Til institutioner og dagplejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til institutioner og dagplejere"

Transkript

1 Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere

2 Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn i hhv. institutioner og dagpleje. Børn født før udgangen af 37. graviditetsuge er født for tidligt, og før 28. fulde uge er der tale om ekstremt for tidligt fødte. Når et barn fødes for tidligt, er der risiko for fx hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-/ tarmproblemer, infektioner m.m. Nogle af problemerne kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover. Mange af de for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for særlig støtte, evt. i form af ekstra normering på barnets stue eller en støttepædagog tilknyttet barnet. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i indkøringsfasen, men ofte i hele institutionsperioden og op igennem skoletiden. Denne pjece er tænkt som en kort introduktion. Har du lyst til at læse mere om for tidligt fødte børn, henviser vi til litteraturlisten. 2

3 Hvordan er barnet anderledes Når et for tidligt født barn begynder i institution/dagpleje, vil det i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger, inden barnet starter i institution, men i visse tilfælde viser de sig først senere. Et for tidligt født barn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker etc. Barnet kan blive utrygt, miste overblikket, blive forvirret og bange i en given situation. Det kan komme til udtryk ved, at barnet græder, reagerer voldsomt eller trækker sig ind i sig selv. Det har her stort behov for voksenkontakt (primærpersoner). De bagvedliggende årsager kan være henholdsvis sanseintegrationsproblemer og/eller en grundlæggende angst og utryghed. 3 Sanseintegrationsproblemer Pga. negativ påvirkning af det umodne nervesystem i behandlingsforløbet på sygehuset har et for tidligt født barn ofte sanseintegrationsproblemer, som gør det svært for barnet at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. Derfor kan det være overordentlig vanskeligt for barnet at være omgivet af mange mennesker og meget uro. Barnet kan nemt stresses, hvilket bl.a. kan vise sig ved motorisk uro, faren omkring uden mål og mening (hyperaktivitet), aggression, gråd eller indesluttethed og tilbageholdenhed. Barnet kan have svært ved at fastholde opmærksomheden og koncentrationen i længere tid ad gangen, fx ved leg, spisning, påklædning, højtlæsning og samtale. Det

4 kan ikke altid overskue leg og aktiviteter med andre børn, det kan have svært ved at holde den røde tråd i legen, og det kan nemt blive afledt og forstyrret af flere samtidige indtryk. Barnet kan reagere, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Det har brug for at vide, hvad der skal foregå gerne i god tid, ligesom det har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er alt sammen med til at strukturere hverdagen for barnet, så den ikke bliver kaotisk og forårsager stress. Det er meget almindeligt, at barnet ikke reagerer på sansemæssig overstimulering i løbet af dagen, men først når det kommer hjem i trygge rammer. Her kan barnet blive aggressivt, det kan have svært ved at falde til ro, eller det kan græde. Nogle gange kan reaktionen også komme om natten. Angst og utryghed Tidlig traumatisering ligger typisk til grund for den angst og utryghed, et for tidligt født barn kan være plaget af. Angsten for det nye og ukendte kan betyde, at barnet ved nye fællesaktiviteter bare ønsker at være tilskuer eller at være i periferien, indtil det er parat til at være med. De ubehagelige oplevelser i indlæggelsesperioden kan skabe mareridt og andre søvnproblemer. Det er ikke ualmindeligt, at et for tidligt fødte barn er bange for at falde i søvn. Barnets tidlige negative erfaringer med nye mennesker kan betyde, at det knytter sig meget tæt til få personer, som det har svært ved at give slip på, og at det ikke så nemt kan føle tryghed sammen med andre. 4

5 Ture til nye og ukendte steder samt gæstedagpleje og legestue kan være angstprovokerende for barnet. Det er vigtigt at bemærke, at der altid vil være gradsforskelle mht. senfølger. De for tidligt fødte børn er i lighed med alle andre børn forskellige. Nogle kan have voldsomme senfølger, andre kan have dem i mindre grad, og andre igen måske ingen. Forskellen kan i nogle tilfælde fx ligge i, om barnet er lidt, meget eller ekstremt for tidligt født. Som en tommelfinger-regel kan man sige, at jo tidligere barnet er kommet til verden, jo større er risikoen for diverse senfølger. En meget lav fødselsvægt i forhold til det forventede kan også være årsag til senfølger. Senfølger kan være: sen motorisk udvikling problemer med at integrere sanseindtryk hyperaktivitet hypoaktivitet/passivitet sproglige forstyrrelser DAMP og andre hjernedysfunktioner adfærdsvanskeligheder skrøbelig og ustabil psyke følelsesmæssige problemer separationsangst grundlæggende angst og utryghed koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer svækket hukommelse, både korttidsog langtidshukommelse spastiske lammelser syns- og hørehandicap problemer med mave-tarmsystemet, herunder spiseforstyrrelser kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse astma og astmatisk bronkitis svækket immunforsvar ustabilt søvnmønster Årsager til barnets vanskeligheder Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger. Derudover er hjernen og centralnervesystemet umodent ved fødslen, og i udviklingsforløbet uden for livmoderen en der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og 5 motorik. Også de indre organer er umodne ved fødslen, og det kan give spise- og fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter. Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar, hvilket for mange betyder, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse.

6 Forældresamarbejde Når et for tidligt født barn lægges i kuvøse, indgår forældrene i et tæt samarbejde med et team af fagfolk. De er fra hospitalstiden vant til åben og direkte kommunikation, og de har som regel søgt megen information om for tidligt fødte. Forældrene er fra barnets første færd vant til at tolke dets svage signaler, og de har en god fornemmelse af dets behov. Forældre til et for tidligt født barn har været meget igennem og er ofte mere hudløse end andre forældre. De er givetvis mere opmærksomme end normalt mht. barnets udvikling, både fysisk, psykisk og socialt. Der er også præmaturforældre, der ikke ønsker at oplyse og tale om den for tidlige fødsel, oftest fordi de mener, at barnet skal have lov at starte i institution uden på forhånd at være stemplet som potentielt dårligt fungerende på et eller flere områder. Men manglende informationer kan gøre det vanskeligt for det pædagogiske personale at møde og forstå barnet, og dermed bliver det også svært at tilbyde barnet den pædagogiske støtte, som lige præcis dét barn har brug for. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at tale med forældrene om disse forhold, så pædagoger/dagplejere og forældre kan mødes i fælles forståelse af barnets behov og arbejde mod fælles mål. Det er under alle omstændigheder vigtigt med åbenhed og dialog omkring barnet. Det kan være en god idé, at der er en daglig kontakt mellem barnets primærpersoner og forældrene, enten ved en kort samtale ved afhentning af barnet eller ved at notere diverse observationer i en lille bog. Forældrene er i mange tilfælde specielt opmærksomme på mad og søvn, idet det fra dag 1 har handlet om, at barnet tog på, og at det udviklede en fast søvnrytme. Ligeledes kan det være en god idé, hvis primærpersonerne noterer sig barnets adfærd i forskellige situationer og fx en gang om måneden drøfter barnets udvikling med forældrene. 6

7 En god dag for barnet kan opnås ved at man derhjemme har god tid til barnet om morgenen forældrene har god tid til aflevering af barnet i institutionen/dagplejen der hele dagen igennem er god tid til barnet det så vidt muligt er den samme pædagog/medhjælper, der modtager barnet hver morgen, og at der i øvrigt sker det samme hver morgen der er en fast rytme i dagligdagen, så barnet hele tiden ved, hvad der skal ske veksle mellem fordybelse og fri leg. Det giver barnet en fast struktur og mulighed for at finde ro og få samling på sig selv undgå at presse barnet til noget, det ikke er parat til. At tolke barnets signaler, hvad enten det udtrykker sig verbalt eller via kropssprog barnet har en fast plads ved bordet og i garderoben der ikke bliver råbt ad barnet, hverken hjemme eller i institutionen. Det er for voldsomt for et psykisk skrøbeligt barn barnet ikke er omgivet af for mange børn og voksne, og at det har rolige omgivelser. Derfor er det en god idé med en lille institution med få børn og små overskuelige forhold. I dagplejen vil turen i legestue sandsynligvis være for overvældende* udflugter begrænses mest muligt, både af hensyn til den faste rytme og for at undgå overstimulering* reserve-/gæstedagpleje begrænses eller undgås* barnet forberedes grundigt på nye ting, inden de sker. Virkeligheden skal svare til forventningerne barnet ved, hvornår det bliver hentet. Det giver struktur og indfriede forventninger Man kan i hverdagen gøre meget for at gøre livet bedre for et for tidligt født barn med særlige behov. Men barnets særlige behov skyldes ofte dysfunktioner og ubalancer, som det er muligt at komme til livs. Får barnet hjælp til at genoprette kroppens og nervesystemets funktioner og til at bearbejde de dybtliggende traumer, vil det ikke længere have særlige behov (se handlemuligheder her: *forældre kan søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved dagplejers sygdom og ferie samt ved særaftaler om fx at holde barnet hjemme fra legestue og udflugter 7

8 Litteraturliste Avnesø, Birgitte Født for tidligt, Børn og Unge 1/2001 Bagger, Mia Ikke helt som de andre om børn, der falder mellem to stole, Special-pædagogisk forlag 1995 Gjesing, Gudrun Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet i dagpleje, børneinstitution og derhjemme, Kroghs Forlag 2004 Glahn, Abelone For tidligt ude, Job & Børn 15/2000 Greisen, Gorm Meget for tidligt fødte børn, Månedsskrift for praktisk lægegerning 1994; vol. 72 (7), side Jepsen, Jonna For tidligt fødte børn usynlige senfølger, Hans Reitzel 2004 Mortensen, Lise På livets yderste kant, Vores Børn juni 2001, si Stjernqvist, Karin Född för tidigt. Hur går det sedan?, Natur och Kultur 1999 Tóroddsdóttir, Tóra Klodsmajorer og englebørn Børns motoriske udvikling og sanseintegration, Borgens Forlag, 2001 Se udbygget litteraturliste på Dansk Præmatur Forening Foreningen har bred erfaring med og god indsigt i for tidligt fødte børns vanskeligheder og behov. En veludbygget emnerådgivning står gratis og anonymt til rådighed for alle, og et fagpanel er til rådighed for alle medlemmer. Yderligere information fås på eller ved at ringe til foreningen på nedenstående telefonnummer. Møllevangen Hinnerup Tlf.: Mandag, onsdag og fredag kl Tirsdag og torsdag kl

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk Født for tidligt Relevant sociallovgivning Dansk præmatur Forening www.praematur.dk vant sociallovgivning.indd 1 24-05-2007 18:57:55 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 3. udgave.

Læs mere

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Født for tidligt? Til sygehuspersonale

Født for tidligt? Til sygehuspersonale Født for tidligt? Til sygehuspersonale 1 Hvem er vi? Dansk Præmatur Forenings formål er at støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15

PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15 PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE Børn og Unge 23.10.15 INFO OM PROJEKTGRUPPE Siden 10. april 2015 er der arbejdet målrettet med, at: Indhente viden om præmature og small for date Indhente

Læs mere

Født for tidligt. Til praktiserende læger og sundhedsplejersker. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til praktiserende læger og sundhedsplejersker. www.praematur.dk Født for tidligt Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 2. udgave. 1. oplag 2007 Oplag: 5.000

Læs mere

Født for tidligt. barnet i skole og SFO. www.praematur.dk

Født for tidligt. barnet i skole og SFO. www.praematur.dk Født for tidligt barnet i skole og SFO Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. udgave. 1. oplag. November 2006 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker

Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Vi har noget på hjerte I Danmark fødes godt 7% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40084 Udviklet af: Eva Buus Jette Nicolajsen Århus social- og Sundhedsskole Århus

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter For tidligt fødte børn I Danmark fødes ca. 7,5 % af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4.500 børn om året eller ca.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Vuggestuen Heimdalsvej

Vuggestuen Heimdalsvej Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen?

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Af Anne Marie Klysner Møller og Jonna Jepsen, Rafael Centeret. Denne artikel har til hensigt at bidrage til, at man med rolig iagttagelse kan være

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Værdier: Virksomhedsplan

Værdier: Virksomhedsplan Værdier: Virksomhedsplan 1 Visioner: Virksomhedsplan Mine visioner er at skabe en privat dagpleje, hvor forældre trygt kan aflevere deres barn. Det vil jeg gøre ved tæt forældresamarbejde, hvor barnet

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen?

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Af Anne Marie Klysner Møller, Rafael Centeret. Gennem personlig erfaring med min egen søns skolegang og via arbejdet som emnerådgiver i Dansk Præmatur

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bogen om barnets signaler

Bogen om barnets signaler Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus

Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Institutionsstart Agenda Introduktion Hvad er en god indkøring? Institutionens opgaver Før, under og efter indkøring Forældres opgaver Før, under

Læs mere

Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune

Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny Sundhedsplejerske Kirsten Hilligsøe Thomsager Høre/tale konsulent Sanne Thoudahl Lundqvist Høre/tale

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Arbejdet med førskole i Sneglehuset Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Sansestimulerende hjælpemidler

Sansestimulerende hjælpemidler Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

For tidligt fødte i Skole og SFO

For tidligt fødte i Skole og SFO For tidligt fødte i Skole og SFO Indhold Fakta og de særlige forudsætninger... 3 De særlige kendetegn... 5 Hvad er senfølger... 5 Forældre til for tidligt fødte børn... 8 Forberedelse til skolestart...

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Hverdagslivstema bleskift.

Hverdagslivstema bleskift. Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro

Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro BØRN OG UNGE Forord Baggrunden for denne pjece er, at det kan være rigtig svært at starte på noget nyt. For barnet der skal i skole kan det være svært at lære

Læs mere

Min familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011).

Min familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011). Musikdagplejer Louise Østergaard Nielsen Klintevej 60 6000 Kolding Åbningstider: Mandag Torsdag: 6.30-16.15 Fredag: 6.30 15.30 Fakta om mig og min familie Jeg er født i 1983. Jeg har arbejdet som dagplejer

Læs mere

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen Dagplejen Dagtilbudsafdelingen Velkommen 2 3 Pædagogiske læreplaner Vi byder jer og jeres barn velkommen i dagplejen i Viborg Kommune. I dagplejen modtager vi børn i alderen 0 3 år. Børnene kan blive i

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt

Læs mere

Hvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn?

Hvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn? Hvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn? Af Jonna Jepsen, forfatter til en række bøger om for tidligt fødte børn samt stifter af Dansk Præmatur Forening, Preem Team og Rafael Centeret

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere