State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Værdiledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Værdiledelse"

Transkript

1 State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Værdiledelse Byggeriets Evaluerings Center Udarbejdet for Arbejdsgruppe Værdiledelse Af Anders Kirk Christoffersen, NIRAS August 2003 ISBN:

2 INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet i august 2003 i en arbejdsgruppe om værdiledelse i byggeprocessen oprettet under temagruppen Byggeproces & Samarbejde som et led i det faglige arbejde, som Byggeriets Evaluerings Center iværksatte med udgangen af Der er i alt oprettet tre faglige arbejdsgrupper under temagruppen. De øvrige to er: - Arbejdsgruppen Partnering - Arbejdsgruppen Trimmet udførelse Disse har hver især udarbejdet lignende State-of-the-Art -rapporter. Rapporterne kan læses/downloades på I arbejdsgruppen har deltaget: - Afdelingsleder Anders Kirk Christoffersen, NIRAS A/S (formand). - Vicedirektør Jørgen Houengaard, NORDEA Ejendomme A/S. - Projektleder Jesper Kærn, KAB. - Indehaver Klaus Holm Jensen, KANT arkitekter A/S. - Regionschef Leif Martin Jensen, SKANSKA A/S. - Lektor Erik Bejder, AUC. - Sektionsleder, lektor Sten Bonke, DTU. - Lektor Kristian Kristiansen, DTU. - Direktør Sven Bertelsen, Strategisk Rådgivning ApS. - Regionschef Troels Brandt, J&B Entreprise. - Udviklingschef Flemming Nielsen, TEKNIQ (fra juni). Gruppen blev nedsat pr. den 1. januar 2003 og har pr. 17. september 2003 afholdt 6 møder. Rapporten er udarbejdet af Anders Kirk Christoffersen med input til de to af casene i rapporten fra Kristian Kristiansen (Limfjordskollegiet) og Klaus Holm Jensen (skoleudbygningen i Gentofte, SKUB). Desuden har Sven Bertelsen leveret baggrundsmateriale til værdidefinitionen og dele af procesbeskrivelsen. Baggrundsmaterialet kan findes i State-of-the-Art -rapporten arbejdsgruppe trimmet udførelse 1. Arbejdsgruppens kommissorium af 20. januar 2003 vedlægges som bilag. Af kommissoriet fremgår det, at det er målet for arbejdsgruppens arbejde at nå frem til operationelle anbefalinger vedrørende en definition og forbedring af byggeriets værdiskabelse samt måling af denne. Temagruppe 1 i PROJEKT HUS handlede om værdi. Temagruppen nåede dog ikke frem til operationelle tolkninger af værdibegrebet i relation til byggeprocessen, der umiddelbart har kunnet anvendes i dette arbejde. 1 Byggeriets Evaluerings Center, State-of-the-Art Rapport Trimmet udførelse, juni 2003, ISBN

3 Arbejdet i temagruppen har været koncentreret om: - At skabe forståelse for værdibegrebet i relation til byggeri. - At fremdrage eksempler på Best Practice. - At skabe fælles referencerammer for værdiopfattelsen. - At fremkomme med forslag til det videre arbejde hen imod udgangen af Målgruppen for rapporten er primært temagruppen Byggeproces, men også byggeriets aktører og andre interesserede. Gruppens synspunkter står for dens egen regning og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med holdningerne i andre dele af Byggeriets Evaluerings Centers netværk, endsige centret selv. Oktober,

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER TEORI OG TÆNKNING EKSEMPLER PÅ BEST PRACTICE LIMFJORDSKOLLEGIET VÆRDIBASERET LEDELSE Værdibaseret ledelse Ombygning og tilbygning Forsøget Forsøgets resultater SKOLEUDBYGNINGEN I GENTOFTE, SKUB Økonomi VÆRDILEDELSE I NIRAS-PROJEKTER I SAMARBEJDE MED EN RÆKKE SAMARBEJDSPARTNERE Projektbeskrivelser Udviklingsprojekterne Værdiledelse Det værdibaserede workshopforløb i konceptfasen Resultater ANDRE VÆRDIBASEREDE PROJEKTER I DANMARK VÆRDI INTERNATIONALT ET BUD PÅ EN OPTIMAL PROCES ANBEFALINGER TIL DET VIDERE ARBEJDE BILAG OPLÆG TIL ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE VÆRDILEDELSE

5 1. SAMMENFATNING Rapporten omhandler værdidelen af produktivitetsbegrebet, og indholdet er derfor centralt i bestræbelserne på at forbedre byggeriets produktivitet. Rapporten forsøger at afgrænse og definere værdibegrebet og byggeriets forskellige værdisæt. I den forbindelse skelnes imellem partneringbegrebet som den procesorienterede del af kundeværdibegrebet og værdibegrebet i en helhedskontekst. Rapporten giver desuden konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor værdibegrebet har været i fokus. I de udvalgte Best Practice eksempler har fokus ligget forskellige steder i værdikæden: - I den helt tidlige kravspecificering af værdien imellem kunde og bygherre. - I den projektorienterede værdiopfyldelse i konceptfasen, med efterfølgende værdistyring i projekt- og udførelsesfaserne. - I værdiadfærden i samarbejdet imellem såvel bygherre og leveranceteam som internt i leveranceteamet beskrevet indenfor rammerne af værdibaseret ledelse. - Ud fra Best Practice eksemplerne gives et bud på en optimal værdiproces for byggeriet. Rapporten afsluttes med anvisninger for det fortsatte arbejde i form af: - Udvikling af teoridannelsen. - Udarbejdelse af kogebøger med metodebeskrivelser for værdiledelse (kundeværdier) og værdibaseret ledelse (leveranceteamets interne værdier). - Formidling af resultaterne til branchen. - Gennemførelse af eksempelprojekter med det formål at sætte en ny standard i branchen. 5

6 2. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER I rapporten behandles primært - Kundeværdi i relation til produkt og proces. Også leverancekædens værdisæt er sat i fokus, som en af de væsentlige forudsætninger for at stimulere til en hensigtsmæssig værdibaseret adfærd internt i leveranceteamet. Der er således to overordnede værdisæt i spil: - Det eksterne værdisæt defineret ud fra kundens værdier til produkt og proces. Det er det eksterne værdisæt, der kravsætter byggeriet og som definerer slutværdien ud fra kundens tilfredshed med målopfyldelsen. - Det interne værdisæt i leveranceteamet defineret som den værdibaserede adfærd der skal få leverancekæden til at samarbejde med det fælles mål at skabe det bedste byggeri i en optimal proces. Det interne værdisæt beskrives inden for rammerne af og handler om værdibaseret ledelse. I den værdikontekst omhandler partnering: - Procesværdien (samarbejdsværdierne) i det eksterne værdisæt. Partnering er en samarbejdsform der skal stimulere kunden og leveranceteamet til at udvise en optimal adfærd i relation til at skabe den optimale eksterne værdi kundens værdi. vær opmærksom på, at partneringbegrebet ikke dækker produktværdien i det eksterne værdisæt. En god partnering proces giver ikke nødvendigvis garanti for et godt produkt, men partnering kan være et endog særdeles vigtigt element i at skabe de rette rammer for at skabe et værdifuldt produkt. Værdidefinitionen er søgt illustreret i figuren neden for. Figuren illustrerer forskellen på de to værdisæt, ligesom den illustrerer partneringbegrebets indpasning i værditænkningen. Endelig illustrerer figuren leverancekædens værdisæt, og de forskellige aktørers forskellige værdisæt, samt at det fælles interne værdisæt ikke varetages af nogen i den traditionelle byggeproces, og at det handler om værdibaseret ledelse. Flere værdisæt i byggeriet Eksterne værdier - kundens Interne værdier - levencekædens Aktør Aktør Aktør Aktør Aktør Aktør Produkt Proces (partnering) Proces (værdibaseret ledelse) 6

7 Kunden defineres som den endelige bestiller og aftager af byggeriet. Følges kontraktvejen igennem den professionelle leverancekæde af aktører fra rådgivere over hovedentreprenører, fagentreprenører, håndværkere, leverandører og producenter m.fl., vil man opdage, at der er mange kunder med forskellige interesser i en byggesag. Derfor denne præcisering i arbejdsgruppens verden er der kun én kunde og én kundeværdi. Det fører til en diskussion om hvorvidt bygherren er kunden. Det er naturligvis tilfældet i nogle byggesager, men ofte vil bygherren bygge for nogle eksterne kunder. Tænk blot på boligselskaberne der bygger for lejerne, styrelserne der bygger for forvaltningerne osv. osv. I de tilfælde, hvor bygherren bygger for andre kunder, bør det overvejes, om bygherren reelt ikke skal inkluderes som en del af leverancekæden. Følges denne tænkning, giver det mening, at den professionelle bygherre stiller krav til leverancekædens interne værdisæt altså til den interne procesværdi defineret i begrebsverdenen omkring værdibaseret ledelse. Værdi defineres i denne rapport primært ud fra kundens værdioplevelse, og arbejdet omhandler kun sekundært de værdier der ligger i de forskellige producerende leds samarbejder i de senere faser i byggesagen, hvor værdierne skal opfyldes. Dette er dog ikke 100 & korrekt, fordi en række af anvisningerne for samarbejdet om den indledende værdiformulering, efter arbejdsgruppens opfattelse, med fordel kan implementeres også i de senere faser og samarbejder med hjælp fra begrebsverdenen omkring værdibaseret ledelse. Opmærksomheden henledes på, at værdi og pris ikke er det samme i denne arbejdsgruppes opfattelse og terminologi. Værdi knyttes til produktet og processen. Prisen er blot et udtryk for hvor meget markedet er villigt til at betale for den pågældende værdi. Det handler altså primært om at skabe rammerne for en optimal værdiskabelse i byggeriets indledende faser, og så efterfølgende værdistyre op imod disse værdier, så det sikres os at kunden får den efterspurgte værdi. Kundens værdisæt deles op i produktværdi og procesværdi. Med produktværdi menes værdien af det fysiske bygværk, der kommer ud af byggeprocessen. Med procesværdi menes den værdi, der ligger i at gennemføre en god proces for procesoplevelsen i sig selv, men naturligvis også som underbygning og stimulering af en øget produktværdi. Procesværdierne kan således omfatte de bløde samarbejdsværdier og immaterielle værdier. Med denne opdeling sikres det, at alt hvad der skaber værdi kan passes ind i værdiopfattelsen, og er velkomment i relation til at få et mere værdifuldt byggeri. Til gengæld skal det undgås, at der udføres aktiviteter, som ikke stimulerer til øget værdi i enten produkt eller proces. 7

