Kom ud over rampen med budskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom ud over rampen med budskabet"

Transkript

1 Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6

2 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt, at alle relevante parter så vidt muligt inddrages. Jo bedre, at faglighederne i din organisation er klædt på til at formidle budskabet og værdierne, desto mere sandsynligt er det, at kommunikationen bliver succesfuld. Chancerne for at nå ud til målgruppen i øjenhøjde er langt større, hvis budskaberne afsendes af personer, modtageren har tillid til og forstår. Den berøringsflade, som personerne i din organisation har at gøre med i andre sammenhænge, kan vise sig at være guld værd, hvis denne benyttes til overlevering af værdier og budskabet. Hvis man skal udgøre et fællesskab, skal man have en fælles infrastruktur i kommunikationen, som er hovedvejen at kommunikere til alle på. Kommunikation er også det, du ikke ser Tænk på kommunikation som et isbjerg: Det handler ikke kun om det, der ved første øjekast er synligt. Det handler i højere grad om det, der ligger under havoverfladen det er kulturel forandring og opfattelsen af sig selv. Ved at aktivere selvfølelsen hos folk om deres rolle i verden, kan man forandre folks værdier og antagelser. Og det flytter noget. God kommunikation har en klar afsender, et klart budskab og en klar modtager. Budskabet skal rummes i én enkelt sætning - ellers vil vi for meget. Vis det lille billede i det store Det er vigtigt, at kommunikationen er relevant for modtageren. Det kan være lærlingen, som vi ønsker skal gå ud i verden og fortælle historien om at min uddannelse er vigtig for samfundet, fordi Her handler det om, at lærlingen skal kunne se sig selv og sin rolle i det store billede. Det lille billede skal vises i det store billede. Vi skal tænke i at lægge den gode historie i munden på dem, der har taget en faglig uddannelse og lade dem fortælle de gode historier. Vi skal have noget på hjerte og arbejde bevidst og disciplineret med vores budskab. Husk også at formulere det problem, vi sammen vil løse: En faglig uddannelse er vigtig, fordi der vil mangle faglærte i Er det et informationsproblem? Så skal viden spredes bredt ud. Er det et attitudeproblem? Så skal holdningerne påvirkes. Er det et adfærdsproblem? Så skal der laves nye rutiner og omgangsformer. Problemet kan bestå af flere af punkterne. Derfor kan der være behov for at søsætte en indsats, der kombinerer flere af løsningsmodellerne. Sæt en klar dagorden Det, det handler om, er, at Danmark skal leve af os. Vi skal udfordre det, de andre siger, er dagsordenen. Det handler om at gøre vores dagsorden til deres. Er der behov for det, skal vi lade dagsordenen modne, så den bliver relevant for vores målgruppe. Tænk over hvad de andre vil og sæt dagsorden derefter. Det modsatte kræver mange flere ressourcer. Side 2 af 6

3 Læg en strategi Det er vigtigt først at lægge en strategi, så projektet er målrettet fra starten. Hvorfor skal de unge og de ufaglærte lige vælge vores uddannelser? Det skal både vi, eleverne og de faglærte fortælle verden. Følgende skal derfor afklares: Hvem er vores målgruppe? Hvor møder vi den? Hvordan når vi ud til den? Hvor ligger vores styrker - og konkurrenternes svagheder? Hvis vi skal ændre målgruppens holdninger, er det ikke nok kun at informere hjemmesiden. Start helt fra bunden med at afklare, hvad der adskiller os fra konkurrenterne. Det handler om at fokusere på, hvad vi er gode til. Og det, vi er gode til, skal vi være gode til at formidle. Hvordan engagerer jeg målgruppen? Vær kreativ! Call to action! Arbejd med oplevelser, som kan være en effektiv måde at manifestere dine budskaber i målgruppens bevidsthed på. Folk vil gerne deltage i konkrete, overskuelige initiativer, som events og konkurrencer. Vær præcis i dine instruktioner til målgruppen, for folk har travlt med andre ting. Bed fx de unge om at tage et billede og lægge det på sociale medier, som Instagram. Bemærk: Hvis der er tale om en konkurrence på fx sociale medier, skal du være opmærksom på lovgivningen på området. Den kan godt være en anelse uklar, så se evt. hvilke afgørelser, forbrugerombudsmanden har truffet i forbindelse med konkurrencer, der minder om den, du overvejer at igangsætte. Digital kommunikation: Gå i dialog Internettet spiller ofte en rolle i målgruppens hverdag, men kommunikation på nettet kan være svær at tilrettelægge, så den bliver en succes. Men vi kan tage vores forholdsregler. Overvej, hvilke initiativer på fx sociale medier, der har været succesfulde, og lad dig inspirere. Vi skal give målgruppen noget nyt og anderledes, og derfor skal vi tænke i, hvordan vi bedst engagerer den på de sociale medier. Hvilke handlinger ønsker vi, målgruppen skal udføre? Skal de dele informationer (billeder, video, tekst) eller ønsker vi vores målgruppe på banen til en god debat? Skal debatindlæggene bruges aktivt i kommunikationsindsatsen? Når vi kommunikerer på nettet (fx sociale medier), skal vi overveje de spørgsmål, der kan være relevante at stille sig selv og sin organisation, inden en indsats på de digitale medier sættes i gang: Hvilke medier er det mest oplagt at komme i dialog med målgruppen på, og hvor befinder den sig? Hvilket sprog skal vi bruge? -- Er det fx et meget ungdommeligt sprog, der appellerer stærkest? -- Forstår målgruppen fagudtryk? -- Hvem er din målgruppe i kontakt med - og forstår de evt. det sprog, som vi kommunikerer i? Har vi ressourcerne til at vedligeholde indsatsen på de sociale medier i perioden, hvor vi ønsker engagement hos målgruppen? -- Hvem har ansvaret for kommunikationen på nettet? Er din målgruppe politisk aktiv? Internettet kan i øvrigt være ekstremt effektivt til at kommunikere og få budskaber spredt på: Hvis vores indhold er af god kvalitet, opsigtsvækkende og overraskende nok, eller har relevans for målgruppen, kan distributionen af informationerne foregå meget hurtigt og med små omkostninger. Side 3 af 6

4 En god og veltilrettelagt online-kommunikationsindsats er ingen garanti for succes. Men en god planlægning og tilrettelæggelse gør chancerne større. Stil skarpt på organisationens brand Hvad skal danskerne med vores uddannelser? Vi skal definere vores budskab i en enkelt sætning. Vores brand er, hvad andre føler, når de tænker på os - og hvordan vi opfatter os selv. Det er de værdier, andre og vi selv tilknytter vores organisation. Hvis vi som organisation vil ændre vores brand, skal vi tænke anderledes om os selv. Det skal Industriens Uddannelser også gøre. Vi skal være mere stolte over vores opgave med at lave uddannelser til samfundet. At arbejde med organisationens brand giver en selvbevidsthed i organisationen og gør os i stand til at fortælle den samme historie om, hvem vi er. I Industriens Uddannelser er vores store udfordring, at vi skal have knyttet nye og endnu mere positive værdier til vores brand. Når talen falder på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, skal befolkningen ikke som det første tænke, at det er umuligt at gennemføre uddannelser på grund af mangel på praktik- eller lærepladser, og ej heller, at en faglig uddannelse er tilbagestående ift. gymnasiale uddannelser. Nej, befolkningen skal begynde at tænke de faglige uddannelser som en fantastisk døråbner, der giver masser af fremtidsmuligheder. Vi lykkes bedst med at få tilknyttet de positive værdier ved erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, hvis vi selv starter med at kommunikere om dem på en anden måde. Hvis vi selv er af stolte af vores uddannelser, er der også langt større sandsynlighed for, at potentielt kommende elever, forældre, nuværende lærlinge, faglærte, lærerne, mestrene osv. selv begynder at omtale erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne på en anden og langt mere positiv måde. Side 4 af 6

5 Retorikken er vigtig for at få banket stolthed og prestige ind i vores uddannelser. Det skal vi hjælpe hinanden med. Og selvom det kan tage tid, er muligheden for at vi kan lykkes, sjældent set større. At vi selv bliver bedre ambassadører og omtaler uddannelserne og fagene med stolthed, vil være med til at sikre, at vores kommunikation er i øjenhøjde med modtageren. Lad de faglærte fortælle den gode historie Vi skal have vores budskab igennem med gode fortællinger i øjenhøjde med målgruppen, fordi vi stoler på og helst kommunikerer med folk, der minder om os selv. Derfor skal historierne fortælles af almindelige mennesker, som har taget en faglig uddannelse, og ikke af eksperter. 7 nøglepointer i god kommunikation: 1. En synlig ledelse 2. Sæt fokus på mennesker ikke systemer 3. Skab et forum/infrastruktur, der kan følge processer 4. Skab en appellerende vision og tydelige mål 5. Kvalitet i kommunikationen, som skaber aktivitet hos målgruppen (fx deling og synes godt om ) - ikke kvantitet 6. Involver brugerne 7. Læg planer i god tid Målgruppen skal overbevises om, at Danmark har brug for flere faglærte, og dem, der har taget en faglig uddannelse, skal være stolte af den. Brug de parter, som kan påvirke strukturer og holdninger i samfundet, fx Industriens Uddannelsers stakeholders. Brug de sociale medier, som Facebook og Instagram. Vi skal tale med folk der hvor de befinder sig - og de fleste befinder sig i dag på de sociale medier. Smid de gamle nyhedskriterier ud det handler om følelser og dialog, når vi kommunikerer på de sociale medier. Det er ofte de små og simple kampagner, som virker bedst. Side 5 af 6

6 Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, København K Tlf.: Web: Side 6 af 6

7 Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

8 Side 19 af 68 Men unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have bedre muligheder for at læse videre, hvis de ønsker det. Det skal tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der ud over at være erhvervskompetencegivende også giver adgang til videre uddannelse. Det vil styrke erhvervsuddannelsernes attraktivitet. Samtidig skal gode videreuddannelsesmuligheder bidrage til, at erhvervslivet har adgang til videreuddannet arbejdskraft med en erhvervsfaglig baggrund og en solid forståelse for selve produktionen, konkrete processer og arbejdsgange mv. Ud over, at flere uddannelser skal udbydes med eux, jvf. afsnit 3.5, skal følgende gennemføres: 4.1. Bedre mulighed for at fortsætte på videregående uddannelse Adgang til erhvervsakademiuddannelser fra alle erhvervsuddannelser på mindst tre år Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år skal fremover være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser. Ansøgere vil stadig skulle opfylde eventuelle specifikke adgangskrav Sidestilling af fag på højt niveau med gymnasiale fag Fag, der er taget på højt niveau på en erhvervsuddannelse, skal kunne sidestilles med gymnasiale fag i forhold til at opfylde de specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse. Ændringerne skal gennemføres på baggrund af en nærmere faglig vurdering, herunder inddragelse af institutioner og aftagere Bedre overgang til universitetsbacheloruddannelser fra erhvervsuddannelserne Mange erhvervsuddannelser er i dag placeret på kompetenceniveau 4 eller 5 i den nationale kvalifikationsramme og dermed på samme eller højere niveau end de gymnasiale uddannelser. Derudover er der allerede i dag tradition for, at erhvervsuddannede læser videre på ingeniøruddannelserne, og det vurderes, at andre universitetsbacheloruddannelser også kunne være relevante for denne gruppe. Derfor er aftalepartierne enige om, at det skal afklares, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbacheloruddannelser under forudsætning af, at de specifikke adgangskrav opfyldes, og uden at der slækkes på de faglige krav. I forhold til optag af kursister på HF, der tidligere har taget. klasse, følger det af hfloven, at ansøgere som udgangspunkt skal have. klasse for at kunne blive optaget i hf. Efter lov og bekendtgørelse kan ansøgere optages efter hf-institutionens leders konkrete vurdering, hvis de ikke opfylder optagelsesbetingelserne. Der er ikke noget i vejen for, at lederen kan optage kursister, der har gennemført en hel eller dele af en erhvervsuddannelse, på det toårige hf, selvom de ikke har taget. klasse. 5. Erhvervsuddannelse for voksne Mange voksne har erfaring fra anden uddannelse eller beskæftigelse, som gør, at de ikke behøver alle de elementer i en erhvervsuddannelse, som de unge skal have. Samtidig lærer de voksne erfaringsmæssigt hurtigere, hvilket gør, at de kan tilegne sig det faglige stof hurtigere end unge elever, uden at der gås på kompromis med de faglige krav til uddannelsen. Aftalepartierne er derfor enige om, at voksne på 25 år og derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Det skal ske via oprettelsen af erhvervsuddannelsen for voksne (EUV), som bliver den fremtidige vej til en erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover. Det konkrete alderskriterium på 25 år er fastsat med udgangspunkt i og for at sikre parallelitet til den kommunale indsats overfor unge herunder ungdommens uddannelsesvejledning

