-HOBBY ÆSTE NUMMER JULESÆRNUMMER MED NISSERIER OG ANDET GODT! Spor II m (1:22,5) i Skovby. Fascinerende som originalerne VEJEN GENNEM SKOVEN...

Transkript

1 1 MODEL-HOBB -HOBBY Spor II m (1:22,5) i Skovby. Fascinerende som originalerne ANGÅR ÅRGAN ANG 3 NUMMER 13 OKTOBER OBER 2002 VEJEN GENNEM SKOVEN... Ovenstående tekst stammer fra en efterårssang. Det passer jo godt til dette nummer og billeder på denne side. Selvom farverne er flotte at se på, så kan vi jo ikke nægte at vi går den forkerte tid i møde. Ihvertfald med hensyn til udendørs aktivitet på banen i stor stil. I NÆS ÆSTE NUMMER JULESÆRNUMMER MED NISSERIER OG ANDET GODT! Vil man rigtig nyde skoven og dens efterårsfarver samt ægte damp, så kan redaktionen anbefale man tager en tur til Harzen i efterårsferien. Der er masser af træer i skønne efterårsfarver og ægte damp i stor stil. Ikke nok med det, maden er også god, for ikke at glemme en kølig Hasseröder Pils.

2 2 SPOR II m ( 1:22,5 ) I SKOVBY Fascinerende som originalerne Bladet udkommer 4 gange årligt ENGDRAGENS HAVEBANE UDVIDER IGEN ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Freddie Fenger Kørsel på anlægget: Hver dag i godt vejr besigtigelse efter aftale Adresse: Tunøvej 6 Skovby 8464 Galten Tlf.: Redaktionen har modtaget nedenstående billeder fra Erik Priess, direktør, for Engdragens Havebane Som man kan se på billederne, så går det godt med banen. Der er kommet flere maskiner - og flere vogne. Se bare nederste billede. Den bagerste vogn har vi ikke set før. Jeg tror ikke direktøren passer sit daglige arbejde på banens kontor godt nok. - Det må tage tid at farte rundt efter alle de forskellige ølmærker man kan se på vognene.

3 3 Sporplanen var heldigvis færdig forlængst. Den var tegnet i 1:10 flere år i forvejen, så det var bare at følge tegningen. Jeg valgte at starte med stationsarealet, da jeg her kunne stille en del bygninger - og have tog opstillet, selvom intet endnu kunne køre rundt. Så var der da noget at se på i starten, når der ikke blev arbejdet med nedlægning af ballast og skinner. Det er næsten ikke til at tro, sådan tænkte jeg, da jeg stod og beundrede den første etape af mit projekt, med at bygge en udendørs modeljernbane. Før dette syn kunne nydes, var da også gået mange timers hårdt arbejde. Allerførst skulle mange knækfliser knækkes. De var stride skulle jeg hilse at sige. Sælgeren sagde de blot skulle have et par lette slag med en hammer i den lille slids i midten af flisen, så knækkede de. Men - ak nej der skulle hamres lang tid på dem, endda med en mejsel for at de kunne knække. Først skulle der selvfølgelig måles op, til de forskellige spor. Jeg havde fra starten valgt 3 hovedspor rundt i anlægget samt en lille lokalbane, der skulle køre i midten af anlægget fra den store station til en mindre inde i midten af anlægget. Der skulle også være plads til en sporvognslinje inde i midten af byen, der skulle anbringes bag den store station. Efter dette slidsomme arbejde skulle de så anbringes som kant rundt om anlægget. Jeg havde besluttet at hæve det ca. 40 cm fra jorden, for at man bedre kunne følge togene når de kørte - og bedre at kunne komme til de forskellige huse og hvad der nu ellers skulle være på anlægget. Da knækfliserne var anbragt i vatter og stablet i højden skulle området indenfor fyldes med stabil grus. Det blev til to vognlæs med hver 10 m³ stabil grus, der så fra husets indkørsel på østsiden, skulle køres om på vestsiden til anlægget på en trillebøre. 12 gange pr. m³ Det tog sin tid - og gav da også en øm ryg og vabler på hænderne. Efter at have vandet og stampet dette gruslag, skulle der så endelig køres muldjord ovenpå. Atter et vognlæs, øm ryg og flere vabler på hænderne. Som det kan ses på billedet så kom der hurtigt en station på det ellers så øde anlæg. Der gik heller ikke lang tid før jeg fandt nogle vogne frem for at pynte yderligere på stationen. Køre kunne de jo ikke endnu, men man kunne da altid håndrangere med dem. Det smagte lidt af fugl så det forestående arbejde der ville tage lang tid, kunne godt udskydes en time eller to i ny og næ. Nu stod jeg der så og tænkte, det er næsten ikke til at tro. Men jeg skulle jo videre med arbejdet. Det var ikke nok der var kommet jord på, der skulle jo også små granitsten som ballast under skinnerne. Så det var bare at komme igang med sporplanen.

4 4 Banegårdsarealet blev hurtigt efter start udstyret med elmaster og køreledning, så krokodillen så hurtigt som muligt kunne komme originaltro afsted på anlægget. Det næste var selvfølgelig at få en kørestreng færdig, så der kunne tilsluttes strøm - og det første togsæt kunne sendes afsted. Næste step, var at få lokalbanen i midten af anlægget lavet færdig. Her skulle de små damplokomotiver og skinnebussen køre. Så man det lidt fra oven begyndte det da også at ligne en lille miniput by. Her stations arealet på anlæggets østside. Denne station var fra starten, anlæggets hovedstation, med 4 hovedspor, der dog senere blev udvidet til 5 hovedspor. Lokalbanen fik 2 spor på stationen med forbindelse til ydersporet gennem 3 krydsspor. Hovedsporene blev også lagt så der kunne køres fra det ene til det andet. På det næste billede kan man se bjerget, der er ved at skyde op i højden. Med hensyn til de omtalte elmaster og køretråde, så blev de kun til start opsat på stationsarealet, da det ville hindre det øvrige anlægsarbejde, hvis jeg som planlagt begyndte at opsætte dem på yderbanen. Efterhånden som tiden gik - og mere af skinnearealet blev færdig blev der også mere og mere overskudsjord der blev samlet der hvor mit bjeg senere skulle være. Det begyndte at ligne lidt af et miniput landskab. Da det hurtigt gjorde det, besluttede jeg for en tid at lade skinner være skinner. Kørte til et gartneri og købte de første stenplanter og lidt sommerblomster. Det pyntede gevaldigt op på landskabet. Det var da også nu de første nysgerrige naboer dukkede op for at se til. ÖBB stangdiesel var det første togsæt der næsten dagligt blev indsat i drift på ydersporet. Der kunne jo stadigvæk ikke køre eltoge, da masterne på strækningen endnu ikke var blevet opsat. Jeg havde da heldigvis også et par damplokomotiver, så der var jo ikke noget at være ked af. Køres kunne der jo.

5 5 Det var ikke kun omkring togene på perronen der var travlhed. Også på selve og omkring stationsbygningen var der travlhed. Vejret var jo godt, så tjeneren havde travl med at servere kølige øller udendørs, hvilket gav et stort rykind på banens offentlige toilet bygning. Ligeså blev telefonboksen også livligt brugt. Stangdiesel,en så da også pæn ud. Her er den ved siden af en sommerblomst, der faktisk er vokset så stor at den næsten er som et lille træ i forhold til lokomotivet. Læg mærke til naboens store træer i baggrunden, de falder helt naturligt ind i billedet. På den anden side af banegårdsbygningen blev den lille by anbragt, ganske normalt som i den rigtige verden. Byen var udstyret med Playmobilhuse og Pola bygninger. Playmobilhusene var med værtshus, Rådhus og forsk. butikker. Og som i en rigtig by, skulle der selvfølgelig også køre en sporvogn. Perronen blev hurtigt udstyret med stationsur, lygtepæle og mennesker. Signaler blev opsat og så var der klar til afgang. Når der var fyldt op på alle spor, så var det som en virkelig travl banegård. Eltogene kunne holde i midtersporene og pynte, mens diesel på spor 4 og skinnebussen på lokalbanen kunne køre ud gennem minilandskabet. Sporvognen blev en linje 3, der kørte mellem banegården og Zoo, der senere skulle anlægges på vestsiden af byen over mod bjerget.

6 6 Broen der ses på billedet nedenfor, var i første omgang bare lagt løseligt op på nedstøbte pc rør. Den er skåret ud af eternit og skulle senere tilpasses. Der skulle påsættes metal rækværk senere. Det var her spor 3 skulle være, det spor der skulle føre os op til bjerget og rundt om det i en sløjfe. Længst mod vest på anlægget blev en kasse anbragt 40 cm højere end det øvrige. Den skulle senere beklædes med cement og tjene som opkørsel til bjerget. Jeg begyndte nu også at plante små træer. I første omgang var det buxbum og små tujaer. De kan klippes og derfor velegnet til et udendørs modeljernbane anlæg. Bjerget blev til stadighed større og større. Der måtte bankes nogle brædder ned for at holde på jorden, hvis det ikke skulle skride ned over lokalbanens spor. På den lille lokalbane station i midten af anlægget mod syd, begyndte der også at herske travlhed. Ud over togene fra denne lille by, var der et godsanlæg med pakhus, kran mm. Der var faktisk en livlig trafik mellem dette lille udsted og den store by med den store hovedstation. Der var 6 daglige afgange til byen med henholdsvis den lille blå og skinnebussen. Banen her passerede den eneste overskæring der endnu befandt sig på anlægget.

7 7 Sommeren og efteråret gik, snart kom den første sne. Nu blev det pludselig til et helt andet anlæg at se på. Så længe der kun var lidt pulversne kunne togene sagtens køre, omendt det var en lidt kold hobby at skulle stå stille i frostgrader og se på togene. - Men pænt var det Der kom mere og mere sne det år. Husene blev flottere og flottere. Se nedenstående billede, der er taget en morgen efter en stort snefald om natten. Det kunne såmænd være ægte. Tilsidst kom der så meget sne at intet kunne køre mere - næsten alt forsvandt i sne. De gamle huse i byen var virkelig flotte at se på, med det tynde lag af sne der var faldet i løbet af, en for mig heldig dag, søndag. Jeg var hjemme og kunne få det hele fotograferet i takt med at sneen faldt. Ikke kun så de små huse flotte ud, nej så man ud over hele anlægget så var det et smukt syn. Sporene trådte meget tydeligere frem så man kunne fornemme hele sporplanen. NUVÆRENDE ANLÆG I ET SENERE NUMMER

8 8 SMALSPORS- SPORS-AK AKTUEL TUELT Her er det foreløbige resultat af genopbygningen af Cavagliasco II. Det var det vi håbede, vi kunne nå at se på ferien, men det tog 3 uger at få togdriften normal til Tirano igen. De to billeder til venstre viser genopbygningen af Cavagliasco II. Den gamle stenbro fra 1909, har gennem de sidste 30 år, på grund af trykket fra bjerget skubbet sig 20 cm. I midten havde den hævet sig 12 cm. Gennem den sidste måned blev dette værre og til sidst valgte man at indstille togtrafikken på broen den 15 Juli Grunden til jeg skriver om dette er, at det netop var den dag Junior og jeg selv skulle med de nye panorama vogne fra Davos til Tirano. Vi kom kun til Pontresina, her blev vi på grund af spærringen af broen sluset om i busser til Poschiavo. Det blev til en sorgens dag, men der var jo intet at stille op. (ingen pizza i Tirano). Nu er der igen normal drift over nødbroen fra 5 august. Det er meningen, der vil blive bygget en ny bro i løbet af et års tid. Øverste billede viser, at selv i moderne tider kan der godt fremstilles og opstilles drejeskiver. Billedet er fra Sumvitg-Cumpadials, hvor den gamle, nu renoverede drejeskive fra Disentis er installeret. En ulykke kommer sjældent alene: Som det er alle bekendt, var der store oversvømmelser i store dele af Europa. De sidste to billeder til venstre viser et par skader efter den voldsomme vandmængde der blev presset op gennem floderne. Vi er jo heldige, at vores LGBanlæg i det store og hele stadig ligger pænere end de viste billeder. LAST NOT LEAST Engdragens Havebane MODELBANE UDSTILLING