8 Værdiledelse handler således om, at skabe en forståelse for værdi og skabe optimale rammer for værdiskabelse via samarbejdet og via etableringen af en værdistruktur. Endelig handler det om at værdistyre op imod det værdigrundlag, man har formuleret for projektet. 8

9 3. TEORI OG TÆNKNING Som udgangspunkt er der to centrale egenskaber ved værdi, nemlig: - At værdi er subjektiv og relativ den er personlig. Egenskaber ved værdi kan være objektive, men opfattelsen/oplevelsen af værdiegenskaberne er subjektiv. - At værdi skifter over tid, og således har et tidsbestemt og dynamisk element i sig. To egenskaber, der gør det vanskeligt at definere værdi, for hvis værdiopfattelse er den rigtige? Og hvor længe gælder den? Alene kundebegrebet indeholder en række interessenter bygherren (med mindre bygherren hører til i leverancekæden), brugerne, investorerne m.fl. (hvad med naboerne for eksempel) med forskellige værdier og interesser, så allerede her støder man på problemet med at definere værdien. Og det bliver endnu mere kompliceret, når man kigger på værdisættene: - Mens man bygger. - Mens man bruger byggeriet. - Og når byggeriet bruges af andre i eftertiden. Man har altså allerede her som minimum tre interessegrupper (ejere, brugere og omverdenen) og tre tidsperspektiver (mens vi bygger, mens vi er brugere og når andre er brugere i eftertiden). Man kan argumentere for, at det ikke kan lade sig gøre at definere værdi overhovedet. Men det efterlader os med et problem. For værdi er helt centralt i definitionen af produktivitet. Værdi er nemlig outputtet af vores investerede ressourcer. Uden den, ingen produktivitet groft sagt. Altså må vi på en eller anden måde forholde os til begrebet, og finde operationelle veje til at formulere og skabe værdi i byggeriet. Hvordan skal vi kunne værdistyre, hvis vi ikke kan definere værdierne? Arkitekterne har siden Vitruvius defineret værdi som: - Skønhed. - Nytte. - Holdbarhed. Og senere suppleret med: - At byggeri skal være passende altså, at det skal forholde sig til sine omgivelser. Her er et bud på en værdistruktur for produktet. Men det efterlader stadig spørgsmålet om, hvem der bestemmer værdien (for værdioplevelsen må nødvendigvis afhænge af øjnene der ser), og hvordan man prioriterer værdier indbyrdes hvad er vigtigere/mere værdifuldt end andet? 9

10 Det fører os ind på diskussionen af, om vi kan skabe en fælles/kollektiv værdiramme og værdiopfattelse for et byggeri. Om den optimale projektværdi i virkeligheden bliver det bedste (læs mest værdifulde) kompromis i kundegruppen. Indtil videre, er der mange spørgsmål at besvare, og tilsyneladende meget lidt skrevet om værdibegrebet. I de efterfølgende afsnit gives eksempler på hvad arbejdsgruppen har kunnet finde som Best Practice i danske projekter, hvor der er arbejdet bevidst med værdibegrebet. Best Practice-eksemplerne er ikke nødvendigvis funderet i en teoretisk opfattelse af værdibegrebet. Alligevel, giver de efter arbejdsgruppens opfattelse operationelle bud på hvordan værditilgangen kan gribes an. Teorien må så underbygges efterfølgende. Inden Best Practice eksemplerne dog noget mere om rammerne for optimal værdiskabelse. Uanset hvad vi tænker om værdi i relation til et byggeprojekt, så kan man formentlig blive enige om, at rammerne for optimal værdiskabelse alt andet lige må blive bedre: - Jo flere interessenter der er med i værdiformuleringen for hvordan skal vi ellers kunne vide, hvilke værdier der er på spil i vores projekt? - Jo flere kompetencer der er repræsenteret alt andet lige må det være optimalt at alle kompetencer er repræsenterede så tidligt som muligt, fordi de på den måde kan tilføre mest værdi. - Jo bedre de kan kommunikere med hinanden indbyrdes. - Jo bedre og jo mere objektivt man kan guide kunden igennem byggeriets værdispektrum. Disse principper er grundlæggende for nogle af de efterfølgende refererede Best Practice eksempler. Der er endnu et problematisk begreb i forbindelse med værdifastsættelsen i relation til byggeriet, nemlig tilstedeværelsen af problemer uden en optimal løsning. Denne type problemer som byggeriet (og formentlig også andre produkter) er så rig på er på dansk defineret som drilske problemer. Karakteristisk for denne type problemer er: - At der ikke findes en optimal løsning på dem, og det indebærer, at det ene designforslag i princippet kan løse en given problemstilling ligeså godt som et andet. Eller med andre ord, at man kan blive ved med at bruge ressourcer på at løse dem uden at tilføre produktet og processen mere værdi. - At problemerne kan ændre sig over tid, i takt med at de belyses fra nye vinkler. - At denne type problemer løses mest værdifuldt ved at arbejde med mange alternative løsninger og ved at belyse deres kompleksitet så godt som muligt, samt ved at vente med at løse dem til sidste øjeblik, for der er de bedst belyst, og derfra vil de ændre sig mindst muligt i forhold til den se- 10

11 nere proces. Denne metode kaldes på engelsk Last Responsible Moment (LRM). I Sven Bertelsens teorinotat om den trimmede byggeproces, se State-of-the- Art -rapporten fra arbejdsgruppen om trimmet udførelse 2, kan man se mere om værdibegrebet og sammenhængen med byggeprocessen i øvrigt. 2 Byggeriets Evaluerings Center, State-of-the-Art Rapport Trimmet udførelse, juni 2003, ISBN

12 4. EKSEMPLER PÅ BEST PRACTICE Nedenfor gennemgås tre principielle bud på Best Practice eksempler fra den danske byggesektor: - Limfjordskollegiet i Aalborg. - Skoleudbygningen i Gentofte, SKUB. - Værdiledelsesprocessen i relation til en række projekter, hvor NIRAS har været involveret (William Demant Kollegiet, Byfornyelsessager under Projekt Værktøjskassen, HABITAT, Zoologisk Museum i Svendborg m.fl.). - Limfjordskollegiet har primært fokuseret på at opstille rammerne for værdibaseret adfærd såvel imellem kunden og leveranceteamet (partneringdelen) og internt i leveranceteamet (værdibaseret ledelse). Skoleudbygningen i Gentofte SKUB viser et eksempel på en tidlig værdibaseret tilgang til relationen imellem brugerne (Gentofte Kommunes kunder i skoleudbygningen) og kommunen, samt hvordan man søger at implementere værdierne videre i leveranceteamet undervejs i byggeprocessen. NIRAS projekterne som er gennemført i samarbejde med en lang række samarbejdspartnere har fokus på værdiledelse i forhold til kundeværdien formuleret i både produkt og proces (partneringdelen) i de indledende program- og forslagsfaser samt på værdistyring efter kundeværdierne i de efterfølgende projekt- og udførelsesfaser. 4.1 Limfjordskollegiet værdibaseret ledelse Værdibaseret ledelse Værdibaseret ledelse handler om at lede/styre gennem skabelse af fælles holdningsmæssige eller etiske værdier i organisationen. Det kan f.eks. være fælles ansvarlighed, aftaledisciplin, åbenhed, gensidig respekt m.m. Set i forhold hertil handler værdiledelse om at sikre, at fastlagte produktværdier faktisk bliver realiseret gennem produktionsprocessen eller her: byggeprocessen. Værdiledelse kan siges at være ledelse af værdier, mens værdibaseret ledelse er ledelse gennem værdier. Værdibaseret ledelse sigter mod at skabe det fællesskab i produktionen/byggeprocessen, som er en væsentlig forudsætning for at kunne skabe ønskede produktværdier. I de mere traditionelle ledelsesformer arbejdes der med at kontrollere adfærden gennem at uddelegere opgaver, føre kontrol og gennemføre sanktioner. I værdibaseret ledelse arbejdes der med at regulere adfærden ved at skabe enighed om værdier, som betoner den enkeltes ansvar overfor helheden. Herved skabes der mulighed for en højere grad af selvregulering af adfærd og bedre muligheder for, at den enkelte kan realisere sig selv gennem at arbejde i overensstemmelse med de fælles værdier. 12

13 5) Identitet 4) Værdier Ledelse gennem værdier: Value Based Management 3) Kvalifikationer 2) Adfærd 1) Omgivelserne Indplacering af værdibaseret ledelse Værdibaseret ledelse er et ledelsesværktøj, som kan supplere mere traditionelle ledelsesredskaber: Værdier Mål og rammer Adfærd Resultater Systemer og strukturer Værdibaseret ledelse, et samspil mellem systemer, strukturer og værdier. Figuren illustrerer, at adfærden i en organisation eller virksomhed en adfærd som fører til nogle resultater er påvirket af en række forhold. Aktørerne kommer med nogle mål, som kan være individuelle eller fælles for en gruppe. De kommer også med nogle rammer for deres adfærd, f.eks. tidsmæssige og økonomiske rammer. Dette er så at sige på mikroniveau. På meso- og makroniveau vil adfærden være styret af systemer og strukturer, som er i den pågældende organisation eller virksomhed (f.eks. kvalitets-, økonomi- og tidsstyringssystemer) og af systemer og strukturer, der ligger udenfor den pågældende virksomhed (f.eks. gældende lovgivning). Som supplement til disse forhold kommer værdierne ind som et styringsmiddel i form af fælles udviklede og fælles accepterede procesværdier, som virksomheden og medarbejderne er blevet enige om, skal gælde for alle i virksomheden Ombygning og tilbygning Limfjordskollegiet blev opført i I 1999 konstaterede kollegiets bestyrelse, at bygningerne var godt brugte og utidssvarende. Der var en stor udskiftning på omkring 50 % af beboerne årligt og en skæv sammensætning af beboerne med langt overvejende mandlige studerende. Kollegiet havde ry for at være et godt begyndersted på grund af mange fællesfaciliteter, men var ikke et kollegium, hvor boligforholdene havde en standard, så beboerne blev boende i mange år. 13

14 Kollegiet bestod af 6 blokke med 18 værelser i hver. Hvert værelse var på 12 m² plus 8 m² til et forrum og bad. I hver blok var der en fællesstue og et fælleskøkken. I kælderen til den ene blok var der fællessal, værksted samt billard og bordtennis. Bestyrelsen formulerede sit ønske ( Mission ) til Limfjordskollegiet i fremtiden: Kollegiet skal i de kommende mindst 30 år af boligsøgende studerende opfattes som en velrenommeret, attraktiv studiebolig i Ålborg og således være med til at dække de studerendes boligbehov på en meget tilfredsstillende måde. En behovsundersøgelse og en skitseringsproces med inddragelse af beboerrepræsentanter førte til en beslutning om, at boenhederne skulle gøres større, udstyres med eget køkken, gøres tidssvarende også teknologisk, fælles køkken og opholdstue i hver blok skulle bevares, og at der skulle bygges en ny blok for delvist at kompensere for de færre boenheder, som ombygningen ville resultere i. Efter ombygningen og tilbygningen blev der 7 blokke med 14 enheder i hver. Der er nu 2 typer af 1-værelseslejligheder på hver 35 m², 1 type 2- værelseslejligheder på 46 m², hvoraf 2 er indrettet handicapvenligt. Hver lejlighed har nu køkken, badeværelse og udgang til egen terrasse. Alle lejligheder har en hurtig internetforbindelse og kabel TV. I kælderen med fællesfaciliteter, i en af de gamle blokke, er der nu separate depotrum til alle beboere, og i den nye blok er der en kælder med fællessal, køkken og disponible rum til værksted og motionsredskaber. Den samlede entreprisesum var 30 mio. fordelt på 23 mio. til ombygningerne og 7 mio. til den blok. Byggeriet blev godkendt som forsøgsbyggeri, og der blev givet dispensation fra udbudscirkulæret og licitationsloven, således at parterne kunne vælges frit (underhåndstilbud). Bygherren valgte selv ingeniøren, hovedentreprenøren (efterfølgende totalrådgiver) og administratoren. Administrator foreslog arkitekten, som foreslog landskabsarkitekten. Hovedentreprenøren valgte fagentreprenørerne. Projektet blev organiseret som et partneringprojekt. Den kontraktmæssige organisation er vist nedenfor: Bygherre Firmanavn v. Person Administrator Firmanavn v. Person Hovedentreprenør Firmanavn v. Person Totalrådgivere Firmanavn v. Person Arkitekt Firmanavn v. Person Landskabsarkitekt Firmanavn v. Person Beton/murer Firmanavn v. Person VVS Firmanavn v. Person EL Firmanavn v. Person Kontraktorganisation for forsøgsprojektet Tømre/Snedker Firmanavn v. Person Maler Firmanavn v. Person 14

15 4.1.3 Forsøget Værdibaseret ledelse har vundet indpas i flere offentlige og private virksomheder, men på forsøget Limfjordskollegiet er det første gang værdibaseret ledelse afprøves systematisk i en bygge- og projektorganisation med flere juridiske parter. Forsøget blev gennemført i et samarbejde mellem AAU, hvor lektor Erik Bejder var aktiv bygherrerepræsentant i sin egenskab af bestyrelsesformand for kollegiet, og DTU, hvor lektor Sten Bonke evaluerede forsøgsprojektet. For at formulere de fælles værdier og sætte dem igennem i organisationen blev der brugt tre virkemidler: workshops, samarbejdsaftale og en såkaldt værdiweb. De tre første workshops blev afholdt parallelt med behovsafklarings- og skitseringsfasen - dvs. inden udarbejdelse af hovedprojekt og opstart på byggepladsen - og havde til formål at danne det fælles værdigrundlag. På den første af disse workshops tog man udgangspunkt i antiværdier i form af negative erfaringer, som deltagerne havde fra andre byggeprojekter, og herudfra formuleredes visioner for samarbejdet på Limfjordskollegiet. På den anden workshop diskuteredes positive erfaringer fra andre byggeprojekter. Endelig blev man på tredje workshop enige om det fælles værdigrundlag. Efterfølgende blev der afholdt workshops ca. hver anden måned, hvor det blev diskuteret, hvordan det gik med at efterleve de fælles værdier samt årsager til og løsninger på dårlig efterlevelse. Arbejdet på disse workshops tog udgangspunkt i indmeldingerne på værdiwebben (se senere). Man blev enige om følgende værdier: - Godt samarbejde - Ærlighed og åbenhed - Respekt og ligeværd - Det skal være sjovt - Fælles ansvar - Aftaledisciplin - Videndeling - Kommunikation De enkelte værdier blev beskrevet gennem en formulering af den ønskelige adfærd. Der blev lavet to beskrivelser af hver værdi. En detaljeret til brug for samarbejdsaftalen (se senere) og en light version til brug for håndværkerne. Ærlighed og åbenhed beskrevet i samarbejdsaftalen: At have tillid til at samarbejdets integritet sikres bedst muligt gennem åbenhed mellem alle involverede parter, således at eventuelle individuelle forhold anskueliggøres rettidigt og på sådan vis, at disse kan bearbejdes, og dermed kan åbenhed og ærlighed bidrage til en fleksibel og positiv tilgang til samarbejdet. 15

16 Ærlighed og åbenhed beskrevet i light-versionen: Hvis du har lavet en fejl, ser at andre har lavet en fejl eller at andre er ved at lave en, er det bedst at være ærlig og oplyse det til mester/kollega, så det kan rettes. De fælles værdier blev skrevet ind i samarbejdsaftalen sammen med andre elementer som partsmål, incitamentsaftale, nøglepersoner og deres rolle foruden beskrivelse af den styringsmæssige og kontraktmæssige organisering. Værdiwebben var en interaktiv webside, hvor samarbejdsparterne og medarbejderne på byggepladsen hver anden uge skulle melde ind, hvordan det efter deres opfattelse var gået med at efterleve værdierne i den forgangne 14-dages periode. Der var mulighed for at give karakter på en skala fra 1 til 5 til hver af de 8 værdier. Dels til, hvordan man havde oplevet, at værdierne blev efterlevet, dels til hvilken væsentlighed man tillagde den pågældende værdi. Endelig var der mulighed for at uddybe sin opfattelse med en kommentar. Oplysningerne på værdiwebben var hele tiden til rådighed for alle i en overskuelig form. Resultaterne blev som nævnt brugt som input til de opfølgende workshops, der blev afholdt ca. hver anden måned Forsøgets resultater Forsøget førte ikke frem til en fuldstændig dokumentation af dannelsen af en ny byggeprojekt kultur på Limfjordskollegiet. Det var dog heller ikke formålet. Formålet var at forsøge at arbejde med værdibaseret ledelse på et byggeprojekt, udvikle en metode til at arbejde med værdibaseret ledelse på et byggeprojekt, indhente erfaringer med metoden og med at indføre værdibaseret ledelse på et byggeprojekt, samt give et grundlag for at diskutere og afklare nogle af de grundlæggende problemer der findes, når byggeprojektkulturen skal udvikles til at fungere mere hensigtsmæssigt. Forsøgets betydning skal ses på baggrund af, at der er et stort og almindeligt anerkendt behov for at forandre kulturen på byggeprojekter i retning af forbedret samarbejde om fælles mål. Særligt for partneringprojekter vil dette være vigtigt, og værdibaseret ledelse er her et kendt middel til at udvikle sådanne ændringer i kultur og adfærd i virksomheder og organisationer. Limfjordskollegiet var ikke et nemt byggeprojekt, men alligevel lykkedes det at gennemføre det uden væsentlige konflikter. Budgettet blev overskredet, men overskridelserne kunne føres tilbage til ting, der var blevet glemt, ekstra beboerønsker og byggesjusk fra byggeriets opførelse. Og det færdige byggeri opfylder bygherrens og beboernes forventninger. Udfaldet af en byggesag er bestemt af et kompliceret samspil mellem mange forhold. Derfor er det vanskeligt at give et bevis på, at det netop var anvendelsen af værdibaseret ledelse, der førte til et alt overvejende vellykket udfald af projektet på Limfjordskollegiet. Forsøget gav gode indikationer på, at værdibaseret ledelse faktisk kan gøre en forskel herunder, at værktøjet i forhold til traditionelle styringsmidler har en styrke ved tidligt at kunne fange uhensigtsmæssige forhold. 16

17 Byggeriet var ikke nemt, fordi der var tale om en kombination af nybyggeri og renovering. 2/3 af beboerne boede på kollegiet under ombygningen. Og renoveringsprojekter er ofte vanskelige, fordi der nemt kan dukke uforudsete og fordyrende forhold op, hvilket der også gjorde i dette tilfælde. De økonomiske drøftelser blev ført konstruktivt og løst i en dialog. Der var flere eksempler på, at problemer, der kunne have vokset sig store, blev opdaget og løst. F.eks. opstod et problem med, at de rigtige tegninger ikke nåede ud på byggepladsen. Dette blev opdaget på grund af dårlige karakterer på værdiwebben, og blev derefter løst. Et andet problem opstod ved, at uforudsete forhold under renoveringsarbejdet gav hovedentreprenøren problemer med at overholde tidsfristen, hvorfor han pressede tempoet. Igen gav tilbagemeldingerne på værdiwebben anledning til at problemet blev konstateret og løst: hovedentreprenøren fik bevilget en udsættelse med færdiggørelsen af den pågældende blok. Ligeledes viste brugen af værdiwebben, at værdierne faktisk satte sig igennem hos parterne i byggesagen. Godt nok kunne det have været ønskeligt, at websitet var blevet brugt i endnu større omfang (se senere), men der blev indtastet 58 % af de mulige indberetninger fra deltagerne. Ingen af deltagerne undlod helt at foretage indmeldinger. Ca. 10 % af de manglende tilbagemeldinger lå hos tre af deltagerne, som ikke var særlig flittige til at bruge værdiwebben, mens de øvrige ni faktisk parter brugte systemet, selvom det smuttede engang imellem. Kun én part brugte kun webben én gang. Til gengæld var det så med en skriftlig kommentar, hvilket kunne tyde på, at vedkommende gerne ville forholde sig aktivt til værdierne, når der virkelig føltes et behov for det. Dog var der kun 15 % af indberetningerne, der benyttede muligheden for skriftlige kommentarer. Og langt de fleste af kommentarerne kom fra bygherren. Men dét, at projektet alt i alt forløb godt og dét, at værdierne faktisk satte sig igennem, indikerer, at værdibaseret ledelse kan gøre en forskel i byggeprojekter. Der blev i forsøget udviklet en metode til at gennemføre værdibaseret ledelse i en projektorganisation. Som beskrevet ovenfor blev de fælles værdier udviklet gennem tre workshops med en særlig metodik, monitoreret gennem værdiwebben og opfølgende workshops samt formaliseret i samarbejdsaftalen. Metoden kan udvikles og forbedres, men giver sammen med erfaringerne fra forsøget et grundlag for at andre kan gå i gang. Erfaringerne fra forsøget peger på nogle konkrete forhold, hvor en indsats må formodes at få en væsentlig effekt. For det første bør der gøres mere for at synliggøre værdierne, så de ikke bliver glemt igen og nytilkommende bliver opmærksom på, hvor stor betydning de 17

18 faktisk tillægges. Det kunne gøres enkelt, f.eks. ved opsætning af plancher eller udlevering af et lille plastickort med værdigrundlaget til alle, der deltager i projektet og kommer på pladsen. For det andet bør der gøres noget for at sikre, at alle bruger værdiwebben hele tiden og gerne grundigt ved også at give skriftlige kommentarer. En mulighed kunne være en konkurrence på webben, f.eks. et online skrabelod. For det tredje vil det være vigtigt at inddrage håndværkerne på pladsen tidligere og mere effektivt. Det er naturligvis vanskeligt, fordi håndværkerne først for alvor kommer ind i udførelsesfasen, og der ofte sker udskiftning i den gruppe af håndværkerne, der faktisk udfører arbejdet. Men man kunne forestille sig et særligt værdi-forløb i kort form for håndværkerne sammen med en aftale med fagentreprenørerne om, at man ville holde de samme folk på pladsen. Endelig har forsøget på Limfjordskollegiet givet mulighed for iagttagelser, der kan bidrage til en diskussion af mere grundlæggende spørgsmål i forbindelse med brug af værdibaseret ledelse i projektorganisationer. Dette vil blive behandlet i rapporten fra projektet. 4.2 Skoleudbygningen i Gentofte, SKUB SKUB projektet har som mål at udvikle Gentofte kommunes skoler til de bedste i landet. SKUB er opbygget som en netværksorganisation, der via Jens Guldbæk, som leder af SKUB, refererer direkte til borgmesteren. På denne måde har man i SKUB arbejdet ihærdigt på at ændre den traditionelle måde som kommunalforvaltningerne udvikler og udbyder, deres opgaver på skoleområdet på. KANT har som rådgivere deltaget i flere af SKUB s udbudsrunder. De har bevæget sig fra mere traditionelle udbudsformer med EU-udbud af totalrådgiverydelsen og udbud på entreprenørydelsen til udbud i team-entreprise, hvor vægten lægges på partnering. Denne ændring er primært baseret på, at SKUB - for at nå deres pædagogiske og økonomiske mål - mener, at en meget mere procesorienteret og værdibaseret projektering og byggeproces er nødvendig for at optimere skoleudviklingsopgaven. SKUB har sat sig som mål at skabe det bedste skolesystem i landet. Citater fra Mål, værdier og rammer Det vil vi: Formålet med SKUB projektet er at skabe et fremsynet skolevæsen, der har børnene i centrum, så de lærer mere. Det gør vi: Derfor ud-, om- og nybygger SKUB i alle kommunens 11 skoledistrikter. Og sammen med forældre, børn, medarbejdere og ledelserne i distrikterne udvikler vi pædagogikken og organiseringen af undervisningen. 18

19 Fordi: Vi tror på, at når vi inddrager dem, der bruger skolerne, skaber vi sammen de bedste resultater, som alle kan slutte op om og engagere sig i. SKUB arbejder på at opbygge en netværksbaseret samarbejdsform, som bryder med tidligere tiders hierarkiske kontrol og regelstyrede projekteringsmetodikker. Man har med arbejdsformerne forsøgt at nedbryde de hierarkiske kommandoveje i offentligt forvaltningsvæsen, ved at SKUB projektet er en selvstændig organisation kun med officiel reference til borgmesteren. Bevillinger m.v. skal dog stadig behandles i udvalg og byråd som sædvanlig: I SKUB arbejder personale fra forvaltningen side om side med konsulenter fra Carl Bro og andre firmaer. Designprocessen skal foregå i tæt samarbejde med brugerne, dvs. skolens ledelse, SKUB, lærere og elever samt forældrene. Man vil prøve at arbejde for, at håndværkerne og virksomhederne, der involveres i byggeprocessen arbejder integreret og ikke underlægges traditionel fagdeling. Det nytter ikke, at alle byggeprocesser underlægges suboptimering og juridiske trakasserier. De traditionelle udbudsbetingelser som gør, at enhver hytter sit eget skind, er jo ansvarsforflygtigelse. Derfor arbejdes med teamentreprise hvor arkitekt, ingeniør og entreprenør arbejder tæt sammen og byder i fællesskab på ombygningen. Elementer i SKUB s proces: - Med udgangspunkt i ombygning af Dyssegårdsskolen kan man lave statusrapport på SKUB s arbejdsmetode. Dette projekt er udbudt i EU-udbud ikke på pris, men ved udbud i team-entreprise, hvor arkitekter, ingeniører og entreprenører stiller op samlet. Formelt er en ABT 93 kontraktgrundlag for partneringaftalen. - Licitation er afgjort på de visioner og værdier, man vil tilføre projektet og den arbejdsmetode, man ville gennemføre projektet under. I mindre grad på prisen på ydelserne. - Efter licitationen er aftalen indgået, og der er tegnet en fælles forsikring for hele teamets engagement (ansvarsforsikring). Alle ydelser både projekteringsydelser og andre ydelser udføres i regning og inkluderer også de udgifter, som bruges til videreuddannelser, kurser og debatter mellem de involverede parter. Her er det navnlig lærergruppen, der inddrages i en værdibaseret programmering af skoleudviklingsopgaven. - Udgangspunktet har været at SKUB, lærere, elever og forældre samlet har debatteret hvilke værdier, der er afgørende for projektet og langsomt er partneringteamet entreprenør, arkitekt og ingeniør tilknyttet denne udviklingsproces for at indleve sig i de mål, man vil stille for den konkrete udviklingsopgave. - Skoleledelse og SFO-ledelse blev bedt om at tage stilling til hvilke team, der skulle vælges ud. 19

20 Partnering og den rette SKUB ånd er fra starten blevet forankret på flere måder. Tidligt i forløbet - Teambuilding for entrepriseteam, projektmedarbejdere og skoleledelse på Lauritsminde i Bisserup. Senere i forløbet workshop på Vilvorde Kursuscenter på chefniveau med deltagelse af teamet, SKUB, skolen og direktører. - Informationsmøde/workshop med håndværkere med oplæg om partnering ved Jens Guldbæk, beretning om skolens historie ved inspektør Kjeld Vederkop, beskrivelse af projektets idé og udformning ved Charlotte Nielsen (KANT) og Kjeld Vederkop samt oplæg om selvværd og respekt ved Carl Koch Jensen, afbrudt af fællesspisning. En dag, som håndværkerne sagde om: En rigtig, rigtig dejlig dag, det er sådan noget vi har ønsket os i mange år. 20

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle UDFORDRINGEN Hvordan får vi gjort en uhåndgribelig idé eller et behov hos en kunde til noget meget håndgribeligt, der på alle måder tilfredsstiller og gerne overgår de behov og forventninger kunden har?

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS Medlemsmøde LCDK og DFM Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS I:\sag\25\302.20\lci\ 1 Hvad handler det hele om? Mennesket max Værdi Produktivitet

Læs mere

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Værdibaseret workshopprojektering

Værdibaseret workshopprojektering Værdibaseret workshopprojektering Lean Construction DK Lisbet Wolters Workshopbaserede byggeprocesser siden 2001. Workshopprojektering på boligprojekter, skoler, erhvervsdomiciler Workshops hvad er det?

Læs mere

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger:

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger: Notat Århus Kommune MULTIMEDIEHUS BYRÅDSINDSTILLING 2006 Procesbeskrivelse inkl. tids- og aktivitetsplan 15. august 2006 1. Ønsker til processen Århus Kommune har en række ønsker i forhold til den proces,

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Nye samarbejdsformer partnering

Nye samarbejdsformer partnering Nye samarbejdsformer partnering Af Knud Erik Busk, projektchef i DR og formand for Bygherreforeningen i Danmark Artikler fra HFB 30 2003 Baggrund Partnering har været anvendt i USA gennem de seneste 20

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Udviklingsprojekt for Erhvervs- og Boligstyrelsen Partneringaftale med Albertslund Kommune Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Juni 2003 Partneringaftale med Albertslund

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Rådgiver faktablad (Side 1/2)

Rådgiver faktablad (Side 1/2) Rådgiver faktablad (Side 1/2) For rådgiveropgaven: Lægehus i Hinnerup (1352-003) Virksomhed: Tri-Consult A/S CVR: 14977139 Evalueringsstatus: [ ] 1. evaluering [X] 2. evaluering [ ] Endeligt faktablad

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Ebbe Lind Kristensen Kundechef & Projektleder Evaluering af de kreative fag Ingeniører og Arkitekter! 11. september 2006 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere Baggrund

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Bedre byggeprojekter fra A til Z

Bedre byggeprojekter fra A til Z Bedre byggeprojekter fra A til Z Gymnasier, skoler og institutioner zethner byggerådgivning APS FÅ HJÆLP TIL STYRING AF DIT BYGGEPROJEKT Zethner Byggerådgivning har gjort det til sit speciale at hjælpe

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Bygherre & koordinator Krav og samarbejde

Bygherre & koordinator Krav og samarbejde Bygherre & koordinator Krav og samarbejde Anne Sofia Lønvig, SLKE Interessegruppen for koordinatorer den 10. juni 2015 Program 13.00 13.10 13.20 13.30 14.15 14.30 15.15 15.45 Velkomst og navnerunde Intro

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Fra viden til forandring i AlmenNet

Fra viden til forandring i AlmenNet Fra viden til forandring i AlmenNet Bilag 1. Projektbeskrivelse Juni 2009 Videnformidling af AlmenNets resultater I 2007 stiftede en kreds af boligselskaber AlmenNet med det formål at udvikle modeller

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Bilag 2: Baggrund for evalueringen

Bilag 2: Baggrund for evalueringen af workshopprojektering på projektet Kollektivcentret i Tjørring. Formålet med dette notat er at redegøre for succeskriterier samt workshopforløbet. Notatet bør indgå i analysen af resultaterne fra evalueringen.

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Hans Peter Svendler Direktør Lean Construction DK årsmøde 2014 Bygherren skal mere på banen! 3 faser i mit indlæg: En case: Den Blå Planet - og

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

BNKI. BNKI Rapport. Efterår. Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks. Aalborg Lufthavn. 2 evaluering(er) for TK Byg & Gulv ApS til dato 2013

BNKI. BNKI Rapport. Efterår. Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks. Aalborg Lufthavn. 2 evaluering(er) for TK Byg & Gulv ApS til dato 2013 BNKI Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks Aalborg Lufthavn Efterår 2 evaluering(er) for TK Byg & Gulv ApS til dato 2013 Udarbejdet af Bülow Management A/S Rasmus Steen, Analysechef Bülow Management Passion

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk

Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk Udfordringen, prøvelejlighederne i Ryesgade Fra teori til koncepter til projekter til videre salg. Det mener jeg er den største udfordring i projektet. Der

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere