euro til vandvagt

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: NIS KROG euro til vandvagt KIEL. Forleden blev årets priser i forbindelse med det årlige energi-ol i Kiel uddelt. Her blev Skoleforeningen tildelt en førstepræmie på euro for et projekt, der omhandler en lille elektronisk sensor, der kan forhindre vandskader Mere side 3 FOTO: KLAUS NIELSEN Alting har sin tid SØNDERHAV. I knap 12 år har hun været Skoleforeningens førstedame. Forleden valgte hun at give formandsstafetten viedere. Fokus har mødt Lone Schuldt til en snak om tiden før, under og efter hends formandsperiode. Mere side 7 Per Gildberg ny formand FOTO: POVL KLAVSEN ENERGI OG MILJØ Energi er mange ting SKOVLUND-VALSBØL. På Skovlund- Valsbøl Danske Skole har processen med at indarbejde Skoleforeningens energi- og miljøpolitik udmøntet sig i et projekt, der forleden fik hædrende omtale ved det såkaldte energi-ol i Kiel Mere side 8 62-årige Per Gildberg blev på det seneste fællesrådsmøde af et stort flertal valgt som Skoleforeningens ny formand. BØRNEHAVEBØRN Førskolebørn med ved motionsdag Fredagen før efterårsferien er lig med skolernes årlige motionsløb. I år var førskolebørn fra fire børnehaver i Flensborg med, da starten gik fra Jørgensby-Skolen Mere side 2 VALG På det seneste fællesrådsmøde blev tidligere næstformand for Skoleforeningen, Per Gildberg, valgt som ny formand. SLESVIG. Skoleforeningens ny formand hedder Per Gildberg. Det stod klart efter årets sidste fællesrådsmøde på A.P. Møller Skolen, hvor den afgående formand Lone Schuldts afløser skulle findes. På mødet fulgte et stort flertal Styrelsens indstilling og valgte den hidtidige næstformand som efterfølger for Lone Schuldt. Per Gildberg er 62 år, gift og far til fem. Han kommer oprindeligt fra Norge, men har i de seneste 32 år boet i Flensborg, hvor han har egen børnelægepraksis. Da Per Gildberg efter at være blevet valgt blev spurgt om sine mærkesager, nævnte han blandt andet Skoleforeningens energiog miljøpolitik samt forholdet mellem de sydslesvigske organisationer. Ny næstformand På mødet skulle der også vælges en ny næstformand. Her fulgte fællesrådet ligeledes Styrelsens indstilling og valgte Udo Jessen. Udo Jessen har siddet i Skoleforeningens styrelse siden 2002 og er udover nu at være næstformand i Skoleforeningen også formand for SSF og SSW i Treja, der ligger mellem Husum og Slesvig. Skoleforeningens ny næstformand, Udo Jessen. FOTO: LARS SALOMONSEN Årets første lanterneløb FORMANDSBERETNING Ingen forståelse for vedtægtsændring SLESVIG. I sin sidste beretning som formand for Skoleforening kom Lone Schuldt blandt andet ind på samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer - herunder SSFs planer om en vedtægtsændring Mere side 4 FOTO: LARS SALOMONSEN Bevæbnet med lanterner drog knap 200 børn og voksne ud i den mørke efterårsaften. FLENSBORG. Det første af årets to lanterneløb arrangeret af flensborgske SSF-distrikter, blev mandag gennemført med Christian Paulsen-Skolen som udgangspunkt. Knap 200 børn og voksne havde taget imod invitationen fra distriktet Friserbjerg/Rude, der for tredje år i træk gennemførte lanterneløbet i samarbejde med distriktet Centrum-Duborg-Vest. Med deltagelse af fire børnehaver I år havde arrangørerne børnene fra områdets fire danske børnehaver, Duborg Børnehave, Skovgades Børnehave, Vesterallé Børnehave og Julie Ramsing-Børnehaven samt de mindste elever fra Christian Paulsen-Skolen. Traditionen tro blev der indledningsvis serveret pølser og saft, hvorefter lanterneoptoget med Hejmdal Blæseorkester i spidsen satte sig i bevægelse for via Stuhrsallé at gå gennem Christiansen-Parken og den gamle kirkegård. - Det er hvert år en spændende og for nogle af de mindste også en lidt uhyggelig tur, da der jo er virkelig mørkt i parken, hvor børnenes lanterner til gengæld kommer rigtig til deres ret, fortæller bestyrelsesmedlem og formand for SSF i Flensborg, Maren Schultz. Det andet lanterneløb i mindretalsregi i Flensborg gennemføres senere med de danske foreninger i Sporskifte som arrangører.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november LEDER Ny styrelse Den ny styrelse ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig er efter fællesrådsmødet på A.P. Møller Skolen i Slesvig den 30. oktober endelig blevet konstitueret. Styrelsen vil gennem Fokus benytte anledningen til at takke alle Skoleforeningens medlemmer for valget og for tilliden. Efter en periode med flere positive oplevelser for Skoleforeningen ved åbningen af A.P. Møller Skolen og den danske kulturuge i Slesvig tager Styrelsen nu rigtig arbejdstøjet på og vil fremover eksempelvis beskæftige sig med følgende temaer: Der skal indenfor den nærmeste tid findes en løsning på lovsikring og ligestilling af tilskud til elevbefordringen ved vore skoler. Med hjælp af SSW vil vi overfor politikere i Landdagen i Kiel og i kredsene synliggøre det uværdige spil, de spiller overfor vore børn. Politikere vælges for at træffe beslutninger, men hvis de undsiger sig beslutningskompetencen og viser manglende sensibilitet i en sag, hvor det handler om ligestilling, hverken mere eller mindre, bør de give det mandat, som kommer fra vælgerne, tilbage til dem igen! Styrelsen vil fortsat arbejde med oprettelsen af vuggestuer og etablering af førskolegrupper ved skolerne. Både af hensyn til sprogindlæring og social kompetence, men også for at give vore medlemmer som forældre en bedre mulighed til at blive på arbejdsmarkedet vil vi arbejde for at finde pædagogiske, bygningsmæssige og økonomiske løsninger, som gavner os og de mindste i mindretallet. Thomas Heyer. Torge Petersen. Nyansættelser FLENSBORG. Med virkning fra den 1. november har Skoleforeningen ansat Thomas Heyer som ny teknisk leder i Teknisk Afdeling. Thomas Heyer er 33 år, uddannet bygningskonstruktør og har siden 2003 i sin egenskab som selvstændig rådgiver varetaget opgaver for Teknisk Afdeling. Fra 2002 til 2003 var Thomas Heyer ansat som projektmedarbejder ved Teknisk Afdeling. Han afløser Dirk Clausen i stillingen, idet Dirk Clausen pr. 1. august blev udnævnt til afdelingsleder for Teknisk Afdeling. I Drage er konstitueret børnehaveleder ved Drage Børnehave Torge Petersen ved virkning fra den 1. november blevet udnævnt til ny børnehaveleder. Torge Petersen har siden januar i år været konstitueret børnehaveleder på stedet. Han Ilke Börner. kom dengang fra en stilling som børnehaveassistent og stedfortræder ved Bredsted Børnehave. Torge Petersen har været ansat ved Skoleforeningen siden Endelig har Skoleforeningen ansat Ilka Börner som ny økonomichef med tiltrædelse den 1. maj næste år. Ilke Börner er 39 år, gift og mor til to og bosat i Harreslev. Hun kommer fra en dansk virksomhed syd for grænsen, hvor hun har været leder af finansafdelingen siden Ilke Börner er uddannet revisor og har videreuddannet sig til»geprüfter Bilanzbuchhalter«. Hun har mange års erfaring inden for regnskab og løn, og er desuden fortrolig med at udarbejde årsregnskaber, herunder budgetter, samt varetage controlling. Styrelsen vil arbejde for at finde de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for at give vore skoler, inklusive de ny fællesskoler, måske med Duborg-Skolen i spidsen, den bygningsmæssige ramme, som er nødvendig for at drive en god undervisning. PER GILDBERG, formand FOTOS: KLAUS NIELSEN Ligeledes vil Styrelsen understøtte en levende diskussion om den pædagogiske ramme og det pædagogiske indhold i vore institutioner, alt sammen under den forudsætning at vore afgangsbeviser fortsat anerkendes både i Danmark og Tyskland. Kun en dynamisk skole er en god skole. Vi vil med direktionens og medarbejdernes hjælp arbejde for den bedste skole! Heldagsskolen kommer, og Skoleforeningen vil arbejde for den - gerne, når dette passer ind, i et samarbejde med SdU. Fordi det for os alle er så vigtigt, vil Styrelsen fortsat nøje følge arbejdet i Skoleforeningens energi- og miljøudvalg. Der ligger en vigtig pædagogisk bund i udvalgets arbejde, det økologiske og økonomiske aspekt er ligeledes klart i centrum. Musik og teater giver kontakter, glæde og sjælelig balance for vore børn. Efter den enorme succes med»snedronningen«ved åbningen af A.P. Møller Skolen vil Styrelsen søge at virkeliggøre en ældre tanke og initiere lignende projekter fremover. Målet skulle være en frivillig musik-og teaterundervisning på højt niveau for alle elever i Skoleforeningen. Styrelsen vil arbejde for at styrke kommunikationen og forståelsen indadtil i foreningen gennem Fokus og IDA og opfordrer samtidig alle medlemmer til at deltage intensivt i debatten gennem Samarbejdsråd og Fællesråd. Vi vil intensivere vort arbejde for en bedre forståelse udad til alle øvrige foreninger og institutioner i mindretallet og overfor offentligheden i Tyskland og Danmark. Jørgensby Børnehaves ældste børn på vej mod Jørgensby-Skolen, hvorfra gåturen på de omkring fem kilometer begyndte. Førskolebørn med ved motionsdag FLENSBORG. Fredagen før efterårsferien er lig med skolernes årlige motionsløb. Selv om det hedder»skolernes motionsløb«er det dog i Sydslesvig ikke kun skoler, der deltager. Mange børnehavers førskolebørn er også med. Som for eksempel Jørgensby Børnehave der i år var repræsenteret ved ni af børnehavens ældste børn. Fredag morgen gik turen til Jørgensby-Skolen, hvor Jørgensby Børnehaves førskolebørn - sammen med konstituerede børnehaveleder Rena Konrad og medhjælper Elfriede Bohne - mødte førskolebørnene fra Skt. Hans-Børnehaven, Engelsby og Tarup Børnehave. Herefter var det tid til at tage ud på en gåtur i naturområdet mellem Flensborg og Tarup. Efter at have tilbagelagt den omkring fem kilometer lange rute, der sluttede tilbage på Jørgensby-Skolen, var der diplomer samt juice og rundstykker til samtlige deltagere, inden børnehavebørnene igen drog tilbage til deres respektive børnehaver. Styrelsen ønsker ingen dominans, men en åben dialog og en positiv synergieffekt gennem ligeværdige partneres samarbejde. Vi glæder os til arbejdet i de kommende tre år. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Klaus Nielsen Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Ni stolte førskolebørn fra Jørgensby Børnehave med beviset på, at de har deltaget ved skolernes motionsdag.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november FOTO: KLAUS NIELSEN Miljøkonsulent Nis Krog (t.v.) og leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen, med beviset på førstepladsen i kategorien»små energibesparende initiativer«: En gavecheck på euro. Vandvagt sikrede euro ENERGI-OL Skoleforeningen blev tildelt en førstepræmie på euro, da der forleden var præmieoverrækkelse i forbindelse med Slesvig-Holstens årlige energisparekonkurrence. KIEL.»Det der gør indtryk ved dette projekt er, hvor hurtigt en investering kan tjene sig ind. Vandvagten er anbefalelsesværdig i enhver beboelse eller steder, hvor der tappes vand mange steder - f.eks. på skoler. For dette både enkle og effektive værktøj, som med fordel kan installeres i mange kommuner, tildeler juryen dette projekt prisen som bedste projekt i kategorien»små energibesparende initiativer«. Sådan lød juryens kommentar til et af de projekter, Skoleforeningen i år havde indsendt i forbindelse med Slesvig-Holstens årlige energispare-konkurrence - det såkaldte energi-ol. Bag arrangementet står»innovationsstiftung Schleswig- Holstein«(ISH), som er en organisation bestående af repræsentanter for delstaten Slesvig-Holsten og E.ON Hanse/E.ON Energie. Lille men effektiv Selv om den ikke ser ud af meget, var den såkaldte vandvagt alligevel årsagen til, at Skoleforeningen kunne indkassere en gavecheck på euro. I 2005 startede Skoleforeningen et forsøg med en vandvagt på Nibøl Danske Skole. Vandvagten er en lille elektronisk styret ventil, der spærrer for vandtilførslen, hvis den registrerer et større vandforbrug end normalt - for eksempel hvis en vandhane eller et toilet løber. Det betyder også, at vandvagten kan opdage eventuelle brud på vandledninger og dermed afværge vandskader, der kunne føre til større bygningsskader. 