Nedklassificering af vandløb: Afløb fra Skerninge mose

Transkript

1 Nedklassificering af vandløb: Afløb fra Skerninge mose Hvidbog Sag: P By, Land og Kultur Generelt om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger 1. Lovhjemmel til nedklassificering: Vandløbslovens 10 samt bekendtgørelse om klassificering og registrering af vandløb, bek. 838 af 27. juni Kommunens beslutning om nedklassificering kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger fra beslutningen. Klagevejledning vil fremgå af kommunens afgørelse og offentliggørelse efter vandløbsloven. 2. Åbne vandløb: a. Vedligeholdelse Efter nedklassificeringen vil ansvaret for vedligeholdelsen overgå til den enkelte bredejer jf. vandløbslovens 35 stk. 1. Vedligeholdelsen skal fastholde vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, da en ændring af skikkelsen eller vandføringsevnen kræver en godkendelse jf. vandløbslovens 16. Vedligeholdelsen består i at sikre vandets frie løb ved at foretage grødeskæring og opgravning af aflejringer og fx. ved at holde riste fri for sammendrevet materiale. Vedligeholdelsen foretages typisk én til to gang årligt. Vedligeholdelsen skal dog ske efter behov. b. Ved behov for ændringer i vandløbets skikkelse mm Det kræver f.eks. en godkendelse fra kommunen, hvis der skal ske ændringer i vandløbets skikkelse eller anlægges nye vandløb jf. vandløbslovens 16 og 21. En bredejer kan indbringe vedligeholdelsesbyrdens fordeling for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3, hvis der sker en ændring af vedligeholdelsesbyrden som følge af eksempelvis en ændring af vandløbets dimensioner jf. stk. 2. En sag herom kan rejses af bredejere. Sagen skal indeholde et forslag til fremtidig fordeling af vedligeholdelsen, dvs. forslag til hvilke strækninger hvor vedligeholdelsen

2 skal udføres og bekostes af andre end den pågældende bredejer. Princippet om nytte i afvandingen til vandløbet kan indgå i grundlaget for ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden. Efter vandløbslovens 74 skal kommunen som vandløbsmyndighed søge at opnå forlig mellem de implicerede parter om en ændret fordeling. I mangel af enighed kan sagen indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. 3. Rørlagte vandløb: a. Vedligeholdelse Bredejeren er ansvarlig for vedligeholdelsen. Vedligeholdelsen består typisk i fjernelse af sand- og slamaflejringer i rørledninger, der er til væsentlig gene for vandets frie løb. Derudover tømmes brønde (evt. med sandfang) i nødvendigt omfang. b. Omlægning eller udskiftning af rør Hel eller delvis omlægning/udskiftning af en privat rørledning er vedligeholdelse og påhviler bredejere (FOU nr dvs udtalelse fra Folketingets ombudsmand). Det kræver en godkendelse fra kommunen at ændre på f.eks. dimensionerne og/eller placeringen af røret. Fordeling af vedligeholdelsesbyrden kan indbringes for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag om ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden skal som minimum indeholde forslag til fremtidig fordeling og en begrundelse herfor jf. 12 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni c. Konsekvens af nedklassificering Vedligeholdelsen af offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger jf. vandløbslovens 32. Det betragtes som en reguleringssag efter vandløbslovens 16. Ved omlægning af offentlige vedligeholdte rørlagte strækninger fordeles udgifterne efter den enkeltes nytte af foranstaltningen. For en privat strækning, gælder følgende: Udgifterne til en udskiftning af en privat rørlagt strækning fordeles mellem bredejerne efter bredlængde fremfor efter nytte. Hvis bredejerne rejser en reguleringssag og anmoder om en ændret vedligeholdelsesfordeling kan udgifter fordeles efter nytte og gavn. Fremtidig vedligeholdelse af rørlagte strækninger Vandløbene ejes af de enkelte bredejere. Kommunen kan være bredejer og dermed ejer af et vandløb. Kommunen har hidtil vedligeholdt den rørlagte strækning ved primært at fjerne aflejringer af sand og slam i rørene for at sikre afvandingen. Det er ikke nødvendigt at kende den præcise placering af rørlægningen for at kunne inspicere rørlægningen og evt. fjerne aflejringer via brøndene. Kommunen vil normalt kun gå langs med den rørlagte strækning, hvis der er konkret mistanke om sammenstyrtninger af røret eller andet, som forhindrer vandet i at strømme frit. Kommunen vil starte med en sådan besigtigelse, da en TV-inspektion er væsentlig fordyrende for vedligeholdelsen og langt fra altid nødvendig for at finde årsagen til problemerne. Miljøstyrelsen har den 9. oktober 1996 præciseret, at kommunen har ansvaret for offentlige vandløbs funktion. Derfor har kommunen også ansvaret for at rørlagte offentlige vandløb fornyes, dvs. omlægges når de underhensyn til deres alder, tilstand m.v. skønnes udtjente. Omlægningen skal således ske når det ikke længere er fornuftigt at fortsætte punktvise reparationer, og når kun en udskiftning af rørene kan give acceptabel sikkerhed mod akutte sammenbrud af rørene. En TV inspektion anvendes til at dokumentere at rørets tilstand sammen med en historik om den hidtidig udskiftning.

3 I tilfælde af sammenstyrtninger af røret eller ødelæggelser af røret pga. eksempelvis rødder fra træer, så er der ikke tale om almindelig vedligeholdelse. Så skal udgifterne til udskiftningen af røret fordeles mellem bredejerne jf. vandløbslovens 32 og 16. Det betyder, at den daglige drift af rørlægningen fremover vil kræve årlige inspektioner af brøndene for at vurdere, om der er behov for at spule røret eller på anden vis fjerne aflejringer. Eftersøgninger af røret vil som oftest kun komme på tale, hvis der er konkret mistanke om brud eller ødelæggelser på røret. Krav til vedligeholdelsen forud for ændringen af klassificeringen Vandløbet skal på datoen for nedklassificeringen være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets bestemmelser herom jf. 3 stk 5 i bek. nr. 838 af 27. juni2016 om klassifikation og registrering af vandløb. Det skal efter Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering ses i sammenhæng med vandløbslovens 27 stk. 1, hvorefter vandløb ved nedklassificering skal være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets bestemmelser herom samt være i en tilstand, der sikrer den regulativfastsatte skikkelse eller vandføringsevne jf. NMK fra 4. oktober Når den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne er tilstede, kan der ikke stilles yderligere krav fra lodsejers side i forbindelse med nedklassificeringen. Kommunen har pligt til at sikre sagen oplyst jf. undersøgelsesprincippet. Omfanget af undersøgelserne afhænger af sagens karakter og af omstændighederne i øvrigt. Kommunen forstår nævnets afgørelse i bl.a. NMK således, at kommunen har pligt til at inspicere samtlige brønde samt ind og udløb af rørlagte strækninger for at undersøge, om den rørlagte strækning er vedligeholdt så skikkelsen eller vandføringsevnen er overholdt. Kommunen har ikke pligt til at gennemføre en TV-inspektion. En TV-inspektion anvendes til at vurdere, hvorvidt rørlægningen skal udskiftes. Kommunen er meget tilbageholdende med at kræve en rørlægning helt eller delvist udskiftet, fordi udgifterne til udskiftningen skal afholdes af bredejerne uanset om rørlægningen vedligeholdes af bredejerne eller af kommunen.