9 Side 20 af 68 (UU) og en række andre uddannelsespolitiske initiativer. Derudover skabes der parallelitet med de eksisterende tilskudsvilkår. I forhold til virksomhedernes tilskudsmuligheder skelnes der således i erhvervsuddannelsessystemet typisk mellem elever under 25 år på den ene side og elever på 25 år og derover på den anden side. Tilskudsordningen til voksenlærlinge gælder således kun for elever på 25 år og derover, ligesom der i AUB-systemet er fastsat en højere refusion for elever, som er 25 år eller derover. EUV træder desuden i stedet for den nuværende grundlæggende voksenuddannelse (GVU), hvor aldersgrænsen på 25 år i dag ligeledes gør sig gældende. Det skal bemærkes, at en række overenskomster for lærlingelønninger også skelner mellem løn til unge og voksne, hvor aldersgrænsen typisk er 25 år. Uddannelsesgarantien i erhvervsuddannelserne gælder tilsvarende for EUV. Initiativet om EUV ændrer ikke ved voksenlærlingeordningen (Beskæftigelsesministeriets løntilskudsordning til personer, der er fyldt 25 år, der ønsker en erhvervsuddannelse). Initiativet om EUV forventes ikke at medføre mindreaktivitet på AMU. EUV er sammenhængende forløb, som har til formål at give voksne et formelt kompetenceløft til erhvervsuddannelsesniveau, mens AMU er målrettede kurser, hvor der kan opnås specifikke arbejdsmarkedsrettede kompetencer. De to uddannelsestilbud henvender sig til forskellige uddannelsesbehov. Kriteriet for at opnå den højere lønrefusion vil endvidere være, at der foreligger en EUV-uddannelsesplan, der udarbejdes af en erhvervsskole, en uddannelsesaftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, og at der udbetales løn under uddannelsen efter de gældende regler herom. Det er dog hensigten at understøtte, at AMU anvendes til systematiske kompetenceløft og er et fleksibelt uddannelsestilbud ved, at der kan ske en integration af AMU i EUV EUV-forløb Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal passe til de kompetencer, de voksne har. Der er således tre erhvervsuddannelsesveje for voksne: 1. Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktik. Det standardiserede uddannelsesforløb skal som udgangspunkt være pct. kortere end skoledelen på hovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer. 2. Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse, som ikke eller kun delvist lever op til kravet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Forløbet skal i udgangspunktet være pct. kortere end skoledelen i hovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. De voksne kan endvidere modtage grundforløbets 2. del samtidig med, at praktikperioden skal være kortere end for de unge og maksimalt 2 år. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer. 3. Voksne uden relevant erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del (20 uger). Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. Det standardiserede forløb tilrettelægges med det udgangspunkt, at de voksne typisk er mere modne og målrettede. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) får en ny opgave med at udvikle de standardiserede uddannelsesforløb for voksne inden for de rammer, som fastsættes af Undervisningsministeriet.

