Konservative har mistet kernevælgerne

Transkript

1 POLITIK Konservative har mistet kernevælgerne Selvstændige og højere funktionærer stemmer ikke længere konservativt - Ny formand kommet godt fra start - Stort potentiale i ledelses-duo - Skal identificere de felter, hvor afstanden til Venstre skal markeres - Men endnu er partiets opbakning ikke på niveau med valgresultatet - De vælgermæssige konsekvenser helt anderledes end under den konservative krise i 7'erne Midt i glæden over stadig at være i live må Det Konservative Folkeparti se i øjnene, at partiet er havnet i et vælgermæssigt vakuum. Partiet har mistet stort set alle sine traditionelle støtter. Både selvstændige og højere funktionærer har i dag forladt partiet - i høj grad til fordel for Venstre. Erhvervslivet er simpelthen gået sin vej. Det giver de Konservative, der holder landsråd i Odense den kommende weekend, en mere usikker identitet. Analyser, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget på baggrund af tal fra ACNielsen AIM, viser, at partiets nuværende vælgere er hentet fra nær og fjern. Derfor kan det være svært for den nye konservative ledelse at finde de temaer, der kan binde en så uhomogen flok sammen. De Konservative er ikke længere et parti med kerne i de mest velstillede samfundsgrupper, men er ved at være et såkaldt catch-all-parti, der har støtter i de fleste befolkningsgrupper. I den forstand kan problematikken sammenlignes med det skisma, Socialdemokratiet kæmper med. Også her er en ikke uvæsentlig del af kernevælgerne på vej væk. Danske arbejdere stemmer i dag på alle mulige partier, herunder ikke mindst Venstre og Dansk Folkeparti. Figur 1: De Konservative har genvundet noget af den tabte tilslutning siden sommeren. Men i de vejede målinger ligger tilslutningen endnu under det katastrofale valgresultat i Tilslutning ved folketingsvalg , pct. 25 Procent Meningsmålinger fra 1994 til i dag, pct. 25 Procent 2 FV FV Kilde: Danmarks Statistik og Mandag Morgens vejede opinionsindeks Magtdeling er lykkedes Alligevel kan de Konservative for første gang i mange år se frem til et landsråd. Hårdt presset af partiformand Poul Andreassen tog Folketingsgruppen sig sammen og enedes om at finde en løsning i form af en magtdeling. Alt tyder på, at øvelsen er lykkedes. Alternativet var heller ikke særlig attraktivt: For et år siden var de Konservatives omdømme i befolkningen så dårligt, at der seriøst blev talt om, at partiet kunne være på vej mod spærregrænsen og forglemmelse. Derfor kan alene det, at den nedadgående tendens er stoppet, ses som en mindre sejr. Meningsmålingerne kan endda spore en opadgående tendens - om end meget beskeden. Og den nye ledelse, Bendt Bendtsen og Lene Espersen, er en god cocktail. Bendt Bendtsen har foreløbig gjort skeptikerne til skamme. Han virker troværdig, afslappet - som en mand med begge ben på jorden. Han trænger godt igennem på tv, og så virker han som en ægte konservativ. I den sammenhæng skader det jo heller ikke, at han er politimand. Men spørgsmålet er, om han vil være i stand til at generobre de nålestribede, som de Konservative tidligere på Nr november

2 det nærmeste havde monopol på. Men der er også grund til at vente sig meget af Lene Espersen. Hun er hurtig, medievant og har altid haft let ved at sælge sine budskaber. Kombinationen af en nydelig, lidt ældre, nobel mand og en noget yngre, meget udadvendt kvinde rummer store potentialer. Spørg blot på de amerikanske TV-stationer. Men måske burde Lene Espersen arbejde lidt med at få opbygget et mere seriøst image. Det vil være muligt. Rent politisk er hun særdeles seriøs og grundigt inde i sagerne. Klarere markeringer i udlændingepolitikken Opgaven for den nye ledelse bliver at placere partiet i det store hul på højre fløj, som Venstre har efterladt. Hvis de Konservative kan få held med at markedsføre sig selv som et ægte borgerligt parti - i modsætning til rendemaskerne i Venstre - kan der ligge stemmer til partiet på den konto. Foreløbig har ledelsens signaler dog mest peget mod midten. Det gælder både i EU-politikken, hvor man har valgt at følge Nyrups linie i spørgsmålet om datoen for en ØMU-afstemning. Det gælder også med hensyn til lukkeloven og planloven, hvor man ligeledes har markeret sig med en midtersøgende og ikke-ideologisk kurs. Men kilder i folketingsgruppen siger, at man i indeværende folketingssamling vil se klare konservative markeringer i bl.a. retspolitikken, udlændingepolitikken, erhvervspolitikken, familiepolitikken og skattepolitikken. På det udlændingepolitiske område handler det dog ikke kun om stramninger - men nok så meget om at få sagt tingene klarere. Figur 2: Turbulensen i de Konservative har skabt store omrokeringer i vælgerkorpset. En femtedel af 98-vælgerne vil i dag stemme Venstre. Men der er også kommet nye vælgere til - især fra midterpartierne og den yderste højrefløj. Vælgervandringer til og fra Det Konservative Folkeparti siden valget 11. marts 1998, procent Venstrefløjen Soc.dem. Rad., CD + Kr.F. 3 pct. 8 pct. 5 pct. 1 pct. 3 pct. Venstre 2 pct. Det Konservative Folkeparti 1 pct. 6 pct. 21 pct. 4 pct. 2 pct. Fr.p + DF Sofa + ved ikke Nye vælgere Note: Vandringerne fra Konservative er angivet i pct. af partiets vælgere ved valget i 1998 (N=4). Vandringerne til Konservative er angivet i pct. af partiets aktuelle tilslutning i meningsmålingerne (N=292). Kilde: ACNielsen AIM, telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen i juni og august Masser af plads til højre Hvis de borgerlige vælgere på længere sigt skulle blive trætte af Venstres pragmatiske linie, kan det på ingen måde udelukkes, at de Konservative kan få en revival. Det er ikke nogen naturlov, at Venstre skal være storebror i den borgerlige familie. Men i øjeblikket sidder Venstre solidt på det, der tidligere var de Konservatives vælgermæssige fundament. Og de Konservative må naturligvis frygte, at der er tale om en mere permanent tilstand. Vælgerne har - paradoksalt nok - vurderet, at de Konservative under Hans Engells ledelse bevægede sig mod midten. Og under den mere venstredrejede Per Stig Møller rykkede partiet igen længere væk fra centrum - i vælgernes øjne. Denne tendens vil - via mellemstationen Pia Christmas-Møller - formentlig blive yderligere cementeret af den nye leder, Bendt Bendtsen. I kraft af Venstres iscenesættelse af sig selv som et midterorienteret liberalt folkeparti er der pludselig blevet masser af plads til højre for Venstre. En plads, som Bendt Bendtsen vil forsøge at udnytte. Potentialet til at gøre det er der i hvert fald. Ikke mindst på skatteområdet. Venstres retræte fra sin egen skattepolitik åbner en flanke for de Konservative, og 2 Nr november 1999

3 det kan rumme mulighed for, at nogle af kernevælgerne vender tilbage efter flirten med Venstre. Men øvelsen kompliceres som nævnt af, at de konservative vælgere i dag er særdeles vanskelige at sætte på en formel. Det gør dem svære at appellere til. Så svære, at et begreb som målrettet kommunikation slet ikke giver mening i denne sammenhæng. Medmindre man satser på at genopbygge den traditionelle profil som et seriøst parti, der først og fremmest vil bekæmpe overdreven skatteplyndring og forsvare erhvervslivets interesser, siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Den gode nyhed for partiet er, at det under hele den seneste borgerkrig fortsat har kunnet hente stemmer blandt de unge, der ellers plejer at være de første til at forlade partier i tilbagegang. De Konservative har heller ikke udelukkende tilbagegang. Der sker samtidig en vis tilstrømning fra andre partier. Men modsat andre tilbagegangspartier har de Konservative ikke leveret så mange stemmer til ved ikke-gruppen - og partiet har derfor ikke den store mobiliseringsreserve. Nr november

4 Figur 3: Selvstændige og højere funktionærer har historisk været de Konservatives sociale fundament. Men deres støtte er forsvundet i takt med partiets generelle nedtur. Venstre har næsten fuldstændig overtaget den politiske appel til disse grupper. Figur 4: Det konservative vælgerkorps ligner efterhånden et almindeligt tværsnit af befolkningen. Tilslutning i de forskellige stillingsgrupper Selvstændige* Lavere funktionærer Højere funktionærer Arbejdere Sommer 1999 Arbejdere Lavere funktionærer - herunder i privat sektor Højere funktionærer - herunder i privat sektor Selvstændige* Tilslutning til K gennem årene Venstres og Konservatives tilslutning idag Konservativt Folkeparti Venstre Note*: Fratrukket landbrug Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og ACNielsen AIM. Konservatives vælgere i forhold til gns. Andel kvinder Gennemsnitsalder Andel under 4 år Andel med studentereksamen Andel med lang videregående udd. Andel arbejdere Andel offentligt ansatte Konservative vælgere Gennemsnit af alle partier Note: Profilen beskriver partiets nuværende vælgere. Kilde: ACNielsen AIM, telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen i juni og august Social forankring elimineret Det mest problematiske er dog fortsat tilbagegangen blandt kernevælgerne. Ud over forskellige mindre grupper inden for politi, militær m.v. har de Konservative historisk primært haft deres sociale forankring hos de selvstændige i byerhverv samt hos funktionærerne, specielt de højere funktionærer. Under den opslidende borgerkrig ser det dog ud til, at disse traditionelle vælgergrupper i stor udstrækning har fået nok. De har simpelthen opgivet partiet til fordel for Venstre. De Konservative er også gået tilbage blandt lavere funktionærer, men ikke så meget som blandt de højere funktionærer og blandt selvstændige. Og blandt arbejdere er tilslutningen stort set den samme som ved valget i 199. Det er altså kernevælgerne, der er fortrukket. Se figur 3. I de gode gamle dage - i kunne de Konservative mønstre 4 pct. af de højere funktionærer. Endnu ved valget var tallet 14 pct. - selvom det var en halvering i forhold til 199. Men i den seneste AIM-undersøgelse er tallet kun 6 pct. Billedet er krakeleret Det afspejler, at Venstre i eklatant grad har erobret de konservative styrkepositioner. Venstre-tilhængerne har i dag for første gang en højere gennemsnitlig indkomst end de Konservatives støtter. Spørgsmålet om offentlig vs. privat ansættelse er ikke stillet til hele stikprøven, men tallene er dog store nok til at give et ganske sikkert fingerpeg. Traditionelt har de Konservative haft et særdeles godt tag i de højtplacerede privatansatte funktionærer. Men som figur 4 viser, er det i dag så som så. Kun 8 pct. ville stemme Konservativt, mens Venstre ifølge stikprøven står til intet mindre end 75 pct. af stemmerne. Selvom de Konservatives krise i 1975 var dybere end nu, så lykkedes det dog i et vist omfang at fastholde partiets position blandt de bedrestillede. Arbejderne var i denne periode helt væk: Partiet lå under spærregrænsen både hos faglærte og ufaglærte arbejdere, og kun hver tiende, der stemte på partiet, var arbejder. Men blandt højere funktionærer i den private sektor kunne partiet stadig fastholde 14 pct. Dette billede er totalt krakeleret de seneste år. 4 Nr november 1999

5 Christmas-Møller kostede ikke stemmer De Konservatives tilbagegang tog fart allerede året før Hans Engells deroute og accelererede endnu mere ved valget den 11. marts Efter valget fortsatte nedturen, hvorefter de Konservative stabiliserede sig fra slutningen af Pia Christmas-Møller var således ikke nogen vælgermæssig katastrofe, men hun formåede omvendt heller ikke at give partiet fremgang. I betragtning af de helt usædvanligt selvdestruktive stridigheder hos de Konservative kan det næsten undre, at det ikke er gået endnu værre med vælgertilslutningen. Forklaringen er, at de Konservative faktisk har en usædvanlig stor vælgertilstrømning, partiets krise taget i betragtning. De Konservative har mistet hver femte vælger til Venstre, men de har også vundet en del igen. Selv Socialdemokratiet har måttet aflevere nogle vælgere - dog ikke så mange som efter pinsepakken i fjor. Og blandt midterpartierne har navnlig Centrum-Demokraterne måttet levere et ikke uvæsentligt bidrag. Der er også strømmet vælgere til fra Fremskridtspartiet og fra Dansk Folkeparti. Hver fjerde af de nuværende konservative er faktisk kommet fra et af de andre partier. Nr november