Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016

Transkript

1 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse Ansøgningsfrist torsdag den 7. januar 2016 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: uibm@uibm.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område. 1.Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: Byrum på tværs i Nykøbing F, -fra kyst til å med Torvet som centrum. 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Guldborgsund Kommune, Center for Park, Vej og Ejendomme. Gade/vej og nr.: Parkvej 37 Postnr.: 4800 By: Nykøbing Falster

2 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Christian Refstrup Titel: Centerchef Telefon: cre@guldborgsund.dk 4. Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Kort med områdets afgrænsning, gadenavne m.m. Der er ikke vedhæftet bilag til ansøgningen. Enkelte fotos er indarbejdet i teksten. Vi har nøje analyseret nøgletallene fra Danmarks Statistik ( Statistikpakken for området ), og resultaterne/konklusionerne er indarbejdet i de relevante tekstafsnit. Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. særlige landskabelige karakteristika, byområdets rolle i byen m.v.) Den valgte geografiske afgrænsning af byområdet. Den geografiske afgrænsning af byområdet rummer en række udfordringer i form af stærkt nedslidte og uskønne byrum. Samtidig udgør området den del af Nykøbing

3 Falsters bymidte, som endnu ikke har været omfattet af de områdefornyelser, der i de senere år er gennemført som led i en sammenhængende fornyelse af bymidten. En gennemførelse af den ansøgte områdefornyelse vil betyde, at dette meget centrale område som spiller den allervigtigste rolle som byens og egnens hovedcenter for handel, service, kultur m.m., bliver bundet sammen med naboområderne. Det valgte områdes byrum, herunder Torvet, fremtræder meget nedslidt med hensyn til belægning, belysning, byudstyr og beplantning. En mindre del af områdets bolig- og erhvervsejendomme er på forskellig vis nedslidte og utidssvarende hvad angår facaderne,- samt i et vist omfang også hvad angår manglende installationer. Nogle har behov for både fornyelse af facader og installationer. Endelig udgør nogle af områdets gader en barriere, der skaber utryghed for de, der til fods eller på cykel færdes mellem bymidten og de omgivende bydele. Struktur og topografi. Området stiger terrænmæssigt fra havnen i vest op af den stejle Færgestræde. Efter at have krydset Slotsgade / Langgade spænder området ud over det relativt højt beliggende Torvet. Området strækker sig herefter let ned ad bakke mod øst via Kongensgade, Dronningensgade og Skolegade til mødet med Engboulevarden. Her grænser området op til det store parkeringsområde Cementen, Tingsted å og byens større idrætsanlæg samt Nørrebro-bydelen. Det valgte område omfatter endvidere Rådhus-karréen mellem Østergågade, Dronningensgade og Skolegade. I denne karré er der en særlig problematik i form af en række større og meget nedslidte parkeringsarealer. Andre både nedslidte og meget lidt charmerende byrum udgøres af nogle mindre parkeringsarealer samt et lille opholdsareal i nordsiden af Dronningensgade, over for det tidligere rådhus. Mere end halvdelen af områdets samlede bygningsarealer anvendes til centerfunktioner,- offentlig og privat service samt detailhandel. Sidstnævnte kategorier omfatter især butikker med udvalgsvarehandel. Hertil kommer caféer og restauranter m.m. beliggende i stueplan. Kontorerne findes primært i de øvre etager. Dronningensgade, Kongensgade og Skolegade samt Færgestræde er alle domineret af ældre boligbebyggelse i 2-2½ etage, overvejende i en sluttet bebyggelsesstruktur. Torvet og de nærmeste områder omkring Torvet rummer adskillige markante bygninger i en højde på op til 4-5 etager, hvilket skaber byrum med en meget urban,- næsten storbyagtig karakter. Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer: Torvet og de centrale gader. Det centrale byområde har siden byens royale periode, med det desværre for længst nedrevne slot, spillet den vigtigste rolle for byens, egnens og hele regionens liv. Det er i særlig grad Torvet, der som Nykøbing Falsters hovedplads har været,- og stadigvæk er, byens primære samlings- og mødested til hverdag og fest. Gennem de senere år er Torvets og de tilstødende gaders attraktion som den indbydende ramme om det fælles byliv imidlertid blevet svækket. Især fordi en del af disse byrum gradvis er blevet nedslidte og utidssvarende med hensyn til noget af det, der er det mest væsentlige for byens rum: Belægning, byudstyr, belysning og beplantning. Det er ikke kun Torvet, der trænger til et løft, men i høj grad også de triste og tarveligt udseende stiforbindelser henholdsvis mellem Torvet og parkeringspladserne i Rådhuskarréen øst for Østergågade, og Nobelstræde mellem Torvet og Grisetorvet / Grønttorvet mod nord.

4 Det skal understreges, at Torvets østligste del er en positiv undtagelse fra de nedslidte områder. Her blev der for en halv snes år siden gennemført en fornyelse af belægningen i forbindelse med den samlede fornyelse af hele Østergågade. Facaderne på de bygninger der kanter Torvet, fremtræder - med enkelte undtagelser - i det store og hele smukt vedligeholdte og moderniserede. Arkitektkonkurrence om Torvets fremtid. I 2014 blev der gennemført en indbudt arkitektkonkurrence om Torvets fremtidige funktioner og udseende. En dommerkomité udpegede i enighed et vinderprojekt, der er karakteristisk ved sit forslag om en blanding af moderne tiltag og en specifik holdning til stedets og egnens historie. Sidstnævnte især set i forhold til Lolland-Falsters rolle som en højt profileret egn for udvikling, produktion og salg af landbrugsvarer. Nykøbing F Realskole I området mellem Kongensgade og Skolegade findes der et charmerende kuriosum, byrumsmæssigt set: Her ligger privatskolen Nykøbing F Realskoles meget smukke bygninger på hver side af den lille gade, Holcksgade. Med skolegården som en afspærret helle, der grænset af lave hvide stakitter afbryder gaden på midten. Trafikproblemer. Biltrafikken er en udfordring,- primært set i forhold til trafikken i kanten af området. Her er problemet de bløde trafikanters utryghed ved krydsning af den ret trafikerede indre trafikring. Det drejer sig om krydsningen Tømmergade Havnepladsen, men i særlig grad krydsningen af Engboulevarden, hvor bymidtens største koncentration af parkeringspladser findes, - på Cementen nord for Engboulevarden. Det er også utrygt for de bløde trafikanter at krydse Slotsgade / Langgade mellem Torvet og Færgestræde. Antal beboere i det valgte byområde: ca 260 Det relativt beskedne antal beboere i området afspejler områdets funktion som værende en del af et centerområde med dominans af butikker samt privat og offentlig service.

5 6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Foto: Kongensgade set mod vest, med Torvet i baggrunden. Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om der er karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet, og om der er mange små eller store boliger): Bebyggelsesstrukturen. Området fremtræder bebyggelsesmæssigt relativt urbant. For den mest centrale dels vedkommende er der tale om en ret homogen sammensætning. Her er der hovedsagelig tale om sluttet bebyggelse, altså en bebyggelse med en lukket karréagtig struktur. Den mest markante bebyggelse findes omkring Torvet. Her er flere af bygningerne op til 4-5 etager høje, medens bebyggelsen i de nærmeste dele af de tilstødende gader er 3-4 etager høje. Hovedparten af den bebyggelse, der ligger lidt længere væk fra Torvet er opført i 2-2½ etage, med enkelte undtagelser i 1-1½ etage. En del af bebyggelsen i 2-2½ etage er større villaer, bedsteborger-boliger, der ligesom den øvrige bebyggelse i området er opført omkring århundredeskiftet og i første halvdel af 1900-tallet. Villaerne er enten rene boligejendomme eller ejendomme med kontorer, klinikker m.m. Eller der er tale om en blanding af funktionerne. Enkelte af områdets bygninger er opført allerede i og 1800-tallet, - blandt andet Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde samt et par huse i Langgade.

6 Boligstørrelser. Der er tale om store udsving i boligstørrelsen i området, hvilket afspejler områdets sociale struktur: en blanding af opgangsejendomme, patricier-villaer og enkelte mere ydmyge 1½ etages sammenbyggede huse. Med hensyn til boliger med en størrelse på under 60 m2, er der tale om forholdsmæssigt dobbelt så mange boliger af denne størrelse, set i forhold til kommunen som helhed. Ser man på boligstørrelser mellem 60 og 110 m2, er der forholdsmæssigt lidt flere boliger af denne størrelse i området, set i forhold til kommunen som helhed. Endelig er kun en tredjedel af områdets boliger større end 110 m2, medens tallet for kommunen for denne boligstørrelse som helhed er ca halvdelen af det samlede boligtal. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger): Ejerforholdene. Der er tale om en overvægt af lejeboliger i området, da de udgør næsten 70% af det samlede antal boliger. Til sammenligning udgør lejeboliger i kommunen som helhed ca 35% af det samlede antal boliger. Omvendt betyder det, at andelen af ejerboliger i området kun er på 20% mod 55% i kommunen som helhed. Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? Fredede og bevaringsværdige bygninger. Området rummer såvel fredede som bevaringsværdige bygninger. Det meget smukke og fredede Czarens Hus er med sin restaurant og idylliske gårdhave vel nok turistmæssigt byens mest kendte bygning. Andre bygninger i både Langgade og i Færgestræde, blandt andet Turistbureauet og museet, er meget bevaringsværdige og overordentligt værdifulde for det samlede bymiljø. I Kommuneatlas for den tidligere Nykøbing F Kommune er der inden for området udpeget en del bygninger som værende bevaringsværdige,- i forskellige bevaringsklasser. Blandt andet har en del af områdets markante villaer en relativ høj bevaringsværdi. Endvidere repræsenteres kulturarven af store og tidstypiske erhvervsbygninger omkring Torvet: Nobels Tobaksfabrik, som for længst har flyttet administration og produktion ud af bymidten. Den enkle og harmoniske administrationsbygning kanter fortsat Torvet mod nord. Ejendommen anvendes til kontorer. Den tidligere produktionsbygning i 4-5 etager ligger med sine renoverede facader bag administrationsbygningen, langs Vestensborg Allé. Nordeas meget pompøse bygning på hjørnet F Slotsgade og Færgestræde,- overfor Czarens Hus. Den såkaldte Telegrafen, som med sin høje og meget markante facade ligger i Torvets østside,- lidt tilbagetrukket, mellem Kongensgade og Dronningensgade. Bygningen stod tom i nogle år, men en ny ejer har i gennemført en total og meget vellykket renovering. Ejendommen rummer nu restaurant m.m. i de nederste etager og boliger i de øvre etager. I Torvets sydside dominerer den store funktionalistiske teaterbygning, Teaterhotellet, - som tidligere hed Industrihotellet. I bygningens nederste etager er der teatersal og café samt butik ud mod Østergågade. I de øverste etager er der indrettet penthouselejligheder.

7 På hjørnet af Dronningensgade og Skolegade ligger den tidligere Nykøbing Falster Kommunes Rådhus. Der er tale om en pompøs og smuk bygning, der i 1960 erne blev udvidet med en mindre smuk tilbygning i Dronningensgade. En tilbygning, der arkitektonisk set ikke harmonerer med hovedbygningen. I Skolegade ligger endvidere de pompøse bygninger, der gennem mange årtier rummede Byskolen. Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstandard. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f. eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være? Boligernes vedligeholdelsesstandard. Foto: Dronningensgade set mod øst. Da der i området er tale om såvel ejer- som lejeboliger, som alle er opført tidligere end år 1950,- de fleste opført før år varierer boligernes udvendige og indvendige vedligeholdelsestandard og klima-venlighed meget. Ejendommene med ejerboliger har gennemgående en højere udvendig vedligeholdelsesstandard end ejendommene med lejeboliger. Ejendommene, der rummer de fleste af de relativt små lejeboliger trænger til nogen vedligeholdelse, blandt andet af facaderne. Hertil kommer at knap en femtedel af de mindre lejeboliger har forskellige installationsmangler. I forbindelse med en områdefornyelse, kan der tages initiativ til forbedringer af nogle af boligerne. En generel forskønnelse af byrummene har i øvrigt gang på gang vist sig at

8 være motiverende for både ejere og lejere, set i forhold til en indsats omkring både forskønnelse og forbedring i bred forstand af ejendommenes og boligernes standard. Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for bygningsfornyelse? Behov for istandsættelse? Der er ikke foretaget en nøjagtig registrering, der kan give et præcist svar på spørgsmålet. Men med det generelle kendskab og de foreløbige vurderinger skønnes der at være tale om højst en god snes boliger, der har behov for forskellige grader af bygningsfornyelse. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Den fremtidige interesse for urban bosætning. Byejendommene med boliger kan i de kommende år, takket være deres centrale beliggenhed, øge interessen for urban bosætning i området,- svarende til en generel tendens på landsplan. Et godt eksempel er den tidligere nævnte ombygning af Telegrafen på Torvet. Her blev en halv snes eksklusive lejligheder hurtigt afsat. Der er i området for øjeblikket ca 8% tomme boliger, som venter på by-boliginteressenter. Tallet er en smule lavere end gennemsnittet for kommunen som helhed. Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være? Der er ikke udpræget mangel på fælles private friarealer i området, da både etageejendommene og de fleste af de store villaer og de små byhuse enten har tilknyttede gårdrum eller haver. Omvendt er der et stort behov for både flere, - og stærkt forbedrede eksisterende offentlige fælles friarealer i området. Især Torvet og Rådhuskarréen. Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet: Torvet og de nærmest tilstødende områder. Områderne omkring Torvet og strøggaderne Slotsgade, Langgade og Østergågade er i sagens natur domineret af traditionelle centerfunktioner som udvalgsvarebutikker, - samt en enkelt dagligvarebutik i kanten af området. Hertil kommer teatret på Torvet, restaurationer, caféer og en række både offentlige og private servicefunktioner som banker, advokatfirmaer, forsikringsvirksomheder m.m. De liberale erhverv findes dels i selvstændige bygninger, dels i bygninger med flere funktioner. Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? I Slotsgade er der enkelte tomme butikslokaler. Tyngden af butikker er i de senere år rykket længere mod syd, - ned i Langgade. Det største aktuelle,- og meget synlige problem er tilstedeværelsen af en brandtomt i den østlige facaderække i Østergågade. Brandtomtens naboejendomme har i forbindelse

9 med omfattende ombygninger fået nogle meget smukke facader. Også derfor fremstår brandtomten som en torn i øjet på alle, der færdes i gågaden. Som et led i områdefornyelsen overvejer kommunen at erhverve brandtomten og dermed sikre opførelse af en bebyggelse i funktionel og facademæssig samklang med nabobebyggelserne. Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling? Området domineres som tidligere nævnt af centererhverv: udvalgs- og specialvarehandel, private servicevirksomheder, caféer og kulturinstitutioner. Derfor er der både her og nu og i fremtiden tale om erhvervstyper, der spiller en positiv rolle for områdets videre udvikling. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ingen bemærkninger, ud over det generelle problem, at mange af de centralt beliggende kontorejendomme ofte fremtræder med lukkede og slukkede facader i aften,- natte- og weekendtimerne. Trafikforhold, infrastruktur og byrum. Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Gader og veje. Åbningen af omfartsvejen øst om byen har flyttet en del gennemkørende trafik væk fra Engboulevarden. Det har i nogen grad mindsket omfanget af utryghed for bløde trafikanters krydsning af vejen mellem bymidten og Cementen. Alligevel fremtræder Engboulevarden stadig som en relativ bred motorgade,- barriere. Kongensgade, Dronningensgade og Skolegade kan med fordel forskønnes, hvad angår belægning, byudstyr og belysning,- og dermed samtidig skiltes som 30 km/t-zoner. Gadestrækningen mellem Torvet og Færgestræde kan med en ændret fysisk udformning komme til at fungere som et såkaldt shared space-område.

10 Stiforbindelser. Foto: Smøgen, stien mellem Østergågade og parkeringsarealerne i Rådhuskarréen. De to primære stiforbindelser mellem bagarealerne og Torvet, - smøgen mellem Østergågade og Rådhuskarréen og Nobelstræde, er begge meget nedslidte og grimme med hensyn til belægning og belysning. De fremtræder derfor meget lidt indbydende over for både borgerne og byens gæster. Der er her et meget stort behov for nye belægninger og belysning, så der skabes gode og trygge sammenhænge mellem byrummene. Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: Det allervigtigste formål med områdefornyelsen er en gennemgribende renovering af byrummene,- Torvet og de tilstødende stier, parkerings- og opholdsarealer. Torvet. Idékonkurrencen om Torvets fremtid havde som det gennemgående hovedtræk, at en ændret indretning og forskønnelse af Torvet er helt afgørende for genopretning af harmoni og sammenhæng i de centrale byrum. Torvet trænger i høj grad til en ny og anstændig belægning, der kan spille sammen med den fine og relativt nye belægning i Østergågade. Ud over problemerne med en uskøn og en ujævn belægning er en svag belysning med til at skabe en negativ og utryg oplevelse af Torvet. Et væsentligt forhold i forbindelse med Torvets fornyelse er at sikre en god organisering og opdeling af området i funktionelt fornuftige sammenhænge. Blandt andet med henblik på indpasning af et område, der kan rumme en meget anvendt scene,- samt ikke mindst områder til udeservering.

11 Samtidig med fornyelsen af Torvet skal de små torveområder Grisetorvet / Grønttorvet og eventuelt en del af Vestensborg Allé indrettes til ophold, torvehandel og parkering. Parkerings- og opholdsarealerne ud for det tidligere rådhus,- mellem Dronningensgade, Skolegade og Kongensgade. Der er tale om tre meget nedslidte og usammenhængende mindre parkeringsarealer og et lille opholdsareal, som alle har et stort behov for såvel ny belægning, belysning og beplantning som for bedre indbyrdes fysisk sammenhæng. Rådhuskarréens indre. Den store Rådhuskarré rummer både offentlige og private parkeringsarealer, som i vidt omfang trænger til en gennemgribende fornyelse af belægning, belysning og beplantning,- samt bedre sammenhænge mellem de enkelte delområder. Foto: Fra Rådhuskarréens indre. Beskriv om der er behov for etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning i byområdet: Guldborgsund Kommune har påbegyndt et generelt arbejde for at afdække, hvor der i kommunen, - herunder i bymidten og det valgte byområde, er behov for etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning. I forbindelse med Torvets omdannelse og i forbindelse med fornyelse af de store parkeringsarealer i Rådhuskarréen vil kommunen i størst muligt omfang arbejde med foranstaltninger, der kan sikre lokal afledning af regnvand (LAR).

12 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): Befolkningstallet i det valgte byområde har stort set været uændret i de seneste 5 år, medens der for kommunen som helhed har været tale om en svag stigning. Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: Set i forhold til kommunen som helhed er der i det valgte centrale byområde,- i sagens natur, en noget større andel beskæftigede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed samt inden for detailhandel, privat service (liberale erhverv). I de seneste 6 år er antallet af beskæftigede i det valgte byområde faldet med ca 25%, medens der for kommunen som helhed har været et fald på ca 15%. Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov for sociale indsatser: Der er i det valgte byområde ikke tale om særlige sociale problemer og dermed ikke behov for sociale indsatser. Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk: Området er hverken plaget af kriminalitet eller hærværk,- ud over lidt af den sædvanlige graffiti. Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet: Vi har som kommune et meget veludviklet samarbejde med en lang række foreninger og organisationer. I forhold til erhvervslivet er der både faste og ad-hoc-møder med Cityforeningen, Torvegruppen, Facaderådet for bymidten m. fl. Også på det kulturelle område er der et velorganiseret samarbejde med foreninger og organisationer. Eksempelvis med hensyn til museet, Falstersminde, teater-og musiklivet, aktiviteter på Torvet m.m. Svarende til idéerne i vinderforslaget i konkurrencen om Torvets fremtid, har teatret ambitioner om at skabe en ny og flot hovedindgang fra Torvet, med en gennemgående forbindelse til parkeringspladserne i Hollands Gård bag teatret. Torvets underjordiske toiletter blev i forbindelse med ombygningen af Telegrafen nedlagt i Efterfølgende er der indrettet offentlige toiletter i en centralt beliggende bygning i Langgade,- lige om hjørnet fra Torvet.

13 Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Der er ikke udpræget mangel på udfoldelsesmuligheder. Men der er behov for fysiske forbedringer, der øger områdets anvendelsesmuligheder. For eksempel kan et mindre parkeringsareal i Rådhuskarréen omdannes på en sådan måde, at det kan blive multianvendeligt i forhold til dage og tidspunkter på dagene. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ud over de tidligere nævnte kulturelle steder og aktiviteter, er der i byområdet aktiviteter som f. eks. Aftenskole og Musikskole, Familiehuset i Kongensgade samt Huset i Dronningensgade, som er et værested for udsatte. Staten er med et LAG-kontor i Slotsgade også repræsenteret i byområdet. Beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser betyder for Nykøbing Falsters vedkommende en tilvækst på ca 25 nye arbejdspladser, - som forventes at blive etableret i det centrale byområde.

14 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Foto: Det smukke bymiljø omkring Færgestræde kan på mange måder kan ses som en positiv inspiration for indsatsen i hele det valgte byområde. Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier: Potentialerne i det valgte byområde ligger primært i udformningen og indretningen af byrummene: Torvet og de tilstødende gadestrækninger samt de nærmeste arealer rundt om Torvet og parkeringsarealerne bag Torvet. Der er tale om byrum, der kan indrettes på en sådan måde, at de grundlæggende attraktionsværdier trækkes frem, styrkes og udvides. Disse centrale byrum er rammerne for et væld af aktiviteter for egne borgere og for byens mange turister. For mennesker i alle aldre, for teaterlivet med blandt andet den landskendte Revykøbing, for musiklivet i fri luft, for Czarens Hus, museet, torvehandelen og restaurations- og cafélivet. Det er derfor helt afgørende for områdets fremtidige attraktionsværdi, at der gennemføres så mange som muligt af de tidligere nævnte fysiske indsatser. Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Der er helt klart potentialer for en fortsat positiv økonomisk udvikling i området. Blandt flere aktuelle eksempler fra perioden kan nævnes åbningen af en eksklusiv herretøjsforretning på hjørnet af Torvet og Apotekerstræde, etableringen af en restaurant samt indretning af boliger i Telegrafen, samt åbning af en café i det nord-vestlige

15 hjørne af Torvet,- i en tidligere bagerbutik, som i en længere periode stod tom. I de senere år har mange lokale kræfter arbejdet på at skabe basis for etablering af et Madkulturhus til præsentation og salg af de mange fødevarer, der har gjort Lolland- Falster til en af landets mad-kendte regioner. Der kan være tale om et egentligt hus, en butik eller en form for samarbejde mellem en række fødevarebutikker, torvehandelen og restauranterne. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: I det valgte byområde er både den store vandskulptur af Egon Fischer og Bjørnebrønden, som er skabt af Mogens Bøggild meget populære. Ikke kun som kunstværker, men som steder der bruges meget aktivt til ophold og leg for børn og voksne i alle aldre. 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen) En områdefornyelse vil primært betyde et vældigt løft, ikke mindst for Torvet, hvor man kan få genskabt et betydeligt mere attraktivt byrum som den fysiske ramme for bylivet. Nye belægninger, ny beplantning, ny belysning (både funktionel, tryghedsskabende og effektfuld), og nyt byudstyr,- kort sagt: en samlet forskønnelse af byens vigtigste fælles dagligstue/fest-stue. En række tiltag, som betyder, at man som bruger tager hånd om stedet. At man føler ejerskab og dermed tager et medansvar for området. Ligesom for Torvets vedkommende vil en række andre tiltag i områderne omkring Torvet betyde en generel højnelse af kvaliteterne i disse byrum. 10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): I tråd med en mangeårig praksis i lignende byfornyelsessager, vil kommunen inddrage handelsforeninger, Cityforeningen, Turistrådet, Torvegruppen (som var aktiv i forbindelse med Torve-konkurrencen), kulturinstitutioner, skolen, beboere samt i øvrigt alle interesserede borgere. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller):

16 Det er hensigten at gennemføre borgerinddragelsen som en kombination af følgende spor: Anvendelse af den allerede eksisterende kommunale facebook-side. Inddragelse af de ovennævnte interessegrupper, herunder Torvegruppen. Afholdelse af åbne borgermøder kombineret med workshops,- svarende til det arbejde, der gik forud for torvekonkurrencen. 11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.): Center for Park,- Vej og Ejendomme (CPVE) vil stå som hovedansvarlig for projektet. Der vil blive arbejdet tværfagligt sammen med de forvaltninger, der har ansvar for det kulturelle og det sociale område. Det politiske liv, i form af det områdeansvarlige udvalg, vil fortløbende blive inddraget i arbejdet. 12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgningstidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9: (se eksempler i vejledningen) De første og vigtigste skridt i processen vil være anvendelse af den allerede etablerede facebook-side og en genoplivning af Torvegruppen, som var aktiv medspiller og fungerede som dommerkomité i forbindelse med torvekonkurrencen. Hertil kommer en tidlig kontakt til borgere og organisationer, blandt andet med henblik på at inddrage ildsjæle, der ligesom deltagerne i Torvegruppen er interesserede og stærkt engagerede i forhold til kvaliteten i det fysiske miljø. Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om: Ingen bemærkninger.

17 13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen. (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?): Blandt de seneste eksempler på mere omfattende private investeringer i området, kan de gennemførte fornyelser omkring Torvet nævnes: Telegrafen med restauration og boliger samt herretøjsforretningen Mr. Smith på hjørnet af Torvet / Apotekerstræde. Sammen med andre private initiativer betyder det, at vi har en positiv vurdering af mulighederne for en løbende inddragelse af private midler i fornyelsen af området. Øvrige aktuelle tiltag i området: Teaterhotellet har ambitioner om etablering af en ny flot hovedindgang fra Torvet. Ejeren af ejendommen med Taskehuset i Torvets nord-vestlige hjørne har planer om indretning af lejligheder i forbindelse med en fornyelse af 1. salen. Købmanden i Færgestræde har i 2015 i forbindelse med ombygning af butikken etableret et nyt indgangsparti. 14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: (se et eksempel i vejledningen) I forhold til et samlet budget på 19,5 mio, søger vi om en reservation af støtte på 6,5 mio til områdefornyelsesprojektet, som forventes at kunne gennemføres over en 3-årig periode. Fornyelsesprojektet forestiller vi os opdelt i etaper: Etape 1 omfatter primært den centrale del af Torvet med en bruttoinvestering på 7,5 mio Forventes udført i Etape 2 omfatter primært Apotekerstræde mellem Torvet og Langgade, ny belægning i Langgade, en mindre del af Færgestræde, Nobelstræde, Rådhussmøgen samt overtagelse af brandtomten i Østergågade og omdannelse af arealet til friareal,- eller til opførelse af nybyggeri. En bruttoinvestering på 7,5 mio Forventes udført i Etape 3 omfatter primært den resterende del af Færgestræde, parkerings- og opholdsarealer i Rådhuskarréen og i området mellem Dronningensgade, Kongensgade og Skolegade samt Grønttorvet. En bruttoinvestering på 4,5 mio Forventes udført i 2019.

18 15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger Ansøgt udgiftsramme fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (reservation af støtte til områdefornyelse) Kommunens egenfinansiering Områdefornyelsens forventede samlede udgifter Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er? Kommunen vil ansøge forskellige fonde om supplerende finansieringsmidler til en yderligere forbedring af byrummene og til bygningsforbedringer,- og vil i øvrigt søge alle tilgængelige steder. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere sikkerheden i opnåelse af supplerende indtægtskilder. Men hvis kommune får tilsagn fra ministeriet om de ansøgte områdefornyelsesmidler, vurderes dette at være en klar fordel for kommunen, set i forhold til at søge om supplerende midler fra anden side. Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser ud over områdefornyelsen i byområdet? Kommunen har p.t. ikke planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser, men arbejder med indsatser i henholdsvis Stubbekøbing og Sakskøbing. Begge steder forventes anlægsarbejder igangsat i sommeren 2016.

19 VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet. Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning: Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem VURDERINGSSKEMA FOR: Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse I hvor høj grad er følgende forhold efter jeres vurdering et problem for området: Fysiske forhold i området Vurdering på en skala nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - ensidig boligstruktur? 1 - behov for fælles friarealforbedring ved boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5 - trafikproblemer? 3 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 2 - nedslidte eller manglende friarealer? 5 Sociale forhold i området - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 2 - mange beboere, som har sociale problemer? 2 - integrationsproblemer? 1 - problemer med misbrugere? 1 - problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 2 Erhverv - genevoldende erhverv? 1 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til områdets udvikling? Organisatoriske forhold i området - et svagt foreningsnetværk?

20 - svært at etablere samarbejdspartnere til 1 områdefornyelsen? Byfunktioner i området - manglende nærhed til privat service? 1 - manglende nærhed til offentlig service? 1 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 1

21 TJEKLISTE Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold Ansøgers kontaktoplysninger er angivet Vurderingsskemaet er udfyldt Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område

22 Vejledning til ansøgningsskema om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Områdefornyelsesprojektets titel oplyses. Vælg en entydig og dækkende titel, der relaterer sig til byområde, I søger om områdefornyelse til. 2. Kommunes adresse Kommunens adresse angives. 3. Kontaktperson i kommunen Det oplyses, hvem der vil være projektets kontaktperson/projektleder. Det vil sige den person, som ministeriet kan henvende sig til med spørgsmål om projektet. Kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse bedes oplyst. Ved ansøgning erklærer I jer indforstået med, at kommunenavn, titel, projektbeskrivelse og udgiftsramme samt kontaktpersons navn og telefonnummer offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. 4. Ansøgt udgiftsramme Angiv hvilket beløb ekskl. moms, der ansøges om tilskud til/reservation af støtte til. Det bemærkes, at den statslige udgiftsramme/støtte til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. ekskl. moms. Dvs. at et projekt der støttes med 10 mio. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning (det enkelte områdefornyelsesprojekt) vil variere og kan være mindre end det ansøgte beløb. I forhold til områdetypen Ældre nedslidte byområder i større byer er det i loven fastlagt, at denne områdetype tildeles forlods 30 mio. af udgiftsrammen på 80 mio. I forhold til områdetypen Ældre nedslidte byområder i større byer kan ministeriet give støtte/refusion til følgende udgifter: 1. Udgifter til programudarbejdelse. 2. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. 3. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. 4. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. 5. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning. 6. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt

23 boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. 7. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Det gælder endvidere, at ministeriet ikke yder refusion af udgifter til: 1. Aktiviteter der er igangsat inden tilsagnet. Det vil sige, at det er en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet er dog undtaget. 2. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der udelukkende har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. 3. Udgifter afholdt af private. Kommunens egen medfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lignende. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Under dette punkt beskrives byområdet, hvortil der søges om reservation af udgiftsramme. 1. Indsæt kort over byområdet eller vedhæft kortet som bilag til denne ansøgning. Angiv bilagsnummeret i ansøgningsskemaet og på kortet. 2. Byområdes geografiske afgrænsning beskrives kort. 3. Der gives en kort sammenfattende karakteristik af byområdet og dets udfordringen samt angivelse af antallet af beboere. For yderligere om karakteristik af ældre byområder i større byer se beskrivelse heraf på ministeriets hjemmeside under menupunktet "Områdefornyelse". 6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Under dette punkt beskrives de fysiske og erhvervsmæssige forhold ud fra følgende punkter: 1. Bebyggelsesstruktur og boligforhold 2. Friarealer 3. Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme 4. Trafikforhold, infrastruktur og byrum. 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Begrebet "foreningsliv" dækker over bl.a. handelsstandsforeninger, frivillige foreninger, sports- og kulturforeninger, pendlerforeninger m.v. 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Under dette punkt beskrives potentialer i det valgte byområde ud fra følgende punkter: 1. Det valgte byområdes beliggenhed 2. Det valgte byområdes økonomiske udvikling 3. Det valgte byområdes udbud af privat og offentlig service. 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen

24 Beskriv de resultater og virkninger, som I forventer, der vil kunne nås ved gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt i det valgte byområde. En relevant overordnet målsætning for de ældre byområder i større byer kunne være at udvikle området med henblik på at bevare de eksisterende kvaliteter samtidigt med, at området forbedres og udvikles, så det kan tilfredsstille borgernes behov, så de ikke søger væk fra området. Relevante konkret målsætninger for indsatsen kan være, at: 1. forbedre faciliteter og fysiske forhold i området 2. mindske de sociale problemer i området 3. udnytte og udvikle erhvervsmuligheder og byfunktioner i området 4. forbedre udbuddet af boliger og forbedre boligernes stand 5. fremme lokal netværksdannelse. 10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Det er en forudsætning for støtte, at I inddrager de parter, som berøres af områdefornyelsen. Ved parterne forstås borgere og andre relevante aktører og interessenter i området, som f.eks. det lokale erhvervsliv, beboerne, grundejerne, foreninger, skoler, daginstitutioner m.v. Der er ikke særlige krav om, hvem der skal inddrages og hvordan. Det vil afhænge af områdets karakter og aktører samt kommunens eksisterende praksis. 11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Under dette punkt beskrives, hvordan den I påtænker at organisere områdefornyelsesprojektet. Den angives hvilke forvaltninger, som vil blive inddraget i områdefornyelsen, og hvilken rolle de vil få. Endvidere beskrives hvilken forvaltning, der forventes at få hovedansvaret for områdefornyelsen, og hvordan det politiske niveau og andre relevante parter vil blive inddraget undervejs. Eventuelt organisationsdiagram kan indsættes eller vedhæftes om bilag. I så fald oplys venligst under punktet hvilket bilagsnummer organisationsdiagrammet har. 12. Beskrivelse af de initiativer kommunen påtænker i byområdet Under dette punkt beskrives de initiativer, som I på nuværende tidspunkt forventer at kunne igangsætte for at løse de problemer og udfordringer, som tidligere er beskrevet i ansøgningen. Beskrivelsen af initiativerne bør ligeledes tage udgangspunkt i de mål og visioner, som kommunen har skrevet for områdefornyelsen (jf. punkt 9). Det bemærkes, at den endelige fastlæggelse af indsatsen og initiativerne skal ske i et samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Områderne kan have meget forskellige forudsætninger. Der er i de fleste tilfælde brug for en kombination af fysiske og sociale indsatser. Tiltagene kan bl.a. være: 1. Forbedring af uderum (pladser og grønne arealer). Indretning og forskønnelse af torve, pladser og gader med tilføjelse af nyt byinventar og skiltning. En offentlig indsats på dette område kan føre til følgeinvesteringer, idet mange butiksejere selv går i gang med at renovere facader m.v. for at bidrage til de fælles ambitioner om et mere attraktivt butiksmiljø. 2. Trafiksanering (trafikregulering, støjdæmpning, forbedring af de bløde trafikanters forhold m.v.). 3. Forbedring af parkeringsforhold. Dette kan støtte den lokale detailhandel og mindske belastningen af gaderum. 4. Etablering af kultur- og aktivitetshuse. Indretning af forskellige former for beboerlokaler: Foreningslokaler, mødelokaler, cafeer, væresteder for særlige grupper, ungdomsklubber, hobbyrum og sportsfaciliteter m.v. (Der kan ikke via områdefornyelsen opnås støtte til etablering af lokaler, der ikke har adgang for alle).

25 5. Opholdsarealer for børn og unge. Forbedring af muligheder for forskellige udendørs aktiviteter, som ophold, leg og sport. Der kan desuden være behov for fysiske ændringer i området, som virker kriminalitetsforebyggende. 6. Sociale foranstaltninger. Indsatser målrettet grupper, som skaber synlige sociale problemer i området. Der kan være tale om misbrugere, psykisk syge, unge med kriminalitetsproblemer og andre med særlige sociale problemer. Der kan desuden være særlige problemer med integration af forskellige grupper af etniske minoriteter. 7. Bolig- og friarealforbedringer med støtte gennem en beslutning om bygningsfornyelse m.v. Forbedring og forskønnelse af boligejendomme og friarealer gennemføres i samarbejde med private ejendomsejere om. Sammenlægning af lejligheder, hvis der er for mange små lejligheder i området. 8. Der gives ikke støtte til forbedring af privat service, men især serviceerhverv kan medvirke til at styrke byområdet og fremme investeringer i området. Det kan eksempelvis styrkes gennem udbud af tomme lokaler til erhvervsbrug. Kommunen kan endvidere lokalisere en større del af deres service lokalt i området for at understøtte udviklingen. Herudover beskrives, om der allerede eksisterer andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om. 13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen spiller en vigtig rolle i områdefornyelsen, og der lægges vægt på, at I arbejder aktivt for at fremme private investeringer i det udvalgte byområde. Beskriv, hvordan I på nuværende tidspunkt vurderer, at mulighederne er for at inddrage private midler og ressourcer, og hvordan I konkret påtænker at inddrage disse midler. 14. Overordnet forventet budget De overordnede budgetposter for projektet oplistes med udgangspunkt i de initiativer, som I har beskrevet under punkt 12. Et eksempel herpå kan være: UDGIFTER Kommunens andel Ministeriets andel Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger Anden finansiering

26 I ALT Finansiering af områdefornyelsesprojektet På baggrund af det overordnede budget under punkt 14 oplyses den ansøgte udgiftsramme fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt kommunens egenfinansiering. I forhold til "ansøgt udgiftsramme" bemærkes det, at dette beløb skal svare til det ansøgte beløb under punkt 4. I bedes endvidere beskrive, om I påtænker at søge andre finansieringskilder til områdefornyelsen (og i så fald hvilke), og om kommunen har planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser ud over områdefornyelsen i byområdet. BOSSINF Kommunerne skal samtidig med indsendelse af ansøgningen om reservation til områdefornyelse indberette ansøgningen i ministeriets administrative it-system kaldet BOSSINF-område. Via BOSSINF-område håndteres både reservation, tilsagn om støtte og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udbetalinger af refusion.