4 Hvidbog - Høringsperiode: 5. januar til den 2. februar Kommunen sendte forslaget om nedklassificeringen i høring i 4 uger hos en række organisationer og berørte lodsejere. Den blev også annonceret på kommunens hjemmeside. Kommunen modtog 2 høringssvar. Kommunens bemærkninger til bredejernes høringssvar fremgår ligeledes af det supplerende høringsbrev udsendt den 25. marts Høringssvar fra Jesper Langfeldt, Gestelevlundevej Ringe: Vedlagt er billeddokumentation af jordfaldshul på den rørlagte strækning mellem st m og m. Dermed mener jeg ikke, at den rørlagte strækning er i regulativmæssig stand, og vandløbet kan dermed ikke nedklassificeres jeg mener I lægger en meget stor økonomisk byrde over på mig som bredejer, ved at jeg fremadrettet selv skal finansiere vedligehold af afløbet. I forbindelse med vådområde Sallinge Å blev der gravet et nyt vandløb fra st. ca m og ud til Sallinge Å. På den nye strækning ligger bundkoten af vandløbet over bundkoten på den gamle strækning (st. ca. 800 m til st. ca m). Det betyder, at jeg allerede nu kan se, at det slemmer til omkring den rørlagte strækning. Så idet I ikke har sikret tilstrækkelig god afledning af vand i den ny-gravede rende, pålægger I mig en stor økonomisk byrde til oprensning af vandløbet ved at nedklassificere det. Kommunens svar: Som et led i en justering af forholdende i vådområdeprojektet langs Sallinge Å er overkørslen mellem st og 1.100meter blevet skiftet ud. Efter etablering af vådområdet, lå rørets bundkote i forhold til den gamle bundkote af renden. Nu er røret hævet for at sikre gennemstrømning i forhold til den nye bundkote i vandløbet som løber ind i vådområdet. - Høringssvar fra Søren Hansen og Annika Hansen Sallingevej Ringe: Af hvilken grund vil I nedklassificere denne vandløbsstrækning? På hvilket grundlag? Kommunens svar: Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har i forbindelse med vedtagelse af budget 2015 besluttet, at en del af den offentlige vedligeholdelse af vandløb skal overgå til private bredejere. Kommunen har senest nedklassificeret ca. 46 km vandløb. Dette er et led i at opnå større ensartethed i administrationen af vandløbene efter kommunesammenlægningen. Herved bliver bredejere langs vandløbene behandlet efter samme principper. Kommunen har desuden kun interesse i at vedligeholde de vandløb, der har offentlig interesse. Hvordan har I foretaget denne besigtigelse og syn? Der må ligge en rapport? Kommunens svar: En medarbejder fra kommunen har ført tilsyn. Se vedlagte tilsynsnotat fra og læs i ovenstående beskrivelse af sagens forløb. Hvordan har I fulgt rørlægningen via brøndene? For som vi læser det, har I gået fra brønd til brønd - hvilket kun kan give en overfladisk vurdering? Og eftersom I tidligere ikke har kunne svare på, hvor dybt rørene ligger - hvordan kan I så lave en korrekt vurdering? Kommunens svar: Når et vandløb omklassificeres fra offentligt vandløb til et privat vandløb er kommunen forpligtiget til at overdrage vandløbet i regulativmæssig stand. Af regulativ Afløb fra Skerninge mose fremgår det af de administrative bestemmelser at, vedligeholdelse af rørlagte strækninger omfatter almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Kommunen har derfor ved tilsyn vurderet behovet for renholdelse. Når rør er vandførende, og der ikke er tegn på tilbageløb eller jordfaldshuller oven på ledningen kan vi konstatere at vandløbet er i regulativmæssig stand. Derudover må I så også have gået igennem vores grund, uden vores tilstedeværelse? Kommunens svar: Vandløbsmyndigheden har ifølge vandløbslovens 57 ret til færdsel langs vandløbene uden retskendelse.

5 Vi mener stadig, at det vil være en rigtig god idé, at en uvildig instans går hele strækningen igennem, fra start til slut. Evt. kan der bruges en GPS, så man samtidig får kortlagt den præcise placering af rørene og strækningen - og dermed hvilke matrikler og lodsejere der bliver berørt af den. Her tænker vi, at det er vigtigt at vide i forhold til vedligeholdelse men især i forhold til eventuel udskiftning af rør. Dertil mener vi, at det er kommunens opgave at betale for dette. Kommunens svar: Kommunen bekoster ikke en uvildig instans til at kortlægge strækningen. Desuden mener vi, at en præcis kortlægning over strækningen er vigtig, så vi ikke risikerer at lave beplantning for tæt på den rørlagte strækning. Kommunens svar: Kommunen bekoster ikke en præcis kortlægning af den rørlagte strækning. Det fremgår af vandløbslovens 6 stk. 3 at ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørlægninger beskadiges eller tilstoppes. Dette gælder både for offentlige såvel som private vandløb. Det er ejeren af ejendommen der har pligt til at sikre, at der ikke beplantes i modstrid med vandløbsloven. En nedklassificering ændrer således ikke det eksisterende regelsæt eller den eksisterende praksis. Derudover skriver I, at udgiften til eventuel udskiftning af rørlagte strækninger skal som hidtil afholdes af dem, som har nytte og gavn af den pågældende vandløbsstrækning. Vi har på vores matrikler ikke hverken nytte eller gavn af denne rørstrækning! Derfor mener vi, at dette kun skal omfatte de matrikler, som har direkte nytte og gavn af den rørlagte strækning - hvilket må være de matrikler der er tættest på Skerninge Mose! Kommunens svar: Hvis der rejses en konkret vandløbssag vil kommunen med ophæng i vandløbsloven gå ind i sagen hvis lodsejere ikke selv kan blive enige om en økonomisk fordeling er det muligt at bringe sagen ind til taksationskommissionen, som træffer afgørelse om den økonomiske fordeling. Natur og Miljøklagenævnet skriver, at vedligeholdelsen omfatter ved rørlagte strækninger med brønde kun almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Vedligeholdelsen omfatter IKKE hel eller delvis fornyelse, udskiftning eller omlægning af rørlagte strækninger. o Hvad hvis rørene falder sammen? o Hvem betaler så? o Hvem mener I har nytte og gavn af rørstrækningen? Kommunens svar: Efter vandløbslovens 6 må det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme ikke hindres. Det betyder at nedstrøms liggende ejendomme har pligt til at aftage vand fra opstrøms liggende ejendomme. Det gælder både naturligt strømmende overfladevand og vand i rørlagte og åbne vandløb. Hvis hele eller dele af rørstrækningen skal udskiftes, påhviler det bredejerne at bringe forholdene i orden således, at vandets frie løb ikke hindres. Endnu engang må vi igen protestere og sige fra til en privatisering af vandløbet. Vi betragter det stadig som en forøgelse af vores ejendomsskat og som en kraftig forringelse af vores ejendom - både nu og ved et fremtidigt salg! Kommunens svar: Med vandløbslovens vedtagelse i 1880 er der fastsat bestemmelser for hvorledes vandløbene skulle klassificeres. Disse bestemmelser har været udmøntet meget forskelligt i det tidligere sogne og kommuner. Lodsejerne indenfor Faaborg-Midtfyn Kommune er således blevet bebyrdet forskelligt i forhold til hvor de bor. Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget at gennemgå alle kommunens vandløb og nedklassificere en række mindre vandløb ud fra objektive kriterier, således at lodsejerne i de forskellige dele af kommunen bliver stillet mere ens.

