Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen"

Transkript

1 Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen Annegrethe Ahrenkiel, Centerleder, Center for Daginstitutionsforskning Forskningsgruppen Arbejdsliv og læring Roskilde Universitet - RUC

2 2 projekter, Støttet af BUPL s forskningsfond 1) Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for en kritik af nyliberale styringsformer; Kritik af aktuelle tendenser og alternativ: Fokus på fagligheden i hverdagens gøremål den upåagtede faglighed 2) Pædagogers arbejde med børns venskaber og relationer en central, men truet, del af den småbarnspædagogiske faglighed: Fælles: Andre værdier og kvaliteter end skoleforberedelse må sætte dagsordenen for daginstitutioner

3 Den upåagtede faglighed Det arbejde, som sjældent dokumenteres og evalueres; kan ikke tælles, måles og vejes I rutiner: ved aflevering og hentning, ved spisning, putning, vaske hænder, garderobe, under børns leg osv. I overgange mellem aktiviteter, i mellemrum Er baseret på forskellige former for viden (teoretisk og praktisk) Som grundlag for planlagte pædagogiske aktiviteter Fokus på det gentagende, det man bare gør som en selvfølgelighed, hver-dagslivet Det faglige i det banale Vigtig del af børns liv og læring i daginstitutioner

4 Hvorfor fokus på det upåagtede? Fra daginstitution til dagtilbud Neoliberal regulering: Markedsgørelse og central styring med henblik på kvalitetsudvikling Kvalitet= læring. Skoleforberedelse den centrale opgave. Fokus rettes mod det, der nemt kan synliggøres Store dele af det nødvendige arbejde tæller ikke som fagligt arbejde Opsplitning i praktiske opgaver, omsorg vs. pædagogik Læring synonymt med voksenstyrede, planlagte aktiviteter

5 Debat i medierne 19. April 2014 Vuggestuebørn lærer kun lidt efter frokost (lunsj) Under halvdelen af landets vuggestuer planlægger aktiviteter for børn efter middag, viser rundspørge. Eksperter er bekymrede.

6 Kompetencedagsorden International tendens: Uudnyttet potentiale for at klare os i internationale konkurrence OECD: Starting strong, Babies and Bosses Danmark/Norden vs. England, Sydeuropa Børnehave vs. Førskole (Pisa i børnehaven?) I DK: læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger, standardiserede test af børn, standardiserede programmer/modeller Optimering af børnene

7 Konsekvenser af kompetencedagsorden i hverdagen Skolificering af hverdagen på synlige og usynlige måder Evidensbaserede metoder og koncepter som svar på politiske krav og som dokumentation af kvalitet indstoling! Ikke bare uskyldigt krav om at sætte (nye) ord på praksis. Et nyt blik på børn. Fra nysgerrigt barn til forstyrrende barn. IRF-format på samtaler

8 Et eksempel: Trin for trin. Koncept til læreplanstemaet sociale kompetencer Materialesæt og manual Regler for brug: ikke have legetøj imens, sidde i rundkreds Stille bestemte spørgsmål i bestemt rækkefølge

9 Malene tager en stor fotoplanche op af kassen med Trin-for-trin materialer. Det er et foto af en pige, som ser ked ud af det. Marlene taler med børnene om, hvordan pigen mon har det. Flere børn udtrykker på forskellig måde, at pigen er ked af det. Marlene spørger børnene: Hvornår bliver I kede af det? Svend svarer: Når min far råber mig ind i ansigtet. Han vender sig om og tager et stykke legetøj. Norma siger: Svend, du skal lægge legetøjet! Svend reagerer ikke, men kigger ned på legetøjet. Norma tager legetøjet fra ham. Svend bliver meget ked af det, han rejser sig op og løber ind i legerummet. Norma løber efter ham for at trøste ham og få ham tilbage i kredsen.

10 Læring i en påagtet pædagogisk aktivitet? Vellykket: At sætte ord på tanker og følelser Men reagerer ikke kun kognitivt som forudsat i konceptet - også kropsligt og følelsesmæssigt Bryder reglerne om at man ikke må have legetøj og ikke må forlade gruppen Svend lærer også at man risikerer at blive udsat for irettesættelser skæld ud a la fars! når man deler følelsesmæssigt svære situationer med andre Efterfølgende dokumentation: udvikling af sociale kompetencer

11 Kompetencedagsorden i praksis Mål og metoder fastlagt på forhånd: Følger reglerne rigidt: Manualisering af arbejdet - deprofessionalisering Udgrænsning af egne fornemmelser baseret på viden om børn og erfaring fra hverdagen Udgrænsning af børnenes bidrag: objekt for pædagogisk intervention frem for subjekt i læreproces Fra helhedsperspektiv på barnet til gennemførsel af aktiviteten Hvad lærer Svend egentlig?

12 Begreber for det upåagtede i hverdagen Skabelse af livssammenhæng Med rytmisk kvalitet og fokus på socialitet Med brug af gestisk viden I et kollegialt samspil et ensemble viden omformes og tilpasses situationen fokus på pædagogers faglighed, mere end børns perspektiver og læring: eksempler med både pædagogfaglighed og børns læring

13 Metoder til at undersøge det upåagtede i hverdagen Observation i to daginstitutioner gennem hele arbejdsdage, ikke bare følge særlige aktiviteter Løbende samtaler og individuelle interviews med medarbejdere To dages værksted med den samlede medarbejdergruppe: Hvad sker der, når der ikke sker noget?

14 Skabelse af sammenhæng, bestræbelser på rytmisk kvalitet - En morgen Lykke kommer ind af døren med sin mor. Hun græder højlydt og moren sætter sig i sofaen og fortæller pædagogen Conni, at alt er gået galt her til morgen. Lykke synes alt var forkert, f.eks. var det helt galt at der kun var en bakke på vej herhen og cykelhjelmen havde drillet. Connie siger til Lykke: Så det har være en rigtig dum morgen, og hun spørger til Lykkes fra og bror. De begynder at snakke, og mor siger farvel.

15 Bestræbelser på rytmisk kvalitet Børns overgang fra hjem til institution ikke noget, der bare lykkes af sig selv, sammenhæng må skabes og genskabes hver dag; Uformelle samtaler med forældre og børn sikrer at det ikke bliver bratte overgange, men der trækkes tråde bagud og fremad; tilpasning af reaktion, opbygning af tillid. Gentagelser med variation; Ikke mekanisk, men sensitivt for det særlige i det samme Tilpasning af praksis mellem hjem og institution i hverdagen: Basale fysiologiske behov og trivsel

16 Læring i overgang mellem hjem og institution Gennem pædagogens interesse for det der er gået forud får Lykke mulighed for at give sin ulykkelighed et udtryk og i en form, hvor det kan bearbejdes. Bearbejde følelsesmæssige vanskelige situationer; tæt men ikke så intim relation som til forældrene Andre måder at håndtere fastlåste konflikter; en central opgave, ikke bare overstås for at komme til det egentlige Institution som overgangsrum både hjemlige og institutionelle kvaliteter

17 Socialitet. Legepladsen en overgangssituation

18 Rie står og gynger børn på de fire gynger. Karen kommer og siger, hun gerne vil gynge på Frejas gynge. Rie siger, at Silje er gået fra sin, og så kan hun jo tage den. Silje kommer dog tilbage til sin gynge og siger, at hun ikke var færdig, og så overlader Karen igen gyngen til Silje. Markus kommer hen og siger, han gerne vil gynge. Rie siger, at der ikke er nogle ledige lige nu, så han må vente og se. Sofus kommer også og vil gynge, og Rie gentager, hvad hun lige har sagt til Markus. Tre drenge render rundt omkring på faldunderlaget og slås med sværd, og Rie siger at de skal passe på de andre børn ved gyngerne eller gå et andet sted hen.

19 Læring gennem fri leg Løser ikke konflikter ved at opstille regler, men vejleder børnene ud fra deres indspil og ønsker; kræver mange gentagelser At støtte barnets eget initiativ og egen udfoldelse, frem for undervisning med udgangspunkt i læringsmål; at gribe situationen: barnet subjekt frem for objekt At være sig selv og del af en gruppe At deles om knappe ressourcer Hvordan forfølge egne lyster med respekt for andre: gynger og sværd Selvregulering, konfliktløsning, demokratisk dannelse

20 Omformning af viden: En middag På Pandastuen står madpakker og tallerkner står på rullebordet. Rie vil have Sofie og Jeppe til at dele dem ud. Alle de andre børn sidder ved bordene og venter. Sofie er ved at græde, da hun bliver bedt om at give Asta hendes madpakke. Rie opfordrer hende mange gange, men Sofie nægter. Så foreslår Rie, at hun viser Sofie, hvem Asta er. Det går Sofie nødtørftigt med til. Sofie og Rie går sammen hen til Asta, og Rie giver Asta hendes madkasse, mens Sofie står ved siden af. Så går de tilbage til rullebordet og læser navnet på den næste madkasse: Rasmus. Rie siger, at nu skal hun vise Sofie, hvem Rasmus er. Sofie tager selv fat i madkasse og tallerken og går efter Rie, som udpeger Rasmus, hvorefter de sammen afleverer madkassen til ham. Tredje gang tør Sofie godt selv aflevere madkasse og tallerken til et større og ukendt barn på stuen. Rie siger, at alle skal pakke deres mad ud først, og ingen må begynde at spise, før der har været helt stille og er blevet sagt værsgo. Da alle har pakket deres madkasser ud, stiller Sofie og Jeppe sig op foran alle børnene og siger værsgo.

21 Omformning og tilpasning af viden i praksis Rutiner og ritualer en ramme, der giver overskud til at håndtere problemer undervejs: skraldespande og rulleborde klar, børn vasker hænder, faste pladser Aflæsning af det særlige ved situationen og justering i forhold hertil (ikke bare følge manualer) At bøje regler frem for at følge regler Mange typer viden tages i brug: om børns udvikling, om det enkelte barn, erfaring med at ændre rutiner, Kræver plads til improvisation Kommunikation med barnet både verbal og kropslig Gestisk viden i modsætning til tavs viden: kommunikeres og indeholder klare budskaber, som vises

22 Læring gennem deltagelse i lunsj Sofie omtalt som et forsigtigt og genert barn Andet mærkat: problemet er at hun ikke ved hvem Asta er, frem for manglende mod Sofie mærker på egen krop, at det ikke er farligt at gå hen til større børn At indgå i en større social sammenhæng Trin for trin, men på en anden måde udvikling af sociale kompetencer uden at det er formålet Ikke dokumentret efterfølgende

23 Dagtilbud som unikke tredje Meget af det upåagtede arbejde ligner opgaver i hjemmet/familien; bleskift, spisning osv., men adskille sig også Rutiner og ritualer som væsentlig del af børns liv og læring i daginstitutioner mellem selvudfoldelse og disciplinering Nødvendigt med hjemlige og institutionelle kvaliteter for at være udviklingsrum for børnene Ikke didaktisering af alle aktiviteter

24 Perspektiver Den upåagtede faglighed skal kvalificeres, synliggøres og forbindes med de planlagte pædagogiske aktiviteter Pædagoger skal værdsætte den upåagtede faglighed - men også arbejde bevidst med at udvikle den Politikere og forvaltning bør have et bredt perspektiv på kvalitet i daginstitutionsarbejdet og ikke kun på særlige pædagogiske aktiviteter og det snævre læringsudbytte Uddannelsesinstitutionerne skal uddanne med henblik på en helhedsorienteret faglighed, hvor pædagogikken er til stede hele dagen

25 Udvikling af den upåagtede faglighed i hverdagen Bruge begreber og eksempler til at diskutere kvalitet af de upåagtede dimensioner; f.eks. Hvordan afvikler vi frokost, hvorfor har vi de regler vi har, hjælper de børnene eller unødig disciplinering. Bredere vision for dagtilbud end børnenes individuelle kompetenceudvikling; Det gode børneliv i et samfund som vores, Børn som børn Dokumentation ikke bare pga. fremvisning, men som udviklingsredskab; hvad sker der egentlig og hvordan lykkes vi med at skabe de ønskede kvaliteter i disse situationer? Rum til planlægning og refleksion: observation af hinandens praksis, sker der det vi ønsker, alternative handlemuligheder Indbefatte samtlige medarbejdere

26 Dokumentation af den upåagtede faglighed i hverdagen Rutiner i læreplaner? Risiko: særlige kvaliteter undermineres, underlægges didaktisk mål-middel tænkning Fortælle om hverdagens rutiner, overgange og mellemrum til forældremøder og hvad I bestræber jer på Legens betydning for børnene og hvad I gør andet end at udrede konflikter Hvad tager vi billeder af og skriver til forældre og hvorfor? At forholde sig til pædagogiske koncepters vidensgrundlag og faktiske implikationer af at anvende dem hvilket børnesyn bag, hvordan bevare helhedsperspektiv

27 Spørgsmål til diskussion i kommunegrupper. Tilbage Hvilke aktiviteter dokumenterer vi og hvorfor? Hvilke aktiviteter kunne det være relevant også at dokumentere? 2. Hvordan kan vi få øje på og udvikle den upåagtede faglighed i hverdagens rutiner, overgange og mellemrum? Hvilke kvaliteter skal kendetegne dem? 3. Hvordan kan vi styrke blikket for, hvad børnene lærer gennem deltagelse i hverdagens gøremål?

28 Øvrige publikationer fra projektet Ahrenkiel, A. (2015). Pædagogfagligheden under pres - mod målstyring af pædagogikken. I J. Klitmøller & D. Sommer (red): Læring, dannelse og udvikling i globaliseringen. Kbh: Hans Reitzel Schmidt, C & Ahrenkiel, A (2014). Rutiner kræver mere end rutine. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, vol 62, nr. 4, s Ahrenkiel, A. (2014). Læreplanernes blinde vinkler. I C. Aabro (red.), Læring i daginstitutioner: Et erobringsforsøg. (s ). Frederikshavn: Dafolo. Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N. (2013). Unnoticed Professional Competence in Day Care Work. Nordic Journal of Working Life Studies, 3(2), J. B. Krejsler, A. Ahrenkiel, & C. Schmidt (red.), (2013): Kampen om daginstitutionen: Frydenlund Academic. Ahrenkiel, A og Nielsen, B. S. (2012): Viden og forandring uden quick fix. Dansk pædagogisk tidsskrift 3/12. S Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2012): Daginstitutionen til hverdag. Den upåagtede faglighed, Frederiksberg: Frydenlund Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frederiksberg: Frydenlund Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2011): Ud af defensiven fornyelse af daginstitutioner med udgangspunkt i den pædagogiske faglighed, BUPL og Roskilde Universitet. Kan hentes på BUPLs hjemmeside Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som eksempel, Tidsskrift for arbejdsliv 3(1), 31-46

29 Pædagogers arbejde med børns venskaber og relationer Et forsknings- og udviklingsprojekt med 5 deltagende institutioner En central del af pædagogers arbejde Børns relationer til andre børn vigtig kvalitetsparameter for børn, pædagoger og forældre. Afgørende for børns trivsel Kim Rasmussen: Spor af børns institutionsliv: Den følelse af at have nogle bestemte venner, som man altid kunne lege med, var en dejlig fornemmelse. Det var en følelse af tryghed, som jeg mere eller mindre kun har kendt igennem familien. Derfor havde jeg også nogle mindre spændende dage, når en af mine bedste venner var syg

30 Et centralt men underbelyst/beskrevet tema Læreplaner fremhæver venskab og legs betydning, men sparsomme beskrivelser af, hvordan man arbejder med det Kritik af børnecentreret pædagogik: fri leg har en social slagside

31 Projektdesign 5 institutioner meldte sig selv 3 værksteder på RUC 1. værksted; inspiration, formulere egne projekter og metoder 2. værksted; analyse og tolkning af konkret materiale 3. værksted: videre analyse, fælles refleksion 4. formidling til aftenarrangementer Besøg mellem værksteder - præcisering

32 Inspiration fra litteratur Leg og venskab/relationer hænger tæt sammen: Kan man være venner med voksne? Nej, det kan man ikke, så skal man jo lære dem en leg Samhørighed, gensidighed, venskab og leg er en ret i sig selv for alle børn Gennem leg lærer børn en masse, som de ikke kan blive undervist i

33 Et eksempel To treårige, Maja og Niels, leger ved siden af hinanden med en lang, snoet togbane. Niels fokuserer på at styre sit 9 vogn lange tog gennem et sving, mens han laver toglyde. Maja rækker ud efter et tog foran Niels, og Niels protesterer højlydt: Stop Maja! Mit tog skal den vej. Maja tøver og strækker sin krop længere frem. Niels piber Maja. Uden at sige noget bøjer Maja sin ryg, så hendes krop bliver til en bro. Niels styrer toget under Majas kroptunnel. Begge børn griner og legen fortsætter.

34 Læring i leg Sociale kompetencer: At sætte sig i en andens sted - empati At se en sag fra flere sider At tilpasse sine handlinger til konteksten At samarbejde At afkode normer, regler og kontekster Kommunikative kompetencer: At lytte og tage den andens perspektiv At meste retoriske kompetencer At opbygge et argument Kreative kompetencer At koble tilsyneladende usammenhængende fakta At være innovative

35 Læring i leg Selvregulering og selvfølelse At afprøve nye ideer At tage dristige men velovervejede risici At bearbejde vanskelige situationer Matematiske kompetencer I fri leg bruges over halvdelen af tiden på matematik relaterede kompetencer; undersøge mønstre og former, sammenligne størrelser, tælle, rumlige forhold Sproglige kompetencer Rollelege kræver at man kan overbevise andre, integrere andres ideer i en sammenhængende historie Metakommunikation legen to niveauer

36 Legens barske sider Børn opdrager hinanden med subtile og eksplicitte strategier, f.eks. fordømmer andre ved at tale om dem ikke til dem, vende ryggen til osv. Børn (og voksne) som kun mestrer og fastholder de formelle regler marginaliseres Børn er ikke nødvendigvis jævnbyrdige, tavse overenskomster privilegerer bestemte positioner; større, stærkere, ældre har magt Dybt krænkende for børn at være udelukket fra leg I dag er det vanskeligt at etablere venskaber uden for institutionen Dilemma mellem at forsvare børns ret til at dele legeverdner med hinanden/beskytte en leg og at hjælpe dem, der er udelukket

37 Schaffer 2005: Børnepsykologi, s. 151 Det er derfor i selskab med jævnaldrende, at børn lærer det, de ikke lærer i selskab med voksne: de færdigheder og kvaliteter, der er nødvendige for at udøve lederskab, løse konflikter, betydningen af at dele, fordelen ved at indordne sig efter andre, hvordan man skal håndtere fjendtlighed og mobning, osv. [ ]Børn socialiserer hinanden, og det sker på måder, der kan være meget forskellige fra forældrenes socialisering af barnet.

38 Legens kendetegn (Ytterhus) Leg kan anskues som et pendul Børnenes input og respons i frem- og tilbagebevægelser bidrager til at holde legen flydende Leg bliver til på vejen, har ikke voksnes formålsrationalitet. Det handler om at etablere et samspil, man kan give sig hen til. Legen befinder sig mellem spænding for forløsning Når skiftet mellem spænding og forløsning bliver for kort, mættes legen og bliver kedelig, når det er for stort mister legende sin legende karakter (rolleleg til drama, kampleg til slåskamp) Det at gå ind i igangværende leg, handler om at skubbe til legens pendul lige idet det passerer, så rytmen opretholdes samtidig med at farten og intensiteten øges, således at de der allerede er i legen, oplever udspillet konstruktivt. Ex. Pigerne i puderummet

39

40 Grevehaven Fokus på en pigegruppe: Nora; har været passet hjemme indtil børnehave. Ikke alderssvarende udvikling sprogligt, socialt, motorisk. Søger to bestemte piger. Kommer tit grædende hen til pædagoger og siger at de andre piger ikke vil lege med hende. Del af Marta Meo forløb: videofilm af interaktioner sætte ord på barnets initiativer

41 Erfaringer/læring fra Grevehaven Svært at se på afvisninger behov for at gøre noget. Men det hjælper ikke Nora ind i legen (fastlåst af konceptet?) Legen foregår på et niveau mentalt, tidsmæssigt, fysisk, som Nora ikke kan følge Eksklusion af Nora eller beskyttelse af leg? Utilsigtet konsekvens: Andre piger vrede på pædagogen: ikke i børnehave. Understøtte leg med andet yngre barn og med pigerne andre steder (2. videosekvens: træklodser på stuen), mindre ihærdig talen/legen ind i leg, men blive der i baggrunden Nora begynder at bidrage med indspil, som de andre bygger videre på Nora siden markant fremgang i sprog og motorik tilsyneladende så fastlåst i forsøg på relation at det overskyggede anden udvikling

42 Molevitten Prioriterer vi børns venskaber og relationer lige højt i personalegruppen? Fortælling om legependul og anden inspiration fra værksted om leg og venskab på personalemøder Alle kolleger medbringer løbende praksisfortællinger til analyse og diskussion på p- møder Hvordan prioriterer vi egentligt relationer højere i hverdagen?

43 Erfaringer/læring fra Molevitten Anden opmærksomhed i hverdagen: Gode intentioner ikke altid hjælp: jeg hjalp en dreng til at få 20 afvisninger på en time Fået øje på hvordan planlagte pædagogiske aktiviteter forstyrrer legependulet Droppet morgen-samling kl. 9; lege lige etableret. Overskud til observation og indsats i fht. børn der hænger starte lege med dem, hjælpe med konstruktive indspil Stadig aktiviteter, men mere for dem, der ikke leger, anden opmærksomhed under aktiviteter Mere energi til relationer og leg end på at gennemføre planlagte aktiviteter Fra socialpædagogiske særforanstaltninger til fokus på gruppen

44 Erfaringer/læring fra Molevitten Anden opmærksomhed i hverdagen: Gode intentioner ikke altid hjælp: jeg hjalp en dreng til at få 20 afvisninger på en time Fået øje på hvordan planlagte pædagogiske aktiviteter forstyrrer legependulet Droppet morgen-samling kl. 9; lege lige etableret. Overskud til observation og indsats i fht. børn der hænger starte lege med dem, hjælpe med konstruktive indspil Stadig aktiviteter, men mere for dem, der ikke leger, anden opmærksomhed under aktiviteter Mere energi til relationer og leg end på at gennemføre planlagte aktiviteter Fra socialpædagogiske særforanstaltninger til fokus på gruppen

45 Social-didaktik hvorfor og hvad ER det? Traditionel didaktik / fagdidaktik Fokus på: MÅL og DELMÅL: skolefag Metoder der fører til målet Pædagogen/læreren Instruktør, den aktive, der kan overføre kundskaber / kompetencer til barnet / eleven (passiv modtager) Metoder kan udpeges på forhånd: Hvad virker / best practice Slutevaluering af barnets opnåelse af de på forhånd opstillede mål Social-didaktik Pædagoger reflekterer over mål, indhold og metoder i fht. børns relationer også selvom ikke entydigt udpege bedste metoder Overordnet mål: Godt børneliv, delmål undervejs Planlægning: ikke lineær proces fra mål over delmål til metoder, men Metoder: - løbende observation af børns relationer i leg og pædagogers handlinger, at observere at også at gøre noget, at lære af børnene - opfølgende samtaler og fortolkning + pædagogers selvrefleksion - Prøvehandlinger med afsæt i børns behov og nysgerrighed - Understøtte frem for styre, ser børn som den aktive

46 Hvor og hvordan kan man tage fat, hvis man vil arbejde med børns relationer institutionerne? Sætte en dagsorden: Gøre relationsarbejdet til et fælles anliggende andet fokus ændre praksis. Begynde med at observere og beskrive hvad gør børnene for at komme ind i og fastholde/beskytte leg? At iværksætte eksperimenter / prøvehandlinger og turde fejle (social didaktik og miljøtilrettelæggelse) og at følge processer over længere tid

47 Hvor kan man læse mere? dagogers_arbejde_med_boerns_venskaber_og_rela tioner?opendocument

Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde

Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og Niels Warring Roskilde Universitet - RUC Om projektet Projekttitel:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011 Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer Børnehuset Elverhøjen Dato: August 2013 Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer Strategiske mål Sociale kompetencer At sikre børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM Christmas Møllers Vej 21 5200 Odense V Tlf: 63 75 69 33 Stuen: 29 79 71 64 Åbningstider: mandag - torsdag 6.30-16.45. fredag 6.30-16.30. Børnehuset KFUM: Børnehuset KFUM er

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere