Notat om fremskaffelse af laboratoriedata til Sundhedsjournalens overblik.

Transkript

1 Notat om fremskaffelse af laboratoriedata til Sundhedsjournalens overblik. Notatet beskriver 1. udfordringen med at fremskaffe kliniske laboratoriedata til overblikket i Sundhedsjournalen 2. Den generelle status på området ift. kommunikation af laboratoriesvar på tværs af organisationer 3. Løsningsmodeller 4. Forslag til næste skridt 1. Laboratoriedata i overbliksbilledet i Sundhedsjournalen Laboratoriedata indgår ikke som en del af kilderne der er beskrevet i ØA for 2011 mellem parterne, men de indgår i RSI pejlemærket for Sundhedsjournalen og er derfor med i beskrivelserne fra både Medcom s og Sundhed.dk s bud på overbliksbilledet i Sundsjournalen. Medcoms bud på oversigt i Sundhedsjournal, sommer 2011

2 Sundhed.dk s bud på oversigt I Sundhedsjournalen, sommer 2011 Der altså et behov for at udtrække laboratoriedata til overbliksbilledet. I beskrivelserne af Sundhedsjournalen antages det af Medcom at de kan hentes via webservice kald fra labsvarportalen op imod lokale lab. systemerog i Sundhed.dk antages de hentet med en webservice fra NPI. Styregruppen for NPI har tidligt i forløbet tilstræbt at tage så mange kilder ind som muligt for at kunne tilfredsstille både ØA og RSI pejlemærket, men har i udbudsmaterialet og langt ind i afklaringsfasen bygget videre på antagelsen om udtræk fra labsvarportalen. En måned inde afklaringsfasen af NPI projektet har fremskaffelse af indeksdata på laboratoriedata vist sig at være kompliceret fordi de ikke kan hentes ud fra labsvarportalen

3 med den eksisterende webservice løsning, da den kun delvist udgør et visningslag uden persisterende data. I bestræbelserne på at finde løsningsmodeller har NSI sammen med Medcom og Logica undersøgt mulighederne for at fremskaffe laboratoriedata på andre måder end fra labsvarportalen. Analyserne viser at det er relativt enkelt at fremskaffe metadata om mikrobiologi og patologisvar fra de to nationale datakilder på området. For biokemi og immunologi viser analysen (se afsnit 3) at den mest rationale måde vil være ved at samle kopier af de lokale biokemi og immunologi svar i en nationale laboratoriebank. En sådan model kendes fra mikrobiologi (MIBA) og patologi (PATOBANK) Andre anvendersystemer af laboratoriesvar Også andre projekter efterspørger muligheden for at få bestemte udtræk af laboratoriedata, fx i kronikerdata projektet ønsker man at se et udtræk af laboratoriesvar der er specielt relevante for kroniske patienter, nedenfor ses specifikationen på udtrækket. Da det drejer sig om opslag på enkeltpersoner forventer at kunne hente data via labsvarportalens webservices mod de enkelte laboratorier. Figur 1 - Kilder til opdatering af Kroniker datasættet

4 Tabel 1 - udklip fra forslaget til dataspecifikation for element 9 i kronikerdatasættet 2. Den generelle status på området ift. kommunikation af laboratoriesvar på tværs af organisationer Laboratoriesvar kan inddeles i nedennævnte kategorier fordelt på de forskellige svarleverandører der findes i dag: 1. Klinisk biokemi, 2. Klinisk Immunologi, 3. Klinisk mikrobiologi, 4. klinisk patologi, 5. Speciallaboratorier som SSI, Steno, Dianalund o.a. 6. Lægernes egnproducerede analysesvar, 7. Sundhedscentrers målinger 8. Patienternes egne målinger Alle laboratorier har i dag IT systemer, der kan levere svar på elektronisk form som EDI svar baseret på MedComs standarder. Svar der vises på laboratoriesvarportalen fremskaffes på 3 metoder; A. Som Webservice kald til det enkelte laboratoriesystem- i klinisk biokemi og klinisk immunologi. (hver gang der søges svar på en patient sender laboratoriesvarportalen en forespørgsel til det respektive labsystem). B. Som webservice kald til en national database hvor svarene er samlet fra de enkelte laboratorier. (hver gang der søges svar på en patient sender laboratoriesvarportalen en forespørgsel til databasen) a) Patobank der har samlet svar fra alle offentlige og private patologilab

5 b) Miba mikrobiologidatabank der har samlet svar fra alle mikrobiologi laboratorier C. Direkte fra Laboratoriesvarportalens databank, der er database for svar på prøver fra a) Statens Serum Institut b) Lægernes egenproducerede analysesvar c) Enkelte blodbanker d) Andre leverandører efter behov. Ex. sundhedscentre. [Tegning der viser de 3 måder at fremskaffe data på i labsvarportalen] Alle Webservice kald er baseret på MedComs XML standarder som håndteres af alle de respektive svarleverandører i dag. Laboratoriesvarportalens database indeholder således i dag kun svar af kategori C, hvorimod øvrige hentes som webservicekald i hvert enkelt tilfælde. Indeksering skal som følge heraf ske i - alle de enkelte biokemisystemer (6 kørende plus 5-6 med historiske data), - immunologisystemer, (1-4 afhængig af den løsning regionerne vælger) - I Patobanken, (1) - i MIBA (1) - i Laboratoriesvarportalen (1) For at skabe indeksering som ønsket i NPI skal der derfor udvikles enten en indekseringsløsning i alle de laboratoriesystemer ( 10-17) der i dag leverer svar til laboratoriesvarportalen eller alternativt lægge en kopi af svarene fra de regionale biokemi /immunologisystemer over i Laboratoriesvarportalen og genbruge den indeksering der alligevel skal laves til metode C Svar der ikke er med Der er pt ikke planer om at vise patienternes egne målinger i laboratoriesvarportalen. Men de kunne sagtens rummes og håndteres i det nuværende setup. Desuden vil data fra klinisk fysiologiske undersøgelser ex. lungefunktion ikke fremgå. Der findes ikke løsninger der udstiller disse data på ensartet elektronisk form i dag. Ligeledes vil spot-data der måles decentralt på afdelinger ex. urinstix, de fleste glucosemålinger osv. ikke fremgå nogen steder i struktureret form.

6 2.2. Aktuelle status De enkelte regioners opslagsløsninger i dag Antal laboratoriesystemer i regionerne i dag 2.3. Funktion- Usecase eksempel Ønskes svar til ex: Hæmoglobin, Kolesterol, Blodsukker(glucose), Urin Dyrkning og resistens, urinstix, blodtype, patologisvar og FEV1 (lungefunktion) Vil alle disse kunne ses på laboratoriesvarportalen. Kilderne vil være: Biokemi, Immunologi, Laboratoriesvarportalens database med lægens egne analyser og SSI, MIBA og Patobank. Alle disse kilder er nødvendige for at få fuldt overblik. Dog medtages ikke de decentrale målinger der er udført på hospitalerne ex. FEV1 på en sengeafdeling. Er de udført i lægepraksis vil de være med Lægepraksis vil forventeligt alle være opkoblet til Sentinel og dermed kunne aflevere egenproducerede data fra 1. april 2013.

7 2.4. Adgang til laboratoriesvaroversigt: Alle praktiserende læger og speciallæger har adgang til alle svar på laboratoriesvarportalen i dag. Enten gennem opslag i Sundhed.dk eller direkte fra WebReq når der tilgås fra deres lægesystem. Alle lægepraksis anvender WebReq i dag. Sygehusafdelinger, har generelt adgang til at se egen regions eller eget laboratoriums laboratoriesvar i deres journalsystem eller via forskellige webløsninger som er helt eller delvist integreret i deres journalsystemer. Ofte kræver det dog opslag i forskellige systemer. Ex biokemi, mikrobiologi og immunologi. Det er dog ikke alle regioner der har adgang til alle svar. Svar produceret på private laboratorier ex. KPLL i RegionH eller servicelaboratorier samt lægernes egenproducerede analyser vil ikke være tilgængelige på sygehuset. Skal man se dem skal man logge på Sundhed.dk og derigennem videre til laboratoriesvarportalen. Patienter har ikke adgang til laboratoriesvarportalen i dag. 3. Løsningsmuligheder Der er i flere forskellige løsningsmuligheder som kan opdeles i flere afhængig af inplementerings takten i den enkelte region. 1. Man afstår fra at vise laboratoriedata i overbliksbilledet i Sundhedsjournalen og sikkert samme løsning i kronikerdatasættet. Kaldes NUL-løsningen 2. Man henter Metadata til NPI fra de enkelte regioners biokemi og immunologisystemer samt fra laboratoriesvarportalens database. Historiske data udelades i Sundhedsjournalen. Kaldes Niveau 1 løsningen. 3. Man konsoliderer og lukker de 7 databaser med historiske data til den nationale databank. Man sætter de lokale laboratoriesystemer med live data til at sende kopisvar til labbanken (samme løsning som for mikrobiologi og patologi). Der bygges integration mellem den nationale lab-databank og NPI og dermed til Sundhedsjournalen. Kaldes Niveau 2 løsningen. Karakteristika for de enkelte løsningsmodeller 3.1. Niveau NUL man afstår fra at vise laboratoriedata i overbliksbilledet i Sundhedsjournalen, men forventer pga. det lettere adgang til sundhedsjournalen at forbruget på labsvarportalen vil stige og dermed stille krav til fødesystemerne. Udviklingsomkostningerne er uændrede. Nye systemer skal etablere servere til adgang for webservicekald. Et sådan løsning koster typisk kr / system. Anvendes upload til svarportalens databank vil den være typisk på kr / system. Drift og vedligehold af laboratoriesvarportalen må forventes at stige lidt i størrelsesordenen kr / md som følge af de øgede antal kald når sundhedsjournalen etableres.

8 Der vil komme betydelige udgifter til opgradering af webservice front-end i nogle biokemisystemer ved øget belastning. Skønsmæssigt I størrelsesordenen kr pr. system. Se funktionalitet. Funktionalitet: Der vil opstå betydelige ventetider / time outs i labsvarportalen med det øgede antal opslag der vil komme, med mindre der sker den førnævnte opgradering af webservice front-end. Det skyldes at flere biokemisystemers databaser belastes yderligere. De er noget underdimensionerede i dag. Det vil opleves som at systemet ikke svarer. Samlet investering for eksisterende systemer for at modsvare det øgede trafik estimeres til i alt 1 mio. kroner som vil fordele sig ujævnt over regionerne. Årlig forøgelse af den samlede drift vurderes at ligge under ,- kr. pr år. TIL IB og JAKOB: ER der en niveau 0A? hvor man i tillæg til labsvarportalen skaffer et udtræk til overbliksbilledet vha. de samme webservices? således kan man vel forvente et endnu større træk på de lokale systemers webservice front end. Det skal vi kunne beskrive på workshoppen den 23. maj Niveau 1 Man henter Metadata til NPI fra de enkelte regioners biokemi og immunologisystemer samt fra laboratoriesvarportalens database. Historiske data udelades. Der skal udvikles en NPI indekseringsløsning i de enkelte regioners biokemisystemer. Immunologisystemer og laboratoriesvarportalens database.. dvs i alt i 8-12 systemer plus i MIBA og Patobank. Udviklingsomkostningerne hertil skønnes at være i størrelsesordenen pr. system Incl laboratoriesvarportalen plus drift og vedligehold af løsningen, herunder overvågning af de systemers indekseringsservere. Anslået i alt pr år, men meget usikker vurdering. Øgede omkostninger som følge af at Sundhedsjournalen letter adgangen til labsvarportalen (se nul løsningen) ca. 1 mio. kroner i udviklingsomkostninger og årlig driftsvirkning på under kr pr. år. Man får ikke indekseret historiske data, men de er tilgængelige i labsvarportalen. Men det vurderes for nuværende ikke at være særlig problematisk da de udgår i løbet af 2-3 år. Historiske data opbevares kun i 5 år. Desuden er langt fra alle danske historiske data med i dag. Samlet investering for eksisterende systemer for at modsvare det øgede trafik og NPI indeks opdateringer estimeres til mellem 3 og 4 mio. kroner som vil fordele sig ujævnt over regionerne. Årlig forøgelse af den samlede drift vurderes at ligge på mellem 0,5 til 2 mio. kr. pr år Niveau2 Man konsoliderer og lukker de 7 databaser med historiske data til den nationale databank. Man sætter de lokale laboratoriesystemer med live data til at sende kopisvar

9 til labbanken (samme løsning som for mikrobiologi og patologi). Der bygges integration mellem den nationale lab-databank og NPI og dermed til Sundhedsjournalen. Der skal udvikles kopi-svars funktionalitet i de 6 regioners ; KPLLs biokemi installationer så data lægges løbende over i laboratoriedatabanken via sundhedsdatanettet. Anslås til at koste i alt når det gøres samlet. Der skal udvikles funktionalitet så NPI indeksering sker i laboratoriesvarportalen. Anslås til kr. Laboratoriesvarportalens databank skal udvides. Anslås til kr. Det vil tage en del tid før laboratorissvar databanken vil være en komplet kopi af de 6 regioners og KPLLs systemer, formentlig op mod ½ år. Fordele / ulemper ved en national laboratoriesvar databank Simplere og langt billigere opkobling af nye systemer Uafhængig af evt. driftproblemer i de enkelte laboratoriesystemer-ingen ventetid ved nedbrud af enkeltsystemer. Langt hurtigere svartid på central laboratoriesvardatabank server end ved webservicekald til de enkelte systemer Sparede udgift til etablering af indeksering i de enkelte laboratoriesystemer Sparede etablering af nye tekniske datalinier fra hver enkelt labsystem til NPI der skal kun være en fra laboratoriedatabanken. Overvågning kun et sted Nemmere adgang for patienter til at se egne svar Regioner kan se alle svar på en patient i eget system, ingen lokalaftaler nødvendige. Hurtig levering af svar til kronikerplatforme. - Mulighed for at opsamle data på patienternes egenmonitorering Laboratoriedatabanken kan også opsamle disse data uden yderligere programmering Drift/vedlighold Udgifter til vedligehold af laboratoriesvardatabanken og laboratoriesvarportalen anslås til kr/år. Drift af ny større server på laboratoriesvarportalen anslås til kr / år Samlet investering for eksisterende systemer estimeres til under o,5 mio. kr. eller under kr. pr. system hvis det gøres samlet. Samlet investering for at koble laboratoriesvardatabanken på NPI estimeres til 1,25 mio. kroner. Årlig driftvirkning for labsvarportalen estimeret til ca 0,8 mio. kroner. Estimaterne er behæftet med en del usikkerhed så før en endelig sagsfremstilling skal der udarbejdet et totalbudget og business case. 4. Business case: skal udarbejdesanbefalinger: Det anbefales, at man går videre med at udarbejde en detaljeret projektplan og businesscase for etablering af en national laboratoriesvar databank niveau 2 løsningen. Der reserveres kr til konsulentbistand til opgaven som en del af Medcom 8 programmet.