Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere
|
|
|
- Silje Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere, som består af hhv. et forberedende spørgeskema til borgeren samt en statistisk model, der kan hjælpe sagsbehandleren med at vurdere en borgers risiko for langtidsledighed. Med den opdaterede version er der foretaget en række forbedringer af værktøjet. I den nye version af værktøjet er nogle af spørgsmålene i det forberedende spørgeskema blevet udskiftet med nye. De nye spørgsmål er udviklet med inddragelse af a-kasser og kommuner, bl.a. på baggrund af konkrete erfaringer fra pilotprojektet Samtaler og indsatser. Her har en række kommuner og a-kasser siden begyndelsen af 2016 arbejdet systematisk med at anvende profilafklaringsværktøjet til deres nyledige dagpengemodtagere. Formålet med de nye spørgsmål er at styrke forberedelsesskemaet som dialogværktøj for både sagsbehandler og borger. Det opdaterede værktøj indeholder også en ny og forbedret statistisk model til at understøtte sagsbehandlerens vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed. Som noget nyt er modellen nu ikke kun baseret på objektive registerbaserede oplysninger om eksempelvis køn, alder, herkomst, forsørgelses- og arbejdsmarkedshistorik, men også på en analyse af besvarelsen af det forberedende spørgeskema. Det betyder bl.a., at borgerens egen vurdering af sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed. Det er vigtigt at understrege, at modellen kan udskille en gruppe af personer, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den kan dog ikke sige noget om den enkelte lediges individuelle risiko. Hvad er profilafklaringsværktøjet? Profilafklaringsværktøjet, som dagpengemodtagere møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb, består af to dele: 1. Et forberedelsesskema på jobnet.dk, hvor den ledige skal besvare 10 spørgsmål om sig selv og sin jobsøgning, og 2. En statistisk baseret vurdering af den lediges risiko for at blive langtidsledig. Vurderingen baserer sig på en analyse af både en række objektive informationer om den ledige, som indhentes via registre om fx alder, herkomst og ledighedshistorik, og borgerens subjektive vurdering af eksempelvis egne jobmuligheder, som indhentes via det forberedende spørgeskema. Udfyldelse af forberedelsesskemaet er frivilligt og dermed et tilbud til ledige personer. I forlængelse af udfyldelsen af forberedelsesskemaet foretages en vurdering
2 af ledige personers risiko for at blive langtidsledig ved at sammenholde den konkrete persons karakteristik med karakteristika for personer, der tidligere har været langtidsledige. Når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet modtager han/hun en kvittering, hvoraf det fremgår, om borgeren er i risikogruppen for langtidsledighed. Derudover fremgår borgerens svar på spørgsmålene i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registervariable såsom alder, herkomst og ledighedshistorik. Borgeren har mulighed for at printe svaret og kan desuden genfinde resultatet på 'Min side' på Jobnet.dk. Forberedelsesskemaet skal ses som en del forberedelsen til de første samtaler, hvorfor muligheden for at udfylde spørgeskemaet forsvinder, hvis borgeren ikke har udfyldt det inden for de første tre måneder. Sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet. I nogle fagsystemer er resultatet af værktøjet endvidere integreret, så borgerens svar kan findes i fagsystemet. Formålet med analysen og udfyldelsen af forberedelsesskemaet er at hjælpe borgeren til at forberede sig bedst muligt på et aktivt og jobrettet kontaktforløb og at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet mellem borgeren og sagsbehandleren ved de efterfølgende jobsamtaler. Derudover kan værktøjet understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering af en nyledig borgers risiko for at blive langtidsledig. Spørgsmål i forberedelsesskemaet Når en borger melder sig ledig på Jobnet.dk, får personen mulighed for at udfylde forberedelsesskemaet. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af viden fra forskning på området, STARs egne analyser og konkrete erfaringer fra kommuner og a-kasser. Spørgsmålene er udviklet i samarbejde med kommuner og a-kasser og fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Det forberedende spørgeskema på jobnet.dk Spørgsmål Svarmuligheder 1 Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 1.a Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) 1.b Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) 18 uddannelseskategorier Pædagogiske uddannelser Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Industri- og håndværkstekniske uddannelser Jordbrugs, fiskeri-, og levnedsmiddeluddannelser Transport- og kommunikationstekniske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed mv. Ikke erhvervsrettede uddannelser (fx HF, STX) Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (fx HHX) Industri- og håndværkstekniske uddannelser (fx HTX) 2
3 2 Hvor hurtigt tror du, at du får et arbejde (sæt kun ét kryds): 3 Er du blevet opsagt, eller har du selv sagt op, fra dit tidligere arbejde? 4 Hvor længe har du vidst, at du ville blive ledig? 5 Hvor mange job har du søgt, fra du vidste, at du blev ledig til nu? 6 Hvordan vurderer du dine jobmuligheder inden for de områder, hvor du søger arbejde? 7 Ved du hvilket arbejde, du gerne vil have? 8 Hvordan søger du/planlægger du at søge arbejde? (Sæt gerne flere kryds) 9 Hvilke af følgende overvejelser gør du dig for at øge dine jobmuligheder? (Sæt gerne flere kryds) 10 Er der noget, der gør det svært for dig at få 10a Hvis ja i spørgsmål 10: Hvad gør det svært for dig at få (Sæt gerne flere kryds) Jeg har fået nyt arbejde, men er ikke startet endnu Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 6 måneder Der går mere end 6 måneder Jeg forventer snart at gå på barsel Jeg forventer snart at gå på efterløn eller pension Jeg er blevet opsagt Jeg har selv sagt op Jeg har indtil nu været selvstændigt erhvervsdrivende Jeg har ikke haft et job (Fx hvis du har modtaget syge- eller barselsdagpenge mv., eller har afbrudt din uddannelse) Jeg er dimittend Jeg er midlertidigt hjemsendt Andet Jeg har vidst det i mindre end en uge Jeg har vidst det den seneste måned Jeg har vidst det de seneste tre måneder Jeg har vidst det de seneste seks måneder Jeg har vidst det i over seks måneder Jeg har ikke søgt job Jeg har søgt 1 job Jeg har søgt 2-5 job Jeg har søgt over 5 job Mine jobmuligheder er gode Mine jobmuligheder er nogenlunde gode Mine jobmuligheder er ikke så gode Mine jobmuligheder er dårlige Jeg ved lige hvilket arbejde, jeg gerne vil have Jeg har en idé om hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Jeg har nogle få, men uklare idéer om hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Jeg ved ikke hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Svarer på annoncer i aviser, blade, internet, mv. Sender uopfordrede ansøgninger Henvender mig personligt eller telefonisk til arbejdsgiver Bruger sociale medier (Facebook, LinkedIn mv.) Bruger mit netværk (kontaktet venner, familie, tidligere studie- eller arbejdskollegaer mv.) Vikarbureau Jeg overvejer at skifte branche Jeg overvejer at pendle langt Jeg overvejer at flytte Jeg overvejer at tage en anden uddannelse Jeg overvejer at gå ned i løn Jeg overvejer ingen af de nævnte Mit fysiske helbred Mit psykiske helbred Personlige- eller sociale forhold Økonomiske forhold Alkohol- eller stofmisbrug Manglende læse- stave eller regnefærdigheder Manglende IT færdigheder Sprogbarrierer Andet, angiv gerne 3