50 procent reducering Efter at have benyttet vandvvagten i tre år har det vist sig, at den har reduceret skolens vandforbrug med 50 procent. Dette resultat fik miljøkonsulent Nis Krog til at indsende vandvagten som et af de i alt fire projekter, Skoleforeningen i år havde med ved energi-ol. De andre tre projekter drejede sig om et køleanlæg til opvarmning af brugsvand, et værktøj til beregning af energiforbrug samt projektet»energi er mange ting«som er udarbejdet af lærere og elever på Skovlund-Valsbøl Danske Skole. Håber på hattrick Det er andet gang,»innovationsstiftung Schleswig-Holstein«afholder olympiske energi-lege. Første gang var sidste år, hvor Skoleforeningen også blev præmieret for et projekt. Det får leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen, til at se positivt på kommende konkurrencer. - Nu er Skoleforeingen to år i træk blevet præmieret for projekter ved energi-ol. Jeg ved godt, at man siger, at det ved olympiske lege handler om at være med og ikke kun om at vinde. Alligevel kunne man håbe på et hattrick næste år, siger han med et glimt i øjet. Yderligere initiativer 9000 euro af præmien skal i følge Dirk Clausen bruges på yderligere initiativer, der kan reducere Skoleforeningens energiforbrug. - De sidste 1000 euro giver vi til Skovlund-Valsbøl Danske Skole for initiativet til deres energi-projekt, siger han. I år havde 22 kommuner og organisationer indsendt i alt 36 projekter i fire kategorier:»store energibesparende initiativer«,»små energibesparende initiativer«,»omorganisering og holdningsændring«og endelig kategorien»vision«. FOTO: INNOVATIONSSTIFTUNG SCHLESWIG-HOLSTEIN FOTO: NIS KROG Det var i år ministerpræsident Peter Harry Carstensen (t.v.), der overrakte hædersbevisninger Her ses han sammen med Nis Krog, Dirk Clausen samt de to elevrepræsentanter fra Skovlund -Valsbøl Danske Skole, Lilian og Max. Vandvagten er en lille elektronisk styret ventil, der spærrer for vandet, hvis den registrerer et større vandforbrug end normalt - for eksempel hvis en vandhane eller et toilet løber. Det betyder også, at den kan opdage eventuelle brud på vandledninger og dermed afværge større vandskader.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november Fra fællesrådsmødet den 30. oktober Ingen forståelse for planlagt vedtægtsændring FORMANDSBERETNING I sin sidste beretning som formand for Skoleforeningen kom Lone Schuldt blandt andet ind på samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer - herunder SSFs planer om en vedtægtsændring. SLESVIG. - Det er vigtigt for mig - mens tid er - at få sagt et par ord. Sådan begyndte den nu tidligere formand for Skoleforeningen Lone Schuldt den del af sin formandsberetning, der handlede om samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer. - Det er en kendsgerning, at mindretallet i dag består af mange selvstændige og ligestillede foreninger. Og for at sikre, at spørgsmål af fælles betydning kan blive drøftet og afklaret i et samarbejde, blev Det Sydslesvigske Samråd oprettet i Grundtanken for etableringen af Samrådet er og var, at selvstændige foreninger her bør samarbejde på en ligeværdig og konstruktiv måde til drøftelse og afklaring af emner, der har fælles interesse, begyndte Lone Schuldt, hvorefter hun kommenterede den formulering, som SSF (Sydslesvigsk Forening) for nyligt har foreslået at føje til sine vedtægter. Formuleringen lyder:»ssfs formål realiseres især ved varetagelse og koordinering af det danske mindretals almene mindretals- og kulturpolitiske interesser«- og har på det seneste ført til en del debat i mindretallet. SSF som paraplyorganisation - Ordene»Varetagelse og koordinering af det danske mindretals almene mindretals- og kulturpolitiske interesser«kan efter min bedste overbevisning kun betyde, at SSF derved forsøger at gøre sig selv til den forening, der varetager og koordinerer det danske mindretals almene mindretals- og kulturpolitiske interesse over for eksterne myndigheder, sagde Lone Schuldt, som derfor stillede følgende spørgsmål: - Hvor er SSW, Samrådet og for den sags skyld Skoleforeningen og de øvrige foreninger henne i denne sammenhæng? Har SSF glemt, at det danske mindretal i Sydslesvig består af flere ligestillede foreninger og organisationer? Forsøger SSF med denne vedtægtsændring at gøre sig selv til en paraplyorganisation, der på vegne af de andre foreninger kan varetage for eksempel skolepolitiske eller kirkepolitiske spørgsmål? Kan SSF ved en vedtægtsændring på den måde gøre sig selv til en forening, der kommer til at koordinere og varetage andre foreningers interesser? - Spørgsmålene er mange, og de opstår naturligt, når man læser denne ordlyd til - Skoleforeningen kan naturligvis ikke anerkende, at SSF overtager opgave- og interessevaretagelsen på områder, der ligger indenfor Styrelsens og Fællesrådets områder, sagde Lone Schuldt i sin formandsberetning. vedtægtsændringer, sagde Lone Schuldt. Samarbejde i øjenhøjde Ifølge Lone Schuldt er hovedproblemet, at SSF med et sådan forslag til vedtægtsændring forsøger at tildele sig selv nogle opgaver, der vedrører andre foreningers ansvarsområde. - Skoleforeningen kan naturligvis ikke anerkende, at SSF overtager opgave- og interessevaretagelsen på områder, der ligger indenfor Styrelsens og Fællesrådets ansvar - uanset om det er nedfældet i SSFs vedtægter eller ej. Omvendt kan Skoleforeningen ikke forhindre SSF i at vedtage den nævnte vedtægtsændring. Men hvis det sker, er det for mig helt klart, at SSFs medlemmer kun kan beslutte noget, der har gyldighed for SSF og ikke for andre organisationer. Og hvad har SSF så opnået? Formentlig kun det modsatte af, hvad der tilsigtes, sagde Lone Schuldt, som afslutningsvis kommenterede - Men hvis det er tilfældet, så må logikken vel også være, at SSFs ledelse i sidste ende beslutter sig for at FOTO: POVL KLAVSEN trække vedtægtsforslaget tilbage, da den jo netop placerer de øvrige foreninger og organisationer i anden i forhold til SSF, sagde Lone Schuldt, som sluttede sit afsnit om samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer af med at sige: - Sammen er vi stærke - men kun når samarbejdet foregåt i øjenhøjde. Enighed bag resolution til Kiel SLESVIG. Udover at sikre en ligestilling af driftstilskuddene fra Kiel, er der næppe ikke noget emne, der i de seneste mange år har optaget mindretallets politiske aktører så meget som emnet»tilskud til elevbefordring«. - Om det nogensinde får en ende, ved jeg ikke. Men i min formandsperiode er det desværre ikke lykkedes at få indført retfærdige tilskudsbetingelser på dette område. Jeg må derfor give stafetten videre og håbe på, at det for nye kræfter må lykkes at få gjort en ende på denne sag. En sikring af tilskuddene til elevkørsel ved hjælp af lovgivning, der bygger på ligestilling er uomgængelig og må være vort mindstekrav. Al anden tale er uacceptabel og vil kun føre til, at vi må blive endnu dygtigere til at fremføre vore berettigede krav. Ordene kom fra Lone Schuldt, da hun i forbindelse med sin formandsberetning opfordrede Fællesrådet til at stemme for det resolutionsforslag, der skal forsøge at overbevise regeringen i Kiel om, at de danske kørselstilskud bør lovfæstes. - Jeg går ud fra, at Fællesrådets medlemmer vil være med til at stemme for resolutionsforslaget, sagde Lone Schuldt, som samtidig rettede en stor tak til SSW for indsatsen i både amtsrådene og i Kiel for at finde en politisk holdbar løsning på dette prekære problem. Resolutionsforslaget blev efterfølgende vedtaget af et enigt Fællesråd, og vil nu blive sendt til regeringen i Kiel. Den har følgende ordlyd: *** Forældrene til børnene i de danske skoler betragter usikkerheden omkring tilskud til elevbefordring til de danske skoler, der har varet ved gennem en årrække, som uholdbar. Igennem flere år har amterne betragtet tilskuddene til elevbefordring som en frivillig ydelse, og børn og forældre under Dansk Skoleforening bliver til en kastebold i et uværdigt spil mellem amterne og delstaten om, hvem der har ansvaret. At Dansk Skoleforenings elevbefordring efter udtrykkeligt ønske fra amternes side blev integreret i ÖPNV har betydet en betragtelig forøgelse af transporttiden for mange elever. Efter de nye regler er blevet realiseret, fremlægges igen og igen forslag til en reducering af tilskuddene. Det kan man ikke! Ifølge flere juridiske erklæringer udfører Dansk Skoleforening en offentlig opgave, og vi opfordrer indtrængende Dem som medlemmer af amtsrådene og delstatsregeringen til at bekende Dem til Deres del af ansvaret. Forpligt Dem til at klarlægge, at amterne og delstaten står ved deres ansvar - også over for det danske mindretals elever. De tilsigtede besparelser vil på bekostning af børn og unge have en negativ virkning på Dansk Skoleforenings pædagogiske arbejde. Derudover ville de være skadelige for den mindretalspolitik, der i løbet af de foregående årtier har udviklet sig yderst positivt her i grænselandet. Slesvig, den 30. oktober 2008 På Fællesrådets vegne, Per Gildberg, formand, Dansk Skoleforening for Sydslesvig ***

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november FOTO: LARS SALOMONSEN To personer, der nåede at arbejde sammen i næsten 12 år: Lone Schuldt og Anders Molt Ipsen. Officielt farvel til Lone AFSKEDSRECEPTION FLENSBORG. - Tiden er noget underligt noget. Det ene øjeblik er man dybt involveret i en lind strøm af problemstillinger, som man har pligt til at tage stilling til. Det næste øjeblik er man forhenværende og og skal finde fodfæste i en ny tilværelse. Sådan begyndte direktør Anders Molt Ipsen sin tale, da Skoleforeningen i går officielt sagde farvel til dens nu tidligere formand Lone Schuldt. Det foregik ved en reception på Duborg-Skolen, hvor omkring 100 mennesker var mødt op for at sige Lone Schuldt tak for hendes knap 12 år som Skoleforeningens formand. Næstlængste formandsperiode - Ja, faktisk er du den formand, der har haft den næstlængste formandsperiode i Skoleforeningens historie. Man kan derfor godt tillade sig at sige, at du har været temmelig udholdende og derved givet dig selv tid til at forfølge de lidt mere langsigtige mål. Men udholdenhed gør det ikke alene. De afstukne ruter blev fundet i et samarbejde med dem, der havde valgt dig, og derved blev det lettere at klare de forhindringer, man uundgåeligt støder på, når man betræder nye stier, sagde Anders Molt Ipsen, som apropos forhindringer, ofte har tænkt på Lone Schuldt, når han hørte ordsproget»smil til verden og verden smiler til dig«. Positiv og optimistisk - Du har altid formået at have en positiv og optimistisk tilgang til opgaverne. Derved er mange skeptikere i årenes løb blevet sat skakmat, og du er nået langt med de projekter, du havde i støbeskeen, sagde Anders Molt Ipsen, som også kom ind på det, han har set som den største succes i Lone Schuldts tid som formand. - Det har ubetinget været skolestrukturomlægningen til fællesskoler, der skridt for skridt blev gennemført ved hjælp af det stærkeste våben af dem alle: Medlemsdemokratiet og de vejledende afstemninger i forældreskaren. Det afgjorde sagen, og samtidig var det det bedste skjold mod de indsigelser og forhindringer, der fulgte i kølvandet på forandringernes gennemførelse, sagde Anders Molt Ipsen. Han påpegede også Lone Schuldts evne til at sætte sagen over det personlige. - Derved har du været med til at skabe en samarbejdskultur ved Skoleforeningen, som vi er meget glade for, sagde direktøren. Måtte spænde livremmen ind Også de knap så lette tider kom Anders Molt Ipsen ind på i sin tale. - De fleste af årene har du måttet leve med at skulle spænde livremmen ind, da Skoleforeningen i det meste af din formandsperiode, fra 1998 til 2008, måtte vinke farvel til ca. ti millioner euro på grund af manglende ligestilling. Men du var altid rolig, og selv om det var ulvetider, så oplevede vi på de mange møder rundt om i Sydslesvig en fantastisk opbakning til dig og Skoleforeningens arbejde. Og det skyldes ikke mindst din ligefremme og rolige måde at agere på, sagde Anders Molt Ipsen og kom ind på sit tætte samarbejde med den tidligere formand. - Kære Lone, vi er mange, der har rigtig meget at takke dig for. For mit vedkommende har det været nogle intensive, fantastiske og lærerige år. Jeg har har været utrolig glad for at arbejde sammen med dig, og jeg ved, at det også gælder de mange medarbejdere i Stuhrsalle. Tak skal du have. En Sydslesvigkvinde Til slut overrakte Anders Molt Ipsen sin personlige gave til Lone Schuldt. - En god bog i ny og næ skal man ikke lade gå upåagtet hen, og derfor har jeg købt en bog, hvor titlen fint kunne passe på dig, sagde Anders Molt Ipsen og Lone Schuldt bogen»en Sydslesvigkvinde«skrevet og signeret af den sydslesvigske forfatterinde Karin Johannsen Boysen. Herefter sluttede han sin tale på følgende måde: - Lone, du skal have en kæmpe tak for din mangeårige, uegennyttige og dygtige indsats for Skoleforeningen og det danske mindretal i Sydslesvig. Tak! Et vemodigt farvel til Snedronningen RECEPTION SLESVIG. - Jeg er rigtig stolt af jer og meget imponeret over det, I har klaret. Sådan lød det fra generalkonsul Henrik Becker-Christensen, da han forleden deltog ved Skoleforeningens afskedsreception i forbindelse med den sidste opførelse af musical-udgaven af H.C. Andersens eventyr»snedronningen«. De godt 200 medvirkende var efter forestillingen inviteret på en bid mad i A.P. Møller Skolens aula. Her tog de på behørig vis afsked med hinanden, efter i godt et halvt år at have brugt en stor del af deres fritid på at øve på forestillingen. I aulaen blev der uddelt knus og for nogles vedkommende knebet en tåre, da der skulle siges farvel. Også for forestillingens instruktør Kit Eichler var det vedmodigt at skulle tage afsked med de mennesker, hun, efter mange måneders arbejde, nu skulle tage afsked med hele holdet. - Jeg elsker jer allesammen. Hav det nu rigtig godt og på forhåbentligt gensyn, sagde Kit Eichler. Godt 4400 mennesker oplevede»snedronnningen«ved de i alt seks forestillinger. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen ved afskedsreceptionen på A.P. Møller Skolen, hvor han takkede alle medvirkende for en imponerende indsats. FOTO: KLAUS NIELSEN

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november FOTO: GABRIELE FISCHER-KOSMOL Prøv selv... Fokus bringer her et udpluk af de spørgsmål, de tre hold i finalen blev præsenteret for ved den regionale finale i Flensborg. Hvor mange spørgsmål kan du svare på? 1. Et horoskop viser, hvilket stjernetegn man er født i. Hvor mange stjernetegn er der? 2. Den græske skovgud Pan er sammensat af et menneske og et dyr. Hvilket dyr? 3. Husker du historien om Emil og flagstangen. Hvad er det, Emil hejser op i flagstangen? 4. Hvor blev de seneste olympiske vinterlege afholdt? 5. Du deltager i et maraton. Du overhaler nummer to lige inden målstregen. Hvad nummer bliver du? 6. Den lille havfrue betaler en høj pris for at få menneskeben i stedet for fiskehale. Hvad forlanger heksen i eventyret? 7. Hvilken dansk statsminister gjorde sig bemærket iført en for lille cykelhjelm? Det blev Lord of the Dings, der den 28. november skal repræsentere Sydslesvig ved»smart-parat-svar«-finalen i København. Fra venstre er det Kim Thor Nommensen, Pia Christiansen, Jonathan Mirpourian, Lars Heidtmann og Jens Christian Schwartz Sørensen.»Lord of the Dings«videre til finale i København 8. Hvilket år underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov? 9. Hvad kaldes en stol uden arme og ryglæn, som visse ministre klæber sig til? 10. Neptun er havets gud i romersk mytologi. Hvad hedder havets gud i den græske mytologi? Svarene finder du nederst på side 8. QUIZ Fem elever fra 8.b på Duborg-Skolen kvalificerede sig forleden til finalen i»smart-parat-svar«. FLENSBORG.»Hvad hedder eventyret»the Match Girl«på dansk?«,»hvem var dansk fanebærer ved OL i Beijing?«og»I hvilket land ligger Mount Everest?«Det var nogle af spørgsmålene, da de sydslesvigske repræsentanter til finalen i den landsdækkende quiz i paratviden,»smart-paratsvar«, forleden skulle findes på Centralbiblioteket i Flensborg. Sydslesvigsk finale Tre hold havde kvalificeret sig til den sydslesvigske finale. Holdene, der hver bestod af fem elever, var»the Idiots«fra 8.a på Jes Kruse- Skolen i Egernførde,»What s up, Doc?«fra 8.a på Duborg-Skolen og»lord of the Dings«fra 8.b ligeledes på Duborg-Skolen. Med et publikum bestående af de tre holds klassekammerater og lærere og med bibliotekar på Centralbiblioteket Casper Schack som quizmaster kunne finalen begynde. Finalen bestod af to runder med seks spørgsmål til hver af holdene, og efter første runde havde»what s up, Doc?«lagt sig foran med to points. Overtog føringen Det blev der dog ændret ved i anden runde. Her svarede»lord of the Dings«rigtigt på spørgsmål i kategorier som»astrologi og kalendere«,»klassikere«og»de olympiske Lege«og rykkede dermed fra de to andre hold og endte med at vinde konkurrencen med 30 points - fem points flere end nummer to, som blev det andet Duborg-hold. Tredjepladsen gik til»the Idiots«fra Egernførde, der sluttede med 24 points. Dermed er det»lord of the Dings«, der den 28. november skal repræsentere Sydslesvig ved den store landsfinale, der i år afholdes på Bellevue Teater ved København. Da teknologien overtog undervisningen UNDERVISNING Et GPS-system, en mobiltelefon og en computer er ingredienserne i DJEOO Education, der er et undervisningskoncept, som kombinerer tværfaglighed med IT og motion. SDR. BRARUP. Med en GPS fastgjort på overarmen og en mobiltelefon i hånden er Anika fra Strukstrup og Lisa fra Risby i færd med at løse de opgaver, der står på de ark papir, de har med sig rundt i området omkring Sdr. Brarup Danske Skole. For at løse opgaverne kræves det, at de løbende er i kontakt med resten af deres hold af elever, der sidder i computerrummet på Sdr. Brarup Danske Skole. Udendørs computerspil Dette ny danske undervisningskoncept hedder DJEEO Education og er udviklet af firmaet DJEEO, der har specialiseret sig inden for leg og læring.»meningen er, at eleverne bliver endnu bedre på et specifikt fagområde«, siger firmaet selv om sit produkt, der betegnes som»et udendørs computerspil«, der kombinerer teknologi, Agenterne i marken finder poster og ledetråde,som de indtelefonerer til deres holdkammerater i Kontrolcentret... udendørs aktivitet og skattejagt/orientetingsløb. DJEEO er et spil for hele klassen, der deles op i hold med tre til fem deltagere på hvert. Hvert hold deles op i to agenter og to spillere i kontrolcenteret. Agenterne sendes ud i marken for at finde poster og ledetråde. Eleverne i kontrolcenteret leder spillet og løser opgaver undervejs. Det giver point både at finde poster og løse opgaverne. Agenterne udstyres med en såkaldt»live GPS tracking«-enhed, så deres færden hele tides kan følges via internettet. Der spilles to missioner med en strategipause imellem, når agenterne og kontrolcentret arbejder sammen om at lægge en ny strategi. Spillet kan altså kun gennemføres gennem intenst samarbejde mellem agenterne og Kontrolcentret. Testes i Sydslesvig Fire skoler mødtes forleden i Sdr. Brarup for som de første i Tyskland at teste DJEEO. Ud over Sdr. Brarup var det skolerne i Risby, Strukstrup og Askfeldt. Eleverne fra 5. og 6. klasserne på de fire skoler blev stillet over for engelskopgaver, og de første reaktioner tydede på, at der stadig var en del at forbedre på kommunikationsområdet. - Når man er ude, er det svært at afkode, hvad de, der sidder indenfor, mener, siger Marius fra 6. klasse på Strukstrup Danske Skole. Måske også derfor vil Dana fra 5. klasse på Risby Danske Skole hellere være i Kontrolcentret: - Det er rarere at sidde inde end at svede udenfor, konkluderer hun. Imens prøver Marius at komme igennem til sine holdkammerater: -»Hair?«Hvordan staver du det?, siger han højt i mobiltelefonen, der er kontakten til hans agenter ude i marken. Det kan være, det hele går meget lettere næste gang, eleverne spiller DJEEO. I hvert fald har de god tid til at blive rigtig ferme til spillet, FOTOS: KLAUS NIELSEN...mens Kontrolcentret, der hele tiden kan følge agenternes færden, sørger for at guide agenterne rundt og løse opgaverne. for de fire sydslesvigske skoler har lånt udstyret et år. DJEOO i undervisningen Martin Heick Hansen, der er kreativ direktør i DJEEO, er en af idémændene bag spillet. Han og hans kolleger har udviklet spillet, så det skaber læring gennem bevægelse og leg. - Samtidig styrker det sammenholdet og kommunikationen blandt eleverne, siger han og understreger, at spillet både skaber intensitet og aktivitet hos alle spillere. Men DJEEO er også udviklet, så lærerne kan få en masse ud af det: - De opgaver, eleverne skal løse, kan tilpasses det emne, der arbejdes med i undervisningen, fortæller Martin Heick Hansen. I Danmark er skoler med i DJEEO-projektet, som støttes af Tryg-Fonden og Dansk Skoleidræt. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond. Union Bank BLZ: Kontonummer: 11355

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november FOTO: LARS SALOMONSEN FORMANDSSKIFTE Efter 11 år som formand for Skoleforeningen sagde Lone Schuldt forleden farvel. Selv om det er vemodigt at sige farvel, mener hun, at man nogle gange bliver nødt til at slippe selv de gode ting. For mig var det Nogle indlysende, at det daværende tre-delte skolesystem havdespillet fallit. gange bliver man nødt til at slippe de gode ting og lade andre komme til. SØNDERHAV. I 1996 blev hun valgt som næstformand for Skoleforeningen efter at have været Harreslev Danske Skoles forældrerepræsentant i tre år, og i efteråret 1997 blev hun valgt som formand. Forleden - på årets sidste fællesrådsmøde - sagde hun så farvel efter 11 år som Skoleforeningens førstedame. Navnet er Lone Schuldt - uddannet som pædagog i midten af 1970erne og fra 1976 til 2000 ansat som pædagog på Sortevejs Fritidshjem i Flensborg. Da hun begyndte sit arbejde som pædagog, havde Lone Schuldt ingen aktuelle planer om at gå ind i foreningsarbejdet. Noget, der dog senere blev ændret på. - En dag fortalte et af børnene på fritidshjemmet - en hovedskoleelev fra Cornelius Hansen-Skolen - mig stolt, at han ville være det samme som sin far, når han blev voksen, nemlig arbejdsløs. Da vidste jeg, at der måtte gøres noget for at nedbryde den sociale arv, og for mig var det indlysende, at det daværende tre-delte skolesystem havde spillet fallit, siger Lone Schuldt. Siden har hun arbejdet for at komme den sociale uretfærdighed til livs. - For mig var der og er der stadigvæk ingen tvivl om, at man kan bryde den sociale arv, hvis man har de rigtige værktøjer, siger hun.»alting har sin tid«i midten af 1990erne var der i Sydslesvig overvejelser om at indføre fællesskolen på de danske skoler. Fællesskolen skulle afløse det tre-delte skolesystem, der allerede efter 4. klasse delte eleverne i en hovedskole, en realskole og et gymnasium. Lone Schuldt så fællesskolen som et værktøj, der kunne gøre især de dårligst stillede elevers fremtid knap så forudsigelig. Derfor valgte hun i 1996 at stille op som kandidat til Skoleforeningens styrelse. Siden har hun arbejdet for at få indført fællesskolen på de danske skoler - et mål, der blev nået ved dette skoleårs begyndelse. - Indførslen af fællesskolen har for mig været et vigtigt skridt i kampen for at bryde den sociale arv, siger hun. I 1973 bliver Lone Schuldt, som indtil da har båret navnet Lone Bay, gift med Christian Schuldt. De får sønnerne Niels og Malte, som begge afslutter deres skolegang med en studentereksamen på Duborg- Skolen. Siden har der af og til været snakket om, hvorvidt det er rimeligt, at hun, som forældrevalgt formand for Skoleforeningen, ikke længere selv har børn i den skolepligtige alder. Selv ser Lone Schuldt ikke dette faktum som et problem. - Efter at min yngste søn gik ud af skolen i 2004, var jeg faktisk lettet. Nu kunne ingen beskylde mig for at tage parti for ham alene, siger Lone Schuldt. I sine 11 år som formand for Skoleforeningen har Lone Schuldt oplevet mere, end de fleste mennesker når at opleve i et helt liv: Hun har været på Amalienborg for at overrække kongefamilien gaver. Hun har taget imod statsoverhoveder, ministre og andre politikere, når de har besøgt det danske mindretal. Hun har besøgt skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i forbindelse med planerne om at opføre A.P. Møller Skolen. Og hun har vist folk fra nær og fjern de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig. - Jeg er stolt over at have repræsenteret Skoleforeningen i alle disse år, siger Lone Schuldt, som nævner indvielsen af A.P. Møller Skolen den 1. september i år som sit livs oplevelse. - At stå ved siden af hr. Møller og modtage at gavebrev på en splinterny skole til 400 millioner kroner var noget helt specielt, siger hun, men understreger dog, at hun ikke ville undvære den daglige kontakt med de danske institutioner. - Samtidig glæder jeg mig over, Jeg er stolt over at have repræsenteret Skoleforeningen i alle disse år. at der nu endelig er kommet gang i etableringen af vuggestuer, siger Lone Schuldt. Alligevel har tiden som formand ikke udelukkende budt på glade stunder. - Den periode, hvor Skoleforeningen blev nødt til at lukke børnehaver og skoler, var en hård tid. Ikke mindst fordi det en overgang var svært at overbevise folk om, at det ikke var styrelsens eller direktionens ønske, men en konsekvens af økonomiske vanskeligheder, fordi Skoleforeningen blev nægtet tilskud, som den har krav på, siger hun. Selv om det var en hård tid, fik det dog ikke Lone Schuldt til at overveje sin position. - Det har været hårdt at skulle spare og lukke institutioner. Men jeg besluttede, at jeg ikke ville gå ned på det. Man skal ikke give op, fordi man kommer i modvind, siger Lone Schuldt. Denne indstilling er også kommet til udtryk, når hun ved flere lejligheder har deltaget ved demonstrationer og andre manifestationer. Blandt andet drog hun sammen med mange andre sydslesvigere til Kiel, da delstatsregeringen i 1997 valgte at skære i driftstilskuddet til de danske skoler. Og i 2007 kunne man finde hende foran amtsgården i Rendsborg, da flere hundrede forældre demonstrerede mod regeringens lov om 30 procent egenbetaling i forbindelse med elevbefordringen i Slesvig-Holsten. - For mig er det vigtigt at gøre omverdenen opmærksom på, at der er nogle ting kunne gøres anderledes, siger hun. Selv om hun nu ikke længere er Skoleforeningens ansigt udadtil, fortryder Lone Schuldt ikke sin beslutning om at trække sig som formand. - Det er naturligvis vemodigt at sige farvel. Men nogle gange bliver man nødt til at slippe de gode ting og lade andre komme til. Mine 11 år som formand har været nogle begivenhedsrige år, men jeg er typen, der godt kan stå sidelinjen og se andre have disse oplevelser, siger Lone Schuldt, som på fællesrådsmødet den 30. oktober gav formandsstafetten videre til den hidtidige næstformand, Per Gildberg. På spørgsmålet om, hvilke gode råd hun vil give den ny formand, svarer hun: - Han må ikke bære nag eller være misundelig på de andre orga- nisationer, men sådan er Per Gildberg jo heller ikke. Efter en kort pause siger hun med et smil: - Jeg vil bede ham om at få regeringen til at opgive forskelsbehandlingen med hensyn til elevbefordringen, hvilket jeg ikke selv nåede at opleve som formand. Hendes ny rolle som tidligere formand giver Lone Schuldt mulighed for at gøre nogle af de ting, der i mange år ikke har været tid til. I 2000 stoppede hun som pædagog og blev ansat i sin mands firma, der på dette tidspunkt havde vokseværk. Alligevel har der ikke været meget tid til at gå til hånde i firmaet. - Derfor vil jeg nu gøre mere ud af jobbet i firmaet, siger Lone Schuldt. Det er dog andre ting, hun i fremtiden har tænkt sig at kaste sig over. I 2005 købte ægteparret et stort hus i Sønderhav med udsigt over Flensborg Fjord. Huset er efterfølgende blevet indrettet næsten udelukkende med møbler og effekter fra loppemarkeder, der får det til at fremstå hyggeligt og charmerende. - Vi tænker på at tilbyde de sælgere, vi samarbejder med, og andre virksomheder huset som et sted, hvor de kan holde videreuddannelseskurser og overnatte, siger Lone Schuldt, der derudover går med tanken om at gøre stedet til et regulært»bed and Breakfast«-hus. Og selv om hun nu har udtjent sin værnepligt som formand for Skoleforeningen, kan hun ikke helt slippe tanken om at være med til at gøre en forskel i grænseregionen. - Hvis jeg selv kune vælge, ville jeg gerne gøre et grænseoverskridende stykke arbejde, siger Skoleforeningens nu tidligere formand, der dog fortsætter som menig medlem af Fællesrådet.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 8. november Energi er mange ting ENERGI OG MILJØ På Skovlund-Valsbøl Danske Skole har processen med at indarbejde Skoleforeningens energi- og miljøpolitik udmøntet sig i et projekt, der forleden fik hædrende omtale ved det såkaldte energi-ol. SKOVLUND/VALSBØL. Da»Innovationsstiftung Schleswig-Holstein«forleden i Kiel præsenterede årets indsendte projekter i forbindelse med det årlige energi-ol, var det blandt andet med et projekt fra Skovlund-Valsbøl Danske Skole. Projektet fik rosende omtale, og juryen havde blandt andet følgende at sige om det:»dansk Skoleforening for Sydslesvig (i dette tilfælde Skovlund-Valsbøl Danske Skole, red.) skal roses for at have formidlet energi i bred forstand over for elever, forældre og ansatte.«ville sætte tingene i system - Vi skal lære at spare på de ressourcer, vi har. Og jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre bliver vi til det. Det siger natur/tekniklærer på Skovlund-Valsbøl Danske Skole, Evelyn Brattberg. I 2006 diskuterede ansatte og samarbejdsråd, hvordan de sammen kunne skabe et tværfagligt pilotprojekt med fokus på energi og miljø. På det tidspunkt havde skolen allerede godt gang i at blive mere energi- og miljøbevidst. Eleverne i 5. og 6. klasse arbejdede med emnet»energi«fra natur/teknik-læseplanen, Evelyn Brattberg og skoleleder Else Marie Rieks- Pedersen deltog i en pædagogisk eftermiddag med emnet»trivsel og velvære«hos Sundhedstjenesten i Flensborg, og aflæsningen og vurderingen af energi-målesystemet»keep Focus«var i fuld gang - blot for at nævne nogle af aktiviteterne på skolen. - Vi havde arbejdet med energi i mange år, men ville nu prøve at sætte tingene i system. Men at spare på ressourcerne betyder ikke kun at spare på energien. Derfor ville vi forsøge at nå så langt rundt om emnet»energi og miljø«som muligt. Og det var svært at begrænse det, da den ene idé tog den anden, siger Evelyn Brattberg. Elever aflæser elmålere Ved begyndelsen af skoleåret 2007/08 var skolen dog nået så langt med planerne, at projektet»energi er mange ting«med udgangspunkt i Skoleforeningens energi- og Nu om stunder er det eleverne, der foretager aflæsningen af el og gas på Skovlund-Valsbøl Danske Skole. Lærer Evelyn Brattberg og pedel Sven Nielsen har begge taget del i energi- og miljøprojektet. At spare på ressourcerne betyder ikke kun at spare på energien. Evelyn Brattberg, lærer miljøpolitik kunne søsættes. Inden havde skolen allieret sig med skolekonsulent Kirsten la Cour, som af Skoleforeningen havde fået bevil- get et antal timer som vejleder på projektet. Og med assistance fra skolekonsulenten blev de mange tanker og idéer sat i systemer. Det betød blandt andet, at der i natur/teknik-undervisningen blev indarbejdet en række aktiviteter med det formål at informere og gøre eleverne miljø- og energibevidste. Blandt andet arrangerede skolen en udflugt til energioplevelsesparken ArteFact i Lyksborg, hvor eleverne fik mulighed for at prøve parkens demonstrations- og forsøgsudstyr for på den måde, at få mere viden om energi, hvor den kommer fra, og hvordan den bliver udnyttet. For skolens 2. klasse blev der arrangeret en udflugt af ASF (Abfallwirtschaft Schleswig-Flensburg), som ved hjælp af dukketeater lærte børnene, hvorfor det er vigtigt at sortere affald. Hjemme på skolen fik pedel Sven Nielsen til opgave at lære eleverne, hvordan de aflæser el- og gasmålere, så tallene kan føres ind i»keep Focus«-systemet. Også sundheden fik et løft. Elever og lærere gik en gang om ugen stavgang (nordic walking), og med hjælp fra for-ældre og Skoleforeningen blev der etableret en kiosk, hvor eleverne kan købe sund mad, som klasserne selv laver på skift. Adfærdsændring Projektet i Skovlund-Valsbøl har ikke blot bestået af de nævnte aktiviteter. Arbejdet med energi- og miljø har betydet et væld af nye initiativer for elever på alle klassetrin. Nogle har været omfangsrige, andre simple. Fælles for dem er dog, at de har været med til at ændre elevernes adfærd. - Når man bevarer fokus, kan man gøre en forskel. Dog er det vigtigt, at det bliver fulgt op, siger Else Marie Rieks-Pedersen. Og selv om projektet i Skovlund-Valsbøl officielt sluttede med udgangen af sidste skoleår, betyder det ikke, at arbejdet med miljø og energi nu er lagt på hylden. - Arbejdet med energi og FOTOS: KLAUS NIELSEN Et eksempel på, hvordan genbrug er blevet en del af håndarbejdstimerne: Håndtasker lavet af brugte slanger fra bildæk. miljø er en del af vores profil, så det fortsætter vi naturligvis med. Vores mål er, at når eleverne forlader os, skal det sidde på rygraden, siger skoleleder Else Marie Rieks- Pedersen. Derfor vil der også i fremtiden være projekter i gang i Skovlund og Valsbøl. Samarbejde med den tyske skole - En idé kunne være at give eleverne»husk at slukke lyset«-klistermærker med hjem. Derudover kunne et energi- og miljøsamarbejde med den tyske skole i byen, som vi allerede samarbejder med, være nærliggende, siger skolelederen. At projektet»energi er mange ting«endte med at deltage ved de netop afholdte olympiske energi-lege i Kiel, var ikke noget, der på Vi er godt klar over, at vi ikke har opfundet krudtet. Else Marie Rieks-Pedersen, skoleleder forhånd var planlagt. - Vi er godt klar over, at vi ikke har opfundet krudtet, og at mange andre skoler gør det samme som os. Vi har bare været heldige med at have fået hjælp til at udvikle dette projekt, og at Kirsten la Cour tilbød os at lave en projekt-præsentation i forbindelse med konkurrencen, siger Else Marie Rieks- Pedersen. Økonomisk hjælp til aktiviteter Det blev ikke til en præmie i denne omgang. Alligevel er Skovbøl-Valsbøl Danske Skole ikke gået helt tomhændet ud af konkurrencen. Et af de i alt fire projekter fra Skoleforeningen dette år løb med en førstepræmie på euro. Heraf har Teknisk Afdeling valgt at give 1000 euro til skolen, så de kan videreudvikle projektet. - Det er vi naturligvis meget taknemmelig for, og vi overvejer i øjeblikket, hvad vi skal bruge pengene til, siger ElseMarie Rieks-Pedersen, som fortæller, at idéer som skridttællere og et automatisk blandingsbatteri, der ved hjælp af en sensor selv tænder og slukker for vandet, har været oppe at vende. Der skulle med andre ord være gode chancer for, at børnene i Skovlund-Valsbøl ender med at få arbejdet med energi og miljø til at sidde på rygraden. Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har igen fået hjælp af miljøeksperten Mugge, der i de kommende udgaver af Fokus giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at tænke økologisk. I denne måned har Mugge følgende opgave til jer: Svar på spørgsmålene på side 6 Find ud af, hvad ordet økologi betyder? 6. Havfruens stemme 7. Poul Nyrup Rasmussen Taburet 10. Poseidon Ged (bukkeben) 3. Sin lillesøster Ida 4. Italien (Torino) 5. To - I kan finde mere materialer om emnet på