Musik og folkesundhed

Transkript

1 Musik og folkesundhed - en sammenligning mellem (a) -undersøgelsesresultaterne (b) resultater fra en sample på 40 unge (musikterapistudnde og studiepraktikanter) (c) 46 deltag ved -arrangementet Musik og sundhed

2 Helse-musicering en model HELSE-MUSICERING: EN TEORETISK MODEL Inspirt af G. Ansdell (2001) og Ken Wilber et al. (2013) INDIVIDUEL IDENTITETSdannelse og -udvikling gennem musicering SIND Musik som en selvets teknologi Humanistisk-eksistentiel musikterapi AFFORDANCES (tjenlighed) og APPROPRIATIONS (tilegnelse) Musikterapi i somatikken Specielle musikprogrammer MusikMedicin Vibroakustik Musik for døve og hørehæmmede Psykodynamisk musikterapi Affirmative og MENING transformative kropslige, REGULERING Samfundsmusikterapi følelsesmæssige og Samfundsmusikterapi relationelle oplevelser gennem musicering Samfundsmusik Lydlandskaber/Soundscapes Den PROFESSIONELLE ANVENDELSE Af music/musicering og lyd til at hjælpe individer KROP Udviklingen af FÆLLESSKABER OG VÆRDIER gennem musicering Kor, orkestre, Bands Festivaller EMPOWERMENT og RECOVERY Støjreduktionssystemer Lydhealing Akustisk regulering SKABELSE OG DELING af musikalske omgivelser SOCIAL Bonde, L. O., & Ekholm, O. (2015). Musik og folkesundhed.: En ny dansk undersøgelse. I Kultur & Folkhälsa: Antologi om forskning och praktik. (s ). Tolvnitton Förlag. Ekholm, O., Juel, K., & Bonde, L. O. (2015). Music and Public Health: An empirical study of the use of music in the daily life of the adult Danish citizens and the health implications of musical participation. Arts & Health, 7. / Bonde, L. O. (2015). "Det man hører, er man selv": Musik og identitet set gennem musikforskningens briller. Kulturstudier, 2015(2), 9-36

3 Har musikaktiviteter helse-effekt? % Aksetitel Ja, i høj grad Ja, i Nogen grad Nej Ved ikke

4 Hvad bruger du musik til? % Procent Slapp e af Slapp e af Slapp e af Regul stemn ing Regul stemn ing Regul stemn ing Få energi Få energi Få energi JA NEJ Kolonne1

5 Procent Forb edre konc entr atio n Forb edre konc entr atio n Hvad bruger du musik til (2) Forb edre konc entr atio n Udtr ykke følel ser Udtr ykke følel ser Udtr ykke følel ser Blive klog Blive Klog Blive klog Ikke noge t særli gt Ikke noge t særli gt Ikke noge t særli gt JA NEJ Kolonne1

6 Sammenfatning vedr -resultaterne I alt 44 besvarelser, 11 uden angivelse af alder og køn. Ellers: 21 K, 12 M. Ingen deltag i aldersgrupperne 16-24, i gruppen 45-64, 20 i gruppen og 5 i gruppen 80+. Dvs at deltagerne har en langt høj gs-alder end, hvor de fleste var i gruppen år. -gruppen er meget aktive koncertgæng: 38 går m end 3 gange årligt til koncert! Men undersøgelsen viser altså, at 1-3 gange årligt er nok ift at rapport bedre helbred end gennemsnittet.

7 Sammenfatning (2) Kun få af -deltagerne synger/spiller hver dag: 28=0, 5=0-1, 11 1 time eller m. Men 16 spiller/synger altså nu, og 16 har gjort det tidlig (22 af disse i 6 år eller m). Kun 12 har aldrig frivilligt deltaget i kor eller orkester. 8 har været professionelle musik det er langt fl end i. Der er en tæt sammenhæng mellem at være/have været musikalsk aktiv og tror på musikoplevelser og aktiviteter som et bidrag til et godt helbred. 39 tror i høj grad/i nogen grad på dette. 5 ved ikke. 3 angiver ds helbred som Fremragende, 24 som vældig godt, 15 som godt og 2 som mindre godt. Dvs. at 95% angiver at være ved godt helbred. Det er på højde med de aktive professionelle musik i (96%) og langt over gennemsnittet for ikke-musik (84%)

8 Sammenfatning (3) Det fremgår af tabellerne, hvad -deltagerne bruger musikken til i hverdagen. Ift de fleste formål ligger DOdeltagerne langt over -gennemsnittet og er ret tæt på de unge musikterapistudnde på! Kun ift at bruge musik til at få m energi scorer gruppen lav end. Det har uden tvivl noget med aldn at gøre. Alt i alt tegner den lille undersøgelse et billede af en gruppe mennesker, hvor det store flertal aktivt bruger musikken på mange forskellige måder i hverdagslivet og hvor helbredet vurds som langt bedre end gennemsnittet i.