4 Statistisk model Den statistiske model i profilafklaringsværktøjet er baseret på analyser af et stort antal tidligere ledighedsforløb. I analyserne har STAR koblet registerdata med besvarelser af det forberedende spørgeskema med det formål at få mere viden om faktorer, der har statistisk sammenhæng med nylediges risiko for langtidsledighed. Princippet bag modellen er, at man ved at se på karakteristika hos tidligere dagpengemodtagere kan identificere, hvem i en gruppe af nyledige der er i størst risiko for at blive langtidsledig. Modellen ser således på, hvilke karakteristika der typisk går igen blandt nyledige dagpengemodtagere, der, historisk set, er blevet langtidsledige. Modellen kan udskille en gruppe af personer, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den kan dog ikke sige noget om den enkelte lediges individuelle risiko. Langtidsledighed er i modellen definere som forløb på mindst 26 uger, som ikke på noget tidspunkt afbrydes i 7 uger eller mere. Data Den statistiske model er udviklet på baggrund af en analyse af påbegyndte dagpengeforløb i perioden 25. april 2014 til 18. april 2016, hvor borgeren samtidig har udfyldt det forberedende spørgeskema i forbindelse med forløbets start (ca forløb). De oplysninger, der er inkluderet i de bagvedliggende analyser, er udvalgt med udgangspunkt i den eksisterende viden om mekanismer, der har betydning for ledighed. I analysen indgår således objektive karakteristika såsom den lediges køn, alder, bopæl, herkomst, forsørgerpligt, uddannelse, tidligere overførselsindkomster, tidligere indkomst og branche mv. I tillæg til de objektive variable inddrager analysen også besvarelsen af det forberedende spørgeskema. Forskning viser, at borgere typisk er gode til at vurdere og forudsige deres egen situation, hvilket bekræftes af STARs analyser. Den statistiske model bliver således bedre, når borgernes subjektive udsagn fra spørgeskemaerne inkluderes. Resultat af den statistiske model Den statistiske model udskiller en gruppe på 21,4 pct. af de nyledige dagpengemodtagere som værende i risiko for langtidsledighed. Personer i risikogruppen er sammensat af 9 undergrupper med forskellige kombinationer af karakteristika, jf. bilag 1. Overordnet gælder, at den faktor, der har den stærkeste sammenhæng med risikoen for langtidsledighed, er borgerens egen vurdering af, hvor lang tid der vil gå, før vedkommende finder job. Af bilag 1 fremgår de 9 undergrupper af borgere og de specifikke karakteristika, som tilsammen kendetegner borgere, der historisk er blevet langtidsledige. 4
5 På baggrund af den statistiske model forudsiges det, at 67 pct. af risikogruppen bliver langtidsledige. Blandt personer uden for risikogruppen er det til sammenligning 39 pct., der bliver langtidsledige jf. figur 1. Figur 1. Andel nyledige, der bliver langtidsledige % Alle nyledige 67 % Nyledige som udskilles i modellen 39 % Nyledige som ikke udskilles i modellen Figur 1. Andel af påbegyndte dagpengeforløb med indst 26 ugers varighed (april 2014 april 2016). Note: Andel af nyledige, der påbegyndte et dagpengeforløb i perioden april 2014 april 2016, som har udfyldt det forberedende spørgeskema i forbindelse med forløbets start, og som har mere end 26 ugers ledighed (med et 7 ugers afbrydelseskriterium), for hhv. alle nyledige, nyledige i risikogruppen og nyledige uden for risikogruppen. Spørgsmål og kontakt Spørgsmål angående profilafklaringsværktøjet kan sendes til Ditte Hougaard Sølvhøj på [email protected] eller Rasmus Hoff på [email protected]. 5
6 Bilag 1: Karakteristika for personer, der i den bagvedliggende analyse udpeges til at være i risiko for langtidsledighed Variabel 1 Variabel 2 Variabel 3 Variabel 4 Variabel 5 Personer Risiko (5,6 pct.) 70,3 pct. 56 år eller derover (1,0 pct.) 76,3 pct. Under 56 år (inkl. uoplyst alder) Forsørgelses-grad de seneste 5 år Mindst 42,72 pct (1,1 pct.) 70,7 pct. Under 56 år (inkl. uoplyst alder) Forsørgelsesgrad de seneste 5 år Mindre end 42,72 pct. (inkl. uoplyst) Dagpengegrad det seneste år Mindre end 2,88 pct. (inkl. uoplyst) (2,6 pct.) 61,8 pct. Herkomst Indvandrer fra vestlige og ikke-vestlige lande eller efterkommer fra ikke-vestlige lande (3,4 pct.) 66,8 pct. 6
7 Inden for 6 måneder Inden for 6 måneder Lønindkomst det seneste år Lønindkomst det seneste år Herkomst Dansk eller efterkommer fra vestlige lande (inkl. uoplyst herkomst) SPM10: Er der noget, der gør det svært for dig at få Lønindkomst det seneste år 58 år eller derover Dagpengegrad det seneste år Mindre end 12,5 pct. (inkl. uoplyst) (1,0 pct.) (2,4 pct.) (3,4 pct.) (1,0 pct.) 72,4 pct. 66,7 pct. 62,1 pct. 60,5 pct. Inden for 3 måneder I alt ,0 pct. (21,4 pct.) Anm.: Hver række i tabellen angiver en konkret kombination af karakteristika, der i den statistiske model fører til udskillelse i risikogruppen. I kolonnerne til højre fremgår det, hvor mange og hvor stor en andel af analysepopulationen, der har de pågældende karakteristika. Yderst til højre vises den gennemsnitlige sandsynlighed (risiko) for langtidsledighed for hver enkelt undergruppe. 7
Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere
Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere Hvad er profilafklaringsværktøjet? Profilafklaringsværktøjet, som dagpengemodtagere møder i begyndelsen af deres ledighedsforløb, best af
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema
Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere Forberedelsesskema Version: 1.2 Oprettet den 12. februar 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 1.1 HVORNÅR VISES MULIGHEDEN FOR AT UDFYLDE ET FORBEREDELSESSKEMA?...
Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema
Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere Forberedelsesskema Version: 1.3 Oprettet den 6. september 2019 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 1.1 HVORNÅR VISES MULIGHEDEN FOR AT UDFYLDE ET FORBEREDELSESSKEMA?...
Arbejdet med STARs profilafklaringsværktøjer. SAS netværksmøde den 13. oktober 2016
Arbejdet med STARs profilafklaringsværktøjer SAS netværksmøde den 13. oktober 2016 13. oktober2016 Disposition Introduktion og rammesætning Eksempel: Statistisk profilafklaringsmodel for uddannelseshjælpsmodtagere
DIGITAL PROFILAFKLARING PÅ JOBNET TIL KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEANSØGERE VEJLEDNING INDLEDNING
DIGITAL PROFILAFKLARING PÅ JOBNET TIL KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEANSØGERE VEJLEDNING INDLEDNING Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lancerer den 1. maj 2014 et digitalt profilafklaringsværktøj til
Vejledning til Profilafklaring for uddannelses hjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse (med uddannelsespålæg) Forberedelsesskema
Vejledning til Profilafklaring for uddannelses hjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse (med uddannelsespålæg) Forberedelsesskema Version: 1.2 Oprettet den 15. februar 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING...
Vejledning til Profilafklaring. Forberedelsesskema
Vejledning til Profilafklaring Forberedelsesskema Version: 1.0 Oprettet den 8. maj 2017 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 1.1 HVORNÅR OG HVORDAN VISES MULIGHEDEN FOR AT UDFYLDE ET FORBEREDELSESSKEMA?... 3 1.2
Spørgeskema til borgere
Spørgeskema til borgere I dette spørgeskema vil du blive bedt om at svare på en række spørgsmål, der handler om din situation i forhold til at komme i arbejde. Du vil blive bedt om at vurdere din situation
Vejledning til Profilafklaring for kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Forberedelsesskema
Vejledning til Profilafklaring for kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet Forberedelsesskema Version: 1.2 Oprettet den 15. februar 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING...
Inspiration til brug af profilafklaringsværktøj til forebyggelse af langtidsledighed
Inspiration til brug af profilafklaringsværktøj til forebyggelse af langtidsledighed I dette katalog kan du finde inspiration til, hvordan du arbejder systematisk med profilafklaringsværktøjet, som et
SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering
SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver
Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute
make connections share ideas be inspired Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute Hvem bliver langtidsledige? Hvad er sandsynligheden for at komme tilbage i
Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp
Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den
Danske Bank 9402 4800 1976 86
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om:
DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP MANUAL INDLEDNING Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Det indebærer bl.a. indførelse af en ny ydelse, uddannelseshjælp og et nyt
Rebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere
Dagens program Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere Dagens program: Jobcenter /A-kasse Forløbet hos Jobcentret Jobsøgning ABC Jobstrategi Forberedelsesskema CV og Jobnet Selvbooking af møder Virksomhedsrettet
Metodebeskrivelse for benchmarking af dagpengemodtagernes
Metodebeskrivelse for benchmarking af dagpengemodtagernes registrerede jobsøgning 29. november 2018 J.nr. 16/09967 Tilsyn og Kontrol AKY/MRN/ULHN Formål Formålet med benchmarkingen er at følge op på søgeadfærden
Jobnet
Jobnet www.jobnet.dk Jobkompasset Mangler du inspiration til andre/nye typer stillinger, som du kan rette din jobsøgning mod? Måske har du brug for et sporskifte? www.arbejdsmarkedsbalancen.dk Jobkompasset
Stress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset
Flere udsatte ledige i job Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel, i september 2016: 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet
Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel:
Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Releasenote til Det fælles Datagrundlag - DFDG pr. 18. september 2017
Releasenote til Det fælles Datagrundlag - DFDG pr. 18. september 2017 Version: 1.0 Oprettet den 13. september 2017 Den 18. september 2017 vil der være foretaget følgende ændringer i Det fælles Datagrundlag:
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
IT-Nyhedsbrev til jobcentre
IT-Nyhedsbrev til jobcentre 9. nyhedsbrev, august 2017 Release 2017-3 Dagpengereformen og Trepartsaftalen 2016 tegner releasens indhold I release 2017-3, der går i luften den 18. september, er der fokus
Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Når du er blevet ledig
Når du er blevet ledig - læs her hvad du skal gøre, for at få dagpenge. Teknikernes Arbejdsløshedskasse Sidst rettet: december 2010 Tryk: Teknisk Landsforbund På din 1. ledighedsdag Første dag du er ledig,
Spørgeskema til sagsbehandlere
Spørgeskema til sagsbehandlere I dette spørgeskema vil du blive bedt om at vurdere en række forhold vedrørende udvalgte borgeres arbejdsmarkedsparathed. Borgeren får et lignende spørgeskema. Tilsammen
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
På vej til dit næste job
A-KASSE På vej til dit næste job Gode råd til jobsøgning FEBRUAR 2018 Indhold Sådan finder du jobbet 3 Sådan søger du jobbet 4 Før du skriver jobansøgningen 4 Når du skriver jobansøgningen 4 Når du skriver
Spørgeskema til borgere
[Skriv tekst] Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber
Forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Forenkling af beskæftigelsesindsatsen v. Jørgen Erlandsen Beskæftigelse og Sundhed KSB-møde den 7. november 2018 Hovedelementer i aftalen Færre og mere enkle proceskrav Ens regler på tværs af målgrupper
Spørgeskema til borgere
Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år.
BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:
Analyse af Uddannelsesaktivering
Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og
IT-værktøjer der understøtter det fælles kontaktforløb STAR
IT-værktøjer der understøtter det fælles kontaktforløb 26.10.15 STAR Intentionerne Empowerment den ledige skal tage ansvar for eget ledighedsforløb Intensiveret samarbejde mellem jobcentre og A-kasser
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
OPFØLGENDE BASELINE-MÅLING 2014 BIF. Louise Kjær Mansfeldt
OPFØLGENDE BASELINE-MÅLING 2014 BIF Louise Kjær Mansfeldt 1 Indhold! Hovedkonklusioner! Resultater! Del 1! Digitalisering! Del 2! Overblik over arbejdsmarkedssituation! Om undersøgelsen! Baggrund og spørgeskema!
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
ANSØGNINGSSKEMA. Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Hovedpointer Væksthusets
Introduktion til spørgeskemaet
Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har
V E J L E D N I N G. Sådan melder du dig ledig på Jobnet. Dimittend /Nyuddannet
V E J L E D N I N G Sådan melder du dig ledig på Jobnet Dimittend /Nyuddannet Indhold: Side: 1 - MIN SIDE - Meld dig ledig 2 2 - Uddannelsesniveau 3 (Kun for borgere under 30 år) 3 - Vil du søge om en
Kobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
