Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde

Transkript

1 Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og Niels Warring Roskilde Universitet - RUC

2

3 Om projektet Projekttitel: Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et alternativ til nyliberale styringsformer Arbejdsliv som fokus; kritik og nytænkning Baggrund i sygeplejen; store dele af det nødvendige arbejde tæller ikke Udvikle begreber om pædagogisk faglighed med afsæt i hverdagens praksis og kritisk hverdagslivsteori m.m. Uddannelsesdimension: udvidet forståelse af pædagogisk faglighed

4 Uddannelsesdimension Hvad sker der med menneskearbejdet i disse år, og hvad betyder det for uddannelsen til det? Læringsmål og faktiske erfaringer? Praktikerfaringer: kan ikke bruges, for passede bare børn Dumpes de studerende på ikke at mestre de upåagtede dimensioner?

5 Det upåagtede Det arbejde, som ikke tælles, måles og vejes. Det arbejde, som sjældent dokumenteres som del af det faglige arbejde som vigtig del af børns liv og læring i daginstitutioner I rutiner: ved aflevering og hentning, ved spisning, putning, vaske hænder, garderobe osv. I overgange mellem aktiviteter, i mellemrum Som grundlag for planlagte pædagogiske aktiviteter Fokus på det gentagende, det man bare gør som en selvfølgelighed: Undersøgt gennem observationer gennem hele åbningstiden, interview og værksteder

6 Hvorfor fokus på det upåagtede? Fra daginstitution til dagtilbud Fra institutioner med almen forpligtelse til konkurrerende servicevirksomheder Markedsgørelse og central styring med henblik på kvalitetsudvikling Fokus på specificerede serviceydelser: Skoleforberedelse som den centrale opgave, metoder der virker, kritik af hjemlighed: Camilla Wang: Pædagoger famler i blinde Opsplitning i leg og læring, i faglige og praktiske opgaver Kun det arbejde, der kan dokumenteres i standardiserede former, tæller

7 Det upåagtede som alternativ Skabelse af livssammenhæng en opgave og bestræbelse som delvist lykkes hver dag Med rytmisk kvalitet og fokus på socialitet, i ensemblespil med brug af gestisk viden, viden omformet og tilpasset situationen

8 Rytmisk kvalitet - En morgen En mor kommer med sin omkring 1-årige søn og spørger, hvordan det går med ham i institutionen. Kamilla fortæller, at han jo charmerer alle med sit gode humør, og at han altid smiler. Drengen sidder og kigger i en mappe med billeder og siger far. Han er meget optaget af at finde et bestemt billede med et juletræ, og det er både Connie og Kamilla helt klar over, så de hjælper ham med at finde det og smiler stort, da han har fundet det. Moderen siger også, at grunden til at sønnen måske ikke spiser så meget i vuggestuen er, at han får mælk både morgen og formiddag, og mælk mætter jo også, så måske skal de prøve at skære ned i mælkeindtagningen. Connie sige, at hun vil tale med vuggestuepersonalet, om de kan prøve at droppe hans formiddagsflaske.

9 Bestræbelser på rytmisk kvalitet I hverdagen fylder fysiologiske behov, trivsel og legerelationer: gentagelser med variation Orienteret mod at skabe sammenhæng mellem hjem og institution og i institutionshverdagen Ikke mekanisk, men sensitivt for det særlige i det samme, tråde bagud og fremad En særlig opmærksomhedsform; den enkelte og gruppen, det aktuelle og helheden Kræver intenst samarbejde med forældre; ikke bare service

10 Ensemblespillet og gestisk viden i en middagsstund Hanne og Bente går i gang med at tage børnene et efter et og give dem ren ble og nattøj på. Når et barn et blevet udpeget som den næste, siger Hanne eller Bente barnets navn højt. Barnet løber grinende væk fra den voksne, men lader sig hurtigt indfange og hviner af fryd, når det løftes op. De ser alle ud til at være fornøjede. Børnene vil gerne ud og sove. Mens de bevæger sig ind og ud mellem stuen og toiletrummet, siger Bente og Hanne hele tiden, hvad de gør. Ofte synes deres talen både at være henvendt til det barn, de er i færd med at snupse og til den anden voksne. Mens Hanne og Bente pusler børnene, taler de med dem. Der er meget øjenkontakt, og når barnet er klar, får det et lille klap på maven. Nogle børn bæres ud til barnevognen eller krybben, som står i et rum i nærheden. Her er køreposer og dyner klar. Andre børn går selv ud og kravler op af stigen til krybben. Hanne har en pige i hånden. Pigen ved præcist, hvad der skal ske. Hun kravler selv op ad stigen til krybben og lader sig plumpe ned i køreposen. Hun lægger sig til rette, mens Hanne spænder selen i vognen. Allerede inden Hanne har puttet dynen om pigen, har hun lagt sig til at sove. Krybben køres udenfor og et nyt barn snupses.

11 Ensemblespillet i praksis Et ensemble et improviserende og gensidigt lydhør orkester, uden dirigent, hvor det fælles produkt er mere end enkeltstående indsatser Et samspil, der skaber en rar og hel situation med hinanden, den fremtræder og opleves som en indre sammenhæng Den pædagogiske hverdag kræver konstante afstemninger mellem voksne og mellem børn og voksne; hvem skal puttes først?, kalden ud i rummet, indforstået samspil om det at være fræk Ikke blot en praktisk opgaver, der bliver udført, vil noget i fællesskab med børnene

12 Det gestiske samspil i praksis Det gestiske en grundlæggende kommunikationsform i arbejdet med børn Kropslig, men også symbolsk Ikke tavs viden men viden som formidles og kommunikeres og indgår i alt arbejde, en meddelelse Grundlag for ensemblespillet Markerer situationer som helheder med begyndelse og afslutning: at sige navnet, hvin, klap på maven, klik, øjenkontakt Bidrager til at skabe sociale situationer

13 Socialitet. Legepladsen en overgangssituation Rie står og gynger børn på de fire gynger. Karen kommer og siger, hun gerne vil gynge på Frejas gynge. Rie siger, at Silje er gået fra sin, og så kan hun jo tage den. Silje kommer dog tilbage til sin gynge og siger, at hun ikke var færdig, og så overlader Karen igen gyngen til Silje. Markus kommer hen og siger, han gerne vil gynge. Rie siger, at der ikke er nogle ledige lige nu, så han må vente og se. Sofus kommer også og vil gynge, og Rie gentager, hvad hun lige har sagt til Markus. Sofie har fået sten i skoen, og Rie hjælper hende med at få dem ud. Rie får øje på Johan, der er ved at putte sten i ørene og fortæller ham, at det må man ikke, man må heller ikke putte sten i munden, for så kan man ødelægge tænderne. Klara, der også sidder ved kanten af gyngeområdet, har fået sten i strømpebukserne, og Rie siger, at hun må tage dem af og ryste dem. Tre drenge render rundt omkring på faldunderlaget og slås med sværd, og Rie siger at de skal passe på de andre børn ved gyngerne eller gå et andet sted hen.

14 Socialitet i praksis Klar orientering mod den enkelte barn og gruppen af børn som helhed: En social situation: rar for alle og alligevel plads til den enkelte Med fokus på udvikling af socialitet; hvordan forfølge egne lyster med respekt for andre: gynger og sværd At støtte barnets eget initiativ og egen udfoldelse, frem for undervisning med udgangspunkt i læringsmål; at gribe situationen Mange gentagelser, men med afvigelser og tilpasninger i forhold til det enkelte barn: 3 gange sten-problemer

15 Omformning af viden: En middag På Pandastuen står madpakker og tallerkner står på rullebordet. Rie vil have Sofie og Jeppe til at dele madpakker og tallerkner ud og tager dem med op til rullebordet. Alle de andre børn sidder ved bordene og venter på deres madkasser. Praktikanten Janus kæmper med at få Mikkel til at sidde stille på sin plads. Sofie er ved at græde, da hun bliver bedt om at give Asta hendes madpakke. Rie opfordrer mange gange Sofie til at tage madkassen og gå hen til Asta med den, men Sofie nægter. Så foreslår Rie, at hun viser Sofie, hvem Asta er. Det går Sofie nødtørftigt med til. Sofie og Rie går sammen hen til Asta, og Rie giver Asta hendes madkasse, mens Sofie står ved siden af. Så går de tilbage til rullebordet og læser navnet på den næste madkasse: Rasmus. Rie siger, at nu skal hun vise Sofie, hvem Rasmus er. Sofie tager selv fat i madkasse og tallerken og går efter Rie, som udpeger Rasmus, hvorefter de sammen afleverer madkassen til ham. Tredje gang tør Sofie godt selv aflevere madkasse og tallerken til et større og ukendt barn på stuen. Rie siger, at alle skal pakke deres mad ud først, og ingen må begynde at spise, før der har været helt stille og er blevet sagt værsgo. Da alle har pakket deres madkasser ud, stiller Sofie og Jeppe sig op foran alle børnene og siger værsgo.

16 Omformning og tilpasning af viden i praksis Viden anvendes ikke bare, den fornyes i situationen Aflæsning af det særlige ved situationen og justering i forhold hertil (ikke bare følge manualer) Kræver plads til improvisation Trækker på en kompleks konstellation af viden At bøje regler frem for at følge regler

17 Spørgsmål til diskussion Genkende skelnen mellem fagligt og praktisk arbejde? Hvordan anerkendes det upåagtede af jer og jeres studerende? Kan I bruge begreber for det upåagtede til at få øje på kvaliteten af hverdagssituationer? Herunder hvordan læring ikke kun foregår under planlagte pædagogiske aktiviteter? Hvordan arbejder I med det upåagtede i praktikken? Sammenhæng mellem læringsmål og det upåagtede?

18 Publikationer fra projektet Ahrenkiel, Annegrethe og Nielsen, Birger Steen (2012): Viden og forandring uden quick fix. Dansk pædagogisk tidsskrift 3/12. S Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen; Schmidt, Camilla, ; Sommer, Finn M; Warring, Niels.: (2012 in press): Daginstitutionen til hverdag Den upåagtede pædagogiske faglighed, Frydenlund (en lærebog med kommenteret litteraturliste) Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen; Schmidt, Camilla, ; Sommer, Finn M; Warring, Niels.: (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen; Schmidt, Camilla, ; Sommer, Finn M; Warring, Niels.: (2011): Ud af defensiven fornyelse af daginstitutioner med udgangspunkt i den pædagogiske faglighed, BUPL og Roskilde Universitet Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen; Schmidt, Camilla, ; Sommer, Finn M; Warring, Niels.: (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som eksempel, Tidsskrift for arbejdsliv 3(1), Ahrenkiel, Annegrethe (2008): Professionsstrategier i konkurrencestaten. Kritisk Debat, 44(5). Annegrethe Ahrenkiel (2008): Det pædagogiske alternativ til regnearket. Interview ved Jacob Albrecht. Børn og Unge Forskning 2 Nielsen, Birger Steen (2010): Sansebevidsthed og gestisk viden om det æstetiske ud fra kritisk teori Dansk pædagogisk tidsskrift 10, nr. 2. s