STUDIEORDNING AUGUST 2018 PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE I OPTOMETRI
|
|
- Andreas Knudsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING AUGUST 2018 PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE I OPTOMETRI
2 Indhold 1. Studieordningens rammer... 4 Uddannelsens formål... 4 Uddannelsens niveau og omfang... 4 Titel... 4 Ikrafttrædelsesdato... 5 Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen... 5 Ansøgere til uddannelsen skal opfylde bestemte adgangskrav, for at kunne blive optaget Uddannelsens struktur og uddannelseselementer... 5 Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver... 5 Kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer... 8 Valgfri uddannelseselementer (valgfag)...42 Praktik...45 Regler for praktikkens gennemførelse Praktikaftale og godkendelse af praktikstedet Krav til klinisk vejleder Krav til praktikstedet første praktikperiode Krav til praktikstedet anden praktikperiode...47 Undervisnings- og arbejdsformer...48 Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Prøver og eksamen på uddannelsen...48 Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering...48 Placering af prøverne i uddannelsesforløbet...50 Førsteårsprøven...55 Krav til skriftlige opgaver og projekter Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?...56 S i d e 2 61
3 Krav til det afsluttende bachelorprojekt...56 Anvendelse af hjælpemidler...57 Særlige prøvevilkår...57 Syge- og omprøver...57 Det anvendte sprog ved prøverne...58 Studiestartprøven...58 Brug af egne og andres arbejder (plagiat)...59 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Andre regler for uddannelsen...59 Regler om mødepligt...60 Merit...60 Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel...60 Kriterier for vurdering af studieaktivitet...60 Udskrivning ved manglende studieaktivitet...60 Dispensationsregler...60 Klager...60 S i d e 3 61
4 1. Studieordningens rammer Denne studieordning er fælles for og fastlagt i fællesskab af følgende institutioner: For uddannelsen gælder følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i optometri (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i optometri er at kvalificere den studerende til at kunne planlægge, udføre og dokumentere optometriske opgaver inden for synskorrektion og anden behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så den studerende herved opnår handlekompetence inden for det optometriske professionsområde. Uddannelsens niveau og omfang Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme (bachelorniveau). Uddannelsen er tilrettelagt som en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Titel Uddannelsen giver ret til at anvende titlen professionsbachelor i optometri. Den engelske titel er Bachelor in Optometry (B.Optom.). S i d e 4 61
5 Den færdiguddannede autoriseres som optometrist i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed. Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2018 og har virkning for studerende, som optages på uddannelsen fra og med studiestart efteråret Overgangsordninger Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før august 2018 skal færdiggøre uddannelsen efter studieordningen fra august Studerende, der er optaget før august 2018, og som får tilladelse til at tage et eller flere semestre igen eller har været på orlov, vil blive omfattet af den studieordning, som efter en konkret vurdering, giver den studerende bedst mulighed for at gennemføre uddannelsen. 2. Optagelse på uddannelsen Ansøgere til uddannelsen skal opfylde bestemte adgangskrav, for at kunne blive optaget. Adgangskravene til uddannelsen fremgår af bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bilag Uddannelsens struktur og uddannelseselementer Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer (195 ECTS-point), heraf teoretiske og kliniske uddannelseselementer på uddannelsesinstitutionen (105 ECTS-point) og uddannelseselementer i praktik (90 ECTS-point), valgfrie uddannelseselementer (5 ECTS-point) og et afsluttende bachelorprojekt (10 ECTSpoint). Oversigt over typer af uddannelseselementer fordelt på ECTS-point Elementer ECTS-point Undervisning Praktik I alt Obligatoriske uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer (valgfag) 5-5 Bachelorprojekt I alt Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver S i d e 5 61
6 Uddannelsen er opbygget af en række uddannelseselementer, hvis rækkefølge er fastlagt i et forløb over syv semestre. Undervisningen veksler mellem at blive varetaget på uddannelsesinstitutionen og i praktik. Alle uddannelseselementer afsluttes med en prøve. En prøve kan udprøve et eller flere uddannelseselementer. Her følger en oversigt over den tidsmæssige placering af uddannelsens uddannelseselementer. S i d e 6 61
7 7. sem. 7. sem. 6. sem. 5. sem. 5. sem. 4. sem. 3. sem 2. sem. 1. sem. Oversigt over uddannelsen fordelt på uddannelseselementer OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Uddannelseselementer og ECTS fordelt på kerneområder Kerneområder Uddannelseselementer Total ECTS UV ECTS Praktik ECTS 1. Grundlæggende Videnskab (GV) 10 Grundlæggende videnskab Grundlæggende videnskab Humanvidenskab (HV) 10 Humanvidenskab Optik (O) 5 Optik Visuel videnskab (VV) 15 Okulær anatomi og fysiologi Visuel optik Okulær patologi og farmakologi (OPF) 10 Okulær patologi og farmakologi Okulær patologi og farmakologi Optometri (OPT) 95 Refraktion Refraktion 2 - og ergooptometri Binokulært syn, svagsyn og skelen Klinisk refraktion Klinisk optometri - Refraktion og binokulært syn Kontaktlinser Kontaktlinser Klinisk optometri - Kontaktlinser Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik (BTV) 25 Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Lovgivning og handel (LH) 25 Lovgivning, patient/kunde relation, -kommunikation og -etik 1 Lovgivning, patient/kunde relation, -kommunikation og -etik 2 9. Valgfri uddannelseselementer Bachelorprojekt S i d e 7 61
8 Kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer. Uddannelsen indeholder otte kerneområder, hvorunder der er et eller flere uddannelseselementer. Oversigt over uddannelsens kerneområder fordelt på ECTS-point Kerneområder ECTS-point Undervisning Praktik I alt Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik (BTV) Grundlæggende videnskab (GV) Humanvidenskab (HV) Lovgivning og handel (LH) Okulær patologi og farmakologi (OPF) Optik (OT) 5 5 Optometri (OPT) Visuel videnskab (VV) I alt Under hvert kerneområde er der udarbejdet et eller flere uddannelseselementer. S i d e 8 61
9 Oversigt over uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer fordelt på ECTS-point Kerneområde Obligatoriske uddannelseselementer ECTS-point Undervisning Praktik I alt OPT Binokulært syn, skelen og svagsyn BTV Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik BTV Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik BTV Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik GV Grundlæggende videnskab GV Grundlæggende videnskab HV Human videnskab OPT Klinisk optometri - Kontaktlinser OPT Klinisk optometri - Refraktion og binokulært syn OPT Klinisk refraktion OPT Kontaktlinser OPT Kontaktlinser LH Lovgivning og handel LH Lovgivning og handel VV Okulær anatomi og fysiologi OPF Okulær patologi og farmakologi OT Optik 5 5 OPT Refraktion OPT Refraktion 2 og ergooptometri VV Visuel optik 5 5 I alt S i d e 9 61
10 1. Kerneområde: Grundlæggende videnskab (GV) Studieindsats: 10 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig, de for uddannelsen nødvendige, grundlæggende kompetencer indenfor statistik, videnskabelig metode, kritisk kildesøgning samt epidemiologi. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Grundlæggende videnskab 1, 5 ECTS-point, 2. semester Grundlæggende videnskab 2, 5 ECTS-point, 5. semester Mål og læringsmål for kerneområdet: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Videnskabelig metode, herunder litteraturlæsning og -søgning, studiedesign, deskriptiv statistik og statistisk inferens, kvalitativ forskning og metode og redskaber til opgaveskrivning. Epidemiologiske grundbegreber. Den studerende har viden om: Teori og metode i de forskellige faser i en videnskabelig undersøgelse. Etiske og juridiske retningslinjer for videnskabelige undersøgelser. Hovedretninger inden for videnskabsteori. Den studerende har viden om og forståelse for: Beslægtede fagområders videnskabelige undersøgelser med henblik på at afdække problemstillinger inden for det optometriske virkefelt. Vurdere kilders videnskabelige kvalitet. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Metodemæssige og epidemiologiske perspektiver inden for det optometriske virkefelt. Foretage og dokumentere litteratursøgning. Opstille problemformuleringer og hypoteser samt vælge og begrunde videnskabelige metoder til analyse af praksisnære og teoretiske problemstillinger. Estimere stikprøvestørrelse og indsamle data samt anvende, vurdere og analysere ved hjælp af deskriptiv statistik og statistisk inferens. Anvende terminologi fra videnskabelig metode og epidemiologi til formidling af faglige problemstillinger til fagfæller. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger teoretisk og i klinisk praksis. Deltage i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med afsæt i videnskabelig metode. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, kompetencer og færdigheder i relation til videnskabelig metode. S i d e 10 61
11 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 2. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Grundlæggende videnskab 1 Den studerende har grundlæggende teoretisk og praksisnær viden om: Videnskabelig metode, herunder litteraturlæsning, studiedesign, deskriptiv statistik og statistisk inferens og grundlæggende redskaber til opgaveskrivning. At foretage kritisk læsning af litteratur. Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Epidemiologiske grundbegreber. Foreslå videnskabelige metoder og redskaber til løsning af simple problemstillinger. Analysere og konkludere på baggrund af deskriptiv statistik og statistisk inferens. Anvende terminologi fra videnskabelig metode og epidemiologi til formidling af faglige problemstillinger til medstuderende og undervisere. Håndtere videnskabelig metode inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over betydningen af biostatistik og epidemiologi i eget videre uddannelsesforløb. Deltage i fagligt samarbejde med afsæt i videnskabelig metode. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, kompetencer og færdigheder i relation til biostatistik og epidemiologi. S i d e 11 61
12 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssige placering: 5. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Grundlæggende videnskab 2 Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Litteratursøgning, kvalitativ forskning, estimering af stikprøvestørrelse og redskaber til opgaveskrivning. Den studerende har forståelse for: Anvendelse af teori og metode i de forskellige faser i en videnskabelig undersøgelse og kan reflektere over processen i forhold til det optometriske virkefelt. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Beslægtede fagområders videnskabelige undersøgelser med henblik på at afdække problemstillinger inden for det optometriske virkefelt. Den studerende har viden om: Etiske og juridiske retningslinjer for videnskabelige undersøgelser. Hovedretninger inden for videnskabsteori. At vurdere og reflektere over kilders videnskabelige kvalitet. Foretage og dokumentere litteratursøgning. Opstille problemformuleringer og hypoteser samt vælge og begrunde videnskabelige metoder til analyse af praksisnærer og teoretiske problemstillinger. Estimere stikprøvestørrelse og indsamle data samt anvende, vurdere og analysere deskriptiv statistik og statistisk inferens. Anvende terminologi fra videnskabelig metode og epidemiologi til formidling af faglige problemstillinger til fagfæller. Reflektere over metodemæssige og epidemiologiske perspektiver inden for det optometriske virkefelt. Deltage i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med afsæt i videnskabelig metode. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, kompetencer og færdigheder i relation til videnskabelig metode. S i d e 12 61
13 2. Kerneområde: Humanvidenskab (HV) Studieindsats: 10 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du erhverver dig grundlæggende kompetencer inden for de naturvidenskabelige- og sundhedsfaglige områder, der relaterer til optometri og kommunikation med andre sundhedsprofessioner samt dine fremtidige patienter. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Humanvidenskab, 10 ECTS-point, 1. semester Mål og læringsmål for kerneområdet samt mål og læringsmål for uddannelseselementet: Den studerende har teoretisk viden om: Biokemi med relevans for det optometriske virkefelt. Celler, væv, organer og organsystemer med relevans for det optometriske virkefelt. De overordnede sygdomsmønstre i Danmark samt de begreber, der anvendes ved beskrivelse af sygdomme. Basal sygdomslære og aldring. Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Mikroorganismer i forhold til infektionssygdomme og hygiejne. Den studerende har forståelse for: De generelle principper for nedarvning af egenskaber og sygdomme. Sammenhængen mellem kemi, biologi og kroppens anatomi, fysiologi og patologi. Foretage enkle biologiske undersøgelser til brug i undervisningen. Vurdere hygiejniske problemstillinger. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger inden for kemi, biologi, hygiejne og kroppens anatomi, fysiologi og patologi til medstuderende og undervisere. Indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere om øvelser og rapportskrivning. Reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 13 61
14 3. Kerneområde: Optik (O) Studieindsats: 5 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig de for uddannelsen nødvendige, grundlæggende kompetencer indenfor geometrisk- og fysisk optik således, at du bliver i stand til at kunne analysere og beregne optiske problemstillinger af betydning for optometri. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Optik, 5 ECTS-point, 1. semester. Mål og læringsmål for kerneområdet: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Lys samt lysets afbøjning, brydning, diffraktion og interferens. Aberrationer. Absorption og transmission / filterglas og overfladebehandlinger. Den studerende har praksisnær viden om: Fotometri og laser med betydning for det optometriske virkefelt. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Emnerne i forhold til det optometriske virkefelt. Selvstændigt anvende, beregne og skitsere lysets vej igennem linser, der knytter sig til det optometriske virkefelt. Demonstrere lysgang i enkle modeller på lysbænk. Formidle faglige problemstillinger inden for optik til medstuderende og undervisere. Reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 14 61
15 4. Kerneområde: Visuel videnskab (VV) Studieindsats: 15 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig de for uddannelsen nødvendige kompetencer indenfor okulær anatomi og fysiologi, fysiologisk/visuel optik og visuel psykofysik og perception, så du opnår en grundig forståelse af øjets og det visuelle systems strukturer, komponenter og især funktion. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Okulær anatomi og fysiologi, 10 ECTS-point, 2. semester & Visuel optik, 5 ECTS-point, 2. semester Mål og læringsmål for kerneområdet: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Øjets og øjenomgivelsernes makro- og mikroanatomi. Neuroanatomi af betydning for øjet og synet. Øjets og øjenomgivelsernes fysiologi. Neurologiske funktioner af betydning for øjet og synet. Synsprocesser. Udvalgte undersøgelser til påvisning af øjets og synets funktioner. Vævets absorbtionsevne i forhold til lys og dets skadelige virkning. Ametropier i korrigeret og ikke-korrigeret tilstand. Enkle og avancerede brilleglas. Brilleglas betydning for billeddannelse, akkommodation og vergens. Anisometropi og aniseikoni. Den studerende har forståelse for: Øjets anatomiske opbygning og relevante funktioner i relation til det optometriske virkefelt. Brilleglas betydning for billeddannelse, akkommodation og vergens. Identificere øjets og øjenomgivelsernes anatomiske strukturer og benævne dem med latinske betegnelser. Redegøre for neuroanatomi med betydning for synsfunktioner og okulære reflekser. Redegøre for øjets og øjenomgivelsernes fysiologi af betydning for det optometriske virkefelt. Analysere og vurdere øjet og synets funktion ved hjælp af udvalgte undersøgelser. Formidle teoretisk og praksisnær viden om øjets og øjenomgivelsernes anatomi, fysiologi og neurologi til medstuderende og undervisere. Selvstændigt anvende metoder til at beregning af styrke for ametropier i korrigeret og ikkekorrigeret tilstand. Beregne indstillingsområder for det ikke-korrigerede og det korrigerede øjenpar. Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Håndtere emnerne inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 15 61
16 Uddannelseselement: Okulær anatomi og fysiologi Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Okulær anatomi og fysiologi, 10 ECTS-point, 2. Semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Øjets og øjenomgivelsernes makro- og mikroanatomi. Neuroanatomi af betydning for øjet og synet. Øjets og øjenomgivelsernes fysiologi. Neurologiske funktioner af betydning for øjet og synet. Synsprocesser. Udvalgte undersøgelser til påvisning af øjets og synets funktioner. Vævets absorbtionsevne i forhold til lys og dets skadelige virkning. Den studerende har forståelse for: Øjets anatomiske opbygning og relevante funktioner i relation til det optometriske virkefelt. Identificere øjets og øjenomgivelsernes anatomiske strukturer og benævne dem med latinske betegnelser. Redegøre for neuroanatomi med betydning for synsfunktioner og okulære reflekser. Redegøre for øjets og øjenomgivelsernes fysiologi af betydning for det optometriske virkefelt. Analysere og vurdere øjet og synets funktion ved hjælp af udvalgte undersøgelser. Formidle teoretisk og praksisnær viden om øjets og øjenomgivelsernes anatomi, fysiologi og neurologi til medstuderende og undervisere. Håndtere emnerne inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 16 61
17 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssige placering: 5 ECTS-point, 2. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Visuel optik Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Ametropier i korrigeret og ikke-korrigeret tilstand. Enkle og avancerede brilleglas. Brilleglas betydning for billeddannelse, akkommodation og vergens. Anisometropi og aniseikoni. Den studerende har forståelse for: Brilleglas betydning for billeddannelse, akkommodation og vergens. Selvstændigt anvende metoder til beregning af styrke for ametropier. Beregne indstillingsområder for det ikke-korrigerede og det korrigerede øjenpar. Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Håndtere emnerne inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde og påtage sig et ansvar for egen læring. S i d e 17 61
18 5. Kerneområde: Okulær patologi og farmakologi (OPF) Studieindsats: 10 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig de for uddannelsen nødvendige, grundlæggende kompetencer indenfor okulær patologi, okulær neurologi og okulær farmakologi, således at du opnår en grundig forståelse for hvorledes sygdom i det visuelle system manifesterer sig og identificeres, og hvorledes såvel diagnostisk som terapeutisk medicinering påvirker visuel funktion. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Okulær patologi og farmakologi 1., Forreste segment, 5 ECTS-point, 4. semester Okulær patologi og farmakologi 2., Bagerste segment, 5 ECTS-point, 5. semester Mål og læringsmål for kerneområdet: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Øjets sygdomme. Neurologiske tilstande og systemiske sygdomme, som har betydning for øjet eller synsfunktionen. Undersøgelser af øjet og synsfunktionen. Okulær farmakologi. Udvalgte diagnostiske og terapeutiske lægemidler med betydning, herunder også bivirkninger, for øjet eller synsfunktionen. Relevant lovgivning. Den studerende har forståelse for: Sammenhængen mellem patologi og farmakologi. Foretage undersøgelser af øjet og synsfunktionen. Vurdere behov for og foretage henvisning til anden sundhedsfaglig person. Anvende registre over lægemidler og deres bivirkninger med betydning for øjet eller synsfunktionen. Foretage journalføring. Håndtere undersøgelsessituationen i studiemæssig sammenhæng. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller samt påtage sig ansvar for journalføring og hensigtsmæssig klinikadfærd. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det optometriske virkefelt. S i d e 18 61
19 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 4. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Okulær patologi og farmakologi 1. Primært fokus på forreste segment Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Sygdomme i øjets forreste segment. Neurologiske tilstande og systemiske sygdomme, som har betydning for øjets forreste del eller synsfunktionen. Okulær farmakologi med fokus på øjets forreste del. Udvalgte diagnostiske og terapeutiske lægemidler med betydning, herunder også bivirkninger, for øjets forreste del eller synsfunktionen. Den studerende har forståelse for: Sammenhængen mellem patologi og farmakologi. Foretage undersøgelser af øjets forreste del og synsfunktionen. Vurdere behov for henvisning til anden sundhedsfaglig person. Foretage journalføring. Håndtere undersøgelsessituationen i studiemæssig sammenhæng. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det optometriske virkefelt. S i d e 19 61
20 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 5. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Okulær patologi og farmakologi 2. Primært fokus på bagerste segment Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Sygdomme i øjets bagerste segment. Neurologiske tilstande og systemiske sygdomme, som har betydning for øjets bagerste del eller synsfunktionen. Okulær farmakologi med fokus på øjets bagerste del. Udvalgte diagnostiske og terapeutiske lægemidler med betydning, herunder også bivirkninger, for øjets bagerste del eller synsfunktionen. Relevant lovgivning. Foretage undersøgelser af øjets bagerste del og synsfunktionen. Vurdere behov for henvisning til anden sundhedsfaglig person. Anvende registre over lægemidler og deres bivirkninger med betydning for øjet eller synsfunktionen. Foretage journalføring. Håndtere undersøgelsessituationen i studiemæssig sammenhæng. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller samt påtage sig ansvar for journalføring og hensigtsmæssig klinikadfærd. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det optometriske virkefelt. S i d e 20 61
21 6. Kerneområde: Optometri (OPT) Opdeling: 6.a Refraktion, ergooptometri, binokulært syn, svagsyn og skelen: 60 ECTS-point 6.b Kontaktlinser: 35 ECTS-point Studieindsats for hele kerneområdet: 95 ECTS-point Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig kompetencer inden for refraktion, binokulært syn, ergo- optometri, svagsynsoptik og kontaktlinser. Du tilegner dig kompetencer til at udføre alle relevante optometriske målinger af synsfunktion samt tilknyttede observationer, at analysere og dokumentere disse, og på denne baggrund stille en korrekt diagnose. Du tilegner dig kompetence i kontaktlinsetilpasning, after-care og problemløsning. Du tilegner dig kompetencer til korrekt og etisk patientvejledning og -instruktion 6a. Del-Kerneområde: Refraktion, ergooptometri, binokulært syn, svagsyn og skelen: 60 ECTS-point Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Refraktion, ergooptometri, binokulært syn, svagsyn og skelen: Refraktion 1, 10 ECTS-point, 1. semester Refraktion 2 - og ergooptometri, 10 ECTS-point, 2. semester Binokulært syn, skelen og svagsyn - 15 ECTS-point, 4. semester Klinisk refraktion, 10 ECTS-point 3. semester (1. virksomhedspraktik) Klinisk optometri. Refraktion og binokulært syn, 15 ECTS-point, semester (2. virksomhedspraktik) I alt: 60 ECTS-point. Mål og læringsmål for del-kerneområdet: Refraktion, ergooptometri, binokulært syn, svagsyn og skelen: Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Emmetropi, ametropier, akkommodations- og vergensanomalier, ergooptometri, motilitet, amblyopi, børneskelen, erhvervet skelen og svagsyn. Psykofysiske principper bag optometriske undersøgelser. Behandlingsmuligheder samt potentielle følgevirkninger deraf klinisk arbejde, klinikhygiejne, journalføring, patientlovgivning og etik. Psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patientens adfærd og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen. S i d e 21 61
22 Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Teori, praksis og undersøgelsesmetoder i relation til vedligeholdelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering af synet. Etiske aspekter samt videnskabelige metoder i forbindelse med optometrisk arbejde. Den studerende har forståelse for: Relevant lovgivnings betydning for praksis. Foretage udmåling af patientens refraktive og binokulære status. Organisere klinisk optometrisk arbejde. Foretage en samlet analyse af undersøgelsesresultater, informere om fund, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser eller foretager henvisning til anden sundhedsfaglig person. Informere og støtte med respekt for patientens behov og situation. Foretage journalføring og henvisning. Foretage metodisk indsamling og analyse af kliniske data. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Selvstændigt håndtere patienter ud fra deres individuelle behov og forudsætninger i undersøgelses- og behandlingssituationer. Håndtere udviklingsarbejde inden for praksis. Organisere klinisk arbejde og tage ansvar for klinikhygiejne. Selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Foretage journalføring samt indsamling og registrering af klinisk data. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i undervisning og praksis. S i d e 22 61
23 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 1. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Refraktion 1 Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Synsevne og ametropier. Undersøgelsesmetoder for synsevne og ametropier. Den studerende har viden om: Ametropiernes epidemiologi. Behandling af ametropier og potentielle følgevirkninger. Den studerende har praksisnær viden om: Klinikhygiejne. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Ametropierne, deres udvikling og behandling. Organiseringen af klinisk arbejde. Foretage synsundersøgelser af ametropier og angive behandlingsforslag. Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger vedrørende ametropier. Formidle praksisnære og teoretiske problemstillinger knyttet til ametropier til medstuderende og undervisere. Håndtere undersøgelsessituationen i en undervisningssammenhæng. Indgå i samarbejde med medstuderende og tage ansvar for at opnå rutine i alle relevante målinger. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 23 61
24 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 2. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Refraktion 2 og ergooptometri Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Akkommodation, herunder udmåling af presbyopi. Ergooptometri. Psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærd og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen. Den studerende har grundlæggende praksisnær viden om: Patologi knyttet til ametropier og akkommodation. Undersøgelse af vergens. Den studerende har teoretisk viden om: Patientlovgivning, journalføring og etiske forhold i omgang med patienter. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Emnerne i relation til det optometriske virkefelt. Foretage undersøgelser af akkommodative problemstillinger. Foretage undersøgelse for skelen. Foretage undersøgelse for patologi knyttet til ametropier og akkommodation. Foretage en samlet analyse af undersøgelsesresultater, informere om fund, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser eller simulere henvisning til anden sundhedsfaglig person. Foretage journalføring. Formidle undersøgelsesresultater til fagfæller. Håndtere undersøgelsessituationen i en undervisningssammenhæng. Selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere. Påtage sig ansvar for egen hensigtsmæssig klinikadfærd. Indgå i samarbejde med medstuderende og tage ansvar for at opnå rutine i alle relevante målinger. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 24 61
25 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 3. semester (1. virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Klinisk refraktion Den studerende har: Praksisnær viden om ametropier, akkommodation, presbyopi og ergooptometri. Praksisnær viden om psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærds- og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen. Forståelse for og kan reflektere over ametropier, akkommodation, presbyopi og ergooptometri i forhold til klinisk praksis. Den studerende kan under vejledning: Foretage synsundersøgelser af ametropier og presbyopi. Vurdere undersøgelsesresultater samt informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser. Iværksætte behandling af ametropier og presbyopi. Foretage opmåling af en arbejdsplads med henblik på vurdering af behovet for skærmbriller. Foretage journalføring. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger inden for det optometriske virkefelt til fagfæller. Håndtere patienters individuelle adfærds- og reaktionsmønstre. Håndtere undersøgelsessituationen i relation til patienter. Selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med fagfæller. Identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 25 61
26 Studieindsats: 15 ECTS-point Tidsmæssig placering: 4. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Binokulært syn, skelen og svagsyn Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Akkommodations- og vergensanomaliers epidemiologi, diagnosticering og behandling. Problemorienteret synsundersøgelse. Psykofysiske principper bag optometriske undersøgelser. Motilitet. Amblyopi, børneskelen og erhvervet skelen. Undersøgelser for amblyopi og skelen. Svagsyn og svagsynshjælpemidler, herunder relevant lovgivning. Psykologiske og sociale faktorers indflydelse på adfærd og reaktionsmønstre hos patienter med samsynsproblemer eller patienter med svagsyn. Den studerende har praksisnær viden om: Patologi knyttet til akkommodations- og vergensanomalier. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Patienters adfærds- og reaktionsmønstre i forbindelse med behandling Behandlingshierarki. Foretage undersøgelser af motilitet, vergensfunktionen og dennes interaktion med akkommodationsfunktionen. Analysere og vurdere vergensfunktionen og dennes interaktion med akkommodations- funktionen. Foretage undersøgelser for patologi knyttet til vergens og akkommodation. Analysere og vurdere undersøgelsesresultater samt informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser. Foretage undersøgelser for skelen og amblyopi. Foretage undersøgelser for patologi knyttet til amblyopi og skelen. Iværksætte behandling, herunder tilrettelægge visuel træning af vergens- og akkommodative problemer. Iværksætte optometrisk behandling af amblyopi og skelen. Vurdere behov for svagsynshjælpemidler. Iværksætte behandling og instruere i brug af enkle former for forstørrende optik. Formidle undersøgelsesresultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser til fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Vurdere undersøgelsesmetoder på baggrund af psykofysiske principper. Den studerende er klar til i den kommende 2. virksomhedspraktik at: S i d e 26 61
27 Håndtere patienter. Selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Påtage sig ansvar for korrekt journalføring og hensigtsmæssig klinikadfærd. Identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. S i d e 27 61
28 Studieindsats: 15 ECTS-point Tidsmæssig placering: semester (2. virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Klinisk optometri Refraktion og binokulært syn Den studerende har praksisnær viden om: Ametropier, presbyopi, vergens- og akkommodationsanomalier, svagsyn, ergooptometri og okulær patologi. Amblyopi, børneskelen og erhvervet skelen. De optometriske undersøgelses- og behandlingsmetoder Psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærd og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen. Patientlovgivning, journalføring, henvisninger og de etiske aspekter i arbejdet med patienter. Forståelse for og kan reflektere over: Teorier og metoder i udøvelsen af virket som optometrist. Patienters adfærds- og reaktionsmønstre i forbindelse med optometrisk behandling. Foretage undersøgelser for ametropier, presbyopi, vergens- og akkommodationsanomalier, skelen og amblyopi. Foretage en samlet analyse af undersøgelsesresultaterne og informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder, herunder henvise til anden sundhedsfaglig person, og prognoser med afsæt i patientens individuelle behov og livssituation. Iværksætte optometrisk behandling med afsæt i patientens individuelle behov og livssituation. Foretage undersøgelser, behandling og journalføring inden for gældende lovgivning. Formidle faglige problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Foretage indsamling af kliniske data og reflektere over videnskabelig metode. Selvstændigt håndtere patienter ud fra deres individuelle behov og forudsætninger i en behandlingsmæssig sammenhæng. Tage ansvar for klinikhygiejne og adfærd. Selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Tage ansvar for journalføring samt indsamling og registrering af kliniske data. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. S i d e 28 61
29 6b. Del-Kerneområde: Kontaktlinser: 35 ECTS-point Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Kontaktlinser 1, 10 ECTS-point, 4. semester Kontaktlinser 2, 5 ECTS-point, 5. semester Klinisk optometri. Kontaktlinser, 20 ECTS-point, semester (2. virksomhedspraktik) Studieindsats: 35 ECTS-point Mål og læringsmål for del-kerneområdet: Kontaktlinser Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Indikationer og kontraindikationer for brug af kontaktlinser. Almindeligt forekomne kontaktlinsers egenskaber herunder materialer, design, optisk virkning, plejemidler og fysiologiske påvirkninger. Forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af almindeligt forekomne kontaktlinser. Kontaktlinsers bivirkninger. Kontaktlinseklinikkens instrumenter og tilbehør samt deres anvendelse. Kvalitetssikring af kontaktlinser. Patientlovgivning, journalføring og henvisning samt etiske aspekter. Den studerende har viden om: Udvalgte specielle kontaktlinsers, herunder formfaste kontaktlinser, egenskaber herunder materialer, design, optiske virkning, plejemidler og fysiologisk påvirkning. Den studerende har praksisnær viden om: Hygiejne og instruktion i brug af kontaktlinser. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Teori og metode for kontaktlinser og plejemidler. Betydningen af klinikhygiejne og -adfærd. Afdække patientens individuelle behov og forudsætninger for at anvende kontaktlinser. Foretage forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af almindeligt forekomne kontaktlinser. Foretage forundersøgelser og efterkontrol af udvalgte speciallinser. Vurdere undersøgelsesresultater og informere patienten om resultater, tilstande, handlemuligheder og prognoser. Iværksætte behandling eller foretage henvisning til anden sundhedsfaglig person. Instruere og vejlede patienten om anvendelse og vedligeholdelse af kontaktlinser herunder plejemidler og after-care. Vejlede om hygiejne i forbindelse med kontaktlinser. Foretage journalføring. Formidle faglige problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedspersoner. Foretage indsamling af kliniske data og reflektere over videnskabelig metode. Selvstændigt håndtere patienter ud fra deres individuelle behov og forudsætninger i en behandlingsmæssig sammenhæng. S i d e 29 61
30 Tage ansvar for klinikhygiejne og organisere klinisk arbejde. Selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Tage ansvar for journalføring samt indsamling og registrering af kliniske data. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. S i d e 30 61
31 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 4. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Kontaktlinser 1 Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Indikationer og kontraindikationer for brug af kontaktlinser. Almindeligt forekomne kontaktlinsers egenskaber herunder materialer, design, optisk virkning, plejemidler og fysiologisk påvirkning. Forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af almindeligt forekomne kontaktlinser. Almindeligt forekommende kontaktlinsers bivirkninger. Kontaktlinseklinikkens instrumenter og tilbehør samt deres anvendelse. Patientlovgivning, journalføring og henvisning samt etiske aspekter. Den studerende har praksisnær viden om: Hygiejne og instruktion i brug af kontaktlinser. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Betydningen af klinikhygiejne og -adfærd. Foretage forundersøgelser og prøvetilpasning af almindeligt forekomne kontaktlinser. Vurdere undersøgelsesresultater. Instruere og vejlede om anvendelse og vedligeholdelse af kontaktlinser herunder plejemidler. Vejlede om hygiejne i forbindelse med kontaktlinser. Foretage journalføring. Formidle praksisnære og teoretiske problemstillinger til medstuderende og undervisere. Håndtere undersøgelses-, afklarings- og behandlingssituationen i undervisningssammenhæng. Tage ansvar for egen klinikhygiejne og adfærd. Indgå i samarbejde med medstuderende og tage ansvar for at opnå rutine i de relevante undersøgelser. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til tilpasnings- og efterkontrol af kontaktlinser. S i d e 31 61
32 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 5. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Kontaktlinser 2 Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: Indikationer og kontraindikationer for brug af udvalgte specielle kontaktlinser herunder formfaste kontaktlinser. Kvalitetssikring af kontaktlinser. Forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af udvalgte specielle kontaktlinser, herunder formfaste kontaktlinser. Journalføring relateret til specielle kontaktlinser. Den studerende har viden om: Udvalgte specielle kontaktlinsers, herunder formfaste kontaktlinsers, egenskaber herunder materialer, design, optisk virkning, plejemidler og fysiologiske påvirkning. Den studerende har praksisnær viden om: Instruktion i brug af udvalgte specielle kontaktlinser, herunder hygiejne. Bivirkninger ved brug af udvalgte speciallinser. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Teorier og metoder. Foretage forundersøgelser af udvalgte speciallinser herunder formfaste kontaktlinser. Vurdere undersøgelsesresultater og informere om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser. Instruere og vejlede om anvendelse og vedligeholdelse af udvalgte speciallinser herunder formfaste kontaktlinser og plejemidler. Vejlede om hygiejne i forbindelse med udvalgte speciallinser herunder formfaste kontaktlinser. Foretage journalføring. Formidle faglige problemstillinger til fagfæller og andre sundhedspersoner. Reflektere over videnskabelig metode. Håndtere undersøgelses-, afklarings- og behandlingssituationen i undervisningssammenhæng. Tage ansvar for klinikhygiejne og adfærd. Indgå i samarbejde med medstuderende og tage ansvar for at opnå rutine i de relevante undersøgelser. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til tilpasning og efterkontrol af kontaktlinser. S i d e 32 61
33 Studieindsats: 20 ECTS-point Tidsmæssig placering: semester (2. virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Klinisk optometri - Kontaktlinser Den studerende har praksisnær viden om: Indikationer og kontraindikationer for brug af kontaktlinser Almindeligt forekomne kontaktlinsers egenskaber herunder materialer, design, optisk virkning, plejemidler og fysiologisk påvirkning. Forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af almindeligt forekomne kontaktlinser. Kontaktlinseklinikkens instrumenter og tilbehør samt deres anvendelse. Patientinstruktion i brug af kontaktlinser. Kontaktlinsers bivirkninger. Patientlovgivning, journalføring og henvisning samt etiske aspekter. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Hvordan kontaktlinser indgår i det samlede optometriske tilbud til patienter. Hygiejne i arbejdet med patienter. Teorier og metoder i det kliniske arbejde. Afdække patientens individuelle behov og forudsætninger for at anvende kontaktlinser. Foretage forundersøgelser, tilpasning og efterkontrol af almindeligt forekomne kontaktlinser. Foretage forundersøgelser til udvalgte speciallinser. Vurdere undersøgelsesresultater og informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser Iværksætte behandling eller foretage henvisning til anden sundhedsfaglig person Instruere og vejlede patienten om anvendelse og vedligeholdelse af kontaktlinser herunder plejemidler. Vejlede om hygiejne i forbindelse med kontaktlinser. Foretage journalføring. Formidle faglige problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Selvstændigt håndtere patienter ud fra deres individuelle behov og forudsætninger i en behandlingsmæssig sammenhæng. Tage ansvar for klinikhygiejne og organisere klinisk arbejde. Selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Tage ansvar for journalføring samt indsamling og registrering af kliniske data. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. S i d e 33 61
34 7. Kerneområde: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Studieindsats: 25 ECTS-point Målet med dette kerneområde er, at du tilegner dig kompetencer i brilleglas teknologi og kvalitetssikring, tilslibningsteknologi og brillestelteknologi og -tilpasning, for derved at opnå høj grad af produktkendskab og kvalitetsbevidsthed til brug ved vejledning og rådgivning af patienter og kvalitetskontrol af produkter. Uddannelseselementer, studieindsats og tidsmæssige placering: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 5 ECTS-point, 1. semester Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 2 10 ECTS-point, 3. semester (virksomhedspraktik) Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3 10 ECTS-point semester (virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for kerneområdet: Den studerende har praksisnær viden om: Brilleglas og stel. Tilpasning og opretning af brillestel. Tilslibning og montering af brilleglas. Kvalitetssikring af hele brillen. Lovgivningen som relaterer sig til brilleglas og stel. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Valg af brilleglas og stel i forhold til patientens individuelle behov og ønsker. Foretage udmåling af brilleglas. Vurdere konsekvenserne af kombinationer af brilleglas og brillestel ud fra patientens individuelle behov og ønsker. Vejlede patienten i valg af brillestel og -glas ud fra patientens individuelle behov. Foretage opmåling til og foretage montering af brilleglas. Vurdere behovet for tilpasning af brillestel samt foretage tilpasning. Foretage kvalitetssikring af hele brillen. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Håndtere vejledningssituationen i relation til patientens individuelle behov. Tage ansvar for kvalitetssikring af hele brillen. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer. Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer indenfor brilleglas, teknologi og værkstedsoptik. S i d e 34 61
35 Studieindsats: 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 1. semester Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 Den studerende har praksisnær viden om: Brilleglas og stelmaterialer. Udmåling af og måltagning til enkel- og flerstyrkeglas. Tilslibning og montering af glas. Tilpasning og opretning af brillestel. Kvalitetssikring af hele brillen. Anvende apparatur til udmålinger af enkelstyrkeglas. Foretage måltagning til enkel- og flerstyrkeglas. Under supervision foretage tilpasning og opretning af brillestel. Vurdere og foretage kvalitetssikring af hele brillen. Håndtere brilleglas, teknologi og værkstedsoptik inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde om problematikker inden for brilleglas, teknologi og værksted og påtage sig et ansvar for egen læring. S i d e 35 61
36 Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 2 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 3. semester (1. virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Den studerende har praktisk viden om: Brilleglas og stelmaterialer. Udmåling af og måltagning til brilleglas. Tilslibning og montering af glas. Tilpasning og opretning af brillestel. Kvalitetssikring af hele brillen. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Valg af glas og stel i forhold til patientens individuelle behov. Anvende apparatur til udmåling af brilleglas. Foretage udmåling til indslibning af brilleglas og vurdere resultaterne i forhold til brillens vægt, udseende og anvendelse. Vurdere behovet for tilpasning af brillestel samt foretage tilpasning. Kvalitetssikre hele brillen. Vejlede patienten i valg af brillestel og -glas. S i d e 36 61
37 Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3 Studieindsats: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: semester (2. virksomhedspraktik) Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Den studerende har praktisk viden om: 1. Brilleglas og -stel. 2. Udmåling og måltagning af brilleglas. 3. Tilslibning og opretning af brillestel samt indslibning og montering af glas. 4. Kvalitetssikring af hele brillen. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: Valg af type af glas samt kombinationen glas- og stelmaterialer i forhold til patientens individuelle behov. Anvende apparatur til udmåling af brilleglas. Foretage udmåling til tilslibning af brilleglas og vurdere resultaterne i forhold til brillens vægt, udseende og anvendelse. Vurdere behovet for tilpasning af brillestel samt foretage tilpasning. Kvalitetssikre hele brillen. Vejlede patienten i valg af brillestel og glas ud fra patientens individuelle behov. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger til fagfæller. Håndtere vejledningssituationen i relation til patientens individuelle behov. Tage fagligt ansvar for kvalitetssikringen af hele brillen. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller og andre sundhedspersoner. Identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for brilleteknologi relation til det optometriske virkefelt. S i d e 37 61
Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3. Arbejdsbelastning: 10 ECTS-point. Tidsmæssig placering: 5. til 7. semester (2.
Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3 Arbejdsbelastning: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 5. til 7. semester (2. praktik) brilleglas og -stel. udmåling og måltagning af brilleglas tilpasning og
Læs mereProfessionsbacheloruddannelsen
Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i optometri August 2015 Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Dania 01-08-2015 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 3 1.1 Uddannelsens
Læs mereInformation om anden praktikperiode for studerende på Erhvervsakademi Dania, Optikerhøjskolen
Information om anden praktikperiode for studerende på Erhvervsakademi Dania, Optikerhøjskolen Dette dokument indeholder: 1. Vigtige datoer side 2 2. Målbeskrivelser side 3 3. Forløbsplan (krav til cases
Læs mereRefraktion 2 og ergooptometri FORÅR 2017
FAG/MODUL-INFORMATION Refraktion 2 og ergooptometri FORÅR 2017 UDDANNELSE: PBA Optometri NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 6 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 2. Semester SPROG:
Læs mereStudieordning. Professionsbachelor i optometri. For uddannelsen til: ,<ft6< /e&c^i Anders Graae^asmussen. August 2018
Studieordning August 2018 For uddannelsen til: Professionsbachelor i optometri Godkendt af rektor pé vegne af bestyrelsen.,
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereRektorforsamlingen for optometristuddannelsen. Fælles studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i optometri
Rektorforsamlingen for optometristuddannelsen Fælles studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i optometri Forord. Denne studieordning er en overordnet beskrivelse af grundlag, struktur, indhold
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. Erhvervsakademi Dania, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. Erhvervsakademi Dania, august 2014. Side 1 9 Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 4 1.1. Overgangsordninger...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereDen studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
Kerneområde Refraktion Uddannelseselement Refraktion 1 Placering 1. semester Omfang 10 ECTS-point Læringsudbytte Viden og forståelse Mål og læringsmål for uddannelseselementet: Viden og forståelse Den
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mere7. Øvrige bestemmelser
Ændring: august 2011 7. Øvrige bestemmelser 7.1 Deltagelse i undervisningen 7.1.1 Tilstedeværelsespligt Krav til tilstedeværelse / aktivdeltagelse i undervisningen i de enkelte fag fremgår af fagets fagbeskrivelse
Læs mereForløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende
Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Kerneområde (Alle kerneområder/fag beskrives) Navn: Okulær patologi og farmakologi Placering Semester:
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereInformation om første praktikperiode for studerende på Erhvervsakademi Dania, Optikerhøjskolen
Information om første praktikperiode for studerende på Erhvervsakademi Dania, Optikerhøjskolen Dette dokument indeholder: 1. Vigtige datoer side 2 2. Målbeskrivelser side 3 3. Forløbsplan (opgaver og eksamen)
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs mereUCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016
UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik
BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereKick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2
Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden
Læs mereUCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016
UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs mereForløbsplan for Optik
Forløbsplan for Optik Kerneområde Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik og Optik Uddannelseselement Optik og Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 Placering 1. semester Omfang 10 ECTS-point Læringsudbytte
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOvergangsordning. Tillæg til studieordningen. Mellem 2008 og 2016-uddannelserne. FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Overgangsordning Mellem 2008 og 2016-uddannelserne Tillæg til studieordningen FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen Mindre revision d. 23/5 2017 Indhold
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed
BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereUdformning af studieordninger
1. UDGAVE 6.6.2017 Udformning af studieordninger Juridisk retningslinje til uddannelserne Udformning af studieordninger Indhold 1. Introduktion... 4 2. Regelgrundlag... 4 2.1 Lovgrundlag... 4 2.2 Interne
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse
BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Skabelon til STUDIEORDNINGER. XX Uddannelse
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 10.6.2017 Skabelon til STUDIEORDNINGER XX Uddannelse 1 Indledning... 6 2 Uddannelsens opbygning... 6 3 Opbygning og indhold... 6 4 Studieordningens fællesdel... 6 5 Uddannelsens
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 2. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)
BEK nr 804 af 17/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mere1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen
Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i animation
BEK nr 470 af 09/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereEksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10
Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen Årgang 2018 Gældende for efterår-2018 Udarbejdet 31-07-2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereStudieordning for Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Lokal studieordning for Københavns Professionshøjskole
Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi Lokal studieordning for Københavns Professionshøjskole 1 Indhold - LOKAL DEL: 8. Indledning... 3 9. Formål og titel... 3 10. Tidsmæssig
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi
BEK nr 307 af 24/04/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 031.536.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mereLokal studieordning for Københavns Professionshøjskole
Studieordning for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Lokal studieordning for Københavns Professionshøjskole Revideret 25.06.18 Indhold - LOKAL DEL: 6. Indledning... 2
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mere