6 Hvidbog - Høringsperiode: 23. marts 24. april 2019 Indsigelsens indhold Høringssvar fra Søren og Annika Hansen I har tidligere skrevet til os, at den pågældende vandløbsstrækning ikke modtager spilde- eller overfladevand fra nærområdet (brev til bredejerne d. 3/ ) og at det på dét grundlag er muligt at privatisere vandløbet. Vi ved, at der går spildevand fra en septiktank ind på rørledningen og dermed kan den ikke privatiseres. Derudover ved vi, at der er koblet markdræn til én af de andre brønde. I skriver, at strækningen er på 1431 m., hvoraf de 368 m. er rørlagt. Disse rør går under 2 veje (Sallingevej ca. 9 m. og Skerningvej ca. 6 m.) og da disse veje er offentlige, mener vi ikke, at den strækning kan eller skal privatiseres. I skriver et notat og vedlægger nogle billeder, som viser at der har været foretaget tilsyn d. 1/ Dét viser, at de rørlagte strækninger af vandløbet er vandførende og i regulativmæssig stand. Så undrer det os meget, at der er to brønde på strækningen, som I IKKE har kigget i. Vi kan i den ene brønd se, at der ligger mange sten og meget grus og banketterne er begyndt at smuldre - dette kan, ifølge den entreprenør vi har snakket med, skyldes at der løber spildevand igennem rørene. Kommunens svar Kommunen kan beslutte at nedklassificere offentlig vedligeholdte vandløb, hvis vandløbet primært tjener private formål jf. bek nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb. Det ligger i forarbejderne til vandløbsloven, at kun vandløb som har en almen interesse af f.eks. rekreativ eller biologisk interesse eller som recipient for et større offentligt spildevandsanlæg bør være offentlige med den konsekvens, at vedligeholdelsen er skattefinansieret. At der ledes spildevand fra enkelte eller flere septitanke fra private grundejere til vandløbet betyder ikke at vandløbet har en væsentlig offentlig interesse jf. afgørelse fra NMK fra oktober Tilløb af markdræn er ligeledes ikke af væsentlig offentlig interesse og dermed ikke et forhold der betyder, at vandløbet har offentlig interesse. Klagenævnet fastslår at;..vejmyndigheden skal betragtes som bredejer, og at vedligeholdelsen påhviler vejmyndigheden for så vidt angår den vandløbsstrækning, der løber under vejen. Det er ikke en væsentlig offentlig interesse, at vandløbet krydses af offentlige veje. Det har kun betydning for, at kommunen betragtes som bredejer af rørlægningen under vejen og dermed har vedligeholdelsespligten af røret under selve vejen.. NMK af 18. maj 2017 Kommunen forstår høringssvaret således, at der er en eller flere brønde i gårdspladsen tilhørende ejendommen Sallingevej 8, 5750 Ringe eller ejendommen Skerningevej 3, 5750 Ringe, hvor der ikke er ført tilsyn. Jf. regulativet er der ikke en brønd på strækningen mellem brøndene i st. 450 og st Kommunen antager at der så må være tale om en anden type brønd, som ikke vedrører vandløbet. Vi forstår de indsendte bemærkninger fra kommunen således, at kommunen eftersøgte en brønd uden relation til det rørlagte vandløb. Kommunen antager dette ud fra formuleringen om, at det man ledte efter for mange år siden alene var en 6/13

7 I skriver også i et tidligere brev (afgørelsen fra Natur- og Fødevareklagenævnet d. 4/ ), at der er en brønd under en gårdsplads belagt med perlesten. Hvor ligger den? Den er da ikke afbilledet i notatet? Desuden mener vi ikke, at tilsynet giver et ordentligt billede af standen på rørene. Vores grund er på 2 niveauer med ca. 2 m. i højdeforskel, det vil sige at rørene må ligge meget dybt. I skriver I har gået fra brønd til brønd og alt er fint, ingen jordfaldshuller mm. Men hvordan kan I være sikker på det? Ifølge entreprenøren kan man ikke undersøge standen af rørene, ved at gå fra brønd til brønd - der skal et kamera igennem hele strækningen. Vi har fået et overslag fra samme entreprenør på at få et kamera igennem rørstrækningen, på ca kr. (1200 kr. + moms pr. time). Igen mener vi, at den eneste løsning må være, at I som ejere, får en uvildig instans til at sende et kamera igennem - både for at undersøge standen på rørene og samtidig klarlægge den præcise placering. brønd, idet der er et nogenlunde kendskab til, hvor rørledningen ligger. Der må være tale om en anden type brønd, som ikke vedrører vandløbet, da denne brønd heller ikke er beskrevet i regulativet. Når et vandløb omklassificeres fra offentligt vandløb til et privat vandløb er kommunen forpligtiget til at overdrage vandløbet i regulativmæssig stand. Kommunen skal derfor sikre, at skikkelsen eller vandføringsevnen er overholdt f.eks. ved at inspicere samtlige brønde og ind- og udløbet af røret. Af regulativ Afløb fra Skerninge mose fremgår det af de administrative bestemmelser at, vedligeholdelse af rørlagte strækninger omfatter almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Kommunen har derfor ved tilsyn vurderet behovet for renholdelse. Når rør er vandførende, og der ikke er tegn på tilbageløb eller jordfaldshuller oven på ledningen kan vi konstatere, at vandløbet er i regulativmæssig stand. Kommunen skal ikke udskifte røret, hvis det ikke er nødvendigt, da udgifterne skal afholdes af bredejerne. Kommunen har ikke pligt til at gennemføre en TV-inspektion af røret for at fastslå rørets generelle tilstand forud for nedklassificeringen. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er stillet jf. vandløbsloven. I afgørelsen fra Natur- og Fødevareklagenævnet, skriver I følgende som en bemærkning til os: For ca. 6 år siden viste det sig, at der var problemer med afvandingen gennem rørledningen. Firmaet Slamson blev rekvireret og en TVinspektion viste trærødder i ledningen, hvorefter rørledningen blev rodskåret og det løste problemet, således at rørledningen igen afvandende. Hvis rørledningen blev rodskåret for 6 år siden, så er den da bestemt ikke i god stand og på baggrund af dette ved vi jo så, at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker igen! Vi har indhentet overslag fra entreprenøren, som uden at Kommunen konstaterede, at rodskøringen løste problemet på daværende tidspunkt. Det er derudover bredejers ansvar at sikre, at der ikke plantes træer og buske, som kan ødelægge det rørlagte vandløb. Bredejer har i øvrigt generelt pligt til at holde opvæksten af træer og buske nede (efter 2004) på landbrugsjord og naturarealer. Med hensyn til fornyelse af rørlagte vandløb gælder, at den enkelte bredejer er stillet 7/13

8 have set det vil vurdere, at hvis uheldet er ude og der skal laves en foring på/i rørene (eks. Ø150), vil det koste 1250 kr. + moms pr. meter. Skal hele rørstrækningen lægges om, vil det komme til at koste omkring kr., afhængig af rørstørrelse. Hvordan skal vi som bredejere nogensinde kunne betale det? Ifølge afgørelsen fra Natur- og Fødevareklagenævnet, er der på grund af manglende tilsyn og vedligeholdelse af den rørlagte strækning, en risiko for, at vandløbets skikkelse og dermed vandføringsevne vil ændres med tiden. Vi vil ikke risikere at skulle betale, fordi I som ejere ikke har vedligeholdt og ført tilsyn med den rørlagte strækning. Dernæst - da mængden af regnvand højst sandsynligt bliver større i fremtiden - hvornår vil rørene på strækningen så blive for små? Og hvem skal betale for at lægge større rør i? Vi vil endnu engang protestere over nedklassificeringen af afløbet fra Skerninge Mose, da vi som bredejere stadig ikke mener, at vedligeholdelsen og evt. udskiftning af rør, kan lægges over på os. Til sidst vil vi endnu engang pointere, at vi ikke har nytte og gavn af dette rørlagte vandløb og vi vil ikke acceptere en privatisering af vandløbet. Udover en øget udgift til vedligehold, vil det også betyde en stor forringelse af vores ejendom - både nu og ved et eventuelt salg. stort set ens hvad enten vandløbet er offentligt eller rørlagt. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er stillet jf vandløbsloven. Bredejerne ejer rørledningen. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er stillet jf. vandløbsloven. Kommunen har pligt til at aflevere rørlægningen i regulativmæssig stand. Det betyder dog ikke, at kommunen har pligt til at udskifte rørlægningen forud for nedklassificeringen. Jf. vandløbslovens bestemmelser skal bredejerne betale for at lægge større rør i (idet der er tale om en reguleringssag), uanset om vandløbet er offentligt eller privat. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er stillet jf. vandløbsloven. Kommunalbestyrelsen har for budget 2016 og fremover besluttet en besparelse på vandløbsvedligeholdelsen på kr. i forhold til Besparelsen opnås ved at nedklassificere ca. 50 km offentlige vandløb til private vandløb, hvorved den offentlige vedligeholdelse af vandløb skal overgå til private bredejere. Kommunen har af 2 omgange nedklassificeret vandløb. Dette er et led i at opnå større ensartethed i administrationen af vandløbene efter kommunesammenlægningen. Herved bliver bredejere langs vandløbene behandlet efter samme principper. Kommunen har desuden kun interesse i at vedligeholde de vandløb, der har offentlig interesse. Høringssvar fra Morten og Helle Frederiksen, Skerningvej 3, 5750 Ringe Kirsten og Keld Bay, Skerningvej 4, 5750 Ringe 8/13

9 Lise og Kennet Johansen, Sallingevej 3, 5750 Ringe Tommy Kjær, Sallingevej 5, 5750 Ringe Annika og Søren Hansen, Sallingevej 8, 5750 Ringe Jytte Nielsen, Sallingevej 12, 5750 Ringe Christian Lehner, Skerningvej 1, 5750 Ringe. Jesper Langfeldt, Gestelevlundevej 31, 5750 Ringe Anne Pedersen, Findingevej 8, 5750 Ringe Vi er som bredejere stærkt bekymrede over at skulle overtage vedligeholdelsen af et rørlagt vandløb. Det er vi fordi: - ingen ved hvilken stand rørene er i - ingen ved præcist hvor den rørlagte ledning ligger - ingen ved hvor dybt den ligger Ejer af vandløbsarealet er de tilgrænsende lodsejere, bredejerne, uanset om det er et offentligt eller privat vandløb. Dette gælder uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt. Det ændrer altså ikke på ejerforholdet til vandløbsarealet, at et vandløb nedklassificeres fra offentligt til privat. Bredejerne ejer således rørledningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at kommunen ikke har pligt til i forbindelse med nedklassificeringen at udarbejde et målfast kort med en mere nøjagtig placering af vandløbet jf. NMK-4, Placeringen af brønde og diameteren på rørene fremgår af regulativet. Rørets dybde kan bl.a. fastslås ved inspektion af brøndene. Det er tilstrækkeligt at anvende regulativets kort suppleret med de tilgængelige målebordsblade og tidlige luftfotos. At bredejere og kommunen ikke har kendskab til den præcise placering af rørledningen er ikke et forhold der godtgøre, at vandløbet har offentlig interesse. Når et vandløb omklassificeres fra offentligt vandløb til et privat vandløb er kommunen forpligtiget til at overdrage vandløbet i regulativmæssig stand. Af regulativ Afløb fra Skerninge mose fremgår det af de administrative bestemmelser, at vedligeholdelse af rørlagte strækninger omfatter almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Kommunen har derfor ved tilsyn vurderet behovet for renholdelse. Når rør er vandførende, og der ikke er tegn på tilbageløb eller jordfaldshuller oven på ledningen kan vi konstatere at vandløbet er i regulativmæssig stand. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er stillet jf vandløbsloven. Økonomi Kommunen mener at have dokumenteret, at strækningen er i Ejer af vandløbsarealet er de tilgrænsende lodsejere, bredejerne, uanset om det er et offentligt eller privat vandløb. Dette gælder uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt. Det ændrer altså ikke på ejerforholdet til vandløbsarealet, at et vandløb nedklassificeres fra offentligt til privat. 9/13

10 regulativmæssig stand, fordi vandet kan strømme frit igennem røret. Det er vi uenige i. At vandet kan strømme er ikke dokumentation for, at rørene er hele og i god stand. Hvis røret kollapser et sted, er vi bange for, at en reparation/udskiftning af røret vil sætte os i en økonomisk situation, vi faktisk ikke kan magte. Ser man på en højdemodel for området, kan vi se, at brinken på Skerninge Mose er angivet til kote 39 m. Følger man den formodede placering af rørledningen, er terrænkoten ud for Skerningvej 4 kote 42,5 m. Koten stiger til mellem 43,5 og 44 m ved Sallingevej 8. Når et vandløb omklassificeres fra offentligt vandløb til et privat vandløb er kommunen forpligtiget til at overdrage vandløbet i regulativmæssig stand. Af regulativ Afløb fra Skerninge mose fremgår det af de administrative bestemmelser at, vedligeholdelse af rørlagte strækninger omfatter almindelig renholdelse, såsom spuling og rensning af ledning og brønde. Kommunen har derfor ved tilsyn vurderet behovet for renholdelse. Når rør er vandførende, og der ikke er tegn på tilbageløb eller jordfaldshuller oven på ledningen kan vi konstatere at vandløbet er i regulativmæssig stand. Der henvises til de generelle bemærkninger om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger og hvorledes bredejer er økonomisk stillet jf vandløbsloven. Udgifterne til en hel eller delvis udskiftning af rørlægningen skal afholdes af bredejerne uanset om vandløbet vedligeholdes af den enkelte bredejer eller af kommunen. Vores vurdering er, at det rørlagte vandløb ligger minimum 5 m u.t. Det vil blive meget dyrt at udskifte en ledning, der ligger så dybt og som samtidig ligger meget tæt på vores huse. Det er en urimelig udgift at pålægge os som bredejere. Vi har ikke kunnet få en entreprenør til at give et overslag over, hvad en udskiftning af rør vil koste. Der er for mange ubekendte faktorer til, at de tør komme med et gæt. 10/13

11 Klagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i oktober 2017 kommunes afgørelse med den begrundelse, at der ikke forud for afgørelsen om nedklassificering er udført undersøgelser eller tilsyn på de rørlagte strækninger. Kommunen forstår nævnets afgørelse således, at kommunen skal inspicere brønde samt ind og udløb af rørlægningen for at sikre, at skikkelsen eller vandføringsevnen er overholdt. Kommunen har også besigtiget den rørlagte strækning i øvrigt for at undersøge om, der var tegn på sammenstyrtninger af røret eller andre forhold, der kunne føre til, at regulativets krav om overholdelse af skikkelse eller vandføring ikke var overholdt. Det er ikke krav om, at kommunen gennemfører en TV-inspektion af røret. Kommunen har udført tilsyn. Kommunen har valgt ikke at udføre undersøgelser. Vi mener derfor ikke, at kommunen lever op til deres forpligtigelse. Besigtigelse 1. marts 2019 I beskriver at den rørlagte strækning er besigtiget 1. marts 2019 blandt andet med henblik på at se, om der var tegn på jordfaldshuller eller sammenfald. Vi tvivler stærkt på, at man kan se et mindre jordfaldshul på en ledning, der ligger op til 5 m u.t. Derfor mener vi ikke, at en visuel besigtigelse af rørets tilstand foretaget over jorden, er godt nok. Vi mener, der bør foretages en tv-inspektion af røret, der betales af kommunen. Kommunen fører tilsyn med brøndene for at vurdere behovet for vedligeholdelse i form af oprensninger af aflejret materiale eller spuling af røret jf. det gældende regulativ. Kommunen vil kun gå en tur langs med den rørlagte strækning, hvis der er mistanke om sammenstyrtninger eller skader på røret. Kommunen vil gå, hvor kommunen forventer, at rørlægningen ligger jf. gældende regulativer mv. Kommunen har i forbindelse med behandlingen af sagen om nedklassificering besigtiget brøndene og gået langs med rørlægningen for bedst muligt at sikre, at den rørlagte strækning er holdt i regulativmæssig stand. Det er ikke krav om, at kommunen gennemfører en TV-inspektion af røret. Hvem har gavn af vandløbet? Der løber meget drænvand til Skerninge Moserne. Store arealer ved Nybølle dræner vand til Skerninge Moserne. Kommunen kan i forbindelse med behandling af en konkret ansøgning om tilladelse til at ændre rørlægningen tage stilling til fordelingen af udgifterne jf. vandløbslovens 32 stk. 3. Her kan udgifterne fordeles efter den enkeltes nytte af rørlægningen. Det betyder, at en landmand f.eks. kan have nytte af en rørlægning alene, fordi den gør det muligt at dyrke jorden over rørlægningen. 11/13

12 I tilfælde af at et rør kollapser og skal skiftes: er det så udelukkende bredejerne, der skal betale i hht. 6 i vandløbsloven eller bliver udgifterne fordelt mellem alle, der har nytte og gavn af vandløbet? Når moserne modtager drænvand, er der jo rigtig mange, der har nytte og gavn af vandløbet. Indløbet I dokumentet om besigtigelsen den 1. marts 2019 er der ikke redegjort for, hvor st. 0 er placeret. Dybest set ved kommunen vel ikke, om den berørte part i forhold til st. 0 er blevet hørt? Der er vel en risiko for, at indløbet er placeret på en anden matrikel end matr. nr. 6h Nybølle By, Hillerslev? Det fremgår af høringsbrevene at der er stillet forslag om at nedklassificere Afløb fra Skerninge mose st m med henvisning til kortbilag i høringsbrevet. Heraf fremgår det at station 0 er på matrikel 6 h Nybølle By, Hillerslev. Høringsbrevet er offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendt direkte til berørte bredejere. Kommunen har således sendt materialet til ejer af matrikel 6h Nybølle By, Hillerslev. Besigtigelsesnotatet fra den 1. marts 2019 er forsynet med billede dokumentation for st. 0. Se notat side 10. Vi beder om, at vores bemærkninger fremlægges for kommunens Teknikog Miljøudvalg i uredigeret form. 12/13

13 13/13