Foghs Folkeparti i fare

Transkript

1 Mandagmorgen 11 Fortsætter Anders Fogh Rasmussen som statsminister, vil det være en dyrekøbt sejr Venstre får tilbagegang for fjerde valg i træk, og samarbejdet med Ny Alliance vil underminere Foghs vælgergrundlag yderligere Ifølge Ugebrevets valganalyse skyldes VK-tilbagegangen utilfredshed med bl.a. velfærd Foghs Folkeparti i fare hedder statsministeren også Anders Fogh Rasmussen efter morgendagens valg, vil der være tale om en særdeles dyrekøbt sejr. Ikke alene sker det på baggrund af en betydelig tilbagegang for hans eget parti. Han kan også se frem til en valgperiode, hvor selve vælgergrundlaget for de seneste seks års borgerlige regeringer er i åbenlys fare. Partnerskabet med Ny Alliance vil selvsagt skabe problemer i forhold til Dansk Folkeparti. Men hvad værre er: Regeringens kommende samarbejde med det nye midterparti kan meget vel blive en torn i øjet på Venstres egne vælgere især de mange arbejdervælgere. Dermed risikerer statsministeren at underminere den rolle som leder af landets største og mest ægte folkeparti, der har givet ham regeringsmagten. Sådan lyder hovedkonklusionen på Ugebrevets valganalyse, der er lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Analysen er bl.a. baseret på to vælgerundersøgelser, der er lavet i begyndelsen af valgkampen og i sidste uge. Se tekstboks. Ifølge analysen er der tre enkle årsager til regeringspartiernes tilbagegang: VELFÆRD. Ifølge vælgernes vurdering er regeringens indsats på velfærdsområderne stort set til dumpekarakter. Vælgerne vurderer f.eks., at både daginstitutioner og folkeskolen i dag fungerer ringere end i 2001, da VK-regeringen overtog magten. KOMPETENCE. På stort alle velfærdsområder har VK-regeringen tabt terræn i forhold til en socialdemokratisk ledet regering. Det største lyspunkt er, at regeringen får bedre Dyrekøbt sejr VALG Et samarbejde med 2007 Ny Alliance vil underminere Venstres vælgergrundlag. MM Fra 24 pct. med Ellemann til 26 pct. med Fogh Vejet gennemsnit af meningsmålinger for Venstre, FV 01 FV 05 26,1 20 FV Figur 1: Venstres vælgertilslutning siver - og nærmer sig 1998, da Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten. Kilde: undersøgelserne, Ugebrevet Mandag Morgen og

2 12 Mandagmorgen Tilbage til start Vælgerne giver dårlige karakterer til regeringens velfærdspolitik. karakterer end tidligere, når det gælder miljøet. Og så er regeringen suværen på økonomi og ledighed, men det oplever vælgerne ikke som påtrængende problemer. DANSK FOLKEPARTI. Blandt en betydelig del af de borgerlige vælgere har der bredt sig en træthed over regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti. Den nuværende udlændingepolitik er mere eller mindre accepteret. Men der er intet ønske om yderligere stramninger. Snarere tværtimod. Både V og K har afleveret vælgere til Ny Alliance. Med så mange minusser i VK-regeringens karakterbog, og en dagsorden, der i den grad har fokus på velfærd og miljø, er det mest overraskende ved valgkampen egentlig, at det ikke er gået værre for regeringspartierne. Ifølge analysen er en af forklaringerne, at tilstedeværelsen af Ny Alliance har afholdt utilfredse borgerlige vælgere fra at skifte blok. Det kan dog vise sig at være en stakket frist. Et kommende samarbejde mellem regeringen og det nye parti vil nemlig være en trussel mod Venstres vælgergrundlag, vurderer Jørgen Goul Andersen: Foghs store politiske bedrift er jo, at han har udvidet Venstres vælgerbase og gjort det til et meget helstøbt folkeparti. Ikke mindst i kraft af at hans regering har trukket arbejdervælgerne fra Socialdemokraterne. I det billede har Dansk Folkeparti med sin stærke velfærdsprofil passet som fod i hose. Derimod vil et samarbejde med Ny Alliance formentlig skræmme Venstres arbejdervælgere væk. For dem vil Ny Alliance være for venstreorienterede på udlændingeområdet og værdipolitikken og for højreorienterede, når det gælder fordelings- og skattepolitikken. Skal Venstre give Ny Alliance væsentlige indrømmelser, vil det på næsten alle Ny Alliances mærkesager koste sympati hos de nye Venstrevælgere. Tab for fjerde gang i træk Går det som meningsmålingerne hidtil har spået, holder Venstre stor valgfest i Øksnehallen i København i morgen aften. Det vil der være god grund til, for under alle omstændigheder vil det være en enestående begivenhed i partiets historie, hvis man for tredje folketingsvalg i træk sikrer sig statsministerposten. Men måske bliver festen ikke helt så højrøstet som de seneste to gange, for alle meningsmålinger tyder på, at Venstre bliver en af valgets store tabere. Det vil i så fald være det fjerde valg i træk Europa-Parlamentsvalget 2004, folketingsvalget 2005 og kommunalvalget 2005 hvor Venstre går tilbage. Dermed er Anders Fogh Rasmussen stort set tilbage til den vælgertilslutning, som han overtog fra Uffe Ellemann- Jensen i Se figur 1. Hvad der er den præcise årsag til tilbagegangen, kan man ikke vide med sikkerhed. Men det koster næsten altid at sidde med regeringsmagten, og desuden er det tydeligt for enhver, at Venstre fra start har været mere i defensiven end under tidligere valgkampe. Blandt borgerligt sindede vælgere har der tilsyneladende bredt sig en betydelig træthed over samarbejdet med Dansk Folkeparti, og at den åbenlyse krig mellem Dansk Folkeparti og Ny Alliance har skabt tvivl om VKregeringens fremtidige politik selv på nøgleområder som skattestoppet og den stramme udlændingepolitik. Ser man på vælgernes vurdering af regeringens resultater, er der også en klar træthed at spore. Når det gælder valgets altoverskyggende dagsorden velfærden er det tydeligt, at regeringspartierne har sat en del over styr på den konto. Set med vælgernes øjne står det sløjt til med kvaliteten på de offentlige serviceområder, hvis man sammenligner med tilsvarende målinger under valgkampen i Når det gælder daginstitutioner og folkeskolen er der tale om direkte tilbagegang. Mens hverken kvaliteten af hjemmehjælpen eller sygehusene tilsyneladende har rokket sig ud af stedet, siden Anders Fogh MM Ned ad bakke Andel af vælgere, der synes de enkelte velfærdsområder fungerer godt, minus den andel, der synes, de fungerer dårligt, , procentpoint Børnehaver og vuggestuer Sygehusene 2005 Folkeskolen Hjemmehjælpen Figur 2: Ifølge vælgerne har den nuværende regering ikke øget kvaliteten af de offentlige servicetilbud - tværtimod. Kilde: undersøgelserne, Ugebrevet Mandag Morgen og 2007

3 Mandagmorgen 13 Rasmussen blev statsminister. Se figur 2. Ugebrevets undersøgelse viser også, at vælgernes tiltro er for nedadgående, når det gælder vurderingen af, om den nuværende regering vil være i stand til at forbedre den offentlige service. Derfor er det ikke spor underligt, at regeringspartierne står til en mindre lussing. Holder meningsmålingerne vand, bør de to regeringspartier snarere være lettede over, at det ikke gik værre. For 2007-valget har ligget virkelig godt til Helle Thorning-Schmidt. Se også artiklen side 10. Velfærdspolitikken er igen blevet Socialdemokraternes hjemmebane og regeringens store kvalitetsreform har fortsat ikke gjort et større indtryk på vælgerne. Deres vurdering af VK-regeringens kompetencer ligger dog fortsat højt, når det gælder evnen til at løse landets økonomiske problemer, sikre den økonomisk vækst og give den enkelte vælger flest penge til sig selv. Det sidste tæller hos arbejdervælgerne. Dertil kommer, at en bogerlig regering i vælgernes øjne er blevet bedre til at håndtere miljøområdet end tidligere. Connie Hedegaard har været en yderst værdifuld minister for regeringen. Utilfredse borgerlige til NA Ugebrevets valgundersøgelse giver to mulige forklaringer på, at VK-regeringen i første omgang er sluppet med skrækken. For det første har mange vælgere fortsat svært ved at se Helle Thorning-Schmidt i rollen som statsminister, selvom de på mange områder har en ret positiv vurdering af hende. Se også artiklen side 6. For det andet har valget i nogen grad udviklet sig til en folkeafstemning for eller imod Dansk Folkeparti, og det giver sig udslag i vælgernes partipræferencer. At langt de fleste af f.eks. Socialdemokraternes og SFs vælgere mener, at regeringens tætte samarbejde med Pia Kjærsgaard & Co. har været forkert, er hverken overraskende eller afgørende for valgets udfald. Men at dette også er vurderingen hos over en tredjedel af de Venstre-vælgere, der stemte på partiet i 2005, er i hvert fald en del af forklaringen på, at partiet står til en tilbagegang. Og at det formentlig er Ny Alliance, der har scoret vælgere på den konto, fremgår af, at de samme vælgere vurderer, at Ny Alliance er det midterparti, der er bedst til at minimere Dansk Folkepartis indflydelse. Af de vælgere, der stemte på Venstre i 2005, mener 60 pct., at Ny Alliance er bedst, mens kun 30 pct. peger på det andet midterparti, De Radikale. Se figur 3. En næsten tilsvarende opfattelse ses hos De Konservatives 2005-vælgere, og da næsten halvdelen af Ny Alliances tilhængere kommer fra de to partier, er det givetvis en central forklaring på de hidtidige valgprognoser. For borgerligt sindede vælgere, der har været utilfredse med den herskende tilstand, er Ny Alliance et mere tillokkende alternativ end De Radikale og Socialdemokraterne. Dermed er Naser Khaders parti blevet en slags prop i hullet mellem de to blokke. For havde Ny Alliance ikke været der, ville flere VK-vælgere formentlig helt havde skiftet side. Det kan man selvsagt ikke vide med sikkerhed, men ser man nærmere på det nye partis vælgere, ligger de f.eks. på spørgsmålene om velfærd nogenlunde midt imellem den blå og den røde blok og kunne således være gået til begge sider. Og når det gælder deres tiltro til, hvilken type regering der har de største kompetencer på velfærdsområderne, hælder de hovedsageligt i retning af en socialdemokratisk ledet regering. Når de alligevel føler sig godt hjemme i Ny Alliance, skyldes det formentlig, at de især på det økonomiske og skattemæssige område i langt højere grad er i familie med VKs vælgere. Blandt det nye partis tilhængere er der således ikke megen tvivl om, at den nuværende regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer og man er også enig i, at de bevilgede skattelettelser skal fastholdes. Ny Alliance truer Venstre At partiet kan blive en overordentlig besværlig samarbejdspartner for en fortsat VK-regering, og at der vil være et evigt kævl mellem Ny Alliance og Dansk Folkeparti, har valgkampen allerede demonstreret i fuldt flor. Det helt store politiske drama vil dog komme til at udspille sig mellem Ny Alliance og Venstre, hvis mange arbejdervælgere ifølge talrige undersøgelser både vil være skeptiske over for det nye partis lempeligere udlændingepolitik og den meget skæve fordelingsprofil, der er indbygget i partiets forslag til en skattereform. Sidstnævnte har mærkeligt nok ikke været et tema i valgkampen. Det kan på mange måder blive en gentagelse af det drama, der i 90 erne udspillede sig mellem Socialdemokraterne og De Radikale, hvis daværende vælgere på mange måder var som ild og vand. Hvor De Radikale i stadig højere grad udviklede sig til et idealistisk parti for den sociale elite, var Socialdemokraterne trods alt stadig det største arbejderparti og præget af en god portion egeninteresse. Hvor De Radikales vælgere groft sagt var venstreorienterede på det MM Skeptiske Venstre-vælgere Andel af 2005-Venstre-vælgeres holdning til, om det var rigtigt eller forkert, at VKregeringen har gennemført de vigtigste dele af sin politik sammen med Dansk Folkeparti Forkert Andel af 2005-Venstre-vælgeres holdning til, om De Radikale eller Ny Alliance er bedst til at minimere Dansk Folkepartis indflydelse NA Ved ikke 38 8 Ved ikke Rigtigt 54 R 26 Figur 3: Over en tredjedel af Venstre vælgere i 2005 tager afstand fra regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Ny Alliance har været et mere tillokkende alternativ for borgerlige vælgere end De Radikale.

4 14 Mandagmorgen Foreløbig dødt løb Ved morgendagens valg ser det ud til, at S og V vil få næsten samme andel af arbejdervælgerne. MM Anders Fogh Rasmussens mesterstykke Under- og overrepræsentation af arbejdervælgere hos Venstre og Socialdemokraterne ift. andel af befolkningen 21 Socialdemokraterne Overrepræsentation af arbejderne Venstre Underrepræsentation af arbejderne -29 Figur 4: Venstres andel af arbejdervælgere svarer efterhånden til arbejdernes andel af befolkningen. Note 1 : I 1966 var arbejderandelen af befolkningen 46 pct. I 2007 er den 39 pct. Kilde: undersøgelserne, Ugebrevet Mandag Morgen og MM Foghs store problem "Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart" Uenig NY Alle V DF Figur 5: Ny Alliances vælgere er betydeligt mere indvandrervenlige end Venstres. -5 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Enig +34 værdipolitiske område (f.eks. i udlændingespørgsmål) og højreorienterede på det fordelingspolitiske (f.eks. i skattepolitikken), var det modsatte tilfældet for især de socialdemokratiske arbejdervælgere. At De Radikale fik langt større indflydelse på SR-regeringssamarbejdet, end deres mandattal berettigede, er en af hovedforklaringerne på, at arbejdervælgerne i stort omfang forlod Socialdemokraterne til fordel for Venstre og Dansk Folkeparti. Ved valget i 2001, hvor Fogh overtog magten, var der for første gang et flertal af arbejdere, der stemte borgerligt. Anders Fogh Rasmussens store fortjeneste er, at han har formået at udnytte den socialdemokratiske nedtur til egen fordel. Hvor Venstre i 70 erne udviklede sig fra at være et bondeparti til et funktionærparti, lykkedes det i løbet af 90 erne at gøre det til et bredt sammensat folkeparti med en meget stor andel arbejdervælgere. Hvor arbejderandelen af Socialdemokraternes vælgere er faldet konstant siden de gode gamle 60 ere, er Venstre andel vokset. Ifølge Ugebrevets valgundersøgelse vil der ved valget i morgen være nogenlunde dødt løb mellem de to partier: Venstres andel af arbejdervælgere vil stort set svare til gennemsnittet i befolkningen, mens Socialdemokraterne kun vil være et hanefjed foran. Se figur 4. Den nuværende afstand mellem Venstres og Ny Alliances vælgere er ikke helt så stor, som tilfældet var for Socialdemokraternes og De Radikales i 90 erne. Ny Alliance er ikke helt så elitært som De Radikale, men må snarere betegnes som et funktionærparti i den velstillede ende. Ser man nærmere på de to nye samarbejdspartneres vælgere, er det dog åbenbart, at de især har ret forskellige holdninger til udlændingepolitikken. Selvom Venstres vælgere er blevet mindre bekymrede med årene, hører de sammenlignet med hele befolkningen hjemme i den udlændingeskeptiske afdeling. På f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart, er der blandt Venstres vælgere efterhånden dødt løb. Det er til gengæld slet ikke en sag, der bekymrer Ny Alliances vælgere. Se figur 5. Mere fordrageligt ser vælgerprofilerne for de to partier ud, hvis man ser på deres syn på skat og velfærd. Begge partiers vælgere vil helst have i både pose og sæk. Så god er den virkelige verden sjældent, og skulle Venstre i et kommende regeringsprogram føje Ny Alliances ønske om bl.a. at fjerne topskatten, vil det også give statsministeren vanskeligheder med at holde sammen på den brede folkelige koalition, som Venstre uanset tilbagegang stadig er. MM Poul Albret pal@mm.dk

5