etableringen af Tengslemark Renseanlæg og udløbsledning er af væsentlig samfundsmæssig interesse, Digerne retableres efter anlæg af udløbsledningen, Diget inden for planområdet ville have væsentligt forringet landskabelig og biologisk værdi, når Tengslemark Renseanlæg er opført, Diget inden for planområdet har begrænset kulturhistorisk værdi, Museum Vestsjælland har ikke haft indvendinger imod det ansøgte, Der vil ikke ske påvirkning af Natura 2000 områder, Projektet vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommunen meddeler på denne baggrund dispensation til ansøgte. Du kan finde en uddybende redegørelse for afgørelsen i bilag 2. Annoncering Afgørelsen er annonceret på Odsherred Kommunes hjemmeside: Sagens videre forløb Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte naturteamet på tlf eller mail natur@odsherred.dk. Du får kun besked herfra, hvis der modtages en klage over afgørelsen. Venlig hilsen Benjamin Dyre Miljøplanlægger bendy@odsherred.dk Dispensation til ændring af diger 4/12

5 Kopi sendt til: Jens Hyldegård Jensen, Oddenvej 49c, 4500 Nykøbing Sj. Jan Drusdal Larsen, Tengslemarkvej 2, 4500 Nykøbing Sj. Vagn Leth og Christian Leth, Langebjergvej 2, 4500 Nykøbing Sj. Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København Museum Vestsjælland, Oldvejen 25C, 4300 Holbæk, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Naturstyrelsen Vestsjælland, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred v/komitémedlem Carl Henrik Haagensen Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 Kbh. SV, Friluftsrådet, v Brian Jensen, Skaverupvej 20, 4500 Nyk. Sj., ulla.robson@mail.dk Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland kreds14@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, København, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, odsherred@dof.dk Dispensation til ændring af diger 5/12

6 Bilag 1 Kort 1. Strækninger for gennembrud/nedlæggelse af diger som følge af Tengslemark Renseanlæg og udløbsledning Dispensation til ændring af diger 6/12

7 Bilag 2. Redegørelse Sweco A/S er rådgiver for Odsherred Forsyning A/S og søger på forsyningens vegne Odsherred Kommune om dispensation fra museumslovens 29a til nedlæggelse af en digestrækning inden for lokalplanområdet til anlæg af Tengslemark Renseanlæg samt til krydsning af diger ved anlæg af udløbsledningen fra renseanlægget. Ved digekrydsninger retableres diget efter anlægsarbejdets udførelse. Syd for lokalplanområdet til Tengslemark Renseanlæg berøres diget ikke. Samlet set er der tale om permanent nedlæggelse af ca. 120 m meter jord- og stendige inden for lokalplanområdet, der skal anvendes til renseanlægget. Herudover er der tale om delvis, midlertidig nedlæggelse af 2 diger med gennembrud på hver op til 4-6 m. Digerne reetableres ved færdiggørelse af anlægsarbejdet. Ansøgningen berører jord- og stendiger, der er omfattet af museumslovens 29 a, stk. 1, hvorefter deres tilstand ikke må ændres. Kommunen kan, jf. lovens 29 j, stk. 2, i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. Diger er beskyttede, fordi en meget stor del af de diger, der tidligere eksisterede, er fjernet inden for de seneste 100 år. Digerne er vigtige historiske elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne bidrager også til et afvekslende landskab. Digerne fungerer som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Bortset fra funktionen som ledelinje og økologisk forbindelse, har jord- og stendiger forskellig funktion afhængigt af arterne, der benytter dem. For småpattedyr samt padder og krybdyr, kan diger, herunder især stendiger, være vigtige levesteder bl.a. som overvintringspladser, fødesøgnings-, opholds-, og skjulesteder. Lovgivningen skal derfor sikre, at de resterende sten- og jorddiger videst muligt bevares. Ansøgningen Ansøgningen omfatter etableringen af selve Tengslemark Renseanlæg samt udløbsledningen fra renseanlægget. Udløbsledningen forløber fra renseanlægget mod nord til kysten nord for Sonnerup Skov. Udløbsledningen etableres ved traditionel opgravning ved skråningsanlæg og gravekasse samt evt. styret underboring ved veje, vandløb m.v. Udløbsledningens samlede udstrækning er ca m fra renseanlæg til strandkant og ca. 210 m på søterritoriet. Udløbsledningen forventes at have en diameter på 630 mm og anlægges som en tryk-/gravitationsledning. På grund af niveaufald på strækningen forventes størstedelen af spildevandet at kunne gravitere til havet, dvs. uden pumpning. Lægningsdybden varierer på strækningen mellem 1 og 3 m, idet der skal være et jordlag på minimum 1 m s tykkelse over ledningen, på dyrkede arealer 1,5 m. Hvis lægningsdybden overstiger 1,7 m anvendes gravekasse, hvilket begrænser påvirkningen af omgivende arealer. Gravningen foretages ved, at vækstlaget afrømmes i en bredde svarende til udgravningen, hvorefter råjorden fjernes. Arbejdsbæltet bliver i alt ca. 12 m, men inden for digerne vil bæltet være smallere og begrænset til det nødvendige gennembrud til anlægsarbejde og entreprenørmaskiner. Efter etableringen tildækkes ledningen med den opgravede råjord, og der afsluttes Dispensation til ændring af diger 7/12

8 med vækstlaget. Der foretages efter behov midlertidig grundvandssænkning med vakuumbelastede sugespidser under gravearbejdet. Gravearbejdet udføres med larvebåndsmaskiner, således at strukturskader i jorden minimeres. Terrænet reetableres til oprindeligt niveau efter nedgravning af ledningen. Digerne, der krydses, berøres i en bredde på ca. 4-6 m, idet arbejdsbæltet udlægges uden for diget, men der skal være plads til at passere med køretøjer og materiel i anlægsfasen. Sten og jord, som diget er opbygget af, lægges i et separat midlertidigt depot tæt ved diget. Efter nedgravning af ledningen retableres diget med den samme jord og de sten, som diget bestod af før anlægsarbejdet. Museets udtalelse Sweco har bedt Museum Vestsjælland om en udtalelse i sagen jf. museumslovens 23, og museet har 21. marts 2016 fremsendt udtalelse om de diger, som etableringen af renseanlægget og udløbsledningen berører. For det nordlige dige mod Sonnerup Skov udtaler museet, at diget sandsynligvis stammer fra starten af 1800-tallet og markerer grænsen mellem fredskoven og markerne. Diget er sandsynligvis anlagt i forbindelse med tilplantningen af Sonnerup Lyng ved skovforordningen af 1805, hvor diget havde til formål at beskytte og afgrænse skoven. Skovdiget er meget velbevaret og markant. Det midterste dige er et af de ældste digetyper og markerer ejerlavsgrænsen mellem ejerlavene Sonnerup By, Højby og Tengslemark By, Højby. Ejerlavsdiger er særlig bevaringsværdige, da de repræsenterer den grundlæggende struktur for al senere administrativ inddeling. Det sydlige dige inden for planområdet stammer fra udskiftningen og adskiller to matrikler. Ved udskiftningen blev fællesskabsdyrkningen ophævet, og landsbyernes jorde blev opdelt i matrikler tilhørende hver gård. Der er således her tale om et dige, der markerer matrikelskel. Museet vurderer, at især skovdiget og ejerlavsdiget i videst mulig udstrækning bør bevares. Kommunens vurdering Digerne skal ifølge Vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger (2009) vurderes i henhold til både kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier. Bestemmelsen skal administreres restriktivt, og det er ifølge vejledningen tilstrækkelig begrundelse for et afslag, selvom der kun er konflikt med ét af disse forhold. Samfundsmæssige begrundelser kan tale for en dispensation, men som udgangspunkt skal digerne bevares. Af hensyn til digernes betydning som spredningskorridor for padder, krybdyr og småpattedyr er det vigtigt i videst muligt omfang at bevare sammenhængen i digesystemet. Der lægges derfor vægt på, at størstedelen af digerne retableres, så spredning fortsat kan ske uhindret. Digerne er i området er generelt markante stendiger på ca. 1 meter høje og ca. 3 m brede. Diget inden for planområdet er kun med sparsom træbevoksning. Det T-formede dige nord for planområdet er uden træbevoksning, og den nord-sydgående del er fjernet i marken. Den tilbageværende øst-vestgående del af diget danner forbindelse mellem områdets småskove. Det nordligste dige er et skovdige langs fredskoven Sonnerup Skov, som ejes af Naturstyrelsen. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for Tengslemark Renseanlæg og udløbsledning, og kommunen meddelte i december 2015 VVM-tilladelse til anlægget. Dispensation til ændring af diger 8/12

9 Jf. museets udtalelse er de to nordligste diger; dvs. skovdiget mod Sonnerup Skov og ejerlavsdiget syd for dette, kulturhistorisk set særligt bevaringsværdige og bør ikke nedlægges. Ejerlavsdiget består ifølge digeregistreringen af en nord-sydgående del og en øst-vestgående del. For ejerlavsdigets vedkommende ses på luftfoto, at den nord-sydgående del ikke længere eksisterer, idet det er fjernet mellem 2006 og Nedlæggelsen er sandsynligvis sket i forbindelse med markdrift, idet markerne vest og øst for diget derefter drives sammen. Diget inden for planområdet er et markant stendige med sparsom bevoksning af vedplanter. For så vidt angår diget inden for lokalplanområdet er dette dige kulturhistorisk knap så bevaringsværdigt, men landskabeligt er diget ret markant på grund af dets længde, ensartethed og sammenhæng med andre diger. Biologisk set er diget knap så værdifuldt, da vegetationen på diget er ensartet og uden fx markante træer/buske, og da der er landbrugsjord tæt op til begge digets sider. Diget forbinder ikke naturområder såsom vandhuller, moser eller skove. Det vurderes, at det ansøgte med krav til reetablering og på grundlag af den godkendte lokalplan er landskabeligt, biologisk og kulturhistorisk forsvarligt i henhold til digebeskyttelsen. Da digerne retableres for udløbsledningen, vurderes indgrebet her at medføre begrænset landskabelig, biologisk og kulturhistoriske påvirkning. Når lokalplanen er realiseret, og rensningsanlægget er opført omkring diget inden for planområdet, vil digets landskabelige, kulturhistoriske og biologiske betydning blive forringet betydeligt, uanset om det fjernes fysisk eller ej. På den baggrund, og på grund af projektets overordnede samfundsmæssige værdi, vurderes nedlæggelsen af diget inden for planområdet at kunne accepteres. Dispensation til ændring af diger 9/12

10 Natura 2000 og Bilag IV-arter Nærmeste Natura 2000-område ligger på nordsiden af Sjællands Odde, EF-habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev. Habitatområdet er udpeget for at beskytte habitatnaturtypen 1170 Rev, der er den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget. Der er ingen dyre- eller plantearter på udpegningsgrundlaget. Habitatområdet er på 140 ha, hvoraf 100 ha er stenrev i 6 til 13 meters dybde. Forskellige store tangarter er dominerende på revet. Spredte forekomster af trådformede grøn- og rødalger er betingede af næringsstofbelastning. Målsætningen for området er overordnet, at der skal være en god vandkvalitet og et artsrigt dyre- og planteliv. Desuden er der en konkret målsætning om, at naturtypen Rev skal sikres en gunstig bevaringsstatus. Da der ikke vil være materialespild eller andre risici for fysiske påvirkninger, vurderer Odsherred Kommune, at det med sikkerhed kan udelukkes, at nedgravningen af ledningen vil påvirke habitatområde nr. 243 eller andre internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Der kan i driftsfasen forventes en mindre, men positiv påvirkning af habitatområdet, fordi den samlede næringsstofbelastning af Kattegat reduceres betydeligt som følge af forbedret spildevandsrensning. Projektet vurderes ikke at berøre andre Natura 2000-områder. I tilknytning til VVM-redegørelsen er registreringer i Danmarks Miljøportal og fugleognatur.dk gennemgået for forekomster af bilag IV-arter i og omkring projektområdet. Besigtigelser, kommunens og det tidligere amts data er gennemgået for naturarealerne. Der er ingen registreringer af bilag IV-arter i besigtigelsesdata for arealerne. Øvrige offentligt tilgængelige registreringer er, ligeledes i VVM-processen, gennemgået inden for arealer omfattende afstande på op til 250 meter fra ledningstracéet og indeholder heller ikke registreringer af bilag IV-arter. I VVMredegørelsen gennemgås de potentielle bilag IV-arter, og det konkluderes, at projektet vil kunne gennemføres uden negative påvirkninger af den økologiske funktionalitet af bestandene af bilag IV-arter. Odsherred Kommune har gennem en årrække frem til 2015 fået registreret bilag IV-arter på et stort antal lokaliteter inden for kommunen. I den forbindelse er der i registreret ynglende spidssnudet i mose ved Sonnerup (G Sonnerup, S), og i småsøer inden for denne mose. Mosen ligger ved den vestlige ende af sten- og jorddiget, der krydses af udløbsledningen mellem matriklerne 3e Sonnerup By, Højby og 3a Tengslemark By, Højby ca. 100 m vest for den sydlige del af udløbsledningen. Vandrende individer af spidssnudet frø på vej til ynglelokaliteten i mosen ved Sonnerup (G Sonnerup, S) vurderes at kunne bruge diget som ledelinje og kan muligvis blive skadet i tilfælde af anlægsarbejder, der foretages i vandringsperioden. Der stilles derfor vilkår om, at anlægsarbejder ikke må foretages i de voksne padders vandringsperiode fra sidste uge i marts til 1. maj. Individer og yngleforekomsterne af spidssnudet frø, der opholder sig i mosen (G Sonnerup, S) vurderes ikke at blive påvirket af ændringerne, der foretages ved digerne. Diger er potentielle levesteder for bilag IV-arten markfirben. Markfirben er ikke registreret nær de pågældende diger, men det kan ikke udelukkes, at de findes der alligevel, idet arten er observeret andre steder på Odsherred Kommunes nordkyst. De aktuelle diger vurderes dog ikke Dispensation til ændring af diger 10/12

11 umiddelbart egnede som levested for markfirben, da de er bevokset med høj, skyggende vegetation. Diget inden for planområdet ville desuden, hvis det bevaredes, efter opførelsen af renseanlægget ligge i et område, der er forstyrret af anlæg og aktivitet, og dermed ikke vurderes egnet som levested for markfirben. De øvrige diger retableres umiddelbart efter nedgravningen. Kommunen har i sin behandling af sagen lagt vægt på, at der i særlige tilfælde jf. museumslovens 29 j stk. 2, kan gøres undtagelse fra bestemmelserne i lovens 29 a, stk. 1. Dispensation til ændring af diger 11/12

12 Bilag 3. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odsherred Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Odsherred Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail natur@odsherred.dk, der har truffet afgørelse i sagen. Odsherred Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvem kan klage? Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Dispensation til ændring af diger 12/12