Beretning for beboelseslejemål, der sammen med erhvervslejemål, institutioner, garager i alt har lejemålsenheder.

Transkript

1 BERETNING FOR 2010

2 Beretning for 2010 Boligforeningen Højbo, der har sin oprindelse i 1942, består i dag af 18 afdelinger med i alt beboelseslejemål, der sammen med erhvervslejemål, institutioner, garager i alt har lejemålsenheder. Den skriftlige del af beretningen indeholder følgende hovedafsnit: Side Ventelister 2 Fraflytninger 3-4 Beboerdemokrati 5-6 Udvalg 7-11 Den boligsociale indsats, Møllevangen, Kalmargade Foreningens økonomi Øvrige bemærkninger

3 Ventelister Der er nu to opnoteringssystemer i Århus. Ét for ungdomsboliger og ét for almene familieboliger - AarhusBolig.dk - blev etableret den 1. marts Ansøgere til ungdomsboliger er skrevet op i den fælles opnotering og skal ikke, som ansøgere til almene boliger, betale ventelistegebyr. Alle ungdomsboliger og kollegieværelser i Århus tildeles gennem Kollegiekontoret, hvorfor boligforeningen ikke kender antallet af ansøgere til ungdomsboligerne i de enkelte afdelinger. Alle almene familieboliger i Århus søges gennem AarhusBolig.dk tidligere Aarhusbo hvorfor boligforeningen ikke kender antallet af ansøgere til de enkelte afdelinger. Tildelingen sker hos boligorganisationen der ejer boligen. 2

4 Flytninger Antal fraflytninger i kalenderåret fordelt på boligstørrelser. Boligstørrelser 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums Ialt Flyttet Interne % Afdeling ,4 9 Afdeling Afdeling ,4 17 Afdeling ,2 0 Afdeling ,1 4 Afdeling ,1 10 Afdeling ,1 3 Afdeling Afdeling ,7 2 Afdeling ,3 1 Afdeling ,4 11 Afdeling ,0 5 Afdeling ,0 0 Afdeling ,6 1 Afdeling ,3 5 Afdeling ,8 3 Afdeling ,1 0 Afdeling ,6 0 I alt ,3 71 3

5 Antal fraflytninger i absolutte tal og % af antal boliger igennem de sidste 3 år. År Antal Antal % Antal % Antal % boliger flytn. flytn. flytn. Afd , , ,6 Afd ,8 3 8,3 0 0 Afd , , ,4 Afd ,2 3 6,7 1 2,2 Afd ,1 4 6,9 7 12,1 Afd , , ,1 Afd , , ,1 Afd ,00 0 0,00 0 0,00 Afd , ,7 7 11,7 Afd ,4 4 12,5 2 6,3 Afd , , ,4 Afd ,0 6 12,0 6 12,0 Afd ,1 5 12,2 9 22,0 Afd , , ,6 Afd , , ,3 Afd ,3 9 13,8 7 10,8 Afd , ,4 1 7,1 Afd , , ,6 I alt , , ,3 4

6 Beboerdemokrati Ved det første obligatoriske budgetmøde i september 1997 valgte alle afdelinger at bibeholde det nu frivillige forårsmøde regnskabsmødet. Men da mødedeltagelsen har været faldende i de senere år har afdeling valgt kun at have ét årligt beboermøde budgetmødet i september måned. Organisationens bestyrelse Efter det ordinære repræsentantskabsmøde den bestod bestyrelsen af følgende medlemmer: Formand Søren Høgsberg afd. 3 Næstformand Helle M. Jensen afd. 16 Øvrige bestyrelsesmedlemmer Per Hasager afd. 3 Mia Falck afd. 5 Helle Pedersen afd. 5 Hans Jørgen Riis afd. 2 Michael Rud afd. 10 5

7 Udvalg Forretningsudvalg - Søren Høgsberg, Helle M. Jensen Byggeudvalg - Helle M. Jensen, Søren Høgsberg, Per Hasager, Michael Rud Bladudvalg - Søren Høgsberg, Mia Falck, Helle M. Jensen Kursusudvalg - Helle Pedersen, Per Hasager Miljøudvalg - Michael Rud, Hans J. Riis, Kim Assentoft-afd.1 IT-udvalg - Søren Høgsberg, Michael Rud, Lisbeth Kjeldsenafd Udvalgsmøder Bestyrelsesmøder - 11 møder Forretningsudvalg - 11 møder Byggeudvalg - 4 møder Bladudvalg - 4 møder Kursusudvalg - 4 møder Miljøudvalg - 4 møder IT-udvalg - 1 møde 6

8 Udvalg Byggeudvalg Her en kort redegørelse for hvilke forbedrings- og nybygningsarbejder der er gennemført i 2010, samt hvilke arbejder der er under planlægning. Afdeling 1 I henhold til afdelingens vedligeholdelsesplan har de almene boliger fået nye emhætter, og i ungdomsboligerne er der installeret komfurer. Afdeling 2 Renovering af 1 stk. bryggers er gennemført. Afdeling 3 I henhold til afdelingens vedligeholdelsesplan er vaskemaskiner og tørretumblere blevet udskiftet. Arbejdet med udskiftning af vinduer er påbegyndt i slutningen af sommeren. Arbejdet er afsluttet. Afdeling 4 Rækkehus er istandsat i forbindelse med fraflytning pga dødsfald beboer har boet der siden 1951 Der er lagt nyt slidlag på Norddalsvej. Alle udvendige fuger i murværk er gennemgået og repareret. Utæthed på fjernvarmeunitter 3 stk. udskiftet Afdeling 5 I henhold til afdelingens vedligeholdelsesplan er altantårnene blevet afvasket, og trådhegnet ud mod Gustav Wieds Vej er blevet forlænget. Afdeling 6 Rørudskiftning, nye køkkener og badeværelser 7

9 Afdeling 7 Udskiftning af køkkener inklusive udskiftning af komfurer og etablering af emhætter i alle lejligheder samt udskiftning af elinstallationer pågår. Asfaltarbejder er udført på brandvej, port overkørsler, rampe til parkeringskælder helt eller delvis på p-pladser ved de enkelte blokke. Affaldsøerne er repareret. Afdeling 8 Ingen bemærkninger. Afdeling 9 Afdelingen har fået nye komfurer. Afdelingens hobbyrum er flyttet til gavlen i kælderen ved nr. 11, hvor der er bedre lysforhold samt at flugtvejsforholdene er i orden. Afdeling 10 Ingen bemærkninger. Afdeling 11 Nye dørpartier er monteret ved alle indgange med dørtelefon og postkasser. Nye vaskerimaskiner og tørretumblere i afdelingens vaskerier. Haveanlægget oven på garagedækket er gennemrenoveret. Udskiftning af alle gamle cirkulationspumper til nye energibesparende Afdeling 13 Ingen bemærkninger. Afdeling Der er skiftet komfurer i afdeling 14. Afdeling 16 Alle vinduer og døre er malet udvendig og kant/fals. Afdelingen har været plaget af rotter, alle boliger er undersøgt for rotteangreb. Det har været nødvendigt at hæve brønddækslerne på brøndene ind til hver enkelt bolig i vores hovedgade fordi hovedkloakken som er kommunens går gennem gaden, og hver enkelt bolig er selvstændig koblet til hovedkloakken. 8

10 Der vil i 2011 blive afholdt licitation på udskiftning af tagbelægning, den første blok forventes udskiftet i år og de efterfølgende 2 blokke i 2012 og I alt vil der blive udskiftet godt m2. Afdeling 17 Afdelingen har fået udskiftet komfur og emhætte, en del beboere valgte et induktionskomfur inkl. et grydesæt. Afdeling 18 Ventilationsmotor til emhætter er udskiftet, den nye motor suger betydeligt bedre, men vi har samtidig været nødt til at lave en støjreduktion af kanalerne Afdeling 19 Afdelingen har købt brugt traktor fra anden afdeling. Ejendomsfunktionærer John Lykke, afd er gået på efterløn Lars Laursen er flyttet fra afd. 11 til afd. 7 Lars Kjær er flyttet fra afd. 7 til afd Finn Ole (afløser) er ansat ½ i Bo83 og ½ i Højbo Benjamin Lind stoppede for at komme i gang med ny uddannelse Niels Erik, afd. 7 er gået på pension Kurt M. Olsen er gået på pension Peter Eskildsen (lærling) er uddannet og rejst Hans J. Bredahl er afskediget Bladudvalg Bladudvalget fusionerede med indgangen til 2010 med Bo83's bladudvalg. Udvalget fik ved den lejlighed tilgang af et nyt medlem fra Højbo - Elmer Petersen fra Vestre Ringgade. Velkommen til ham. Dette nye bladudvalg har i 2010 produceret 4 numre af Bolignyt. Bolignyt er således udkommet til alle lejere i både Højbo og Bo83. Der har i løbet af året været to bærende serier: Set fra Rådhuset og På sporet af beboerdemokratiet. Bolignyt er nu udkommet for sidste gang! Bladudvalget er endnu engang fusioneret nu med Vesterbo's bladudvalg. Det nye blad vil udkomme til alle beboere i de foreninger der administreres af Boligkontoret. Kursusudvalg Kursusudvalget har afholdt en mini kursus i budgetfremlægning og forståelse, der var 15 deltager, på kurset blev der givet eksempler på fremlæggelse, præsentation af nøgletal herunder hvor eventuelle plusser og minusser i forhold til budgettet fremkommer. 9

11 Kursusudvalget arbejder pt. På at afholde et nyt kursus/konference i løbet af efteråret, indhold og tid vil senere blive fremsendt, hvis nogle afdelinger evt. har forslag er de altid velkomne. Miljøudvalg Miljøudvalget i Højbo arbejder fortsat på at få videreudviklet boligorganisationens miljøpolitiske profil. Vi forventer at have udarbejdet et forpligtende miljøpolitisk målsætningsprogram inden næste repræsentantskabsmøde i foråret Til den tid vil vi som sektor betragtet forhåbentlig også have en mere handlingsorienteret sparringspartner på regeringsniveau. Vi mener i hvert fald at kunne konstatere at der arbejdes for kortsigtet, for ureflekteret; og at det kan være svært at realisere mere visionære tiltag på miljøområdet, her og nu. Vi er fuldt på linje med Boligselskabernes Landsforening, når der udtrykkes et klart ønske om at der frigives ressourcer, så den almene sektor kan medvirke til at løfte den opgave der ligger foran os: F. eks. at reducere udledningen af co2 fra boligmassen. Vi mener at det er oplagt at den almene sektor går forrest, i udviklingen af mere miljørigtige boformer, og vi har et ønske om at vores boligorganisation profilerer sig på dette område. Vi ønsker at Højbo forpligter sig til at agere ansvarligt i forhold til spørgsmål som: Hvordan medvirker vi til at begrænse co2-udledning fra boligmassen? Hvad kan vi gøre for at minimere brugen af (potentielt) skadelige stoffer i vores daglige drift? Hvilke muligheder har vi for at bygge mere miljørigtige boliger? Hvordan sikrer vi os at renoveringer af den eksisterende boligmasse, finder sted på en sådan måde at miljøbelastningen begrænses? Vi tror på at det skaber værdi i den enkeltes liv at det udfoldes med behørig hensyntagen til den omgivende verden. Vi tror faktisk så meget på dette, at vi forventer at en skarpt tegnet miljøprofil vil kunne medvirke til at fastholde nuværende og tiltrække fremtidige beboere. Alene det at kunne nedbringe antallet af fraflytninger vil frigive midler til udvikling af fortsat miljøarbejde, eller til at styrke den generelle trivsel i de enkelte afdelinger. Vi arbejder videre med spørgsmål som: Hvordan sikrer vi en stadig udvikling af ekspertise på området? Hvordan styrker vi det lokale samarbejde mellem de forskellige boligorganisationer og med kommunen? Skal vi begynde at operere med deciderede grønne regnskaber? 10

12 Skal vi ansætte en bæredygtighedsmedarbejder på Boligkontoret? Finansiering af bæredygtighed? Og meget meget mere Udvalget har afholdt 4 møder og har etableret et debatforum på BKÅ-portalen. IT-udvalg Udvalget har etableret et online-forum, hvor vi har mulighed for at diskutere vores arbejdsområde, og har ikke afholdt nogle formelle møder i perioden. Det er lykkedes udvalget at rekruttere to beboere til udvalgets arbejde i det forløbne år, og vi hilser alle andre interesserede velkomne. Vi diskuterer aktuelt vores fokusfelt og hører gerne nærmere fra repræsentantskabet og beboerne om hvad vi fremadrettet skal beskæftige os med. Den boligsociale indsats Fællessekretariatet Det Boligsociale Fællessekretariat er etableret i 2007 af samtlige boligforeninger i Århus. Formålet med sekretariatet er overordnet set, at den sociale indsats i byens udsatte boligområder bliver koordineret. For at denne koordinering kan ske, er Fællessekretariatets fire fastansatte i store træk koncentreret om følgende hovedopgaver: Samarbejde med Århus Kommune Analysearbejde Netværksarbejde for og med byens boligsociale medarbejdere Fundraising Herudover sidder to af sekretariatets ansatte på boligforeningernes plads i Folkeoplysningsudvalget og Århus Kommunes Integrationsråd. 11

13 Ekspertstatus I dag har Fællessekretariatet opnået ekspertstatus på området med udsatte bydele. Senest har sekretariatets leder, Jens Møller, i september 2010 deltaget i en paneldebat, der havde til formål at inspirere statsminister Lars Løkke Rasmussen og socialminister Benedicte Kiær til udvikling af en ny ghetto-strategi. Fælles problemer kræver fælles løsninger Årsagen til, at boligforeningerne i Århus ønskede at etablere et fælles boligsocialt sekretariat var: 1. de sociale problemer havde i nogle bydele vokset sig store inden for den seneste årrække. 2. det havde flere gange vist sig, at problemerne bredte sig til områder, som ellers var velfungerende. Boligforeningerne havde gennem længere tid haft et ønske om at samarbejde om disse udfordringer. Fællessekretariatet er det første af sin slags i landet. Siden 2007 er andre byer dog kommet til med lignende by sekretariater. Århus Kommune og boligorganisationerne i Århus har nu indgået aftale om en permanent driftsfinansiering, når Fællessekretariatets nuværende bevilling udløber ved udgangen af Dermed kan de fire faste medarbejdere på Saralyst Allé fastansættes. Siden boligorganisationerne som de første etablerede Fællessekretariatet i 2007, er der etableret lignende sekretariater i alle større byer i Danmark. Aftalen er indgået, fordi både boligorganisationerne og kommunen har øget fokus på den boligsociale indsats og de udsatte boligområder og fordi der er brug for et tæt samarbejde for at løfte boligområderne. Det største samarbejdsprojekt er udviklingen af statistik-systemet Bosocdata, som giver helt nye og bedre muligheder for at følge udviklingen i boligområderne og måle effekten af indsatserne. Der vil løbende blive udviklet på det fælles system i de kommende år. Derudover påbegyndes i dette forår et samarbejde om evaluering af udlejningsaftalerne i Århus. Fællessekretariatet vil - udover analysearbejdet og det øvrige samarbejde med kommunen - fortsat arbejde med faglige aktiviteter for de boligsociale medarbejdere og koordinering på tværs af boligområderne samt projektstøtte og fundraising. Møllevangen I Møllevangen fortsætter det boligsociale arbejde stabilt. Området har opbygget sine faste traditioner på Legepladsen med bl.a. Høstfest, Koncertdag for ungdomsklubber og udflugter. Det opbyggede samarbejde med skole, Fu-center, politi etc. pågår. Børn- unge- og voksenliv på legepladsen sprudler. 12

14 Kvarterets unge hygger sig Udflugt til Djurs sommerland Med Grusstock, Ungdomsklubbens koncertdag, har vi fået hvad der godt kan ligne en konkurrent til høstfesten. Grusstock Grusstock Men høstfesten kan så meget andet end Grusstock. Nemlig engagere frivillige og samle såvel nuværende som tidligere beboere til en rigtig god dag for kvarterets fællesskab. I 2010 havde vi også en øget efterspørgsel på fælleshuset som selskabslokale. Det er glædeligt, men det slider også meget på huset. Vi håber på, at vi inden for en overskuelig tidshorisont kan få mulighed for at bygge nyt til glæde og gavn for Møllevangens beboere, voksne, unge som børn. I 2010 fik vi endelig lavet en ny beboerundersøgelse. Ud af 1473 lejemål har vi fået svar fra 195 stk. Det er 13,2%. Lidt lavt, men alligevel et rimeligt fingerpeg på kvarterets sociale stand. Talmaterialet er i skrivende stund endnu ikke bearbejdet. 13

15 Vi har i løbet af året fået DUI-Leg og Virke engageret i området. Det er DUI Charlottehøj, der onsdage bruger nogle timer om eftermiddagen sammen med kvarterets børn på forskellige aktiviteter. DUI får nye medlemmer og Møllevangen får et tilbud mere i børn- og ungearbejdet. Det er en ren win-win. Kalmargade Det har været endnu et begivenhedsrigt år i Kalmargade, hvor det boligsociale arbejde er ved at tage en fast form. En af de store forandringer i beboerhuset i 2010 har været, at lektiecaféen er blevet udvidet og nu holder åbent hver dag. Dette er sket, fordi der har vist sig at være et stort behov for lektiehjælp i området. Som følge af denne udvidelse blev der i 2010 ansat to studerende til at være en form for daglig bestyrer i lektiecaféen. Lektiecaféen startede også et samarbejde med Kathrinebjergskolen i 2010, som stillede en lærer til rådighed 4 timer om ugen. Lærerens arbejde er hovedsageligt at hjælpe forældre til at hjælpe deres børn. Det er altså ikke kun barnet, men også forældre-barn relationen, der arbejdes med her. Af nye initiativer i 2010 kan nævnes: IT-kursus, foredragsaftener, kvindeaftener, ungemadklub/ungdomsaftener, kvindegymnastik, aktivitetsuge i samarbejde med Christianskirken, sommerferie-sjov i juni/juli i samarbejde med FU område 6, rap-skole, make-up kursus, Zumba, banko, rådgivningsaftener, street-dance, fodbold/håndbold på storskærm, loppemarked, udarbejdelse af fælles værdier for området og fejring af beboerhusets fødselsdag. Beboerhuset har nu et fast ugeskema. Hver dag fra mandag-torsdag er der lektiecafé fra kl /18. Mandage i lige uger er der unge madklub/ungdomsaften som bestyres af frivillige fra Ungdommens Røde Kors, mandage i ulige uger er der kvindeaften, som er et samarbejde med Christianskirken. Tirsdag aften er der rap-skole for unge. Onsdag er der Zumba undervisning, hver 3. torsdag er der madklub og fredag IT-kursus. Derudover lejes beboerhuset ud i ca. hver anden weekend. Søndag er der børneklub om eftermiddagen og ungdomsklub om aftenen. 14

16 I Kalmargade er der sket en positiv udvikling i de sidste 1 ½ år. For 1 ½ års tid siden var der problemer med hærværk i området. I tiden derefter er der gjort en del arbejde for at ændre på dette, arbejdet har båret frugt og antallet af hærværkstilfælde er faldet markant. I 3. kvartal af 2009 var der 15 tilfælde af hærværk i Kalmargade, i samme kvartal i 2010 var der kun 3. Dvs. at hærværkstilfælde i Kalmargade faktisk er falder med 80%. Antallet af hærværk synes nu at ligge stabilt. I sidste kvartal af 2010 lå antallet også på 3 tilfælde. Madklubben i Kalmargade er et godt sted at møde andre beboere fra området, og det er der heldigvis mange, der har benyttet sig af. Madklubben startede i november Siden har der været over 110 forskellige beboere med i madklubben, det er over 1/6 af beboerne i området. Det er madklubben meget stolt over. Madklubben er også beskrevet i bogen Det andet Århus, som er en bog om fællesskaber i almene boligbyggerier. Herudover kan det nævnes, at ca. 43% af børn og unge fra Kalmargade ml år er i berøring med en eller flere af aktiviteterne for børn og unge. Foreningens økonomi I 2010 kom alle afdelinger, undtaget afdeling 19 ud med overskud, i alt kr Afdeling 19 og havde et underskud på kr Afdelingernes samlede nettoresultat er således kr Regnskaberne er udsendt således, at afdelingsbestyrelserne kunne behandle dem på deres april møde. Generelt kan det siges, at overskuddene kan henføres til mindre udgifter til energi, vedligeholdelse, ydelse forbedringslån samt merrente indtægter og ekstraordinære indtægter. Overskuddet i afdelinger er sammensat således (1.000 kr.) Udgifter Nettokapitaludgifter kr. 208 Offentlige og faste udgifter kr. 455 Variable udgifter kr. 398 Ekstraordinære udgifter kr kr

17 Indtægter Ordinære indtægter kr. 501 Ekstraordinære indtægter kr kr. 865 Nettoresultat kr Der anvendes således: Overføres til resultatkonto, hvis saldo, positiv eller negativ, skal afvikles over de kommende 1-3 budgetår. Foreningen har som helhed haft indbetalinger i 2010 på ca. 109 mio. kr. og afdelingernes aktiver og passiver balancerer med ca. 794 mio. kr. Foreningens ejendomme er pr. 1/ vurderet til ca. 1,9 mia. kr., hvoraf grundværdien udgør ca. 0,4 mia. kr. Finlandsgade 2 er udskilt fra afdeling 8 og kaldes afdeling 81. Foreningens regnskab udviser et overskud på kr der henlægges til arbejdskapitalen. Afdelingernes indestående i hovedforeningen er forrentet med 3,466%. Dispositionsfonden er ikke forrentet. Øvrige bemærkninger Boliggarantibevis Hvilke boliger omfatter det: Familieboliger 16

18 Hvilke situationer omfatter det: Pensionister der flytter i fritidsbolig. Afprøvning af parforhold. Nyt arbejde mere en 40 km væk I Aarhusbo var der indført boliggarantibevis. Det er også besluttet i AARHUSbolig, fælles opnoteringen for familieboliger. Beviset gælder i 3 år og koster 900 kr. Det giver fortrinsret til en tilsvarende bolig i den afdeling du er flyttet fra samme antal rum eller nogenlunde størrelse i m 2 eller en tilsvarende bolig i en anden af AARHUSboligs bebyggelser med samme postnummer. Hvis det ikke er muligt tilbydes en tilsvarende bolig i et tilstødende postnummerområde. Hvis du ønsker at gøre brug af boliggarantibeviset skal du kontakte den boligorganisation du er fraflyttet. Boligkontoret Århus Økonomi Der var et overskud på kr. i Det store overskud skyldes især højere honorarer fra nybyggeri og forbedringsarbejder end budgetteret. Det er altid vanskeligt at budgettere disse indtægter, da vi kun normalt kun medtager byggesager der er besluttet på det tidspunkt budgettet udarbejdes. Indtægterne fra gebyrer og årsbonus var også større end budgetlagt. Udgifterne til personaleudgifter og kontorholdsudgifter var lavere mens afskrivninger var højere. Selvom der var et stort overskud i 2010 er der stadig en negativ arbejdskapital. Den samlede egenkapital var kr. pr. 31/ Der er indbetalt kr. i indskud fra hver af de 4 boligorganisationer. Hovedparten af udgifterne til edb vil være afskrevet ved udgangen af Bilen til direktøren og projektchefen forventes solgt i år. Der vil således ikke være udgifter i Personale Boligkontoret har siden sidste repræsentantskabsmøde taget afsked med direktør Steen Møller Andersen (andet arbejde), projektchef Kurt Kjeldgaard, inspektør Jørgen Holm (efterløn). Poul Ankersen der har taget sig af behandlingen af klagesager går på pension og har sidste arbejdsdag den 6. maj. Jens Dam Kofoed overtager behandlingen af klagesager. Jens har tidligere arbejdet i udlejningen og behandlet nogle klagesager. 17

19 Derfor er Lone Christensen ansat i udlejningen. Helle Ikkala (løn) er på barselsorlov. Vi har ansat Merethe Lynge som vikar i kreditorbogholderiet. BKÅ Portalen BKÅ Portalen har ca. 1½ år på bagen. Efter forskellige indsatser bl.a. en konkurrence har portalen i skrivende stund 263 medlemmer. Man kan sige, at vores online netværk har nået en kritisk masse. Dvs. en størrelse og aktivitet, hvor medlemmer selv begynder at fortælle andre om portalen fx om interessante debatter som man kan blande sig i eller bare lure lidt med på BKÅ Portalen lagde ud med at være en informationskanal for administrationen. Det er hurtigt og bekvemt at sende beskeder ud via portalen. Og nye som gamle folkevalgte og ansatte kan nemt få et overblik samt en historik. Eneste dilemma er, at vi ikke kan være sikre på at vi rammer alle, da det jo er frivilligt at være medlem og modtage beskeder. Derfor er vi nødt til at gentage vigtige informationer ved også at sende direkte mails. Administrationen gør dog hvad den kan for at informere om portalens eksistens og værdi fx i informationsmaterialet til nye folkevalgte. BKÅ Portalen har fra start rummet et mere ambitiøst potentiale: BKÅ Portalen som et fælles og tværorganisatorisk netværk, der forbinder og inddrager alle personer i organisationen. Og der kommer stille og roligt mere liv i den dimension. Flere og flere starter selv indlæg op og svarer på andres. Samtidig begynder flere udvalg at få øjnene op for portalens gruppefunktion at man kan skrive sammen og dele info i afgrænsede og emne-specifikke fora. BKÅ Portalen har som sådan ikke succeskriterier for deltagelsen. Man deltager som man har tid, lyst og interesse. Og man skal ikke fortvivle, hvis man ikke får respons på et ellers interessant indlæg. Der findes nemlig en regel om brugerdeltagelse på online fora som også ser ud til at gælde for BKÅ Portalen: 18

20 90 % lurer i baggrunden. De læser og observerer, men skriver ikke selv. 9% bidrager af og til Ca. 1 % deltager meget og står for de fleste indlæg Og her skal man huske på: At læse med og holde sig opdateret er også en måde at deltage på! Man kan desuden hæfte sig ved, at aktiv deltagelse ofte knytter sig til de meget konkrete emner. Der er fx ikke mange reaktioner på input til visioner, mens flere reagerer på hvad man kan gøre for fx at undgå muldvarper i haven. Endelig er der også plads til sjov på BKÅ Portalen: Vi er nemlig gode til at dele sjov og reagere på det! Vi vil løbende udvikle og forbedre BKÅ Portalen bl.a. ved at spørge brugerne hvad de ønsker på siden. Hjemmesider Stik i mod naturlove for større IT-projekter gik de ca. 100 afdelingshjemmesider i luften til tiden: 1. oktober Umiddelbart forinden fik Boligkontoret Århus og de fire organisationer også nye hjemmesider. Det hele er bygget op i et samlet og kompleks administrativt system forankret hos kommunikationsafdelingen i Boligkontoret Århus. Dvs. vi kan fra centralt hold gå ind og hjælpe til på en lokal hjemmeside, ligesom vi på alle afdelingshjemmesider vedligeholder standardinformationer om og for afdelingen. Vi har udviklet systemet sådan, at vi langt hen er uafhængige af ekstern support. Eksempelvis kan vi selv opbygge en ny, ekstra afdelingshjemmeside når der bliver behov for det. Samtidig har vi opbygget en solid viden om systemet, der gør os i stand til at uddanne og løbende rådgive redaktører. Vi har udarbejdet en skræddersyet manual til håndtering af afdelingssider og holder løbende kurser i brugen af det administrative system. Endvidere har vi oprettet et forum hvor redaktører kan stille spørgsmål, hente viden og udveksle erfaringer. Der vil løbende være behov for (videre-) uddannelse af redaktører og kompetenceudvikling i forhold til hjemmesiderne, herunder også relaterede færdigheder i fx billedbehandling mv. 19

21 Afdelingshjemmesiden er et tilbud til afdelingen. Afdelingen afgør selv hvor meget eller lidt den vil bruge siden. Man kommer i gang ved at finde en redaktør i afdelingen som kommer på kursus hos Boligkontoret Århus. Herefter har afdelingen selv ansvaret for at opdatere og vedligeholde indholdet på siden. I skrivende stund har ca. 25 afdelinger haft redaktører på kurser. Flere afdelinger har valgt at uddanne flere redaktører en god ide! Vi ser gerne at flere melder sig på banen, så der kommer liv i alle siderne til gavn for beboerne. Nybyggeri Højbo har haft licitation den 7. april 2011 på opførelsen af 65 familieboliger i Hjortshøj. Der er også tale om tæt-lav byggeri. Den er udbudt i 7 fagentrepriser. Denne sag har trukket meget længe ud. Det skyldes blandt andet købsaftalen, byggemodning og arkæologiske undersøgelser. Det er ikke helt afklaret hvornår byggeriet kan gå i gang. 20

22 Det er meget usikkert hvornår der skal bygges i Lisbjerg. Højbo og Vesterbo har underskrevet en betinget købsaftale på køb af en grund i Elev. Der er i begge tilfælde regnet med ca m 2. Det vil dog vare nogle år inden det måske bliver aktuelt. På bestyrelsens vegne Søren Høgsberg 21