Vejleding til grundfaget Samfundsfag

Transkript

1 Juli 2009 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Jf. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne nr. 444 af 8. juni 2009 Til fag bilag 13 Vejleding til grundfaget Samfundsfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at udfolde og præcisere fagets rolle i erhvervsuddannelserne, herunder bidrage til: at sikre sammenhæng mellem grundfag og område- og specialefag, at synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne, at bringe fagene i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så eleven møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, samt at gøre prøveformer og eksamen mere praksisnære. Grundfagene er beskrevet på 2 niveauer; dels i grundfagsbekendtgørelsen med tilhørende fagbilag og dels i en vejledning. I grundfagsbekendtgørelsens paragrafdel og i fagbilaget præciseres grundfagets dobbelte rolle i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse og ungdomsuddannelsesperspektivet. Fagets mål er beskrevet som kompetencemål, og kompetence forstås her, som den evne eleven har til, på baggrund af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger, der afdækker i hvilken grad, eleven besidder de enkelte kompetencer, og dermed også elevens handlinger, som giver grundlag for bedømmelse af eleven. Kompetencemålene skal således også tjene som grundlag for den realkompetencevurdering, der er forudsætning for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså variere fra elev til elev såvel som fra skole til skole. Skolen beskriver i den lokale undervisningsplan, hvordan grundfaget gennemføres i den enkelte uddannelse. Formålet Formålet med faget er, at eleven opnår indsigt og færdigheder i samfundets opbygning, samfundsøkonomien og de beslutningsprocesser, som er styrende for et samfund. Faget skal bidrage til elevens demokratiske og kulturelle dannelse med de kompetencer der indgår deri. Undervisningen skal fremme elevernes lyst og evne til aktivt at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold af betydning for demokrati, økonomi og de mekanismer, der er styrende for arbejdsmarkedet, så eleverne udvikler sig til "kompetente borgere". Kompetencemål og progression I samfundsfag er der to former for progression. Den første progressionsform er bredden i faget. Fra f-niveau til d- niveau sker der en udvidelse af fagområdet med inddragelse af flere fagdiscipliner

2 inden for de 3 hovedområder. Den anden form for progression er den taksonomiske, der beskriver dybden af den viden, eleven skal opnå. I fagbilaget arbejdes der med 3 forskellige taksonomiske niveauer: Kendskab til: På dette taksonomiske niveau, skal eleven opnå en grundlæggende forståelse for de relevante emner som undervisningen indeholder, samt i hvilken samfundsmæssig sammenhæng det indgår i. Redegøre for: På dette taksonomiske niveau skal eleven på baggrund af sin grundlæggende viden demonstrere forståelse for og sammenhængende kunne kommunikere med andre om samfundsfaglige emner. Kan afdække: På dette taksonomiske niveau skal eleven påbegynde sin kritisk, analytiske tilgang til samfundsfagets emner. Eleven skal, på baggrund af opnået viden, på begyndende niveau, kunne analysere og vurdere relativt ukomplicerede samfundsmæssige problemstillinger. Ved tilrettelæggelse af undervisningen vil der være en progression i de krav, der stilles til elevernes kommunikative evner og tilegnelsen af teoretiske færdigheder. Progressionen kan beskrives på følgerne måde: F-niveau: Eleverne udvikler kompetencer i beherskelse af dialogformen og kan deltage i en debat. Undervisningen tilrettelægges med et lavt abstraktionsniveau. I undervisningen anvendes teori og simple modeller i forbindelse med beskrivelse af aktuelle samfundsforhold. E-niveau: Eleverne udvikler kompetencer gennem en systematisk arbejdsform, hvor de anvender information fra en eller flere kilder i deres arbejde med faget. Det kunne eksempelvis være artikler, læserbreve, tidsskrifter, og nyhedstjenester. Eleverne skal kunne anvende mere end en kommunikationsform. Der arbejdes med grundlæggende økonomisk, politisk og sociologisk teori i beskrivelsen af aktuelle samfundsforhold. Arbejdsmarkedsforhold behandles i internationalt perspektiv. D-niveau: Eleverne udvikler kompetencer i en systematisk bearbejdning af samfundsforhold, med udgangspunkt i overvejende teoretisk tilgang til faget, og kunne indsamle data om samfundsmæssige forhold. Det kunne eksempelvis være elevens arbejde med, at anvende konkrete data i en samfundsmæssig kontekst. C-niveau: Eleven udvikler kompetencer ved at arbejde på et overvejende teoretisk niveau. Eleven arbejder med forudsætningerne for samfundsmæssige synspunkter og handlinger Den samfundsmæssige udvikling skal herunder ses i et historisk perspektiv. Demokratiaspektet i faget har et fagligt udgangspunkt, men afprøves også blandt eleverne. Undervisningen Undervisningen i faget tager sit teoretiske udgangspunkt i de 3 samfundsfaglige hoveddiscipliner:

3 Politologi, økonomi og sociologi, som anvendes i beskrivelsen af samfundets strukturelle og opbygningsmæssige kendetegn, hvad angår økonomi, det politiske system og arbejdsmarkedet. Endvidere undervises i den kultur eleverne er en del af, og internationale forhold inddrages i undervisningen. Faget er opdelt i 3 hovedområder; politik, økonomi og arbejdsmarkedsforhold. Sociologien ses i denne sammenhæng som den faglighed, der bruges til at forklare strukturelle, kulturelle og generelle vilkår i et samfund. Internationale forhold skal inddrages som perspektivering og sammenligningsgrundlag for de tre hovedområder. Samfundsfaget er dynamisk. For at levendegøre dette, er de aktuelle emner der kommer op i tiden, vigtige at inddrage i undervisningen. Ved tilrettelæggelse af undervisningen skal faget tage udgangspunkt i elevens brancheområde. Undervisningen skal bygger på samtale og dialog. Det er vigtigt, at eleverne lærer at lytte til andres holdninger samt argumenterer for egne. Dette fremmes med fremlæggelse for hinanden. Der skal tages udgangspunkt i elevernes egen dagligdag og fagområde, for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed. Kernestof Faget skal bruges i forskellige erhvervsfaglige sammenhæng. Derfor vil der være forskellige udgangspunkter i forhold til udvælgelse af materiale til undervisningen. Indholdet skal jf. bekendtgørelsen om grundfag og centralt stillet valgfag tage sit afsæt i det branchevalg eleven har foretaget. Derfor er der tre forskellige indholdsbeskrivelser for henholdsvis det tekniske, merkantile og SOSU området. Kernestoffet er indholdet i faget. Nedenstående beskrivelse er ikke en udtømmende oversigt, men en inspiration til udvælgelse af emneområder. Læreren skal altid forsøge at aktualisere undervisningen i valg af materialer. De enkelte områder vil typisk i undervisningen blive behandlet tematisk sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de faglige muligheder, der ligger i de enkelte områder. Det tekniske område: F-niveau: Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål, at perspektivere over sociale, kulturelle, økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske udvikling og de miljømæssige aspekter. Magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet er danske forhold og den danske grundlov. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører (fx interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg). Eleverne får kendskab til rollefordelingen mellem stat, region og kommune Det vigtige er, at kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser også gerne på lokalt niveau.

4 Eleverne arbejde med sociale og kulturelle forskelle. Derudover skal eleverne forholde sig overordnet, og på laveste taksonomiske niveau, til emner som socialgruppeinddeling, livsformer og livstilsgrupper, sociale lag, økonomiske resurser og værdiorientering. Kulturelle forskelle kan identificeres på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber som nationalitet, etnicitet. Eleverne skal arbejde med den økonomiske rolle, og den pengestrøm der flyder mellem det offentlige system, husholdningerne, virksomhederne, pengeinstitutterne og udlandet. Eleverne arbejder ligeledes med statens opgaver og skatteinddrivelse, samt fordeling af økonomiske resurser. Arbejdsmarkedsforhold Eleverne skal, med udgangspunkt i deres uddannelsesvalg, arbejde med relevante faglige organisationer og det danske arbejdsmarked. Undervisningen skal indeholde emner, både om arbejdstagerog arbejdsgiverorganisationer. Derudover skal LO og DA være emner som eleverne kommer til at møde i undervisningen. Emner som overenskomstsystemet, grundlæggende interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter, det fagretlige system og forligsmandsinstitutionen indgår i undervisningen. E niveau kernestoffet skal indeholde elementer, der kan relateres til både nationale og internationale problemstillinger. Derudover skal undervisningen belyse organisationer og bevægelsers muligheder for og interesse i at påvirke den politiske beslutningsproces. Området dækker de danske politiske partier, væsentlige elementer i principprogram og politikker på udvalgte områder, således at partierne kan placeres i forhold til hinanden. Det vil være naturligt at dække området sammen med det obligatoriske område velfærd og fordeling, således at partiernes politik konkretiseres på et enkelt område. Udgangspunktet for undervisningen vil inddrage internationale organisationer og deres opbygning. Eleverne skal i hovedtræk kunne forklare interesseorganisationerne og græsrodsbevægelsernes indflydelse på den politiske proces både nationalt og internationalt. Eleverne arbejder grundlæggende med BNP, betalingsbalance, udbud og efterspørgsel. Sammenhængen kunne eksempelvis være, at et højt BNP er en forudsætning for et højt velstandsniveau og høj beskæftigelse. At der skal være en arbejdsstyrke til at frembringe et højt BNP, at den økonomiske udvikling i Danmark er afhængig af udvikling i udlandet. Til at illustrere nogle af de økonomiske sammenhænge vil det være oplagt at anvende simple kredsløbsmodeller. Det kan være en god idé at tage afsat i privatøkonomiske forhold til at illustrere betydningen af udviklingen i de makroøkonomiske størrelser for den enkelte husholdningsøkonomi. Det vil ligeledes være naturligt at inddrage naturressourcer, produktionsfaktorer og teknologi. Arbejdsmarkedsforhold Eleverne arbejder grundlæggende med den danske model i forhold til regulering af arbejdsmarkedet, og hvilken betydning det får i forhold til det den internationale konkurrencesituation. Eleverne skal arbejde med betydning af outsourcing af produktion til 3. lande og hvilke konsekvenser det får på det danske arbejdsmarked. Hvilke krav stiller det til uddannelse af den danske arbejdsstyrke, og

5 hvilken form for produktion skal der arbejdes med i fremtiden. Hvad er konsekvenserne af, at Danmark enten importerer eller eksporterer arbejdskraft? D-niveau Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål at give eleverne en systematisk, overvejende teoretisk tilgang til stofområdet. Eleven skal udvikle kompetencer til at indsamle, bearbejde og vurdere informationer, som kan anvendes til belysning af samfundsforhold. Eleverne skal udvikle en selvstændighed der fremmer evnen til at formulere løsninger på samfundsmæssige problemstillinger. : Eleverne skal arbejde med de danske politiske partiers ideologiske grundlag set i forhold til den politik der føres. I hovedtræk skal eleverne kende de 3 politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlig sektor), og opfattelsen af fællesskabets betydning. Derudover skal undervisningen indeholde interesseorganisationers og græsrodsbevægelsers værdigrundlag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i minimum én interesseorganisation eller græsrodsbevægelse. : Eleverne arbejder grundlæggende med de vigtigste økonomiske størrelser og sammenhængen. De centrale størrelser er BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance. Et eksempel kunne være at den økonomiske udvikling i Danmark afhænger af udviklingen i udlandet, at den offentlige sektor er skattefinansieret og er med til at bidrage for at skabe forudsætningerne for en velfungerende privatsektor. Emner kunne være uddannelse, forskning, sundhed, sociale foranstaltninger. Til at illustrere nogle af de økonomiske sammenhænge, vil det være oplagt at anvende simple kredsløbsmodeller, ligesom denne vil være velegnet til at undersøge effekterne f.eks. af finanspolitik. Arbejdsmarkedsforhold: Undervisningen skal indeholde emner, der belyser ansættelsesforhold i den private sektor eller i den offentlige sektor. Derudover skal de forskellige aflønningsformer inddrages i undervisningen. C-niveau På dette niveau arbejdes med emnerne fra de lavere niveauer på en mere sammenhængende og helhedsorienteret måde, ligesom den faglige bredde udvides med nye emner. Udover den faglige brede, stiger det taksonomiske niveau også på en del af målene for faget. Undervisningen skal indeholder emner der belyser de centrale politiske ideologier og centrale politisk/ økonomiske teoretikere præsenteres. Politiske beslutningsprocesser er et emne. National og international kulturel identitet som forudsætning for beskrivelse af egne og andres mening. Undervisningen kunne eksempelvis inddrage problematikkerne omkring velfærdssamfundet. Velfærdsfærdssamfundets finansiering og forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). Den grundlæggende fordeling sker via markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår.

6 Undervisningen kunne også tage udgangspunkt i emner som, EU`s opbygning og virkemåde, herunder EU`s rolle i verden. Danmarks rolle i forhold til EU i historiske perspektiv, de danske forbehold, De forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Atlantpagten (NATO). Fokus er på Danmark, og organisationerne behandles og prioriteres efter deres betydning for Danmark. Løsningen af klimaproblemer i en global verden ville naturligt kunne indgå her. Undervisningen skal indeholde emner, der belyser den politiske styring af økonomien, samt Danmarks placering i den internationale økonomi. Undervisningen indeholder emner, der belyser problemstillinger i forhold til internationale økonomiske fordelings- og balanceproblematikker. Som eksempel der kunne inddrages en udbygning af det økonomiske kredsløb, bl.a. med den finansielle sektor og samarbejdet med udlandet, herunder valutaproblematikken, forskellige valutakurssystemer, euroen og de udefrakommende bindinger, som ligger på dansk økonomi (eksempelvis det indre marked). Et andet eksempel kunne være finansloven, herunder forståelsen af de samfundsøkonomiske prioriteringer, hensynet til skattetryk, indkomstskat, selskabsskat, moms, punktafgifter, grønne afgifter mm., bloktilskud, statslig refusion, udligning mellem rige og fattige kommuner, brugerbetaling, udlicitering og spørgsmålet om privatisering. Arbejdsmarked Eleven skal opnå et dybere kendskab til balanceproblemerne på det danske arbejdsmarked, herunder hvordan disse kan løses. Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer er relevant. Det merkantile område: D-niveau I det følgende præsenteres det stof (kernestoffet), som eleverne bør arbejde med indenfor det merkantile område, hvis de faglige mål skal nås. De enkelte områder i listen skal ikke opfattes isoleret, idet hvert område typisk vil blive behandlet tematisk i sammenhæng med fagets andre områder. Ligeledes må omtalen af de enkelte emner ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de muligheder, der ligger i de enkelte områder. Eleverne skal have kendskab til centrale politiske ideologier, herunder liberalisme, socialisme og socialliberalisme, herunder deres ligheder, forskelle og betydning i den aktuelle politiske proces. Demokrati-begrebet indtager en central rolle i dette område. Her arbejdes bl.a. med hvad demokrati er (i forhold til andre styreformer), magtens tredeling, den danske grundlov (herunder formålet med tredelingen) og direkte/indirekte demokrati. Kongehusets position og rolle i Danmark i dag. I forlængelse af magtens tredeling skal eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet. Indhold her er eksempelvis de tre retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk), retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem ideologi og straf, årsager til kriminalitet, kriminel lavalder og straffeattesten. Eleverne skal have kendskab til de politiske aktører i Danmark, herunder de politiske partier og medierne. Her arbejdes bl.a. med hvad et parti er, de politiske partier i Folketinget og deres oprindelse, politiske interesser og interessemodsætninger og partiernes værdiorientering. Borgernes mulighed for medbestemmelse og nærdemokrati er også relevant. Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og NGOèr (og andre bevægelsers) mulighed for indflydelse på den politiske beslutningsproces. Mediernes rolle (den fjerde statsmagt) udfoldes. Desuden arbejdes med de politiske institu-

7 tioner, beslutningsprocesser og det danske folkestyre generelt.relevant indhold her er bl.a. den politiske beslutningsproces (herunder udarbejdelse og behandling af nye love, behandling af lovforslag, høringer, involvering af foreninger og interesseorganisationer, foretræde for udvalg, forskellige regeringstyper, kontrol af regeringen og dronningerunde). Valg til folketing og kommuner, valgret og valgbarhed indgår også her. Statsmagtens struktur og rolle og ministrenes funktioner og arbejdsopgaver vil i forlængelse af magtens tredeling være relevant. I forlængelse af ovennævnte skal eleverne også have kendskab til det offentliges arbejdsfordeling mellem kommune, regioner og Staten. Hvilke opgaver løser de enkelte instanser. Eleverne skal havde kendskab til det økonomiske kredsløb, som omfatter de forskellige økonomiske sektorer (på dette niveau dog ikke den finansielle), og sammenhængene mellem dem. Andre relevante emner i denne forbindelse er markedskræfternes virkemåde, udbud og efterspørgsel og prisdannelse. Det danske velfærdssamfund kan som udgangspunkt forstås ud fra samspillet mellem økonomi og politik og økonomiske prioriteringer som udtryk for politiske valg. Eleverne skal have kendskab til balanceproblemer i dansk økonomi samt samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, herunder hvordan politiske holdninger hænger sammen med prioritering af samfundsøkonomiske mål.begreber og problematikker omkring den danske velfærdsmodel er relevante her, eksempelvis befolkningsfremskrivninger (prognoser), sociale lag, økonomiske resurser, værdiorientering, beskyttelse af de svageste grupper i samfundet og forsørgelsespligt. Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til finansieringen af den offentlige sektor, herunder finansloven, dens tilblivelse og hvordan statens indtægter og udgifter opgøres. Også viden om forskellige typer af skatter og afgifter bør indgå her. I det økonomiske kredsløb indgår Danmarks samhandel med udlandet. Hvilken rolle indtager Danmark i dette forhold. Danmarks stærke og svage sider i samspillet med udlandet. Betalingsbalancens løbende poster, handelsbalancen, varer og tjenesteydelser, eksport og import og udlandsgæld. Måling af et lands økonomiske formåen. Bruttonationalproduktet som udtryk for et lands velstand. Arbejdsmarked Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder den danske model ift. regulering af arbejdsmarkedet, flaskehalse og opnåelse af ligevægt. Identifikation af arbejdsmarkedet parter, herunder fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, tillidsmandssystemet, sikkerhedsrepræsentanten og hovedaftalen. Undervisningen skal desuden indeholde emner, der belyser det fagretslige system, herunder arbejdsretten, forligsinstitutionen, forligsmanden og de våben, som parterne i arbejdskonflikter (lønmodtagerne og arbejdsgiverne) kan tage i anvendelse. Andre emner er f.eks. lønmodtagernes rettigheder og pligter, løn-former, løn og arbejdsvilkår (indenfor området), forsikringssystemet (herunder A-kasser og samarbejdet med kommunernes jobcentre). Det internationale perspektiv Danmark indgår i en globaliseret verden. Eleverne skal have kendskab til drivkræfter bag denne udvikling, herunder de økonomiske, kulturelle og teknologiske årsager (eksempelvis Danmarks rolle i den globale arbejdsdeling). Relevant i denne forbindelse er de forskellige typer af handelshindringer, som landene kan tage i anvendelse. Der arbejdes med kulturbegrebet i forståelsen af såvel egen, som andre landes måder at handle på, herunder kulturforskelle og ligheder. Danmark er en del af EU, som er både et økonomisk og politisk samarbejde. Derfor er viden om EU, EU`s betydning for Danmark samt EU som en global aktør vigtig. Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til EU`s opbygning og virkemåde. Også den økonomiske dimension af Dan-

8 marks deltagelse i EU er vigtig. Miljø er grænseoverskridende. Eleverne skal have forståelse for at problemerne omkring forurening og udnyttelse af naturens ressourcer skal løses på tværs af landegrænser. Relevant er også kendskab til udnyttelsen af de forskellige typer af ressourcer (nogle er begrænsede, andre er gendannelige), og generelt sammenhængen mellem produktion, forbrug og miljøbelastning C-niveau På dette niveau arbejdes med emnerne fra de lavere niveauer på en mere sammenhængende og helhedsorienteret måde, ligesom den faglige bredde udvides med nye emner. Problematikkerne omkring velfærdssamfundet udbygges. Eleverne skal kunne karakterisere det danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). At den grundlæggende fordeling sker viamarkedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår. Kendskabet til det internationale samarbejde indenfor økonomi, sikkerhed og handel uddybes. Dybere kendskab til EU`s opbygning og virkemåde, herunder EU`s rolle i verden. Danmarks rolle i forhold til EU i historiske perspektiv, de danske forbehold, De forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Atlantpagten (NATO). Fokus er på Danmark, og organisationerne behandles og prioriteres efter deres betydning for Danmark. Løsningen af klimaproblemer i en global verden indgår her. Det økonomiske kredsløb udbygges, bl.a. med den finansielle sektor og samarbejdet med udlandet, herunder valutaproblematikken, forskellige valutakurs-systemer, euroen og de udefra kommende bindinger, som ligger på dansk økonomi (eksempelvis det indre marked). Kendskabet til finansloven udbygges, herunder forståelsen af de samfundsøkonomiske prioriteringer, hensynet til skattetryk, indkomstskat, selskabsskat, moms, punktafgifter, grønne afgifter mm., bloktilskud, statslig refusion, udligning mellem rige og fattige kommuner, brugerbetaling, udlicitering og spørgsmålet om privatisering. Midler til at påvirke samfundsøkonomien i retning af de økonomiske mål er de økonomiske politikker. Eleven skal have kendskab til de økonomiske politikker og deres anvendelighed (finans- og pengepolitik, indkomst- og valutapolitik samt strukturpolitik). Arbejdsmarked Eleven skal opnå et dybere kendskab til balanceproblemerne på det danske arbejdsmarked, herunder hvordan disse kan løses. Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer er relevant. Pædagogisk assistent uddannelse Nedenstående niveaudeling skal ses i lyset af den deling af undervisningen, der er mellem grundforløb og hovedforløb. Nogle af emnerne findes både på f-niveauet og på c-niveauet, men de skal på det højere niveau, ses i en anden taksonomisk sammenhæng. F-niveau: Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål, at perspektivere over sociale, kulturelle, økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den de miljømæssige aspekter.

9 Magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet er danske forhold og den danske grundlov. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører (fx interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg). Eleverne får kendskab til rollefordelingen mellem stat, region og kommune Det vigtige er, at kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser også gerne på lokalt niveau. Eleverne arbejde med sociale og kulturelle forskelle. Derudover skal eleverne forholde sig overordnet, og på laveste taksonomiske niveau, til emner som socialgruppeinddeling, livsformer og livstilsgrupper, sociale lag, økonomiske resurser og værdiorientering. Kulturelle forskelle kan identificeres på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber som nationalitet, etnicitet. Eleverne skal arbejde med den økonomiske rolle, og den pengestrøm der flyder mellem det offentlige system, husholdningerne, virksomhederne, pengeinstitutterne og udlandet. Eleverne arbejder ligeledes med statens opgaver og skatteinddrivelse, samt fordeling af økonomiske resurser. Arbejdsmarkedsforhold Eleverne skal, med udgangspunkt i deres uddannelsesvalg, arbejde med relevante faglige organisationer og det danske arbejdsmarked. Undervisningen skal indeholde emner, både om arbejdstager og arbejdsgiverorganisationer. Emner som overenskomstsystemet, grundlæggende interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter, det fagretlige system og forligsmandsinstitutionen indgår i undervisningen. C-niveau Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlige sektor) og opfattelser af fællesskabers betydning. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den aktuelle politiske offentlige debat. Den politiske proces bør også indgå (fx i forbindelse med politiske beslutningsprocesser i Danmark). Partierne og deres holdninger er en del kernestoffet. Derudover er emnet velegnet til at arbejde med politisk argumentation. Demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet omfatter demokratibegrebet, herunder hvordan det kommer til udtryk i Danmark. Dvs. magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet er danske forhold, men eleverne skal vide, at der findes et FN-charter om menneskerettigheder og at de desuden er indskrevet i EU-forfatningen. Der arbejdes med EU s opbygning, funktion og virkemåde. Derudover arbejdes med relevant internationalt samarbejde på organisationsbasis. Problematikkerne omkring velfærdssamfundet udbygges. Eleverne skal kunne karakterisere det danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). At den grundlæggende fordeling sker via markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor. Det vil være naturligt at

10 koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår samt også arbejdemed relevant lovgivning som eksempelvis: Lov om dagtilbud Servicelov herunder formål mv.samt specielt også om underretning og om inddragelse af borgeren Forvaltningslov (tavshedspligt - videregivelse af oplysninger), I forlængelse af magtens tredeling skal eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet. Indhold her er eksempelvis de tre retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk), retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem ideologi og straf, årsager til kriminalitet, kriminel lavalder og straffeattesten. Der arbejdes bl.a. med hvad et parti er, de politiske partier i Folketinget og deres oprindelse, politiske interesser og interessemodsætninger og partiernes værdiorientering. Eleverne skal have kendskab til centrale politiske ideologier, deres ligheder, forskelle og betydning i den aktuelle politiske proces. Demokratibegrebet indtager en central rolle i dette område. Her arbejdes bl.a. med hvad demokrati er (i forhold til andre styreformer Mediernes rolle (den fjerde statsmagt) udfoldes. Desuden arbejdes med de politiske institutioner, beslutningsprocesser og det danske folkestyre generelt. Relevant indhold her er bl.a. den politiske beslutningsproces (herunder udarbejdelse og b handling af nye love, behandling af lovforslag, høringer, involvering af foreninger og interesseorganisationer, foretræde for udvalg, forskellige regeringstyper, kontrol af regeringen og dronningerunde). Valg til folketing og kommuner, valgret og valgbarhed indgår også her. Statsmagtens struktur og rolle og ministrenes funktioner og arbejdsopgaver vil i forlængelse af magtens tredeling være relevant. I forlængelse af ovennævnte skal eleverne også have kendskab til det offentliges arbejdsfordeling mellem kommune, regioner og Staten. Hvilke opgaver løser de enkelte instanser. Eleverne skal desuden arbejde med betydningen af et uafhængigt retssystem, som forudsætning for demokrati (legalitetsprincip), ingen straf uden dom. Betydningen af domstolene i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder vil være naturligt at inddrage, men især konkrete eksempler, som kan være afsæt for en diskussion af hvorvidt en krænkelse af menneskerettighederne finder sted eller ej, vil være oplagte at inddrage. Det kan fx være varetægts- eller isolationsfængsling. På kan der findes yderligere inspiration. I forlængelse af magtens tredeling skal eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet. Indhold her er eksempelvis de tre retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk), retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem ideologi og straf, årsager til kriminalitet, kriminel lavalder og straffeattesten. skal også dække centrale aktører og deres placering i det politiske system. Overværelse af møder i Folketinget eller kommunalbestyrelser og interviews med aktive politikere kan øge elevernes forståelse af politik i praksis. En politisk beslutningsproces kan også behandles med udgangspunkt i den enkelte borgers deltagelses- og påvirkningsmuligheder. Det vigtige er, at kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser også gerne på lokalt niveau.

11 Arbejdsmarkedsforhold Eleverne arbejder med arbejdsmarkedet opbygning og virkemåde. Herunder de forskellige aktørers rolle, samt deres særinteresser. Organisationers opbygning samt hvordan overenskomster og andre regler for arbejdsmarkedet fremkommer. Forligsmandsinstitutionens opgave i en konflikt, samt hvordan en konflikt opstår. Hvad er henholdsvis en lockout og en strejke. Eleverne skal arbejde med den danske model, også set i forhold til andre landes modeller til regulering af arbejdsmarkederne. EU inddrages i dette arbejde. Sociologi Dette omfatter socialisationsprocessen med optikken på det enkelte individ. Dvs. hvilke elementer der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet vil indgå hvilke faktorer, der indgår i identitetsdannelsen: Familien, institutioner, medier, venner, køn m.v., men også hvordan forskellige processer (livsstil, forbrug, idrætsaktivitet) kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil være: Normer, roller, rollekonflikter, referencegruppe, social kontrol, imitation, identifikation. Det kan fremme forståelsen af identitetsdannelsen at modstille forskellige livshistorier den mere konforme og den afvigende. Eleverne skal kunne identificere og beskrivesociale og kulturelle forskelle. Det er derfor væsentligt at de bibringes nogle klassifikationsværktøjer. Klasseanalyse, socialgruppeinddeling, livsformsanalyse og livstilsgruppe kunne være eksempler. Kulturelle forskelle kan identificeres på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber som nationalitet, etnicitet, subkultur og modkulturer. Overordnet skal viden om sociale og kulturelle forskelle kunne anvendes til at belyse konsekvenser for identitetsdannelse og socialisation og dermed give en forståelse af sociale struktureres betydning. Eleverne skal kende det økonomiske kredsløb og skal herigennem vide, hvordan de vigtigste økonomiske størrelser hænger sammen i Danmark. De centrale størrelser er: BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, den offentlige sektor og den private sektor. Sammenhængene vil typisk være: at et højt BNP er en forudsætning for et højt velstandsniveau og høj beskæftigelse, at der skal være en arbejdsstyrke til at frembringe det høje BNP, at den økonomiske udvikling i Danmark afhænger af udviklingen i udlandet (import, eksport), at den offentlige sektor er skattefinansieret, at den offentlige sektor bidrager til at skabe forudsætninger for en velfungerende privat sektor (uddannelse, forskning, sundhed, sociale foranstaltninger). Det kan være en god ide at tage afsæt i privatøkonomiske forhold til at illustrere betydningen for den enkelte husholdnings økonomi af udviklingen i makroøkonomien. Eleverne skal arbejde med forskellige velfærdsmodeller, og skal kunne karakterisere det danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). Eleverne skal arbejde med den grundlæggende fordeling der sker via markedskræfterne og omfordelingen der sker gennem den offentlige sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår. Informationssøgning Eleverne skal arbejde med informationssøgning, anvendelsen og bearbejdning af tekst og talmateriale samt evnen til kritisk at vurdere informationer. eleverne skal kende relevante hjemmesider i forbindelse med de enkelte forløb men internettet er anarkistisk enhver kan lægge websider på nettet; og der er ingen garanti for, at de informationer, som findes på siderne, er pålidelige og rigtige og dermed anvendelige i en undervisningssammenhæng. Derfor er træning i kritisk at vurdere informationer en absolut nødvendighed. Eleverne skal kunne brug offentlige institutioners hjemmesider frem for private institutioners; brug bogforlagenes hjemmesider; brug ambassadernes hjemmesider.

12 Dokumentation Kravet til dokumentation og eksamination skal udelukkende opfyldes til det sidste niveau som eleven har valgt at afslutte på. Eleverne på PAU uddannelserne skal i forbindelse med undervisningen, i grundforløbet, på F- niveau følge nedenstående krav. På C-niveau skal de udarbejde en projektopgave af en varighed på op mod en uges arbejde. Denne opgave vil være en del af eksamensgrundlaget. Eleverne på de merkantile uddannelser skal til en case-eksamen. Derfor skal de ikke udarbejde en dokumentation. Selve casen udgør den nødvendige dokumentation. F-niveau Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst et af hove områderne i faget. E-niveau Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst 2 af hovedområderne i faget. D-niveau Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra alle 3 hovedområderne i faget. C-niveau Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 6 timer. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra alle 3 hovedområderne i faget. Evaluering Evalueringen af eleverne foregår løbende og med udgangspunkt i en helhedsvurdering af elevens faglige og teoretiske niveau. Den afsluttende bedømmelse foregår ved afgivelse af standpunktskarakter, hvor elevarbejdet indgår som en del af den faglige bedømmelse.