10 Side 21 af 68 I EUV skal der anvendes en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Der vil være mulighed for samlæsning på grundforløbets 2. del og hovedforløbet for de unge på erhvervsuddannelserne, hvor det findes relevant. Den konkrete indretning af EUV skal drøftes med parterne i erhvervsuddannelsessystemet inden for de fastlagte rammer i lovgivningen i overensstemmelse med nærværende aftale. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) pålægges på den baggrund at udvikle standardiserede forløb og rammer for standardgodskrivning for voksne med erfaring, der sammen med den individuelle vurdering skal danne baggrund for, om eleven i udgangspunktet skal indplaceres i den første, anden eller tredje gruppe Optag og realkompetencevurdering Samme adgangskrav som for elever under 25 år Adgangskravene for at blive optaget på erhvervsuddannelsen for voksne skal være de samme som for optagelse på en erhvervsuddannelse for unge Realkompetencevurdering Den enkeltes konkrete uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af en grundig og systematisk realkompetencevurdering som led i optagelsen med udgangspunkt i de på forhånd fastlagte standardiserede uddannelsesforløb for voksne. Realkompetencevurderingen er et fælles ansvar for skolerne og arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg). Det bliver erhvervsskolernes ansvar at udføre realkompetencevurderingen under anvendelse af de regler om godskrivning og afkortning, som er fastsat på baggrund af beslutninger af arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg). Realkompetencevurderingen består både af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering: Den generelle vurdering bygger på faste objektive kriterier for godskrivning. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) opstiller de relevante kriterier for godskrivning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Skolerne foretager den konkrete vurdering på baggrund af disse. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objektive vurdering. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhvervserfaring. Skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning som følge af anden skoleundervisning. Der udvikles værktøjer til brug for den individuelle vurdering, der i højere grad kan medvirke til at sikre en tilstrækkelig og ensartet afkortning Justering af taxametre til realkompetencevurdering For yderligere at understøtte, at den voksne elev får et uddannelsesforløb, der tager afsæt i elevens faktiske niveau og erfaring, forhøjes taxameteret til RKV i forhold til GVU Særligt for elever uden behov for praktik For elever uden behov for praktik indføres krav om mindst tre måneders forudgående beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Disse elever skal således have været ansat i samme virksomhed i tre måneder, før de kan få aftale om uddannelse, der udløser refusion. Tilsvarende øvrige elevgrupper, skal elever uden behov for praktik også have en uddannelsesaftale med en virksomhed, hvis virksomheden skal modtage lønrefusion, når eleven er i skole. Denne uddannelsesaftale skal således omfatte de samme retlige vilkår, herunder uopsigelighed, overenskomstmæssig løn, andre ansættelsesvilkår og særlige regler om behand-

11 Side 22 af 68 ling af tvistigheder, som gælder for elever med en uddannelsesaftale, der omfatter praktikuddannelse. Elever uden behov for praktik og uden aftale med en arbejdsgiver kan gennemføre EUV med SU. Aftalepartierne er enige om, at aktiviteten på EUV skal følges tæt, herunder med hensyn til tilgang og samlet aktivitet på området. Såfremt aktiviteten på EUV for elever uden behov for praktik overstiger et niveau svarende til årselever, forelægges sagen for aftalepartierne Mulighed for eux Eux vil også være en mulighed for voksne, så de både kan opnå faglært kompetence og studiekompetence på samme tid Lønrefusion og forsørgelse på EUV Virksomhedernes lønrefusion Der indføres en særlig EUV-refusion til virksomhederne i EUV-elevernes skoleperioder, som svarer til den nuværende sats for AUB-lønrefusion til voksenelever. Den nye EUV-refusionssats udgør ca. 1 pct. af højeste dagpengesats. Alle elever, som enten har en praktikplads eller er i beskæftigelse med overenskomstmæssig løn for ufaglærte og deltager i EUV efter aftale med en arbejdsgiver, udløser lønrefusion på op til 1 pct. til virksomheden. Ved at følge de retlige vilkår, som gælder for elever med praktik, anvendes erhvervsuddannelseslovens og de kollektive overenskomsters for sektoren velkendte retsforhold fuldt ud på alle uddannelsesforløb inden for EUV, uanset om EUV-forløbet indeholder praktikuddannelse. Således vil der også gælde samme regler uanset, om virksomheden er omfattet af kollektive overenskomster for det relevante beskæftigelsesområde eller ej. Det er således en forudsætning for lønrefusion, at der udover en EUV-uddannelsesplan foreligger en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren, og at den enkelte deltager modtager overenskomstfastsat løn under uddannelsen. Lønrefusionen kan ikke overstige den udbetalte løn. Det skal i udmøntningen sikres, at der ikke sker en utilsigtet brug AMU-kurser på EUV-refusion, Det skal etableringen af de standardiserede forløb, som udvikles af arbejdsmarkedets parter bl.a. være med til sikre. De standardiserede forløb vil sammen med kravet om uddannelsesaftale bl.a. medføre, at misbrug af EUV til at opnå enkeltstående AMU-mål minimeres Elevernes forsørgelse De voksne elevers forsørgelse afhænger af deres konkrete situation: Voksne elever, som har behov for praktik, og som indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, får elevløn på lige vilkår med eud-elever i henhold til relevant overenskomst svarende til de principper, der gælder for elever i dag. For disse elever er refusionssatsen i dag op til 1 pct. af højeste dagpengesats. For disse elever sker der således ingen ændringer i refusionssatsen.

12 Side 23 af 68 Voksne elever med behov for praktik, som ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, men optages i skolepraktik, kan modtage skolepraktikydelse på hovedforløbet, ligesom det også er tilfældet i dag. Voksne elever i beskæftigelse, som ikke har behov for praktik, og som begynder på EUV, får løn under uddannelsens skoledele, mens virksomheden modtager EUVlønrefusion. Disse elever ville i dag typisk tage en GVU. Voksne elever, der ikke har behov for praktik, som påbegynder EUV uden at være i beskæftigelse, får mulighed for at modtage SU under EUV-skoleperioden, med de muligheder for SU-lån mm., der følger deraf. Dermed stilles disse elever lige med elever på videregående uddannelser og elever på grundforløbet. I dag har voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse fra ledighed, alene mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med praktik, hvis de ønsker forsørgelse uanset deres erhvervserfaring. Voksne uden beskæftigelse, som skal have et EUV-forløb med praktik, vil ligesom i dag kunne modtage SU til grundforløbet og skolepraktikydelse til skolepraktik og hovedforløb. Der vil ligesom i dag være mulighed for at tage uddannelse, som en del af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder EUV. I disse tilfælde vil personen modtage forsørgelse mv. efter gældende regler. Hvis de påbegynder EUV med uddannelsespålæg, vil de modtage SU. Der ændres ikke på vilkårene for ledige i beskæftigelsessystemet i forhold til i dag. I dag udgør refusionssatsen for den grundlæggende voksenuddannelse (GVU), hvor voksne kan tage en erhvervsuddannelse uden praktik, 80 pct. af højeste dagpengesats, hvilket også svarer til satsen for AMU. Med reformen vil satsen for elever uden behov for praktik blive harmoniseret til den AUB-lønrefusionssats, som eud-eleverne kan modtage i dag under uddannelsens skoledele. Harmoniseringen skal sikre, at virksomhedernes refusion er ens for virksomheder, der opkvalificerer medarbejdere til erhvervsuddannelsesniveau, uanset om medarbejderen har brug for praktikuddannelse eller ej. Harmoniseringen af refusionssatserne er et centralt element i EUV, som skal sikre, at virksomhederne ikke har en økonomisk tilskyndelse til at søge at indgå traditionelle uddannelsesaftaler med praktik og unødigt lange skoleforløb. Refusion udbetales til virksomhederne. Det er alene for de elever, der efter den gældende ordning ville have taget uddannelsen gennem GVU, og som samtidig ville have fået løn under uddannelse, at refusionssatsen fremadrettet bliver højere. I 2012 var der ca. 760 årselever på GVU, som var i beskæftigelse, hvoraf en større andel forventes at have modtaget løn under uddannelsen. 6. Klare adgangskrav Næsten halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra undervejs. En central årsag hertil er, at ca. 15 pct. af de unge i dag afslutter grundskolen uden at kunne læse godt nok. Og en tilsvarende andel af de unge har problemer med at regne. De har derfor vanskeligt ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan føre til oplevelsen af nederlag for den enkelte. Og de utilstrækkelige færdigheder hos eleverne gør det samtidig svært at skabe et ensartet fælles grundlag for undervisningen, hvilket svækker kvaliteten af undervisningen for de andre elever. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det skal øge elevernes gennemførelsesgrad og styrke undervisningen, som igen vil øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet, også blandt elever med stærke forudsætninger.

