Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Udviklet af: Eva Buus Jette Nicolajsen Århus social- og Sundhedsskole Århus social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 35 Olof Palmes Allé Århus N 8200 Århus N Tlf.: Tlf.: December 2007

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen hører til i følgende fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr Pædagogisk arbejde med børn og unge. FBK en kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, eller under Uddannelser på Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK ere) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for disse felter: Det drejer sig om følgende TAK er: 1. Medvirke til børn og unges udvikling 2. Igangsættelse af aktiviteter med og for børn og unge 3. Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet Uddannelsen er relevant for flere af målgrupperne i FBK en, primært dagplejere, pgu ere og pædagogmedhjælpere ansat i dagtilbud som vuggestuer, dagpleje, børnehaver, integrerede institutioner, SFO ere og fritidshjem samt medhjælpere ansat i pædagogiske dag- og døgntilbud for børn og unge. Endelig kan uddannelsesmålet have relevans for familieplejere, der har for tidligt fødte børn i pleje eller aflastning. Arbejdsfunktioner Den primære arbejdsfunktion for målgrupperne ansat i jobområdet er at medvirke til og understøtte det for tidligt fødte barns udvikling både fysisk og psykisk. Dette i et samarbejde med forældre, kolleger og andre faggrupper omkring barnet. Et stigende antal børn fødes for tidligt og udviklingen inden for det lægefaglige område gør, at flere af disse børn overlever og senere i livet skal passes i de forskellige pasningstilbud. En for tidlig fødsel kan medføre øget risiko for fysiske og psykiske senfølger/problemer. Disse senfølger kan være svære at opspore og kræver ofte en særlig observation af og opmærksomhed på barnet i forhold til dets udvikling. Mange børnelæger på børneambulatorierne og sundhedsplejersker anbefaler, at for tidligt fødte børn passes i dagpleje på grund af lavere smitterisiko samt muligheden for her at skabe trygge og overskuelige rammer. Dette betyder en særlig ud- 1 af 16

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET fordring for den enkelte dagplejer at observere barnet og være med til at sikre barnet optimal støtte i forhold til dets særlige behov. Denne udfordring kræver en særlig viden om børns normale udvikling og skærpet opmærksomhed i at kunne observere og dokumentere det enkelte barns behov. Specielt dagplejere står alene med opgaven, fordi de arbejder alene i eget hjem. Der stilles ligeledes store krav til kommunikation og samarbejde med forældre til det for tidligt fødte barn. En forældregruppe, som ofte er meget ængstelige, bekymrede og måske angste for at skulle have barnet passet udenfor hjemmet og for at miste. Forældrene kan stille anderledes forventninger til pasningen, og samspillet med disse forældre kan også kræve andet end i samarbejdet med de øvrige forældre. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige og personlige forudsætninger vil være forskellige. Der vil være forskellige forudsætninger for, hvordan det daglige samspil omkring barnet er inden for det enkelte dagtilbudsområde. Inden for daginstitutionsområdet vil pædagogmedhjælperen have daglig sparring med en uddannet pædagog, mens en dagplejer arbejder alene og skal kunne viderebringe sine observationer og dokumentationer til dagplejepædagogen. Det er vigtigt, at deltageren har viden om barnets normale udvikling. Det er endvidere vigtigt, at deltageren kan observere barnets udvikling fysisk, psykisk og social samt at deltageren kan handle på og evaluere sine observationer. Struktur Det anbefales, at deltageren, inden hun/han starter på kurset, har en grundlæggende viden om arbejdet i dagtilbud eller døgninstitutioner f.eks. uddannelsesbevis fra Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, Grundkursus for dagplejere (ikke AMU-uddannelse) eller Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder. Derudover anbefales det, at deltageren har deltagerbevis fra Samspil og relationer i pædagogisk arbejde samt Børns kompetenceudvikling 0-5 år eller tilsvarende viden om barnets normaludvikling. I forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsesmålet anbefales et splitforløb, så deltagerne kan få mulighed for at undersøge og reflektere over egen praksis og mulighed for sparring med kolleger. I forlængelse af kurset Arbejdet med for tidligt fødte børn vil det være hensigtsmæssigt at tilbyde kurset Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde 2 af 16

