Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk

Transkript

1 Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk

2 Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/ ,2 % havde mindst 1 bemærkning til mindst en motorisk funktion 8,1 % havde 3 eller flere sundhedsplejersken.dk

3 Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/ ,2 % havde mindst 1 bemærkning til mindst en motorisk funktion 8,1 % havde 3 eller flere sundhedsplejersken.dk

4 Fysisk aktivitet og læring Konsensusrapport fra en konference holdt i oktober med en snes forskere fra Skandinavien. Erklæring: En dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Fysisk aktivitet forbedrer kognition problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, hukommelse og opmærksomhed sundhedsplejersken.dk

5 Kinæstetisk sans handler om: Kropsbevidsthed Muskel/ led spænding Muskel/led afspænding

6 Kinæstetisk Sans Barnet virker svagere/ stærkere end andre børn Har et for løst greb Bliver hurtigt træt Falder ofte (blå mærker/sår på benene) Dårlig kropsfornemmelse Spiser grimt Svært ved at klæde sig på Svært ved at hælde f.eks. mælk op i en kop

7 Kinæstetisk sans stimuleres f.eks. ved: At trække leddene fra hinanden og presse dem sammen Hop i trampolin Hop i puder Grave i jord Alt hårdt fysisk arbejde Trække eller skubbe en trækvogn med læs på Svinge i tov Hænge i en ribbe eller en stang Lege skjul / kunne gemme sig Spille bold / fodbold Gå til gymnastik Svømning

8 Vestibulær sans handler om: Balance Højde Fart Rum/ retning

9 Vestibulær sans Barnet føler ubehag ved at blive svinget rundt Virker kluntet, støder ofte ind i ting Kan gynge og snurre rundt usædvanlig lang tid uden at blive svimmel Afskyr balance aktiviteter Svært ved at stå på ét ben Unaturligt bange for at falde ned Svært ved at gå op og ned ad trapper Svært ved at lære at cykle Rum/retnings usikkerhed

10 Vestibulær sans stimuleres f.eks. ved: Alle former for bevægelse Rulle, vugge Gynge Svinge, dreje rundt Rutsche Hoppe, hinke Løbe Gå på ujævnt terræn Karruseltur Gå på streg / line Gå på væltede træstammer Cykle Svømning

11 Taktil sans handler om: Berøring Fysisk kontakt

12 Taktil Sans: Barnet undgår berøring Barnet kan ikke lide at kæle (dog vil det gerne med mor og far) Barnet bliver irriteret, aggressivt hvis nogen kommer til at skubbe Vil hellere selv røre end blive rørt Reagerer negativt på nyt tøj Foretrækker bestemt tøj Afskyr en bestemt konsistens af mad Isolerer sig fra andre børn Skubber af og til de andre børn/voksne væk Kan ikke lide at gå på bare fødder Kan ikke lide at lege med fingermaling og ler Kan ikke lide at blive smurt ind i creme

13 Taktil sans stimuleres f.eks. ved : Dybe tryk Børste, klappe, massere Frottere kraftigt efter bad Faste knus Pakke ind i dynen Pudekamp Spise mad af fast konsistens tygge kraftigt Bage Lege med trylledej Lege med ler Lege med mudder Lege med vand Svømning

14 Små børn søger forudsigelighed og lovmæssighed Små børn søger mening Små børn søger fællesskab med andre mennesker

15

16 Kilder til små børns læring Udforskning og eksperiment - barnet som forsker Gentagelse uden gentagelse Spontan efterligning - identifikationsmodeller

17 Kriterier Fleksibilitet Tydelighed Inspiration / udfordringer

18 Rammerne Organisering Fysiske rammer Roller i sammenspil børnene

19 Overordnede retningslinjer Tillid møde barnet med positive forventninger Respekt tage det lille barn seriøst, undgå krænkelser, anerkende og bekræfte Opmærksomhed være til rådighed, reagere tydeligt på børnenes signaler

20 Styreformer Direkte fysisk styring Direkte verbal styring Fysiske rammers styring Organisering og tilrettelæggelse Regler og ritualer Identifikationsmodeller Katalysatorstyring Dialog / forhandling

21 Vigtige udviklingsområder Motorik Kropssanser og kropsbevidsthed Omverdensforståelse - struktur i tid og rum Sprog og begreber Sociale kompetencer samarbejdsevne Tillid og empati Koncentration og fordybelse Problemløsning og kreativitet Rytmesans og musikalitet Selvtillid og selvværd

22 Udviklingstendenser Udvikling fra bøjet mod strakt Udvikling oppefra og nedefter Udvikling indefra og udefter Udvikling i lemmerne fra indaddrejet til udaddrejet

23 Vigtige reflekser Hændernes griberefleks Føddernes griberefleks Babinski-refleksen Moro-refleksen Den asymmetriske toniske halsrefleks Den symmetriske toniske halsrefleks Gangrefleksen Faldreflekser

24 Væsentlige principper Tilpasningen til nye erfaringer afhænger af tidligere erhvervede funktioner Tidligere funktioner ændres gennem samordningen med nye erfaringer, som medfører funktioner på stadigt højere niveauer Samordningen med funktioner på højere niveau påvirker og modner funktioner på lavere niveauer.

25 En dynamisk udviklingsbeskrivelse 1. Fase: Mobilitet 2. Fase: Stabilitet 3. Fase: Samordning af mobilitet og stabilitet 4. Fase: Den færdigudviklede koordination Udviklingsforløbet kan beskrives som en spiralproces

26 Bevægelsesleg om Astrid Gøssels arbejdsmetode Udgangspunkt i barnet der hvor det er: Barnets motivation Barnets egne bevægelsesmønstre og -rytme Barnets erfarings- og begrebsverden Barnets ideer og initiativer Barnets spontane musikalske udtryk

27 Rammerne Rummets indretning Tilrettelæggelse ansvarsfordeling, rammeplan, ideer Redskaber og instrumenter Placering og bevægelse i rummet Rytme og valg af musik Dialogstyring