13 GVU-Bog INDUSTRIOPERATØR for Test Testsen

14 1. GVU Ansøger & vejleder Adgangskrav: GVU kompetencevurderingen er betinget af, at ansøgeren: er fyldt 25 år har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og er har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevant for uddannelsen. GVU - Ansøger: Navn: Test Testsen Cpr. nr Adresse: Testvej 2 Postnr. & By: 7777 Testby Fastnet: Mobil: GVU - Ansvarlig skole: Navn: EUC Lillebælt Adresse: Teknikervej 2 Postnr. & By: 7000 Fredericia Telefonnr.: Hjemmeside GVU - Vejleder: Navn: Henning Aaberg Mobil: Fastnet direkte: GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 1. GVU Ansøger-Vejleder Side 2

15 2. Uddannelse og erfaring Folkeskoleuddannelse: 9. Klasse 1985 Testby Folkeskole. Klasse Efterskole Testby Efterskole Andet Gymnasieuddannelse: ST "Almen" HT "Teknisk" HH "Handel" HF - Engelsk, niveau C 205 VUC i Testby Andet Erhvervsuddannelse: Teknisk skole EFG Bygge & Anlæg Teknisk skole Handelsskole EFG Handel & Kontor (Det fik jeg ikke så meget ud af) Handelsskole Andet Andet Afsluttet erhvervsuddannelse - Svendebrev: Teknisk skole Teknisk skole Handelsskole Handelsskole Andet Andet Videregående uddannelse: Ekstraordinære personligeudfordringer i forhold til uddannelse: Læse & skrive Regning & matematik Anvendelse af PC & IT Samarbejde & teamwork Læring i klasse/hold situationen Vil gerne bo på skolen! Andet Ingen problemer med at læse, men skrive så som så Jeg er god til at regne den ud, men matematik OK! Jeg kan arbejde samme med alle! OK! Har ikke tid til at lave skolearbejde hjemme GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 2. Uddannelse og erfaring Side 3

16 Kurser og anden uddannelse: Uddannelsessted År Titel AMU 2003 Loddeteknik AMU 2003 Truckcertifikat AMU 2004 Hygiejne certifikat AMU S Spejder Diverse lederkurser GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 2. Uddannelse og erfaring Side 4

17 Erhvervserfaring: Virksomhed Periode Jobfunktion Butik Butiksassistent - Forskellige jobfunktioner med rengøring, sætte på hylder, kassearbejde mv. Forskellige murfirmaer Murarbejdsmand - Skulle sørge for at murerne havde sten, mørtel mv. Pakkeri "Mejeri" Pakkeoperatør - Pakker ost "Flowpakker" incl. kvalitetskontrol, rengøring, operatørvedligehold, hjælper med omstilling, 5S ansvarlig i vores team. GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 2. Uddannelse og erfaring Side 5

18 Tillidshverv i forbindelse med job: Virksomhed Periode Tillidshverv "Sten og Jensen" Sikkerhedsrep. (Der var ikke andre som ville) Fritidshverv: Forening, klub mv. Periode Fritidshverv TESTGRUPPEN Spejderleder Udlandet - Bosidende, arbejde, studie mv.: Land/sprog Periode Aktivitet Norge/Norsk Med muresjakket i Norge i ca. 3 mdr. GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 2. Uddannelse og erfaring Side 6

19 Udd. mål opfyldt. 3. Praktikuddannelsen Praktikmål Manuelle og automatiserede operatørfunktioner Eleven kan foretage opstart, optimering, overvågning, overdragelse, rapportering samt nedlukning af manuelle og automatiserede maskiner. Eleven kan foretage opstillinger af manuelle og automatiserede maskiner. Eleven kan foretage løbende kvalitetssikringer efter virksomhedens kvalitetsstandarder. Eleven kan arbejde efter virksomhedens miljø- og sikkerhedsforhold. Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse Eleven kan udføre forebyggende vedligehold, identificere og lokalisere fejl, udbedre mindre driftsfejl samt medvirke ved reparationsopgaver. Eleven kan kommunikere og rapportere observationer om driftsfejl til rette vedkommende i overens-stemmelse med virksomhedens retningslinjer. Lager og logistik Eleven kan forstå og anvende virksomhedens transport- og logistiksystem. Energi- og miljøforhold Eleven kan forstå samt anvende reglerne for håndtering af virksomhedens råvarer, herunder rigtig affaldshåndtering. Eleven kan arbejde miljø- og energibevist med opgaver i virksomheden. Produktionsopgaver Eleven kan deltage i virksomhedens produktions-planlægning inden for operatørfunktioner. Eleven har kendskab til virksomhedens produktionskæder og kan på eget initiativ indgå i produktionskæden inden for operatørfunktionerne. Branchekendskab Eleven har viden om virksomhedens konkurrenceforhold og udviklingsmuligheder. Praktikopgaver min. 3 stk. i praktikuddannelsen Praktikopgave 1 Praktikopgave 2 Praktikopgave 3 Bemærkning/kommentar Det beskriver mit job i pakkeriet gennem år. I samarbejde med vores Smed Jeg er meget kvalitetsbevist i mit job. Selvfølgelig eller var jo nok ikke ansat længere. Jeg har et godt samspil med vores reparatør/tekniker Jeg er en "Haj" til SAP En naturlig del af jobbet i pakkeriet! En naturlig del af jobbet i pakkeriet! Jeg har supporteret vores planlægger i perioder. Jeg er en TEAMPLAYER, og kan alle funktionere og bliver tit lånt ud. Jeg er vidende om, at vi er i en global konkurrence. GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 3. Praktikuddannelsen Side 7

20 Udd. mål opfyldt. Udd. mål opfyldt. 4. Grundforløb - Kompetencevurdering & uddannelsesplan % Fælles kompetencemål (11,5 uger) Kan udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangen, med baggrund i matrialekendskab, Kan fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, Kan foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, Kan udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, Kan udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens områder Kan forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, Kan anvende og vedligeholde kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, kvalitetskriterier og - specifikationer overholdes, Kan anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og Bemærkning/kommentar I forhold til mit job, og derudover er jeg en "HandyMand". Kan ikke forstå el/automatik tegninger. Yes - HandyMand Godt til at regne den ud i dagligdagen. Har været med i afdelingens LEAN proces, med VSM mv. Kan det inden for murefaget og pakkeriet samt spejderbevægelsen. Kan ikke justere vores måleudstyr (Teknikerarbejder) Kan anvende SAP, Intranet, E- mail og udarbejder SOP'er Kan udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Selvfølgelig! 0 Uddannelsesbehov 1,2 Uge(r) % Førstehjælp og elementærbrandbekæmpelse (0,5 uge) Bemærkning/kommentar 67 Førstehjælp (14 timer) Bestået < 2 år Instruktør i førstehjælp 33 Elementær brandbekæmpelse (6 timer) Bestået < 5 år 0 Uddannelsesbehov 0,2 Uge(r) GVU-bog Industrioperatør Test Testsen - DEMO 4. Grundforløb Side 8

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør BEK nr 498 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.7IT.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDNNELSESPLN FOR GRUNDUDDNNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDNNELSE SPECILE Produktion og Udvikling Klejnsmed NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation, udtalelser

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

vindmølle operatør uddannelsen

vindmølle operatør uddannelsen vindmølle operatør uddannelsen Hvad er en vindmølleoperatør? En vindmølleoperatør arbejder med Det kan f.eks. være: opgaver inden for produktion og opsætning af vindmøller. De fleste virksomheder inden

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere!

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen (TUE) Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 4. 1780 København V.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Ansøgning til PAU- erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for ansøgere over 25 år

Ansøgning til PAU- erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for ansøgere over 25 år Ansøgning til PAU- erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for ansøgere over 25 år EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Jeg : (sæt krydser) Er fyldt 25 år d. 29. februar 2016 Har mindst 2 års erhvervserfaring,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Fem hovedindsatser (forklæde)

Fem hovedindsatser (forklæde) Fem hovedindsatser (forklæde) DE-L er godt tilfreds med, at regeringen nu har fremlagt sit forslag til en reform af erhvervsuddannelserne, og der er mange gode takter i oplægget, hvor der bl.a. foreslås

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

UDKAST. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer:

UDKAST. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer: Undervisningsministeriet 19. marts 2014 UDKAST Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love (Bedre

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. til Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere