Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen"

Transkript

1 Læring i leik og daglege gjeremål Sogn og Fjordane: Styrarkonferansen Annegrethe Ahrenkiel, Centerleder, Center for Daginstitutionsforskning Forskningsgruppen Arbejdsliv og læring Roskilde Universitet - RUC

2 2 projekter, Støttet af BUPL s forskningsfond 1) Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for en kritik af nyliberale styringsformer; Kritik af aktuelle tendenser og alternativ: Fokus på fagligheden i hverdagens gøremål den upåagtede faglighed 2) Pædagogers arbejde med børns venskaber og relationer en central, men truet, del af den småbarnspædagogiske faglighed: Fælles: Andre værdier og kvaliteter end skoleforberedelse må sætte dagsordenen for daginstitutioner

3 Den upåagtede faglighed Det arbejde, som sjældent dokumenteres og evalueres; kan ikke tælles, måles og vejes I rutiner: ved aflevering og hentning, ved spisning, putning, vaske hænder, garderobe, under børns leg osv. I overgange mellem aktiviteter, i mellemrum Er baseret på forskellige former for viden (teoretisk og praktisk) Som grundlag for planlagte pædagogiske aktiviteter Fokus på det gentagende, det man bare gør som en selvfølgelighed, hver-dagslivet Det faglige i det banale Vigtig del af børns liv og læring i daginstitutioner

4 Hvorfor fokus på det upåagtede? Fra daginstitution til dagtilbud Neoliberal regulering: Markedsgørelse og central styring med henblik på kvalitetsudvikling Kvalitet= læring. Skoleforberedelse den centrale opgave. Fokus rettes mod det, der nemt kan synliggøres Store dele af det nødvendige arbejde tæller ikke som fagligt arbejde Opsplitning i praktiske opgaver, omsorg vs. pædagogik Læring synonymt med voksenstyrede, planlagte aktiviteter

5 Debat i medierne 19. April 2014 Vuggestuebørn lærer kun lidt efter frokost (lunsj) Under halvdelen af landets vuggestuer planlægger aktiviteter for børn efter middag, viser rundspørge. Eksperter er bekymrede.

6 Kompetencedagsorden International tendens: Uudnyttet potentiale for at klare os i internationale konkurrence OECD: Starting strong, Babies and Bosses Danmark/Norden vs. England, Sydeuropa Børnehave vs. Førskole (Pisa i børnehaven?) I DK: læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger, standardiserede test af børn, standardiserede programmer/modeller Optimering af børnene

7 Konsekvenser af kompetencedagsorden i hverdagen Skolificering af hverdagen på synlige og usynlige måder Evidensbaserede metoder og koncepter som svar på politiske krav og som dokumentation af kvalitet indstoling! Ikke bare uskyldigt krav om at sætte (nye) ord på praksis. Et nyt blik på børn. Fra nysgerrigt barn til forstyrrende barn. IRF-format på samtaler

8 Et eksempel: Trin for trin. Koncept til læreplanstemaet sociale kompetencer Materialesæt og manual Regler for brug: ikke have legetøj imens, sidde i rundkreds Stille bestemte spørgsmål i bestemt rækkefølge

9 Malene tager en stor fotoplanche op af kassen med Trin-for-trin materialer. Det er et foto af en pige, som ser ked ud af det. Marlene taler med børnene om, hvordan pigen mon har det. Flere børn udtrykker på forskellig måde, at pigen er ked af det. Marlene spørger børnene: Hvornår bliver I kede af det? Svend svarer: Når min far råber mig ind i ansigtet. Han vender sig om og tager et stykke legetøj. Norma siger: Svend, du skal lægge legetøjet! Svend reagerer ikke, men kigger ned på legetøjet. Norma tager legetøjet fra ham. Svend bliver meget ked af det, han rejser sig op og løber ind i legerummet. Norma løber efter ham for at trøste ham og få ham tilbage i kredsen.

10 Læring i en påagtet pædagogisk aktivitet? Vellykket: At sætte ord på tanker og følelser Men reagerer ikke kun kognitivt som forudsat i konceptet - også kropsligt og følelsesmæssigt Bryder reglerne om at man ikke må have legetøj og ikke må forlade gruppen Svend lærer også at man risikerer at blive udsat for irettesættelser skæld ud a la fars! når man deler følelsesmæssigt svære situationer med andre Efterfølgende dokumentation: udvikling af sociale kompetencer

11 Kompetencedagsorden i praksis Mål og metoder fastlagt på forhånd: Følger reglerne rigidt: Manualisering af arbejdet - deprofessionalisering Udgrænsning af egne fornemmelser baseret på viden om børn og erfaring fra hverdagen Udgrænsning af børnenes bidrag: objekt for pædagogisk intervention frem for subjekt i læreproces Fra helhedsperspektiv på barnet til gennemførsel af aktiviteten Hvad lærer Svend egentlig?

12 Begreber for det upåagtede i hverdagen Skabelse af livssammenhæng Med rytmisk kvalitet og fokus på socialitet Med brug af gestisk viden I et kollegialt samspil et ensemble viden omformes og tilpasses situationen fokus på pædagogers faglighed, mere end børns perspektiver og læring: eksempler med både pædagogfaglighed og børns læring

13 Metoder til at undersøge det upåagtede i hverdagen Observation i to daginstitutioner gennem hele arbejdsdage, ikke bare følge særlige aktiviteter Løbende samtaler og individuelle interviews med medarbejdere To dages værksted med den samlede medarbejdergruppe: Hvad sker der, når der ikke sker noget?

14 Skabelse af sammenhæng, bestræbelser på rytmisk kvalitet - En morgen Lykke kommer ind af døren med sin mor. Hun græder højlydt og moren sætter sig i sofaen og fortæller pædagogen Conni, at alt er gået galt her til morgen. Lykke synes alt var forkert, f.eks. var det helt galt at der kun var en bakke på vej herhen og cykelhjelmen havde drillet. Connie siger til Lykke: Så det har være en rigtig dum morgen, og hun spørger til Lykkes fra og bror. De begynder at snakke, og mor siger farvel.

15 Bestræbelser på rytmisk kvalitet Børns overgang fra hjem til institution ikke noget, der bare lykkes af sig selv, sammenhæng må skabes og genskabes hver dag; Uformelle samtaler med forældre og børn sikrer at det ikke bliver bratte overgange, men der trækkes tråde bagud og fremad; tilpasning af reaktion, opbygning af tillid. Gentagelser med variation; Ikke mekanisk, men sensitivt for det særlige i det samme Tilpasning af praksis mellem hjem og institution i hverdagen: Basale fysiologiske behov og trivsel

16 Læring i overgang mellem hjem og institution Gennem pædagogens interesse for det der er gået forud får Lykke mulighed for at give sin ulykkelighed et udtryk og i en form, hvor det kan bearbejdes. Bearbejde følelsesmæssige vanskelige situationer; tæt men ikke så intim relation som til forældrene Andre måder at håndtere fastlåste konflikter; en central opgave, ikke bare overstås for at komme til det egentlige Institution som overgangsrum både hjemlige og institutionelle kvaliteter

17 Socialitet. Legepladsen en overgangssituation

18 Rie står og gynger børn på de fire gynger. Karen kommer og siger, hun gerne vil gynge på Frejas gynge. Rie siger, at Silje er gået fra sin, og så kan hun jo tage den. Silje kommer dog tilbage til sin gynge og siger, at hun ikke var færdig, og så overlader Karen igen gyngen til Silje. Markus kommer hen og siger, han gerne vil gynge. Rie siger, at der ikke er nogle ledige lige nu, så han må vente og se. Sofus kommer også og vil gynge, og Rie gentager, hvad hun lige har sagt til Markus. Tre drenge render rundt omkring på faldunderlaget og slås med sværd, og Rie siger at de skal passe på de andre børn ved gyngerne eller gå et andet sted hen.

19 Læring gennem fri leg Løser ikke konflikter ved at opstille regler, men vejleder børnene ud fra deres indspil og ønsker; kræver mange gentagelser At støtte barnets eget initiativ og egen udfoldelse, frem for undervisning med udgangspunkt i læringsmål; at gribe situationen: barnet subjekt frem for objekt At være sig selv og del af en gruppe At deles om knappe ressourcer Hvordan forfølge egne lyster med respekt for andre: gynger og sværd Selvregulering, konfliktløsning, demokratisk dannelse

20 Omformning af viden: En middag På Pandastuen står madpakker og tallerkner står på rullebordet. Rie vil have Sofie og Jeppe til at dele dem ud. Alle de andre børn sidder ved bordene og venter. Sofie er ved at græde, da hun bliver bedt om at give Asta hendes madpakke. Rie opfordrer hende mange gange, men Sofie nægter. Så foreslår Rie, at hun viser Sofie, hvem Asta er. Det går Sofie nødtørftigt med til. Sofie og Rie går sammen hen til Asta, og Rie giver Asta hendes madkasse, mens Sofie står ved siden af. Så går de tilbage til rullebordet og læser navnet på den næste madkasse: Rasmus. Rie siger, at nu skal hun vise Sofie, hvem Rasmus er. Sofie tager selv fat i madkasse og tallerken og går efter Rie, som udpeger Rasmus, hvorefter de sammen afleverer madkassen til ham. Tredje gang tør Sofie godt selv aflevere madkasse og tallerken til et større og ukendt barn på stuen. Rie siger, at alle skal pakke deres mad ud først, og ingen må begynde at spise, før der har været helt stille og er blevet sagt værsgo. Da alle har pakket deres madkasser ud, stiller Sofie og Jeppe sig op foran alle børnene og siger værsgo.

21 Omformning og tilpasning af viden i praksis Rutiner og ritualer en ramme, der giver overskud til at håndtere problemer undervejs: skraldespande og rulleborde klar, børn vasker hænder, faste pladser Aflæsning af det særlige ved situationen og justering i forhold hertil (ikke bare følge manualer) At bøje regler frem for at følge regler Mange typer viden tages i brug: om børns udvikling, om det enkelte barn, erfaring med at ændre rutiner, Kræver plads til improvisation Kommunikation med barnet både verbal og kropslig Gestisk viden i modsætning til tavs viden: kommunikeres og indeholder klare budskaber, som vises

22 Læring gennem deltagelse i lunsj Sofie omtalt som et forsigtigt og genert barn Andet mærkat: problemet er at hun ikke ved hvem Asta er, frem for manglende mod Sofie mærker på egen krop, at det ikke er farligt at gå hen til større børn At indgå i en større social sammenhæng Trin for trin, men på en anden måde udvikling af sociale kompetencer uden at det er formålet Ikke dokumentret efterfølgende

23 Dagtilbud som unikke tredje Meget af det upåagtede arbejde ligner opgaver i hjemmet/familien; bleskift, spisning osv., men adskille sig også Rutiner og ritualer som væsentlig del af børns liv og læring i daginstitutioner mellem selvudfoldelse og disciplinering Nødvendigt med hjemlige og institutionelle kvaliteter for at være udviklingsrum for børnene Ikke didaktisering af alle aktiviteter

24 Perspektiver Den upåagtede faglighed skal kvalificeres, synliggøres og forbindes med de planlagte pædagogiske aktiviteter Pædagoger skal værdsætte den upåagtede faglighed - men også arbejde bevidst med at udvikle den Politikere og forvaltning bør have et bredt perspektiv på kvalitet i daginstitutionsarbejdet og ikke kun på særlige pædagogiske aktiviteter og det snævre læringsudbytte Uddannelsesinstitutionerne skal uddanne med henblik på en helhedsorienteret faglighed, hvor pædagogikken er til stede hele dagen

25 Udvikling af den upåagtede faglighed i hverdagen Bruge begreber og eksempler til at diskutere kvalitet af de upåagtede dimensioner; f.eks. Hvordan afvikler vi frokost, hvorfor har vi de regler vi har, hjælper de børnene eller unødig disciplinering. Bredere vision for dagtilbud end børnenes individuelle kompetenceudvikling; Det gode børneliv i et samfund som vores, Børn som børn Dokumentation ikke bare pga. fremvisning, men som udviklingsredskab; hvad sker der egentlig og hvordan lykkes vi med at skabe de ønskede kvaliteter i disse situationer? Rum til planlægning og refleksion: observation af hinandens praksis, sker der det vi ønsker, alternative handlemuligheder Indbefatte samtlige medarbejdere

26 Dokumentation af den upåagtede faglighed i hverdagen Rutiner i læreplaner? Risiko: særlige kvaliteter undermineres, underlægges didaktisk mål-middel tænkning Fortælle om hverdagens rutiner, overgange og mellemrum til forældremøder og hvad I bestræber jer på Legens betydning for børnene og hvad I gør andet end at udrede konflikter Hvad tager vi billeder af og skriver til forældre og hvorfor? At forholde sig til pædagogiske koncepters vidensgrundlag og faktiske implikationer af at anvende dem hvilket børnesyn bag, hvordan bevare helhedsperspektiv

27 Spørgsmål til diskussion i kommunegrupper. Tilbage Hvilke aktiviteter dokumenterer vi og hvorfor? Hvilke aktiviteter kunne det være relevant også at dokumentere? 2. Hvordan kan vi få øje på og udvikle den upåagtede faglighed i hverdagens rutiner, overgange og mellemrum? Hvilke kvaliteter skal kendetegne dem? 3. Hvordan kan vi styrke blikket for, hvad børnene lærer gennem deltagelse i hverdagens gøremål?

28 Øvrige publikationer fra projektet Ahrenkiel, A. (2015). Pædagogfagligheden under pres - mod målstyring af pædagogikken. I J. Klitmøller & D. Sommer (red): Læring, dannelse og udvikling i globaliseringen. Kbh: Hans Reitzel Schmidt, C & Ahrenkiel, A (2014). Rutiner kræver mere end rutine. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, vol 62, nr. 4, s Ahrenkiel, A. (2014). Læreplanernes blinde vinkler. I C. Aabro (red.), Læring i daginstitutioner: Et erobringsforsøg. (s ). Frederikshavn: Dafolo. Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N. (2013). Unnoticed Professional Competence in Day Care Work. Nordic Journal of Working Life Studies, 3(2), J. B. Krejsler, A. Ahrenkiel, & C. Schmidt (red.), (2013): Kampen om daginstitutionen: Frydenlund Academic. Ahrenkiel, A og Nielsen, B. S. (2012): Viden og forandring uden quick fix. Dansk pædagogisk tidsskrift 3/12. S Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2012): Daginstitutionen til hverdag. Den upåagtede faglighed, Frederiksberg: Frydenlund Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frederiksberg: Frydenlund Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2011): Ud af defensiven fornyelse af daginstitutioner med udgangspunkt i den pædagogiske faglighed, BUPL og Roskilde Universitet. Kan hentes på BUPLs hjemmeside Ahrenkiel, A., Schmidt, C., Nielsen, B. S., Sommer, F. M., & Warring, N.: (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som eksempel, Tidsskrift for arbejdsliv 3(1), 31-46

29 Pædagogers arbejde med børns venskaber og relationer Et forsknings- og udviklingsprojekt med 5 deltagende institutioner En central del af pædagogers arbejde Børns relationer til andre børn vigtig kvalitetsparameter for børn, pædagoger og forældre. Afgørende for børns trivsel Kim Rasmussen: Spor af børns institutionsliv: Den følelse af at have nogle bestemte venner, som man altid kunne lege med, var en dejlig fornemmelse. Det var en følelse af tryghed, som jeg mere eller mindre kun har kendt igennem familien. Derfor havde jeg også nogle mindre spændende dage, når en af mine bedste venner var syg

30 Et centralt men underbelyst/beskrevet tema Læreplaner fremhæver venskab og legs betydning, men sparsomme beskrivelser af, hvordan man arbejder med det Kritik af børnecentreret pædagogik: fri leg har en social slagside

31 Projektdesign 5 institutioner meldte sig selv 3 værksteder på RUC 1. værksted; inspiration, formulere egne projekter og metoder 2. værksted; analyse og tolkning af konkret materiale 3. værksted: videre analyse, fælles refleksion 4. formidling til aftenarrangementer Besøg mellem værksteder - præcisering

32 Inspiration fra litteratur Leg og venskab/relationer hænger tæt sammen: Kan man være venner med voksne? Nej, det kan man ikke, så skal man jo lære dem en leg Samhørighed, gensidighed, venskab og leg er en ret i sig selv for alle børn Gennem leg lærer børn en masse, som de ikke kan blive undervist i

33 Et eksempel To treårige, Maja og Niels, leger ved siden af hinanden med en lang, snoet togbane. Niels fokuserer på at styre sit 9 vogn lange tog gennem et sving, mens han laver toglyde. Maja rækker ud efter et tog foran Niels, og Niels protesterer højlydt: Stop Maja! Mit tog skal den vej. Maja tøver og strækker sin krop længere frem. Niels piber Maja. Uden at sige noget bøjer Maja sin ryg, så hendes krop bliver til en bro. Niels styrer toget under Majas kroptunnel. Begge børn griner og legen fortsætter.

34 Læring i leg Sociale kompetencer: At sætte sig i en andens sted - empati At se en sag fra flere sider At tilpasse sine handlinger til konteksten At samarbejde At afkode normer, regler og kontekster Kommunikative kompetencer: At lytte og tage den andens perspektiv At meste retoriske kompetencer At opbygge et argument Kreative kompetencer At koble tilsyneladende usammenhængende fakta At være innovative

35 Læring i leg Selvregulering og selvfølelse At afprøve nye ideer At tage dristige men velovervejede risici At bearbejde vanskelige situationer Matematiske kompetencer I fri leg bruges over halvdelen af tiden på matematik relaterede kompetencer; undersøge mønstre og former, sammenligne størrelser, tælle, rumlige forhold Sproglige kompetencer Rollelege kræver at man kan overbevise andre, integrere andres ideer i en sammenhængende historie Metakommunikation legen to niveauer

36 Legens barske sider Børn opdrager hinanden med subtile og eksplicitte strategier, f.eks. fordømmer andre ved at tale om dem ikke til dem, vende ryggen til osv. Børn (og voksne) som kun mestrer og fastholder de formelle regler marginaliseres Børn er ikke nødvendigvis jævnbyrdige, tavse overenskomster privilegerer bestemte positioner; større, stærkere, ældre har magt Dybt krænkende for børn at være udelukket fra leg I dag er det vanskeligt at etablere venskaber uden for institutionen Dilemma mellem at forsvare børns ret til at dele legeverdner med hinanden/beskytte en leg og at hjælpe dem, der er udelukket

37 Schaffer 2005: Børnepsykologi, s. 151 Det er derfor i selskab med jævnaldrende, at børn lærer det, de ikke lærer i selskab med voksne: de færdigheder og kvaliteter, der er nødvendige for at udøve lederskab, løse konflikter, betydningen af at dele, fordelen ved at indordne sig efter andre, hvordan man skal håndtere fjendtlighed og mobning, osv. [ ]Børn socialiserer hinanden, og det sker på måder, der kan være meget forskellige fra forældrenes socialisering af barnet.

38 Legens kendetegn (Ytterhus) Leg kan anskues som et pendul Børnenes input og respons i frem- og tilbagebevægelser bidrager til at holde legen flydende Leg bliver til på vejen, har ikke voksnes formålsrationalitet. Det handler om at etablere et samspil, man kan give sig hen til. Legen befinder sig mellem spænding for forløsning Når skiftet mellem spænding og forløsning bliver for kort, mættes legen og bliver kedelig, når det er for stort mister legende sin legende karakter (rolleleg til drama, kampleg til slåskamp) Det at gå ind i igangværende leg, handler om at skubbe til legens pendul lige idet det passerer, så rytmen opretholdes samtidig med at farten og intensiteten øges, således at de der allerede er i legen, oplever udspillet konstruktivt. Ex. Pigerne i puderummet

39

40 Grevehaven Fokus på en pigegruppe: Nora; har været passet hjemme indtil børnehave. Ikke alderssvarende udvikling sprogligt, socialt, motorisk. Søger to bestemte piger. Kommer tit grædende hen til pædagoger og siger at de andre piger ikke vil lege med hende. Del af Marta Meo forløb: videofilm af interaktioner sætte ord på barnets initiativer

41 Erfaringer/læring fra Grevehaven Svært at se på afvisninger behov for at gøre noget. Men det hjælper ikke Nora ind i legen (fastlåst af konceptet?) Legen foregår på et niveau mentalt, tidsmæssigt, fysisk, som Nora ikke kan følge Eksklusion af Nora eller beskyttelse af leg? Utilsigtet konsekvens: Andre piger vrede på pædagogen: ikke i børnehave. Understøtte leg med andet yngre barn og med pigerne andre steder (2. videosekvens: træklodser på stuen), mindre ihærdig talen/legen ind i leg, men blive der i baggrunden Nora begynder at bidrage med indspil, som de andre bygger videre på Nora siden markant fremgang i sprog og motorik tilsyneladende så fastlåst i forsøg på relation at det overskyggede anden udvikling

42 Molevitten Prioriterer vi børns venskaber og relationer lige højt i personalegruppen? Fortælling om legependul og anden inspiration fra værksted om leg og venskab på personalemøder Alle kolleger medbringer løbende praksisfortællinger til analyse og diskussion på p- møder Hvordan prioriterer vi egentligt relationer højere i hverdagen?

43 Erfaringer/læring fra Molevitten Anden opmærksomhed i hverdagen: Gode intentioner ikke altid hjælp: jeg hjalp en dreng til at få 20 afvisninger på en time Fået øje på hvordan planlagte pædagogiske aktiviteter forstyrrer legependulet Droppet morgen-samling kl. 9; lege lige etableret. Overskud til observation og indsats i fht. børn der hænger starte lege med dem, hjælpe med konstruktive indspil Stadig aktiviteter, men mere for dem, der ikke leger, anden opmærksomhed under aktiviteter Mere energi til relationer og leg end på at gennemføre planlagte aktiviteter Fra socialpædagogiske særforanstaltninger til fokus på gruppen

44 Erfaringer/læring fra Molevitten Anden opmærksomhed i hverdagen: Gode intentioner ikke altid hjælp: jeg hjalp en dreng til at få 20 afvisninger på en time Fået øje på hvordan planlagte pædagogiske aktiviteter forstyrrer legependulet Droppet morgen-samling kl. 9; lege lige etableret. Overskud til observation og indsats i fht. børn der hænger starte lege med dem, hjælpe med konstruktive indspil Stadig aktiviteter, men mere for dem, der ikke leger, anden opmærksomhed under aktiviteter Mere energi til relationer og leg end på at gennemføre planlagte aktiviteter Fra socialpædagogiske særforanstaltninger til fokus på gruppen

45 Social-didaktik hvorfor og hvad ER det? Traditionel didaktik / fagdidaktik Fokus på: MÅL og DELMÅL: skolefag Metoder der fører til målet Pædagogen/læreren Instruktør, den aktive, der kan overføre kundskaber / kompetencer til barnet / eleven (passiv modtager) Metoder kan udpeges på forhånd: Hvad virker / best practice Slutevaluering af barnets opnåelse af de på forhånd opstillede mål Social-didaktik Pædagoger reflekterer over mål, indhold og metoder i fht. børns relationer også selvom ikke entydigt udpege bedste metoder Overordnet mål: Godt børneliv, delmål undervejs Planlægning: ikke lineær proces fra mål over delmål til metoder, men Metoder: - løbende observation af børns relationer i leg og pædagogers handlinger, at observere at også at gøre noget, at lære af børnene - opfølgende samtaler og fortolkning + pædagogers selvrefleksion - Prøvehandlinger med afsæt i børns behov og nysgerrighed - Understøtte frem for styre, ser børn som den aktive

46 Hvor og hvordan kan man tage fat, hvis man vil arbejde med børns relationer institutionerne? Sætte en dagsorden: Gøre relationsarbejdet til et fælles anliggende andet fokus ændre praksis. Begynde med at observere og beskrive hvad gør børnene for at komme ind i og fastholde/beskytte leg? At iværksætte eksperimenter / prøvehandlinger og turde fejle (social didaktik og miljøtilrettelæggelse) og at følge processer over længere tid

47 Hvor kan man læse mere? dagogers_arbejde_med_boerns_venskaber_og_rela tioner?opendocument

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG Efter en periode med fuld fart på er det tid til at gøre status, inden sommeren (forhåbentlig) melder sig. I dagtilbuddet har første del af 2015

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere