Landsskatteretskendelse vedr. momsfritagelse for publikation - kreds af læsere bredt emneområde

Transkript

1 KEN nr af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. Landsskatteretten, j. nr Senere ændringer til afgørelsen Ingen Landsskatteretskendelse vedr. momsfritagelse for publikation - kreds af læsere bredt emneområde Resumé En publikation, der bl.a. indeholdt stof vedrørende IT-branchen, ansås for en avis, der var momsfritaget efter momslovens 34, stk. 1, nr. 14. Klagen skyldes, at regionen ikke har anset publikationen X for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens 34, stk. 1, nr. 14, idet den ikke er anset for at henvende sig til en videre kreds af læsere og at behandle et bredt emneområde. Regionens afgørelse ændres. Landsskatterettens afgørelse X udgives af A A/S. Sagens oplysninger Publikationen udkom ugentligt, i eksemplarer, hvoraf ca blev købt af B til deres medlemmer. Publikationen var trykt på almindeligt avispapir i tabloidformat og indeholdt mellem sider, samt en sektion om IT-branchen. En gang om måneden udkom en sektion 3, der vedrørte praktisk brug af professionel teknologi. Fire gange om året udkom tillæg, der henvendte sig til henholdsvis IT-direktører og andre IT-ansvarlige og digitale ledere i det offentlige. En gang om året udkom et tillæg, der målte og vejede branchens 300 største og dygtigste samt et årsnummer. Tillæggene fulgte med publikationen. Journalisterne var ikke specielle IT-eksperter, men kom fra andre aviser. ToldSkat traf den 1. marts 1999 afgørelse om, at X var fritaget for moms efter momslovens 34, stk. 1, nr. 14. Regionen blev ved skrivelse af 3. marts 2005 af Told- og Skattestyrelsen anmodet om at genoptage sagen. Ved brev af 31. marts 2005 meddelte regionen A A/S om genoptagelsen og anmodede i den forbindelse A A/S om fremsendelse af 3 fortløbende numre af X til brug for sagsbehandlingen. Under sagens behandling ved regionen har A A/S den 22. juni 2005 fremsendt en redegørelse, hvoraf der under de enkelte punkter bl.a. fremgår følgende:» Ad punkt 1: Aktuelt nyhedsstof Vi har i udgaverne fra i år (vedlagt) talt op, hvor mange sider i de enkelte aviser, der rummer aktuelt nyhedsstof (både de nyheder, som er aktuelle i kraft af, at X selv har opdyrket dem, og nyhedshistorier, der kommenterer og uddyber emner, som har været aktuelle i den uge, der er gået siden seneste udgivelse), og hvor mange sider, der er (andet) baggrundsstof. 1

2 Da hele avisen således er baseret på aktuelt stof, og da 77 procent af avisen er aktuelt stof i den forstand, at artiklerne behandler emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse, mener vi, at det er åbenlyst, at X» primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof«. Ad punkt 2: Videre (almen) kreds af læsere Om befolkningen generelt kan man sige, at der i vide kredse er interesse for X s emneområde, informationsteknologi. Af Danmarks Statestiks fremgår det således, at 92 procent af danske familier i dag har mobiltelefon, 84 procent har en pc, og 73 procent har adgang til internettet. Vi vedlægger også en række oversigter over tal fra Index Danmark/Gallup. Af oversigten over befolkningens interesser fremgår det, at 57 procent interesserer sig for edb, internet eller ny teknologi, som X s emneområde omfatter, mens det til en sammenligning kun er 53 procent, der interesserer sig for erhvervsforhold, hvilket er fokus for en række aviser, som er momsfritaget. Af de andre oversigter fra Index Danmark/Gallup fremgår det, at X s læsere i meget høj grad afspejler resten af befolkningens sammensætning hvad angår interesser, politisk overbevisning, uddannelsesniveau, uddannelsessted, geografi, stillingsbetegnelse, branche og primært arbejdsområde. En af de største afvigelser ser man under primært arbejdsområde, hvor der naturligt nok er en markant større andel af X s læsere end i befolkningen generelt, der arbejder med it. Alligevel er det værd at notere sig, at kun godt 20 procent af X s læsere har it som deres primære arbejdsområde. X er altså i udpræget grad ikke et fagblad. I den danske mediebranche er markedsstandarden, at læsertal opgøres uvildigt af Index Danmark/Gallup, og de seneste læsertal heraf kan ses i vedlagte udskrift. Heraf fremgår det, at X i andet halvår af 2004 havde læsere. Det er flere end andre bestemte momsfritagne blade. At X henvender sig til en almen kreds af læsere, ses ligeledes af, at avisens journalistik bliver fulgt nøje og citeret flittigt af vores kreds af kolleger på dagblade og nyhedstjenester. Ad punkt 3: Bredt emneområde X i Danmark skiller sig ud fra de tilsvarende titler i mange større lande ved, at vi ikke kan nøjes med at henvende os til it-branchen eller en snæver skare af teknologiinteresserede. På det danske marked er der ganske enkelt ikke læsere nok til en ugentlig avis med et så snævert emneområde. Det er derfor vores udtalte strategi at skrive om alle de sammenhænge, hvor informationsteknologi har indflydelse på vores samfund. Det er selvsagt en ekstremt bred definition i en tid, hvor computere og mobiltelefoner findes overalt, og hvor det er svært at forestille sig forhold i vores liv, som ikke på en eller anden måde berøres af it. Alle medier har et udgangspunkt, hvorfra de betragter og skriver om verden omkring sig. Nogle gør det med afsæt i tro og tanke, andre har et politisk udgangspunkt eller et erhvervsøkonomisk. X betragter den samme verden, men med et udgangspunkt i informationsteknologien. Fordi informationsteknologi gennemsyrer alt omkring os, er informationsteknologi faktisk bredere end eksempelvis en ren erhvervsøkonomisk synsvinkel eller en etisk/religiøs. Vores brede emneområde illustrerer, at avisen ikke kun henvender sig til kyndige specialister eller en begrænset kreds af fagpersoner. Avisen skriver til tænkende borgere, der bruger it i deres privatliv eller på deres arbejde, og som har en holdning til, hvordan den ændrer og påvirker deres forretning eller job, det 2

3 samfund, de er en del af, og det privatliv, som skal fungere på stadigt mere krævende og komplicerede vilkår. Ad punkt 4: Avislignende i teknisk og typografisk henseende X ikke bare ligner, men ér en avis i både teknisk og typografisk henseende. Avisen trykkes hos C på samme papir og med samme maskineri som andre bestemte aviser. X layoutes af journalister efter samme principper som andre aviser i samme format. Ad punkt 5: Løssalg eller kun til abonnenter X sælges både i løssalg og i abonnement. X kan købes i bestemte større kiosker landet over (oversigt vedlagt), og abonnementsdatabasen består i øjeblikket af godt personer og virksomheder (se det samlede oplag under punkt 6). Ad punkt 6: Oplagets størrelse X har et distribueret oplag på ifølge seneste opgørelse fra Dansk Oplagskontrol, 2. halvår Ad punkt 7: Godkendelse til at uddanne journalister Journalistiske arbejdspladser kan godkendes som praktiksteder for danske journaliststuderende i 6, 12 eller 18 måneder. Som det fremgår af vedlagte brev fra en praktikvejleder ved Danmark Journalisthøjskole, er X godkendt til den maksimale praktiktid, 18 måneder. Det fremgår også, at en sådan godkendelse kun tildeles praktiksteder af en vis størrelse, med flere medieplatforme, og med en bredde i genrer og stofområder. «Told- og Skattestyrelsen afgav 15. august 2005 udtalelse i sagen inden regionen traf endelig afgørelse. Styrelsen udtalte bl.a.:»en gennemlæsning af bladet viser da også, at bladets ledere, debatindlæg, artikler m.m. uanset kategorisering vedrører eller omhandler emner om informationsteknologi. Tilsvarende gør sig gældende for bladets øvrige indhold i form af stillingsannoncer, produktannoncer, navnenyt m.m. På denne baggrund lægges det til grund, at X må anses for primært at henvende sig til en skare af læsere med særlig interesse for dette emneområde og ikke for en videre (almen) kreds af læsere. Allerede af denne årsag finder styrelsen ikke, at X opfylder kriteriet om at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere og at behandle et bredt emneområde. Det forhold, at X s artikler citeres og anvendes i andre medier ændrer ikke på dette forhold, idet det må anses for at være et naturligt led i disse andre mediers nyhedsdækning«. Ved en gennemgang af X nr. 1 og 2 fra henholdsvis den 6. januar 2006 og den 13. januar 2006 er det konstateret, at publikationen er opbygget på følgende måde: Forside med overskrifter og referencer til artikler i publikationen. Leder på side 2. Aktuelt (typisk side 4-7). Forretning (typisk side 8-11). Perspektiv (typisk side 12-15). Tema (typisk side 16-18). Samfund (typisk side 19). Teknologi (typisk side 20-21). Fri (typisk side 22-23). 3

4 Karriere, herunder bl.a. navnenyt og stillingsannoncer vedrørende it-branchen (typisk side 24-30). 2. sektion indeholder 8 sider om it-branchen. Publikationen indeholder endvidere reklamer for primært it-selskaber, teleselskaber og computerfirmaer. Under sagens behandling ved Landsskatteretten er det oplyst, at X 27. juni 2006 har fået tilsagn om distributionstilskud i 2006 i henhold til bekendtgørelse nr. 530 af 7. juni 2006 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer. Videre er det oplyst, at publikationen er ændret i sommeren 2006 layoutmæssigt således, at der er kommet nye faste emner som erhverv, finans og innovation. Den tidligere faste 2. sektion er udgået, hvorimod de øvrige særtillæg forsat udgives. ToldSkats afgørelse X kan ikke anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens 34, stk. 1, nr. 14, idet den ikke henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere og ikke behandler et bredt emneområde. Told- og Skattestyrelsen har i SKM TSS indskærpet praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens 34, stk. 1, nr. 14, da ophævelsen af bladtilskuddet til uge- og månedsblade har øget fokus på Toldskats praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til bestemmelsen. Dette skyldes, at blade, der er momsfritaget efter denne bestemmelse fortsat vil kunne få bladtilskud. X findes ikke at behandle et bredt emneområde, da udgangspunktet for artiklerne og andre indlæg i publikationen er IT-teknologi. Når man har som kriterium, for at bringe en artikel, at der skal være en IT-vinkel på historien, så vil det naturligvis begrænse publikationen i at bringe andre typer af nyheder. Klagerens påstand og argumenter Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at X anses for omfattet af momslovens 34, stk. 1, nr. 14. Til støtte herfor er anført, at X er et nyhedsmedie, idet alle artikler skal være aktuelle for at blive medtaget. Avisen satser primært på den type stof, der kommenterer eller uddyber emner, der er eller har været aktuelle siden sidste udgivelse. X henvender sig til en videre kreds af læsere, hvilket bl.a. ses af, at X s journalistik bliver fulgt nøje og citeret flittigt i diverse dagblade og nyhedstjenester, og at X s artikler ofte giver anledning til spørgsmål i Folketinget. Navnet»X«er ikke dækkende for publikationens indhold, men er historisk betinget. X er en avis i både teknisk og typografisk henseende. X trykkes hos C på samme papir som bestemte andre aviser. X sælges både i løssalg og til abonnenter, og redaktionen er godkendt til at uddanne journalister. X kan ikke sidestilles med hverken D, E og lignende, idet publikationen indeholder væsentlig mere nyhedsstof, publikationen sælges ikke kun til medlemmer af en bestemt forening, og publikationen informerer om et emneområde, der har en væsentlig større og bredere målgruppe. Der henvises i den forbindelse til analyse af 22. juni Videre er det anført, at Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM LSR understøtter, at publikationen bør momsfritages, idet Landsskatteretten lægger til grund for momsfritagelsen, at avisen potentielt har en stor og bred målgruppe, at artikler fra avisen bliver citeret i andre nyhedsmedier, samt at kriteriet om almen kreds af læsere også kan dække en specifik mål- og aldersgruppe. Afslutningsvis er det anført, at de objektive betingelser i 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 530 af 7. juni 2006 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer er udarbejdet i overensstemmelse med de momsmæssige kriterier, hvorfor tilsagnet om distributionstilskud understøtter, at kriterierne for en momsfritagelse er opfyldt. 4

5 Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse I henhold til momslovens 34, stk. 1, nr. 14, er levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt, fritaget for moms. Ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS , fandt landsretten, at begrebet»avis«i momslovens 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis. På grundlag af de foreliggende oplysninger om X samt efter gennemgang af de fremlagte eksemplarer af X finder Landsskatteretten, at X må anses for en avis efter momslovens 34, stk. 1, nr. 14. Retten finder således, at X henvender sig til en videre almen kreds af læsere og behandler et bredt emneområde. Det bemærkes endvidere, at X har et stort oplag. Den påklagede afgørelse ændres derfor. 5