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Udviklingen af inspirationsmaterialet er sket ved inspiration fra Jonna Jepsen, Preem Team, som har arbejdet med at udbrede viden om for tidligt fødte børns udvikling, specielt med fokus på evt. senfølger. Vi anbefaler, at kurset tilrettelægges som split, så der er mulighed for at den enkelte deltager får tid til at arbejde med den nye viden fra dag 1 og samle erfaringer i forhold til dag 2. Erfaringerne viser, at mange af deltagerne derved får mulighed for at vende tilbage med afklarende spørgsmål eller der er dukket nye spørgsmål op. I tilrettelæggelsen af undervisningen er det vigtigt, at der skabes rum til dialog og erfaringsudveksling. Undervisningen skal give viden om mulige problemstillinger for et barn, der er født for tidligt. Det er vigtigt, at deltagerne bliver opmærksomme på, at der er mange udviklingsforløb, og at hvert barn og forældre har deres egen historie. Undervisningen tilrettelægges, så deltageren i forløbet kan arbejde med at koble viden om for tidligt fødte til den daglige pædagogiske praksis. Det anbefales, at deltagernes egne praksiserfaringer inddrages, og at der arbejdes ud fra cases, som kan relateres til den daglige praksis. Omkring samarbejde og kommunikation med forældrene er det vigtigt, at deltagerne opnår en forståelse af, hvorfor forældre til for tidligt fødte børn kan reagere meget anderledes end øvrige forældre. Der er tale om at møde både sårbare børn og sårbare forældre. Forslag til dagsplaner for forløbet: Dag 1 Velkomst, præsentation, program for kurset, fagmål m.m. Fødselsoplevelsen: barnets oplevelse, forældrenes oplevelse Hvorfor er det for tidligt fødte barn anderledes? (Fødslen, udvikling, modning, kuvøse og lignende forskellige oplevelser i den første levetid) Mulige senfølger: fysiske, psykiske og sociale Tegn og opmærksomhed på senfølger Introduktion af handleplan for det for tidligt fødte barn i dagtilbudet 3 af 16

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Dag 2 Det for tidligt fødte barn i pasningstilbud Det for tidligt fødte barn kan have andre behov for stimulering (indlæring, spisesituation, sprogudvikling, stimulering af sanser, sociale kompetencer mm.) Samarbejde med forældre og andre personaler Hjælpemidler, støtteforanstaltninger og lignende Hvordan gør jeg i min dagpleje/mit dagtilbud? case med handleplan for barnet i daginstitution. Temaer Tema 1: Fødselsoplevelsen v/ den for tidlige fødsel Tema 2: Hvordan og hvorfor er det for tidligt fødte barn anderledes Tema 3: Det for tidligt fødte barn i dagtilbud Tema 4: Samarbejde med forældre og andre fagpersoner 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Fødselsoplevelsen v/ den for tidlige fødsel Målet med temaet er, at deltagerne får en forståelse for, hvilket forløb både barn, forældre og familie har været igennem og hvordan dette forløb er meget anderledes fra det normale forløb både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt for både barn og forældre. Dette kan anskueliggøres ved, at en præmaturforælder kommer og fortæller om forventninger omkring graviditeten, følelser omkring fødslen, barnets mange undersøgelser og dets forløb: angsten for at miste, påvirkninger af familieliv og parforhold samt den manglende barselshvile og stolthed/usikkerhed over forældrerollen. Indledningen på temaet kan være definitioner på for tidlig fødsel og hvilken indflydelse fosterets alder har på overlevelseschancer og udvikling. Det er en god idé at vise billeder af børn fra det neonathale-ophold, gerne billeder af børn ved fødsel og hvordan de senere har udviklet sig. Giv også viden om, hvordan forholdene på en neonathal-afdelingen er for både barn, forældre og søskende, og hvordan afdelingen fortsat følger barnet efter udskrivelsen. 4 af 16

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Definition på en for tidlig fødsel: Uge 40 fuldbårne Uge 37 for tidligt fødte Uge 32 meget for tidligt fødte Uge 28 ekstremt tidligt fødte I forhold til forældrerollen kan flg. emner være relevante at komme ind på: Den nye forældrerolle Sikring af barnets overlevelse, hvordan vil det vokse og trives? Anerkendelse af egen intuition Graviditet afbrydes før tid => angstprovokerende fødsel => bristede drømme og forventninger Forældrerolle får vi lov at beholde barnet? Drømmebarnet hvordan bliver fremtiden? Ingen barselshvile Usikre forventninger til livet Parforholdet Evt. andre børn Tema 2: Hvordan og hvorfor er det for tidligt fødte barn anderledes Målet med dette tema er, at deltagerne får viden om, hvordan barnet fra fødslen adskiller sig fra børn født til tiden. Det drejer sig om umodenhed, belastning af nervesystemet og organerne samt påvirkning af barnet på grund af smerte, stress og tidlig adskillelse fra moderen. Deltageren skal opnå en forståelse af, hvorfor det for tidligt fødte barn er anderledes og hvordan dette viser sig i barnets adfærd. Det er vigtigt også at tale om, at for tidligt fødte børn udvikler sig forskelligt. Hvad sker der med barnet i forbindelse med fødslen: Nervesystemets, hjernens og organernes umodenhed Svækket immunforsvar Indgreb på grund af sygdom 5 af 16

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Stress og smerter Adskillelse, forældre barn samspil Mulige senfølger (sansemotorik, sprog, søvn, spisning, tilknytning, følelsesliv, samspil, adfærd) Tema 3: Det for tidligt fødte barn i dagtilbud Under dette tema er målet, at deltagerne får viden om, hvordan det for tidligt fødte barns adfærd kan adskille sig fra andre børns, og hvilke tegn i dagligdagen man skal være opmærksom på. Et vigtigt emne er, at deltageren får viden om, hvad dagtilbuddet konkret kan gøre for at støtte barnets udvikling samt viden om hvorfor tryghed, ro, og struktur er nøgleord for et for tidligt født barn. Deltageren skal kunne tilrettelægge dagen i forhold til de individuelle behov det enkelte barn måtte have. I dette tema skal der også sættes fokus på regulationsproblemer hos barnet, og hvordan disse kan vise sig og hvad man konkret kan gøre i den forbindelse ved problemer omkring søvn, gråd, spisning, motorik, opmærksomhed, kontakt, kognition og psykosocialt udvikling. Det anbefales at arbejde med Handleplan for et for tidligt født barn enten ud fra deltagerens egne erfaringer eller ud fra en case. (se bilag 2). Endelig skal deltageren have kendskab til lovgivningen i forhold til muligheder for hjælp og støtte til barnets udvikling. Her kan anbefales at anskaffe Dansk Præmatur Forenings pjece om sociallovgivningen. Den kan, sammen med en række øvrige pjecer, bestilles og/eller downloades her: Følgende punkter kan være relevante at inddrage i undervisningen under dette tema: Hvordan skabes tillid og tryghed Arbejde med døgnrytme, rutiner, ritualer, genkendelighed og forudsigelighed Give mulighed for ro Give tid Dæmpe indtryk, give barnet omsorg og kropskontakt Opmærksomhed på mange eller voldsomme sanseindtryk 6 af 16

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Skab få og gode skift/overgange Vekslen mellem fordybelse og udadvendt leg Støtte barnets stærke sider, selvværd og selvtillid Støtte sprogudviklingen Støtte sansemotorisk udvikling Tema 4: Samarbejde med forældre og andre fagpersoner Forældrene er vigtige samarbejdspartnere. Det er et vigtigt mål under dette tema at opnå en forståelse for, at forældrene kender deres barn bedst, og at de anerkendes for deres viden. Mødet med disse forældre kan være anderledes end med øvrige forældre. Det er ligeledes et vigtigt mål, at deltagerne kender til de øvrige fagpersoner, der kan støtte op omkring barnet, herunder hvilke behandlingsformer barnet kan være i, og hvordan dette indvirker på barnets udvikling. Denne viden kan samtidig bruges af dagtilbudet i forbindelse med observation af det enkelte barn i forhold til evt. senfølger. Det tværfaglige samarbejde er meget vigtigt i forbindelse med for tidligt fødte børn og en forudsætning for at sikre barnet den bedst mulige udvikling. Derfor skal deltagerne også have kendskab til behandlingsmuligheder og hele tiden være opmærksom på ændringer i barnets udvikling og være med til at justere på f.eks. handleplanen for barnet. Følgende behandlinger kan være aktuelle, at deltagerne har kendskab til: Sansemotorisk træning / stimulering Ergoterapi og fysioterapi Specialpædagogisk og psykologisk indsats Anden behandling af barnet (f.eks. kiropraktik, kranio sacral massage) I bilag 1 er der en oversigt over de anbefalinger, opmærksomhedspunkter i forbindelse med mulige senfølger, som Jonna Jepsen gør opmærksom på. 4. Litteraturliste mv. Dansk Præmatur Forening; 7 af 16

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Jepsen, Jonna; Født for tidligt en forældrehåndbog. Kbh., P. Haase & Søn Er udkommet i en revideret og udvidet 2. udgave i 2007 Jepsen, Jonna; For tidligt fødte børn. Usynlige senfølger. Kbh., Hans Reitzels Forlag 2004 Ringsted. Mette Ziemendorf (red); Meget små børn beretninger om for tidligt fødte børn. Kbh., Munksgaards Forlag 2000 Falk, Bonnie, Peter; Miraklernes tid er ikke forbi. Forlaget Gemini Vogel, I; Forskning i for tidlig fødsel, I Livsbladet 2004; 3:12-5 Ringsted, Sylvest; At blive forældre til et for tidligt født barn. Kbh.; Munksgaard, 2000 (Beretninger om for tidligt fødte børn) Mai, D; Det første år; Kbh., Rigshospitalet 2001 (Evaluering af for tidligt fødte børns første leveår efter udskrivelsen fra Neonathalklinikken til THO (Tidligt Hjemme Ordning)) Kirkebæk, Clausen, Storm, og Dyssegaard; Skrøbelig kontakt, For tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. Kbh., Dansk Psykologisk Forlag 1994 Gjesing, Gudrun; Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet i dagpleje, børneinstitution og derhjemme; Kroghs Forlag, 2004 Gjesing, Gudrun; Kroppens muligheder og kropumulige unger i indskoling, fritid og hjemme; Kroghs Forlag, 2004 Wegloop, Mette Vainer; Spliid, Lone; Leg med din baby 0-12 måneder; Kbh., Politikkens Forlag, 2006 Tóoddsdóttir, Tóra; Klodsmajor og englebørn, Kbh. Borgens Forlag, 2001 Andersen, Mette Malene; m.fl.; Ergoterapi og børn udvikling gennem aktivitet; Forlaget FADL, 2003 Roskilde Kommune, Dagpleje; For tidligt født børn i dagplejen, Tværfagligt udviklingsprojekt. Kan hentes på Andersen, John; Rasmussen, Kjeld; Gundelach, Søren; Det trygge og utrygge barn - en vejledning for dagplejen; Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde, Avnesø, Birgitte; Børn uden selvtillid; bragt i Børn og unge nr. 1, Avnesø, Birgitte; Forældre kender deres børn bedst; bragt i Børn og unge nr. 1, Sundhedsguiden; Ernæring (for tidligt fødte børn); 8 af 16

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Oversigt over usynlige senfølger og hvad kan vi gøre. Hentet fra Preem Team, Jonna Jepsen. Mulige senfølger ved for tidlig fødsel Ofte forekommende at barnet: Er hypersensitivt sart over for sansepåvirkninger/stimuli/stress Har kropslig uro og asymmetri Græder meget, utrøsteligt Er tågænger Har svært ved at registrere og regulere kropstemperatur Har svært ved at: - sove ustabilt søvnmønster, mareridt, vågner ofte, nærkontakt - spise lidt men tit, småtspisende/storspisende, smerter - Blive/holde sig rent Er ofte sygt, også kronisk Har en høj smertetolerance/manglende smertereaktion Har underudviklede basale sanseområder Har perceptuelle og kognitive vanskeligheder Har svært ved at: o Koordinere sanseindtryk o Modtage og forstå kollektive beskeder o Koncentrere sig og fastholde opmærksomheden o Kontrollere egen adfærd o Huske o Ræsonnere o Indlære Er langsom har brug for god tid Har forsinkede reaktioner Er længe om at udvikle motoriske og sproglige færdigheder 9 af 16

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Er hyperaktiv eller passiv Er aggressivt eller indesluttet Har lav energi Har manglende selvtillid Har lavt selvværd Er utryg og ængstelig tilknytning til få, separationsangst Har dårlig kontakt til andre børn søger voksenkontakt Er perfektionist Hvad kan vi gøre? Pasning: Dagpleje frem for vuggestue Dobbelt eller tripel plads i dagpleje (se også projekt fra Roskilde Dagpleje) Specieldagpleje Undgå legestue og udflugter eller tage særligt hensyn Primærperson eller støttepædagog i institution Små enheder i institution og skole Behandling m.m. Kravle, varierede bevægelsesmuligheder Fedtsyrer Massage Marte meo Udviklingsbeskrivelse (PAS, Kuno Beller) Neuropsykologisk/-pædagogisk, psykologisk, psykoterapeutisk behandling (spædbarnterapi/legeterapi) Eventyr Fri leg 10 af 16

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Ved stress, uro og overstimulering Hængekøje, vugge, kugledyne Omslutning, holde fast om, kropskontakt, massage, bad, fod - hoved tryk, rolige bevægelser Stille musik, få indtryk, pastelfarver Rytme, struktur, rutiner, ritualer, faste rammer Vekslen mellem fordybelse og udadvendt leg Forudsigelighed og forberedelse Give tid Skabe rum til ro, hvile, afstresning og afspænding Undgå lange pasningsdage Ved koncentrationsbesvær Opmærksomhedstræning Brætspil, puslespil, arbejde i hus og have, gåtur i natur, tegne/male Pædagogiske regler/opgaver mindre impulsstyring Positiv tænkning og visualisering af mål/delmål Spørgsmål om opgaven Rytme og rutiner + pauser Afpassede krav Ro, hvile, begrænsning af indtryk God almen trivsel, få bekymringer, tilstrækkelig søvn Små grupper, enkle rammer Leg og fysisk udfoldelsesmulighed Sansemotoriske øvelser Undgå sukker og tilsætningsstoffer i maden Sørg for meget frugt og grønt + essentielle fedtsyrer Fysio-/ergo-/kranio-sacral massage/osteopati Ved spiseproblemer Ro, tid, overskuelighed Stemning, ingen tvang, ikke true eller lokke 11 af 16

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bredt udvalg og indbydende mad Lad barnet spise selv Flere små måltider og afmålte portioner Findelt/flydende kost Særlige kosttilskud Behandling kranio-sacral, zoneterapi eller andet Ved sprogvanskeligheder Musik og rytmik, rim og remser Sansemotoriske øvelser Fysisk udfoldelse Trampolin hop Styrke mundmotorikken via leg Historielæsning Bruge sproget Undgå at korrigere Stimulering af sanserne i hverdagen Balancesans Rulle, vugge, gynge, hoppe, løbe, svinge, rutsche, dreje rundt, hinke, gå på ujævnt terræn, balancegang, trampolin hop, klatre i træer, cykle, kængurobold. (Redskabsbane i dagtilbudet) Berøringssans Faste tryk, reder, huler, kugledyne, vand, kropskontakt, maveleje, bage, lege med ler, sand og mudder Muskel- og ledsans Trampolin, hop, trække og skubbe, svinge, hænge, gymnastik, boldsport, leg i naturen, fysiske anstrengelser Undgå sansemæssig overstimulering Relationer reparere og genopbygge Tolke barnets signaler Tilbyde omsorg og nærvær 12 af 16

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Hjælpe med at skabe positiv kontakt til andre børn Støtte ved adskillelse fra forældre Hjælpe med at udvikle selvværd og selvtillid - acceptere og rumme barnet uden kritik og fordømmelse - succesoplevelser og fokus på stærke sider Hjælpe med at forstå og udholde egne følelser Forældre evt. terapeutisk behandling 13 af 16

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Forslag til handleplan for et for tidligt født barn i dagtilbud Handleplan for arbejdet i dagplejen med Barnets navn Daglige rutiner Samspil/adfærd Rumindretning Internt samarbejde i dagplejen Tværfagligt samarbejde (herunder udredning, træning og behandling) 14 af 16

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Samarbejde dagpleje/hjem Ansøgning(er) om tiltag/støtte/hjælpemidler Andet Medhjælper Forældre 15 af 16

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Overvejelser/spørgsmål/refleksion i sammenhæng med arbejdet med handleplan Hvilke stærke sider har barnet? Er det f.eks. kreativt, indlevende, omsorgsfuldt, empatisk, kærligt, intuitivt, følsomt? Hvordan er barnets kontakt til andre børn? Hvordan er barnets kontakt til voksne? Hvordan er barnets fysiske, motoriske og sansemæssige udvikling? Får barnet sansemotorisk træning og stimulering? Hvordan er barnets sprogudvikling? Viser barnet tegn på særlige vanskeligheder og frustrationer? Hvis, hvordan reagerer barnet? Hvordan er barnets familiemæssige forhold Hvordan er barnets forhold til mad og spisning? Hvor mange timer er barnet i dagtilbud hver dag? 16 af 16

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte

Læs mere

Til institutioner og dagplejere

Til institutioner og dagplejere Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed

Læs mere

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF

RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF. 72 36 72 10 En lille vuggestue til 12 børn i dejlige lyse omgivelser med vægt på omsorg tryghed trivsel udvikling - forudsigelighed

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Startdato Titel Tilmeldingsfrist Antal dage Kursusnr. 24. august 2016 Samspil og relationer - AFTEN 1. august dage e16pa24081

Startdato Titel Tilmeldingsfrist Antal dage Kursusnr. 24. august 2016 Samspil og relationer - AFTEN 1. august dage e16pa24081 Kursuskalender 2016 Pædagogisk arbejde med børn og unge Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato Titel Tilmeldingsfrist

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44800 Udviklet af: Lissi Bak Pedersen Kursusafdelingen ved Social

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409 Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409 Kontakt mig gerne for uforpligtende besøg. Velkommen til min dagpleje. Mine åbningstider:

Læs mere

Kursuskalender 2017 Pædagogisk arbejde med børn og unge Afdeling i Aarhus

Kursuskalender 2017 Pædagogisk arbejde med børn og unge Afdeling i Aarhus Kursuskalender 2017 Pædagogisk arbejde med børn og unge Afdeling i Aarhus Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. Startdato Titel Tilmeldingsfrist

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk Født for tidligt Relevant sociallovgivning Dansk præmatur Forening www.praematur.dk vant sociallovgivning.indd 1 24-05-2007 18:57:55 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 3. udgave.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en

Læs mere

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år. S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere